Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Forespørgsel om hvilke bygder der har mulighed for at modtage samtidigheds-TV
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 7. oktober 1994 kl 14.55

 

Dagsordenens punkt fsp. 1.

 

Forespørgsel om hvilke bygder der har mulighed for at modtage samtidigheds-TV.

(Jakob Sivertsen)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg har til Landstingets efterårssamling sendt en fore­spørgsel, og den lyder således:

 

Jeg ønsker hermed oplyst, hvilke bygder der har mulig­hed for at modtage samtidig­heds-TV.

 

Baggrunden for spørgsmålet er, at der stadig er mange bygder, der ikke har samtidigheds-TV og disse bygdefolk ved ikke, hvilke bygder der er planlagt forbundet med samtidigheds-TV i den kommende tid.

 

Samtidig er jeg klar over, at der på baggrund af vort lands økonomi­ske situation ikke kan opfyldes samtlige ønsker.

 

Imidlertid bør vi fra nu af planlægge, hvilke bygder vi skal indlemme i samtig­heds-TV-ordningen.

 

Jeg mener, at de bygdefolk, der endnu ikke har fået deres planlægning oplyst, at de bør have at vide, hvornår de kan modtage samtidigheds-TV. Altså de får denne orientering fra Landstinget.

 

Mariannne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddan­nelse og Forskning:

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har stillet forespørg­sel om hvilke bygder, der har mulighed for at modtage samtidigheds-TV, samt hvilke bygder, der er planlagt samtidigheds-TV for, ligesom han har spurgt til økono­mien for området.

 

Indledningsvis kan jeg oplyse, at der i det vedlagte bilag er en oversigt over hvilke beboede steder, der på nuværende tidspunkt kan modtage TV- signalet direkte, ligesom ud­bygnings­planerne for 1995 er indarbejdet.

 

I 1992 havde 79% af befolkningen i vort land mulighed for at modtage TV-ud­sendelserne direkte. Gennem Intel­sat-satellitten har vi fra 1993 fået direkte TV til yderdistrikterne, således at 91,3 % af befolkningen nu kan modtage direkte TV. Efter oktober 1995 vil 95% af befolk­ningen kunne modtage TV-signalet direkte.

 

Landsstyret finder det vigtigt med en fortsat udbygning inden for radio- og TV-distributionen i vort land, hvorfor Lands­styret har indarbejdet den videre udbyg­ning inden for området i finanslovs­forslaget for 1995 og for overslagsårene, og jeg skal her henvise til finanslovs­forslaget.

 

Fra dette efterår vil Illorsuit, Nuugaatsiaq, Niaqornat og Uperna­vik Kujalleq kunne modtage det direkte TV-signal.

 

I efteråret 1995 vil Aappilattoq, Tussaaq, Kangersuat­si­aq, Savissivik, Pituffik, Ukkusissat, Ikerasak, Naajaat, Innar­siut, Tasiusaq, og Nutaarmiut blive i stand til at modtage TV-signalet direkte.

 

Landsstyret vil derefter i samarbejde med KNR og Tele Greenland A/S i løbet af foråret 1995 udarbejde de videre udbygningsplaner for radio- og TV-distribution.

 

Landsstyret har til hensigt at prioritere Østgrønland i den videre planlægning. Inden den endelige priori­tering foretages vil Tele Greenlands A/S's for­under­søgelser have af­gørende be­tydning for vurderingen ved udarbej­del­se af ud­bygnings­planerne, idet de tekniske og økono­miske forhold spiller en stor rolle i disse spørgsmål.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Ved min forespørgsel har jeg fundet det vigtigt at byg­debefolk­ningen, som i dag ikke kan modtage TV-signalet direkte, får oplyst hvornår de kan forvente at kunne modtage TV-signalet direkte, jeg er glad for, at Lands­styremed­lemmet i sit svarnotat kom ind på at bygdebe­folkningen, som hører debatten får at vide, hvornår de kan regne med at modtage samtidig­heds-TV.

 

Men beklageligvis er der en del af bygderne især i yderdi­stri­kterne, som man indtil dato ikke har nogle planer for, hvornår de kan regne med at modtage TV-signalet direkte. Det finder jeg meget mærkeligt.

 

Selvom Landsstyret generelt ved, hvad der er deres for­pligtel­ser, så må jeg præcisere at hvilke som helst planer, der skal udarbejdes, især når det har nogle økonomiske konse­kvenser, at man får foretaget en plan­lægning i god tid.

 

I Landsstyremedlemmmets svar lovede hun, at man vil priori­tere Østgrønland i den videre planlægning, og jeg regner med, at det ikke blot er en floskel, når vi ser på Østgrønland, så er det altid Ammassa­lik og Scores­bysund, vi regner med.

 

I planlægningen finder jeg det nødvendigt at man med­tager Scores­bysund´s bygder, fordi de ikke er medtaget i den plan­lægning, som der er fremlagt, men som sagt siger jeg tak for den klare besvarelse på min fore­spørgsel.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Som jeg sagde, er det helt klart, og jeg vil endnu engang gøre opmærksom på, at Landsstyret selvfølgelig prioritere Østgrøn­land, og at det ellers har været planlagt, at man i 1995 også vil gå i gang med udbyg­ningen af østgrønlandske bygder.

 

Men vi ved, at planlægningen ud fra faktiske forhold må ændres, og her er det at TELE GREEENLAND A/S i sine forunder­søgelser har påvist at udbygningen at bygderne ved Upernavik og Uummannaq er så omfattende, at når dette arbejde er færdiggjort, så vil være bedre og billigere at gå videre med den videre plan­lægning.

 

Derfor har vi i Landsstyret været nødsaget til at godkende, at der sker en lille tilretning af planlæg­ningen, men plan­lægningen er allerede startet, og jeg vil blot henvise til det bilag, som er blevet uddelt til Landstinget, det er TELE´s TV-rundspred­ningsplan­lægning, og jeg ved også, at den er blevet uddelt til alle.

 

Der kan man se, at når forunder­søgelsen er færdig i 1995, så vil man gå i gang med følgende bygder i Øst­grøn­land, og det vil sige: Kuummiut, Tiniteqilaaq, Sermiligaaq og at man medtager .... i 1997. Jeg håber, at man er til­freds med svarene.

 

Emilie Lennert, Mødeleder:

Forinden vi går til fredagsforespørgslen, vil jeg gerne byde Lands­tingsformanden velkommen her i salen.

 

Af fredagsforspørgseler har vi modtaget en enkelt, og det er fore­spørgeren Jakob Sivertsen, der vil fore­lægge.

 

Punktet sluttet.