|
Onsdagsforespørgsler3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 29. Oktober 1997
Onsdagsforespørgsler.
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets formand.
Og vi går over til onsdagsforespørgsler, der er 6 af dem.
Forespørgsel nr. 1 og 2:
Det første er forespørgsel fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen vedrørende muligheden for salg af KNI=s bygninger, og han har 2 forespørgsler, hvorfor han skal fremlægge dem under et.
Anton Frederiksen, forespørger.
Hvordan ligger muligheden for eventuelt at afhænde gamle KGO senere KNI så som kontorbygninger, butikker, pakhuse samt andre som i dag stadig bruges så de i fremtiden eventuelt kunne afhændes til private der har planer om at drive selvstændigt erhverv, eller måske at sælge dem meget billigt.
Man kunne f.eks. bruge dem til initiativer indenfor turismen, nogle som vodbinderi m.m., men efter mine erfaringer har folk der ellers har interesse for disse huse blevet bremset og i den forbindelse også m.h.t. privatiseringen vil jeg have oplysninger om, at der findes muligheder.
Den næste forespørgsel.
Til min store forbavselse rettede hvalfangerne i Nuuk en skriftlig henvendelse til Landstingsmedlemmerne vedrørende den meget kritisabelt ordning om indhandling af kød fra større hvaler til Royal Greenlands afdeling i Nuuk, at den ordning trænger til revision. Da brevet er omdelt til Landstingsmedlemmerne vil jeg ikke komme nærmere ind på indholdet, men blot rette følgende forespørgsel til Landsstyret:
En samfundsejet virksomhed kan Landsstyret tillade at denne virksomhed behandler folk forskellig ud fra deres restancer og kun tillade bestemte grupper at indhandle råvarer til hjemmemarkedet, og hvilke grundlag har sådanne forhold.
Tak.
Mødeleder:
Første forespørgsel bliver besvaret af Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger.
Tak. Jeg skal hermed takke Landstingsmedlem Anthon Frederiksen for hans forespørgsel for mulighederne for at afhænde KNI=s bygninger sådan at de kan overgå til anden anvendelse.
Jeg kan oplyse, at det er en problemstilling som KNI=s bestyrelser eller eventuelt direktionerne for selskaberne tager stilling til i henhold til Aktieselskabsloven. Som bekendt er samtlige KNI enheder f.eks. KNI Pilersuisoq A/S, KNI Pissifik A/S og KNI Rederi A/S aktieselskaber. Bygderne indgår en del af den indskudte aktiekapital og anvendelse af aktiekapitalen henhører under aktieselskaberne med mindre disse bliver opløst.
KNI Pilersuisoq=s A/S=s anlægsafdeling har venligst oplyst, at der igennem de seneste år er afhændet ca. 50 ejendomme, hvoraf ca. 20 har været i forbindelse med Tele Greenlands overtagelse af postvæsenet.
De øvrige ca. 30 ejendomme er primært afhændet til selskabet der iøvrigt ejes af Grønlands Hjemmestyre samt afhændet som bevaringsværdige bygninger til kommunerne.
Anthon Frederiksen, forespørgeren.
Jeg siger tak til en klar besvarelse. Det skal forstås således, at man i henhold til Aktieselskabsloven ikke kan gøre noget ved mit spørgsmål.
Mødeleder:
Og den næste forespørgsel, skal besvares af Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, og Landbrug.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for erhverv, fiskeri, fangst og landbrug:
Hr,. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har forespurgt om Landsstyret kan tillade, at Royal Greenland kun lader bestemte gruppe fangere indhandle kød af større hvaler.
Spørgsmålet henviser til en skriftlig henvendelse fra hvalfangerne i Nuuk, hvori fremføres at kun folk med restancer til Royal Greenland kun tillades indhandling af hvalkød til Royal Greenland.
Direktoratet har indhentet oplysninger hos Royal Greenland om dette spørgsmål. Derfra oplyses det, at ingen indhandling til Royal Greenland Seafoods afgøres om indhandler har gæld til Royal Greenland A/S.
