Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Onsdagsforspørgsel 2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 7. oktober 1998

 

Onsdagsforespørgsler

 

Først er det Niels Maataak, der forespørger om VHF radioer.

 

Niels Maataak, forespørger.

 


Forespørgsel vedrørende VHF-radioer. I mange hellefiskefelter ved Upernavik  foretages fiskeriet nogle steder så langt øst på, at man ikke kan få kontakt via repeterstationer. Til stor gavn for sejlende ved kysten er der Qartursuaq ved Upernavik opsat en repterstartion til VHF-radioer.

 

Men til trods for at mange fiskere der fisker nordøst for Upernaik nogle gange har vigtige meddelelse har de store vanskeligheder med at få kontakt, idet dette er umuligt.

 

Fra Upernavik til Kullursuarsuaq er det nu muligt at se tv- og høre radio direkte, hvilket er til stor glæde for borgerne. For at gøre dette er der opsat repterstationer ved Qaarsorarmit, Nuusuaq, Kingatsiaq og  Kullorsuaq. Kunne man ikke udnytte disse, således at de også kan anvendes VHF-radioer ?

 

Peter Grønvold Sørensen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation fremkommer med en besvarelse.

 

Landstingsmedlem Niels Maataak spørger om det vil være muligt at udnytte de i forvejen installerede signalforstærkere til direkte tv og radioer til Qaarsorarmit, Nuusuaq, Kingatsiaq og  Kullorsuaq til også at kunne bruges til VHF-kommunikation. VHF kommunikation kræver specielle sendere og modtagere og det er derfor ikke muligt at benytte de installerede signalforstærkere til tv- og radiodækning.

 

Upernavik distrikt dækkes i dag af en VHF-sender og modtager som er installeret på Kaasarsuit. Det er korrekt at der idag kun er dækning til og med et stykke syd for Kullorsuaq for større jolle. Ja de har en mindre dækning da antennen er placeret lavere på en jolle.

 

Radiofoni er et Rigsanliggender og finansieres af Staten, herunder Tele Danmark A/S såvidt angår den maritime nød- og sikkerhedskommunikastion. Tele Greenland A/S har ansvaret for den almindelige kommercielle kommunikation til havs. En udvidelse af dækningsområder og en etablering af nye VHF-sendere og modtagere kan kun ske efter forhandlinger mellem Tele Greenland A/S og Tele Danmark A/S, idet sidstnævnte har ansvaret for dette område og derfor træffer den endelig afgørelse.

 


Landsstyret er dog indstillet på, at området i Upernavik undersøges nærmere med henblik på at vurdere om det er muligt at installere en ny VHF-sender og modtager i Tinumarnersuaq eller Kullorsuaq. Det står imidlertid fast at det ikke vil være muligt at installere en ny VHF-sender og modtager på Kingatsuaq, da der er tale om en lav effektrepeter og der ikke er den nødvendige effekt til rådighed.

 

Landsstyret vil tage initiativ til i samarbejde med Tele Greenland A/S at gennemføre en undersøgelse af behovene for VHF-dækningen og vurdere om mulighederne for dækning af de nævnte områder. Det udarbejdede oplæg skal efterfølgende tages op til diskussion med Tele Danmark A/S, da der skal gennemføres en række nødvendige felt undersøgelse kan man tidligst forvente et forhandlingsoplæg fra Landsstyret og Tele Greenland A/S til Tele Danmark A/S er udarbejdet til efteråret 1999.

 

Jacob Sivertsen, Atassut, forespørger.

 

Som bekendt kan Tasiilak kun forsynes fra Danmark 4 måneder om sommeren p.g.a. storisen, således får vi ikke frisk forsyning i 8 måneder med den konsekvens at vi mangler de nødvendige hverdagsforsyning af og til. Det er uacceptabelt fra borgernes side.

 

P.g.a. klimaændringer bliver storisforholdene efterhånden ændret, således driver storisen væk tidlige på året og storisen kommer senere hen på vinteren.  Jeg tro at forsyningsperioden til Tasiilak kan forskydes tidligere på året og det sidste skib om vinteren kan udskydes mest muligt til vinterens sidste måneder.

 

Jeg vil i den anledning stille en forespørgsel om hvorvidt et forsyningsskib kan sendes så tidligt som muligt om foråret samt at man får det sidste skib i vinterens sidste måneder. Som sagt har forbrugerne gang på gang fremsat klager over de uacceptable forsyningsforhold.

