1. mødedag, fredag den 21. september kl. 11.45
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut
Inden jeg starter vil jeg gerne ønske den genvalgte
Landstingsformand tillykke.
Ærede medlemmer af Landstinget.
Jeg byder jer alle velkommen til Landstingets efterårssamling 2001 med ønsket
om, at vi får et udbytterigt møde. Vi skal i Landstinget i løbet af de kommende
7 uger træffe mange vigtige beslutninger for vores land og befolkningens
fremtid.
De forfærdelige terrorangreb i New York og Washington den 11. september har
berørt os alle dybt. Det føles uvirkeligt at være tilskuer til så voldsomme
tragedier, hvor en fredelig morgen hos en af vore naboer pludselig ændrede sig
til en sorgens dag, som vi aldrig vil glemme. De skændige handlinger vækker
vrede og uro i os alle og vi føler med de tusinder af mennesker, der er ramt af
tragedien. Derfor er jeg særligt glad for, i dag at se Maliinannguaq Markussen-
Mølgaard og Mogens Kleist iblandt os. Det er et lykketræf, at I ikke blev ramt
af terroren i Washington og det er dejligt at se jer sikkert hjemme igen.
Men igen ser vi, hvordan trygheden for mennesker og nationers sikkerhed kan
ændre sig fra den ene dag til den anden, også i vores del af verden. Og igen må
vi huske på, at fred og sikkerhed ikke kommer af sig selv. Det er til stadighed
nødvendigt at vi arbejder sammen for et godt og trygt samfund, med demokrati og
åben dialog blandt mennesker.
Nu tænker vi alle på, hvad der mon bliver det næste skridt. Skal vi igen se en
ny krig blusse op eller magter verdenssamfundet denne gang at vende tragedierne
til fred og større sikkerhed for menneskene? Lad os håbe det sidste og lad det
være et fælles ønske hos os her i Grønland.
Ikke mindst de tragiske begivenheder i USA gør det vanskeligt at bedømme,
hvordan sikkerhedspolitikken vil udvikle sig i vores del af verden.
NATO-alliancen, som vi jo er en del af, har vist sin solidaritet med USA mod
terroren. Og der foregår en ny og tættere dialog mellem verdens lande, som kan
føre nye alliancer og større forståelse mellem landene med sig.
Fra Landsstyrets side håber vi, at dialogen og de demokratiske kræfter vil
sejre. Det vil for os her i Grønland betyde, at vi skal se amerikanernes tilstedeværelse
i Pituffik og Thule-radaren i et nyt og anderledes lys. Derfor står vores
holdning i disse spørgsmål fortsat ved magt: Vi vil
sidde med ved bordet, når det handler om Grønland og vi vil tage stilling til
eventuelle forandringer ud fra, hvad der tjener til fred og sikkerhed. Dette er
et af de vigtige spørgsmål, vi skal drøfte under denne landstingssamling. Dels
i forbindelse med landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse. Dels i
forlængelse af den høring her i landet, Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
vil gennemføre i slutningen af oktober måned.
I min åbningstale til denne landstingssamling vil jeg fremhæve 3 andre
væsentlige områder, hvor problemer skal løses og nye muligheder skal skabes:
Vores økonomi, situationen i fiskeriet og uddannelsen. Derudover vil jeg
sammenfatte de initiativer, vi arbejder med i de enkelte Landsstyre-områder,
som skal behandles her i Landstinget.
I Grønlands Hjemmestyre arbejder vi målrettet på, at administrationen i
sagsbehandling og planlægning fungerer som en samlet helhed. Det kræver
koordinering og det kræver fælles mål. Derfor arbejder vi fortsat efter den
handlingsplan, Landstinget i bred enighed tilsluttede sig sidste år, ligesom vi
i størst muligt omfang sikrer os, at nye initiativer afstemmes efter hinanden
og efter finanslovens rammer. I den forbindelse vil jeg henlede opmærksomheden
på lovprogrammet for det kommende Landstingsår, som omdeles til Landstingets
medlemmer. Lovprogrammet er en oversigt over de tiltag der forventes fremlagt
for Landstinget under nærværende samling og under den kommende forårssamling.
Landsstyret arbejder til stadighed med at indrette Landsstyreområdernes indsats
efter de fælles mål samtidig med, at Sukaq Sekretariatet arbejder med at
effektivisere arbejdsgangene i Grønlands Hjemmestyre og videreudvikle
medarbejdernes kompetencer. Selv om vores budget for centraladministrationen
samlet set er stort, står vi i den situation, at vi mangler arbejdskraft i
mange afdelinger og der er stadig store vanskeligheder med at skaffe boliger og
børnepasning til vores medarbejdere. Ikke mindst i denne situation-, er vi nødt
til at prioritere vores indsats, så vi udnytter de tilgængelige ressourcer
optimalt.
