Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Fredagsforespørgsler 28. oktober

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 28. Oktober 1996

 

Fredagsforespørgsler.

 

Mødeleder, Knud Sørensen, Landstingets Formand.

 

 

Forespørgsel nr. 1 og 2.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg har to forespørgsler:

 

Først, om året 1997, kan blive de ældres år, og det er på baggrund af en henvendelse fra . ..... Og det er en ganske kort forespørgsel, og såfremt det ikke er muligt at 1997 kan være de ældres år, så vil jeg foreslå at året efter, 1998 bliver de ældres år.

 

Næste forespørgsel er, om der er øget brug af vort grønlandske sprog i direktoraterne,og så vil jeg gerne uddybe det nærmere på den måde. Som følge af indførelse af Hjemmestyret i 1979 blev det lovbestemt, at vort grønlandske sprog er hovedsproget her i landet og det har nok været intentionen at sproget skulle anvendes i virksomhederne ikke mindst i det offentliges virksomheder, Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. Dette er ikke tilfældet i dag og tiden er derfor inde til at tage spørgsmålet op og få et svar samt at vort sprog reelt bliver hovedspro­get i vort land; det er at helt afgørende betydning at vort sprog fuldt ud kommer i brug.

 

 

Mødeleder:

 

Hvad angår de ældres år, så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked der skal komme med en besvarelse.

 

 

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked.

 

Hr Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har på baggrund af henvendelse fra ......... fore­spurgt om 1997 kan være de ældres år. Principielt mener jeg, at det er en god idé, at vi vælge et tema for de enkelte år, disse temaer kan med fordel vælges på baggrund af temaer, der besluttes af FN, så vi kan hente inspiration derfra.


 

Således har vores nationale debatter til en vis grad været præget af FN´s temaer samtidig med, at vi har fokuseret på emner, der har optaget os og som vi har ønsket at give en særlig, politisk bevågenhed.

 

1996 blev således Socialreformkommissionens debatår. I mit Landsstyreområde har jeg dog planer om, at sætte fokus på handicapområdet i 1997, og jeg er blevet orienteret om, at FN har udnævnt 1997 som de ældres år og jeg vil arbejde på at dette tema også kommer i fokus i Grønland.

 

 

Mødeleder:

 

Og så vedrørende vort grønlandske sprog, og her er det Landsstyremedlemmet  for Uddannel­se, Kultur og Kirke,  Konrad Steenholdt.

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke.

 

Tak. Landstingsmedlemmet Anthon Frederiksen har forespurgt om der er planer om øget brug af det grønlandske sprog i direktoraterne. I sin forespørgsel henviser Landstingsmedlem Anthon Frederiksen til, at der ved indførelsen af Hjemmestyret i 1979 blev lovbestemt, at det grønlandske sprog skulle anvendes i offentlige virksomheder, i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, og konstaterer, at det ikke er tilfældet.

 

Med henvisning til Hjemmestyreloven § 9 og jeg citerer ”Det grønlanske sprog er hovedspro­get, der skal undervises grundigt i det danske sprog” citat slut. Og navnligt til stk. 2 og jeg citerer igen ”Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold” citat slut. Så kan Landsstyret oplyse, at det grønlandske sprog indgår og bruges i offentlige forhold også i hjemmestyreadmi­nistrationen.

 

I offentlige forhold er der ligestilling af de to sprog. Det indebærer at begge sprog anvendes i forholdet mellem grønlandske og danske myndigheder, og at enhver borger i Grønland ved henvendelse eller andre former for kontakt med offentlige myndigheder har krav på, at kontak­ten foregår på det af de to sprog, den pågældende ønsker at anvende.

 


Landsstyret skal understrege, at grønlandsk er hovedsproget, og at det grønlandske sprog er førstesproget i det grønlandske samfund. Landsstyret finder derfor, at der på nuværende tidspunkt, og som forholdene er i dag, ikke er grundlag for ændringer i den forhåndværende praksis hvad angår anvendelse af sprog.

 

Mødeleder:

 

Og så Anthon Frederiksen som forespørger for en kort bemærkning.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg siger tak til de to besvarelser, hvis man skal ikke forledes til at tro, at jeg blot har stillet spørgsmålene for at stille spørgsmål, men som Landstingsmedlem får jeg henvendelser fra befolkningen, som ønsker at få disse ting taget frem her i salen, og det er udfra disse henven­delser, at jeg så gør det.

