Forespørgsel2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag
den 19. marts 1992
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Emilie Lennert, Atassut:
Jeg har til forårssamlingen fremsat følgende forespørgsel.
Så vidt jeg husker nogle år tilbage, har man i
Landstinget drøftet et forslag, om genindhandling af sælspæk, hvor man endog
kom ind på, at dette muligvis kunne bruges ved fremstilling af medicin.
Idet jeg mener at huske, at man under drøftelsen
af emnet er kommet ind på en indstilling om, at der laves en nærmere
undersøgelse af produktet. Derfor denne forespørgsel, om hvor lang man er
nået med undersøgelserne.
Kaj Egede, landsstyremedlem for erhvervsmæssige anliggender:
Mulighederne for kommercielt at udnytte de
forøgede sælforekomster er det seneste år blivet undersøgt. Der har været tale
om at udnytte kødet til konserves, til saltede og tørrede kødprodukter, og der
har været tale om, at udnytte olien fra spækket til forskellige formål,
herunder også medicinsk.
Idag betragtes det som givet, at vise olier
udvundet af havets dyr har en forebyggende virkning på, eksempelvis
blodpropsygdomme. Det drejer sig om de såkaldte flerumættede intrefedtsyrer.
Hidtil har man, til denne formål, ikke skelnet
mellem olie udvundet af hhv. fisk og havpattedyr og derfor har man brugt en
langt billigere fiskeolie til formålet.
Dvs. at sælolien, for at blive interessant, skal
kunne
konkurrere på pris og kvalitet med de langt
billigere fiskeolier, der findes i rigelige mængder. Med hensyn til den
medicenske anvendelse er der på en initiativ af Royal Greenlands
produktionsdivision, gennemført tre medicenske forsøgsprojekter på hospitaler
og laboratorier i Danmark.
Formålet med disse projekter, var at undersøge,
om der var kvalitativt forskelle på virkningen af hhv. olie fra fisk og
havpattedyr.
For den kommende anvendelse af sælolien var det
en forudsætning, at sælolien kvalitativt havde bedre egenskaber end
fiskeolien, idet de aktive sygdomsforebyggende stof i havdyrolierne, om ikke
anden intrefedtsyrer findes i rigeliger mængder i vise fiskeolier end i
sælolien. Derfor bliver prisen på intrefedtsyrer udvundet fra eksempelvis sardiner
kun en brøkdel af den tilsvarende pris af samme stof udvundet af grønlandsle
sæler.
Ingen kommerciel producent vil, på denne
baggrund, bruge sælolie til fremstilling af helse- eller medicinprodukter, med
mindre sælolien rummer særlige kvalitative fordele.
Resultaterne af undersøgelserne har desværre
vist, at der ikke kan påvises kvalitative forskelle, til fordel for sælolien,
hvorfor en kommerciel udnyttelse af sælolien og genindhandling sælspæk ikke
ligger lige for.
Det tilgængelige materiale er overgivet til en
læge på SANA, der i forskningsmæssigt sammenhæng ønsker at arbejde med
problematikken og vi må så håber på, at dette tilsvarende projekter munder ud
i nogle muligheder i at anvende sælspækken kommercielt i medicinaltindustrien
og derudover kan jeg nævne, at de undersøgelser der er igangsat vedrører andre
dele af blodet, f. eks. blodindholdet af kolesterol og virkninger.
Emilie Lennert, Atassut:
Idet jeg takker for svaret, i forbindelse med
forespørgslen, kan jeg konstatere, at kommercielle anvendelse af sælolien til
fremstilling af medicinprodukter indtil dato ikke har båret frugt.
Det kan ikke undre nogen, at fiskerne og fangerne
i vore dage beklager sig over manglende indtjeningsmuligheder. Efter de oplyste
er der ikke fundet muligheder for videresalg af sælspæk.
Trods dette, mener jeg, at vi må iværksætte
undersøgelse af, hvordan vi selv kan udnytte sælspækket til et eller andet
formål. Som eksempel kan nævnes, at vi har konstateret, at der i Nuuks
forbrændingsanstalt, som også producerer varme, forbrændes sælspæk, sammen med
andet affald.
Kan der ikke foretages en nærmere undersøgelse
af, om vi i Grønland, kan anvende sælspæk i forskellige varmeværker i byerne
som brændsel mod mindre betaling.
