|
Torsdagsforespørgsler2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 9. Oktober 1997
Mødeleder: Hans Enoksen, 2. Næstformand:
Vi går over til torsdagsforespørgslerne, og det er Anthon Frederiksen, Manasse Berthelsen og Maliinannguaq Markussen Mølgaard der har fremsat forespørgsler.
Den første efter rækkefølgen, så er det landstingsmedlem Anthon Frederiksen. Han foreslår, at der tages initiativer til forebyggelse af selvmord. Værs=go.
........
Forespørgsel nr. 1
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Tak. Som forslaget er omdelt, så skal jeg anmode om at jeg forkorter mit forslag.
Vi er bekendt med, at man der disse år er store problemer med selvmord her i Grønland. Og problemet er der behov for at snakke om problemet politisk, for at kunne komme hurtigt.
Derfor har jeg til denne samling fremsat et forslag om at der udvides en religionsundervisning i folkeskolen, og i forbindelse med undervisningen udvides sangtimerne, og dermed øge udbredelse af vore smukke og indholdsrige sange, idet vi er bekendt med at vore forfædre og vore nuværende digtere har begavet os med sangen, som i dag ikke tager alvorligt, som ellers kan bruges til åndelig berigelse.
Jeg finder det også væsentligt, at man i forbindelse med det elektroniske medie skal tage naturudsendelser med, og som vedrører åndslivet, ikke mindst på grønlandsk.
Jeg mener endvidere, at de grupper der udøver forebyggelsesarbejde, skal støttes via politisk, og at vi skal bevilge flere midler i finansloven for 1998.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Hr. landstingsmedlem Anthon Frederiksen=s forespørgsel indeholder elementer, der berører såvel landsstyreområdet som sundhed, som landsstyreområdet for kultur, uddannelse og kirke.
Landsstyret har besluttet, at jeg på vegne af landsstyret skal besvare forespørgslen fra et samråd mellem disse to landsstyreområder.
Direktoratet for Sundhed og Forskning har på et møde på det uforholdsmæssige store antal selvmord, taget en række initiativer. Projekt AQanilaasusaq/Nærhed@ er der tilbydes telefonisk rådgivning til lægfolk, som mener at kunne spore selvmordsrisiko hos et nærtstående menneske.
Rådgivningen gives af de tre psykologer, som er ansat ved Dronning Ingrids Hospital, på psykiatrisk afdeling Projektet beskrives i et lille hæfte, som blev præsenteret ved en workshop ved NunaMed-konferencen. Hæftet udsendes her i oktober sammen med en plakat til samtlige kommuner og sygehuse. Ideen er, at opkalderen af psykologerne kan få råd og vejledning i, hvorledes det er klogt at forholde sig og handle i forhold til den selvmordstruede.
Der afholdes kursus for ressourcepersoner, i samtale med selvmordstruede. Kursusinstruktører ved psykiatrisk overlæge og en psykolog fra Dronning Ingrids Hospital. Første kursus gennemføres i uge 43 i Tasiilaq. Forud for kurset har kommunen planlagt og indkaldt relevante personer.
Til kurset i Tasiilaq kommer 24 personer, der er repræsentanter fra alle bygderne. Der vil blive indkaldt til borgermøde, om selvmord i Tasiilaq.
Direktoratet gennemfører lignende kurser og borgermøder i Nord-, Midt- og Sydgrønland. Afhængig af bevilling og tillægsbevillingslov II, og forslag til finanslov 1998, gennemføres et kursus mere i indeværende år, de to følgende primo 1998.
Internationale undersøgelser viser, at 25% indenfor et år efter et mislykket selvmordsforsøg, forsøger selvmord igen. På baggrund af denne viden, har psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i 1997 tilbudt psykologsamtale til samtlige, der blev indlagt efter selvmordsforsøg.
Vi kunne i Grønland ellers forvente 4-5 selvmord blandt denne gruppe, men kan i dag konstatere, at ingen af de, der tog imod samtaletilbuddet, efterfølgende har begået selvmord. Dette bestyrker lægerne i, at samtale er det vigtigste, forebyggende instrument.