 

Og med hensyn til det første svar, vil jeg gerne sige tak for det klare og konkrete svar jeg har fået , og med hensyn til det andet svar, så er det måske klart nok, men på den anden side er  det jo ikke helt klart, men vedkommende som havde henvendt sig til mig sagde helt konkret, at vedkommende ikke selv var i stand til at tale dansk, hvorfor hun havde mange problemer ved sine henvendelser eller når han eller hun henvendte sig til det offentlige, fordi skrankeper­sonalet overhovedet ikke var i stand til at forstå grønlandsk, det er jo et stort problem og Landsstyremedlemmet var inde på at det grønlandske sprog ..

 

.........

 

Forespørgsel nr. 3.

 

 

Lars Sørensen, fra  Inuit Ataqatagiit.

 

Selvom det ikke er en nyhed for os, kom det frem, at Grønlands Statistik igen er fremkommet med statistiske oplysninger, som viser en nedgang i ledigheden, selvom virkeligheden ser anderledes ud. Jeg vil hermed forespørger, hvilke planer Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,har for at den rigtige, sande, statistik bliver udarbejdet.

 

 

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked.

 

Arbejdsløsheden kan opgøres på mange måder, og der findes ikke i gåseøjne et ”rigtig” eller ”sandt” tal for arbejdsløsheden, desværre.


På den baggrund arbejder Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Grønlands Statistik på en fortsat udvikling af ledighedsstatistikken. Et af de områder, der overvejes, er udarbejdelsen af kvalitative oplysninger til underbyggelse af ledighedsudviklingen  f.eks. igennem belysningen af væsentlige ændringer i lokal økonomiske variabler, der påvirker ledighedsudviklingen. Desuden kan det tænkes, at være relevant, at supplere ledighedsstatistik­ken med andre beskæftigelsesindikatorer. Disse tiltag, som det tidligere har været nævnt her i salen, kombineres med en styrkelse af de kommunale arbejdsmarkedskontorer. Det er jo her det grundlæggende registreringsarbejde skal foretages.

 

Der skal endeligt henvises til KANUKOKAS fortsatte arbejde med at konstruere og implemen­tere et landsdækkende edb-baseret jobformidlingssystem. Dette system vil være til uvurderligt gavn i fortsatte bestræbelser og sikre arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet her i landet. Samlet set vil disse tiltag medføre en større nuancering af ledighedsstatistikken.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi skal blot fra Inuit Ataqatigiit udtale med hensyn til svaret,at så må man spørge sig selv, hvorfor skal man så snakker om, at ledigheden er faldende, når de siger det, så siger de jo samtidigt, at man ikke kan opgøre det korrekt. Vi håber, at man i Socialreformkommissionens videre arbejde også tager hensyn til sådanne opgaver forhold.

 

 

........

Forespørgsel nr. 4.

 

 

Mikael Petersen.Siumut.

 

Jeg har stillet forespørgsel til Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Og det er følgende. I dag er der flere ... 23 fiskefartøjer der er bygget af ..... og som ejes af fiskere og bruges især til hellefiskefiskeri. Selvom der er 23 fartøjer der er registreret til at kunne laste 2,5 tons, så bliver disse fartøjer ustabile før de bliver fuldt lastet. Derfor har jeg en forespørgsel til Land­stingsmedlemmet om fiskere, der ønsker at bytte deres ... 23 fartøjer med større fartøjer kan opnå en hurtig sagsbehandling i samarbejde med ...... Måske ved en ekstraordinær sagsbehand­ling.

 

 

Paviaaraq Heilmann.Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.


 

Som svar på landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgsel, kan jeg blot oplyse, at sagsbe­handling af ansøgninger om erhvervsstøtte i forbindelse med bytte af ...23 fartøjer, vil indgå efter gældende regler og praksis i Erhvervstøtteudvalgets regi.

 

Med hensyn til et samarbejde mellem ..... om bytte af fartøjerne kan jeg oplyse at eventuelle aftaler med .... om bytte af ...23 fartøjer med et andet fartøj er en sag mellem fiskerne og ....., som mit Landsstyreområde ikke har indflydelse på.

 

Såfremt en fisker ønsker at skifte et fartøj med et andet kan fiskeren på lige fod med andre ansøgere til nye fartøjer, søge erhvervsstøttelån til anskaffelsen på sædvanlig måde.

 

Såfremt fiskeren samtidig ønsker at sælge sit nuværende fartøj til en anden fisker kan køberen ligeledes søge lån til at overtage det brugte fartøj. Såfremt ansøgning om lån til den nye fartøj, og ansøgning om lån til det brugte fartøj indgives samtidigt, kan ansøgningerne behandles i forbindelse med hinanden.