Man hører jo også, at man bruger sælspæk til
fremstilling af sæbe.
Det er ønskeligt, at forannævnte undersøges
nærmere, såfremt man kan finde frem til en form for salg af sælspæk til et
bestemt formål, vil det også gavne byernes renligholdelse. Man undgår på den
måde udsmidning af spæk, på tilfældige
steder. Når det nævnes i svarnotatet, at en læge på SANA er ved at undersøge
sælspækken i forskningsmæssig henseende, skal denne problemløsningsundersøgelse
videreføres.
Ussaqqaq Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Siumut gruppen vil komme med en kommentar til
Emilie Lennerts forespørgsel.
Spørgsmålet har været drøftet længe, selvfølgelig
fordi sælspæk tidligere har haft en central placering i familieøkonomien.
I fangerområderne repræsenterer sælspækket et
væsentligt miljøproblem, især i forårstiderne.
Sælspæk
har også haft stor betydning for fangernes daglige okonomi, og
kommunerne i fangerdistrikterne er udmærket klar over denne problematik.
Vi må fremme undersøgelserne af mulighederne for
at udnytte sælspæk i fremtiden, og det vil vi anbefale overfor landstyremedlemmet.
Lad os undersøge udnyttelsen af sælspæk og herunder også medtagelse af
fiskeaffald, samt spæk fra andre fangstdyr.
Med disse henstillinger til Landstyret, tager
Siumut- gruppen landstyremedlemmets besvarelse til efterretning.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
På baggrund af forespørgselen, tager Inuit
Ataqatigiit svarnotatet til efterretning.
Vi skal blot nævne, at det er på sin plads, at man
ud over udnyttelse af vore levende ressourcer, forskningsmæssigt arbejder med
andre muligheder for udnyttelsen.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Ligesom de øvrige ordførere mener jeg, at
undersøgelserne af anvendelsesmuligheder for sælspæk skal fortsætte.
Jeg kan nævne, at jeg engang var inviteret til
Jern- og Metalskolen, hvor man viste mig en maskine, hvorfra man mekanisk kunne
udvinde sælolie fra sælspæk. Det var Hans Larsen og Jens Kreutzmann, der sammen
med en anden havde fået ideen til maskinen. Man må sige, at disse to mænd
dengang havde visioner om, hvordan man kan bruge sælolie, som er udvundet af
sælspæk.
Det kan være trist at høre svarnotatet, men man
må nok lave en undersøgelse om, hvorvidt sæler, netsider, kan anvendes. Og den
opgave vil jeg overlade til landstyreremedlemmet.
Tidligeree konsulent, Ulrik Rosing, har
foreslået, hvordan man kan sælge kogt sælkød, både i udlandet og indlands.
Og han har skrevet brev til mig om denne ide, og
jeg vil overlade dette brev til landstyremedlemmet.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Emilie Lennerts forespørgsel og de forskellige
initiativer fra partierne omkring sælspæk støtter jeg fuldt ud, i det jeg
mener, at det sælspæk, som blot bliver smidt ud i dag og undersøgelserne om,
hvordan man kan finde ud af hvorledes man kan bruge spækket, blev det nævnt fra
Atassuts side, at man også kan bruge det som brændsel i varmeværker.
Der mener jeg, at alene blot dette indicerer,
hvordan man kan undersøge udnyttelsen af sælspæk.
Det der er nedfældet i svarnotatet omkring
sælspæk og omkring salg af sælkød på dåser, det er lige netop dette, som jeg i
flere år har efterlyst.
Der mener jeg ligesom Otto Steenholdt, at hvis
man ikke udnytter sælspækket, så må man undersøge, hvordan man bedst kan udnytte
det, det er en af de ting man bør lave en nærmere undersøgelse om.
Vi ved også, at der er nogle steder på kysten
hvor man mangler sælkød på visse tidspunkter. På disse tidspunkter bruger man
så importeret kød og det som Otto Steenholdt nævnte, og som jeg tilslutter
mig helt, vil jeg også endnu en gang gentage ønsket om man kan producere
sælkød på dåser, eventuelt på forsøgsbasis.
Som alle nævner, vil sådan en produktion være
billig og man behøver ikke at bruge mange maskiner, og grønlænderne, som bor i
udlandet, for eksempel de 10.000 i Danmark, som også gerne vil spise grønlandsk
proviant, dem må vi ikke glemme, fordi det efter forlydender, så koster sælspæk
30,00 kr. kiloet i Danmark.
Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Jeg har på min rejse i juli 1991 til Upernavik
og Uumannaq distrikterne set, hvor stort et problem sælspæk er blevet i
forbindelse med renholdelse af byer og bygder.
Derefter har jeg sørget for nogle undersøgelser
af, hvordan man bedst kan udnytte sælspæk.
Det er blandt andet på opfordring af, at man i
november 1991 her i Nuuk kom med nogle undersøgelser om, hvordan man på
medicinalbasis kan bruge sælspæk, og man har så afholdt et seminar her i Nuuk.
Forskere fra New Orleans i USA og andre forskere
fra Skandinavien nævnte, at man kan undersøge andre ting i sælspækken.
Derefter har jeg lavet en undersøgelse for,
hvordan man kan indhandle sælspæk, således man kan bruge den i medicinalindustrien
til brug for kar- og hjertesygdomme.
Jeg tror også, at Erhvervsdirektoratet og
Sundhedsdirektoratet i samarbejde vil starte et realistisk samarbejde.
Jeg vil også lige nævne, at vi her i Grønland har
behov for at udnytte restprodukterne fra fisk og havpattedyr, man kan oprette
en biokemisk produktion, i det man bl.a. på Island har sådan nogle
produktioner og på baggrund af sælproduktionen kan man også udbygge sådan nogle
produktionsmuligheder.
Jeg vil også nævne, at jeg i forgårs blev gjort
opmærksom på, at Danmarks TV-2 vil lave en film, som de vil sælge til
udlandet, for at vise hvor stor gavn sælspæk har med hensyn til
sundhedstilsatnden.
Det kan måske også udnyttes bedst i forbindelse
med salg og med hensyn til en optimal udnyttelse af sælspæk i fremtiden.
Derfor håber jeg, at hvis vi kan samarbejde på
forskellige områder, kan vi overvinde miljøproblematikken i Grønland og det
spæk, som vi allesammen kan lide, kan blive til gavn for alle andre i
fremtiden.
Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:
Alle de mange forslag og indstillinger vedrørende
sælspæk
takker jeg for, og jeg lover, at der vil blive
taget forskellige initiativer omkring dette.
Mulighederne for at kunne eksportere sælkød er
ved at blive undersøgt, og et af de områder, hvor undersøgelserne foregår, er
gennem Royal Greenland, hvor man undersøger markedet i Japan.
Hvad angår fiskeolie og sælspækolie og
forskellene heri, så har man primært fokuseret på de virkninger, som olien
giver kroppen, men hvad angår kolesterolindholdet i blodet, det er jo
undersøgelser, som først er påbegyndt, det nævnte Ove Rosing Olsen bl.a. lige
før, og de resultater man foreløbig er nået frem til vil også blive berørt
under konferencen om havpattedyr her i Nuuk.
Man ved, at sælspæk, sælolie og fiskeolie, er
forskelligartede, men hvad selve forskellen decideret går ud på, det har vi
ikke rigtig kendskab til.
Det er mit håb, at undersøgelserne fortsætter, og
jeg vil gerne understrege, at vi fra Landsstyrets side helt er indstillet på
at følge op på disse undersøgelser, Vi er også indstillet på at kunne bevilge
et beløb til at disse undersøgelser får lov til at fortsætte. Tak.
Emilie Lennert, Atassut:
Jeg er glad for de bemærkninger, der er faldet
til min forespørgsel og Landsstyrets bemærkninger også. Men det er jo
interessant at snakke om det forestående og jeg tror også, at det er
interessant, hvis man foretager nogle undersøgelser og her vil det være
rigtigt, at Landstinget bliver orienteret om, hvor langt man er nået med de
forskellige undersøgelser.
Punktet sluttet.
Fredagsforespørgsel.
Forespørgsel vedrørende overdragelse af Grønlands
Fartøjsforsikring.
(Nikolaj Heinrich).
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Da Landstinget i efteråret 1991 vedtog
finansloven, vedtog Landstinget samtidig at godkende nedlæggelse af Grønlands
Fartøjsforsikring.
