Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Fredagsforespørgsel

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 27. marts 1992

Fredagsforespørgsel.

 

Vedrørende grønlandsksprogede undervisningsmaterialer i erhvervsuddannelsen.

(Johan Lund Olsen)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Som bekendt mangler vi indenfor de erhvervs­mæssige uddan­nelser lærebøger, der er forfattet på grønlandsk til undervisningsbrug.

 

Hvis man har valgt at uddanne sig til eksempelvis tømrer, smed, maskinarbej­der, maler, butiksas­sistent eller kontor­assistent oplever man til stadighed, at eleverne får udle­veret undervisningsbøger, der udeluk­kende er forfattet på dansk, selvom eleverne er grøn­landsksprogede.

 

For den rent grønlandsksprogede elev er det selvfølgelig ikke en nem situation at blive udsat for, hvilket da også ses som værende en af de væsentligste grunde til, at nogle foretrækker at stoppe en igangsat uddannelse. Herudover kommer så det unødige tidsforbrug, som den tosprogede lærer i sådanne situationer må bruge, for at prøve at tilgodese den etsprogedes handicap.

 

Med henvisning til de nævnte grunde skal vi fra Inuit Ataqatigiit forespørge om, hvornår man kan forvente, at grønlandsksprogede undervisningsbøger vil kunne anvendes i erhvervsuddannelserne, og om hvorvidt landsstyremed­lemmet for Kultur og Undervisning har til hensigt, og om det er planen, at man indenfor en overskuelig fremtid vil

lade trykke rent grønlandsksprogede undervisnings­material­er?

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Under­visning og Arbejdsmarked:

Jeg er glad for dit spørgsmål om grønlandsksprogede undervisningsmaterialer i erhvervsuddannelsen. Det er et område, som jeg selv og ikke mindst Direktoratet og erhvervsuddannelsens skoler er meget opmærksomme på, og hvor der gøres en stor indsats for at bringe omfanget på et tilfredsstillende niveau.

 

Din forespørgsel fremstår, som om der i dag ikke anvendes grønlandsksprogede undervisningsmaterialer i erhvervsud­dannelsen. Det er ikke et korrekt billede af situationen.

 

Lige siden EFG-tiden er der indenfor de fleste brancher løbende blevet udviklet grønlandsksprogede undervis­ningsmaterialer. Ved erhvervsuddannelsesreformen i 1988 fik brancheskolerne til opgave at levere undervisnings­materialer til den decentrale undervisning på De lokale Erhvervsskoler, og der arbejdes i stigende omfang målbe­vidst med at udvikle grønlandsksprogede under­visningsmate­rialer til STI-uddannelserne.

 

Der stilles store krav til materialerne, der skal anvendes på denne måde, og det skal heller ikke skjules, at det allerede har været nødvendigt at starte en revision af det i første omgang udsendte materiale.

 

Alene til anvendelse i STI-grunduddannelserne og bygdeud­dannelsen er der således i 1991 udgivet et nyt grønlandsk­sprog­et undervisningsmateriale, som dækker ialt 1156 undervis­ningslektioner, og som retter sig udelukkende til de lokale erhvervs­skoler.

 

Der er i 1992 allerede udgivet eller planlagt udgivet yderligere grønlandsksproget materiale, som dækker ialt 947 undervisningslektioner på de lokale erhvervs­skoler. Dertil kommer så, hvad der i forvejen har eksisteret, og hvad der sideløbende udarbejdes til alle de øvrige uddannelser på brancheskolerne.

 

Da tilvejebringelse og fremstilling af undervisnings­materialer i erhvervsuddannelsen varetages af hver enkelt ansvarlig brancheskole, ligger Direktoratet ikke inde med en fælles oversigt over alle undervisnings­materialer i erhvervsuddannelsen. Med STI-uddannelsernes indførelse har der dog vist sig et større behov for et sådant overblik, og det er målet, at der indføres en fælles materieleregi­strering i løbet af de kommende år.

 

I debatten om grønlandsksprogede undervisningsmaterialer må det dog også huskes, at der er uddannelser, hvor gennemført grønlandsksprogethed på undervisningsmateria­lesiden ikke kan lade sig gøre.

 

Der er således uddannelser, hvor de uddannelsessøgendes antal i forhold til mængden og arten af materialer, der skal oversættes, ikke står i rimeligt forhold til hinanden samtidig med, at der af faglige årsager er indlagt skole­ophold i Danmark. Det gælder f.eks. nogle af de tekniske uddannelser indenfor stærk- og svagt­strømsuddan­nelserne.

 

Desværre er det heller ikke lykkedes endnu at besætte alle faglærerstillinger i erhvervsuddannelsen med grøn­landsk­sprogede undervisere. Det er ikke en und­skyldning for at undlade at fremstille grønlandsk­sprogede materialer som supplement til dansksproget undervisning, men der er store problemer med at finde personer, der kan udvikle disse grønlandsksprogede materialer.

 

Endelig må det også nævnes, at indholdet i de faglige uddannelser hele tiden ændrer sig med den almindelige udvikling i samfundet. Undervisningsmaterialer har derfor ofte en relativ kort levetid, før de må revi­deres. Blandt andet derfor baseres størsteparten af under­visningen i erhvervsuddannelsen på kompendier frem for egentlige bogtrykte bøger. Undervisningsmaterialer i erhvervsuddan­nelsen er således væsentlig forskellige fra for eksempel skolebøger i folkeskolen.

