Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forespørgsel3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 26. marts kl. 13.00

Dagsordenens punkt forespørgsel 3

 

Forespørgsel vedrørende den konsulentbistand der ydes fra konsulentformidlingens regionalkontorer i Qaqortoq, Aasiaat og Midtgrønland.

(Ole Lynge)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, forespørgselsstiller:

I den senere tid har man, ikke mindst fra fiskerier­hver­vets side drøftet og krævet, at den konsulent­bistand, der ydes fra konsulentsformidlingens afdelin­ger skal forbed­res, da det er tydeligt, at opstarten af afdelinger har afstedkommet mange problemer, ikke mindst fordi man mangler konsulenter med specialviden på de enkelte afde­linger.

 

Der skal ikke herske tvivl om, at erhvervslivet har hårdt brug for og har mange forhåbninger til nævnte af­delinger, også fordi sparekniven har ramt erhvervskon­sulenterne i nogle kommuner. Derfor er det meget vig­tigt, at der gives mulighed for og banes vej for, at konsulentformidlingsaf­delingerne kan udføre deres ar­bej­de fuldt ud og med styrke.

 

Nævnte afdelinger som f.eks. den i Aasiaat har som ar­bejdsområde kysten fra Kangaatsiaq til og med Upernavik kommu­ner, ligesom afdelingen i Qaqortoq har kommunerne fra Nanortalik til Paamiut som arbejdsområde, medens afde­lingen i Midtgrønland som arbejdsområde har de tre store kommuner i Midtgrønland.

 

 

Derfor må man stille spørgsmål ved, set i forhold til deres arbejdsområder, hvorfor det er således, at man kun kan henvende sig til disse i visse perioder, og hvorfor man har placeret personalet således, at det kun kan ar­bejde fra otte morgen til seksten om eftermidda­gen.

 

Jeg kan eksempelvis nævne afdelingen i Aasiaat med kun en konsulent. Vi ved, at der i forbin­delse med den tidli­gere centrale konsulentfor­midlings mange opgaver ved etable­ringen af disse afdelinger blot blev givet videre til de nye regionale konsulentformid­linger.

 

Derfor er det nødvendigt, at de regionale konsulentformid­linger gives den fornødne tid, så de kan følge med.

 

På denne baggrund vil jeg gerne anmode Lands­styremed­lemmet for erhvervsmæssige anliggender om en redegørelse om de regionale konsulentformidlinger og om, hvilke initi­ativer han påtænker at iværksætte for at styrke konsulen­ternes arbejde.

 

Kaj Egede, Landsstyremedlem for erhvervsmæssige anlig­gender:

Først vil jeg gerne sige tak til Ole Lynge for hans fore­spørgsel. Den viser en interesse for et emne, som er centralt. Fartøjskonsulentformidlingen har efter Lands­styrets opfattelse en vigtig rolle at spille i tilrette­læggelsen af det kystnære fiskeri.

 

I oktober 1990 blev den tidligere konsulentformidling, den såkaldte "KIS", ved Landstingslov nedlagt, og i stedet trådte en ny organisation i kraft, hvis særkende er den decentrale opdeling og det faktum, at den alene giver råd­givning om fartøjer. Den tidligere konsulent­for­midling var meget mere bredt orienteret og havde således såvel

 

rådgivning om fiskeri og fartøjer som om økonomi og land­baseret industri inden for sit område.

 

I dag findes der KIS-regionalkontorer i byerne med de største værfter. Det drejer sig om Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.

 

Baggrunden for strukturomlægningen var blandt andet, ønsker fra fiskeriorganisationerne om en mere umiddel­bar kontakt mellem fiskere og rådgivning, og jeg for­står da også Ole Lynge's forespørgsel sådan, at han grund­liggende finder den nye struktur rigtig.


 

Samtidig med, at den decentrale struktur altså inde­bærer fordele i forhold til den enkelte fartøjsejer, har Lands­styreområdet også gavn af den. Konsulenterne er - netop som følge af, at de er tætte på de helt konk­rete problemer - glimrende observatører for erhvervs­direk­tora­tet. Direk­toratet, og dermed Landsstyret, har igennem regionalkon­torerne en helt umiddelbar for­nem­melse af, hvordan poli­tiske og centraladministrative tiltag fun­gerer, og de er til stor gavn i forbindelse med udarbej­delsen af nye.