Landsstyret vil derfor gerne rette en tak til vores medarbejdere i Grønlands
Hjemmestyre. I har udarbejdet gode oplæg på baggrund af de politiske ønsker, og
tolkene har arbejdet i døgndrift for at nå at oversætte alt det materiale, vi
politikere skal forholde os til på denne samling. Tak for det.
Den økonomiske situation.
Et område, der vedrører os alle er, er samfundets økonomiske
situation. Økonomien i både landskassen, kommunerne og erhvervslivet har i en
årrække været i fremgang. Vi har haft økonomisk vækst, bedre beskæftigelse og
stigende indkomster i erhvervene.
I år har vi imidlertid måttet se, hvordan indtjeningen i fiskeriet er faldet.
Indhandlingen af hellefisk er mindre end tidligere, priserne på rejer er faldet
og industrien har svært ved at holde aktiviteterne i gang. Risikoen for, at de
gode konjunkturer vender, den er til stede.
I landskassen ser vi, at væksten i skatteindtægterne tager af, ligesom vi kan
se, at økonomien strammer til i kommunerne. Likviditeten er faldende i flere
kommuner og de har svært ved at finansiere drifts- og anlægsopgaver.
Kassebeholdningen er under pres. Alarmklokkerne er begyndt at ringe. Det må vi
erkende og indrette os efter, med ansvar og omtanke.
Landsstyrets forslag til Finanslov for 2002 lægger derfor op til en stram
styring af udgifterne- med et overskud på finansloven. Vi må nødvendigvis være
tilbageholdende, særligt i vores driftsudgifter, samtidig med at vi prioriterer
vores økonomiske handlefrihed efter vores fælles mål; at udvikle vores
konkurrencedygtighed frem mod en sund økonomi, der kan stå på egne ben. En sund
økonomi i erhvervene og i den offentlige sektor, med gode og varige
arbejdspladser, er fortsat vores mål og det fundament, vi skal bygge vores
fremtid på.
Jeg er nødt til at understrege endnu engang, at vi skal ruste os til strammere
tider, før det er for sent. Det er en situation, der kræver forberedelse og
rettidige indgreb. Mådehold er kodeordet, for at vi kan fastholde befolkningens
levestandard og skabe økonomisk luft til de nødvendige forbedringer.
Det er Landsstyrets opfattelse, at forslaget til finanslov for 2002 indeholder
den nødvendige balance mellem mådehold og fremsyn. Vi bygger videre på
politikken i den strukturpolitiske handlingsplan, både i finanslovforslaget og
i en række af de øvrige forslag, der skal behandles af landstinget under denne
samling.
Aftalen med kommunerne.
I juli måned indgik Landsstyret og KANUKOKA en aftale om
bloktilskud til kommunerne for 2002. Aftalen er et udtryk for det fortsatte
tætte samarbejde om vore budgetter og planer. Vi er enige om, at det er en
fælles opgave at sikre et tæt og konstruktivt samarbejde om udviklingen af
offentlige sektor.
Forhandlingerne med KANUKOKA har taget udgangspunkt i at højkonjunkturen er
toppet. Budskabet i aftalen er: Tilbageholdenhed og en mere smidig planlægning
af byggeri og anlæg. De kommuner, der både kan og vil påtage sig et større
medansvar for planlægning og finansiering af de kommunale anlægsopgaver, de
skal have mulighed for det. Dette vil give kommunerne mere frihed, og det vil
betyde at kommunerne får større indflydelse på de samlede anlægsinvesteringer.
Det er samtidig glædeligt, at KANUKOKA har taget initiativ til at dyberegående
vurdering af, hvordan der kan skabes øget regionalt samarbejde på tværs af
kommunegrænserne. Jeg har med største fornøjelse taget imod invitationen til at
Hjemmestyret kan deltage i dette arbejde, idet vi fra Landsstyrets side er
overbeviste om, at et øget regionalt samarbejde mellem kommunerne kan give
besparelser og bedre kvalitet i løsningen af de kommunale opgaver.
Bygder.
Vi er nået langt i udviklingen af en moderne infrastruktur i
landets bygder. El- og vandforsyning, sundhedsbetjening, telekommunikation,
beflyvning og besejling, vareforsyning, skoler m.v. er blandt de vigtige
områder, hvor Landsstyret er nået langt, men hvor yderligere forbedringer kan
ske. På samme måde har bygdebestyrelserne vist sig som en succes, hvor flere
beslutninger træffes lokalt i bygden.
Fiskeri.
Et emne, der optager os alle, det er fiskerierhvervet. Det er vigtigt for Landsstyret at skabe de rette rammer for, at erhvervet kan fungere bæredygtigt på internationalt markedsmæssige vilkår. Hermed sikres samfundet den størst mulige nytte af de fælles ressourcer, vi har i havet.