 

Men når den slags forbehold er taget, så står tilbage, at det er et absolut mål, at alle grunduddannelser, hvor det er relevant, kan gennemføres med meget begrænset an­vendelse af det danske sprog, og jeg håber at have gjort det klart, at der på erhvervsuddannelsens skoler arbejdes seriøst for at nå dette mål.

 

Til Johan Lund Olsens formodning om, at danske lærebøger er en af de væsentligste grunde til afbrydelse af en erhvervsuddannelse, må jeg bemærke, at den ikke kan bekræftes af Direktoratet. Nuværende elevregistrerings­system giver ingen mulighed for automatisk registrering af afbrydelsesårsager. Det skal ske manuelt.

 

Skolernes erfaring er dog, at langt den overvejende del af frafaldet sker i de uddannelsessøgendes praktikperio­der, og at der blandt begrundelserne for afbrydelse kun er få, der anfører besvær med det danske sprog.

 

Afslut­ningsvis finder jeg anledning til i lyset af oven­stående svar, at fremkomme med nogle bemærkninger om vore sprog­problemer.

 

De sprogpolitiske målsætninger, der blev fastsat ved Hjemmestyrets indførelse, må i stort omfang siges at være nået, således at et af vore mest klare kendetegn som grønlændere - vores sprog - er blevet fremtrædende. I verdenssammenhæng tales vort sprog af ganske få mennesker, hvilket betyder, at vi til stadighed må arbejde målbe­vidst, for at sikre sprogets stilling.

 

Imidlertid finder jeg det særdeles påkrævet, at vore børn og unge også behersker dansk så godt, at de ikke bliver handicappet når uddannelse og erhverv skal vælges.

 

Hvis vi ignorerer dette, risikerer vi en forstærkning af den sprogligt betingede sociale og økonomiske klassedeling i vores samfund. Et problem, der tillige har en geografisk dimension.

 

Jeg skal i den forbindelse sige, at man efter 2 år i ultimo 1992 vil have mange uddannelses­bøger på STI. Indenfor HK-fagene i byerne, herunder STI, så vil der være 100% uddannelsesbøger, det samme vil være i brancheskoler­ne.

 

Og med hensyn til fiskeindu­striuddannelsen og fiskerias­sistenter vil det også være 100% materiale og 73% i brancheskolerne. Med hensyn til jern og metal er det ca. 50%, men med hensyn til brancheskolen er det kun lidt endnu. Med hensyn til bygge- og anlægsfagene er det 50% grønlandsk materiale, og med hensyn til brancheskolerne kender vi ikke klart hvor meget det er.

 

Med hensyn til levnedsmiddelområdet er der lokalt 100% grønlandsk­sprogede materialer, og det er kun lidt, hvad angår brancheskolerne. Med hensyn til socialmedhjæl­peruddan­nelsen, har lærerne selv fået lov til at finde frem til de materialer, de skal bruge, så indtil i dag kan vi ikke klart sige, hvor stort omfanget er. Men generelt set er der store bestræbelser, og vi kan afgive løfte om, at man fortsætter med dette arbejde.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal indlede med at takke Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked for en så klar og uddybende besvarelse til min forespørgsel, men alligevel vil jeg gerne bemærke en ting, vedrørende det du har nævnt i din besvarelse, som bør forfølges yderligere, at man ikke har registreret samtlige materialer i uddannelses­institution­erne og det vil være ønskeligt, at man retter op på forholdene snarest.

 

Med hensyn til den forespørgsel jeg har fremført, fremkom det således, at en af lærerne i en af brancheskolerne har bedt mig om at stille den forespørgsel, og jeg har forstået det på den måde, at der er problemer, når lærerne selv efterlyser grønlandsksproget materiale med henblik på at forøge antallet.

 

Jeg skal endvidere udtale, at jeg mener, at man endnu ikke har undersøgt årsagerne til afbrydelserne af uddannelserne til bunds. Under efterårssamlingen har vi været inde på spørgsmålet, og Landsstyremedlemmet udtalte i den for­bindelse, at der ikke har været indgående undersøgelser omkring, hvad årsagerne er til afbrydelser­ne af uddannel­serne.

 

Og til slut skal jeg sige, at jeg er glad for, som det også er blevet fremført, at Landsstyremedlemmet har besvaret mig så uddybende med hensyn til min fore­spørgsel, men vi må til stadighed finde det vigtigt at have grøn­landsksprogede undervisningsmaterialer, og vi må bevare vort grønlands­ke sprog.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejds­marked:

Der har været foretaget undersøgelser i 1988, og resulta­terne derfra skal jeg blot henvise til og vil aflevere dem i skriftlig form, og endnu engang skal jeg afgive løfte om, at vi, selvom vi er nået langt, vil fortsætte med dette arbejde.

 

Punktet sluttet.

Fredagsforespørgsel.

 

Vedrørende landing af udsmidsrejer hviler på bestemte regler og hvilke regler, der gælder, hvis det er tilfæl­det.