 

Netop i denne tid er disse forhold af stor betydning. Hidtil har indsatsen for kystfiskererhvervet bestået af bevillinger på finans­loven i form af ESU-støtteordnin­ger og ind­handlingstil­skud samt i form af undersøgelser af ressourceforekom­sterne.

 

Derudover er der nu som noget nyt indført regler for rejefiskeriet, som nøje regulerer omfanget af den kapa­ci­tet, som indsættes i fiskeriet, fiskerirettigheder er gjort omsættelige, og ESU-støtten er blevet sværere at opnå. Alle elementerne i denne udvikling trækker i retning af en større grad af professionalisme og seriø­si­tet i

 

erhvervet, og dét har - og vil i stadigt sti­gen­de grad få - betydning på fartøjssiden.

 

Udviklingen vil føre os i retning af et færre antal far­tøjer, som er mere effektive. Ejerne vil i endnu højere grad end tilfældet er nu have behov for vel­fun­gerende fartøjer.  Dette stiller stigende krav til såvel konsu­lentbistanden, som fiskerne benytter sig af, som til værfterne, som skal være i stand til hurtigt og kyndigt at udføre deres jobs. Tid vil i stadigt højere grad være penge.


 

Konsulentformidlingen vil skulle indrette sig på denne udvikling og især på de krav, som vil blive stillet til den. Regionalkontorerne skal have godt kendskab til samtlige erhvervsfartøjer i deres område, og et ind­gående kendskab til "problembørnene" i blandt dem. De skal umid­delbart kunne vurdere behov for reparationer og nødvendige reservedele til de enkelte fartøjer, og de skal være i stand til at fungere som fiskerens ta­lerør over for leve­randører og værft. Hvad der er nok så vigtigt: De skal have indsigt i de enkelte fartøjers fiskerimønster og deres økonomiske betingelser.

 

Så langt er vi ikke endnu, men Landsstyrets indtryk er, at fartøjskonsulenterne er engagerede og gerne tager en ekstra tørn for at nærme sig disse mål og for at hjælpe også den fartøjsejer, som har særlige behov.

 

Fartøjskonsulenterne er ikke i stand til at løse et­hvert problem, som fartøjsejerne har. Løsningen på nogle spørgs­mål forudsætter en specialviden, som kun er nødven­dig i relativt sjældne tilfælde, og som "KIS" derfor må købe sig til, når situationerne opstår.

 

 

Den aktuelle struktur i "KIS" er ikke nødvendigvis den endelige. Man kan forestille sig mange konstruktioner med hensyn til referenceforhold, opgavers omfang, geo­grafiske placering og grad af privat virksomhed. Orga­nisationen er fortsat i sin vorden, og landsstyret vil i den kommende tid være meget opmærksom på, hvordan vi bedst kan udnytte de muligheder, som den giver.

 

Det kan i denne forbindelse blive relevant at overveje medarbejdernes kvalifikationer, både med hensyn til hvilken type viden, der er brug for, og til niveauet for denne viden.

Med hensyn til det mere konkrete spørgsmål fra Ole Lynge om "åbningstider" og den tid, som medarbejderne skal have til rådighed i deres arbejde, har han ret i, at en decen­tral organisation på visse måder er mere sårbar end en centraliseret. En enkelt persons fravær i et regional­kontor giver større problemer, end hvis vedkommende var ansat i en stor, samlet organisation. Konsulenterne skal rejse en del, de har flere byer og bygder at tage sig af, og det kan have en betydning for behandlingen af de løbende sager.

 

"KIS" bestræber sig imidlertid på, så vidt det er mu­ligt, at bruge sine medarbejdere fleksibelt, sådan at de kan afløse hverandre, og sådan at kontorerne er besat. Det kan ikke altid lade sig gøre, men i den sammenhæng må man være opmærksom på, at Landsstyret jo har begrænsede ressourcer til sin rådighed. Disse res­sourcer forsøges anvendt så effektivt, som det over­hovedet kan lade sig gøre. Konsu­lentordningen kan og vil løse de opgaver, som stilles nu, og den skal også leve op til de krav, som udviklingen bringer.