 

Parterne kan således aftale overtagelsestidspunkterne for fartøjerne på den mest hensigtsmæssi­ge måde.

 

........

Forespørgsel nr 5 og 6.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

 Landsstyret har i forbindelse med deres forslag om fjernelse af anlæggelse af en landingsbane til fastvingede fly i Qaqortoq forhandlet etape 2 meddelt anlæggelse af en atlantkaj i Qaqortoq.

 

Jeg forespørger, hvornår der kan afsættes midler til dette projekt, og i denne forbindelse vil jeg gerne vide, om det er med i Royal Arctic Line A/S behov, og om der er indgået aftale om det.

 

Andet spørgsmål. På baggrund af planer om anlæggelse af en landingsbane til fastvingende fly i Qaqortoq har man fjernet planerne om bygningen af heliporten. I forbindelse med fjernelsen af planerne om anlæggelse af landingsbanen fra etape 2, vil jeg gerne vide, hvornår vi kan forvente anlæggelsen af en ny heliport i Qaqortoq.

 


I denne forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at dumpningen i Qaqortoq formentlig vil blive erstattet med et forbrændingsanlæg i 1997. Placeringen af forbrændingsanlægget har slet ingen relation til det påtænkte placering af den nye heliport.

 

 

Mødeleder: Og Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning vil give svar til de besvarelser og han er velkommen til at forkorte, såfremt han vil.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Som det vil være bekendt har det været såvel Landstingets som Landsstyrets fortsatte mål med omlægningen af trafiksystemerne igennem de sidste år og årene fremover, at sikre en bedre erhvervsudvikling i Grønland generelt.

 

I forbindelse hermed har Landsstyret i sin behandling af trafikudviklingsanalyserne lagt vægt på, at der nu bliver draget brug, at de naturgivne fordele, og at der tages højde for de natur­givne problemer, som de forskellige dele af landet har.

 

Landsstyret har derfor lagt vægt på at der i Sydgrønland er mulighed for at sejle hele året rundt samt at vareforsyningen mere end den øvrige transport i regionen har brug for en effektivi­sering. På den baggrund har Landsstyret vurderet det som en fordel at basere udviklingen af erhvervslivet i Qaqortoq og regionen i det hele taget forbedret søtransportudvilkling.

 

Landsstyret har i denne sommer startet sonderende samtaler med Royal Arctic Lines A/S og Bygge- og Anlægsstyrelsen omkring de rent praktiske aspekter ved anlæggelsen af en eventuel Atlantkaj ved Qaqortoq. Landsstyret fører nu en løbende dialog med Royal Arctic Lines A/S om udviklingsmulighederne i hele regionen. Landsstyret er således helt bevist ikke langt fremme med disse planer, men arbejder endnu med afklaring af mulige ideer. Dette skyldes Landsstyrets ønske om at inddrage hele regionens repræsentanter til denne drøftelse af nytrans­port og erhvervspolitik for området.

 

Dette er i første omgang gjort via diskussionen her i salen, som nu har givet Landsstyret de generelle rammer for videre drøftelser med kommunalbestyrelsens repræsentanter.

 

Med hensyn til etablering af en ny heliport i Qaqortoq er det formodentlig her Josef Motzfeldt bekendt, at der ligger en beskrivelse for muligheden for etablering af en heliport på Hvidenæs 1-1,5 km. fra byens midte, idet disse planer sidst blev behandlet af kommune og Landsting i begyndelsen af 1991. Planerne blev skrinlagt da muligheden for etablering af en regional landingsbane i Qaqortoq fremkom.

 


Kommunen har i henhold til Landsstyrets oplysninger fortsat oprethold muligheden for pla­cering af en heliport i Hvidenæs, med i deres lokalplan, og der synes ikke at være noget hverken flyveteknisk eller flyplanmæssig til hinder for, at en heliport placeres her. Dog kan etableringen af en heliport betyde behov for etablering af en vej og dette kan bevirke krav om at den nuværende losseplads lukkes for videre tilførsel af affald og tilræn behandles.

Der foreligger ikke opdaterede egentlig overslag over etableringsomkostningerne for denne heliport til dato, men Grønlandslufthavnsvæsen anslår, at investeringen for det samlede projekt vil ligge i størrelsesordenen 15 til 17 mio. kr. Og jeg håber med disse ord at have besvaret spørgeren tilfredsstillende.

 

 

Josef Motzfeldt.