(Peter Ostermann)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg har fremsat en forespørgsel til Landsstyremedlemmet for Erhvervsmæssige anliggender, og forespørgslen lyder således:

 

Landing af de såkaldte udsmidsrejer er nu kommet i gang, for på den måde at udnytte ressourcer samt skabe arbejds­pladser - principper, der fuldtud er støtte­værdige. Ud fra dette forhold skal jeg spørge Lands­styret, om landing af udsmidsrejer hviler på bestemte regler, og hvis det er tilfældet, kan vi så få oplyst, hvilke regler gælder på dette område?

 

Kaj Egede, Landsstyremedlem for Erhvervsmæssige An­liggen­der:

Peter Ostermann har forespurgt om landing af udsmids­rejer hviler på bestemte regler og hvilke regler, der så gælder, hvis det er tilfældet.

 

"Projekt rejeudsmid" har til formål at skaffe Lands­styret de oplysninger om udsmidsproblemet, som er nødvendige for at gennemføre tiltag, som mindsker udsmiddet. Projektet havde ved dets start i 1991 desuden som mål at skaffe 500 tons rejer til Royal Greenlands forsøg med alternative

produkter, for eksempel rejebur­gere og lignende, og markedsføring af dem.

 

I efteråret 1991 blev målet udvidet til også at omfatte sikring af tilstrække­lige råvarefor­syninger til Dis­kobugten.

 

Projektet blev sat i gang igen i 1992 med 5 trawlere med det oprindelige mål, nemlig at skaffe viden, men de ekstra rejer, som kommer ud af dette projektfiskeri, er ganske rigtigt et ekstra bidrag til rejefabrikkernes forsyning.

 

Der er imidlertid et stort problem i denne forbindelse: Vi har endnu ikke data nok fra projektet for at sige med sikkerhed, hvor stor en del af disse trawleres landinger, der er udsmidsrejer. D.v.s. rejer, som ville være blevet smidt ud, hvis der ikke havde været kontrollør ombord.

 

Dette skyldes, at der aldrig har været og heller ikke i dag er nogen, der vil fortælle, hvor meget de smider ud. Når vi så har fangstmeldinger fra skibe, som ikke smider ud, fordi de har kontrollører ombord, er det et spørgsmål om beregninger og sammenligning med andre skibe, som fisker i det samme område på samme tid, som afgør, hvilke mængder vi kalder udsmidsrejer.

 

Vi går ud fra, at ingen fornuftige skippere smider store rejer ud. Med store rejer mener vi de størrelser, hvor der er færre end 120 rejer pr. kilo. Fra det almindelige fiskeri og GF's undersøgelser har vi en viden om, hvor mange store rejer, der plejer at være i fangsterne på dette tidspunkt af året, og det giver os et grundlag for at beregne, hvor mange af de rejer, en projekt-trawler har ombord, der ellers ville være blevet smidt ud, hvis den havde fisket på almindelige vilkår.

 

Reglen er således, at mængden af såkaldte udsmidsrejer beregnes i forhold til mængden af store rejer i fang­sterne på forskellige tider af året. Når der er mange store rejer, der fanges, er udsmiddet beskedent. Og omvendt: Når der kun er få store rejer, der fanges, er udsmiddet stort.

 

Jeg redegør blot for proceduren i det uden at bruge en masse tal, fordi det vil være besværligt at gøre det her fra talerstolen.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Grunden til at jeg har stillet en fredagsforespørgsel er en henvendelse fra fiskerne, og jeg takker for det svar, jeg har fået, idet den nye produktionsmetode må have sit udgangspunkt i de erfaringer, der indhøstes.

 

Ligesom de fiskere, som henvendte sig til mig, bør man også passe på, at man især på hjemmestyretrawlere ikke søger andre felter at fiske i, uanset hvor små rejer de fisker op. Det er ikke betryggende, idet de små rejer gennem tiden vokser sig store, og dermed vil gøre mere gavn for fiskeriet. Dem skal vi også værne om.

 

Uanset forsøget nu stadigvæk kører, og uanset at vi også skal indhøste flere erfaringer, bør vi lave nogle be­stemmelser omkring dette spørgsmål.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Peter Ostermann giver udtryk for sin bekymring omkring fiskeri af mindre rejer. Jeg er fuldstændig enig med ham i, at han nævner dette, og for at forebygge, kommer vi med et yderligere krav fra januar 1992 ved kvotetildeling og licenser, nemlig når rejerne bliver for små i bestemte felter. Så har vi mulighed for midlertidigt at lukke bestemte felter og det har også betydet, at vi har lukket et felt nord for Nuuk. Det er disse ting, som vi er meget åbne overfor, og derfor også har mulighed for at gøre vores indflydelse.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredagsforespørgsel.

 

Vedrørende produktionsanlæg i Tasiilaq by.

(Jakob Sivertsen)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg har stillet en forespørgsel til landsstyremedlemmet for Erhvervsmæssige Anliggender.

 

Landsstyremedlemmet for Erhvervsmæssige Anliggender lovede under et møde med kommunalbestyrelsen i Tasiilaq i begynd­elsen af 1991, at der skulle etableres et indhand­lingssted i Tasiilaq by, hvilket vi selvfølgelig var meget glade for, da vi adskillige gange allerede har drøftet spørgsmå­let her i denne sal.

 

Jeg skal derfor tillade mig at stille landsstyremed­lemmet det spørgsmål, om han fastholder sit løfte, da man allerede på nuværende tidspunkt har sikret sig et sted, hvor den vil kunne anlægges.

