Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Fredagsforespørgsler 11. oktober
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 11. Oktober 1996:

 

 

Fredagsforespørgsler.

 

 

Mødeleder, Ruth Heilmann

 

 

Der er fremkommet to fredagsforespørgsler. Først forespørgsel fra Landstingsmedlem Niels Mattaaq. Det drejer sig om direktoraternes og Landstyremedlemmernes tjenesterejser til Upernavik.

 

 

Fredagsforespørgsel nr. 1:

 

 

Niels Mattaaq, Siumut

 

Jeg har fremsat en fredagsforespørgsel. Jeg skal i forbindelse med Landstingets efterårssamling i 1996 forespørge, hvornår Naturinstitutets personale foretager en rejse til Upernavik for at orientere befolkningen om naturen og fredningen af lomvier i Upernavik distrikt. Begrundelse for denne forespørgsel er, at jeg under efterårssamlingen 1995 ved fredningsudvalgsmødet fik en lovning fra denne personalegruppe om, at de til foråret 1996 foretager en rejse til   Upernavik kommune, og jeg har fortalt om dette tilsagn ved mine bygdebesøg, hvor bygdebefolkningen så meget frem til dette besøg. Men tilsagnet blev ikke til noget, og lad mig derfor spørge, kan det bliver realiseret til næste år. Endvidere vil jeg benytte denne lejlighed til at  spørge om Landsstyreformanden, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og andre Landsstyremedlemmer kan komme på besøg i Upernavik distrikt til næste år; om de i det hele taget har sådanne planer. Desuden er jeg blevet pålagt under mine bygdebesøg om at fremkomme med følgende: At bede socialreforkommisionen om at besøge Upernavik kommune. Specielt bygdebefolkningen ønsker at møde socialreforkommisionen på tæt hold. Jeg er bekendt med, at midlerne til rejser er meget begrænset, men jeg mener dog, at mit budskab er meget vigtigt, derfor skal jeg forespørge, om der kan findes økonomiske midler til en sådan rejse.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Landstingsmedlem Niels Mattaaqs direkte forespørgsel om planerne for en rejse vedrørende ændring i bekendtgørelsen om fredning, fangst og jagt på lomvier, som du anfører blev lovet i forbindelse med møderne i Miljø- og fredningsudvalget under Landstingets efterårssamling 1995. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Naturinstitutet og Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning ikke har konkrete planer om rejser til Upernavik, men at direktoratet arbejder med revision af fuglebekendtgørelsen. Samtidig arbejder Naturinstitutet på informationsmateri­ale vedrørende kongeedderfugle, edderfugle og lomvier. I den forbindelse oplyser direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at direktoratet endnu ikke har konkrete planer om rejser til Upernavik distrikt, og at eventuelle rejser vil blive koordineret med andre relevante instanser. Landstyremedlemet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har meddelt, at han priotere Upernavik højt, og at han agter at rejse til Upernavik i løbet af 1997. Udover disse planer overvejer Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning en rejse til Upernavik i marts 1997 i forbindelse med indvielse med servicehuset i Kolloorsuaq, hvor der også vil være lejlighed til et borgermøde og et møde med kommunalbestyrelsens repræsentanter i Upernavik.

Direktoratet for sociale anliggende og arbejdsmarked oplyser, at socialreformkommisionen har prioteret rejseaktiviteterne. I den forbindelse har Kommissionen planlagt at afholde møde i Ilulissat i dagene fra 25. til 29. november 1996, hvor socialschefer og socialudvalgsformænd skal deltage.

 

Landstingsmedlemmet Niels Mattaaq spurgte om socialreformkommisionen, og det ønske vil blive fremlagt til Direktoratet for sociale anliggende og arbejdsmarked som videregiver det til Socialreformkommisionen, hvis formand sidder på formandsstolen lige nu.

 

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke oplyser, at Landsstyremedlemmet ikke på nuværende tidspunkt har konkrete rejseplaner til Upernavik i 1997.

 

Til slut skal jeg nævne, at jeg selv agter at deltage ved Upernaviks jubilæum i august 1997. I den anledning vil der være mulighed for at tale om ting i Upernavik kommune.

 

 

.......................