Direktoratet for Sundhed og Forskning er meget opmærksomme på, at bekæmpelsen af de mange selvmord ikke kan klares udelukkende af sundhedsvæsenet. Der skal arbejdes på at sikre debat, med henblik på en holdningsændring til selvmord.
Livet er en kostelig gave, som ikke blot tilhører den enkelte. Men hvert enkelt individ er en del af familien og samfundet.
Paarisa-kontoret vil følge op på den kommende tids initiativer og aktiviteter.
Der vil, på baggrund af erfaringer indhentet på de før omtalte kurser, blive udarbejdet et idékatalog til kommunerne.
Landstinget gav ved FL 1997 mulighed for mere finansiering af ansættelse af forebyggelseskonsulenter i en række udvalgte kommuner. Denne ordning søges ved finanslovsforslaget udvidet til at kunne gælde samtlige kommuner.
De er kommunalt ansatte forebyggelseskonsulenter vil kunne styrke den lokale, forebyggende indsats, også omkring selvmord, ved at indgå i samarbejdet med de lokale sundhedsnævn, folkeskoler og erhvervsskoler, sundhedsvæsen, politi, kriminalforsorg samt de sociale myndigheder.
Forebyggelseskonsulenterne er ligeledes opmærksomme på den store ressource, der ligger i de frivillige organisationer.
Jeg skal herefter besvare den del af forespørgslen, der vedrører landsstyreområdet for kultur, uddannelse og kirke.
Men hensyn til forslag om, at religionsundervisningen og sangtimerne i folkeskolen skal udvides, kan landsstyre indledningsvis oplyse, at det i folkeskoleforordningen, landstingsforordning nr. 1 af 16. juni 1977 om folkeskolen er fastsat, hvilke fag eleverne skal have på de enkelte klassetrin. Det fremgår heraf, at der på alle klassetrin i såvel grundskolen, som fortsættelsesskolen, skal undervises i kristendomskundskab, religion. Det fremgår endvidere, at der på 2. og 7. klassetrin i grundskolen skal undervises sang og musik, og at der på 8. og 9. klassetrin i grundskolen, såvel som i fortsættelsesskolen skal tilbydes eleverne en sådan undervisning.
Såvel kristendomsundervisning som undervisning i sang er således ved den gældende folkeskolefordning prioriteret højt. Ved den nye folkeskoleforordningens ikrafttræden den 1. august i år er fastlæggelsen af hvor mange timer der skal undervises i de enkelte fag, på de enkelte klassetrin, udlagt til afgørelse i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal, forinden der træffes en beslutning herom, indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen ved den pågældende skole.
De hidtil gældende undervisningsplaner er således nu blot vejledende. Skolebestyrelserne har således, gennem sin udtalelse, mulighed for at arbejde for en ændret prioritering af fagene indbyrdes på de enkelte klassetrin. Hvorvidt dette i givet fald vil bevirke en forebyggende effekt i relation er vanskelig at vurdere.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg siger tak for besvarelsen. Fordi den sidste del af besvarelsen fra kultur- og undervisningsområdet. Jeg håber, at landsstyremedlemmets besvarelse har det andet landsstyremedlem.
Jeg kender de eksisterende muligheder, hvad angår undervisning i kristendomkundskab og religion. Men her i mit forslag påpeger jeg, at undervisningen i disse fag for lille, og burde forøges.
Jeg mener endvidere det er meget vigtigt, at hvad angår kristendomskundskab, og hvad angår undervisning, at fristerne inddrages i undervisningen, idet undervisning i kristendomkundskab skal udøves af dem, der er fagligt velorienterede, således at udbyttet hos børnene kan blive større. Altså hvis undervisningen varetages af præster.
Vi kan tage et eksempel. Da vi var børn, så var det præsterne, der varetog undervisningen i kristendomskundskab. Og det er lige som om der er mere kød på sådan en undervisning, når det er specialister på området, der varetager undervisningen.