 

Kaj Egede, Landsstyremedlem for Erhvervsmæssige An­liggen­der:

Jeg takker Jakob Sivertsen for hans forespørgsel, som jeg er meget glad for at få lejlighed til at besvare, i det vi er helt enige i behovet for et indhandlings­sted.

 

I det forslag, som landsstyreområdet indgav til Finans­loven for 1991, var der indarbejdet et beløb på 8,4 mio. kr. til et produktionsanlæg i Tasiilaq på kontoen for bygdeproduktionsanlæg, konto 71.04. Denne bevilling

bortfaldt imidlertid, idet bygdeudviklingsudvalget var af den opfattelse, at der var tale om et byanlæg.

 

Anlægget skulle derfor finansieres over konto 71.10, hvorfra Royal Greenlands fabriksanlæg bliver finan­sieret. De bevillingsansøgninger, som vi har indgivet på denne konto, er imidlertid bortfaldet under Lands­tingets behandling af Finansloven, både for 1991 og 1992.

 

For 1992 skete det med den bemærkning, at der ikke fremover skulle budgetteres med samfundsmæssige in­ve­steringer under Royal Greenland.

 

Jeg har således ikke i øjeblikket nogle bevillings­mæssige muligheder for at igangsætte anlægget.

 

Da jeg efter behandlingen af Finansloven for 1992 er afskåret fra at søge bevillingen under Royal Greenland-kontoen, vil jeg derfor anmode bygdeudviklingsudvalget om at tage den tidligere beslutning op til revision, således at det pågældende anlæg kan tages under kontoen for bygdeanlæg.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg mener, at det er vigtigt for økonomien og beskæftigel­sen, og derfor bør jeg komme med uddybende bemærk­ninger.

 

Byen Tasiilaq har næsten 1500 indbyggere, og det er den eneste by, som ikke har et anlæg. Landsstyremedlemmet kan ikke stiltiende se på dette forhold.

 

Som jeg allerede har nævnt i min forespørgsel, har der været store diskussioner omkring et anlæg i Tasiilaq by. Som jeg også sagde, har Landsstyremedlemmet haft møde med kommu­nalbe­styrelsen i Tasiilaq og har afgivet løfte om, at byggeriet af anlægget skulle igangsættes i løbet af sommeren 1992. For at få dokumentation for, at Lands­styremedlemmet har afgivet løfte, skal jeg henvise til Royal Greenlands skrivelse, dateret den 27. oktober 1991, der vedrører et nyt produktionsanlæg i Tasiilaq by, hvor der blandt står, at Royal Greenland har planer om at bygge et produktionsan­læg i Tasiilaq by i sommerperio­den.

 

Pågældende skrivelse er tillige sendt til Fiskerifore­ningen, kommunalbe­styrelsen og KNAPK. Det vil sige, at borgerne og fisker- og fangerorganisationen har modtaget løftet skriftligt og derfor mener jeg, at Landsstyremed­lemmet ikke kan løbe fra det løfte.

 

Hvis Landsstyremedlemmet ikke kan realisere sit løfte, er det at afgive falske løfter til borgerne i Tasiilaq. Et løfte, som man løber fra, og som ikke kan accepteres.

 

Jeg skal anmode Landsstyremed­lemmet om at arbejde for at realisere opførelsen af anlægget og man arbejder for, at tage midler indenfor turismen til dette formål, således at Finansudvalget kan træffe beslutning herom.

 

Til slut skal jeg udtale, at hvis Landsstyremedlemmet kan bevilge midler til Inuili i Narsaq til køb af et hotel, hvorfor skal man så ikke bevilge midler til et produkti­onsanlæg i Tasiilaq, som man har villet bygge i mange år?

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Jeg skal til Jakob Sivertsen udtale, at vi er helt enige i, at der absolut er behov for et anlæg i Tasiilaq, og vi har fra Direktoratets side to gange placeret an­læggelsen i Finansloven, først i 1991, hvor der blev afsat 8,4 mio. kr. på konto 71.04. Men bygdeudviklings­udvalget, som Jakob Sivertsen er medlem af, har fjernet bevillingerne, idet man har betragtet det som et byproduk­tionsanlæg.

 

Forslaget om 10 mio. kr. har vi ansøgt om at blive dækket under konto 71.10 og det har man så meddelt til Tasiilaq kommunalbestyrelse, det er rigtigt, men under efterårssam­lingen i Landstinget har Finansud­valget fjernet de 10 mio. kr. til Royal Greenland, da in­vesteringen er af samfunds­mæssig karakter.

 

Jeg har således ikke mulighed for at finde midlerne et andet sted og jeg skal udtale, at vi i samarbejde med Royal Greenland har anmodet byg­deudvik­lingsudvalget om at finde muligheder herfor, idet Landsstyret og jeg er helt enige i, at der bør bygges et anlæg af nævnte karak­ter.