 

 

Bendt Frederiksen,  ordfører for Siumut:

Forespørgerens spørgsmål med sigte på at forbedre kon­su­lenttjenestens service forstår vi fuldt ud fra Siumut og støtter den. Vi vil derfor kommentere de dele af forbed­ringstiltagene for serviceringen, som her er omtalt.

 

Først vil vi påpege, at man i forbindelse med decentra­liseringen af konsulenttjenesten har nedsat servicen i forbindelse med udfyldelse af nye ansøgninger om er­hvervslån gennem de stedlige erhvervskonsulenter, der er ansat i kommunerne. Her må man især tænke på, at man ved erhvervelse af nye fartøjer bør de tekniske konsu­lenter godkende, at små ændringer skal kunne foretages. Det gælder især hvad angår fartøjer, der bliver opført udenlands, bør man sikre, at der i ethvert tilfælde er nogen til stede som kontrollanter.

 

Vi vil udtrykke et ønske om, at man i fremtiden varetager disse uden tids­for­skydelser.

 

Jeg vil benytte denne lejlighed til at udtale, at man i forbindelse med omstruktureringen af konsulenttjene­sten bl.a. har ført en fejl, som erhvervsfiskere slet ikke er begejstret for.

 

Eksempelvis var der i 1990 teknisk kyndige på motorområdet på tjenesterejse i Upernavik­området. Som følge af disses forslag er der foretaget en forkert udskiftning af motor­dele, som senere førte til motorha­vari. Vi skal i frem­tiden sikre, at sådanne forhold ikke gentager sig i den konsulenttje­neste, der er rettet mod fiskerne.

 

Man burde måske undersøge mu­lighederne for erstatninger til fiskerne, når der begås sådanne fejl.

 

 

Vi vil benytte denne lejlighed til at fremsætte et ønske om, at man i Uummannaq og Upernavik fremskaffer persona­le indenfor reperationsservice af motorkøretøjer, som er kvalificeret til at udføre arbejdet, som det også fremgik af den tale, som Siumut's ordfører på værftsom­rådet, Jonathan Motzfeldt, også kom ind på i forbindelse med efterårssamlingen.

 

Jeg vil tilføje, at en af konsekvenserne af decentrali­seringen har medført, at man venter meget længe på reser­vedele og det går ud over fiskernes indtjening. Det må de være mere opmærksomme på i deres arbejde.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Konsulenten, som der her er tale om, er nok mellemled­det mellem den, der udfører arbejdet og den, der ønsker arbej­det udført.

 

Da tanken om konsulentformidling opstod, havde man fokus på fiskerne, som man på bedste måde vil bane vejen for, som værende det vigtigste erhvervsgrundlag i vort land.

 

Konsulenten skal, når han når frem til en pris, efter at have forstået, hvad fiskeren ønsker udført på sin båd, og eventuelt efter en lang forhandling med fi­ske­ren går på akkurat samme forhandling med ledelsen af arbejdstageren, for at kunne tilnærme sig den pris, fiskeren har accep­teret. Når konsulenten har bragt begge parter til enighed, bliver hans opgave at få under­skrevet en kontrakt. Såfremt arbejdet bliver fær­diggjort efter kontrakten og hvis af­talte pris bliver fulgt, vil arbejdet være udført til­fredsstillende.

 

Jeg gør opmærksom på dette forhold, fordi det er såle­des, at fi­skeren får en meget højere pris, end den der er

blevet forhandlet og således er det utilfredsstillende for fiske­ren.

 

Desværre fremgår det af svarnotatet, at Landsstyret har begrænsede midler, jeg tænker her på penge, som man skal få til at strække på enhver måde. Konsulentord­ningen, der betjener landets vigtigste erhvervsgren, bør økono­misk ikke være så hårdt belastet, at endda, jeg citerer, "det ikke altid kan lade sig gøre at have kontorerne besat, da Landsstyret jo har begrænsede ressourcer til rådighed". Der må bevilges flere midler til konsulent­formidlingen, for derved at kunne få flere konsulenter til rådighed.