Fartøjsforsikringen, som især fiskerne og
fangerne frekventerede i høj grad, blev nedlagt uden den mindste debat herom,
og dette gav ikke overraskende anledning til stor overraskelse hos de folk, som
i mange år har frekventeret institutionen.
Vi er vidende om, at man i tidens løb har
debatteret nødvendigheden af nedsættelse af antallet af offentlige
institutioner, og ud fra den løbende debat har man især krævet en
forenkling/reduktion af de administrative opgaver, og efter hvad jeg har
erfaret, er dette netop baggrunden for nedlæggelsen.
Jeg har nævnt, at den velanvendte institution
blev nedlagt uden den mindste debat, og dette giver anledning til en stor
undren, især under hensynt til institutionens store vigtighed i erhvervsmæssig
forbindelse.
Som vi har erfaret er institutionen blevet
afhændet til en selvstændig forsikringsinstitution. Jeg har som mangeårig
bruger af forsikringsinstitutioner i forbindelse med erhvervsaktiviteter fået
et grundigt vurderingsgrundlag, derfor må jeg udtale klart, at salget er sket
til et forsikringsselskab, der ikke hører til de venligst stemte overfor deres
kunder.
Da dette uden tvivl for forbrugerne vil have
skuffelse til følge, stiller jeg følgende spørgsmål i håb om, at det bliver
besvaret tydeligt:
1. Hvorfor har man fortiet sagen overfor
forbrugerne, da man ville nedlægge Fartøjsforsikringen?
2. Da man vedtog at afhænde Fartøjsforsikringen,
havde man så indhentet tilbud fra alle i Grønland repræsenterede
forsikringsselskaber?
3. Det er oplyst, at man i forbindelse med
forsikringens afhændelse havde forflyttet alle medarbejderne. Har dette sin
rigtighed? Og såfremt det har sin rigtighed, hvor mange medarbejdere drejer det
sig så om?
4. Hvorfor har man inden for
besparelsesbestræbelserne i samfundet som det første igangsat besparelser
indenfor erhvervssektoren?
Da det har forbindelse med problematikken, er
mange forbrugere interesserede og involverede, så har jeg stillet de spørgsmål.
Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske anliggender:
Vi modtog spørgsmålet den 16. marts 1992, og jeg
har følgende svar:
Indledningsvis skal det præciseres, at Grønlands
Fartøjsforsikring ikke er nedlagt, men at der er tale om en overdragelse af
Grønlands Fartøjsforsikring og den eksisterende forsikringsportefølje til
Kalaallit Forsikring. Denne privatisering er sket som et naturligt led i
afviklingen af de opgaver Grønlands Hjemmestyre indtil videre har varetaget,
men som naturligt hører hjemme i den private sektor.
Overdragelsen er sket på en række betingelser,
der har sikret forsikringstagerne samme præmieniveau som hidtil og en lige så god
og endda i nogle henseender en bedre service.
Overdragelsen af Grønlands Fartøjsforsikring har
på intet tidspunkt været søgt skjult eller fortiet over for brugerne.
Nedlæggelse af Grønlands Fartøjsforsikring som forvaltningsgren blev drøftet
og vedtaget i forbindelse med Landstingets Efterårssamling i 1991. Endvidere
blev der i forbindelse med overdragelsen udsendt pressemeddelelser både i
radio og den skrevne presse. KNAPK er endvidere blevet særskilt orienteret om
overdragelsen.
Til det andet spørgsmål: Grønlands
Fartøjsforsikring har ikke været udbudt offentligt til salg. Valget af Kalaallit
Forsikring som køber er sket på baggrund af Kalaallit Forsikrings brede
repræsentation overalt i Grønland. Ved salg til Kalaallit Forsikring som køber
blev brugerne sikret en servicering i deres egen hjemby, hvilket ikke har været
tilfældet før overdragelsen.
For det tredje: 2 af de 4 medarbejdere, der var
ansat ved Grønlands Fartøjsforsikring har Kalaallit Forsikring ansat. De to
andre medarbejdere er ansat i ledige stillinger andre steder i
hjemmestyreadministrationen.
For det fjerde: De væsentligste begrundelser for
Landsstyrets beslutning om en privatisering af Grønlands Fartøjsforsikring har
jeg allerede nævnt. Det er rigtigt, at der er sparet penge ved overdragelsen.