 

Med hensyn til turistmidlerne og overførsel herfra, som det blev udtalt for lidt siden, skal jeg gøre opmærksom på, at den løsning, der blev nævnt med hensyn til Narsaq, hvor man har lavet en løsning for at kunne fortsætte turisterhvervet, at det ikke kun er i Narsaq, man har lavet sådan en ordning. Man har gjort det andre steder, således at turisterne altid skal kunne have mulighed for at over­natte. Derfor er det ingen idé i at sammenligne de to forhold.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg vil gerne rette Kaj Egede. Da man behandlede Finanslo­ven i 1991 og anlægget i Tasiilaq, satte vi kræfter på at få det placeret, idet vi troede på, at du ville holde dit løfte.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

 

 

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedrørende pointkvoteordningen.

(Nikolaj Heinrich)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Inden for fiskeriordningerne i Grønland er der blandt andet indført en pointkvoteringsordning for det kystnære reje­fiskeri.

 

Denne ordning har givet anledning til usikkerhed og mis­forståelser for flere fiskere, især inden for dette:

Det er, når man ikke har nået at opfiske det antal point man har fået tildelt, hvor lang tid har man derefter råderetten over de tildelte pointkvoter?

 

På baggrund af den herskende usikkerhed, skal jeg herved forespørge, om fiskere samt andre pointkvoteinde­havere kan fratages disse, såfremt de ikke har nået at opfiske dem? Såfremt dette er tilfældet, hvor lang tid gælder retten så til at råde over kvoten?

 

Kaj Egede, Landsstyremedlem for Erhvervsmæssige Anlig­gender:

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich har spurgt om, hvor lang tid en fisker kan råde over sine ejer-point, hvis han ikke udnytter dem, og om en fisker kan fratages sine ejer-point.

 

Spørgsmålet giver mig anledning til at understrege, at "ejer-point" ikke har noget med "kvote" at gøre. "Ejer-

pointene" angiver, hvor stor en fiskerikapacitet inde­haveren må indsætte i fiskeriet.

 

Det vil sige, at spørgsmålet er om stor den båd er, som han bruger til fiskeri efter rejer. Hvis en fisker for eksempel er in­dehaver af 5 "ejer-po­int" kan han få licens til at fiske med en båd, hvis fangstkapacitet på årsbasis er opgjort til 250 tons.

 

Nu er det jo klart, at en båds evne til at fiske i høj grad afhænger af manden, som fører båden og styrer fi­skeriet. Ved fastsættelsen af den enkelte båds kapacitet er der foretaget nogle gennemsnitsvurderinger.

 

Ved fast­sættelsen af den enkelte båds kapacitet er der foretaget nogle gennemsnitsvurderinger. Så kan det godt være, at en bestemt fisker kan få 3-400 tons ud af denne båd. Det må han gerne. Hans "ejer-point" giver ham en "kapa­citets-ret", men de begrænser ikke hans fiskeri med det fartøj som hans licens er knyttet til.

 

Omvendt er der nogen, der ikke kan udnytte deres kapaci­tetret. De kan have haft uheld med båden eller vejret kan have generet, eller det kan være, fordi manden ikke er dygtig, heldig eller flittig nok.

 

Hvis han har 5 "e­jer-point" og en dertil svarende båd, og hvis han fan­ger l50 eller 200 tons, har han ikke "kvote til­overs". Til­svarende kan man heller "opfiske et antal point". Poin­tene angiver en ret til en bestemt fiskeri­kapacitet, og denne ret må fiskeren udnytte så godt, som han er i stand til.

 

Dermed kan jeg kort besvare den første del af Nikolaj Heinrichs spørgsmål: Så længe licens-indehaveren fis­ker, bevarer han sin fiskeret og altså sine point.

Fiskerilicensen i det kystnære rejefiskeri er tidsube­grænset. Licensen gælder i princippet lige så længe som Fiskeriloven, når blot fiskerilovens forudsætninger til stadighed er opfyldt, det vil sige, at så længe manden har sin hovedindkomst fra fiskeri og ejer den båd, som er knyttet til licensen.

 

Hvis en ejer sælger sin båd eller mister den, så sker der noget. Han kan ikke bevare sine ejerpoints, d.v.s. retten til at få en licens, uden at benytte denne ret. "Ejer­point"ene repræsenterer jo en del af den sam­lede fiskeret, og samfundets opgave er at forvalte res­sourcen, så den giver bedst muligt vedvarende udbygge.

 

Vi kan derfor ikke acceptere, at fisk som kan fanges uden at forringe bestanden, ikke bliver fanget. Derfor er der fastsat en grænse på l8 måneder.

 

Mister en mand sit fartøj, har han l8 måneder til at anskaffe sig et andet fartøj eller til at sælge sine "ejer-point", således at en anden kan udnytte fiskeret­ten ved at anskaffe sig et passende fartøj på grundlag af disse point.

 

Tilsvarende hvis licensindehaveren dør, kan arvingerne sælge "ejerpointene" inden for l8 måneder, ellers kan de også udnytte den ret til at fiske rejer.

 

Pointene kan således inddrages i to situationer - og kun i to situationer:

 

For det første, hvis et fartøj udgår af fiskeri, og poi­ntene ikke genanvendes i en ny licens ved anskaffelse af nyt fartøj eller salg af pointene inden for l8 måne­der, og for det andet kan pointene sælges eller arvingerne kan påbegynde fiskeriet, hvis indehaveren af disse points dør, og hvis pointe­ne ikke genanvendes i en ny licens ved at sælge pointene.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil blot takke for det klare svar på min forespørg­sel, fordi dem der har givet anledning til at jeg stil­lede forepørgslen, kan jeg nu svare.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedrørende mødediæter til medlemmer af menighedsrepræsentationer.