Hvad angår de forskellige planer og initiativer så er det glædeligt, og vi skal kun håbe, at der sker et kontinuerligt initiativ hvad angår disse.
Idet vi er bekendt med, at ansættelse af forebyggelseskonsulenter i samarbejde med hjemmestyret, er sket indtil 1993, hvor man stoppede en medfinansiering. Jeg mener, at det er en meget dårlig erfaring, som vi skal undgå i forebyggelsesarbejdet.
.........
Forespørgsel nr. 2:
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Det er forespørgsel om elværkspersonale i bygder.
Vi fremsende sådan en forespørgsel er det ikke min intention at blive ansat som elværkspasser. Men som en folkevalgt i landstinget er jeg blevet bedt om at fremkomme med sådan forespørgsel som følger hvilket grundlag, og hvilket tillæg f.eks. smudstillæg, rådighedstillæg m.v. bruges ved aflønning af de personer, der har tilsyn med bygdeelværket og strømforsyningen i bygderne.
Nogle af dem er uddannede som maskinarbejdere, og andre er uden uddannelse, men har erhvervet sig udmærkede kvalifikationer gennem forskellige kurser. Der er ingen tvivl om, at disse personer aflønnes vidt forskelligt fra kommune til kommune.
Og så vil man gerne vide, hvilket grundlag man har i forbindelse med de forskellige tillæg, og i forbindelse med grundlønnens fastsættelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder:
Jeg skal fremkomme med et svar til Anthon Frederiksen=s forespørgsel.
I forbindelse med planlægning og gennemførsel af overførsel af bygdernes el- og vandforsyninger til Nukissiorfiit er der netop gennemført en undersøgelse og registrering af el- og vandforsyningernes personales løn- og ansættelsesforhold.
Registreringen gennemføres, fordi Nukissiorfiit den 1. januar 1998 skal overtage driftens personale i bygderne på de samme vilkår, hvormed kommuner har ansat personalet.
Det forholder sig således, at driftspersonalet ved bygders el- og vandforsyning er ansat i henhold til vedkommendes uddannelse, og i henhold til overenskomsten. Det kan konstateres, at langt hovedparten af de ansatte er ufaglærte SIK-medlemmer, og at der er nogle faglærte. Der findes også arbejdsledere, maskinmestre m.m.
Det er forskelligt fra elværk til elværk, og fra kommune til kommune, hvilke tillæg der udbetales. Der er mange forskellige tillæg repræsenteret, blandt andet værkstedstillæg, smudstillæg, rådighedstillæg og mange flere.
Som sagt vil den enkeltes løn- og ansættelsesvilkår være uændrede i forbindelse med overførsel fra kommunerne til Nukissiorfiit.
Nukissiorfiit håber med tiden at kunne skabe mere ensartede kriterier for aflønningen i henhold til overenskomsterne, og mulighederne for at få personale til pasning af den offentlige el- og vandforsyning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Selvfølgelig skal man være taknemlig for de oplysninger man får. Men i svarene fremgår det, at de nuværende fortsætter. Og jeg mener, at vi må kræve at så i forbindelse med besvarelsen nævnte mere ensartede kriterierne, altså at efterlyse disse ensartede kriterier. Også fordi, blandt andet fordi der har været utilfredsstillende forhold, at der er fremkommet sådan en sådan forespørgsel. Og det er landsstyrets pligt at skulle undersøge disse problemer, og så rette op disse. Tak.
..........
Forespørgsel nr. 3.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:
I forbindelse med efterårssamlingen 1996 fremlagdes en redegørelse om teatervirksomhedens fremtid, hvor man indstillede at der fremsættes et forslag vedrørende lov om teatervirksomhed. Desværre har vi ikke set noget hidtil. Derfor skal jeg spørge landsstyremedlemmet, hvornår man agter at fremsætte et forslag herom.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:
Hr. landstingsmedlem Manasse Berthelsen har på baggrund af landstingets behandling af redegørelsen om teatrets fremtid på efterårssamlingen 1996 forespurgt, hvornår landsstyret agter at fremsætte et forslag til en lov om teatervirksomhed.