 

Mødeleder, Ruth Heilmann

 

Nu har Maliinannguaq M. Mølgaard en forespørgsel om psykisk syge i Grønland

 

 

Fredagsforespørgsel nr. 2:

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

De pykisk syge, og dem der bliver pykisk syge, har meget svære forhold her i Grønland. Der er nemlig i Grønland et meget begrænset udbud af folk med specielviden, der kan behandle de psykisk syge, og disse behandlere er koncentreret i Nuuk. Vi ved, at det ikke kun er i Nuuk de pykisk syge befinder sig. De har meget begrænsede muligheder for behandling, og blandt andet for disse bliver der bare ordineret piller i store mængder, fordi lægerne ikke har tid, på grund af andre gøremål, og har begrænset viden i behandlingen af disse sygdomme. Dette kan afstedkomme, at patienterne ikke får det bedre, men bliver afhængige af pillerne. Derfor vil jeg tillade mig, at forespørge, hvad Landsstyret har af planer for disse personer. Jeg tænker her ikke på de pykisk syge, der er på institution i Danmark, men på dem, der er på kysten nogle gange i deres eget hjem uden at kunne tage sig til noget til.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:

 

Landstingsmedlemmet Maliinannguaq M. Mølgaards forespørgsel har jeg svaret på lidt langt og den har jeg afleveret skriftligt til vedkommende, hvorfor jeg gerne vil forkorte det her. Landsstyret kan oplyse, at det er den administrerende overlæge på pykiatrisk afdeling på Dronnings Ingrids Hospital, der har det overordnede ansvar på den pykiatiske behandling i Grønland. Det er derfor også den administrerende overlæges ansvar, at rådgive kystens sygehuse i spørgsmål om pykiatisk behandling. De lokale sygehuse er ofte i telefonisk kontakt med pyskiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, og der eksistere et godt samarbejde om behandlingen af de psykiatriske patienter. Udover den daglige kontakt rejser en speciallæge i psykiatri rundt til alle kystens sygehuse med det formål, at øge tilsyn med den psykiatriske behandling, samt give råd og vejledning til læger og det øvrige personale. Det er ikke korrekt at pykiatiske patienter på kysten får ordineret for store mængder medicin og dermed risikere afhængighed. I svære psykiatriske tilfælde, som for eksempel skizofreni kræver behandlingen som oftest medicin. Denne medicinering bliver aftalt i samråd med den psykiatriske overlæge på Dronning Ingrids Hospital, og er fastlagt efter generelle retningslinier for medicinering. Medicin kan ofte være nødvendigt for at sikre, at den pykiatiske patient kan leve et så normalt liv som muligt. Skånet for de tvangstanker og den angst som en psykiatrisk sygdom kan afstedkomme. Behandling af en psykiartisk sygdom omfatter udover medicinering også samtaler med distriktslægen eller anden fagligt personale på de lokale sygehuse. Alligevel finder Landsstyret, at tiden er inde til at foretage en samlet vurdering af hele det psykiartiske område, og træffe beslutning om, hvilke tiltag vi ønsker at gøre på området fremover. Landsstyret vil derfor fredag den 18. oktober 1996 fremlægge en redegørelse for Landstinget om hjemtagning af den pykiatiske behandling. Såfremt Landstinget vedtager en hensigtser­klæring at hjemtage den psykiatriske behandling, så må man kunne forvente, at der bliver forelagt noget på Landstingets forårssamling 1998, hvor der kan træffes endelig beslutning om hjemtagning af den pykiatiske behandling.

 

I redegørelsen til Landstinget fremhæves behovet for at styrke den lokale indsats overfor de psykiatriske patienter. En psykiatrisk patients første kontakt til behandlingssystemet er ofte det lokale sygehus, og det er vigtigt, at man her sætter ind med den nødvendige behandling. Jo tidligere i et sygdomsforløb man sætter ind med behandling, jo mindre er risikoen for at sygdommen udvikler sig til et svært psykiatrisk tilfælde. Dermed kan antallet af patienter, der sendes til behandling på Dronnings Ingrids Hospital eller til en behandlingssituation i Danmark begrænses, og flere psykiatriske patienter bibeholdes i det lokal samfund. En forudsætning for, at behandlingen på kysten kan styrkes er, at de lokal sygehuse får tildelt flere ressourcer. Dels i form at nyt personale, dels ved efteruddannelse af det eksisterende personale. Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er tilstrækkeligt at sundhedsvæsenet forbedre indsatsen, der må udvikles en egentlig psykiatri i distrikterne, og de lokale sygehuse, kommunerne og de kommunale institutioner samarbejder om at styrke indsatsen overfor de psykisk syge.

 

 

Mødeleder, Ruth Heilmann

 

Punktet sluttet.

 

Mandag har vi følgende dagsorden:

 

Punkt 31, forslag til Landstingsbeslutning om anden etape af regionale landingsbaner.

 

Punkt 5, redegørelse om vestnordens parlamentariske samarbejdsråd

 

Punkt 44, redegørelse om teatrets fremtid

 

Punkt 27, forslag til Landstingets udtalelse om international konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening.

 

Jeg henviser blot til opslagstavlen vedrørende udvalgsmøder, og så skal jeg i øvrigt meddele, at forhenværende Landstingsmedlem, ærværdig Peter Egede er afgået ved døden, og skal begraves mandag kl. 13.00, og da der er flere Landstingsmedlemmer, der skal deltage i begravelsen, starter mødet  her kl. 14.00. Hav en god week-end og undskyld at jeg lavede nogle fejl ved afslutningen.