 

Peter Grønvold Sørensen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation fremkommer med en besvarelse.


Landstingsmedlem Jakob Sivertsen spørger, hvorvidt et forsyningsskib kan sendes tidligere om foråret, samt at man får anløb af det sidste skib på et senere tidspunkt end i dag.

 

Dette begrundes bl.a. i ændringerne af det globale klima i de seneste år samt at forbrugerne har fremsat klager over uacceptable forsyningsforhold.

 

Royal Actic Lines A/S fartplaner bliver hvert år godkendt af Hjemmestyret. Beseglingen af Tasiilak og Østgrønland generelt bygger på adskillige årstiders erfaringer med yderst vanskelige og foranderlige isforhold.

 

De globale klimatiske ændringer har ændret isstikningen i farvandet i Tassiilak kan dog ikke bekræftes. Det er hverken Danmarks Meteorologisk Institut, Iscentralen eller Royal Arctic Line A/S´s vurdering der skulle være belæg for landstingsmedlemmets konklusion. Rederiets kaptajner som har været tilknyttet Grønlandsfarten i 20-25 år støtter denne opfattelse. Eksempelvis lå AKista Artica” fast i isen i 4 dage i august måned i år.

 

Klimaændringen er en ting, men vind og strøm forhold er andre væsentlige faktorer  som også har afgørende indvirkning på isforholdene. Derudover er det naturligvis også vigtigt at inddrage de sikkerhedsmæssige aspekter ved sejlads i isfyldte farvande.

 

Erfaringen viser at isen generelt bryder på varierende tidspunkter. Ud fra en planlægningsmæssig vurdering og af hensyn til den generelle forsyningssikkerhed må det formodes at sejlplanen for 1999 der er under udarbejdelse vil fastholde det nuværende besejlingsmønster i Sydøstgrønland. Forestiller man sig eksempelvis, at man udskyder ankomsten for det sidste skib til Tasiilak til et senere tidspunkt og at isen forhindrer skibet i at nå frem med 3000 tons forsyninger vil dette få katastrofale konsekvenser for Tasiilak befolkning.

 


Såfremt isforholdene i den nærmeste fremtid imidlertid ændrer sig markant er Landsstyret naturligvis indstillet på, at i samarbejde med Royal Arctic line A/S nøje at vurdere den fremtidige besejlingsmønster for Østgrønland.

 

Jakob Sivertsen, Atassut, forespørger.

 

Meget kort. Der blev i forespørgslen nævnt, at Danmarks Meteorologiske Institut og Royal Arctic Line A/S har vurderet at der ikke er belæg for at mene mine synspunkter.

 

I denne forbindelse skal  jeg nævne, at et skib ankom til Tasiilak i maj måned og at Vædderen den 28. januar ankom til Tasiilak, selvom det tidligere har været en fast vinteris i området. Derfor vurderer jeg at jeg har belæg for at fremkomme med en sådan forespørgsel .

 

I svarnotat fremgår det, at man eventuelt kan forhindre 300 tons forsyninger til Tasiilak ved et senere anløb af Tasiilak, det er min hensigt, jeg fremsætter forespørgslen for at opnå bedre resultater.

 

Alligevel vil jeg tage besvarelsen til foreløbig orientering.

 

Og i følge forretningsordenen, så vil det være muligt at fremkomme med en udtalelse vedkommende forespørgslen.

 

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak for dine ord. Man kan ligge mærke til i Landsstyremedlemmets besvarelse at man vil tage det op til nøjere vurdering i fremtiden. Jeg har også i Ittoqqortoormiit erfaret at der er sket klimatiske ændringer.

 

M.h.t. Jakobs forespørgsel  også fordi der vil ske en videre vurdering af sagen vil jeg lige komme med, at skibsanløb kan skydes med 14 dage, især m.h.t. byggematerialer, så vil disse 14 dage afhjælpe situationen meget også m.h.t. det tidligere tidspunkt om efteråret hvor sneen kommer.


M.h.t. skibsanløb over den periode de ankommer på, så er der jo moskusoksejagt som vi også skal tage med i betragtning, således at vi ellers havde mulighed for at sende kødet pr. skib i stedet for at sende det som flyfragt. Det er en bemærkning til Jakob Sivertsens forespørgsel, m.h.t. den videre vurdering af sagen.

