Fredag den 9. juni
1995.
Jeg har stillet
forespørgsel om Landstings- og Landsstyreformanden.
Selv jeg ved at ærede
landsstyreformanden og landstingsformand begge har fri boliger i henhold til
Landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 vil jeg med interesse forespørger
hvilke grunde, der lægges dertil. For det er kendt, at jeg har fået henvendelse
fra nogle af vælgerne, og det er interessant, at dette bliver besvaret. Og jeg
har også forespurgt om den danske stat også fritager Folketingsformanden og
Statsministeren for deres husleje. Tak.
Knud Sørensen, Landstingets
formand.
Du har til indeværende
samling stillet spørgsmål vedr. ovenstående. Formandsskabet ønsker at besvare
dine spørgsmål sålydende: Landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag
m.v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere
medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v. '6 stk. 5 har følgende
ordlyd: Landstingsformanden og Landsstyreformanden har fri bolig. For de
øvrige landsstyremedlemmer stillet bolig til rådighed for hvilken, der betales
husleje efter de almindelige regler.
Af bemærkningerne
til Landstingsloven ses at dette er en konsekvens af at disse 2 personer ikke
har fri boligvalg, men skal bo i de 2 huse, der er udpeget til bolig for h.h.v.
Landstings- og Landsstyreformanden.
For så vidt angår Folketingsformanden
oplyser Folketingets ledelsessekretariat, at denne ikke har fri bolig.
Folketingets formand og de øvrige præcidiemedlemmer har en lejlighed stillet
til rådighed på Christiansborg for hvilken, der betales skat efter for
tjenesteboliger gældende regler.
Statsministeriet
oplyser, at ejendommen Marienborg er stillet til rådighed for Statsministeren.
Samtidig oplystes det Marienborg i årtider alene har været anvendt til
repræsentative formål.
Anthon Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet.
Jeg siger tak, så
vil jeg efter at have sagt tak gå videre til min anden forespørgsel.
Jeg har fra en af
vælgerne modtaget nedenstående forespørgsel og har lovet vedkommende, at jeg
vil bringe spørgsmålet til besvarelse her i salen.
Brevet lyder
således. Citat: AJeg forespørger skriftligt, idet jeg gerne vil vide noget om
forholdet mellem turismen og grønlænderne, hvorfor jeg ud fra de faktiske
forhold vil fremkomme med følgende spørgsmål:
For at turismen kan
blive til et af grønlændernes levebrød, bevilgede i et bestemt beløb dertil,
men hvordan har I tænkt jer at grønlænderne skal placeres i denne sammenhæng,
for i dag kan vi tydeligt se, at de midler, der ellers skulle løbe rundt her i vort
land, bliver udført af landet som gaver. Disse midler er ellers tænkt til at
blive af grønlændere, der gerne vil arbejde med turismeerhvervet. Jeg har af
Nuna Bank fået stukket denne bemærkning: ADu kan da ikke forsøge at
udkonkurrere de danskere, der allerede driver turisme!@
Og det er så brevet
og jeg ved, hvem underskriveren er. Når jeg interesseret og motiveret henvender
mig, får jeg sådanne svar som begrundelse anførtes, at jeg kender vort land så
udmærket, så vil jeg jo langsomt, men sikkert kunne udkonkurrere danskerne,
idet jeg som fartøjsfører i 24 år har lært vort land grundigt at kende. Jeg har
henvendt mig til adskillige mennesker, der har med turismen at gøre, men ingen
af dem har penge. Men jeg håber, at disse midler vil blive til gavn for
grønlænderne, idet en nævner grønlænderne gang efter gang ved omtalen af
turismen. Og derfor mener jeg, at I nu må overveje at definere, hvem I forstår
ved grønlændere@, citat slut. Og jeg vil gerne anmode, at det bliver besvaret.
Knud Sørensen, mødeleder:
Når formanden rejser
sig op, så betyder det, så er taletiden slut. Og så er det Landsstyremedlemmet
for Erhverv, Trafik og Forsyning, Peter Grønvold Samuelsen.
Peter Grønvold
Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Spørgsmålet, der
stilles af Anthon Frederiksen: du har til fredagsforespørgslen forespurgt om
muligheden for hjemmehørendes deltagelse i turismeudviklingen.
Greenland Tourism A/S
arbejder målrettet for at engagere den grønlandske befolkning i
turismeerhvervet. Dette sker bl.a. ved i etableringen af en række regionale
turismeselskaber med såvel offentlige som private investorer. Formålet med
disse selskaber er netop at opbygge de lokale regionale modtageapparat, der er
etableret selskaber i Sydgrønland, Nuuk og Sisimiut, samtidig er der planlagt
etablering af regionale turismeselskaber i Kangerlussuaq og Diskobugten til
efteråret, mens der for Østkysten foreløbigt er iværksat et udredningsarbejde
for en fremtidig model for Østgrønland.
Greenland Tourism er
desuden taget initiativ til opbygning af en såkaldt outfitter-autorisation.
