Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forespørgsel2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 19. marts 1992

Dagsordenens punkt forespørgsel 2.

 

Forespørgsel om, hvor langt man er nået med undersøgelserne om indhandling af sælspæk.

(Emilie Lennert)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Emilie Lennert, Atassut:

Jeg har til forårssamlingen fremsat følgende fore­spørgsel.

Så vidt jeg husker nogle år tilbage, har man i Lands­tinget drøftet et forslag, om genindhandling af sælspæk, hvor man endog kom ind på, at dette muligvis kunne bruges ved fremstilling af medicin.

 

Idet jeg mener at huske, at man under drøftelsen af emnet er kommet ind på en indstil­ling om, at der laves en nærmere undersøgelse af produk­tet. Derfor denne fore­spørgsel, om hvor lang man er nået med undersøgelserne.

 

Kaj Egede, landsstyremedlem for erhvervsmæssige anliggen­der:

Mulighederne for kommercielt at udnytte de forøgede sælforekomster er det seneste år blivet undersøgt. Der har været tale om at udnytte kødet til konserves, til saltede og tørrede kødprodukter, og der har været tale om, at udnytte olien fra spækket til forskellige formål, herunder også medicinsk.

 

Idag betragtes det som givet, at vise olier udvundet af havets dyr har en forebyggende virkning på, eksempelvis blodpropsygdomme. Det drejer sig om de såkaldte flerumæt­tede intrefedt­syrer.

 

Hidtil har man, til denne formål, ikke skelnet mellem olie udvundet af hhv. fisk og havpattedyr og derfor har man brugt en langt billigere fiskeolie til formålet.

 

Dvs. at sælolien, for at blive interessant, skal kunne

konkurrere på pris og kvalitet med de langt billigere fiskeolier, der findes i rigelige mængder. Med hensyn til den medicenske anvendelse er der på en initiativ af Royal Greenlands produktionsdivision, gennemført tre medicenske forsøgsprojekter på hospitaler og laboratorier i Danmark.

 

Formålet med disse projekter, var at undersøge, om der var kvalitativt forskelle på virkningen af hhv. olie fra fisk og havpattedyr.

 

For den kommende anvendelse af sælolien var det en forudsætning, at sælolien kvalitativt havde bedre egen­skaber end fiskeolien, idet de aktive sygdomsfore­byggende stof i havdyrolierne, om ikke anden intrefedt­syrer findes i rigeliger mængder i vise fiskeolier end i sælolien. Derfor bliver prisen på intrefedtsyrer udvundet fra eksempelvis sardiner kun en brøkdel af den til­svarende pris af samme stof udvundet af grønlandsle sæler.

 

Ingen kommerciel producent vil, på denne baggrund, bruge sælolie til fremstilling af helse- eller medicinproduk­ter, med mindre sælolien rummer særlige kvalitative forde­le.

 

Resultaterne af undersøgelserne har desværre vist, at der ikke kan påvises kvalitative forskelle, til fordel for sælolien, hvorfor en kommerciel udnyttelse af sælolien og genindhandling sælspæk ikke ligger lige for.

 

Det tilgængelige materiale er overgivet til en læge på SANA, der i forskningsmæssigt sammenhæng ønsker at arbejde med problematikken og vi må så håber på, at dette tilsvar­ende projekter munder ud i nogle muligheder i at anvende sælspækken kommercielt i medicinaltindustrien og derudover kan jeg nævne, at de undersøgelser der er igangsat vedrører andre dele af blodet, f. eks. blodind­holdet af kolesterol og virkninger.

 

Emilie Lennert, Atassut:

Idet jeg takker for svaret, i forbindelse med forespørg­slen, kan jeg konstatere, at kommercielle anvendelse af sælolien til fremstilling af medicinprodukter indtil dato ikke har båret frugt.

 

Det kan ikke undre nogen, at fiskerne og fangerne i vore dage beklager sig over manglende indtjeningsmuligheder. Efter de oplyste er der ikke fundet muligheder for videresalg af sælspæk.

 

Trods dette, mener jeg, at vi må iværksætte undersøgelse af, hvordan vi selv kan udnytte sælspækket til et eller andet formål. Som eksempel kan nævnes, at vi har konsta­teret, at der i Nuuks forbrændingsanstalt, som også producerer varme, forbrændes sælspæk, sammen med andet affald.

