Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Onsdagsforespørgsler4

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 5. November 1997

 

Onsdagsforespørgsler.

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

 

Forespørgsel nr. 1.:

 

 

Siverth K. Heilmann, forespørger, Atassut:

 

Tak.  Jeg har følgende forespørgsel. For adskillige år siden enten i ultimo 80'erne eller primo 90'erne anbefalede jeg Atassuts medlemmer i Landstinget om at fremsætte et forslag med følgende overskrift.

 

Forslag om at sømærkerne d.v.s. masterne der er opstillet langs den øvrige kyst nummereres med henblik på at øge sikkerheden for de sørejsende.

 

I mit forslag nævnte jeg som eksempler, at masterne på ruten fra Nuuk til Maniitsoq nummereres startende med nr. 1 og fremdeles.

 

Baggrunden for at forslaget blev fremsat var de vanskeligheder der opstår i forbindelse med redningsaktioner p.g.a. alt for mange lokaliteter har samme navn når mange søfarende farer vild, især under tåget vejr eller når søfarende udsender nødsignaler.

 


Som tidligere politibetjent har jeg deltaget i mange redningsaktioner og har i en forbindelse søgt efter mulige forbedringer. Hvis vi vil reducerer antallet af de mange redningsaktioner der er meget dyre for samfundet, så må vi søge problemet løst i samarbejde med kystinspektionen for Grønland.

 

Efter at ovennævnte var fremsat i Landstinget fik jeg melding om, at den blev vel modtaget af partierne, d.v.s. samtlige partier men da der endnu ikke er sket videre med dette gode formål ønske jeg oplyst, hvor langt man er nået i arbejdet.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation:

 

Landstingsmedlem Hr. Sivert K. Heilmann har forespurgt om, hvor langt man er nået i arbejdet omkring nummeringen af sømærker m.h.p. at øge sikkerheden for sørejsende.

 

Landsstyret er helt enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at sømærker nummereres således at lokalisering og redning af nødstedte kan gennemføres og målrettes optimalt. Landsstyret har derfor på baggrund af Siverth K. Heilmanns forespørgsel undersøgt denne aktuelle status vedrørende nummering af sømærkerne langs den grønlandske kyst.

 

Ansvaret for etablering og vedligeholdelse af sømærker kaldet Aboker@ i de grønlandske farvande hører under farvandsvæsenet der er placeret under Forsvarsministeriets ressortområde.

 

Landsstyret har allerede rettet henvendelse til farvandsvæsenet og påny anmodet om, at nummeringen af sømærkerne gennemføres. Farvandsvæsenet har efter henvendelsen foretaget en nærmere vurdering og nu besluttet at efterkomme ønsket og gennemføre nummeringen. Dette får ingen økonomiske konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre, idet alle udgifterne i forbindelse hermed afholdes af farvandsvæsenet.

 


Nummeringen af Abokerne@ vil blive udført i forbindelse med farvandsvæsenets årlige inspektionsture i de grønlandske farvande over en 5-årig periode med ca. 100 Aboker@ pr. år. Nummeringen vil bestå af en gul plade på stammen med 20 cm høje sorte tal, og vil kunne ses med det blotte øje i en afstand af ca. 125 meter. Farvandsvæsenet forventer at påbegynde arbejdet med nummeringen i løbet af 1998, man kan endnu ikke endelig redegøre for, hvor man geografisk forventer at indlede nummeringen idet den planlægges i forbindelse med de årlige inspektionsture til Grønland.

 

Landsstyret vil via de årlige informations- og brugermøder med farvandsvæsenet følge sagen op.

 

Forespørgslen slut

 

.........

Forespørgsel nr. 2:

 

Knud Sørensen, forespørger, Atassut:

 

Jeg vil til Landsstyret fremsætte en forespørgsel om hvordan Landsstyret vil reagere overfor en eventuel etablering af en tandlægepraksis i en af byerne, vil Landsstyret støtte initiativet ?

 

Endvidere skal jeg forespørger om Landsstyret har viljen til at støtte en eventuel opstart af sådan en praksis ved ydelse til egenkapital f.eks. gennem erhvervsstøtten.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Landstingsmedlem Knud Sørensen har den 23. oktober 1997 rettet en forespørgsel, om hvorledes Landsstyret vil reagere overfor en eventuelt etablering af en tandlægepraksis i en af byerne, mere specifikt om Landsstyret vil støtte initiativet for eksempel igennem erhvervsstøtten.


Som svar på denne forespørgsel kan jeg meddele at Landsstyret for kort tid siden modtog en henvendelse fra en tandlæge om netop dette spørgsmål. Foranlediget heraf er mit direktorat ved at afdække mulige støtteformer, og disse konsekvenser økonomisk og samfundsmæssig art.