(Nikolaj Heinrich)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Igennem samtaler med forskellige vælgere, afføder det sig ind i mellem, at det bliver nødvendigt at fore­spørge Landsstyret, og dette er tilfældet for så vidt angår nærværende forespørgsel.

 

Et af de forhold der er blevet forelagt mig i løbet af året er, at menighedsrepræsentationsmedlemmerne i en af bygderne, ikke har kunne få udbetalt mødediæter.

 

I for­bindelse med samtalen om dette forhold blev det under­streget for mig, at menighedsrepræsentationen i vedkom­mende bygd ellers havde afholdt flere møder i lø­bet af året, men at de ikke havde fået udbetalt mødediæ­ter til trods for, at de flere gange havde givet udtryk for be­hovet for at få udbetalt mødediæter.

 

Ud fra sådanne forhold skal jeg forespørge, hvorvidt bestemmelserne om menighedsrepræsentationernes virke indeholder bestemmelser om oppebærelse af mødediæter.

 

Jeg retter denne forespørgsel i håb om et klart svar, såfremt der er rettighed til mødediæter.

 

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked:

Reglerne for udbetaling af mødediæter til medlemmer af menighedsrepræsentationer fremgår af Hjemmestyrets be­kendtgørelse nr. 4 af 20. februar l99l om dækning af rejse- og opholdsudgifter, kompensation for tabt arbejds­fortjeneste og ydelse af mødediæter til medlemmer af kirkelige udvalg og repræsentationer med videre.

 

For deltagelse i møder i menighedsrepræsentationen el­ler præstegældsrådet ydes der til medlemmer for møder af over 4 timers varighed mødediæter på kr. l66,- i grund­beløb. For møder af under 4 timers varighed ydes halv­delen af diætbeløbet. Der kan dog i hvert kalenderår højst ydes mødediæter for enten 2 møder af over 4 timers varighed eller indtil 4 møder af under 4 timers varighed i hvert enkelt menighedsrepræsentation og præstegælds­råd.

 

Dette fremgår af bekendtgørelsens ? 3 stk. 1. Kirke­nævnet har forsynet præstegældene med fortrykte skemaer med navne og cpr-numre på alle medlemmer af de enkelte menighedsre­præsentationer og præstegældsråd.

 

Præsten eller institutionslederen påfører et sådant ske­ma nød­ven­dige oplysninger, såsom mødedatoer og mødernes varig­hed, atte­sterer for oplysningernes rigtighed, og frem­sender her­efter skemaet til Hjemmestyrets lønnings­kon­tor, som for­etager udbetaling ved indsættelse af mø­dedi­æterne på de pågældende medlemmers bankkonti.

 

Anmod­ning om udbetaling af mødediæter fremsendes således di­rekte fra de respek­tive præstegæld til Lønningskon­toret. Der er omtrent 500 medlemmer af samtlige menig­h­edsrepræ­sentationer og præstegældsråd. Fejl og misforstå­elser kan opstå.

 

Hvis der rettes henvendelse til Kirkenævnet om problemer i forbindelse med udbetaling af mødediæter, bliver det konkrete tilfælde undersøgt, og eventuelle fejl bliver selvsagt rettet.

 

For tiden har Kirkenævnet ikke modtaget klager over, at med­lemmer af menighedsrepræsentationen i en af bygderne ikke har kunnet få udbetalt bekendtgørelseshjelmede mø­dediæter.

 

Nikolaj Heinrich, Issittut Partiia:

Jeg takker for svaret. Jeg mener, at svaret er klart nok. Men at man udtaler, at Kirkenævnet ikke har modta­get nogen klage, er jeg lidt uforstående over for, da adskillige besvarelser fra pågældende menighedsråd ikke er besvaret af Kirkennævnet. Men jeg er meget glad for svaret.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedrørende Royal Greenlands indkøbspriser for torsk leveret af russiske trawlere.

(Nikolaj Heinrich)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Som vi allesammen er er vidende om, er man i forbindelse med beskæftigelsesfremmende tiltag i Grønland begyndt at aftage russiske fiskeres torskefangst til Grønland.

 

Da man i den forbindelse debatterede dette forhold for­skellige steder, er det efterhånden kommet frem, at den indkøbte torsk honoreres bedre end de grønlandske fi­sk­eres torskeindhandlingspriser, men man har ikke villet oplyse, hvor meget man betaler for torsken.

 

Produktionsanlæggene i Grønland er samfundsejede virk­somheder, hvorfor det ikke på nogen måde er rigtigt, at man ikke vil oplyse noget om, hvilken pris man betaler.

 

Da dette forhold på ingen måde kan siges at være retfær­digt, skal jeg herved venligst forespørge, hvor meget Royal Greenland har betalt, og fremover vil betale for den torsk, der indkøbes fra de russiske fiskere.

 

Kaj Egede, Landsstyremedlem for Erhvervsmæssige Anlig­gender:

Det er et klart spørgsmål, hvor forespørgeren har ønsket oplyst, hvor meget Royal Greenland har betalt og frem­over vil betale for den torsk, der indkøbes fra Rusland eller andre steder.

