|
Forespørgsel 1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Landstingsformand Bendt Frederiksen
Konrad Steenholdt, Atassut:
I henhold til en henvendelse, der er rettet til mig, vil jeg gerne have oplyst, hvilken holdning Landsstyret har til ansøgninger fra vore unge efter endt uddannelse.
Som bekendt annonceres de højere stillinger gennem aviserne. Blandt ansøgerne er også vore unge, som vi har betalt uddannelse for.
På grund af den store arbejdsløshed i Danmark og andre lande iøvrigt, er det meget vanskeligt at skaffe sig et job for de vedkommende.
Jeg har konstateret, at når vore unge efter endt uddannelse søger om ansættelse i virksomheder, bl.a. offentlig ejede, får afslag med den begrundelse, at de har for lidt erfaring.
Det er vigtigt med god erfaring, men så længe de unge ikke har haft mulighed for ansættelse uden for vort land på grund af den store arbejdsløshed, hvorledes får de så mulighed for at høste erfaring?.
Jeg har respekt for, at de unge har mulighed for at skaffe sig beskæftigelse uden for vort land, men for at problemet ikke skal blive større, bør der tages en principbeslutning herom.
De unge, der jo er opvokset i vort land, har godt kendskab til forholdene i Grønland, hvilket bør tages med i betragtninger.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
I landstingsmedlem Konrad Steenholdt´s forespørgsel gøres opmærksom på, at mange grønlandske unge, som har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, har vanskeligheder med at finde ansættelse i grønlandske virksomheder efter hjemkomsten.
I den anledning vil jeg indledningsvis anføre, at Landsstyret er opmærksom på problemet, og derfor har nedsat en tværdirektoral embedsmandsgruppe, som dels skal vurdere beskæftigelsesproblemernes omfang, karakter og årsager, og dels eventuelt foreslå løsninger til afhjælpning af problemet.
Dette udredningsarbejde vil blive færdiggjort i løbet af dette forår; konklusionerne og eventuelle løsningsforslag vil blive indarbejdet i den uddannelsespolitiske redegørelse, som Landsstyret agter at forelægge Landstinget, på den næste landstingssamling.
Da embedsmandsgruppens udredningsarbejde lige er startet, er vi desværre ikke i stand til at give en fyldestgørende redegørelse for problemet i indeværende Landstingssamling, og jeg må derfor nøjes med at give landstinget en kort baggrundsorientering om problemet.
I Grønland er der meget stor mangel på hjemmehørende arbejdskraft med en akademisk uddannelse, og dette har som bekendt medført, at disse ansættelsesområder i meget stor grad er besat med tilkaldt arbejdskraft.
Alligevel har KIIP fået tilbagemeldinger fra en lille håndfuld nyuddannede om, at der er problemer med at finde arbejde inden for det fag, man har uddannet sig.
For nuværende synes beskæftigelsesvanskelighederne begrænset til nogle få nyuddannede grønlandske ingeniører, og i betragtning af, at der på det seneste er blevet uddannet ca. 25 grønlandske akademikere årligt, kan problemet synes lille.
Med hensyn til årsagerne til dette "paradoksproblem" kan der på nuværende tidspunkt kun peges på indikationer. Blot kan det konstateres, at det drejer sig om en kombination af flere samvirkende årsager.
En faktor synes at være, som hr. Konrad Steenholdt selv nævner, at nogle grønlandske arbejdsgivere i ansættelsessituationen foretrækker ansøgere med flere års praktisk erhvervserfaring - hvilket i praksis vil sige tilkaldt arbejdskraft.
En anden faktor kan være det grønlandske arbejdsmarkeds lille størrelse, kombineret med opdelingen i henholdsvis tilkaldt og hjemmehørende arbejdskraft, forstået således, at den naturlige afgang af tilkaldt akademisk arbejdskraft ofte er mindre end tilgangen af nyuddannet hjemmehørende arbejdskraft.
Og endelig kan nævnes den nuværende økonomiske lavkonjunktur, som især har ramt bygge- og anlægssektoren hårdt.
Efter at have oplistet disse mulige forklaringer, må jeg dog understrege, at langt hovedparten af de nyuddannede grønlandske akademikere indtil nu har fået ansættelse inden for deres fag efter hjemkomsten - selvfølgelig fordi hjemmehørende nyuddannede akademikere har andre kvalifikationer, så som dobbeltsprogethed og lokalkendskab, som de fleste grønlandske arbejdsgivere heldigvis mener, kompenserer for deres eventuelt manglende praktiske erfaringer.