På årsbasis sælger Royal Greenland omkring 50 tons finhvalprodukter på hjemmemarkedet. Ved produktudvikling er der de senere år sket en jævn stigende omsætning. Det nuværende behov kan dækkes af et begrænset antal hvaler. Der kan derfor ikke forventes en ubegrænset indhandling af finhvalkød.
For at effektivisere indhandling og produktion bl.a. for at sikre ensartede gode og billigere produkter er indhandlingen af hvaler placeret i Nuuk. Der kan her håndteres store mængder af gangen. Indhandlingen i Nuuk er derfor primært placeret på aftaler med enkelte fangere om levering af hele hvaler.
For at sikre den bedst mulige kvalitet indgås disse aftaler primært med fangere som tidligere har vist at de kan levere kvalitetsprodukter. Blandt indhandlere af hvalkød er der nogle få der har gæld og mange som ikke har gæld. Ud af 11 indhandlere i 1996 havde 2 lån hos Royal Greenland.
Kriteriet for at indgå aftaler om indhandling er således et spørgsmålet om kvaliteten af det produkt der leveres. I den henseende er både virksomheden og forbrugeren interesseret i det bedst mulige produkt.
Med dette svar håber jeg at have besvaret forespørgslen fyldestgørende.
Anthon Frederiksen, forespørgeren.
Det er en meget interessant besvarelse, og man kom ind på de aftaler omkring indhandling af hvalprodukter som viser at nogle der ellers kunne indhandle er blevet lukket af. Derfor håber jeg at man vil gøre noget ved sagen for at komme over dette problem, men jeg mener at muligheden for at lukke af for indhandlingsmuligheder for fiskere og fanger ikke bør kunne ske og er uacceptabelt.
.......
Forespørgsel nr. 3:
Mødeleder:
Det er Ruth Heilmann der forespørger vedrørende affaldsbortskaffelse. Værsgo.
Ruth Heilmann, forespørger:
Tak. Jeg sendte et forslag om anlæggelse af en losseplads til skrot og andet uopløseseligt affald. Ønsket om en ren natur omkring os er på alles læber, men hvad har vi gjort og hvor langt er vi nået.
Samtlige kommuner ønsker at få anlagt en forbrændingsanstalt, hvilket også er helt i orden. P.g.a. vores tørre klima ligger affald hen i lang tid på lossepladserne, derfor har vi et stort behov for anlæggelse af en forbrændingsanstalt, og samtlige kommuner har virkelig behov for en snarlig ordning på dette område.
I de bygder allerede har en forbrændingsanstalt er problemet det at gammel spæk og rådden kød ikke er let antændelige. Skrot, gamle biler og lignende giver også problem i byerne. De ligger over alt i byen og er slet ikke til pynt for byen.
Det samme gælder for tomme olietønder der ligger hen over alt på kysten. Der har før været tale om et skib der kunne bruges til at samle skrot der ligger rundt omkring på kysten. Hvor langt er denne tanke nået ? Idet det er aldeles nødvendigt at finde en acceptabel løsning på problemet håber jeg, at mit forslag vil blive støttet. Mit forslag har jeg endvidere sendt til mine kollegaer i Landstinget og i Landsstyret i håb om mit forslag vil kunne blive realiseret.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Først skal jeg takke for Landstingsmedlems Ruth Heilmann=s forslag. Det har glædet Landsstyret at der også til denne Landstingssamling har været mange tilkendegivelser fra partierne om, at det er særdeles vigtigt, at vi fortsætter arbejdet, med en mere miljørigtig politik på affaldsområdet.
Fru Ruth Heilmanns henvendelse gør det også muligt for mig, at redegøre for implementeringen af handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland som Landstinget tilsluttede sig på sidste efterårssamling.
Landsstyret er kendt med resultatet af handlingsplanen, nemlig etableringen af forbrændingsanlægget i Qorqortoq.
Fru Heilmann foreslår, at der etableres en losseplads for skrot der nedbrydes langsomt eventuelt at et skib indsamler det skrot der ligger hen mange steder på kysten. Jeg ser udfordringerne i forbindelse med bortskaffelsen af jern- og metalskrot i sammenhæng med det arbejde Landsstyret har igangsat omkring etableringen af kommunale modtage stationer for affald, hvor min administration samarbejder tæt med KANUKOKA.