Den aktuelle situation viser, at der er et behov for
reformer indenfor det kystnære fiskeri. Det er ikke til at komme uden om, at
sådanne tilpasninger vil berøre mange borgere og kommuner. Vi er nødt til at
finde frem til, hvordan vi kan effektivisere det kystnære fiskeri, så også
dette erhverv kan blive konsolideret og i stand til at klare de skiftende
markedsvilkår.
Flåden i det havgående fiskeri blev reduceret kraftigt i løbet af '90-erne.
Erhvervet har opnået en konsolidering og en styrket konkurrenceevne. Det er
derfor, at denne del af fiskeriet kan klare sig igennem mere hårde tider.
Landsstyret og Landstinget har, sammen med fiskeriets organisationer, nedsat et
udvalg, der skal komme med forslag til løsninger på det kystnære fiskeris
økonomiske problemer. Samtidig arbejder vi sammen med Royal Greenland A/S om at
kortlægge fabrikkernes fremtid. Landsstyret har anmeldt en redegørelse om
fiskeriets situation til behandling under denne landstingssamling, hvor vi
indarbejder resultatet af arbejdet i disse grupper.
Landsstyret ser frem til debatten her i Landstinget om fiskeriets fremtidige struktur.
Jeg må understrege at der ikke er behov for enkeltstående løsninger, som kun
tilgodeser een af parterne, men en langsigtet helhedsløsning. Det er vigtigt,
at de løsninger, vi i Landstinget finder frem til, forholder sig til alle, der
lever af fiskeriet. Det gælder både fiskerne, deres familier, fiske-industrien,
arbejderne i fiskeindustrien og en række kommuner. Det er en situation, som
berører mange parter, og det er derfor vigtigt at debatten ender med en
helhedsløsning, som vi i Landstinget mener tilgodeser alle hensyn.
Bæredygtighed.
I dag anvendes ordet bæredygtighed meget bredt. Vi taler om
en balance mellem miljø, ressourcer, økonomi og sociale vilkår. I vort samfund
er vi interesserede i at skabe større indtjening i fangererhvervet og i fiskerierhvervet.
Samtidig kan vi ikke acceptere, at det sker på grundlag af en overudnyttelse af
vore levende ressourcer. For nogle år siden var vi af samme årsag nødt til at
tilpasse kapaciteten i rejefiskeriet. Vi er nødt til at spørge os selv, om det
ikke er på tide at tilpasse resten af erhvervet. Det er vigtigt, at vi skaber
en balance i udnyttelsen af alle vore levende ressourcer. En vigtig faktor er
at sikre en adskillelse af de interesser, som forvalter henholdsvis udnyttelsen
og beskyttelsen af de levende ressourcer.
Det er med glæde, at vi i Landsstyret konstaterer, at det første år med en øget
lokal forvaltning af fordelingen af kvoter til rensdyr og moskusokser er gået
godt i kommunerne.
Landsstyrets initiativer med etablering af et moskusokseslagteri i
Kangerlussuaq samt samarbejdet om at øge salget af lammekød, hvor alle parter
deltager, skal medvirke til at vi i Grønland øger vores selvforsyning af
fødevarer.
Privatisering.
Privatisering med omtanke er et vigtigt element i Landsstyrets strukturpolitik. De opgaver, der lige så godt eller bedre kan varetages af private, bør udskilles fra det offentlige, så vi folkevalgte og embedsværket kan koncentrere kræfterne om de opgaver, vi som folkevalgte og administratorer skal tage os af.
Landsstyret har i sin Strukturpolitiske Handlingsplan
formuleret den langsigtede økonomiske målsætning, at Grønland skal stræbe mod
en højere grad af økonomisk uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark. En
hovedudfordring i de kommende års økonomiske politik er derfor at skabe vækst
og beskæftigelse i den private sektor. Det er desuden vigtigt at gøre sig
klart, at hvis vi i de kommende år skal fastholde velfærdssamfundet på det
nuværende niveau, er det absolut nødvendigt at en stadig større del af
samfundets indkomster skabes uden for det offentliges rammer. Endvidere vil
dette kunne medføre bedre muligheder for, at befolkningen kan deltage i
investeringer i vores erhvervsliv.
Privatisering af offentlige virksomheder, hvor opgaverne kan varetages af
private, er derfor et centralt element i Landsstyrets langsigtede målsætning om
vækst og beskæftigelse. Med vedtagelsen - på forårssamlingen i år - af den
lovpakke, der bemyndiger Landsstyret til at gennemføre en hel eller delvis
privatisering af Pisiffik, har vi taget et vigtigt i den rigtige retning.
I forlængelse af forårssamlingen har Landsstyret indledt drøftelser med mulige
investorer i og uden for Grønland. Drøftelserne indebærer dels, at de mulige
investorer har fået lejlighed til at iværksætte en omfattende gennemgang af
virksomheden med henblik på at vurdere dens markedsmæssige værdi, og dels at
hjemmestyret har kunnet præsenterer de overordnede forudsætninger for en
privatisering.
