|
Onsdagsforspørgsel 3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Og vi går over til onsdagsforespørgsler. Der er 7 af dem, men punkt 84 Sivert K. Heilmann´s forespørgsler om, hvilke tanker Landsstyret har omkring prioritering samt finansiering af forbrændingsanlæg, forespørgeren har ønsket, at man ikke behøver, at den op igen her, fordi han er tilfreds med Landsstyrets besvarelse.
Og vi går over til første forespørgsel. Punkt 74: Det er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen om året 1999 også skal være de ældres år her i Grønland.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, forespørger.
I forbindelse med Landstingssamlingen i efteråret 1996 forespurgte jeg på baggrund fra henvendelser fra ældre om året 1997 kunne gøres til de ældres år. Dengang sagde Landsstyret i sin besvarelse, at FN havde udpeget året 1999 som de ældres år.
Endvidere oplyste man, at Landsstyret ville arbejde på, at dette også iværksættes i Grønland. Derfor vil jeg forespørge om året 1999, også skal være de ældres år i Grønland.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder med en besvarelse.
Jeg skal anmode formanden om, at forkorte min besvarelse, idet svaret er allerede tilgået forespørgeren.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet forslag om, at gøre 1999 til de ældres år i Grønland. Der henvises til, at FN har udpeget 1999 til de ældres år. Forslaget er af Landstingets Formandsskab blev henvist til onsdagsforespørgsel.
FN har i 1982 vedtaget en international handlingsplan, om at blive ældre. I 1991 blev FN´s princip om ældre vedtaget. 1999 bliver markeret verden over bl.a. ved internationale konferencer om ældre om en aktiv alderdom, om gerontologi om Aet samfund for alle generationer” m.m.
Tre store europæiske organisationer inden for omsorgssektoren organiserer en international europæisk omsorgskongres, en festival for ældre mennesker samt et internationalt møde, som skal lede frem til en ADeclaration of Amsterdam”. Disse arrangementer planlægges at finde sted omkring den 1. oktober 1999.
Jeg går videre i besvarelsen til et andet punkt, de tre sidste snit.
Landsstyret værdsætter de jævnlige drøftelser med de ældres egen organisation AUtoqqaat Nipaat” både i forbindelse med de lovgivningsmæssige initiativer og i forbindelse med at 1999 er de ældres år.
Landsstyret vil indlede ældreåret 1999 med afholdelse af en temadag om ældre, hvor repræsentanter for offentlige myndigheder, fagpersoner, KANUKOKA samt repræsentanter for den landsdækkende ældreorganisation AUtoqqaat Nipaat” vil blive inviteret til at deltage.
Landsstyret opfordrer kommuner, den landsdækkende ældreorganisation samt lokale ældreforeninger til at benytte 1999 til at sætte fokus på de ældre og tage initiativ til afholdelse af lokale aktiviteter og arrangementer om og med de ældre. Det henstilles, at de ældre inddrages i planlægningen af aktiviteter i ældreåret. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, forespørger.
Tak for besvarelsen. Jeg kan forstå det således, at 1999 bliver også de ældres år i Grønland. Tak.
Næste forespørgsel, og det er Anthon Frederiksen vedrørende status for revurdering af uddannelsesstøtten.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, forespørger.
I forbindelse med behandlingen af Finansloven for 1998, foreslog jeg - bl.a. på baggrund af de studerendes rav - den 1. september 1997 til Landstingets samling; at uddannelsesstøtten til de studerende skulle forhøjes, idet man ikke har forhøjet uddannelsesstøtten, siden forhøjelsen på 200,- kr. i 1991.
Dengang svarede Landsstyremedlemmet for Kultur- Uddannelse og Kirke bl.a., at man i samarbejde med de studerendes organisation var igang med at undersøge uddannelsesstøttens størrelse, de studerendes vilkår m.m.
Jeg forespørger derfor hermed, hvor langt man er nået med dette arbejde ?
