|
Forespørgsel til Landsstyret om forsyningsproblemerne i Sydgrønland |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Peter Ostermann, Atassut:
Jeg har følgende fredagsforespørgsel. Hvad vil man gøre for at løse problemerne omkring vareforsyningen i den sydligere del af Grønland?
På grund af forskellige problemer, bl.a. storisen, har vareforsyningen i den sydligere del af landet i de sidste måneder været problematisk, og da KNI har planer om at lukke hovedlagrene i Narsaq og Nanortalik kan man frygte, at vareforsyningen vil give yderligere problemer.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt handel og industri:
Landstingsmedlem Peter Ostermann har forespurgt om, hvad man vil gøre for at løse problemerne med vareforsyningen i den sydligere del af Grønland.
Vi har forhørt os hos KNI, idet det er KNI, der har ansvaret for vareforsyningen.
Jeg kan oplyse, at i forbindelse med indkøringen af nye EDB-systemer hos såvel KNI som Dagrofa, var KNI-Service for ca. 6 uger siden ramt af ordresvigt som følge af fejl i leverandørens EDB-system, og dette har medført problemer i den sydligere del af Grønland. Fejlen blev dog udbedret på den måde, at KNI-Service overførte varer fra andre hovedlagre, bl.a. Nuuk og minimerede derved ulemperne i Sydgrønland. I et vist omfang gennemførte KNI-Service beflyvning af bygder, der var blevet ramt, idet selskabet i hovedsagen indfløj de vigtigste friskvarer.
Den aktuelle situation i Sydgrønland som følge af storisen har givet visse problemer, men også her gennemføres bygdebeflyvning for at minimere varemanglen.
Det er KNI-Service's opfattelse, at vareforsyningen til trods for problemer med storisen er tilfredsstillende, men alligevel følger KNI-Service situationen dag for dag og gennemfører nødvendige tiltag i det omfang, det viser sig nødvendigt.
For så vidt angår lukning af hovedlagre, er der tale om nedlukning i Nanortalik, Narsaq og Paamiut, forventeligt i 1. kvartal i 1995. Og for at undgå forringelser i vareforsyningen vil KNI til den tid sikre sig, at der er reservelagre i et omfang, der fuldt ud kan dække behovet, også selvom storisen måtte vanskeliggøre eller helt umuliggøre besejling i en periode.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at storisen år for år skaber problemer, som de handelsforvaltere kan imødegå på en eller anden måde. Det er derfor ikke KNI Details opfattelse, at nedlukning af hovedlagre vil reducere servicen eller forøge risikoen for varemangler.
Peter Ostermann, Atassut:
Selvfølgelig kan jeg som forespørger blot glæde mig over, at de vanskeligheder og problemer der har været i de senere måneder søges løst, men det er ikke det jeg er ude efter i min forespørgsel.
Som svar blev det nævnt, at man årligt har tilbagevendende problemer med storisen, men hvorfor med hensyn til handelsforvaltere i bygderne og i byerne, hvor de ikke har nogen lagre, at man ovenfra kræver for dem, at I skal have nogle varer, der nemt kan udgå og derfor den, der blev nævnt, det harmonerer ikke med det der blev nævnt i svarnotatet fra KNI-Service, at vareforsyningen vil blive lettet i og med, at man lukker hovedlagrene.
Det kan ikke være tilfældet og som et eksempel, så er der mange materialer, man mangler til vedligeholdelse af huse i bygderne og de skal først selv bestille og købe disse i andre byer, fordi de ikke har sådan noget materiale i bygderne. Forholdene er sådan og derfor mener jeg, at f.eks. også fiskeredskaber, at reserver i bygderne, det må man også sige, det er helt katastrofalt. Derfor må jeg stærkt overfor landstinget indstille, at der rettes henvendelse til KNI Detail og KNI-Service, fordi vi ved allesammen, at grunden til at man ikke vil have store hovedlagre, det er for at minimere driftsomkostningerne, men det man har sagt til bygderne er, at man skal have nogen varer, der nemt kan udgå. Dette har medført at KNI-Service's små togtefartøjer sejler meget hurtigere.
Tidligere var det en gang ugentligt, nu sejler de flere gange, og fordi de har krævet, at man skal have nogen varer, der skal udgå, derfor vil jeg gerne spørge overfor landstinget, at man retter en henvendelse, måske til KNI Holding, om at få løst disse problemer.
Mødeleder:
Og forinden landsstyremedlemmet kommer med en redegørelse, skal jeg endnu en gang gøre opmærksom på, at i henhold til ? 42 kan man ikke tage nogen beslutning eller skabe en debat, og derfor vil jeg gerne anmode om, at hvis landstingsmedlemmerne ikke er tilfredse med deres svar, at de på et senere tidspunkt kan forfølge dette. Landsstyremedlemmet for handel og industri.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt handel og industri:
Jeg er også blevet orienteret om, at man internt i KNI har lavet nogen ordninger, sådan man får oprettet forbrugerråd med tilknytning til KNI, og disse regionalråd har man iværksat i forskellige regioner, hvor opstarten har kørt meget langsomt i Sydgrønland. Derfor må jeg opfordre at de sydgrønlandske kommuner og andre områder får oprettet KNI's regionalråd, og at man har en medarbejderrepræsentant, så man derved kan sikre forbedring af servicen af regionen.
Til slut må jeg lige udtale, at selvfølgelig skaber omstruktureringer vanskeligheder og at man ud fra erfaringerne må håbe at forholdene forbedres. Selvfølgelig følger vi med fra landsstyret, også på baggrund af, at vi har nogle direktører for KNI og til det skal jeg udtale, at vi følger med i spørgsmålet omkring det der er blevet sagt fra forespørgeren.
Peter Ostermann, Atassut:
Jeg foreslog ikke noget om, at der skal tages en beslutning. Jeg vil anmode landsstyremedlemmet, der kom med svar, om at lave noget omkring med en henvendelse til KNI, og jeg er glad for, at han tager vel imod min henvendelse.
Mødeleder:
Vi går videre til den tredje fredagsforespørgsel. Pavia Nielsen.
Punktet sluttet.