Fredagsforspørgsel Grønland |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 20. oktober 1995
Knud Sørensen, mødeleder:
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Som bekendt er Kulturhuset, som ligger i Nuuk, færdigbygget til næste år.
Vi har i Grønland skuespillere, der er uddannet med støtte fra Hjemmestyret. Ud over dem, har vi også i de enkelte byer, skuespillere, der ikke er uddannede. Vi har behov for skuespillere i.f.m. vores kulturelle aktiviteter. ligesom det er tilfældet i andre lande.
Til næste år er det grønlandske kulturhus færdigt, i hvilket der bl.a. skal være teatervirksomhed.
Efter hvad jeg ved, så arbejdes der på, at vi i Grønland får vores egen lov om teatervirksomhed. Det har sin vigtighed, idet skuespillere, uddannede eller ikke uddannede, kan sikres rettigheder ad denne vej.
Som nævnt bliver vort kulturhus færdig til næste pr, og da planerne gerne skulle være klar til tiden, vil jeg spørge Landsstyret om, hvornår loven omteatervirksomhed bliver færdig, og om man har tænkt, at sikre skuespillernes rettigheder, ved at samarbejde med Kaiska, skuespillersammenslutningen i Grønland, sådan som man gør det i Danmark.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Som svar på Johan Lund Olsens forespørgsel kan det oplyses, at tidligere landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning, Marianne Jensen, på baggrund af høringen om teatrets fremtid, i efteråret 1993 nedsatte en arbejdsgruppe med følgende kommisiorium:
1 At vurdere og analysere behovet for et nationalteater, eller mobilteater ifm. etablering af Grønlands Kulturhus. Hermed en vurdering af de dermed økonomiske konsekvenser og behovet for en egentlig teaterlovgivning.
2 At undersøge, og afdække Silamiut-teatrets fremtidige status indtil 1996, herunder på baggrund af skitserede 2-årige mål og rammestyre aftaler at fremkomme med forslag til, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges frem til kulturhusets aktiviteter starter.
3 At vurdere og fremkomme med forslag til løsning af uddannelsesproblematikken for skuespillere, set i lyset af det nuværende antal skuespillere og bortfald af muligheden for uddannelse ved Tukaq-teatret.
4 At analysere uddannelsebehovet, også set i behovet for, og muligheden af en eventuel uddannelse af kulturmedarbejdere.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Nordens Institut, Atuakkiorfik, Silamiut, skuespillerforeningen Kaiska, Kanukoka, Nuuk kommune og KNR-TV og endelig direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der varetager formandsskabet og sekretariatsfunktionen.
Arbejdsgruppen har valgt at prioritere kommissioriets punkt 2 højst, og derefter de resterende punkter i den angivne rækkefølge.
Arbejdsgruppen er nu kommet så langt i sit arbejde, at problematikken omkring teaterlovgivningen, behandles, omend arbejdsgruppen endnu ikke er fremkommet med nogen anbefaling af, hvorvidt der bør etableres en lovgivning vedrørende teatervirksomhed i Grønland, så er der i gruppen en overvejende positiv holdning til spørgsmålet. Der arbejdes derfor videre med emnet, med udgangspunkt i den lovgivning og øvrige regulering af området, som findes i Island, Færøeren og Danmark.
Arbejdsgruppen forventer at kunne afslutte sit arbejde i første halvdel af 1996, med en samlet anbefaling til Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Såfremt Landsstyret herefter måtte beslutte, at udarbejde en grønlandsk teaterlov, vil Kaiska naturligvis blive inddraget i arbejdet, tillige med andre organisationer og institutioner med interesser indenfor området.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit samt undertegnede er naturligvis glade for, det svar som Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke her har givet på vores forespørgsel.
Udgangspunktet for Inuit Ataqatigiit har hele tiden været hensynet til vort beståen, udvikling og anerkendelse som et folk. Vi arbejder ufortrødent med at fremme vilkårene for udviklingen og bevarelsen af vort sprog og kulturelle egenart i samfundet.
Det er derfor vigtigt for Inuit Ataqatigiit at holde den officielle og folkelige kultur og kurtulrelle virkelyst her i landet levende, samt disses muligheder for at påvirke os alle, ligesom det altid har været vort sigte, at sikre borgernes nære kendskab til og videreudvikling af vor kulturelle oprindelighed.
Det har derfor også altid ligget IA meget på sinde, at bedre vilkårene for kunstnerne, musikerne, skuespillerne, digterne, forfatterne og for dramatikerne.
Således er det med glæde, at IA kan konstatere, at Landsstyret er opmærksomt på at bedre en af disse ting vi sætter højt, nemlig forholdene for skuespillerne samt manuskriftforfatterne/dramatikerne her i landet.
Landsstyremedlemmet orienterede bl.a. om, at man allerede i efteråret 1993 havde nedsat en arbejdsgruppe om teatrets fremtid, og derudover nu kunne meddele, at denne er kommst så langt, at problematikken omkring teaterlovgivningen nu behandles. Dette er for så vidt udmærket, på nær, at vi kan undre os over, hvorfor, der skal gå hele to år med, før man når så vidt.