Landsstyret tilkendegav, i forbindelse med redegørelsens forelæggelse, at der med et udgangspunkt i redegørelsen vil blive udarbejdet en handlingsplan, hvori der også under hensyntagen til den aktuelle økonomiske situation, vil indgå overvejelser vedrørende alternative forslag.
Handlingsplanen forventedes fremlagt på forårssamlingen 1997. Af forskellige grunde har det imidlertid ikke været muligt at videreføre arbejdet så hurtigt, som da forventet.
I redegørelsen anbefalede arbejdsgruppen overordnet et teaterlov, et nationalt teater, og en skuespilleruddannelse i Grønland.
En teaterlov ville, ifølge redegørelsen, skulle omfatte alle aktiviteter vedrørende teatervirksomhed, herunder også etablering og drift af et nationalt teater, og en grønlandsk skuespilleruddannelse.
Forinden et lovforslag kan udarbejdes er det nødvendigt, at det indholdsmæssige er gennemarbejdet grundigt, og derfor må det lovforberedende arbejde gives den fornødne tid.
Med hensyn til forslaget vedrørende etablering af et nationalt teater er det i redegørelsen foreslået, nationalteatret skal have en tæt tilknyt til Katuaq, for i størst mulig omfang at kunne udnytte husets faciliteter.
Som bekendt åbnedes Katuaq jo først her i foråret, og er således stadig i sin vanskelige begyndelsesfase.
Hvorledes huset fremover skal udnyttes optimalt afhænger bl.a. af de erfaringer der bliver gjort i husets første leveår. I øjeblikket har Silamiut et kontorlokale i KATUAQ og anvender efter KATUAQ=s ledelse i et vist omfang også husets øvrige lokaler. Erfaringerne med dette samarbejde vil være naturligt at medtage i overvejelserne om et eventuelt nationalteaters fremtidige tilknytning til huset.
I følge redegørelsen skulle en skuespilleruddannelse i Grønland have tilknytning til nationalteatret og dermed også til KATUAQ. Hvorvidt der skal etableres en skuespilleruddannelse afhænger således også meget af hvorledes KATUAQ agtes anvendt i tiden fremover.
Da en afklaring vedrørende de uddannelsesmæssige forhold imidlertid lige nu synes at være det mest presserende vil der blive søgt etableret nogle tilfredsstillende midlertidige uddannelsesmuligheder.
Bl.a. under henvisning til disse hernævnte forventer Landsstyret at kunne fremlægge en handlingsplan for Landstinget i 1998, og i forlængelse af Landstingets drøftelse heraf et forslag til en teaterlov snarest muligt derefter.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og vil kommentere besvarelsen. Dengang var det samtlige partier undtagen Atassut, der indstillede at man fremlagde et forslag til forårssamligen.
I sin besvarelse om 1998 om det er forårssamlingen eller efterårssamlingen det fremgår ikke klart.
De vilkår skuespillerne lever under er i forbindelse med tilknytning til KATUAQ så skal de jo være at betale. Teatervirksomheden kan ikke sluses ind i KATUAQ, det er blot udformet som en egentlig teater.
Landsstyremedlemmet kom ind på uddannelsesområdet, det er nødvendigt at gå igang med en uddannelse, men det der haster er, at der er visse skuespillere der har en uddannelse som er nødt til at rejse udenlands, fordi de ikke har mulighed for at få arbejde her i Grønland.
Vi har i 13 år hat en skuespillertrup, og de har gennem året haft beundringsværdige initiativer, og for at kunne overleve har de rettet henvendelse til Hjemmestyret, også for at få tilskud, ved at sige, at vi i år laver de og de ting kan vi få et tilskud. De har prøvet den fremgangsmåde, men de har ikke haft succes med det. Det oprindelige forslag er sådan, at alting er sat på plads, og det vil være rart, at teatervirksomheden får en opbakning fra politisk side.
Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret grundigt, at man støtter teatervirksomheden. Vi ved at deres muligheder for at rejse til kysten vil blive nemmere når de får opbakning fra politisk side.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:
Ingen skal tro, at man har sat tingene i bero, det er ikke tilfældet, vi gør hvad vi kan, og vi har behov for at de uddannede skuespillere fungerer som rådgivere for os i samarbejdet. Jeg er helt enig i, at vores uddannede skuespillere udfører et stort arbejde.
De får henvendelser fra udlandet om at komme der og vise forskellige skuespil, og i sådanne tilfælde laver de et stort arbejde, og det er rigtigt, og vi støtter også dem, og dialogen pågår. det er ikke sådan at vi slet ikke snakker sammen.
Heldigvis er de også åbne overfor os om deres problemer, hvorfor vi også behandler sagen grundigt, men opgaven er betydelig større end man oprindeligt havde tænkt på. Det er ikke nok, at sige, at I blot kan øve Jer i Forsamlingshuset, fordi det ikke bliver brugt.
KATUAQ er jo udført således, at det kan afhjælpe skuespillernes muligheder, og derfor er det udstyret således, de to ting hænger nøje sammen, og arbejdet skal gå videre i den sammenhæng.
..........
Forespørgsel nr. 4.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard. Inuit Ataqatigiit:
Jeg har fremsat en forespørgsel til Landsstyret om Landsstyret har fuldt kendskab til, at der opbevares atomaffald eller andet der er relateret til på militærbasen i Avanersuaq.
Baggrunden herfor er, at en af de ansatte i løbet af sommeren efter fund af en tromle, og af frygt for at denne evt. indhold atomaffald havde opsagt sin stilling. Den danske regering har imidlertid oplyst, at denne tromle ikke indeholdt atomaffald.
Mistanken giver dog anledning til overvejelser om det grønlandske samfund med sikkerhed ved noget om der findes atomaffald o.lign. i Avanersuaq. Når danskerne over hovedet på os kan give tilladelse til, at atombevæbnede fly kan overflyve område, og at der tillades etablering af atomreaktorer, hvordan kan vi så være helt sikre på, at området som vi forestiller os som et fuldstændigt rent område nu er også fri for forurening.
Amerikanerne har nu i over 40 år haft en militærbase som de betegner som en af de vigtigste militærbaser i Verden. Vorden land har ikke tilsyn med dette af betydning. I dag må vi som grønlændere først indgive tilladelse til transit ophold i Pituffik selvom dette befinder sig i vort land.
Ved at der er militærbase i vort land er vi med til at sikre verdensfreden, men vi må også have kendskab til hvad der findes.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har forespurgt om, hvorvidt Landsstyret har viden om, at der på Thule-Airbase findes atomaffald eller lignende affald, og om hvordan vi i Grønland kan have sikkerhed for, at naturen omkring basen ikke er forurenet.
Det er ikke muligt for mig at give et fyldestgørende svar på Landstingsmedlem Malinannguaq Marcussen Mølgaard=s spørgsmål. Dette skyldes at ansvaret for forholdene omkring Thule-Airbase i henhold til Forsvarsaftalen af 1951 ligger hos den danske regering og de danske myndigheder, og det er således deres opgave at holde sig orienteret om sådanne sager.
Vi har derfor rejst spørgsmålet om Atom-affald og andet affald på basen over for Rigsombudet, og bedt dem indhente en redegørelse for sagen hos de relevante myndigheder i Danmark.
Vi har understreget, at der er behov for informationer hurtigt, så det er muligt, at besvare spørgsmålet under Landstingets efterårsmøde.
Jeg har besvaret det således inden jeg mødte Udenrigsministeren i Danmark forleden. Jeg kan i den sammenhæng tilføje, at Udenrigsminister Niels Helveg Petersen vil besøge os i slutningen af denne måned, hvor han udover at møde Landsstyret vil holde møde med Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget.