 

Konsulenter, der har erfaringer fra erhvervet på nært hold, vil til enhver tid være dem, der kan hjælpe fi­skerne bedst. Rundt på vort lands langstrakte kyst findes der erfarne fiskere, men som nu er gået i land, men som alligevel har mange råd at give, det vil sige gamle fiskere. Sådanne folk søger fiskerinationerne at gøre stort brug af, i stedet for at gøre brug af kon­tor­uddannede folk. For et par dage siden, da vi havde debat omkring værfterne, kaldte vi disse folk, for folk der aldrig havde haft en kedeldragt på.

 

Konsulenterne er blevet bedre, men vi har stadig brug for mange kon­sulen­ter med særlig viden. Udover de råd, som en er­faren gammel fisker kan give, har vi behov for rådgiv­ning vedrørende motorer, elinstallationer, regnskaber samt andet, fiskerne har behov for.

 

Konsulenterne, som der jo er stort behov for, er ikke til­fredse med den viden om erhvervene, de får tilførtfra di­rektoraterne. En af dem savner betænkningen ved­rørende fiskeriet og har endnu ikke fået tilsendt be­kendtgørelser samt oplysninger om de stadigt skiftende fiskepriser, disse savner han tilsendt fortløbende og hurtigt, da han kunne bruge dem til egen information samt overfor dem, han skal rådgive.

 

Jeg gør opmærksom på dette forhold, fordi de konsulenter, der skal være mellemleddet mellem fiskerne, bør have eksakt viden, hvad det er for nogen bekendtgørel­ser, de har fra direktoraterne, at de snarest muligt bliver givet.

 

Maskinisterne er dygtige nok, men er det ikke efter­hånden helt nødvendigt at benytte sig af maskinmestre og ingeni­ører som konsulenter vedrørende den teknik, der stadig udvikler sig, og som nu findes ombord på fiske­fartøjerne.

 

Udover det vi har nævnt her, skal vi understrege, at det i dag er blevet vigtigere end nogensinde med større vej­ledning i økonomiske og driftsmæssige spørgsmål.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal fatte mig i korthed og sige, at jeg takker for Landsstyremedlemmets svarnotat set under et. Jeg har forstået det derhen, at de regionalkontorer, som er startet, har behov for en decentral ordning, og at der er behov for en overgangsperiode fra central- til de­cen­tral ordning.

 

Det, som Siumut's ordfører påpegede, er korrekt, og jeg er tilfreds hermed og giver min støtte der­til.

 

Det er også korrekt, at hvad angår værfterne, så beskyldte man konsulenterne for at forhale sagerne. Jeg mener, at man kan rette op på forholdene gennem er­hvervs­støtten og direktoraterne.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Jeg vil til Ole Lynge's forespørgsel vedrørende konsu­

lentformidlingens regionalkontorer komme med følgende korte bemærkninger.

 

Det er en udvikling til det positive, da man nu inden­for fiskerierhvervet for alvor vil realisere en konsu­lentbi­stand, en ordning der har været stærkt savnet i mange år.

 

Derved skabes der mulighed for dækning af en del af fis­kernes store behov herfor. Mangelen på konsulentbi­stand har været meget dyrt for det grønlandske samfund. Vi kan blot tænke på, at de grønlandske fiskere kom alt for sent med i det havgående fiskeri på grund af mang­lende konsu­lent­bistand, og det har været en meget stor ærgrel­se.

 

Hvilket erhverv vi end driver, har vi i de fleste til­fælde behov for råd og vejledning. Derfor er det i Landsstyret's regi også meget vigtigt, at man er særde­les vågen overfor dette behov, da det, som jeg allerede har sagt, at mangelen på rådgivning eller manglen på mulighed for konsulenter kan koste dyrt.

 

For en del år siden stillede jeg efter henvendelse fra fiskerne forslag om tilsyn med fiskefartøjer. De jo har en stor økonomisk værdi, og i hvilke det offentlige har investeret mange penge. Under fiskefartøjernes op­ha­lings­periode på værfterne bør der f. eks. være tilsyn. Man ved nemlig ikke, om de forskellige repara­tioner bliver udført korrekt eller forkert, og når arbejdet så har været forkert udført, så bliver det senere kostbart for fisker­ne.

