|
Fredagsforespørgsler 04. oktober |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 4. Oktober 1996:
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Og vi går nu videre til fredagsforespørgslerne. Vi har 4 fredagsforespørgsler, som vi har modtaget, og som vi også har svar til. Først er det Sivert K. Heilmann, der skal fremkomme med sin forespørgsel.
...........
1.
Fredagsforespørgsel
Siverth K. Heilmann, Siumut:
Jeg har fremsendt en fredagsforespørgsel, som lyder, at samtlige huse og etageejendomme har forskellige elmålere, og der kommer også på bestemte tidspunkter elmåleroplæsningsfolk, som er ansat til at varetage dette arbejde.
I snart flere år, så har jeg lagt mærke til, at en række borgere klager over deres elforbrug. Og her er der ikke tale om et generelt elforbrug, men jeg har lagt mærke til, at aflæsningen af elmålere er sket på forskellig vis. Dvs. man har vurderet på forskellig måde. Hvis der er 5 numre i alle elmålere, så plejer der at stå et rødt tal ved siden af, og det er dette tal der bliver inddraget ved regningsudskrivningen selvom dette ikke skulle være korrekt. Her er der ikke tale om det er rigtigt eller ej, men der er behov for en korrekt oplysning for samtlige elforbrugere i Grønland.
Og det er denne korte forespørgsel, jeg nu stiller her.
Mødeleder:
Og så er det landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen, der skal fremkomme med et svar.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning:
Landsstyret er enig med forespørgeren i, at aflæsningen af elmålere skal være korrekt. Information om elmålernes aflæsning kan være hensigtsmæssig, især hvor der er tale om ældre målere med decimalciffer og naturligvis i forbindelse med selvaflæsning. Nukisiorfiit har oplyst, at der er ganske få målere med decimalciffer opsat hos forbrugere i byerne, men de er under udskiftning til nye. På alle andre målere skal alle synlige cifre aflæses og afregnes.
Hvad angår bygderne, kan det ikke udelukkes, at der stadig er nogle målere med decimalciffer. Elkunder som mener, at elmåleren er aflæst og afregnet forkert skal naturligvis henvende sig til den pågældende lokale energitjeneste og for bygdernes vedkommende taget kommunen. Er kunden ikke tilfreds med forklaringen, kan der klages til Nukisiorfiits hovedkontor, hvis afgørelse igen kan klages til landsstyreområdet.
Er en bygde-elkunde ikke tilfreds med kommunens afgørelse er klagemulighederne de samme som for byelkunderne. Idet det vil kontrolleres, at elektricitet leveres på de samme betingelser i bygderne som i byerne. Jeg håber, at spørgeren er tilfreds med denne besvarelse.
Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
.........
Fredagsforespørgsel
nr. 2
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqategiit:
Jeg stillede en fredagsforespørgsel til landsstyremedlemmet for sociale anliggender. Samtidig med den store stigning af vore ældre medborgere i samfundet og samtidig med stigningen i vore ældre medborgere over 80 år, har det vist sig at nogle medborgere er blevet ramt senil demens samt andre sygdomme. Og som sagt også andre sygdomme..
Med hensyn til forekomsten af disse sygdomme i blandt vore ældre medborgere er det vores pligt at hjælpe disse medmennesker på bedst tænkelig måde, og vi har fortsat pligt til at udføre dette arbejde. De fleste at de mennesker, der varetager dette arbejde er ikke faglærte og der forekommer til stadighed spørgsmål fra disse personalegrupper om, hvilke pligter de har overfor disse medmennesker, og hvordan de skal forholde sig overfor de ældre mennesker, som har fået sygdomme, herunder sygdommen senil demens.
Her tænker jeg specielt på de ældre, som ikke længere er selvhjulpne. Der vil jeg gerne vide, hvilke rammebetingelser, der er gældende overfor disse ældre medborgere og hvilke betingelser, der er for at de kan have et privatliv også med hensyn til personalets beføjelser.