Landsstyret har således i overensstemmelse med vores
tilkendegivelser på forårssamlingen lagt vægt på at søge at finde en løsning
med lokal deltagelse i ejerkredsen. Vi har endvidere bedt potentielle
investorer om at redegøre for deres overordnede planer for en forretningsmæssig
udvikling af selskabet, og herunder ikke mindst medarbejdernes adgang til
videreuddannelse og karriereudvikling. Det har desuden været et vigtigt hensyn,
at man ved en privatisering i Pisiffik ikke må forringe Pilersuisoq's
indkøbsvilkår, og fortsatte konsolidering i selskabet.
Det er Landsstyrets forventning, at resultatet af privatiseringsprocessen vil
foreligge i løbet af efteråret, hvorefter vi som lovet vil orientere
Markedsudvalget og Finansudvalget om resultatet.
Huslejereform.
Landstinget vedtog på forårssamlingen at samle
boligbørnetilskuddet og boligsikringen i én ordning; en ny
boligsikringsordning. Den nye ordning er et led i en samlet huslejereform, som
træder i kraft den 1. januar 2002. Huslejen i hjemmestyrets og kommunernes
boliger vil stige for de husstande, der har høje indkomster. Omvendt vil de
husstande, der har lave indkomster eller mellemindkomster, modtage boligsikring
som gør deres husleje lavere end hidtil.
Endelig fremsætter Landsstyret et forslag om ændring af Landstingsforordningen
om andelsboliger. Med dette forslag vil andelsboligforeningerne selv kunne
finansiere opførelsen af større boliger. Forslaget er den første del af en
fornyelse af ordningen omkring andels-boliger. Landsstyret forventer at kunne
fremlægge resten af forslaget for Landstinget i år 2002.
Vi har i øvrigt i Landsstyret med glæde kunnet konstatere, at lejernes
interesse for at overtage deres boliger som andelsboliger, er stadigt stigende.
Søfragt.
Den nuværende fastsættelse af søfragtrater er en del af
ensprissystemet. Den største ulempe ved dette system er, at både de private og
det offentlige ikke investerer ud fra de faktiske omkostninger. Landsstyret
finder det hensigtsmæssigt at se på de områder, der i dag stadig er funderet på
ensprissystemet. Forslaget til Finansloven for 2002 indeholder derfor en
omlægning af priserne for transport af gods til søs. Fragtraterne kommer i
højere grad til at afspejle de faktiske omkostninger. Det er nemlig dyrere at
fragte stykgods pr. m3 end det er at fragte containergods pr. m3.
Erhvervsskat.
Landsstyret fremlægger et forslag til ændring af
erhvervsskatten på denne samling. Vi foreslår en begrænsning af den frie
afskrivning, vi har i dag. Det vil betyde, at selskaberne skal betale skat
tidligere, end de hidtil har gjort. Og når de udskudte skatter senere bliver af
en mere acceptabel størrelse, vil Landsstyret foreslå, at selskabsskatten
bliver sat ned til 30%. Selskabsskatten er i dag på 35%. På råstofområdet
foreslår vi imidlertid, at selskabsskatten allerede nu sættes ned til 30%. Det
gælder også for de virksomheder, der eksporterer is og vand.
Skattedirektoratet har drøftet disse forslag med erhvervslivet i løbet af
sommeren. Erhvervslivet har igen bekræftet, at vort skattesystem er enkelt og
rimeligt. Alligevel agter Landsstyret at gennemføre en international analyse af
skatte og afgiftssystemet i løbet af foråret 2002. Analysen skal vise, om vi er
konkurrencedygtige på dette område, og give os en indikation af hvor og på
hvilken måde, der kan eller bør gennemføres ændringer. Landsstyret agter at
fremlægge denne analyse på Landstingets Efterårs-samling i efteråret 2002. Vi
ønsker netop at skattelovgivningen skal animere til, at der sker en dynamisk
udvikling af vort erhvervsliv.
Råstoffer.
Landsstyret arbejder for, at der bliver igangsat en eller
flere miner, et eller flere vand-projekter, og at der bliver fundet større
forekomster af olie i de kommende år. Vi er imidlertid klar over, at der er
behov for en omfattende efterforskning, før en egentlig udvinding kan starte.
Der kan derfor gå en del år, inden vore ønsker bliver opfyldt.
Metalmarkedet er stadigvæk anstrengt. Der er dog opstået en fornyet interesse
for efterforskning efter diamanter. Det bliver interessant at følge de kommende
år. Landsstyret afventer spændt resultaterne fra sommerens feltarbejde i
Nalunaq, og vi forventer, at vi i starten af 2002 vil vide mere om potentialet
for en egentlig guldmine. Indtil da skal vi være varsomme med at træffe for
hastige beslutninger.