 

Kan der ikke foretages en nærmere undersøgelse af, om vi i Grønland, kan anvende sælspæk i forskellige varmeværker i byerne som brændsel mod mindre betaling.

 

Man hører jo også, at man bruger sælspæk til fremstilling af sæbe.

 

Det er ønskeligt, at forannævnte undersøges nærmere, såfremt man kan finde frem til en form for salg af sælspæk til et bestemt formål, vil det også gavne byernes renlig­holdelse. Man undgår på den måde  udsmidning af spæk, på tilfældige steder. Når det nævnes i svarnotatet, at en læge på SANA er ved at undersøge sælspækken i forsknings­mæssig henseende, skal denne problemløsnings­undersøgelse videreføres.

 

Ussaqqaq Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Siumut gruppen vil komme med en kommentar til Emilie Lennerts forespørgsel.

 

Spørgsmålet har været drøftet længe, selvfølgelig fordi sælspæk tidligere har haft en central placering i familie­øko­nomien.

 

I fangerområderne repræsenterer sælspækket et væsentligt miljøproblem, især i forårstiderne.

 

Sælspæk  har også haft stor betydning for fangernes daglige okonomi, og kommunerne i fangerdistrikterne er udmærket klar over denne problematik.

 

Vi må fremme undersøgelserne af mulighederne for at udnytte sælspæk i fremtiden, og det vil vi anbefale overfor lands­tyremedlemmet. Lad os undersøge udnyttelsen af sælspæk og herunder også medtagelse af fiskeaffald, samt spæk fra andre fangstdyr.

 

Med disse henstillinger til Landstyret, tager Siumut- gruppen landstyremedlemmets besvarelse til efterretning.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit: 

På baggrund af forespørgselen, tager Inuit Ataqatigiit svarnotatet til efterretning.

 

Vi skal blot nævne, at det er på sin plads, at man ud over udnyttelse af vore levende ressourcer, forsknings­mæssigt arbejder med andre muligheder for udnyttelsen.

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Ligesom de øvrige ordførere mener jeg, at undersøgelserne af anvendelsesmuligheder for sælspæk skal fortsætte.

 

Jeg kan nævne, at jeg engang var inviteret til Jern- og Metalskolen, hvor man viste mig en maskine, hvorfra man mekanisk kunne udvinde sælolie fra sælspæk. Det var Hans Larsen og Jens Kreutzmann, der sammen med en anden havde fået ideen til maskinen. Man må sige, at disse to mænd dengang havde visioner om, hvordan man kan bruge sælolie, som er udvundet af sælspæk.

 

Det kan være trist at høre svarnotatet, men man må nok lave en undersøgelse om, hvorvidt sæler, netsider, kan anvendes. Og den opgave vil jeg overlade  til lands­tyrere­medlemmet.

 

Tidligeree konsulent, Ulrik Rosing, har foreslået, hvordan man kan sælge kogt sælkød, både i udlandet og indlands.

 

Og han har skrevet brev til mig om denne ide, og jeg vil overlade dette brev til landstyremedlemmet.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Emilie Lennerts forespørgsel og de forskellige initiati­ver fra partierne omkring sælspæk støtter jeg fuldt ud, i det jeg mener, at det sælspæk, som blot bliver smidt ud i dag og undersøgelserne om, hvordan man kan finde ud af hvorledes man kan bruge spækket, blev det nævnt fra Atassuts side, at man også kan bruge det som brændsel i varmeværker.

 

Der mener jeg, at alene blot dette indicerer, hvordan man kan undersøge ud­nyttelsen af sælspæk.

 

 

Det der er nedfældet i svarnota­tet omkring sælspæk og omkring salg af sælkød på dåser, det er lige netop dette, som jeg i flere år har efter­lyst.

 

Der mener jeg ligesom Otto Steenholdt, at hvis man ikke udnytter sælspækket, så må man undersøge, hvordan man bedst kan udnytte det, det er en af de ting man bør lave en nærmere under­søgelse om.

 

Vi ved også, at der er nogle steder på kysten hvor man mangler sælkød på visse tidspunkter. På disse tids­punkter bruger man så importeret kød og det som Otto Steen­holdt nævnte, og som jeg til­slutter mig helt, vil jeg også endnu en gang gentage ønsket om man kan pro­ducere sælkød på dåser, eventuelt på forsøgsbasis.