Det, der er sparet er Grønlands Fartøjsforsikring som et mellemled til de
forsikringsselskaber, som Fartøjsforsikringen har genforsikret sig hos. Der er
derfor tale om rationalisering, og der er således tale om besparelser inden
for administrationen og ikke inden for erhvervssektoren, ligesom der ikke er
tale om forringelse af serviceniveauet for erhvervet.
Som tidligere nævnt, er overdragelsen sket på
bl.a. en betingelse om videreførelse af det samme præmieniveau, som var
gældende ved overdragelsen. Såfremt præmiesatsen ønskes ændret, er Kalaallit
Forsikring ifølge overdragelsesaftalen forpligtet til forud at drøfte dette
med Grønlands Hjemmestyre og på forlangende fremlægge den dokumentation, der
danner grundlag for de ønskede ændringer.
Endelig skal jeg oplyse, at der i forbindelse med
overdragelsen af Grønlands Fartøjsforsikring er etableret et forsikringsråd,
hvor bl.a. KNAPK og APK er repræsenteret. Jeg skal derfor opfordre blandt andre
KNAPK til at bruge dette til gavn for de medlemmer, der har tegnet forsikring i
omhandlede selskab.
Kort sagt, denne ordning er vi tilfredse med fra
Landsstyrets side.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg siger tak for det klare svar, som jeg har
fået på de fire spørgsmål jeg har stillet, og jeg skal kort kommentere, at jeg
godt ved, at Fartøjsforsikringen ikke er blevet nedlagt, og selvom den er
overdraget til et andet sted, er den ikke blevet nedlagt. Det er også blevet
nævnt, at denne ordning betyder en bedre servicering af klienterne, men det er
dette element, som jeg sætter
spørgsmålstegn ved, og jeg tager i betragtning
nogle hændelser, som jeg selv har været ude for.
Mit spørgsmål, der vedrører hvorfor brugerne ikke
har været stillet, men jeg forstår, at dette sket gennem offentliggørelse via
pressen. Hvad angår anden del af mit spørgsmål, så har du givet det svar, at
det betyder en bedre servicering for klienterne, idet Kalaallit Forsikring har
kontorer så godt som alle steder i Grønland. Det er et godt grundlag.
Hvad angår den tredje del af min forespørgsel, så
har jeg forstået det sådan, at ud af 4 medarbejdere er 2 overgået til
forsikringsselskaberne, men forud for det havde du ellers nævnt, at samtlige
medarbejdere var overgået til Kalaallit Forsikring, men jeg forstår det nu
sådan, at 2 af dem er blevet i Hjemmestyret.
Hvad angår det fjerde, så er det jo en forudsætning,
at man ikke gør forholdene værre for klienterne, og det er det jeg sætter
spørgsmålstegn ved, idet jeg selv har været klient i mange år, og ser man på
dette forhold, så er jeg lidt i tvivl om, at man ikke har forværret forholdene
for klienterne, og jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om forholdene eller serviceringen
af klienterne er blevet bedre for kunderne.
Til sidst ønsker jeg at komme ind på, at jeg er
glad for, at der er blevet dannet et forsikringsråd, og jeg håber, at de
grønlandske fangere og fiskere, som benytter sig af forsikringen, ikke får
dårligere forhold i forhold til at kunne benytte sig af forsikringen fremover.
Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender:
I mit svarnotat stillede du i din forespørgsel,
at du har nævnt, at man ikke har brugt den mest venligst stemte overfor
kunderne. Det er denne ordlyd, som jeg sætter spørgsmålstegn ved. Men her til
sidst nævner du, at man sikrer brugerne en god servicering og det er det, der
har været hensigten ved at komme med den ordning og disse ting er du
fuldstændig enig i.
Men jeg vil gerne komme ind på til sidst, at alt
hvad man begynder af nyt og så bruger den bedst erfarne, så er jeg overhovedet
ikke i tvivl om noget som helst. Jeg er helt overbevist om, at vi fremover kan
gøre god brug af et forsikringsselskab, som har kendskab til deres kundegrundlag
vel sagtens en erhvervsgren, som er af stor vigtighed for Grønland, og jeg er
glad for, at jeg på Landsstyrets vegne har kunnet etablere sådan et samarbejde,
og vi har ikke haft grundlag for at være med til at forværre forholdene omkring
serviceringen af den erhvervsgren.
Punktet sluttet.