Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Torsdagsforespørgsler1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 2. Oktober 1997

 

Torsdagsforespørgsler.

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand:

 

 

Og vi går nu videre til torsdagsforespørgslerne, og Landstingsmedlem Anthon Frederiksen forespørger om forbedring af vilkårene for patienter under behandling i Danmark, og det andet forespørgsel er om der er mulighed for at Socialrådgiverstuderende kan tage praktik i andre byer end Illulissat og Asiat. Og den tredje forespørgsel er, hvor langt arbejdsgruppen nedsat i forbindelse med debat i Landstinget om ændring af Museumsloven her i Grønland er kommet.

 

 

Forespørgsel nr. 1.

 

Anthon Frederiksen, spørger, Kandidatforbundet:

 

Jeg har ellers fremsendt forslag til efterårssamling 1997, nemlig forbedring af vilkårene for patienter under behandling i Danmark, men forslaget er omlagt til en forespørgsel. Så kan jeg endvidere sige, at den er medtaget i punkt 29.

 

Når man oplever de forhold patienter under behandling i Danmark lever under og taler med dem uden at pakke det ind, hvordan det egentlig er ikke mindst for de patienter der ikke evner det danske sprog er det påtrængende at servicen forbedres betydeligt, også inde for tolkningen.

 


Det kan overhovedet at en patient skal opholde sig i Rigshospitalets gange fra ca. kl. 8.00 om morgenen og vente på en tolk´, hvilket en af patienterne har oplevet her i foråret, og først om eftermiddagen, da et familiemedlem kom på besøg og fik lejlighed med at tale med en læge. Disse forhold er skandaløse og bør forbedres.

 

Det kan heller ikke accepteres, at en patient der nu på 4. år opholder sig i Danmark, og som ikke kan vende hjem til Grønland på grund af sin sygdom. Hun har kun fået besøg af familie kun to gange i så lang periode, og patienten skal selv dække udgifterne til kost og logi for sine besøgende, disse forhold trænger til en nærmere undersøgelse efter min mening.

 

Hvad angår kræftpatienter, som ellers skulle bespises fra Grønlændernes Hus, og disse patienter har ikke kunne tåle en del af kosten, og må selv tage i byen, og af egen lomme købe den mad de kan klare.

 

Derfor mener jeg at disse forhold skal undersøges nærmere her i Landstinget.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:.

 

Jeg er som ansvarlig Landsstyremedlem glad for denne forespørgsel fra Landstingsmedlem Hr. Anthon Frederiksen, fordi det giver mig lejlighed til at redegøre for den service der ydes grønlandske patienter, og disse pårørende under ophold i Danmark.

 

Hr. Anthon Frederiksen=s forespørgsel tager udgangspunkt i negative erfaringer som desværre  alt anden lige vil forekomme når henved 900 patienter og disse pårørende sendes på behandlingsophold i Danmark.

 

Jeg har ikke noget ønske om at lade diskussionen  om så væsentligt et emne tage udgangspunkt i enkelt sager, hvorfor min besvarelse vil behandle problemstillinger af generel karakter, som rejses igennem Hr. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen=s forespørgsel.

 


Grønlandske patienter der kommer i kontakt med Rigshospitalet tolkebetjenes via Rigshospitalets tolkekontor. herudover tilbydes en række ydelser fra Grønlænderhjemmet i Hellerup.

 

Rigshospitalet har ansat 4 grønlandske tolke som tilkaldes af afdelinger såfremt der er brug for tolkning under opholdet på Rigshospitalet. Grønlænderhjemmet har ansat 2 besøgelsespatienter med daglig placering på Rigshospitalet. Disse besøger og taler med indlagte patienter og endvidere med begrænset omfang patienterne behjælpelig med løsning af  opgaver som gå i banken, sende breve eller foretage mindre indkøb.

 

Grønlænderhjemmet har endvidere ansat en socialrådgiver der to dage om ugen befinder sig på Rigshospitalet og betjener de indlagte patienter.

 

Ledelsen af Grønlænderhjemmet koordinerer og overvåger i fællesskab med cheflægen på Dronning Ingrids Hospital forløbet af det daglige samarbejde med Rigshospitalet. Såfremt man derfra erfarer kritisable forhold i relation til Rigshospitalet håndtering af patientforløb kommenteres disse i første omgang overfor rette vedkommende på Rigshospitalet.

 

Såfremt en sådanne påtale ikke hjælper rejses sagen af mit Direktorat overfor Rigshospitalets ledelse som i henhold til gældende aftaler er forpligtet til at sørge for det bedst mulige patientbehandlingsforløb.

 

Ved livstruende situationer kan der lægeordineres familieledsagelse, der betales af sundhedsvæsenet. Familiebesøg for patienter under langtidsophold i Danmark vedrører, som reglerne er udformet i dag, sociallovgivningen. Det er socialudvalgene i de enkelte kommuner, der vurderer hvor vidt en patient kan få besøg af sin familie under behandlingsopholdet og under hvilke betingelser, hvorfor jeg skal undlade at kommentere dette spørgsmål yderligere.