Dette er et for (.?.) en lang række små selvstændige, f.eks. bådudlejere, hytteudlejere
etc. For at opnå denne autorisation skal man først deltage ved et obligatorisk
iværksætterkursus, hvor det indtil videre har været 70 ansøgere og hvor de
første 10 outfittere er udnævnt.
Derudover er der i
samarbejde med Turismeerhververnes Uddannelsesudvalg TAKUSS= og Niuernermik
Ilinniarfik i Qaqortoq iværksat service- og videreuddannelsestiltag for
turisterhvervet.
Afslutningsvis skal
jeg orientere om, at Landsstyret har taget initiativ til nedsættelse af en
såkaldt strategigruppe, der har fået til opgave at udarbejde en redegørelse,
der vil blive forelagt på Landstingets efterårssamling. Denne redegørelse skal
bl.a. indeholde forslag til en langsigtet turismepolitik, forslag til en
finansieringsordning inden for turismebranchen, forslag til større lokal
forankring i turisterhvervet m.v.
Knud Sørensen, mødeleder:
Anthon Frederiksen
for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Tak for besvarelsen,
men jeg vil også med interesse gerne vide det, der blev nævnt at et i det
såkaldte outfitterautorisation, der er der 10, der har fået autorisation, så
vil jeg gerne vide, hvor mange grønlændere ud af disse 10, og det vil være
interessant at få at vide, hvor mange af disse er grønlændere eller
hjemmehørende.
Knud Sørensen, mødeleder:
Således er
fredagsforespørgslen færdigbehandlet. Det samme er landstingsmødet for i dag
også færdigt, og således er den første ordinære samling også færdig.
Kære
landstingsmedlemmer, landsstyremedlemmer: Jeg vil gerne sige tak til jer, at i
denne periode og i disse dage, der er gået, at vi har kunnet haft et godt
samarbejde og for selvfølgelig, der er forskellige problemer, det har vi stødt
imod og man må også nok også udtale, at når vi skal til at overvinde vore
problemer, at det har været vanskeligt få den overvundet, at en god dialog og
god forhandling og partiernes gode samarbejde indbyrdes og til baggrund deraf,
så har vi kunnet fået løst problemerne. De opgaver og sager, vi gennemfører,
det er vi ikke altid enig om, men på baggrund af en flertalsparlamentarisme
bliver det jo taget beslutning om.
Og sådan en ordning,
det er for det grønlandske samfund og for alle borgerne i vort meget langstrakte
land. Det sker ved udstedelse af lov- og forordningsforslag til gavn for det
bedste.
Selvfølgelig bliver
det ikke lykket det hele. På et senere tidspunkt kan man bl.a. komme til at
finde ud ad, om man nu har taget en korrekt eller ikke korrekt beslutning. Men
de beslutninger, vi plejer at tage, det er noget, vi tager ud fra vores egen
samvittighed og ud fra vores overbevisning om, at vi har det korrekte
overbevisning og baggrund af at ville tjene for samfundets bedste.
Jeg har altid været
glad, når der er nogen tvistigheder og det er så demokratiets eneste rigtige
formål at man ved tvistigheder og skænderier at man til sidst tager en
beslutning ud fra flertallet, og det er sådan man styrer landet, selvom det kan
gøre ondt for mindretallet.
Derfor denne samling, jeg
mener at vi allesammen har fået et godt udbytte af det. Vi har jo også så mange
nye ansigter, ligesom vi i formandskabet er helt nye og derfor kan møde nogen
problemer i vort arbejde. Vel til trods herfor mener jeg, at vi har overvundet
vore problemer og at vi til efterårssamlingen kan udføre et endnu bedre og til
bedre tilfredshed, som jeg mener har været tilfældet i dag og får lyst lavet
nogen løsningstiltag. Og nu skal I tage rejse dem, der ikke bor her i Nuuk. Vi,
som bor i Nuuk, vil blive her og det kan heller ikke undlades at nævne, at den
21. Juni, vi er på vej mod denne dato, hvor vi plejer at have fejret
nationaldagen. Denne dag plejer vore forfædre at fejre i højtidelighed og
starter deres forberedelser til vinteren og så afholder festligholdelsen af
denne dag med glæde, og dermed også festliggjort på kysten, når denne dag
oprinder. Så vil vi fra landstingets side med hensyn til alle vore medborgere
langs kysten, som (.?.) festlighed, det vil vi ligesom være tilstede sammen med
dem og derfor på denne dag, da samtlige landstingets medlemmer ikke kan komme
med lykønskningshilsen allesammen, så vil jeg gerne dem lykønskning allerede
nu. Og vi skal heller ikke glemme, at ferie og lignende uddannelser og andre
forrådssamlinger til vinteren, vi skal til at gå i gang med disse, vi ønsker os
allesammen held og lykke. Lad os håbe, at I afholder en god ferie og en sommer
i alle de grønlandske samfund. Tak til allesammen!