Vedrørende værfternes fremtid |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredagsforespørgsel.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Emilie Lennert, Atassut:
Jeg har fremsat en forespørgsel vedrørende værfternes fremtid.
Da værfterne sidst blev diskuteret i Landstinget, lovede landstingsmedlemmet, at der med henblik på beskæftigelse af de nuværende ansatte og de tidligere fyrede medarbejdere, skulle iværksættes en undersøgelse af alternative produktionsmuligheder.
Det vil være interessant at få at vide, hvor langt man er kommet i dette arbejde henset til den store arbejdsløshed og mangel på beskæftigelse. I den forbindelse ønskes også oplysninger om Landsstyrets tanker om værfternes fremtid.
Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Landstingsmedlem Emilie Lennert har ønsket oplysninger om, hvilke undersøgelser Amutsiviit har foretaget for at etablere alternative produktionsmuligheder.
Lad mig først understrege, at Amutsiviits 2 hovedformål er, at reparere de eksisterende og bygge nye fartøjer.
Indsatsen har koncentreret sig om disse formål og det er lykkedes udmærket. I 1992 omsatte Amutsiviit ca. 60 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. mindre end året før.
Omsætningsnedgangen har alene årsag i fiskeriets vanskelige forhold. Virksomheden har nemlig udvist en effektivitetsforbedring på ca. 20% i forhold til 1992.
Der må forventes yderligere omsætningsnedgang i 1993, så Amutsiviit skal fortsætte med effektivitetsforbedringerne i 1993.
Da fiskeriet stadig viser nedadgående tendenser, og de økonomiske muligheder for fartøjsejerne bliver stadig vanskeligere, skal Amutsiviit have mere alternativ produktion for at kunne skabe en god, daglig styring.
Amutsiviit har haft en par store tab ved værftet i Nuuk og har derfor styrket indsatsen omkring dette værft.
Det har allerede medført en større søgning til værftet, specielt på stålarbejder.
Den såkaldte industriproduktion i Sisimiut er en produktion, der går godt. Der produceres forskellige tanke, containere og stålkonstruktioner. Senest er produktionen udvidet med affaldsbrændere.
Med henblik på export er der i samarbejde med bådværftet Selfa i Norge bygget moderne glasfiberfartøjer i størrelsen 28, 32 og 35 fods ved værftet i Qaqortoq.
Disse fartøjer skal markedsføres og sælges på det nordamerikanske kontinent.
Ved værftet i Aasiaat planlægges en alternativ produktion med samling af generatoranlæg.
Jeg er så småt begyndt at blive optimistisk omkring dette projekt, som gerne skulle give stabil beskæftigelse året rundt ved værftet.
En undersøgelse af mulighederne for at fremstille ilt på flasker faldt negativt ud, idet forbruget af ilt er for lille til at investeringen i maskiner kan tjene sig hjem.
Landsstyret følger nøje udviklingen med Amutsiviit og har i 1992 givet Amutsiviit tilladelse til at arbejde efter en 5-årig strategiplan, som bl.a. indeholder, at 93 og 94 skal være stabiliseringsår og 95 og 96 skal være udviklingsår.
Herudover vil jeg lige nævne, at der har været personalenedgang fra 91 til 93 fra 250 til 152, og deraf er 35 tilkaldte. Derudover er der 15 lærlinge og 1/3 af medarbejderne har modtaget kursus i løbet af året.
Emilie Lennert, Atassut:
Jeg takker for landsstyremedlemmets svar på min forespørgsel om værfter.
Jeg er skuffet over, at svaret kun fortæller om hvordan værfterne kører idag uden et ord om, hvilke bestræbelser der gøres for at skabe arbejde eller finde arbejde, der kan medføre bedre beskæftigelse.
Vi ved at det, i forbindelse med arbejdet for at forbedre økonomien, har kostet mange afskedigelser af arbejdere.
Jeg havde forventet, at man havde bestræbt sig på at finde nye opgaver, da en del arbejdere der i dag må
arbejde på ugeskift, så kan regne med mere normal og stabil beskæftigelse.
Af besvarelsen fremgår det, at der må forventes yderligere omsætningsnedgang i 1993. Dette forbavser mig ikke, fordi, så længe man ikke finder frem til nye opgaver, der kan realiseres, kan man ikke forvente forbedring af omsætningen.
Man kan jo ikke alene satse på reparationer af både især idag hvor økonomien er så stram, er der nok ikke ret mange der har råd til at få udført reparationer selvom de gerne ville.
Jeg vil gerne anmode landsstyremedlemmet om at anstrenge sig mere for at finde nye opgaver til værfterne, for hvis værfterne fortsat skal eksistere, må man bestræbe sig på at udnytte dem bedre. Det skal jo ikke gerne være sådan at man ofrer arbejderne på værfterne til fordel for forøgelse af personalet på administrationsplan.
Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:
Emilie Lennert har ret i, at man skal bestræbe sig på at undersøge andre produktionsmuligheder til Amutsiviit/værfterne, men hun har ikke ret i, at man ikke har efterlyst sådanne opgaver.
Lad mig først udtale, at værfterne i mange år har kørt uden at der har været nogen egentlig decideret kontrol med dem. Især under statens drift har man kørt selskaberne uden at fokusere så meget på, om det kan betale sig eller ej.
I forbindelse med Hjemmestyrets overtagelse af ansvaret for disse værfter, så har man besluttet, at de opgaver, de skal køres så vidt muligt uden byrder for Landskassen.
Jeg må udtale, at når værfterne idag kører så rentabelt er baggrunden, at man også har formindsket personalet.
Men man må også klart udtale, at i takt med at der har været en meget stor nedgang af opgaverne til værfterne på grund af fiskeriets nedgang, så kan man ikke erstatte den fra dag til dag.
Oprettelse af nye opgaver vil ofte tage lang tid, og man må også sige, at drift af nye produkter skal køres rentabelt, det vil sige, at det skal kunne konkurrere med importerede varer.
I mit svarnotat kom jeg ind på forskellige ting. Man har lavet nogle undersøgelser. En del af undersøgelserne er ikke lykkedes.
Jeg mener at dette viser, at man ikke har siddet sagen overhørig, men som Emilie Lennert har ønsket, så bestræber værfterne sig til stadighed for at finde nogle andre opgaver.
Afslutningsvis skal jeg udtale, at i forbindelse med godkendelse af 5-årsstrategiplanen, så står det helt klart i strategiplanen at værfterne skal efterlyse andre produktionsopgaver og lave nogle undersøgelser.
Derfor skal jeg sige, at vi beklager, at man ikke kan rette op på forholdene fra dag til dag, men jeg mener også, at man bør give værfterne tid til at finde ud af, hvilke produkter, der kan køres rentabelt og hvilke undersøgelser man skal udføre omkring markedsforhold.
Mødeleder:
Og således er man færdig med fredagsforespørgslen.
Og inden vi går til næste dagsordenspunkt, så vil jeg byde den danske finansminister Mogens Lykketoft velkommen her til salen.
I forbindelse med Hjemmestyrets forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre, da er vi glade for at han kommer hertil og vil høre behandling af punktet.
Punktet sluttet.