De overvejelser jeg her præsenterer om modtagestationer vil blive drøftet med Landets kommunale ingeniører når de mødes i Nuuk til november måned.
Modtagerstationerne for affald skal først og fremmest etableres således, at de forskellige funktioner der er nødvendige for at sikre en forsvarlig bortskaffelse af det særlige miljøfarlige affald samles på et sted.
Da der ikke her i landet er faciliteter til at destruere farlig affald på en forsvarlig måde med undtagelse af spildolie må affaldet sendes ud af landet eksempelvis til Kommunekemi i Danmark. På modtagerstationerne må der også etableres funktioner der fremmer genanvendelsen af affald eksempelvis neddeling af det brændbare storskrald, således at det kan forbrændes lokalt, og dels jern- og metalskrot, således at det kan genanvendes i udlandet.
Når det gælder transporten af affaldet mener jeg, at det vil være bedst at udnytte Royal Arctic Lines tomme kapacitet på kystsejladsen og til Danmark. Min administration har haft kontakt med Royal Arctic Line herom. Kommunerne bør koordinere forsendelsen af affaldet til udlandet, og vi vil gerne hjælpe med at finde en praktisk løsning.
Fru Ruth Heilmann nævner i sin forespørgsel at der i bygderne kan være problemer med at forbrænde gammel spæk og rådden kød i forbrændingsanlæg. Det har været hensigten at selv de mindste at de forbrændingsanlæg som Hjemmestyret giver støtte til skal kunne forbrænde disse affaldstyper.
Når affaldstyperne trods dette ikke kan brændes kan det skyldes driftsproblemer. For at sikre en bedre drift på forbrændingsanlæggene er min administration i samarbejde med jern- og metalskolen i Nuuk i færd med at udarbejde et uddannelsesoplæg for driftspersonale til forbrændingsanlæg.
Afslutningsvis skal jeg nævne, at Landsstyret til Finanslov 1998 foreslår afsat til sammen ca. 16 mio. kr. til affaldsbortskaffelse. Heraf er 3,7 mio. kr. til bygdeforbrændingsanlæg, 9,5 mio. kr. til byforbrændingsanlæg, 2 mio. kr. til modtagerstationer og 1 mio. kr. til bl.a. uddannelse.
Ruth Heilmann, forespørgeren.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, jeg var jo inde på, at man skal koordinere tiltagene for at holde miljøet rent, og jeg regner med at dette problem også eksisterer hos alle kommuner, hvorfor jeg håber at kommune ingeniørerne afholder i november måned vil resultere i at man finder en løsning og jeg håber også at man bliver dygtige til at bruge forbrændingsanlæggene, hvorfor jeg også er glad for at man har igangsat nogle initiativer omkring kursesafholdelse for personale ved forbrændingsanlæggene, det hilser jeg meget velkommen.
Men med hensyn til en mulig aftale med Royal Arctic Line omkring transport og bortafskaffelse af skrot. Det synes jeg er et godt initiativ, hvilket jeg også hilser velkommen og jeg siger også tak for den nærmere redegørelse for udgifterne for 1998, og jeg synes ikke det bør være sådan at det kun er de kommuner som har råds til at anskaffe et forbrændingsanlæg der skal have det, og det vil jeg gerne have at man tænker nærmere over.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning..
Jeg skal lige som tilføjelse meddele i forbindelse med Ruth Heilmann=s forespørgsel. Man har nogen små forsøg igang omkring de ikke nedbrydelige affaldsprodukter, og der deltager mit Landsstyreområde deltager også i dette arbejde, og der bliver snart afholdt et møde, hvorfor vi til den tid også vil opnå gode resultater.
Hvad angår de bedre bemidlede kommuner, der alene har mulighed for anskaffelse af forbrændingsanlæg skal jeg blot minde om, at anlæggelse af forbrændingsanlæg sker i forbindelse med forhandling med KANUKOKA.
........
