Fredag den 9. juni 1995.

Fredagsforespørgsel

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

 

 

 

Jeg har stillet forespørgsel om Landstings- og Landsstyreformanden.

 

 

 

Selv jeg ved at ærede landsstyreformanden og landstingsformand begge har fri boliger i henhold til Landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 vil jeg med interesse forespørger hvilke grunde, der lægges dertil. For det er kendt, at jeg har fået henvendelse fra nogle af vælgerne, og det er interessant, at dette bliver besvaret. Og jeg har også forespurgt om den danske stat også fritager Folketingsformanden og Statsministeren for deres husleje. Tak.

 

 

 

Knud Sørensen, Landstingets formand.

 

 

 


Du har til indeværende samling stillet spørgsmål vedr. ovenstående. Formandsskabet ønsker at besvare dine spørgsmål sålydende: Landstings­lov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstin­get, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v. '6 stk. 5 har følgende ordlyd: Landstingsfor­manden og Landsstyreformanden har fri bolig. For de øvrige landsstyremed­lemmer stillet bolig til rådighed for hvilken, der betales husleje efter de almindelige regler.

 

 

 

Af bemærkningerne til Landstingsloven ses at dette er en konsekvens af at disse 2 personer ikke har fri boligvalg, men skal bo i de 2 huse, der er udpeget til bolig for h.h.v. Landstings- og Landsstyreformanden.

 

 

 

For så vidt angår Folketingsformanden oplyser Folketingets ledelsessekre­tariat, at denne ikke har fri bolig. Folketingets formand og de øvrige præcidiemedlemmer har en lejlighed stillet til rådighed på Christiansborg for hvilken, der betales skat efter for tjenesteboliger gældende regler.

 

 

 

Statsministeriet oplyser, at ejendommen Marienborg er stillet til rådighed for Statsministeren. Samtidig oplystes det Marienborg i årtider alene har været anvendt til repræsentative formål.

 

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

 

 

 

Jeg siger tak, så vil jeg efter at have sagt tak gå videre til min anden forespørgsel.

 

 

 

Jeg har fra en af vælgerne modtaget nedenstående forespørgsel og har lovet vedkommende, at jeg vil bringe spørgsmålet til besvarelse her i salen.


 

 

 

Brevet lyder således. Citat: AJeg forespørger skriftligt, idet jeg gerne vil vide noget om forholdet mellem turismen og grønlænderne, hvorfor jeg ud fra de faktiske forhold vil fremkomme med følgende spørgsmål:

 

 

 

For at turismen kan blive til et af grønlændernes levebrød, bevilgede i et bestemt beløb dertil, men hvordan har I tænkt jer at grønlænderne skal placeres i denne sammenhæng, for i dag kan vi tydeligt se, at de midler, der ellers skulle løbe rundt her i vort land, bliver udført af landet som gaver. Disse midler er ellers tænkt til at blive af grønlændere, der gerne vil arbejde med turismeerhvervet. Jeg har af Nuna Bank fået stukket denne bemærk­ning: ADu kan da ikke forsøge at udkonkurrere de danskere, der allerede driver turisme!@

 

 

 

Og det er så brevet og jeg ved, hvem underskriveren er. Når jeg interesseret og motiveret henvender mig, får jeg sådanne svar som begrundelse anførtes, at jeg kender vort land så udmærket, så vil jeg jo langsomt, men sikkert kunne udkonkurrere danskerne, idet jeg som fartøjsfører i 24 år har lært vort land grundigt at kende. Jeg har henvendt mig til adskillige mennesker, der har med turismen at gøre, men ingen af dem har penge. Men jeg håber, at disse midler vil blive til gavn for grønlænderne, idet en nævner grønlænder­ne gang efter gang ved omtalen af turismen. Og derfor mener jeg, at I nu må overveje at definere, hvem I forstår ved grønlændere@, citat slut. Og jeg vil gerne anmode, at det bliver besvaret.

 

 

 


Knud Sørensen, mødeleder:

 

 

 

Når formanden rejser sig op, så betyder det, så er taletiden slut. Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning, Peter Grønvold Samuelsen.

 

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning:

 

 

Spørgsmålet, der stilles af Anthon Frederiksen: du har til fredagsforespørg­slen forespurgt om muligheden for hjemmehørendes deltagelse i turismeud­viklingen.

 

 

 

Greenland Tourism A/S arbejder målrettet for at engagere den grønlandske befolkning i turismeerhvervet. Dette sker bl.a. ved i etableringen af en række regionale turismeselskaber med såvel offentlige som private investorer. Formålet med disse selskaber er netop at opbygge de lokale regionale modtageapparat, der er etableret selskaber i Sydgrønland, Nuuk og Sisimiut, samtidig er der planlagt etablering af regionale turismeselskaber i Kanger­lussuaq og Diskobugten til efteråret, mens der for Østkysten foreløbigt er iværksat et udredningsarbejde for en fremtidig model for Østgrønland.