 

Mit forslag blev ikke realiseret, og derved løste man ikke det problem, som jeg ønskede, man kom ud over.

 

Eksemplet, som jeg herved gav, opleves endnu i dag. Når man ser på dette, kan man forstå, at vi i dag kon­su­lent­mæssigt, ikke endnu er kommet ud over pro­blemer­ne. Jeg er vidende om, at de offentlige myndig­heder ønsker pro­blemet løst, men at de stadig mangler mulig­heder til løsningen af problemet. Jeg mener, at det skyldes mangelen på dygtige konsulenter. Lad mig under­strege, at jeg ved brugen af det udtryk, slet ikke vil sige, at vore konsu­lenter i dag er udu­eli­ge konsulenter, da jeg efter min viden om for­holdene mener, at vore nuværende konsulenter ville kunne opnå den nødvendige kompetence, såfremt de fik en til deres stilling relevant uddannel­se.

 

Jeg vil derfor benytte denne lejlighed til at anmode Landsstyremed­lemmet for Erhverv om at være overvågen overfor en god udnyttelse af denne mulighed, hvorved de folk vi bruger i dag, ikke bare erfaringsmæssigt udvikles men også får mulig­hed for at følge med i kurser om praktisk viden og udstyr.

 

Lad mig til sidst udtale, at jeg finder den nuværende fordeling af konsulentvirksomhederne for at være rig­tig, hvorfor jeg ikke her kommer med et ændringsfor­slag.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut udtale, at også konsulenterne har behov for at høre andres meninger, og derfor vil jeg foreslå konsulenterne, at de kontakter folk, der har mange års erfaringer indenfor et bestemt felt.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Jeg skal komme med en kort besvarelse. Den nuværende ordning med konsulentordningen har kørt godt et år og der har været mange opstartsproblemer, bl.a. ansættel­ser og forsøg på at finde frem til de personer, der er velegnede til jobbene og samtlige jobs er endnu ikke blevet udfyldt.

 

Vi høster flere og flere erfaringer med driften af kon­torerne og afdelingerne. Nogle af dem kører godt, mens andre bør udbygges yderligere, der kun har kørt i kort tid, og jeg mener ikke, at tiden er inde til at vurdere driften, men vi må i fremtiden, efter min me­ning, vurdere, hvordan vi skal køre dem og hvilke men­nesker, der skal være ansat og, hvilken uddannelse de skal have, således at de kan være til gavn for fisker­ne.

 

Man kommer bl.a. med et eksempel, om hvad der er sket i 1990, og påstår, at det skyldes nyordningen indenfor "KIS". Det må være noget, der er sket dengang, man kørte centralt og ikke som nu decentralt.

 

Når man har etableret decentrale afdelinger, skyldes det bl.a., at man vil undgå sådanne forhold, og at konsulen­terne arbejder tæt på de personer, som de skal yde service overfor. Det er mit håb, at vi kan begynde at nå disse mål gennem afdelingernes arbejde. Det kan godt være, at nogle af afdelingernes ansattes sammen­sætning bør ændres.

 

I nogle af regionerne er der behov for den og den kom­pe­tence, mens andre regioner nok kan have behov for flere personer i forhold til andre. Det er sådanne forhold, vi nok må vurdere i fremtiden.

 

Atassut's ordfører kom ind på, at man som konsulent overfor fiskerne bliver forsynet med alt for lidt oplys­ningsmateriale fra centralt hold.

 

I den forbindelse vil jeg udtale følgende: En dygtig kon­sulent, der går op i sit arbejde, bør på forhånd vide, hvordan man skaffer det materiale, man har brug for. Det gælder f. eks. bekendt­gørelser og priserne på fisk. De må have viljen til selv at finde frem til det materiale, de har behov for.

Issittup Partiia var inde på, at "KIS"-afdelingerne bør være tilsynsførende i forbindelse med værftsophold. Det er netop dette, der er hensigten med, at man har etableret afde­lingerne, og det er mit håb, at vi får den fornødne kompetence i afdelingerne, således opgaverne kan klares til alles tilfredshed.

 

Mødeleder:

Der er ikke andre, der har bedt om ordet og hermed er behandlingen af forespørgselen slut. Mødet er slut for i dag.

 

Punktet sluttet.