De internationale olieselskaber er stadig interesserede i Vestgrønland, blandt
andet fordi de nye seismiske data fra området er blevet markedsført på en
professionel måde. Den kommende udbudsrunde er dog blevet udskudt til foråret i
2002, for at afvente vort forslag til en ændring af selskabsskatten. En
nedsættelse af selskabsskatten fra 35% til 30% vil være et værdifuldt signal
til olieindustrien forud for den kommende udbudsrunde.
Turisme.
Turismeområdet er under stadig udvikling. Skridt for skridt
bliver vi bedre og bedre til at servicere turisterne. Det er glædeligt at se en
fortsat vækst i turismen. Ikke mindst på baggrund af, at erhvervet selv styrer
udviklingen i langt højere grad end for blot få år siden. Vi er i Landsstyret
af den forhåbning at flere og flere unge vil tage en uddannelse indenfor dette
område, og at de vil gøre en dyd af at lære andre sprog ud over det
grønlandske. Turisterne vil gerne opleve landets egne fortælle om vort land, og
vi har så mange styrkesider, som turisterne gerne vil informeres om.
Indenfor kulturlivet har Katuaq givet os et løft, og mange tilrejsende til Nuuk
har oplevet store ting i kulturhuset. Både tilrejsende udefra og jer, der
kommer hertil fra de andre byer. Turisterne forbløffes af vor storslåede natur,
men lige så imponerede bliver de, når de møder vort moderne samfund med dets
mange facetter.
Anlæg og renovering.
Sidste år oprettede vi en fond til landskassens bevillinger
til anlæg og renovering. Fonden havde i slutningen af 2000 258 mill. kr. og
disse midler skal anvendes til de projekter, Landstinget har besluttet at gennemføre.
En del af disse midler er reserveret til en ekstraordinær indsats til at
renovere bygningsmassen, og resten skal bruges til nye eller allerede
igangsatte anlægsprojekter.
Landstinget tilsluttede sig på forårssamlingen at der arbejdes videre med etablering
af en universitetspark. Landsstyret har indarbejdet dette bevillingsmæssigt i
forslaget til Finanslov for 2002. Der er nedsat en komite, der skal indsamle
fondsmidler til at dække en del af anlægsudgifterne.
Der er afsat 163 mig. kr. til kollegiebyggerier i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat,
og den konkrete planlægning af hvert af disse kollegier er i fuld gang. Når
disse kollegier er færdige til indflytning, vil mange unge mennesker have bedre
muligheder for at tage en uddannelse samtidig med, at en del almindelige
udlejningsboliger blive frigjort til andre boligsøgende.
Der er også afsat en del midler som tilskud til kommunernes opførelse af
børnehaver, vuggestuer og alderdomshjem, ligesom der er fundet midler til nye
landsdækkende døgninstitutioner, kommunale skoler, sygehuse,
bygdekonsultationer, servicehuse i bygderne og tilskud til
affaldsforbrændingsanlæg i flere byer og bygder.
Der er også afsat midler til tilskud til boligbyggeri, til for eksempel det
såkaldte 60/40 byggeri, andelsboliger, selvbyggerhuse og til lån til
boligstøttehuse.
Energi og vand.
Landsstyret er ved at få udarbejdet Energiplan 2020 for
forsyningen af kraft og varme med støtte fra store fonde som DANCEA og
MIFRESTA. Planen er en opfølgning på Energiplan 2010. Sideløbende bliver der
udarbejdet en statistik over vort energiforbrug.
Et andet projekt, der også får støtte fra MIFRESTA, skal tilvejebringe et
grundlag for en strategi for vandforsyning. En del af projektet omfatter
etablering af en statistik, der beskriver vandforsyningen og forbrugs-mønstrene
her i landet og i udlandet. Denne viden skal bruges til både til planlægning af
renovering og til udbygning af den almindelige vandforsyning til befolkningen
og industrien de næste tyve år.
Endvidere skal jeg fremhæve, at landsstyret fortsat arbejder for en udbygning
af vandkraftforsyningen. Både for at vi kan blive mere uafhængige af olie, for
et bedre miljø og for en langsigtet stabilisering af energiforsyningen til
erhverv og forbrugere. Vi forventer i dette landstingsår at træffe de endelige
beslutninger om opførelse af et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq. Beslutningen
vil bygge på en vurdering af projektets økonomi og der skal tages stilling til,
hvordan det i givet fald bedst finansieres.
Værfter.
Kun et værft er i dag ejet af hjemmestyret. Det er værftet i
Nuuk. Det har været nødvendigt at reducere aktiviteterne på enkelte værfter,
men resten er blevet privatiserede uden at deres aktiviteter har været standset
undervejs. Enkelte værfter har klaret endog meget vanskelige økonomiske
forhold. Landsstyret er tilfreds med, at reparationer af skibe og nye byggerier
af skibe næsten fungerer under frie markedsvilkår og uden tilbagevendende
underskud, som belaster hjemmestyrets økonomi. Det er et godt udgangspunkt for
erhvervet, når det skal tilpasse sig udviklingen i trafikken til søs og til
fiskeriets udvikling.