Under mit møde med Statsministeren og Udenrigsministeren i tirsdag har jeg understreget at Landsstyret og Landstinget er interesseret i, at få undersøgt aftalen fra 1951 grundigt, hvor man blev enig om,. at før man retter henvendelse til amerikanerne, at danskerne og grønlænderne indsamler oplysninger og laver en redegørelse, hvorefter henvendelse til amerikanerne kan ske.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak til besvarelsen. I sin besvarelse siger Landsstyreformanden ligesom vi slet ikke har nogen myndighed overfor sådanne forhold.
M.h.t. Forsvarsaftalen af 1951 der er jeg glad for, at man har hensigt , at indgå nye forhandlinger derom, og jeg finder vigtigt at man i forbindelse med sådanne forhandlinger meget vigtigt, at Landstinget danne baggrund for forhandlingerne, at Landstinget ligesom danner basis for, hvilke ting der skal udstikkes og hvilke krav der skal udstikkes.
Som det huskes vel, har Landstinget besluttet i 80'erne at Grønland skal være total atomfri, men på den anden side vist sig, at den danske regering har indgået aftale om det modsatte, og det er først for et par år siden, at vi fik oplyst dette.
Det er betænkeligt, at de beslutninger der er blevet taget her i Landstinget, at der har været handlet henover den beslutning vi har truffet. Vi bør være den myndighed her i Grønland der bør kunne beslutte disse ting, også af hensyn til at Grønland skal holdes rent, og at Landstinget hele tiden orienteres også om de udenlandske ting.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Kort. Som sagt når Udenrigsministeren kommer vil vi vende tilbage til spørgsmålet, og jeg skal tilføje at man her i salen, der vil jeg fremkommer med en redegørelse om Udenlandske Forhold, hvor bl.a. disse vil indgå.
Selvfølgelig kan man ikke acceptere at der har været atomvåben her i Grønland, og Landstinget har jo udtrykt dette før, og at amerikanerne betragter Thule-basen som en del af det amerikanske kontinent. Den amerikanske befolkning er på 300 mio. Den amerikanske præsident Monroe har jo for mange år siden indgået aftale om at man i faresituationer, at Grønland skal indgå i det forsvarsområde, ligesom det tilhører Grønland, og det har så afført nogle forbavsende virkninger.
Men vi er igang med, at tænke på nye forhandlinger.
.............
Forespørgsel nr. 5.
Malinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak. Selvom jeg har været lidt inde på det vil jeg lige fremsætte min forespørgsel, og glæder mig til besvarelsen fra Landsstyremedlemmets side.
Jeg vil hermed forespørge Direktoratet for Sundhed, hvilke initiativer man påtænker for at komme over jordemodermanglen her i Grønland.
I den sidste tid har jordemødrene klart meldt ud, hvis jordemodermanglen fortsætter vil dette have negative konsekvenser de kommende år ikke mindst for nyfødte og deres mødre.
I dag er ud af 17 stillinger 7 besat med 5 vikarer og 5 ubesatte, således at der kun er 5 stillinger varige besat, selv om personalemanglen indenfor andre personalekatagorier også er anstrengende er jordemodermanglen blandt den mest anstrengende, hvorfor der nu er behov for en ekstraordinær indsats.
Derfor forespørger jeg Direktoratet for Sundhed, hvilke initiativer man påtænker for at komme jordemodermanglen til livs.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Direktoratet for Sundhed og Forskning har fra Landstingsmedlem Malinannguaq Marcussen Mølgaard modtaget forespørgsel om initiativerne.
Direktoratet for Sundhed og Forskning deler bekymringen over, at så få af de normerede jordemoderstillinger er fast besat. For at bøde på jordemodermanglen og derved sikre, så gode muligheden for omsorgen af de nyfødte og deres mødre har direktoratet i samarbejde med ........ allerede i foråret 1996 igangsat et individuelt opkvalificeringskurser, kurser af en måneds varighed på fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital for sundhedsmedhjælpere der varetager fødselshjælp i sundhedsdistrikterne.