Derfor skal jeg fremkomme med en forespørgsel til landsstyremedlemmet for sociale anliggender om, hvordan disse personalegrupper skal forholde sig overfor ældre med senil demens og om landsstyremedlemmet er opmærksom på behovet for det videre arbejde.
Mødeleder:
Herefter er det landsstyremedlemmet Benedikte Thorsteinsson, som kommer med en besvarel-se.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
I forlængelse af hr. Johan Lund Olsens stillede forespørgsel kan Landsstyret oplyse følgende:
Det er et uomtvisteligt faktum, at der stadig bliver flere ældre medborgere i vort samfund og at det medfører flere senil demente i ældre aldersgrupper.
Det er også korrekt, at pasningen af disse mennesker i vidt omfang, men desværre af ren og skær nødvendighed, overlades til ufaglært personale som således kan stå uforstående overfor de opgaver, de stilles overfor. Der er derfor et udækket behov for uddannelse af disse personalegrupper. Det er et problem, som Landsstyret er opmærksom på.
Fremtiden vil stille stadig større og skærpede krav til ydelser fra såvel sundhedsvæsen som socialvæsen. Vi må indstille os på, at fremtiden byder på nye sygdomsbilleder og krav til behandling af disse. Senil demens er formentlig et af disse sygdomsbilleder. Jeg agter at rette henvendelse til Landsstyreområdet for kultur, uddannelse og kirke, med anmodning om, at der i de socialpædagogiske- og sundhedsfaglige uddannelser tages højde for disse forhold såvel i grunduddannelserne som i kursus- og efteruddannelserne.
Ansvaret for ældreområdet og herunder såvel boligmæssige som omsorgsmæsige forhold i bredeste forstand ligger i dag hos kommunerne. Det vil derfor være svært at løse disse problemer uden kommunernes og KANUKOKAs medvirken, og jeg håber derfor på en konstruktiv dialog med disse samarbejdspartnere.
Det skal også nævnes, at mit landsstyreområde har øget anlægstilskud til oprettelsen af en skærmet enhed for 6 gerontopsykiatriske ældre ved alderdomshjemmet i Nuuk. Dette er et forsøgsprojekt og den første af sin art i Grønland, og jeg håber at erfaringerne herfra kan bruges andre steder i Grønland.
Mødeleder:
Herefter er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Han her to forespørgsler,som han kan fremsætte efterfølgende efter hinanden.
.........
Fredagsforespørgsel
nr. 3 og 4:
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Det første er: Hvor stort er antallet af tilkaldte i de offentlige virksomheder i Grønland? Er det på vej ned, eller er det stadig stigende? Hvor langt er man nået med de fastboendes afløsning af de tilkaldte? Hvordan er planerne med prioriteringen af fastboende til forskellige arbejder inkl. besætningen på Royal Greenland ejede trawlere?
Og den anden forespørgsel lyder: I redegørelse om KNI’s omstrukturering afgivet i 1993 fremgår bl.a. at der ikke længere skal betales for transport af fiskeprodukter fra bygder til byer, samt at der ikke længere skal betales for fragt af forsendelser fra hovedlager i byen, og jeg spørger derfor, hvor langt man er nået for at opnå disse intentioner?
Mødeleder:
Først KNI-spørgsmålet. Og hvis han vil forkorte sit svar, så bør han jo gøre det.
Peter Grønlvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning:
Fragt og forsyning til bygderne har fra starten af KNI’s omstrukturering altid haft Landsstyrets særlige opmærksomhed. På denne Landstingssamling vil Landsstyret således også fremlægge en redegørelse om den fremtidige interne trafikstruktur for en bedre løsning af bygdernes trafikale betjening indgår som et centralt emne.