 

Når dette udredningsarbejde er tilendebragt vil det blive forelagt Landsstyret til politisk stillingtagen, hvilket forventes at kunne ske inden årsskiftet. Jeg kan endvidere orientere Landstingsmedlemmet om, at der intet lovmæssigt er til hinder for etablering af en privat tandlægepraksis, og at en sådan år tilbage har eksisteret i Nuuk Kommunea.

 

 

Knud Sørensen, forespørgeren.

 

Jeg har fået svar på mit spørgsmål, og jeg vil ønske, at når Landsstyret endelig har taget en stilling til det, så vil jeg gerne blive orienteret om det.

 

Og dermed er denne forespørgsel færdigbehandlet. Og den næste forespørgsel er fra Landstingsmedlem Lars Fontain som Johan Lund Olsen vil fremføre.

........

Forespørgsel nr. 3:

 

 

Johan Lund Olsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit:

 

Og det er helt korrekt at det er min suppleant som deltog i en del af samlingen som er blevet stillet, og denne forespørgsel lyder sådanne her.

 


På grund af produktionsstop er 70-80 fiskere uden beskæftigelse Der er ingen midler til afdrag til ESU, der er ingen driftsmidler, der er ingen midler til afdrag af Royal Greenland Vådbinderi til køb af fiskeredskaber, og der er ingen midler til vedligeholdelse. Derudover har fiskerne ingen midler til den daglige husholdning.

 

Selvfølgelig har krabbefiskerne i Sisimiut ansøgt om at indhandle i Royal Greenlands fabrik i Aasiaat men fik afslag med den begrundelse, at fabrikken i Aasiaat kører på grænsen af produktionskapaciteten. Som et eksempel blev der nævnt at der kun kan indhandles maximum 10 tons krabber pr. dag i Aasiaat.

 

M.h.t. mindre kuttere er der blevet åbnet op for mulighed for indhandling i Aasiaat, men de mindre kuttere har problemer med at komme nordpå p.g.a. det ustadige vejr på denne tid af året.

 

Problemer omkring gulvbelægningen i produktionsanlægget kan vurderes som en hæmsko for fiskernes mulighed for kontinuerlig erhvervsudøvelse og dags dato har anlæggets ledelse svært ved at oplyse om, hvornår genåbningen af produktionsanlægget kan forventes, idet der sker reparationer af rejeafdelingens gulvbelægning i disse dage.

 

Fiskere med reje- og  krabbelicens og som har foretaget finansieringen gennem ESU har pligt i henhold til lovgivningen at indhandle hos Royal Greenlands produktionsanlæg. Derfor skal det derfor også være Royal Greenlands pligt at forberede en fortsat indhandling og en fortsat servicering af fiskerne, hvis indhandlingen bliver stoppet ved tekniske problemer, f.eks. ved brug på elforsyningen, og omkring problemer vedr. gulvbelægningen i rejeafdelingen.

 

På baggrund af Royal Greenlands så vigtige placering i samfundet skal det være et ufravigeligt krav fra alle, at Royal Greenland skal være med til at undgå de eventuelle dårlige eftervirkninger af et indhandlingsstop, som f.eks. for at bane vejen for andre indhandlingsmuligheder eller fisketransport. Især hvis de ikke kan finde en midlertidig ordning m.h.t. selvforsyning af el.

 


Hvis det ikke bliver tilfældet skal man ikke være i tvivl om, at fiskerne ville ønske erstatning for deres mistede indtægter. Baggrunden for beslutningen skal være at Royal Greenland idag har pligt til at indhandle fiskernes landede fangster i henhold til de gældende love samt at produktionsstoppet ikke skyldes naturens luner.

 

Derfor skal jeg fremsætte min forespørgsel om, hvilke initiativer Landsstyret agter at gøre og hvilke muligheder de påtænker at påbyde m.h.t. de ramte familiers muligheder for erstatning ved elværkets svigt.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:

 

Jeg skal lige først understrege, at denne forespørgsel oprindeligt blev sendt til Landsstyreområdet for Erhverv, hvorefter den blev sendt videre af Formandskabet til mig som Landsstyremedlem for Arbejdsmarked.

 

Der bliver i onsdagsforespørgslen efterlyst en redegørelse for, hvilket initiativer Landsstyret vil tage m.h.t. at give fiskernes erstatning for ikke at kunne indhandle til Royal Greenlands fabrik i Sisimiut i forbindelse med at der ikke var elforsyning til fabrikken.

 

Ved havariet af elværkets to hovedmotorer blev strømforsyningen mandag den 15. september 1997 til befolkningen afbrudt, således at fabrikken kunne afvikle og færdiggøre dagens produktion. Derefter var der afbrydelse af strømforsyningen til erhvervslivet. Fra den 22. september 1997 var byen normalt forsynet med elektricitet igen, dog med undtagelse af Royal Greenlands produktionslinie som kunne koble sig på nogle dage senere.