Når Landsstyret har igangsat et udredningsarbejde nu, er det derfor mere på grund af de langsigtede perspektiver med en relativt stor produktion af grønlandske akademikere. Således forventer Landsstyret, at der de kommende 2-3 år vil være følgende nyuddannede grønlændere: 18 ingeniører, 4 arkitekter, 25 med en højere handelsskoleuddannelse, 6 jurister, 11 samfundsøkonomer, samt enkelte andre.
Formålet med udredningsarbejdet er derfor at tage højde for sådanne eventuelle beskæftigelsesvanskeligheder, inden de rent faktisk opstår, således, at der fremover kan ske en glidende erstatning af tilkaldt akademisk arbejdskraft med hjemmehørende arbejdskraft.
I embedsmandsgruppens overvejelser vil derfor indgå løsningstiltag såsom etablering af "trainee-ordninger" eller "følordninger", bedre muligheder for, under studiet, at blive ansat i fagrelevante studenterjobs, større brug af åremålsansættelser på det grønlandske arbejdsmarked, større faglig kontakt mellem mulige grønlandske arbejdsgivere og ældre studerende osv.
Overordnet set har Landsstyret imidlertid den klare holdning, at eventuelle løsningstiltag skal være af "hjælp til selvhjælp" -typen. Landsstyret vil ikke anfægte den enkelte arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet, herunder også ansættelse af arbejdskraft, men må dog fastholde princippet om størst mulig udnyttelse af uddannet grønlandsk arbejdskraft. Det er Landsstyrets klare indstilling, at grønlandske akademikere skal kunne sikres beskæftigelse i Grønland idet samfundet jo har brug for dem.
Landsstyret ser frem til, på den næste samling, at kunne give Landstinget en mere præcis beskrivelse af hele problemfeltet, herunder evt. fremkomme med nogle konkrete løsningsforslag.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Lige et kort spørgsmål, som jeg vil kommentere.
I forbindelse med forespørgsel til Landsstyret vedrørende ansøgninger fra unge til stillinger i Grønland efter endt eksamen fra højere læreanstalter i Danmark samt henvisning til Landsstyrets svar, skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at der alligevel kommer for få ansøgere til stillinger uanset om en eksamen er taget i Danmark eller i Grønland.
På grundlag af dette skal vi fra Siumut fremkomme med vore bemærkninger til forespørgselen og svarnotatet, idet vi er enige med spørgeren landstingsmedlem Konrad Steenholdt i det punkt, at problemet idag ikke har større omfang, men at vi, af hensyn til fremtiden, før problemet bliver af større omfang, bør foretage en vurdering og indtage et standpunkt.
Vi har fra Siumut lagt mærke til, at Landsstyret følger med i problematikken, og at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra direktoraterne, der har det kommisorium at foretage en indgående analyse af de forskellige problemstillinger og omfanget af problematikken og fremkomme med forslag til løsning af problemerne.
Vi har i Siumut indtaget det standpunkt, at vi finder det naturligt, at arbejdsgruppen, der består af embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyres forskellige direktorater, som skal arbejde for at sikre at unge, der har eksamen fra højere læreanstalter, kan få en stilling i det offentlige og private erhvervsliv, har et tæt samarbejde med Kanukoka og arbejdsgivernes organisation som muligt.
I dette spørgsmål mener vi i Siumut samtidig, at det skal tilføjes, at vi skal være forsigtige med at få den opfattelse, at vi i vort samfund, fra fødsel til vort livs ende, skal forsørges af det offentlige, ved at der laves særordninger for os.
Folkeskolen og erhvervsuddannelserne bekostes af det offentlige.
Såfremt alle der fuldfører en erhvervsmæssig uddannelse skal sikres en stilling, så når vi til det punkt, at det grønlandske samfund kommer ud i en situation, hvor samfundet ikke længere indeholder et konkurrencemoment, som vil føre til, at unge der er i lære for at videreføre samfundet og for at føre deres liv ikke oplever fornøden konkurrence. Dette harmonerer ikke med vores tankegang indenfor Siumut.
Siumuts politik vedrørende erhvervsuddannelserne, som er klar og tydelig, er at unge grønlændere ikke skal have lettere vilkår under deres uddannelsesforløb i forhold til de unge i den øvrige verden, men at vi fortsat mener, at uddannelseskravene skal have udformning, som i den øvrige verden, idet vi grønlændere kun af denne vej sidestiller os med den øvrige verden.