 

 

 


Greenland Tourism er desuden taget initiativ til opbygning af en såkaldt outfitter-autorisation. Dette er et for (.?.) en lang række små selvstændige, f.eks. bådudlejere, hytteudlejere etc. For at opnå denne autorisation skal man først deltage ved et obligatorisk iværksætterkursus, hvor det indtil videre har været 70 ansøgere og hvor de første 10 outfittere er udnævnt.

 

 

 

Derudover er der i samarbejde med Turismeerhververnes Uddannelsesud­valg TAKUSS= og Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq iværksat service- og videreuddannelsestiltag for turisterhvervet.

 

 

 

Afslutningsvis skal jeg orientere om, at Landsstyret har taget initiativ til nedsættelse af en såkaldt strategigruppe, der har fået til opgave at udarbejde en redegørelse, der vil blive forelagt på Landstingets efterårssam­ling. Denne redegørelse skal bl.a. indeholde forslag til en langsigtet turismepolitik, forslag til en finansieringsordning inden for turismebranchen, forslag til større lokal forankring i turisterhvervet m.v.

 

 

 

Knud Sørensen, mødeleder:

 

 

Anthon Frederiksen for en kort bemærkning.

 

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

 

Tak for besvarelsen, men jeg vil også med interesse gerne vide det, der blev nævnt at et i det såkaldte outfitterautorisation, der er der 10, der har fået autorisation, så vil jeg gerne vide, hvor mange grønlændere ud af disse 10, og det vil være interessant at få at vide, hvor mange af disse er grønlændere eller hjemmehørende.


 

 

 

Knud Sørensen, mødeleder:

 

 

Således er fredagsforespørgslen færdigbehandlet. Det samme er landstings­mødet for i dag også færdigt, og således er den første ordinære samling også færdig.

 

 

 

Kære landstingsmedlemmer, landsstyremedlemmer: Jeg vil gerne sige tak til jer, at i denne periode og i disse dage, der er gået, at vi har kunnet haft et godt samarbejde og for selvfølgelig, der er forskellige problemer, det har vi stødt imod og man må også nok også udtale, at når vi skal til at overvinde vore problemer, at det har været vanskeligt få den overvundet, at en god dialog og god forhandling og partiernes gode samarbejde indbyrdes og til baggrund deraf, så har vi kunnet fået løst problemerne. De opgaver og sager, vi gennemfører, det er vi ikke altid enig om, men på baggrund af en flertalsparlamentarisme bliver det jo taget beslutning om.

 

 

Og sådan en ordning, det er for det grønlandske samfund og for alle borgerne i vort meget langstrakte land. Det sker ved udstedelse af lov- og forordningsforslag til gavn for det bedste.

 

 

 


Selvfølgelig bliver det ikke lykket det hele. På et senere tidspunkt kan man bl.a. komme til at finde ud ad, om man nu har taget en korrekt eller ikke korrekt beslutning. Men de beslutninger, vi plejer at tage, det er noget, vi tager ud fra vores egen samvittighed og ud fra vores overbevisning om, at vi har det korrekte overbevisning og baggrund af at ville tjene for samfundets bedste.

 

Jeg har altid været glad, når der er nogen tvistigheder og det er så demokratiets eneste rigtige formål at man ved tvistigheder og skænderier at man til sidst tager en beslutning ud fra flertallet, og det er sådan man styrer landet, selvom det kan gøre ondt for mindretallet.

 

Derfor denne samling, jeg mener at vi allesammen har fået et godt udbytte af det. Vi har jo også så mange nye ansigter, ligesom vi i formandskabet er helt nye og derfor kan møde nogen problemer i vort arbejde. Vel til trods herfor mener jeg, at vi har overvundet vore problemer og at vi til efterårssam­lingen kan udføre et endnu bedre og til bedre tilfredshed, som jeg mener har været tilfældet i dag og får lyst lavet nogen løsningstiltag. Og nu skal I tage rejse dem, der ikke bor her i Nuuk. Vi, som bor i Nuuk, vil blive her og det kan heller ikke undlades at nævne, at den 21. Juni, vi er på vej mod denne dato, hvor vi plejer at have fejret nationaldagen. Denne dag plejer vore forfædre at fejre i højtidelighed og starter deres forberedelser til vinteren og så afholder festligholdelsen af denne dag med glæde, og dermed også festliggjort på kysten, når denne dag oprinder. Så vil vi fra landstingets side med hensyn til alle vore medborgere langs kysten, som (.?.) festlighed, det vil vi ligesom være tilstede sammen med dem og derfor på denne dag, da samtlige landstingets medlemmer ikke kan komme med lykønskningshilsen allesammen, så vil jeg gerne dem lykønskning allerede nu. Og vi skal heller ikke glemme, at ferie og lignende uddannelser og andre forrådssamlinger til vinteren, vi skal til at gå i gang med disse, vi ønsker os allesammen held og lykke. Lad os håbe, at I afholder en god ferie og en sommer i alle de grønlandske samfund. Tak til allesammen!