 

Som alle nævner, vil sådan en produktion være billig og man behøver ikke at bruge mange maskiner, og grønlænder­ne, som bor i udlandet, for eksempel de 10.000 i Danmark, som også gerne vil spise grønlandsk proviant, dem må vi ikke glemme, fordi det efter forlydender, så koster sælspæk 30,00 kr. kiloet i Danmark.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg har på min rejse i juli 1991 til Uperna­vik og Uumannaq di­strikterne set, hvor stort et problem sælspæk er blevet i forbindelse med renholdelse af byer og bygder.

 

Derefter har jeg sørget for nogle under­søgelser af, hvordan man bedst kan udnytte sælspæk.

 

Det er blandt andet på opfordring af, at man i november 1991 her i Nuuk kom med nogle undersøgelser om, hvordan man på medicinalbasis kan bruge sælspæk, og man har så afholdt et seminar her i Nuuk.

 

Forskere fra New Orleans i USA og andre forskere fra Skandinavien nævnte, at man kan undersøge andre ting i sælspækken.

 

Derefter har jeg lavet en undersøgelse for, hvordan man kan indhandle sælspæk, således man kan bruge den i medicinalindu­strien til brug for kar- og hjerte­sygdomme.

Jeg tror også, at Erhvervs­direktoratet og Sundheds­direktoratet i samar­bejde vil starte et rea­listisk samarbejde.

 

Jeg vil også lige nævne, at vi her i Grønland har behov for at udnytte restprodukterne fra fisk og havpattedyr, man kan oprette en bi­okemisk produktion, i det man bl.a. på Island har sådan nogle produktioner og på baggrund af sælproduktionen kan man også udbygge sådan nogle pro­duktionsmuligheder.

 

Jeg vil også nævne, at jeg i forgårs blev gjort op­mærksom på, at Danmarks TV-2 vil lave en film, som de vil sælge til udlandet, for at vise hvor stor gavn sælspæk har med hensyn til sundhedstilsatnden.

 

Det kan måske også udnyttes bedst i forbindelse med salg og med hensyn til en optimal udnyttelse af sælspæk i fremtiden.

 

Derfor håber jeg, at hvis vi kan samarbejde på for­skellige områder, kan vi overvinde miljøproblema­tikken i Grønland og det spæk, som vi allesammen kan lide, kan blive til gavn for alle andre i fremtiden.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Alle de mange forslag og indstillinger vedrørende sælspæk

takker jeg for, og jeg lover, at der vil blive taget forskellige initiativer omkring dette.

 

Mulig­hederne for at kunne eksportere sælkød er ved at blive undersøgt, og et af de områder, hvor under­søgel­serne foregår, er gennem Royal Greenland, hvor man undersøger markedet i Japan.

 

Hvad angår fiskeo­lie og sælspækolie og forskellene heri, så har man primært fokuseret på de virkninger, som olien giver kroppen, men hvad angår kolesterolindholdet i blodet, det er jo undersøgelser, som først er påbe­gyndt, det nævnte Ove Rosing Olsen bl.a. lige før, og de resulta­ter man foreløbig er nået frem til vil også blive berørt under konferencen om havpattedyr her i Nuuk.

 

Man ved, at sælspæk, sælolie og fiskeolie, er forskel­ligartede, men hvad selve forskellen decideret går ud på, det har vi ikke rigtig kendskab til.

 

Det er mit håb, at undersøgelserne fortsætter, og jeg vil gerne under­strege, at vi fra Landsstyrets side helt er indstillet på at følge op på disse undersøgelser, Vi er også ind­stillet på at kunne bevilge et beløb til at disse undersøgelser får lov til at fortsætte. Tak.

 

Emilie Lennert, Atassut:

Jeg er glad for de bemærkninger, der er faldet til min forespørgsel og Landsstyrets bemærkninger også. Men det er jo interessant at snakke om det forestående og jeg tror også, at det er interessant, hvis man foretager nogle undersøgelser og her vil det være rigtigt, at Landstinget bliver orienteret om, hvor langt man er nået med de forskellige undersøgelser.

 

Punktet sluttet.

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedrørende overdragelse af Grønlands Fartøjs­forsikring.

(Nikolaj Heinrich).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da Landstinget i efteråret 1991 vedtog finansloven, vedtog Landstinget samtidig at godkende nedlæggelse af Grønlands Fartøjsforsikring.