I arbejdet med at rekruttere flere jordemødre er Landsstyret meget glad for, at de fastansatte jordmødre ved en nylig afholdt faglig kursus her i Nuuk gav tilsagn om, at de bl.a. gerne vil medvirke ved en ekstraordinær rekrutteringsindsats.
Der vil således blive skrevet artikler til jordemoderblade, idet der må erkendes, at der har vist sig en stigende interesse for at søge job i Grønland efter der allerede har stået noget om Grønland i bladet.
En artikel i Jordemoderbladene i de øvrige nordiske lande kan måske tillige medvirke til rekruttering af jordemødre fra disse lande. Direktoratet håber, at den nye overenskomst dateret 5. september 1997 kan virke lidt mere tillokkende end den tidligere, idet det kan konstateres at jordemødre har fået taget forholdene i betragtning et pæn lønløft. Der er dog fortsat et stykke vej før et dansk lønniveau er nået, og det er den konkurrence det grønlandske sundhedsvæsenet er oppe imod.
Af nye initiativer påtænker Direktoratet også, at annoncere efter jordemødre i de øvrige nordiske lande. Direktoratet har ligesom 1996 indgået aftale med GU skolerne om, at en jordemoder på uddannelsesdagene her i efteråret gives mulighed for, at forsøge at motivere de studerende til jordemoderuddannelsen, ligesom Direktoratet vil foretage rekrutteringsfremstød på de 2 jordemoderskoler i Danmark.
Til fremstilling af en rekrutteringsvideo målrettet personale til det grønlandske sundhedsvæsenet har Direktoratet søgt fondsmidler og afventer svar på dette.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak. jeg siger tak for besvarelsen. jeg hæfter mig ved, at man er ved at foretage flere forskellige oplysningsarbejder.
Man kom ind på fra Inuit Ataqatigiit på en ekstraordinær uddannelse. Her synes jeg, at det er på sin plads, at forfølge det videre, idet sundhedsplejerskerne som vi har så stor mangler af, de har jo i forbindelse med deres uddannelse fået en del af uddannelsen som jordemoder.
Det er ønskeligt, at det også kan ske her. Der er nogle af de ting der kom frem idag, at kravene er meget omfattende for jordemoderuddannelsen. Det er tillokkende, at spørge, om så skrappe kriterier skal være gældende ?
Jeg ved, at der har været forhandlinger omkring dette i de nordiske lande, men sålænge, at vi er iden situation kan man så ikke slække lidt på visse krav, jeg mener, at det er et område man bør undersøge nærmere, vi kan jo ikke blive ved med at hente arbejdskraft udefra, og det er jo ikke til gavn for grønland på længere sigt.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Ganske kort til Maliinannguaq skal jeg understrege, at jeg er enig i, at det tilbud der har været om at tage uddannelsen i Danmark, det har ikke været tillokkende for dem.
Jeg mener, at dialogen med de forskellige skoler vil hjælpe, men vi håber selvfølgelig på det. Selvom ansøgere til jordemoderuddannelsen i Danmark bliver lidt flere, så vil vi fortsat mangle jordemødre i længere perioder, sålænge at lysten til at tage uddannelsen er så lille.
Jeg er deri enig med dig, at man må drøfte, hvordan vi kan udforme en uddannelse der er tilpasset Grønland, men jeg skal også sige, at ............ der er større muligheder for jordemødrene der i ......... på grund af vores ekstraordinære situation, men på længere sigt, må vi tænke ekstra grundigt om, hvilke kvalitetsniveau vi skal have her i Grønland.
Selvfølgelig ønsker vi det bedst mulige kvalitet, men vi skal også være realistiske og så vurdere om vi kan nå sådan et ønske i de kommende år, og hvis det ikke er tilfældet, hvad er det så for tiltag vi skal gå igang med.
Mødeleder.
Således har vi været igennem samtlige punkter, og forespørgslerne for idag.