Det er IA's faste overbevisning, at vi også her i landet bør have en selvstændig lov om teatervirksomhed og at producere drama med henblik på, at der som minimum sikres nogle rettigheder for vore uddannede skuespillere, og ikke mindst for de mange amatørskuespillere og amatørteatre, der findes rundt omkring på kysten, for i fremtiden og derigennem, at kunne stille disse i udsigt, at de kan regne med støtte fra offentlig side.
Vi mener, at man igennem en selvstændig lov på området, vil kunne gøre det muligt, først og fremmest, at teatervirksomhed kan få lov til at udvikle sig og for det andet, at disse området får et fast fundament, såvel økonomisk som på anden vis.
Eftersom det kommende kulturhus ligeledes skal indeholde mulighed for udfoldelse af teatervirksomhed til glæde for hele landet, vil det netop også være naturligt, at vi forinden ibrugtagning her, har et sæt regler for, hvordan og hvorledes denne virksomhed kan få lov til at udfolde sig.
Via denne lov er det ligeledes vigtigt, at sikre at amatørteatrene rundt på kysten, hvor størsteparten drives af ikke uddannede skuespillere, får nogle rammer i hvilken, de fortsat kan regne med offentlig støtte, hvad enten der er tale om voksen- eller børneteatervirksomhed.
Hvad vigtige amatørteatergrupper i kysten kan betyde for en indre berigelse af os alle, er amatørteatergruppen i Sisimiut Pakkutat et tydeligt eksempel på.
Denne amatørteatergruppe vandt i løbet af sommeren megen hæder for sin teateropførelse blandt ca. 200 amatørteatergrupper, der var forsamlet fra hele Norden, for et stykke, der var så godt lavet, og udført, at de vandt 1. prisen.
Mange i Grønland, såvel voksne som børn, har ligeledes fået lejlighed til at se dette stykke og er begejstrede for dette.
Dette er heller ikke så mærkeligt, da stykket netop handler om, og tager fat på et af de problemer, vi til daglig slås med her i landet, nemlig incest og seksuelle overgreb på børn, der meget tankevækkende ruskede op i de voksne, og som samfundet bør forholde sig til.
Netop set i dette lys også, er det efter IA's mening påtrængende nødvendigt, at vi snarest får en teaterlovgivning, der gerne skal være færdigudarbejdet til næste år.
For Inuit Ataqatigiit er det derfor også meget vigtigt, at vi ikke kun skal sætte vores lid til teatervirksomhed i det kommende kurturhus.
Via den kommende lov bør man ligeledes sigte på, at der skabes mulighed og støttemuligheder for en øget brug af eksisterende forsamlingshuse og medborgerehuse i såvel byerne som i bygderne til teatervirksomhed, for derigennem at skabe et alternativ til den omsiggribende bingoaktivitet i disse lokaliteter.
Med disse bemærkninger påregner vi fra Inuit Ataqatigiit således, at vi her i salen til næste år kan tage en konkret debat omkring en lov om teatervirksomhed, og at man forinden da i det forberedende arbejde sikrer sig, at tage aktive teaterfolk med på råd, i dette tilfælde også skuespillernes eget forbund Kaiska samt andre, der berøres direkte heraf.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Bemærkningerne fra forespørgeren fra IA skal jeg sige, at jeg er helt enig i de bemærkninger, der er kommet her. og jeg skal udtrykke min glæde over, at jeg har haft et møde med de relevante instandser, og denne dialog har indeholdt mange ting, som har støttet vores samarbejde, hvor vi blev enige om principperne i det videre samarbejde,.
Det skal ikke være sådan, at jeg som landsstyremedlemmet skal styre det hen over hovederne på dem, men princippet i lovgivningen skal være sådan, at de der har fået uddannelse indenfor området skal være med til at styre dette område.
Nogle af disse skuespillere har været ude og rejse i Grønland, for at indsamle kulturelle indtryk, hvor det blev finansieret fra Kulturfonden. Kort sagt sådan, at med hensyn til mit landsstyreområde er det sådan at, vi syntes, at samarbejdet pågår i den rigtige retning, og det er vi meget glade for.
Vi regner helt bestemt med at samarbejdsgruppen i løbet af 1. halvår 1996 vil være nået så langt, at man kan realisere lovgivningen på dette område.
Det er sådan, at man ikke kun fokusere på forholdene i Nuuk fordi der skal opføres et kulturhus netop i Nuuk, men vi støtter alle aktiviteter på kysten, det er ikke nok, at vi har kulturhuset uden åndelig indhold, og uden at forberede dem, der skal udfylde det åndelige indhold, så vi finder det meget vigtigt fra Landsstyrets side, at arbejdet bliver afsluttet godt.
Tak for din interesse på området. Jeg har positive forhåbninger til resultatet af dette arbejde.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Meget, meget, meget kort, idet vi fra Inuit Ataqatigiit vil sige mange tak, fordi Landsstyret har været så åbne over for vores forespørgsel, og er meget åbne over for at arbejdet færdiggøres.