 

Fartøjsforsikringen, som især fiskerne og fangerne frekventerede i høj grad, blev nedlagt uden den mindste debat herom, og dette gav ikke overraskende anledning til stor overraskelse hos de folk, som i mange år har fre­kventeret institutionen.

 

Vi er vidende om, at man i tidens løb har debatteret nødvendigheden af nedsættelse af antallet af offentlige institutioner, og ud fra den løbende debat har man især krævet en forenkling/reduktion af de administrative opgaver, og efter hvad jeg har erfaret, er dette netop baggrunden for nedlæggelsen.

 

Jeg har nævnt, at den velanvendte institution blev nedlagt uden den mindste debat, og dette giver anledning til en stor undren, især under hensynt til institutio­nens store vigtighed i erhvervsmæssig forbindelse.

 

Som vi har erfaret er institutionen blevet afhændet til en selvstændig forsikringsinstitution. Jeg har som mangeårig bruger af forsikringsinstitu­tioner i for­bindelse med erhvervsaktiviteter fået et grundigt vurde­ringsgrundlag, derfor må jeg udtale klart, at salget er sket til et forsikringsselskab, der ikke hører til de venligst stemte overfor deres kunder.

 

Da dette uden tvivl for forbrugerne vil have skuffelse til følge, stiller jeg følgende spørgsmål i håb om, at det bliver besvaret tydeligt:

 

 1.     Hvorfor har man fortiet sagen overfor forbruger­ne, da man ville nedlægge Fartøjsforsikringen?

 2.     Da man vedtog at afhænde Fartøjsforsikringen, havde man så indhentet tilbud fra alle i Grønland repræsen­terede forsikringsselskaber?

 3.     Det er oplyst, at man i forbindelse med forsik­ringens afhændelse havde forflyttet alle med­arbejder­ne. Har dette sin rigtighed? Og såfremt det har sin rigtighed, hvor mange medarbejdere drejer det sig så om?

 4.     Hvorfor har man inden for besparelsesbestræbel­serne i samfundet som det første igangsat be­sparelser indenfor erhvervssektoren?

 

Da det har forbindelse med problematikken, er mange forbrugere interesserede og involverede, så har jeg stillet de spørgsmål.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske anliggen­der:

Vi modtog spørgsmålet den 16. marts 1992, og jeg har følgende svar:

 

Indledningsvis skal det præciseres, at Grønlands Fartøjs­forsikring ikke er nedlagt, men at der er tale om en overdragelse af Grønlands Fartøjsforsikring og den eksisterende forsikringsportefølje til Kalaallit Forsik­ring. Denne privatisering er sket som et naturligt led i afviklingen af de opgaver Grønlands Hjemmestyre indtil videre har varetaget, men som naturligt hører hjemme i den private sektor.

 

Overdragelsen er sket på en række betingelser, der har sikret forsikringstagerne samme præmieniveau som hidtil og en lige så god og endda i nogle henseender en bedre service.

 

Overdragelsen af Grønlands Fartøjsforsikring har på intet tidspunkt været søgt skjult eller fortiet over for bruger­ne. Nedlæggelse af Grønlands Fartøjsforsikring som for­valtningsgren blev drøftet og vedtaget i forbindelse med Landstingets Efterårssamling i 1991. Endvidere blev der i forbindelse med overdragelsen udsendt pressemedde­lelser både i radio og den skrevne presse. KNAPK er endvidere blevet særskilt orienteret om overdragelsen.

 

Til det andet spørgsmål: Grønlands Fartøjsforsikring har ikke været udbudt offentligt til salg. Valget af Kalaal­lit Forsikring som køber er sket på baggrund af Kalaallit Forsikrings brede repræsentation overalt i Grønland. Ved salg til Kalaallit Forsikring som køber blev brugerne sikret en servicering i deres egen hjemby, hvilket ikke har været tilfældet før overdragelsen.

 

For det tredje: 2 af de 4 medarbejdere, der var ansat ved Grønlands Fartøjsforsikring har Kalaallit Forsikring ansat. De to andre medarbejdere er ansat i ledige stil­linger andre steder i hjemmestyreadministrationen.