Uddannelse.
Landsstyret fremlægger nu forslag til en ny forordning om
folkeskolen. Det er resultatet af flere års arbejde med Atuarfitsialak, den
gode skole. Det er Landsstyrets klare opfattelse, at dette arbejde på sigt vil
højne uddannelses-niveauet i hele samfundet. Lærerne, forældrene,
skolebestyrelserne og ikke mindst eleverne står overfor en kolossal udfordring.
Det er et projekt, der tager tid. Men det er også et projekt, der giver
mulighed for en fleksibel planlægning, så der kan tages udgangspunkt i de
forskellige forhold på de enkelte skoler.
På det gymnasiale område fortsætter den positive udvikling med flere og flere
ansøgere. I år påbegynder 300 studerende GU og HTX, til sammenligning hermed
var der i 1995 kun 170, der påbegyndte GU. Der var 116 ansøgere til 45 pladser
alene på HTX-området. Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq starter HHX op til
næste år, og vi får endnu et godt uddannelsestilbud til de unge.
Vi samarbejder med det danske undervisningsministerium om deltagelse i
uddannelses-programmerne i EU. Syv grønlandske studerende har modtaget Erasmus
stipendier fra EU. EU-programmet "Ungdom" har endvidere givet
økonomisk støtte til et grønlandsk-spansk ungdomsprojekt.
Udvikling af vore kompetencer.
Uddannelse er en forudsætning for, at vi kan varetage de
mange opgaver, som vort samfund kræver af os. Det gælder ikke kun i folkeskolen
og på uddannelserne. Det gælder alle arbejdspladser. Vi er nødt til at satse på
kompetenceudvikling på alle niveauer. Medarbejderne er den allervigtigste
ressource, vi har. På Selvstyrekommissionens midtvejskonference for nylig blev
dette punkt også fremhævet. At borgere, der gennem deres arbejde og gennem
deltagelse i kurser, har oparbejdet en kompetence, skal sikres bedre
karrieremuligheder.
Et større ansvar, kræver også indsigt og parathed til at dygtiggøre sig. Vi,
borgerne her i landet, hvert enkelt individ her i landet, er hver og en
forudsætning for, og en vigtig medspiller i processen mod en større
selvstændighed.
Forskning.
Grønland er nu kommet med i flere internationale
forskningsinstitutioner - på lige fod med Danmark. Det drejer sig om Den
Internationale Arktiske Videnskabelige Komité, Den Europæiske Polarkomité og
endelig Den Nordiske Samarbejdskomité for Polarforskning. Vi har i Landsstyret
en forventning om, at dette vil bidrage til at vi i endnu højere grad kan
markere os i den internationale arktiske forskning. Deltagelsen i disse
internationale netværk er af stor betydning for udviklingen af den viden, vi
besidder her i landet.
Vi har også indgået en ny aftale med Forsknings- og Undervisningsministeriet i
Danmark. Dette medfører at en tredjedel af de studerende der læser Ph.D., under
denne aftale, kan tilknyttes Ilisimatusarfik i henhold til denne aftale.
Kultur og fritid.
Det nyoprettede Kulturråd rådgiver Landsstyremedlemmet for
Kultur om kunst og kultur, og er høringspart i kulturelle anliggender. Rådet
vil fremover komme til at betyde en styrkelse af dette område, en styrkelse som
vi længe har haft brug for.
Vore idrætsfolk har igen med succes deltaget i internationale konkurrencer, og
de er alle gode ambassadører for vort samfund. Landsstyret har i samarbejde med
idrættens organisationer sat fokus på den fremtidige fordelingspolitik indenfor
idrætten.
Det kommende år kommer også til at stå i ungdommens tegn, når Nuuk sammen med
Iqaluit skal være værtsbyer for Arctic Winter Games. Der bliver bud efter vore
unge mennesker - både som deltagere, arrangører og publikum. Jeg håber mange
vil benytte sig af denne lejlighed til at få erfaring med afviklingen af et
sådant stort arrangement, og få trænet det engelske sprog - og stifte nye
venskaber.
Kirken.
Der er nu etableret en Kirkelig Højskole i Grønland. Skolen
har som formål at videreuddanne alt kirkeligt personale, så vi med tiden kan
styrke kirkens kvalitet til gavn for Grønlands befolkning. Den Kirkelige
Højskole påregner ligeledes at overtage organist- og kateketuddannelserne i
begyndelsen af 2002.
Endvidere har vi fået styrket interessen for Grønlands kirkelige historie, med
etableringen af Gardar Foundation og opførelsen af Tjodhildes kirke i
Qassiarsuk, så den kan blive rammen om mødet mellem forskellige kristne
retninger.
Sundhed.