 

Jeg siger tak for besvarelsen. I forbindelse med atlantvejen, så er jeg glad at man i forbindelse med dialogen med kommunen dernede, så håber jeg at man får et godt resultat. Og med hensyn til lufthavnen, så vil jeg blot ønske, at den nuværende heliport kun er i gang på grund af lufthavnsdirektoratets goodwill, fordi man stadigvæk tror at der skal anlægges en lufthavn.

 

..........

 

Forespørgsel nr. 8

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. I disse økonomiske vanskelige år har folk med boligstøttehuse haft svært ved at klare deres afdrag, især med hensyn til de mennesker, der har fået nedsat støtten med hensyn ved anskaffelse af huse gennem boligstøtten for seks år siden. Efter INI A/S overtagelse er disse problemer ikke blevet mindre, idet der findes familier, der har svært ved at følge med i afdra­gene.

 

Desuden har vi kendskab til, at nogle af de mange huse der er blevet renoveringsmodne og ligger tomme, idet ejerne ikke har midler til renoveringen,  og man bliver ved med at få tilsendt regninger selvom de har forladt husene.

 

Af hensyn til disse forhold vil jeg gerne spørge, hvilke planer Landsstyret har få at komme over disse problemer.

 

 

Mødeleder:


 

Og Landsstyremedlemmet for økonomiske Anliggender og Boliger, og da det er en lang be­svarelse må han meget gerne forkorte den.

 

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger.

 

Og jeg har i den grønlandske udgave fire sider, hvorfor jeg har forkortet det, og vi har jo i formiddags haft en drøftelse omkring boligstøttehuse og afdragsordninger, hvorfor jeg meget gerne vil forkorte.

 

Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard anfører at problemerne ikke er blevet mindre siden INI overtagelse af området. Denne påstand mener jeg ikke er rigtig. Reglerne på boligstøtteområdet er ikke ændret i forbindelse med etableringen af INI, og det er de samme regler der var gældende da kommunerne administrerede området. Der kan højst være tale om, at folk oplever, at INI reagere hurtigere på restancers opståen, og følger op på disse tal på disse sager.

 

Uanset om det er kommunerne eller INI der administrere boligstøtteområdet, så skal terminsy­delserne betales. I tilfælde af restancer er det vigtigt, at der så hurtigt som muligt tages kontakt med låntageren, for at få aftalt hvordan en sådan situation bedst kan løses.

 

Med hensyn til renoveringsmodne huse, vil jeg iøvrigt henvise til den foreløbige konklusions­rapport om bygdeboligregistreringen, der er omtalt ( omdelt?) til Landstingets medlemmer.

 

Derudover kan jeg oplyse at kommunerne for tiden er ved at registrere, hvilke huse der står tomme rundt omkring i byerne. Det registreres,hvor gamle disse huse er og hvem der ejer dem. Når dette arbejde er afsluttet, har vi et overblik over tilstanden af husene i byer og bygder, og derefter kan vi gå i gang med at udarbejde en handlingsplan, for, hvad vi skal gøre ved de renoveringsmodne eller saneringsmodne huse. Vi arbejder på, at have en handlingsplan klar til forårssamlingen 1997.

 

Desuden har Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger planer om, at analy­sere hele boligstøtteområdet. I den forbindelse vil det blive nærmere undersøgt, om der er mulighed for at kombinere långivning fra Hjemmestyret med realkreditlångivning.

 


Hermed har jeg redegjort for, hvad Landsstyret har af planer på boligstøtteområdet, idet Landsstyret fuldt ud er klar over, at området trænger til en gennemgang. Som nævnt agter Landsstyret, at fremlægge en handlingsplan vedrørende huse i byer og bygderne på Landstin­gets forårssamling 1997.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard.

 

Jeg siger tak for det svar jeg har fået fra Landsstyremedlemmet, og at INI det er også er korrekt, at det nok er tilfældet, at vi har fået en klarere lovgrundlag for INI´s arbejdsmåde, fordi det jo er krav vi stiller overfor ejerne, således at INI arbejder ud fra dette grundlag.

 

Hvad angår de renoverings- og saneringsmodne ejendomme, der er jeg glad for det svar jeg har fået, ligesom der også vil komme en nærmere redegørelse til sommer, og jeg se frem til fremlæggelsen af denne redegørelse.

 

.........

 

Forespørgsel nr. 9 og 10.

 

 

Lars Karl Jensen.

