|
Onsdagsforespørgsler1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 15. oktober 1997.
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Forespørgsel nr. 1
Lars Karl Jensen, spørger:
Selvom formanden har læst næsten helt op, så vil jeg gentage det. Vi har kendskab til størrelsen af det beløb som var blandt for som betaling for de sekundærer fiskearter såsom hellefisk og rødfisk ved salg til udlandet, men har ikke kendskab til størrelsen af en eventuel indtægt ved egen fiskeri og egen produktion. Derfor mener jeg at vi bliver nødt til gøre noget for at kunne udnytte disse kvoter i fiskeindustrien og økonomisk. På baggrund af det ovennævnte skal jeg fremsætte et forslag om, at man undersøger mulighederne for fiskeri med egne trawlere med produktion ombord og på land anlæg for øje samt økonomiske konsekvenser.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg skal nævne, at jeg vil opsummere mit svarnotat af hensyn til tiden og henvise til omdelte skriftlige svarnotat.
Lars Karl Jensens forslag om, at man undersøger de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af at fiske sekundære fiskearter som hellefisk og rødfisk med egne grønlandske fartøjer fremfor at sælge og overdrage dem til udlandet vil jeg gerne påpege, at det er yderst relevant forslag og jeg kan oplyse, at mit landsstyreområde er meget opmærksom på denne problematik.
Lad mig først understrege, at overdragelsen af kvoter til udlandet har to sider.
For det første overdrager vi kvoter herunder hellefisk og rødfisk til EU for penge, og for det andet overdrager vi kvoter til Norge og Rusland i bytte for primært torsk. Dette er to forskellige problemstillinger.
Med hensyn til EU kan jeg oplyse, at mit landsstyreområde planlægger at foretage en række beregninger, der viser hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser det vil have, hvis Grønland selv fisker de kvoter, som vi traditionelt overdrager til EU.
Disse beregninger vil indgå som et helt naturligt element i det forhandlingsoplæg, der skal udarbejdes forud for de næste forhandlinger med EU.
Som afslutning på mit svar til Lars Karl Jensen kan jeg fortælle, at mit landsstyreområde lige for tiden overvejer behovet for at oprette en ny afdeling, der bl.a. skal foretage de nødvendige beregninger om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser forud for indgåelsen af den nye aftale med EU samt de årlige aftaler med Norge og Rusland.
Det er mit svarnotat i opsummeret form.
Lars Karl Jensen, spørger:
Jeg siger tak for den klare besvarelse, det er med interesse at jeg har bemærket og det er de økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser bliver undersøgt i landsstyreområdet. Når vi ser på vores havgående hellefiske trawlere, så er der nogen der gerne vil opnå at man kan fiske hellefisk med disse trawlere.
........
Forespørgsel nr. 2
Ruth Heilmann, spørger:
Jeg har stillet et forslag om, at give forældre der får tvillinger længere barselsorlov end sædvanligt:
Af hensyn til barnets trygge opvækst er det meget vigtigt, at forældrene får barselsorlov og dette er med glæde begyndt at blive praktiseres i de seneste år her i Grønland, og barsesorloven er man begyndt at gøre længere, ligesom fædrene nu også har fået muligheder. Det er en sjælden begivenhed, at få tvillinger i Grønland, og dog forekommer det. Vi må allesammen regne med, at forældre der får tvillinger må begynde, at bruge dobbelt så mange kræfter. Og det er helt naturligt, vi må regne med, at de har behov for en længere barselsorlov for at samle kræfter, inden de igen begynder at arbejde. Jeg håber ikke at denne bliver taget som en forskelsbehandling, men derimod må den tages som et forslag, der giver forældrene og børnene en bedre tryghed.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:
Der er fremsat forslag om at forlænge barselsorloven for forældre med tvillinger med baggrund i, at disse familier bruger mange kræfter i forhold til andre familier.
Landsstyret stiller sig overordentlig positiv overfor forslaget og er helt enig i, at familier med flerlinger alt andet lige er mere belastet end andre familier. Landsstyret er således indstillet på, at imødekomme forslaget, men vil gerne kort pege på, at der kan komme forskellige løsningsmodeller på tale.
Ser man på moderens forhold kunne barselsorloven for eksempel forlænges i en periode på 4 - 8 uger. Landsstyret er imidlertid af den opfattelse, at man også bør se på mulighederne for at forlænge faderens barselsorlov i 1 eller 2 uger efter fødslen. En tredie mulighed kunne være at forbedre forældreorlovsdelen, således at begge forældre får ret til at holde dele eller hele forældreorloven sammen eventuelt i kombination med en mindre forlængelse af barselsorloven for enten moderen og/ eller faderen.
Med ca. 12. familier, der får flerlinger pr. år, vil dette efter de første skønsmæssige beregninger med udgangspunkt i fuld ret til barselsdagpenge medføre en forholdsvis beskeden udgift på ca. 2.500,00 kr. pr. uge pr. orlovshaver før skat. Det vil sige, at en forlængelse af moderens barselsorlov i 2 uger vil medføre en merudgift på ca. 60.000,00 kr. og indførelse af en 4 ugers forældreorlov til faderen til afholdelse sammen med moderen vil medføre en udgift på ca. 120.000,00 kr. før skat.