Sundhedsvæsenet har fået en ny struktur, og en ny
"Kystledelse" overtager snart ansvaret for driften af alle
sygehusene, bortset fra Dronning Ingrids Hospital. Formålet med denne nye
struktur er at sikre at den øverste ledelse i sundhedsvæsenet kan koncentrere
sine kræfter på en nødvendig tilpasning af sundhedsvæsenets ydelser, opgaver og
økonomi. Grønlands Sundhedsvæsen står nemlig over for store udfordringer. Flere
ældre borgere og flere borgere med såkaldte livsstilssygdomme vil betyde større
udgifter for sundhedsvæsenet i årene fremover.
Landstinget besluttede på forårssamlingen i 2001 at yde en ekstra bevilling til
Sundhedsvæsenet på 68 mig. kr. for 2001. Landsstyret har indarbejdet
tilsvarende bevillinger i sit forslag til finanslov 2002, så dette niveau kan
fortsætte i sundhedsvæsenet. Disse merbevillinger til sundhedsvæsenet er store,
og vil lægge beslag på en stor del af vort økonomiske råderum flere år ud i
fremtiden. Det har medført, at vi i Landsstyret har måttet foreslå
finans-politiske stramninger på andre områder.
Børn og unge.
Det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til at
skabe gode rammer for børn og unge. Børn og unge har krav på kærlig og
omsorgsfuld opmærksomhed fra forældrene og omverdenen, så de vokser op og
udvikler sig i trygge kår.
I foråret fremlagde Landsstyret et debatoplæg om landstingsforordningen om
hjælp til børn og unge. Oplægget er blevet diskuteret i løbet af sommeren, og
på denne samling fremlægges en redegørelse om dette. Redegørelsen indeholder et
forslag til, hvordan vi kan sikre, at hjælpen tager udgangspunkt i barnets og
den unges behov for og ret til at vokse op i trygge omgivelser.
Socialreformkommissionens anbefalinger om børn og unge indgår naturligvis også.
Vi fremsætter også et forslag til en forordning om daginstitutioner og andre
dagtilbud til børn op til 15 år. Socialreformkommissionen anbefalede, at
dagtilbudene til børn skal ses i sammenhæng med skoleområdet. Med Lands-styrets
forslag vil der blive skabt bedre mulighed for, at knytte dagtilbuddene til
børn tættere sammen med skole og fritid.
Revalidering.
Den 1. januar 2002 træder forordningen om revalidering i
kraft. Som opfølgning på denne forordning fremsætter Landsstyret et forslag om ændring
af forordningen om offentlig pension og aktivering af ledige. Vi har rettet
henvendelse til alle arbejdsgivere for at få dem til tage godt i mod eventuelle
revalidender. Det er vigtigt at understrege, at forudsætningen for en vellykket
revalidering er, at det lokale samarbejde mellem kommunen og arbejdsgiverne
fungerer godt.
Pensionister.
Landsstyret er meget opmærksomme på, at vi skal behandle
vore ældre på en måde, så de får en ordentlig og værdig alderdom. Der er flere
gange sat spørgsmålstegn ved, om pensionisternes økonomiske vilkår er på lige
fod med andre grupper i samfundet. På den baggrund har vi fået foretaget en
uvildig undersøgelse. En redegørelse om dette vil blive omdelt til Landstinget
under denne samling.
Arbejdsmarked.
Landsstyrets mål indenfor arbejdsmarkedet er ved at blive
gennemført, og størsteparten af opgaven ligger nu ude i kommunerne. Landsstyret
vil i tæt samarbejde med kommunerne arbejde for en bedre arbejdsformidling, og
en mere målrettet indsats overfor de unge og hele arbejdsstyrken.
Vi mangler stadig kvalificeret arbejdskraft på mange områder, hvorfor
initiativerne til kvalificering af arbejdsstyrken samt en bedre rådgivning af
de unge er på vej. Derfor vil vi i årene fremover blive endnu mere afhængige af
vor egen arbejdsstyrke, med et solidt fagligt fundament.
Det er blandt andet på denne baggrund, Landsstyret arbejder målrettet med
uddannelse og opkvalificering indenfor byggebranchen, i tilknytning til den
forstærkede renoveringsindsats.
Jeg vil også benytte lejligheden til at opfordre alle landets arbejdspladser
til at føre en aktiv og åben personalepolitik, så der bliver udarbejdet
strategier for, hvordan både arbejdspladsen og medarbejderne kan vokse med
opgaven. Et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdspladsen er sit sociale ansvar
bevidst, vil helt givet også resultere i mere glade og ansvarlige medarbejdere.
Der er kommet en ny lovgivning omkring skadelidtes rettigheder. Ordningen
omkring gruppeforsikring for fiskere, fangere og fåreholdere er også blevet fornyet.
Der vil blive informeret om dette fra nu af og resten af året ud.
Information.