 


Royal Greenland valgte at udnytte den påtvungne strømløse tid til at foretage reparationsarbejder i fabrikken. Reparationsarbejderne skulle ellers have fundet sted i oktober. Til spørgsmålet om erstatninger forholder det sig sådan, at der ikke er nået erstatningsansvar for strømsvigt, hverken til virksomheder, offentlige institutioner eller selvstændige næringsdrivende, og sådan er det overalt i verden.

 

Landsstyret har ved flere lejligheder meddelt at der vil blive udarbejdet en redegørelse om årsagerne til havariet, og af følgende af dette. I redegørelsen vil der i samarbejde med Sisimiut skønnet over hvilke konsekvenser strømudfaldene havde for den enkelte borger.

 

 

Johan Lund Olsen, forespørgeren.

 

Tak. Ganske kort. Jeg er slet ikke tilfreds med besvarelsen, idet der bliver sagt, at man ikke har noget erstatningsansvar for strømsvigt, men vi har jo ansvaret for at der skete et havari der, og der har i de senere mange år bevilget ned af midler, disse midler er blevet skåret ned på herfra salen.

 

Og i den forbindelse så har fiskerne og fangerne det er som regel dem der anses som private næringsdrivende som ikke kan få socialhjælp fordi vores regler er sådanne.

 

Det er os som Landstingsmedlemmer som vi også har stor medansvar, og som før nævnt har fiskerne og fangerne, de bliver anset som private næringsdrivende, hvorfor de ikke kan få taktmæssig hjælp, hvor vi også jeg føler, at vi har et ansvar for at komme med en erstatning til dem.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:

 


Jeg skal lige overfor forespørgeren understrege, at vi skal i samarbejde med kommunen, hvor vi vil skønne over, hvilke konsekvenser der har været af strømafbrydelsen, og der er nu på nuværende tidspunkt at lave omkring hvilke love der eventuelt kan være, og vi skal have en drøftelse med Sisimiut kommune omkring de sociale konsekvenser der eventuelt har været, og efterfølgende vil man så have en vurdering.

 

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:

 

Landsstyremedlemmet sagde i sit svar at er ikke er lovgrundlag for at gøre det. Vi har en fond, vi har en katastrofefond, vi ved godt at der ikke er så mange midler i fonden, men det er netop denne mulighed for at give en erstatning for fiskerne, hvorfor det ikke er korrekt at man ikke har lovgrundlag for at gøre det.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:

 

Til den sidste taler skal jeg sige, at jeg har sagt min redegørelse der vedrører elforsyningen det er udfra denne lovgivning på området vi ikke har erstatningsansvar, og der er selvfølgelig andre muligheder at bruge, og derfor har jeg sagt, at vi også skal snakke med kommunen omkring sagen.

 

Og dermed er denne forespørgsel færdigbehandlet. Og vi går nu videre til næste forespørgsel.

......

Forespørgsel nr. 4:

 

 

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

 


Under Landstingets forårssamling fremsatte jeg et forslag om, at der igangsættes tiltag m.h.p destruktion af  læskedrikkeemballage eller at der indføres returflaskesystem Tasiilaq, Ittoqqortoormiut og Qaanaaq. Forslaget blev støttet fuldt ud af samtlige partier og Landsstyret,  og der blev nedsat en arbejdsgruppe til hurtig igangsætning af initiativer.

 

Derfor vil jeg gerne vide om arbejdsgruppen har fremlagt sit forslag til  initiativer overfor Landsstyret, da emballage er et stort miljøproblem i Tasiilaq, Ittoqqortoormiut og Qaanaaq.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Jeg skal indledningsvis takke hr. Jakob Sivertsen for forespørgslen. Landsstyret har ....  problemerne med emballage til øl- kulsyreholdige læskedrikke i Nordøstgrønland i sammenhæng med implementeringen af handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland  som Landstinget tilsluttede sig på sidste forårssamling og særligt arbejdet med at finansiere nævnte handlingsplan.

 

Landsstyret har nedsat en tværdirektoral arbejdsgruppe der undersøger mulighederne for at indføre flere måder at finansiere affaldsbortkastelsen på, hvor også KANUKOKA deltager. Indførelsen af et pantsystem for engangsemballage i dele af landet er en betydelige administrativ udfordring og vil kunne få betydning for retursystemet i resten af landet.

 

Udvalget har indtil videre været nødsaget til at prioritere affaldsplanens målsætningen vedr. en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af husholdningsaffald og det særligt miljøfarlige affald og jeg har forstået at udvalget endnu ikke er fremkommet med et forslag til løsning af problemet med den store mængde tomme engangsemballage i Nordøstgrønland.

 

Dette er dog ikke udtryk for, at der ikke arbejdet med problemet. Jeg vil vende tilbage til sagen når udvalget fremkommer med sin vurdering.

 


 

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

 

Ganske kort. Som forespørger tager jeg den grundige besvarelse til efterretning og opfølger sagen til dens færdigbehandling.

 

 

Mødeleder.

 

Hermed  er onsdagsforespørglerne færdigbehandlet.