 


Dog ønsker jeg at gøre landstingsmedlemmet opmærksom på, at jeg har bedt min administration arbejde på en smidiggørelse af reglerne på området. Konkret har dette betydet, at der på efterårssamlingen 1996 ved ændring af landstingsforordning af sundhedsvæsenets ydelser med videre er indsat hjemmel til at landsstyret kan fastsætte nærmere regler om ydelser i forbindelse med henvisning til ydelser uden for det sundhedsdistrikt, hvor en person har ophold.

 

Min administration er for nærværende i gang med at udforme udkast til en sådan bekendtgørelse, hvori der blandt andet fastsættes regler for rettigheder i forbindelse med henvisning til undersøgelse og behandling uden for Grønland, herunder ret til rekreationsophold i Grønland og besøg af nærtstående familie ved længerevarende behandlingsophold udenfor Grønland.

 

Efter det for mig oplyste sammensættes kosten på Grønlænderhjemmet ud fra en afvejning af hensyn til ernæringsværdi og økonomi.

 

Økonomiske hensyn betinger, at der ikke kan serveres grønlandsk kost dagligt, men Grønlænderhjemmets køkken bestræber sig på at dette sker så ofte som overhovedet muligt. På Grønlænderhjemmet er man opmærksom på, at visse patientkategorier har behov for særkost og disse behov efterkommes i videst muligt omfang.

 

Afslutningsvis skal jeg nævne, at jeg naturligvis er opmærksom på at kvaliteten i den service, der ydes over for patienterne, løbende har behov for at blive vurderet. Mit direktorat er derfor sammen med Grønlænderhjemmet i gang med en nærmere analyse af stillingsopgaver og funktioner med henblik på afdækning af eventuelle områder, hvor der måtte være behov for en forbedret indsats.

 

 

Anthon Frederiksen, spørger, Kandidatforbundet.

 


I svarnotatet blev der nævnt enkelte forhold. Jeg skal understrege, at jeg under mit ophold i Danmark  har haft møde med patienterne og Rigshospitalet og ud fra de udsagn, der kom fra patienterne, har jeg udformet dette forslag, som er lavet om til en forespørgsel.

 

Det er derfor interessant, at den lovgivning, som Landsstyremedlemmet nævnte i sit svar, vil medføre forbedrede og klare forhold for patienterne, således at de påstande klarere kan afdækkes. Og der blev bl.a. nævnt, at kræftpatienter, som må opholde sig i længere tid ad gangen i Danmark har svære forhold med hensyn til kosten og familierelationerne.

 

Der er intet tilfælde, hvor patienter, der må til behandling i Danmark, bliver udsat fra deres lejlighed  og hvor møblementet bliver sat udenfor.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Hr. Anthon Frederiksen har helt ret i, at der opstår andre problemer i forbindelse med sygdom. Disse  ligger jo under andre ressortområder, men jeg, som Landsstyremedlem på området, så har jeg påpeget disse forhold bl.a. igennem pressen med håb om, at disse forhold bliver rettet op. Og så er vi også opmærksomme på disse forhold, som sygdommen medfører i Landsstyret.

 

Jeg skal også gøre opmærksom på, at jeg bruger alle mine muligheder til at besøge patienterne i Rigshospitalet og Grønlænderhjemmet og tager en snak med patienterne og personalet. Derfor finder jeg det vigtigt at skulle følge sagen nøje.

 

Og til sidst skal jeg lige nævne, at til sidst, og når der er længere ophold i Grønlænderhjemmet, så har der været problemer med at det har været muligt for nogen af patienterne at være på enestue. Der er nu sket en renovering i Grønlænderhjemmet og der har man i den forbindelse sørget for, at der er enestuer og bl.a. forøget familiestuer med en, således at det er blevet mere hjemligt at bo der.

 


Og man får mulighed for selv at koge sin mad. Der sker løbende forbedringer og vi er interesseret i det og er selvfølgelig opmærksomme på de økonomiske rammer.

 

 

Mødeleder:                     

 

Således er forespørgslen afsluttet og så går vi videre til næste punkt.

 

...........

 

Forespørgsel nr. 2.

 

 

Anthon Frederiksen, spørger, Kandidatforbundet:

 

Der var debat i landstinget om ændring af museumsloven tidligere, hvilket resulterede i nedsættelsen af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KANUKOKA, Hjemmestyret, museerne langs kysten og museumsnævnet.

 

Så vidt det er mig oplyst holdt arbejdsgruppen sit sidste møde i juni måned sidste år, hvor nogle af medlemmerne var kommet i tvivl om, hvornår de skulle holde møde igen eller om arbejdsgruppen overhovedet skulle fortsætte sit arbejde, idet der ikke har afsat midler til arbejdsgruppens videre arbejde i 1997. Hvad skal der ske ??

 

Hvor langt er man nået med arbejdet ?