 

Kristine Raahauge, Siumut, 3. forespørger. Hun stiller forespørgsel om VHF kommunikation i Tasermuiut.

 

Hermed vil jeg fremsætte forslag om, at der åbnes mulighed for anvendelse af VHF i Tasermiut snarest muligt, og jeg har begrundet min forespørgsel , at der i bekendtgørelsen om .......... godkendelser går ud fra den der har sendetilladelsen er forpligtet, at sørge for at lave de specielle opgaver der hører med til tilladelsen, og det er den mulighed jeg forespørger om kan benyttes.

 

Som bekendt er der flere fåreholdersteder og en lejrskole i Tasermiut, men der er endnu ikke åbnet mulighed for VHF kommunikation, på trods af en stor behov for dette.

 

Der er heller ikke mulighed for radioservice til både og skibe. Der er i de seneste år flere og flere sejlende i området, og turister fra grønlands kyster og turister fra andre lande er ikke længere særsyn år efter år.

 

En af de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger til søs er radiokommunikation, og der er i dag meget begrænsede muligheder for kommunikation ved hjælp af mobiltelefoner. TELE har meldt for sikkerheds skyld, at fartøjer ikke skal holde op med at bruge VHF, idet mobiltelefonerne ikke er sikre nok i alvorlige situationer, da kommunikationsmuligheder ikke er hurtige nok, men at man kan opnå en hurtig hjælp og service, når man anvender VHF-radio.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation  fremkommer med et svar.

 


Landstingsmedlem Kristine Raahauge spørger, hvorvidt det er muligt, at få etableret VHF-kommunikation i Tasermiut. Dette begrundes med, at der er flere fåreholdersteder og en lejrskole i Tasermiut samt at der i de senere år er blevet flere og flere sejlende i området.

 

Landsstyret har netop i sidste uge godkendt Tele Greenland A/S´s udbygning for bygder og fåreholdersteders teleanlæg for 1999. Udbygningsplanen løber som et 5-årig projekt, hvor et af målene har været, at alle bygder med mere ned 50 indbyggere skal tilbyde telefoni samt KNR´s programmer på FM-radio og TV på samme vilkår som beboere i byerne.

 

Det har heldigvis vist sig muligt at sætte målet højere end oprindelig forudsat, således at det fremover er hensigten, at alle bygder med mere end 30 indbyggere får adgang til eget telefonabonnement. Når udbygningsplanen afsluttes i 1999 vil 99,6 % af den samlede bygdebefolkning have adgang til eget telefonabonnement og 99,7 % af den samlede bygdebefolkning vil have mulighed for at se KNR TV og alle bygdebeboere vil kunne høre FM radio.

 

For fåreholderne i Sydgrønland er situationen en anelse anderledes, idet de kan modtage KNR´s radio på mellembølge. 92 % har mulighed for kommunikation med omverden via Qaqortoq Radio på VHF eller almindeligt telefonabonnement og lidt under halvdelen af fåreholderstederne kan modtage TV.

 

Opnåelse af så høj dækningsgrad af telefoni, radio og tv for fåreholderne er en opgave, som prioriteres meget højt af Landsstyret og TELE Greenland A/S. Landsstyret kan i denne forbindelse oplyse,  at TELE Greenland A/S for øjeblikket er i gang med etablering af scramblerudstyr, så fåreholderne får mulighed for at føre VHF-samtaler uden, at andre kan aflytte samtalerne.

 


I de senere år er der blevet set på mulighederne for en forbedret kommunikationsmæssig dækning  af fåreholdersteder, der i dag har adgang til det offentlige telefonnet og dækning af de fåreholdersteder, der endnu ikke har adgang til det offentlige telefonnet. Det forventes, at der i løbet af 1999 kan findes et tidssvarende teknisk system, så hovedparten af fåreholderstederne kan få adgang til de offentlige telefonnet. Adgang til det offentlige telefonnet kan i givet fald etableres løbende de efterfølgende år.