Forespørgsel nr. 4
Mødeleder:
Og vi går videre til næste forespørgsel, og det er Landstingsmedlem Manasse Berthelsen der forespørger vedrørende manglende opfiskning af den kystnære rejekvote.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:
Man regner med at rejekvoten for det kystnære fiskeri i år ikke bliver totalt opfisket. Jeg skal hermed forespørge Landsstyremedlemmet for Fiskeri, hvilke tiltag man påtænker såfremt kvoten for i år eventuelt ikke bliver opfisket.
Skal man øge fiskeriflåden eller har man andre tiltag til løsning af problemet.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Og jeg vil forkorte mit svar, jeg ved ikke om bestemmelserne er for restriktive eller vi læser for langsomt.
Med udgangspunkt i at man ikke kan regne med at den kystnære rejekvote bliver opfisket i år har Landstingsmedlem Manasse Berthelsen forespurgt hvilke tiltag Landsstyret påtænker at foretage næste år herunder om man vil øge fiskeriflåden.
Siden indførslen af individuel omsættelige rejekvoter med maksimal tilladte fangstmængder i det kystnære rejefiskeri pr. 1.1. 1997 har Landsstyret nøje fulgt fiskeriet udvikling. Ved slutningen af september 1997 viste den seneste prognoser, at man ved årets udgang ikke vil kunne opfiske den kystnære rejekvote.
Landsstyret har foretaget en undersøgelse for at fastslå, hvorfor kutterfiskeriet i år er bagud til tidligere år.
En række mindre fartøjer har solgt deres kvoteandele til rejefiskeri og er således gået ud af rejefiskeriet. Et par fartøjer har benyttet sig af tilbuddet om kondemnering i ESU-regi.
Landsstyret vil fortsætte en tæt monitering af fiskeriindsats og udbytte allerede fra 1. måned af 1998 idet man forventer bl.a. den tilgang af fiskerikapacitet der er sket i form af 79´ernes indfasning i det kystnære rejefiskeri vil tegne sig for opfiskning af en betragtelig del af kvoten. Sandsynligvis helt op til 20 %, ialt af den til rådighedsstående kvote.
Til slut skal Landsstyret gøre opmærksom på at der for i år, 1998, 1999 og 2000 er bevilget 10 mio. kr. pr. som kondemneringsstøtte.
Manasse Berthelsen , forespørger:
Endelig har Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug efter endt rejse kommet med en besvarelse efter at vi har ventet en hel måned. Denne ordning har vist sig at aktivere fiskerne så de fisker på en anden måde, således at fiskerne i Sydgrønland har opfisket deres kvoter allerede i midten af året, og jeg skal endvidere efterlyse til næste år og de kommende år m.h.t. kapacitetstilpasningsmuligheder, der er muligheder for kapacitetstilpasning og de nye fiskere der snart skal afløse de ældre fiskere om der er mulighed for at tildele disse gratis kvoter indenfor TAC=en og derved efterlyser jeg en smidig løsningsmulighed indenfor dette område.
Afslutningsvis hører vi i medierne, at 97 kvoten i 1997 at man kommer til at mangle at opfiske op til 3000 tons rejer. I Landsstyremedlemmets besvarelse mangler jeg nogle konkrete tal, og så vil jeg hører om at det er korrekt det jeg er fremkommet med her.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Ganske kort kan jeg oplyse, at der i de sidste 3 år har man nedtrappet landingerne. I 1996 er der landet lidt over 23.000 tons og vi regner med at man i år efter de foreløbige vurderinger at man vil lande omtrent samme kvote.
Det er fangsterne der er i aftagning og det har været gældende igennem de seneste år.
....
Forespørgsel nr. 5.
Mødeleder:
Og den næste forespørger er Karl Lyberth der vil forespørge vedrørende sælskind.
Karl Lyberth, forespørger, Siumut:
Vi ved alle at Hjemmestyret hvert år bruger en masse penge i tilskud til indkøb af sælskind. Som eksempel kan nævns at vi i år skal bruge ca. 38 mio. kr. i tilskud til indkøb af sælskind.
Jeg vil spørge selvom det kan lyde mærkeligt. Til hvem ydes disse tilskud, til fangerne eller til Great Greenland ? Min egentlig grund til min forespørgsel er, at jeg ved at nogle private næringsdrivende har planer om at starte som private indkøbere af sælskind fra fangerne.