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

 


Hr. Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørgsel vedrørende revision af landstingsforordningen om museums- og arkivvæsenet. Landsstyret oplyser, at den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende forordningsrevisionen har udarbejdet en grundig rapport, der bl.a. indeholder en række anbefalinger for det videre arbejde.

 

Med udgangspunktet i den rapport har Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke arbejdet videre med sagen og resultatet af de foreløbige overvejelser vil blive forelagt på en museumskonference, der afholdes i Kangerlussuaq i næste uge i perioden 8. - 12. Oktober 1997.

 

Efter museumskonferencen vil Landsstyreområdet arbejde videre med forordningsrevisionen med henblik på efterfølgende forelæggelse af forordningsforslag for landstinget.

 

At arbejdet har taget længere tid end først antaget skyldes først og fremmest at Landsstyreområdet har været nødsaget til, inden for de tilrådighedværende ressourcer at prioritere andre lovgivningsarbejder højere i den forløbne periode.

 

...........

 

 

Forespørgsel nr. 3.

 

 

Anthon Frederiksen, spørger, Kandidatforbundet.

 

De studerende i socialrådgiveruddannelsen i Ilulissat har hidtil i forbindelse med deres uddannelse  mulighed for at kunne komme i praktik kun i Ilulissat og Aasiaat.

 


Det er relativt mange studerende, når man tænker på, at der er kun to byer, der kan tage praktikanter.

 

Derfor vil jeg gerne spørge, om der er mulighed for at bane vejen for, at disse studerende fremover kan tage på praktik i andre byer og ikke kun i Ilulissat og Aasiaat ?

 

Eller er der andre initiativer, der skal tages ?

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

 

Først vil jeg komme med en korrektion. I dagens dagsorden står der at det var socialrådgivere, men det er socialpædagoger, det handler om. Jeg vil lige sige det for at klargøre sagen.

 

Hr. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har forespurgt om mulighederne for at de socialpædagogstuderendes praktikmuligheder kan blive udviklet til også at omfatte andre byer end Ilulissat og Aasiaat.

 

Det er korrekt som hr. Anthon Frederiksen anfører i forespørgslen, at de studerendes praktiksteder i øjeblikket er indsnævret til kun at omfatte dag- og døgninstitutionerne i Ilulissat og Aasiaat.

 

Dette skyldes at man ved socialpædagoguddannelsens udflytning fra Nuuk til Ilulissat i 1995 skønnede at disse to byer i opstartsfasen kunne dække behovet for praktikpladser. Det må imidlertid erkendes, at det stigende antal socialpædagogstuderende samt en øget specialisering af praktikpladsbehovet har medført at Ilulissat og Aasiaat allerede nu ikke længere kan dække praktikbehovet.

 

Og der er dermed et presserende behov for at skaffe praktikpladser af den fornødne standard andre steder på kysten.


Socialpædagoguddannelsen er i øjeblikket under revision, idet der er nedsat et sagkyndigt udvalg med opgave at udarbejde en ny og opdateret uddannelse, som er tilpasses vor tids sociale forhold.

 

Dette udvalg vil afholde en række arbejdsmøder i løbet af efteråret og vinteren, hvorunder udvalget bl.a. også vil foretage en faglig vurdering af behovet for at udvide praktikmulighederne i uddannelsen og foreslå konkrete løsninger hertil.

 

Som svar på Anthon Frederiksens forespørgsel kan landsstyret altså sige, at Landsstyret er opmærksom på praktikproblemet og der vil blive arbejdet videre på en faglig forsvarlig løsning af problemet og at løsningen vil indgå i det forslag til en ny socialpædagoguddannelse, som Landsstyret agter at forelægge Landsstyret så snart det er muligt.

 

Og jeg vil i den forbindelse sige, at disse praktipladsproblemer ikke kun omfatter socialpædagoigstuderende, men andre studerendes praktikpladsproblemer skal også forsøges løst.=

 

Derfor er vi kommet med dette svar for også at forklare andre ting også.

 

Vi vil se på en generel løsning af praktikpladsproblemet i det hele taget.

 

 

Anthon Frederiksen, spørger, Kandidatforbundet:

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, har besvaret mit spørgsmål vedrørende de forhold, jeg har spurgt om, og jeg vil da følge sagen nøje.

 

Tak.

 


.........

 

Mødeleder:

 

Så har vi behandlet samtlige sager for i dag og som bekendt sker den næste mødedag torsdag den 9. Oktober 1997 kl. 13.00 med følgende dagsorden:

 

Punkt 29, Forslag til Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v, der er også to Landstingsmedlemmer, der har fremsat forslag, nemlig Anthon Frederiksen og Peter Ostermann.

 

Punkt 41, Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenens ' 41. Landstingsmedlem Hans Enoksen foreslår genindførelse af ordningen med kommunernes mulighed for udlån af rentefri midler for at fremme erhvervslivet.

 

Og så er der torsdagsforespørgsler, som vil blive besvaret. Der er anmeldt 6 forespørgsler indtil nu.

 

Mødet slut.