Endvidere vil jeg forespørge, hvorfor man ikke har indgået forhandlinger med de studerendes organisation ? - Stoler Landsstyret mon ikke på de studerende ? Eller kræver Landsstyret, at der også foretages undersøgelser, forinden man går igang med at forhandle med andre organisationer ?. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke fremkommer med en besvarelse.
På Landstingets forårssamling 1998 blev dit forslag om forhøjelse af uddannelsesstøtten henvist til behandling i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Udvalget tilsluttede sig redegørelsen som mit landsstyreområde fremlagde.
Af redegørelsen fremgår det, at de uddannelsessøgende og mit landsstyreområde indleder drøftelser om uddannelsesstøtten, når de uddannelsessøgendes levevilkårsundersøgelse foreligger.
Levevilkårsundersøgelsen forventedes færdig medio 1998, men jeg har endnu ikke modtaget undersøgelsen. Det er oplyst fra Grønlands Statistik, at undersøgelsen forventes færdig primo oktober 1998, og at man påregner at den kommer.
De aftaler, der er indgået mellem de uddannelsessøgendes organisationer og mit landsstyreområde står stadig ved magt. Så snart undersøgelsen foreligger, vil forhandlingerne så kunne igangsættes. Og til allersidst skal jeg oplyse, at undersøgelsens resultater er tilgået mig i forgårs.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, forespørger.
Selvfølgelig kan man ikke være tilfreds med hele besvarelsen, men alligevel så regner jeg med de oplysninger der fremkommer her skal også kunne tilvejebringes til Landstinget i skriftlig form.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Jeg skal lige understrege, at denne undersøgelse ikke er under mit landsstyreområde, men det er selve organisationen og Grønlands Statistik, der har varetaget denne undersøgelse.
Hvem der skal aflevere disse resultater, så er det mit område, selvfølgelig kan disse to instanser aflevere undersøgelsens resultater. Tak.
Vi går videre til næste forespørgsel. Punkt 78. Landstingsmedlem Hans Enoksen har stillet en forespørgsel om rejekvoter.
Hans Enoksen, Siumut, forespørger.
Jeg er fremkommet med en forespørgsel, der indeholder, at såfremt rejefiskeriet går godt for rejefiskerne i år, om hvilke planer man så har eller om man har planer om, at forbedre fiskernes vilkår.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, der kommer med en besvarelse.
Og jeg skal gøre det ganske kort.
Jeg skal starte med at meddele, at Landsstyret på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig om TAC´en for rejer i 1999. TAC´en for rejer for 1999 vil blive fastsat af Landsstyret når biologerne har afgivet deres anbefaling, som typisk foreligger i slutningen af november.
Ved årets slutning manglede den kystnære kutterflåde imidlertid stadig at fiske 2.799 tons. Vi følger jo også nøje med i hvordan fiskeriet går, og Landsstyret regner på forhånd med, at der i 1999 kun vanskeligt vil kunne findes forsvarlige muligheder for en forhøjelse f kvoterne ud af det niveau, der bliver resultatet efter en kvotefastsættelse på baggrund af den biologiske rådgivning.
I denne situation anser man naturligt nok flådestrukturtilpasningen for at være et både nyttigt og nødvendigt instrument i bestræbelserne på at tilpasse fangstkapaciteten til de kvoter, der er til rådighed. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder.
Og forespørgeren er tilfreds med det svar han har fået og den næste er ellers Josef Motzfeldt forespørgsel, men medlemmet er ikke tilstede, hvorfor vi må formode, at han var tilfreds med det svar han har fået. Og Maliinannguaq Markussen Mølgaard har også meddelt, at hun er tilfreds med de svar hun har fået. Og 84 har vi også allerede haft, og da Landstingsmedlem Karl Lyberth ikke er tilstede her må vi så formode, at han også har været tilfreds med det svar han har fået.
Og dermed har vi nu været igennem alle vores dagsordenspunkter.