Hvis tilskud til produktion af sælskind ydes til fangerne vil det så ikke være på sin plads, at fangerne som afsætter skin til private næringsdrivende også får ydet tilskud.
For det andet vil jeg spørge, hvor begrænset Great Greenlands muligheder er for at modtage sælskind og om ikke grænsen snart er nået.
Hvis Great Greenland snart vil nå grænsen, hvilke planer har Landsstyret så for at fangerne kan blive ved med at indhandle sælskind uden begrænsninger. Man må jo forvente at mængden af sælskind der indhandles fortsat vil øges i fremtiden.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Og jeg vil ligeledes her også forkorte mit svarnotat. Som svar på Hr. Landstingsmedlem Karl Lyberth=s forespørgsel kan jeg svare at der årligt siden starten af 90'erne er blevet afsat midler på Finansloven til indhandlingstilskud til sælskind.
Baggrunden er at de kommercielle priser på verdensmarkedet på sælskind ligger meget langt nede, hvorfor man har fundet det nødvendigt, at støtte fangerne med tilskud.
Tilskuddet udbetales således til fangerne dog med fradrag for de omkostninger der er ved indhandlingssystemet. Priserne på sælskind er forhandlet mellem Great Greenland og KNAPK, Landsstyret udstikker Great Greenlands forhandlingsmandat.
I 1996 blev det samlede tilskud på 33,2 mio. kr. idet en betydelig stigning i indhandlingen nødvendiggjorde en tillægsbevilling. Tilskuddet i 1997 er på 34,6 mio. kr, idet man har taget højde for den tillægsbevilling der er givet i 1996.
Tilskuddet administreres af Great Greenland. Great Greenland har serviceaftaler med KNI og Royal Greenland og private indhandlere som står for det praktiske arbejde med indhandlingen ude på kysten, herunder afregning til fangerne.
For dette oppebærer indhandlerne et vederlag, Great Greenland får ligeledes dækket sin omkostninger ved administrationen af indhandlingen. Dertil kommer udgifter til fragt. Den samlede håndtering af indhandlingstilskuddet beløber sig til ca. 6 mio. kr.
På det andet spørgsmål kan jeg svare at Great Greenland ikke har nået sin kapacitetgrænse, derfor har Landsstyret ingen aktuelle planen om at yde støtte til aktiviteter som medfører en dårlig kapacitetsudnyttelse på garveriområdet, hverken for eksisterende og nye virksomheder.
Kun omkring halvdelen af skindene er i A og B kvalitet, resten af skindene er C og D skind som er med de nuværende priser kun bidrage marginalt til virksomhedens økonomi, idet priserne er steget lidt de senere år.
Hvis priserne falder igen på verdensmarkedet kan C og D skind igen blive tabsgivende at forarbejde.
Man har således ikke nået Great Greenlands kapacitetsgrænse, samtidig bidrager halvdelen af skindene ikke positivt til virksomhedens økonomi. Landsstyret mener på den baggrund, at der må gøres en indsats for at forhøje andelen af de gode skindkvaliteter.
I den nærmeste fremtid må Grønland tilmed forvente en øget konkurrence på garvede skind, da der både i Canada og Namibia er aktuelle planer om opførelse af store garverier. Landsstyret har ingen sikre indikationer på hvordan sælfangsten og skindindhandlingen vil forme sig for fremtiden.
Karl Lyberth, forespørgeren.
Jeg siger tak for besvarelsen. Jeg forstår således, at fangerne som bor i byerne som indhandler til private som ikke har indgået aftale med Great Greenland ikke kan få indhandlingstilskud fra Hjemmestyret.
Jeg forstår bevarelsen således, at en privat virksomhed først kan få tilskud såfremt den har indgået en aftale med Great Greenland og viderebefordre skindene til Great Greenland. Man kan forestille sig, det kan forstå således, at man f.eks. i Maniitsoq har private planer om, at sælge skind til andre lande og ikke til Great Greenland.
De fanger der indhandler til sådanne virksomheder kan ikke opnå indhandlingstilskud.
......