 

Landsstyret skal desuden understrege, at VHF-radiofoni er et Rigsanliggende og finansieres af Staten - herunder Tele Danmark A/S for så vidt angår den maritime nød- og sikerhedskommunikation. Dette betyder i praksis, at udvidelse af dækningsområde og etablering af nye VHF-senere og - modtagere kun kan ske efter en forhandling mellem TELE Greenland A/S og Tele Danmark A/S, idet sidstnævnte har ansvaret for dette område og derfor træffer den endelige afgørelse.

 

Landsstyret vil tage initiativ til - i samarbejde med Tele Greenland A/S - at gennemføre en undersøgelse af behovene for VHF-dækningen og vurdere mulighederne for dækning af de nævnte områder. Det udarbejdede oplæg skal efterfølgende blive tage op til videre drøftelse med Tele Danmark A/S.

 

Kristine Raahauge, forespørger har bedt om ordet.

 

Jeg siger tak for Landsstyrets besvarelse der indeholder mange oplysninger. Dette forslag har jeg haft i sine at fremsætte gennem længere tid men i og med at jeg har afventet muligheden for anvendelse af mobiltelefonerne, men ud fra det oplyste er det begrænset af brugen af mobiltelfon i forbindelse med nødopkald til søs, og jeg håber at Landsstyret opfylder deres forpligtigelse om at udfører de specielle opgaver der hører ind under dette.

 

Anthon Frederiksen, den fjerde forespørger, der forespørger omkring situationen vedr. læge- og  tandlægemanglen i byerne.

 


M.h.t. mit indlæg fra Kandidatforbundet i forbindelse med Landsstyrets redegørelse vedrørende centralisering af sundhedsvæsenet i Discobugten under forårets Landstingsssamling i 1998 og til min støtte på grundlag af underskriftsindsamling med anmodning fra Qasigiannguit om, at også de mindre byer skal have faste læger, forespørger jer hermed Landsstyremedlemmet for Sundhed om flere familiers problemstilling.

 

Og det er, som det også blev klart bevist i Qanorooq d. 17. september, hvad skal der gøres for at komme over, at de gravide, på grund af mangel på læger og jordmødre, bliver nødt til at rejse til andre byer for at føde ?

 

Til sidst vil jeg spørge, inder forårets Landstingssamling spurgte jeg om, hvad Landsstyret vil gøre for at komme læge- og tandlægemanglen til livs. De svarede, at man er gået igang med forskellige tiltag. Jeg vil gerne vide, hvor langt man er nået med disse tiltag ?

 

Det er ellers forespørgsel til Landsstyremedlemmet for Sundhed, men i og med hun er på orlov er det Landsstyreformanden der kommer med et svar.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand

 

Indledningsvis vil Landsstyret understrege sin enighed med hr. Anthon Frederiksen i, at der er god grund til bekymring over de store og uløste problemer, der fortsat eksisterer m.h.t. at rekruttere og fastholde visse personalegrupper i det grønlandske sundhedsvæsen.

 

Den af landstingsmedlemmets omtalte underskriftsindsamling for at bevare en læge i Qasigiannguit, formoder jeg må have beroet på en misforståelse, idet det af den på forårssamling vedtagne Regionaliseringsrapport på inden måde fremgår, at der er eller har været planer om, at Qasigiannguit og andre mindre distrikter skal stå uden læge, men at det alene er et spørgsmål om at samle den kirurgiske ekspertise på et regionalsygehus. Den praktiserende lægevirksomhed vil således blive bibeholdt i de nuværende lægedistrikter.

 


Den store mangel på jordemødre bevirker, at sundhedsvæsenet er nødsaget til at henvise de gravide kvinder til at føde på et sygehus, hvor den nødvendige ekspertise og sikkerhed er til stede. For at kunne give den bedste fødselsbetjening er det nødvendigt, at der er jordemoder, læge samt det rette udstyr til stede.

 

Skulle det blive nødvendigt at foretage et kejsersnit, må der ligeledes være den rette ekspertise til stede, og det er sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt ikke i stand til i alle distrikter. Landsstyret må sætte sikkerheden omkring fødsler i højsædet fremfor at lade kvinderne føde i hjembyen uden fagligt personale til at klare opgaven.