Knud Sørensen, mødeleder:
Med hensyn til ' 41 i forretningsordenen, så er forespørgslen "Hvornår færdiggøres loven om teatervirksomhed i Grønland?", færdigbehandlet her.
Vi går over til Fredagsforespørgslerne
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har en forespørgsel til Landsstyrets medlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug.
Hvornår har der sidst været tællig af moskusoksebestanden ved Ittoqortoormiit i Jameson Land. I den forbindelse ønsker jeg ligeledes at vide, om der før har været undersøgelser af moskusoksernes fødegrundlag i området, set i forhold til bestanden.
Til allersidst, vil jeg gerne vide, om der påtænkes tællinger af moskusokser i området.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg kommer med en besvarelse, fordi området henhører under mit landsstyreressort.
Ifølge Danmarks Miljøundersøgers afdeling for Arktisk Miljø, der senest har foretaget undersøgelser af moskusoksebestanden, er bestanden i 1990 opgjort til 4000 stk.
Det skal yderligere nævnes, at ifølge fangerne i området, syntes bestanden i 1995 at være reduceret i forhold til de foregående år.
Sidstnævnte kan dog ikke dokumenteres kvantitativt, da der ikke er foretaget tælling.
Moskusoksernes fødegrundlag er blevet vurderet i forbindelse med undersøgelser i perioden 1981 - 1986.
Bestanden blev da fundet sund, i god kondition og med en god kalvetilvægst. Der var ingen indikation på, at områdets bæreevne var overskredet.
Afsluttende skal jeg bemærke, at Grønlands Natur Institut ikke påtænker at udføre tællinger af moskusoskebestanden i Jaimeson Land i 1996.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet vil jeg gerne spørge om man har statistiske tal på hvor mange fangstdyr der fanges.
Som bekendt er der gået to år siden man indførte nye fangstbeviser, samtidig med indførsel af fangstregistreringsbog.
Dangang sagde man, at man ville få grundlag for at kunne registrere, hvor meget der fanges i Grønland af forskellige fangstdyr, men hidtil lader det til at man ikke har fremlagt nogen form for statistik over det.
Jeg vil derfor gerne have oplyst, hvor mange ryper mm. der blev fanget eller skydt i 1994.
Hvornår offentliggører man fangststatistikken?
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg forkorter besvarelsen.
Siden indførelsen af jagtbevissystemet i 1993, har alle indehavere af både erhvervs- og fritidsjagtbevis haft pligt til at meddele deres fangster til landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Disse meldinger bliver, som spørgeren anfører, registreret i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
I forhold til fangsterne 1993, meldte 81% af deres fangster, og i 1994 meldte 89% deres fangster.
Jeg kan oplyse, at der eksepelvis er anmeldt fanget 20.245 ryper i 1993 og 11.667 ryper frem til oktober 1994.
Grunden til forskellen til tallene er, at fangsterne for de sidste 3 måneder ikke er medtaget, og at disse netop nu modtages og registreres i direktoratet.
Spørgeren anmoder om at få oplyst, hvornår fangststatistikken offentliggøres.
Det kan oplyses, at dele af denne er offentliggjort i.f.m. folderen Piniarneq 1996, som bliver tilsendt til alle der indehaver af jagtbevis i.f.m. fornyelse eller anskattelse af jagtbevis. Derudover anvendes jagtregistreringerne og statistikkerne løbende i forhold til henvendelser der fremkommer til direktoratet, og således også til Grønlands Statistik.
Det skal til slut understreges, at alle tal fra fangstmeldningerne er offentlig tilgængelige, men at disse er meget omfangsrige og detaljerede og derfor som regel tilpasses til de forskellige henvendelser.
Anthon Frederiksen, Inuit Ataqatigiit:
I min forespørgsel nævnte jeg, at dengeng man indførte registreringsbogen, da nævnte man, at man ville offentliggøre oplysningerne, således at hvem som helst skal kunne se, hvornår, og i bestemt år, og hvor mange sæler der er blevet fanget, eller andre fanstdyr, der er blevet fanget. Jeg har blot nævnt ryperne her som et eksempel her i min forespørgsel, og årsagen til min forespørgsel, har grund i, at vælgerne gerne ønsker disse oplysninger, ikke kun mit eget ønske i at få oplysningerne. Det er jo på vælgernes vegne, vi sidder her i salen.
(Tolkene kan ingenting høre...)
Knud Sørensen, mødeleder:
Dermed er vi færdige med Fredagsforespørgslerne, og vi er færdige med samtlige dagsordenspunkter og mandag den 23. oktober har vi følgende dagsordenspunkter:
Punkt 11 Forslag til Landstingstingstillægsbevillingslov nr 3/1995, 3. behandling.
Punkt 34 Betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget.
Punkt 27 Betænkning afgivet af Bygdeudviklingsudvalget.
Punkt 10 Betænkning afgivet af Revisionsudvalget vedrørende landskassens regnskab for 1994.
I morgen og på søndag, såfremt der er nogen udvalg, så er det deres eget ansvar og god weekend, og tak for denne uge.
Mødet slut.