Derfor vil vi ikke være med til at afskaffe de unges muligheder for at bruge og vise deres evner individuelt.
I tilfælde af, at det ikke er til at få en stilling i hjembyen eller i sin hjembygd efter en endt uddannelse, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke kan fås stillinger andre steder i vort land. Ved selv at foretage undersøgelser og henvendelser, er det som regel muligt at skaffe sig et arbejde, og i den første periode kan der være problemer af forskellig art, såsom bolig m.m., som kan løses i samarbejde med den nye arbejdsgiver.
Selvom man i første omgang ikke får den stilling man har ønsket sig, skal man ikke stoppe der og udråbe samfundet som værende negativt. Selvom man i første omgang ikke får den stilling, man har ønsket sig, skal man ikke se ned på en midlertidig stilling, idet den udmærket kan bruges til at gøre sig mere egnet til en anden kommende stilling.
Når vi har sagt dette, skal vi i samme åndedrag give udtryk for, at vi er enige med landsstyremedlemmet for erhvervsuddannelsernes svarnotat, hvor det fremgår, at vi har brug for alle uddannede grønlændere i vort samfund.
Eet af de forhold, som vi kan være med til at præge, er ansættelserne i Hjemmestyret og i de kommunale administrationer til åremålsansættelser, idet man ad den vej kan opnå en kontinuerlig fornyelse af personalet, og at vi ad den vej og ad åre på en smidig måde kan skabe mulighed for at udskifte tilkaldt arbejdskraft med uddannede grønlændere.
Vi finder i Siumut dette standpunkt meget væsentligt, idet vi finder, at vi gradvis bør gå bort fra ordningen med de såkaldte livsstillinger og i højere grad bruge rotation i stillingerne. Vi mener, at vi ad denne vej kan sikre at højne effektiviteten i stillingerne og forbedre servicestandarten.
Med disse bemærkninger er vi derfor enige med Landsstyret, om at der på nuværende tidspunkt ikke tages et standpunkt, og at vi i Siumut afventer, at embedsmandsgruppen fremkommer med forslag under forårssamlingen.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg skal først lige udtale, at jeg ikke har fremsat dette som forespørgselsdebat, men det er dejligt, at man har givet mulighed for at debattere det, selv om det er en forespørgsel, og jeg har forstået, at man skal forstå det på den måde, at man er interesseret i indholdet af forespørgselsdebatten, og det takker jeg for.
Set under eet vil vi udtale fra Atassut, at vi har sagt, at vi har bedt om, at det bliver taget op nu, selvom man i forbindelse med maj samlingen vil fremkomme med det under redegørelse om uddannelser. Jeg mener, at debatten nu må være en opvarmning nu til næste forårssamling, ud fra de grunde jeg har fremført her i forespørgslen.
Her har jeg mest skelet til de unge, som har opnået uddannelse, og som gerne vil ansøge om ansættelse i Grønland. Det drejer sig om akademikere, der har været under et langt uddannelsesforløb, men alle politikerne er enige om, at de efterhånden skal overtage de højere stillinger her i Grønland.
Jeg er glad for som forespørger, at man her giver mulighed for, at man kan debattere det her, så man kan tage et standpunkt inden problemerne bliver for store.
Til trods herfor har jeg forstået, at man har nedsat en tværdirektoral embedsmandsgruppe, som skal undersøge forskellige problemer.
Denne gruppe er nu igang med sit arbejde, her vil jeg ønske, at de i deres vurdering medtager de brancheskoleelever, som er under uddannelse i Grønland, når man møder dem på vejen, så hører man altid, at de efter endt uddannelse har fundet ud af, at de har uddannet sig til arbejdsløshed.
Det vil sige, at de ikke kan bruge deres uddannelse, og må søge andre jobs, som de ikke er uddannet til.
Jeg mener også dette område er een af de ting, man skal vurdere.
I forbindelse med Familieåret, har vi under debatten fra Atassut sagt, at arbejdsløshed kan ramme alle, uanset hvor vi befinder os, altså vi har bestræbelser på at finde nye arbejdspladser, men i forbindelse med Familieåret, må man også vurdere, at der altid vil være personer, som ikke har arbejde og at de under deres arbejdsløshedstid må finde indhold i deres liv.
Med dette har vi også sagt, at den her debat er en opvarmning til den endelige debat på anden forårssamling, og derfor takker jeg for, at man har godkendt, at jeg kan fremkomme med den her forespørgsel.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal lige sige undskyld, at vi ikke har fået det på skrift, det er sådan, at vi kun har 2 eller 3 minutter i forbindelse med forespørgselen.