 

Jeg må indrømme, at det til trods for en fortsat intensiveret rekrutteringsindsats ikke har været muligt at forbedre læge- og syeplejerske- og jordemodersituationen her i landet. Da det således har kunne konstateres, at der fortsat er store rekrutteringsproblemer, har Landsstyret nu vedtaget, at der nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomidirektoratet, Personaledirektoratet, Direktoratet for Sundhed og Forskning, Skattedirektoratet, de faglige organisationer og KANUKOKA, som får til opgave, at identificere årsagerne til den nuværende rekrutterings- og fastholdelsesproblemer samt udarbejde løsningsforslag hertil.

 

Det gælder såvel løn- og ansættelsesvilkår som bolig- og skatteproblemer, børneinstitutionenspladser m.v. Disse forslag vil herefter blive forelagt Landsstyret til politisk stillingtagen.

 

Til gengæld har mit direktorat og jeg kunne glæde os over, at de fleste af tandlægestillingerne senest 1. januar 1999 vil være fast besat. Dette skyldes en god rekrutteringsindsats samt en gennemgribende sanering af tandlægernes overenskomst ved de sidste overenskomstforhandlinger i foråret, der bevirkede at den egentlig løn er blevet meget mere synlig. Ved ligeledes at give tandlægerne bedre muligheder for efteruddannelse har dette så også medvirket til at fastholde det allerede ansatte personale.

 

Anthon Frederiksen, forespørger for en kort bemærkning.

 


Tak for besvarelsen. Først m.h.t. til underskrift indsamlingen i Qasigiannguit der mener jeg at de 160 der har skrevet under ikke har været i tvivl om, at de ønsker en fat læge i Qasigiannguit og selvfølgelig  under de andre mindre byer i kysten.

 

Jeg bemærker, at der i besvarelsen, at tandlægesituationen ser ud til at den er ved at blive bedre i og med at problemerne vil være mere eller mindre løst i januar 1999, hvor lønområdets regulering har været en af de vigtigste faktorer for det.

 

I forbindelse med lægemanglen synes jeg at der burde være samme indsats og jeg takker for de oplysninger der kommer i besvarelsen.

 

Der til har Maliinannguaq Marcussen Mølgaard bedt om ordet og det skal være en kort bemærkning.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Ja der er korrekt at der er store problemer forbundet med jordemodermanglen og i Sundhedsudvalget og efter det oplyste der, så er der ud af en normering på 23 er der den 22. september mangler der 17 faste jordemødre.

 

Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at det stadigvæk er nødvendigt med omfattende indsats og at der har været større og større mangel på sundhedsmedhjælpere, og det de har er det en stor mangel fordi de også bistår ved fødsler, på dette område mangler man 50 sundhedsmedhjælpere.

 

M.h.t efteruddannelse af disse sundhedsmedhjælpere vil vi gerne spørge, hvilke overvejelser Landsstyret har omkring dette, fordi det på et givet tidspunkt har været tale om at denne uddannelse skal igangsættes igen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.

 


M.h.t.  underskriftsindsamlingen, der kan der være sket en misforståelse og jeg skal understrege, at der i planerne ikke er medtaget at man ikke fratager læger fra de eksisterende lægedistrikter. Formålet er jo, at man regionalisere og samler kirugiområdet på et sted.    

 

Og overenskomsten med tandlægerne er der åbnet op for efteruddannelsesmulighederne og det er mærkbart at lægerne ønsker at dette også indgår i deres overenskomster, og det er også vigtigt og er interessant.

 

Og jeg kan oplyse, at oplysningsarbejdet for de kommende læger der skal fungere i Grønland er igangsat i København og vil fortsætte i november måned og det sker så i  omgange, hvor læger i Danmark bliver tilbudt oplysninger om de opgaver de skal udføre i Grønland.

 

Man har bl.a. haft et godt samarbejde med lægeforeningen i Grønland, hvor de også deltager aktivt i oplysningskampagnen, den første samling der sket i går har der været stor interesse om, mange læger er kommet til stede, og fremkommet med mange relevante spørgsmål omkring arbejdet som læge i Grønland.

 

Og disse oplysninger skal så videregives til de interesserede læger, og der foregår så et omfattende oplysningskampagne i samarbejde med lægekredsforening Grønland.

 

Jeg vil foretrække at Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fremsætter sin forespørgsel skriftlig fordi jeg på stående fod ikke kan fremkomme med fakta, men jeg regner med at såfremt det fremkommer som skriftligt, så vil jeg kunne gøre det.

 

Finn Karlsen, mødeleder.

 

Og således er vi færdig med dagsordenen for i dag.