Forespørgsel nr. 6
Mødeleder:
Og vi kommer nu til den allersidste forespørgsel idag, og det er Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen der har stillet en forespørgsel vedrørende opfølgning af forsøgsfiskeri efter Hellefisk ved Savissivik.
Naimanngitsoq Petersen, forespørger, Atassut:
.
Som bekendt er der de senere år foretaget forsøgsfiskeri efter hellefisk ved Savissivik. Forsøgsfiskeriet har været vellykket og man har påvist, at der er en god hellefiskebestand ved Savissivik.
Det er idag blevet nødvendigt, at have en ekstra indtægtsgrundlag i forbindelse med udøvelsen af fangererhvervet, og derved kan man forbedre levevilkårene og det vil være på sin plads, at starte et fiskeri som et indtægtsgrundlag.
Derfor skal jeg forespørge om hvilke planer har Landsstyret i forbindelse med opfølgningen af forsøgsfiskeriet efter hellefisk. Jeg mener at det er på tide, at tage initiativ til erhvervsudvikling i Avarnersuap m.h.t. hellehellefiskeriet. For her tænker jeg specielt på strategisk planlægning og etablering af hellefiskeri ved Savissivik i større målestok.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Med udgangspunkt i det vellykkede forsøgsfiskeri efter hellefisk ved Savissivik har Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen forespurgt om, hvilke planer Landsstyret har m.h.p. opfølgning af forsøgsfiskeriet. Der blev i 1995 foretaget forsøgsfiskeri efter hellefisk ved Savissivik, og Qaanaaq-fjorden.
I 1996 blev der foretaget endnu et forsøgsfiskeri i Qaanaaq-fjorden som ikke blev fulgt kortlagt det foregående år. Formålet med forsøgsfiskeriet var at finde hellefiskeressourcer der kunne skabe grundlag for en supplerende indtægt i fangererhvervet i Avarnersuap Kommunea.
I Savissivik blev der observeret særdeles gode forekomster af fine store hellefisk der fuldt ud var egnede til produktion. Resultaterne i Qaanaaq-fjorden har ikke været så positive som i Savissivik, undskyld, men da sidemændene griner kom jeg selv til at grine med.
Men der blev dog også fundet gode forekomster af de fine gode hellefisk. Andelsproduktionsanlægget Hagok-A.m.b.a. i Savissivik blev overtaget af Royal Greenland A/S i indeværende år, det er således det første driftsår, hvor anlægget opererer i Royal Greenlands A/S=s regi, hvorfor det for Royal Greenland A/S endnu kan være vanskeligt at komme med sikre bud på hvilke tiltag der måtte være hensigtsmæssigt i Savissivik.
Royal Greenland A/S er via sit medlemskab af AMIS-gruppen bekendt med, d.v.s. at de er bekendt med resultaterne af forsøgsfiskeriet i området, og Royal Greenland forventer ligesom man gør lokalt, at man ....
Ærede Landstingsmedlem, Naimanngitsoq Petersen undskyld, at jeg kommer med en sådan sjusket besvarelse , men gør lokalt at Savissivik kan udvikles indenfor fiskeri og produktion af bl.a. hellefisk.
Royal Greenland A/S meddeler at såvel produktionslokaler samt lagerforhold vil kræve en vis udbygning før eventuel produktion ud over den nuværende kan igangsættes.
I den forbindelse skal infrastrukturen i området ligeledes tages i betragtning herunder forhold som vandforsyning, elforsyning og transportmuligheder.
De nuværende forhold vil i følge Royal Greenland A/S i første omgang betyde, at produktion bør tilrettelægges med størst mulig salg i nærområdet, og derudvover bør der produceres højværdiprodukter som f.eks. ræklinger der kan bære omkostningerne i flytransport.
Og jeg undskylder bl.a. overfor tolkene, at jeg sådan kom til at grine. Jeg siger undskyld, det kan være p.g.a. manglende tilhører at vi kom til at grine.
Naimanngitsoq Petersen., forespørger, Atassut:
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for hans besvarelse af min forespørgsel, og jeg kan se at man ud fra Royal Greenland, man kan ikke direkte se Royal Greenlands planer, men jeg nøjes foreløbige med den besvarelse jeg har fået.
Mødeleder.
Derved er mødet afsluttet for i dag.