Til den konkrete forespørgsel skal jeg oplyse, at der ikke længere bliver opkrævet fragt af varer, der leveres fra bygderne til KNI Pilersuisoqs lagre eller andre autoriserede transitlagre. Dette fremgik ligeledes af redegørelse til Landstinget vedrørende omdannelse af KNI i 1993. For at støtte fiskerierhvervet i bygderne, slog Landsstyret samtidig fast, at forarbejdede fiskeprodukter kunne transporteres mellem by og bygd uden fragtberegning.
Det er en forudsætning for den fragtfrie forsendelse mellem by og bygd i begge de nævnte tilfælde, at godset enten før eller efter transporteres på en Royal Arctic Lines skibsruter. En anden betingelser i relation til fiskeprodukter er, at der ikke må ske forarbejdning i byen inden videreforsendelse med Royal Arctic Line. Ved forarbejdning forstås dog ikke ompakning, emballering eller mærkning før videre transport med Royal Arctic Line. Jeg håber at spørgeren med disse ord er tilfreds med besvarelsen.
Mødeleder:
Den anden forespørgsel vil blive besvaret af landsstyremedlemmet. Benedikte Thorsteinsson.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Landsstyret kan komme med følgende besvarelse af Anthon Frederiksens forespørgsel. Under den forudsætning at en hjemmehørende defineres som en ansat, der ikke er tilkaldt til Grønland med henblik på ansættelse udgør de hjemmehørende ca. 85 % af samtlige ansatte i de offentlige virksomheder i Grønland.
I den opgørelse er ikke medregnet nettostyrede virksomheder så som Great Greenland, Grønlands Lufthavnsvæsen, Grønlands Værfter og Grønlands Energiforsyning. Relevante tal fra disse virksomheder foreligger på nuværende tidspunkt ikke. Udviklingen i antallet af tilkaldt arbejdskraft i Hjemmestyrets virksomheder har i de sidste par år været stabilt med en svag faldende tendens. Der kan dermed spores en positiv proces, hvilket er helt i overensstemmelse med Landsstyrets generelle politik indenfor dette område.
Og det skal desuden tilføjes, at i det omfang, der tilkaldes arbejdskraft er det udelukkende begrundet i manglende kvalificeret arbejdskraft her i landet. Der er derfor afgørende vigtighed, at vi forstærker indsatsen på uddannelsesområdet. Der skal henvises til den kommende redegørelse vedrørende Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland, hvor lovgivning på området og den generelle udvikling i arbejdskrafttilgangen vil blive gennemgået nærmere.
Mødeleder:
Anthon Frederiksen for en kort bemærkning. Meget kort. Meget kort.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Tak til de landsstyremedlemmer som har afgivet et svar. Til det sidste svar, så har jeg gerne villet fremføre, at flere tilkaldte som bliver hængene i Grønland og som man udfra det der fremkommer i pressen og ud fra de henvendelser jeg har fået - det er derfor jeg har forespurgt på denne måde. I dag er det sådan, at især de hjemmehørende i nogle af direktoraterne, hvor den hjemmehørende, som har en god uddannelse, ligesom får det svar, at Ajeg har i sinde at blive siddende på MIN stol, indtil jeg bliver pensioneret.
Jeg mener at sådanne forhold bør man rette op på , og at vi allesammen bør være med til at rette op på det.
Mødeleder:
Og dermed er samtlige dagsordenpunkter færdigbehandlet , og på mandag d. 7. oktober har vi følgende dagsorden.
Først pkt. 40, forslag til landstingslov om Grønlands Universitet , Ilisimatusarfik ,
pkt. 53 forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug,
pkt. 32, energipolitisk redegørelse,
pkt. 33, redegørelse om fremmed finansiering af vandkraftpotentialer ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq, og endelig
pkt. 36, landstingets udtalelse om ajourføringen af erhvervslovgivningen.
Til udvalgsmøderne da vil jeg blot henvise til den omtalte dagsorden for udvalgene, og dermed er mødet slut for i dag.
Punktet slut.
Mødet slut.