Landsstyret arbejder for en rettidig information af borgerne
om de nye tiltag, der sættes i værk i hjemmestyret. Ikke alene skal der
informeres, når der er indført nye love og bekendtgørelser, men borgerne skal
også have mulighed for at sætte sig ind i tingene, før der tages endelige
beslutninger. Derfor udbygger Landsstyret samarbejdet med de forskellige
medier. I løbet af efteråret vil centraladministrationen udgive en ny Internet
Hjemmeside. Denne hjemmeside vil løbende blive opdateret, og det er hensigten,
at den med tiden vil blive udbygget med en lovdatabase, så alle borgere i
landet vil kunne finde den sidste og rigtige bekendtgørelse eller lov på et
specifikt område.
Udenrigspolitik.
På det udenrigspolitiske område vil jeg gerne fremhæve, at
Landsstyret har en meget god dialog og et godt samarbejde med den danske
Regering og med Udenrigsministeriet. Det har betydet meget for de resultater,
vi har opnået.
Globalisering og bæredygtig udvikling er centrale emner på den internationale
dagsorden. Landsstyrets initiativ omkring Det Arktiske Vindue i EU's Nordlige
Dimension er en vigtig del af dette arbejde. Sammen med den danske Regering,
der får formandskabet i EU til næste sommer, har Landsstyret planlagt et
EU-møde på ministerniveau i Nuuk i slutningen af juli 2002. hvis dette møde
gennemføres med succes, vil det give et vigtigt bidrag til et senere topmøde i
FN i Johannesburg i september 2002, hvor alle verdens lande skal drøfte
globalisering og bæredygtig udvikling som et fælles anliggende.
Den 13. september 2000 underskrev Landsstyret og EU-kommissionen den fjerde
fiskeriprotokol efter halvandet års forhandlinger. Aftalen gælder for de næste
seks år, og i foråret 2003 vil der blive foretaget en midtvejsevaluering af
aftalen. Det Arktiske Vindue og EU-konferencen i Nuuk skal også ses som et
element i Landsstyrets forberedelser til disse forhandlinger.
EU betaler 319 mill. kr. om året for fiskerettighederne. Det er en forbedring
på 39 mill. kr. eller 13,6 procent pr. år i forhold til den tidligere aftale.
Samtidig opretholder Grønland toldfrihed for eksportprodukter til EU, hvilket
udgør en værdi på 200 mill. kr. Aftalen har, i dens 6-årige periode, en samlet
værdi på 3,1 mia. kr., hvoraf 1,9 mia. kr går til landskassen og 1,2 mia. kr
til fiskerierhvervet. Det er et flot forhandlingsresultat og resultatet af en
god indsats.
Landsstyret har gode internationale samarbejdsrelationer og dette er en
nødvendighed, hvis samfundet stadig skal udvikle sig og gøre sig gældende i en
international verden. Grønland skal benytte denne mulighed for at blive styrket
på alle fronter.
Afslutning.
Vi er midt i en omstillingsproces, hvor det er vigtigt at
fastlægge helt konkrete mål og strategier i tæt samarbejde mellem hjemmestyret,
kommunerne og erhvervslivet. Vort land er dejligt, stort og vidtstrakt - men
også sårbart, ikke mindst i vores økonomi og erhverv. Hvis vi ikke styrer
udviklingen, frem mod større styrke i vores erhvervsliv, vil udviklingen andre
steder i verden kunne give alvorlige følger for os, i vores velfærd.
Vi skal forholde os til økonomien i fiskeriet og fiskeindustrien, da hele
landet er afhængig af, hvad der kan tjenes på at fiske og forarbejde fisk,
rejer og krabber. Desuden skal vi stadig være klar over, at mange kommuner er
helt afhængige af fiskeri og beskæftigelse i fiskeindustrien. Det kan meget vel
kræve, at vi fra landskassen igen skal yde et økonomisk bidrag til at
gennemføre de nødvendige reformer indenfor vores fiskerierhverv.
Derudover skal vi skabe økonomisk råderum til en meget omfattende renovering af
boliger, institutioner og infrastrukturanlæg samtidig med, at ikke mindst
boligområdet trænger til en kraftig udbygning.
Men vi har kun de samme midler og jeg må igen fremhæve, at det er nødvendigt
med en meget stram prioritering af vores indsats, så vi ikke skaber større
vanskeligheder for udviklingen på langt sigt, for at tilfredsstille de mange
ønsker på kort sigt.
Vi er også nødt til at se på de andre redskaber, der er vejen frem mod større
selvbårenhed og økonomisk uafhængighed. Vi er nødt til nøje at overveje, hvor
vi vil investere samfundets penge, og hvor det er nødvendigt at spare.
Med disse bemærkninger ønsker jeg Landstinget en god og konstruktiv debat.
Ole Lynge, Landstingets Formand, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Landstyreformanden.
Nærværende punkt fortsætter på mandag i forbindelse med åbningsdebatten.