Som det vil være forespørgeren bekendt, er det ikke bare i Grønland, men på verdensmarkedet generalt stor mangel på torsk som råvare til forarbejdning i fiskeindustrien. Royal Green­land har af hensyn til opretholdelse af pro­duktionen og dermed beskæftigelsen på fabrikkerne gået ud på verdens­markedet og i konkurrence med andre natio­ners fiskeindu­strier indkøbt torsk dels fra Canada og her på det sene­ste fra Rusland.

 

Aftalen med russerne er indgået med den russiske fis­kerikoncern Sevryba. Det er rigtigt, at der er aftalt en højere pris pr. ton torsk, end der for tiden betales til fiskerne her i Grønland.

 

Den russiske torsk er i­mid­letid ikke direkte sammenlig­nelig med den grønlandske torsk, i det udnyttelsesgraden er højere for de større russiske torsk. Således kan man bruge 80 % af russiske torsk mod 60 % af de grønlandske.

Af samme grund er time­forbruget og dermed omkostningerne ved forarbejdning af de store torsk væsentlig mindre end ved forarbejdning af de mindre grønlandske torsk.

 

I et marked med mangel på råvarer vil det kun være til gavn for Royal Greenlands konkurrenter at offentliggøre aftalte indkøbspriser. Efter omdannelsen af Royal Green­land til et aktieselskab, der skal drives efter forret­ningsmæssige principper, vil det direkte skade selska­bet, om vi her i Landstinget debatterede forhold, der vedrører rent forretningsmæssige forhold som selskabets afregnings­priser til udenlandske leverandører.

 

Det vil skabe usikkerhed hos Royal Greenlands forret­ningsfor­bindlser og vanskeliggøre fremtidige forhandlin­ger om leverancer af råvarer, der kan medvirke til at sikre beskæftigelsen.

 

For at undgå misforståelser skal jeg oplyse, at Royal Greenland ikke er omfattet af det almindelige princip om offent­lighed i forvaltningen, i det selskabet er organi­seret som et aktieselskab og dermed har til formål at drive en forretningsmæssig virksomhed.

 

Det offentliges interesser varetages gennem Hjem­mestyrets repræsentanter i bestyrelsen, der som sin pri­mære opgave har at sikre aktionærernes interes­ser be­dst mu­ligt.

 

Såfremt jeg her fra talerstolen imødekom ønsket om of­fentliggørelse af de aftalte priser, ville jeg risi­kere at påføre selskabet et formuetab imod aktionærernes og dermed Hjemmestyrets interesser.

 

Jeg ser mig derfor ikke i stand til her i salen at frem­komme med de ønskede oplysninger udover, at de russiske torsk er indkøbt til gældende verdensmarkedspriser.

 

Nikolaj Heinrich, Issittut Partiia:

Lad mig lige indlede med at udtale, at jeg ikke har øn­sket mig at starte en debat på grundlag af min fore­spøg­sel, hvorfor jeg kun har en kort kommentar til be­svarel­sen.

 

Først og fremmest siger jeg tak for det klare svar. Min baggrund for forslaget er, at man hidtil ikke ud fra de informationer vi indtil nu har fået, har erfaret, at man handler direkte med russerne.

 

Når man handler torsk på verdensmarkedet er det sædvan­ligt ikke at nævne priser på de torsk man køber. Jeg for­står fuldt at man i denne for­bindelse ikke of­fentlig­g­øre priserne når rus­serne selv kommer med tor­skene her­op.

 

 

Med hensyn til udnyttel­ses­graden på de 80 % på de russi­ske torsk, og 60% på de grønlandske torsk forstår jeg på den måde at de russiske torsk all­erede mangler hovedet og at forskellen i procenten ligger i der. Afslutnings­vis skal jeg udtale, at jeg ikke heller øn­sker at skade Royal Greenlands økonomi, og som jeg allerede har sagt, ønsker jeg ikke at begynde en stor debat herom. Kort sagt, si­ger jeg for svaret til det.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

For så vidt angår udbytteprocenter, skal jeg udtale, at de procenter, der nævnes i svarnotatet, er begge tal be­regnet for torsk uden hoved. Således er udbytteprocenten for en torsk med hoved i Grønland på omkring 40%.

 

At vi bruger en beregningsmetode, hvor hoved ikke er regnet med, skyldes det, at man her i Grønland producerer alt for mange torsk. Men jeg vil ikke bruge denne sal til at debattere dette forhold, da Royal Greenland nok kan op­lyse om de konkrete tal.

 

Vedrørende Royal Greenlands aftale med russerne, skal jeg præcicere at aftalen er en rammeaftale, hvor vi bla­ndt andet skal købe bloktorsk som er fisket i russike far­vande, ligesom russerne har fået ret at fiske i de grøn­landske farvande, og at Grønland har fået mulighed for at fi­ske i russiske farvande.

 

Aftalen er således en rammeaftale, hvor de enkelte dele af aftalen er svære at vurdere. Vi er netop gået i gang med at realisere aftalen, og om et par år når vi ind­hø­stet erfaringerner, er det nok muligt at frem­sæt­te tal til den tid.

 

Hvis vi fremsætter tallene nu, giver det mulig­hed for Royal Greenlands konkurrenter at udkon­kurrere Royal Greenland således, at vi selv ikke længere får mulighed for at indgå sådanne nogle aftaler.