 

For det fjerde: De væsentligste begrundelser for Lands­styrets beslutning om en privatisering af Grønlands Fartøjsforsikring har jeg allerede nævnt. Det er rigtigt, at der er sparet penge ved overdragelsen. Det, der er sparet er Grønlands Fartøjsforsikring som et mellemled til de forsikringsselskaber, som Fartøjs­forsikringen har genforsikret sig hos. Der er derfor tale om rationali­sering, og der er således tale om besparelser inden for administrationen og ikke inden for erhvervssektoren, ligesom der ikke er tale om for­ringelse af serviceniveau­et for erhvervet.

 

Som tidligere nævnt, er overdragelsen sket på bl.a. en betingelse om videreførelse af det samme præmieniveau, som var gældende ved overdragelsen. Såfremt præmiesatsen ønskes ændret, er Kalaallit Forsikring ifølge over­dragelsesaftalen forpligtet til forud at drøfte dette med Grønlands Hjemmestyre og på forlangende fremlægge den dokumentation, der danner grundlag for de ønskede ændring­er.

 

Endelig skal jeg oplyse, at der i forbindelse med over­dragelsen af Grønlands Fartøjsforsikring er etab­leret et forsikringsråd, hvor bl.a. KNAPK og APK er repræsenteret. Jeg skal derfor opfordre blandt andre KNAPK til at bruge dette til gavn for de medlemmer, der har tegnet forsikring i omhandlede selskab.

 

Kort sagt, denne ordning er vi tilfredse med fra Lands­styrets side.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg siger tak for det klare svar, som jeg har fået på de fire spørgsmål jeg har stillet, og jeg skal kort kommen­tere, at jeg godt ved, at Fartøjsforsikringen ikke er blevet nedlagt, og selvom den er overdraget til et andet sted, er den ikke blevet nedlagt. Det er også blevet nævnt, at denne ordning betyder en bedre servi­cering af klienterne, men det er dette element, som jeg sætter

spørgsmålstegn ved, og jeg tager i betragtning nogle hændelser, som jeg selv har været ude for.

 

Mit spørgsmål, der vedrører hvorfor brugerne ikke har været stillet, men jeg forstår, at dette sket gennem offent­liggørelse via pressen. Hvad angår anden del af mit spørgsmål, så har du givet det svar, at det betyder en bedre servicering for klienterne, idet Kalaallit Forsik­ring har kontorer så godt som alle steder i Grønland. Det er et godt grundlag.

 

Hvad angår den tredje del af min forespørgsel, så har jeg forstået det sådan, at ud af 4 medarbejdere er 2 overgået til forsikrings­selskaberne, men forud for det havde du ellers nævnt, at samtlige med­arbejdere var overgået til Kalaallit Forsikring, men jeg forstår det nu sådan, at 2 af dem er blevet i Hjem­mestyret.

 

Hvad angår det fjerde, så er det jo en forud­sætning, at man ikke gør forholdene værre for klienterne, og det er det jeg sætter spørgs­målstegn ved, idet jeg selv har været klient i mange år, og ser man på dette forhold, så er jeg lidt i tvivl om, at man ikke har forværret forholdene for klienterne, og jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om forholdene eller servi­cerin­gen af klienterne er blevet bedre for kunderne.

 

Til sidst ønsker jeg at komme ind på, at jeg er glad for, at der er blevet dannet et forsik­ringsråd, og jeg håber, at de grønlandske fangere og fiskere, som benytter sig af forsikringen, ikke får dårligere forhold i forhold til at kunne benytte sig af forsikringen fremover.

 

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender:

I mit svarnotat stillede du i din forespørgsel, at du har nævnt, at man ikke har brugt den mest venligst stemte overfor kunderne. Det er denne ordlyd, som jeg sætter spørgsmålstegn ved. Men her til sidst nævner du, at man sikrer brugerne en god servicering og det er det, der har været hensigten ved at komme med den ordning og disse ting er du fuldstændig enig i.

 

Men jeg vil gerne komme ind på til sidst, at alt hvad man begynder af nyt og så bruger den bedst erfarne, så er jeg overhovedet ikke i tvivl om noget som helst. Jeg er helt overbevist om, at vi fremover kan gøre god brug af et forsikrings­selskab, som har kendskab til deres kundegrund­lag vel sagtens en erhvervsgren, som er af stor vigtighed for Grønland, og jeg er glad for, at jeg på Landsstyrets vegne har kunnet etablere sådan et samarbejde, og vi har ikke haft grundlag for at være med til at forværre forholdene omkring serviceringen af den erhvervsgren.

 

Punktet sluttet.