 

Jeg har to spørgsmål. Begge forespørgsler vedrører fiskeri. Det første er i to dele, men da det har relevans med hinanden, og idet at Landstingets fiskeriudvalg fundamentalt har støttet disse, skal jeg fremkomme med følgende forespørgsel.

 

Hvilke tiltag er der for at give de Sydgrønlandske kystnære rejefiskere mulighed for, at ind­handle i Paamiut ved storisperioden, samt hvilken holdning har Fiskerirådet med hensyn til mit forslag om etablering af rejekasser ud for Paamiut.

 

Den andet er en forespørgsel vedrører de såkaldte fiskefartøjer § 2...., og jeg har fremsat et forslag om undersøgelse af disse fartøjer overfor Landsstyret på grund af, at ejerne har klaget over en forkert placering af motoren.

 

Da mit brev ikke blev besvaret genfremsendte jeg brevet til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, uden af vedkommende har reageret indtil dato. Derfor skal jeg forespørge, hvilke tiltag der er med hensyn til ... stabilitet.

 

 

Paviiaaraq Heilmann. , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.


Der er sådan set 3 spørgsmål, så jeg håber at formanden vil godkende, at jeg ikke overholder taletiden.

 

Jeg kan med hensyn til Lars Karl Jensen forespørgsel oplyse, at jeg selvfølgelig er interesseret i at fiskerne har de bedste forhold. Imidlertidig er det velkendt, at der er store problemer med at skaffe tilstrækkelige forsyninger såvel rejer som andre råvarer til alle Royal Greenlands A/S fabrikker. Der er således stor overkapacitet på Royal Greenlands A/S rejefabrikker, denne overkapacitet betyder at virksomheden er belastet med for store omkostninger.

 

Royal Greenland A/S er iøvrigt nødsaget til, at træffe sine beslutninger om indhandlingssteder ud fra økonomiske overvejelser. På denne baggrund ser jeg ingen mulighed for, at få åbnet for muligheden for indhandlingen i Paamiut.

 

Med hensyn til spørgsmålet om Fiskerirådet´s holdning til etablering af rejekasser ud for Paamiut, skal jeg oplyse at Fiskerirådets konklusion efter drøftelse af etablering af forskellige rejekasser langs kysten er, at rejekasserne ikke er oprettet ud fra biologiske, men ud fra politi­ske grunde beslutninger og af forsyningsmæssige årsager.

 

Det tredje spørgsmål, der stilles spørgsmål om .... § 2, hvor jeg må gå ud fra, at der menes type 1, og jeg kan hertil oplyse at direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug efter aftale med direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, hvorunder .... henhører har iværksat en under­søgelse af type .... type 1. Denne undersøgelse varetages af et privat rådgivende ingeniørfirma.

 

Undersøgelsesresultatet skal efter aftale foreligge i december måned i år. Når resultatet forelig­ger vil resultatet blive vurderet, og jeg vil til den tid komme med en orientering til spørgeren herom.

 

Jeg skal samtidig beklage, at spørgeren ikke tidligere har modtaget svar på sin henvendelse om en undersøgelse af fartøjerne.

 

 

Lars Karl Jensen.

 

Jeg siger tak for svaret fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, men jeg håber, at man med hensyn til fabrikkerne og rejekasserne, der håber jeg, at man udnytter dem bedre.

 


Vi har i Paamiut forhåbningerne til krabberne, og vi ser frem til at de kunne produceres i Paamiut fabrikken, og der er mit håb at man forbedrer forholdene for de sydligere fiskeres indhandlingsmuligheder når der er storis, og med hensyn til .. og undersøgelse af fartøjerne er jeg glad for, at man er positiv overfor det og iværksat arbejdet.

 

 

Mødeleder:

 

Og hermed er fredagsforespørgslen afsluttet og vi skal behandle forretningsorden i overmor­gen, og jeg håber at I får større lejlighed til, at behandle fredagsforespørgslerne, og hermed er vi igennem dagsorden for i dag, og vi har følgende dagsorden i morgen:

 

Punkt 28 Forslag til landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt.

 

Punkt 47 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.

 

Punkt 52 Forslag til landstingslov om fiskeri.

 

Punkt 53 Forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

Punkt 38 Forslag til landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet.

 

Punkt 57 Betænking afgivet af Kultur og Uddannelsesudvalget.

 

Punkt 58 Betænkning afgivet af Bygdeudviklingsudvalget og

 

Punkt 23 Redegørelse om affaldsplan.

 

Og jeg henviser til udvalgsmøderne, der er trykt og hermed er mødet slut for i dag.