 

Punktet sluttet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedrørende julemandens værksted.

(Jakob Sivertsen)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg har ellers til Landstingets indeværende samling fremsendt forslag om, at der udskrives en konkurrence om ideer til nye husflids- og syarbejder, men mit forslag er blot blevet besvaret med, at man ville tage det med i julemandsprojektets videre overvejelser uden yder­li­gere informationer.

 

Da jeg ikke er tilfreds med den skriftlige besvarelse, vil jeg herigennem have klarere informationer, da jeg mener, at mit forslag er helt i tråd med det igangværen­de arbejde om at tiltrække flere turister til Grønland.

 

For det første vil jeg hermed spørge Landsstyre­medlemmet for Erhvervs­mæssige anliggende om, hvilke varer Juleman­dens værk­sted pro­ducerer. Er kvali­teten passende?

 

For det andet fører man kun pro­dukter fra Nuuk. Hvis dette er tilfæl­det, hvorfor er de dygtige kunstnere, som vi har i dette land, så ikke med.

 

For det tredje vil jeg spørge om, hvor mange ansatte man har i værk­stedet, og hvi­lke planer man har med det.

 

Kaj Egede, Landsstyremedlem for Erhvervsmæssige Anlig­gender:

I forlængelse af tidligere besvarelse vedrørende en kon­kurrence om husflidsprodukter til julemandsprojektet, skal jeg kort orientere om, at projektet endnu er i sin opstartsfase. Direktøren i Julemandsfonden, Santa Claus of Greenland, er tiltrådt i slutningen af januar måned l992, og man er i fuld gang med at starte projektet op.

 

Fon­den er ansvarlig for kvalitetsniveauet i projektet, og det skal pointeres, at fondens ledelse tillægger det stor betydning, at kvaliteten af de produkter der sælges i tilknytning til julemandsprojektet er i top.

 

Santas Workshop Nuuk A/S har til opgave at stå for pro­duktionen af husflid, kunsthåndværk og juleartikler. Di­rektøren, som tiltrådte 1. oktober 1991, har indtil nu brugt al sin tid på at etablere en café og en ga­veshop.

 

Til gaveshoppen blev der op mod julen 1991 indkøbt varer fra et bredt udsnit af kunstnere fra hele kysten. Der er imidlertid fremover et stort behov for, at aktie­selska­bets aktiviteter koordineres med fon­dens retnings­linier for den videre udvikling, herunder at projektet skal være for hele Grønland, ikke bare for Nuuk.

 

Med hensyn til de konkrete spørgsmål skal her kort svar­es, i det jeg igen må pointere, at projektet endnu er i sin orden:

 

For det første må det med hensyn til de varer, som Juleman­dens værksted pro­ducerer, konstateres, at værk­stedet endnu ikke producerer nogen varer. Fondens ledelse vil imidlertid snarest hjælpe aktieselskabet med konkrete initiativer til produktionsopstart.

 

For det andet kan det angående kvaliteten siges, at de varer som er solgt gennem gavebutikken har været af s­

vin­gende kvali­tet, men fondens ledelse vil fremover tage initiativ til at niveauet hæves.

 

For det tredje kan jeg besvare spørgsmålet om Julemandens værksted kun fører produkter fra Nuuk, at der er gjort for­søg på at indkøbe produkter fra hele kysten, altså fra Na­nor­talik i syd til Thule i nord, men ho­vedparten af de ind­købte varer har været fra Nuuk, bl.a. på grund af tids­pres i forbindelse med åb­nin­gen af gavebutikken, idet den blev åbnet kort før jul.

 

For det fjerde kan jeg med hensyn til antallet af ansatte i værkstedet oplyse, at der i aktiesel­skabet hidtil kun har været ansat en direktør.

 

For det femte kan jeg oplyse om julemandsværkstedets planer, at Santas Workshop Nuuk A/S endnu ikke har frem­lagt kon­kre­te operationelle planer for den vi­dere drift.

 

Fonden er klar over situationen, og vil sør­ge for, at værkste­det efter afholdelse af generalforsam­ling i San­tas Work Shop Nuuk A/S styres ind på den op­rindeli­ge kurs for projek­tet.

 

Kort sagt er man i gang med opstartsfasen, og derfor er de to afdelinger er ikke helt kommet på ret kurs endnu.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Jeg er glad for besvarelsen fra Landsstyremedlemmet. Jeg har stor interesse for Julemanden, idet han har stor betydning for, at grønlandsk husflid kan sælges uden­lands.

 

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at husflidsproducen­terne siges at være de bedste. Med hensyn til julemands­

projektet og det videre arbejde er KNI-bu­tikken i Tasiilaq klar til at sælge produk­ter.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Jeg er fuldstændig enig med Jakob Sivertsen i, at hus­flid­sproduktionen i Østgrønland er i stor fremgang i for­hold til resten af kysten. I den forbindelse skal jeg blot udtale, at jeg vil opfordre Julemandens Værk­sted til at samarbejde med husflidsproducenterne i Ta­sii­laq.

 

Punktet sluttet.

 

Mødeleder:

Hermed er vi igennem fredagsforespørgslerne. Pavia Niel­sen har anmodet om, at hans forespørgsel bli­ver udsat til næste fredag. Hermed er Landstingsmødet slut for i dag.