Det der blev sagt fra partierne og fra forespørgeren og Landsstyrets svarnotat hertil, det tager vi i Inuit Ataqatigiit til efterretning og selvfølgelig er vi interesserede i, at vi kommer tilbage til sagen senere.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat har støttet bedre vilkår for unge under uddannelse i takt med at kravene blev strammet for unge under uddannelse, derfor støtter partiet ligeledes bedre muligheder for dem efter uddannelsen og støtter tiltag desangående.
Akulliit Partiiat konstaterer at problemet er tacklet i forvejen i form af nedsættelse af en tværdirektoral embedsmandsgruppe, der skal vurdere: Beskæftigelsesproblemernes omfang, karakter og årsager, og løsning til afhjælpning af problenet som sidste punkt.
Dette vil blive indarbejdet i den uddannelsespolitiske redegørelse, der forelægges på næste samling. Det tager vi til efterretning.
Baggrundsorientering om problemet tager vi til efterretning og er spændt på den uddannelsespolitiske redegørelse, der er lovet til næste samling. Vi vil diskutere problemet derudfra.
Akulliit Partiiat støtter, at man tager problemerne på forhånd, således at det formål, at man tackler problemerne, før der opstår arbejdsløshed, især hvad angår højere uddannet personale, og at man i takt dermed udskifter tilkaldt arbejde, det er vi meget enige i.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Konrad Steenholdts forespørgsel er af alvorlig karakter, idet forholdene netop i disse år er blevet forværret, og det er det spørgsmålet drejer sig om.
Landsstyrets svarnotat er nøje overvejet, og det viser, at man har forståelse for det fremlagte spørgsmål, det er jeg glad for.
I svarnotat står, at Landsstyret er vidende om problemet, hvorfor man har nedsat en tværdirektoral embedsmandsgruppe.
Vi afventer embedsmandsgruppens resultater med arbejdet med spænding, og håber at efter forespørgselen vil disse problemer være faldende fremover.
Dette spørgsmål vedrører ikke kun uddannede, der har taget deres uddannelse i udlandet, Danmark, men det vedrører også dem, der har taget deres uddannelse i Grønland.
Der er mange forskellige uddannede personer, der står uden arbejde idag, selvom de i forbindelse med deres uddannelse havde håbet på at kunne få arbejde efter endt uddannelse.
For ikke så lang tid siden, i forbindelse med drøftelserne i Grønland, kom man ind på, at man er i tvivl om, at uddannede piloter ikke vil kunne finde arbejde i Grønland, hvorfor man har villet nedskære antallet af piloter i Grønland, men til min glæde, blev der svaret i forbindelse hermed, at alle piloter vil have et arbejde, fordi man har ordnet det således, at ved naturlig afgang ville disse grønlandske piloter blive ansat.
Jeg mener, at det vil være egnet for andre arbejdspladser, at gøre det samme tiltag. Det er vigtigt, at man har erfaring i arbejdet, men hvis vi fortsat tager det udgangspunkt, vil vi tabe mange, for at få erfaring med arbejdet, skal man jo starte forfra, og det må man være åben overfor også her i Grønland. Derfor håber jeg bare, at embedsmandsgruppen fortsat vil arbejde godt og grundigt.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning.
Jeg skal oplyse overfor Landstinget, at vi fra Landsstyreområdet har rettet henvendelse til de offentlige arbejdspladser og har fået 2 svar, men arbejdet pågår stadig.
Vi kan samarbejde med de forskellige, der er under uddannelse i Danmark, sådan at vi kan samarbejde med, før de komme til Grønland.
Jeg skal oplyse, at vi ud over sikring af arbejde for dem, der har uddannet sig i Danmark på højere uddannelser, også særskilt medtager de andre uddannede i Grønland. Og Nikolaj Heinrich nævnte piloterne, vi ved i Landsstyret, at der stadigvæk er problemer, på det punkt, måske ved Nikolaj Heinrich mere, end jeg ved i denne her forbindelse, men altså vi har forbindelse med Grønlandsfly A/S under møder og i forbindelse med skriftlige henvendelser, og vi håber, at vi på den måde kan forberede noget, før problemerne bliver alt for store.
Vi håber, vi også kan køre dette her på andre områder.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Således er debatten af Forespørgsel 1 forbi, og vores åbne møde er slut hermed. Vi går over til det lukkede møde.
Punktet sluttet.