Som det er skitseret, er der således flere muligheder for at forbedre barselsorloven for familier med flerlinger og Landsstyret vil i den kommende tid blandt andet i samarbejde med sundhedsmyndighederne undersøge hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig. Landsstyret finder det derfor mest formålstjenligt, om en forbedring af barselsorloven for disse familier indgår som et led i de forordningsmæssige initiativer, som Landsstyret vil fremlægge på Socialområdet til FM 98.
Ruth Heilmann, spørger:
Jeg opfatter Landsstyrets besvarelse som meget positivt indstillet, men jeg er lidt ked af , at det ikke bliver behandlet i Landstinget, fordi forslaget kan indarbejdes i eksisterende regler uden særlig stor besvær, og som sagt er de økonomiske konsekvenser ikke det helt store, men jeg er dog glad for, at forslaget vil blive taget op til forårssamlingen og jeg glæder mig til at nu bliver sagt, at der nu er muligheder for at det bliver behandlet i Landstinget i forårssamlingen 98.
.........
Forespørgsel nr. 3:
Peter Ostermann, spørger:
Hvilke tiltag Landsstyret påtænker for at opnå bedre tilsyn og for at undgå byggesjusk ved enhver form offentlig byggeri. Jeg har fremsat følgende forespørgsel til efterårssamling 97. Byggesjusk i forbindelse med byggeri af boliger i institutioner og andre offentlige bygninger er meget udbredt med dårlige eftervirkninger for bygherren og brugerne. Uden at nævne de mange eksempler mener jeg, at byggetilsynet og dermed den forebyggende indsats burde være bedre og mere grundig. Hvis der forekommer byggesjusk, skal ansvarsplaceringen hos entreprenøren være nemmere og være mere direkte, mon det er blevet på tide, at indføre registereringen af dårlige entreprenører som er indført i Danmark.
Daniel Skifte , Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landsstyrets bestræbelse på at forbedre og effektivisere Hjemmestyrets administration omfatter også administrationens varetagelser af overordnede opgaver på bygge og anlægsområdet. Mit landsstyreområde har planlagt at gennemgå og revidere eksisterende regler og procedurer for bygge og anlægsaktiviteter, så det bringes i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og de praktiske vilkår der gælder for aktiviteterne i dag og i årene fremover. Der vil blive lagt særlig vægt på:
1. At de offentlige bygherre roller og ansvar defineres klart og styrkes.
2. At de offentlige bygherre kan hente kvalificerede rådgivning og vejledning i en central placeret funktion i Økonomidirektoratet.
3. At entreprenørens rolle og ansvar overfor de offentlige bygherrer defineres og præciseres.
At de private rådgivende og projekterende teknikkers rolle og ansvar overfor de offentliges bygherre defineres og præciseres, herunder at der stilles krav om kvalitetssikring af projekt og udbudsmaterialer.
4. At entreprenørens rolle og ansvar overfor de offentlige bygherrer defineres og præciseres, herunder at der stilles krav om kvalitetssikring af det håndværksmæssige arbejde under udførelsen.
5. At der iværksættes en central indhentning, bearbejdning og formidling af relevant fagviden til brug for hele bygge og anlægssektoren.
6. At der etableres et forum for udveksling af erfaringer og synspunkter mellem byggeriets parter som kan medvirke til stabilisering af sektoren og højnelse af den faglige standard.
Hidtil er byggeriet for en stor del blevet reguleret af regler og procedurer tilpasset danske forhold. Modsætningen ved de reviderede regelsætprocedurer og vejledninger med videre er derfor også en tilpasning til vores egne forhold. Samtidig skal der ske en præcisering og skærpelse af kravene til de ydelser såvel bygherrerne som de private rådgivere og entreprenøerne levere til de enkelte projekter. Herigennem kan vi opnå en generel højnelse af den processuelle standard og gennemførelse af byggerier i en god kvalitet.
Peter Ostermann, spørger:
Jeg kan være tilfreds med den grundige besvarelse, ligesom jeg i min forespørgsel sagde at byggesjusk i mange tilfælde skyldes manglende tilsyn under byggeperioden og dem er der for mange af her i Grønland som vi taler om. Jeg havde ellers håbet, at jeg kunne få det svar, at tiltagene allerede er igangsat for længe siden, men jeg kan forstå, at man er ved at gå i gang med disse tiltag med henblik på bedre tilsyn. I den forbindelse kan man medtage, at man eventuelt kan etablere en teknisk institut eller noget der ligner det, således at man via den vej kan opnå en bedre teknisk standard. Men jeg er indtil videre tilfreds med den besvarelse jeg har fået.
Mødeleder:
Således er vi færdige med dagsorden for i dag.