|
FREDAGSFORESPØRGSLER |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 19. april 1996 kl. 17.49
FREDAGSFORESPØRGSLER:
Mødeleder: Ruth Heilmann.
1. Forespørgsel:
Hans Enoksen, Siumut:
Som forslagsstiller til Landstinget vil jeg hermed fremkomme med forslag, om at spredning af konsulentformidlingen KIS til kysten vil blive foretaget, men min forespørgsel begrunder, jeg er med på, at fiskerne ude på kysten gerne vil have nærmere besked om, hvornår der skal fortages en spredning af KIS ud til kysten , for den beslutning bliver taget under landstingssamlingen i efteråret.
Vi vil selvfølgelig sprede udflytningen først kan tages efter planlægning af dette. Alene er det ønsket, at vi ved, hvornår denne nye organisering vil blive realiseret, for i disse år, hvor fiskerne har det hårdt økonomisk og fiskerne har stærkt brug for rådgivning om snarlig nødvendige hjælp i rådgivningen.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Som svar på hr. landstingsmedlem Hans Enoksens forespørgsel, kan jeg indledningsvis oplyse, at spørgsmålet om konsulentformidlingens organisation og opgaver har været sendt til høring blandt fiskeriets organisationer og andre relevante parter. Der er indkommet forslag til en udvidelse af de typeopgaver, som konsulentformidlingen skal varetage i forhold til opgaverne i dag.
De fremkomne ønsker rækker udover de bevillingsmæssige rammer, der indenfor mit landsstyreområde afsat til området. Derfor skal der foretages en prioritering af de opgaver, som organisationen skal løse fremover.
På baggrund af høringssvarene udarbejdes der en ny beskrivelse af den fremtidige organisation og organisationsbeskrivelsen sendes umiddelbart efter denne landstingssamlings afslutning til en afsluttende høring inden der tages endelig stillingtagen. På den endelige organisationsbeskrivelse efter høringsrunden er vedtaget, igangsættes de praktiske forhold omkring udflytningen.
Ruth Heilmann, mødeleder:
Da man er tilfreds med bevarelsen er den næste Jonathan Motzfeldt.
----------------
Fredag den 19. April 1996 kl. 17.52
2.
Forespørgsel:
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Jeg vil gerne spørge om saltfisk.
Vi har snart i flere år her i talerstolen hørt om og fået forklaret fra det forrige landsstyre, at der er undersøgelser omkring afsætningsmulighederne for sælspæk. Der er nævnt flere muligheder for udnyttelse af sælspækken bl.a. indenfor medicinalindustrien, hundefoderproduktionen med videre, kort sagt hvor bliver sælspækken af i det politiske administrative apparat, men jeg har spurgt om, hvor langt man er nået.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg skal forkorte svaret og jeg skal også udtale, at jeg har modtaget hele svaret på skrift fra forspørgeren.
Udnyttelse af sælspæk har i en årrække været genstand for en diskussion både i landstinget og i de berørte direktorater. Baggrunden er såvel muligheden for en økonomisk indtjening som bedre udnyttelse af landets naturlige ressourcer. Stærkest forarbejdet omkring sælspæk, er som følger, projekt Orsoq, som i december 1994 blev overdraget til Sulisa A/S og har siden gennemgået grundige analyser. Disse analyser har påvist, at en produktion af sælolie alene ikke er økonomisk bæredygtigt. Imidlertid ser man i Sulisa A/S stadig gode muligheder i udmøntelse af sælspæk, såfremt dette sker i sammenhæng med produktion af andre dele af sælen. I den forbindelse er en række muligheder undersøgt og man har haft tæt kontakt til såvel direktoratet som relevante virksomheder.
Det videre arbejde omkring projekt Orsoq afhænger primært af to faktorer, for det første skal der skabes kontakt til en egnet virksomhed, der vil være i stand til at påbegynde en egentlig prøveproduktion og for det andet skal der tilvejebringes økonomiske midler til videre undersøgelser.
Afslutningsvis skal jeg oplyse, at under et, så har direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug påbegyndt udarbejdelse af en redegørelse til behandling under efterårssamlingen og mulighederne for udnyttelsen af pattedyr generelt med specifikt afnit om produktion af sælspæk. I redegørelsen vil der bl.a. indgå en vurdering af kapicitet og ressourcer for de forskellige områder i Grønland, ligesom der vil blive fokuseret på afsætningsmuligheder på hjemmemarked, såvel som til eksport og det er så forkortet ”besparelse”.
Knud Sørensen, mødeleder:
Forespørgeren ganske kort.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Jeg siger tak og således vil vi have grundlag til mere debat til efteråret, fordi .... i 1994, så er der i 150.000 sælspæk, som vi har og der ligger der en meget stor produktionsbutiksprotiale og derfor ser jeg frem til der kommer forslag omkring dette forhold til efterårssamlingen.
Punktet sluttet.
--------
Fredag
den 19. april 1996
3.
Fredagsforespørgsel.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Jeg har tidligere ...af tamme rensdyr i Qaqortoq og Narssaq Kommune arrangeret rensdyrjagt mod betaling bl.a. hjælp for turisterhvervet, men dette initiativ er blevet beordret standset af landsstyreområdet for Erhverv, idet man har anset, at disse har været overtrædelse af regler. Efter gennemgang af regelsamlingen, bliver det klart, at der er ingen grundlag for forbudet og da man får klarhed over dette, bliver der så fra landsstyreområdet, at der skal laves et reglement for denne jagt. Hvor langt er man nået i dette arbejde. Rensdyrholderne venter på arbejdet for reglementet, for dette vil være til hjælp for økonomien og turisterhvervet.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Landstingsmedlem Peter Ostermann har som forespørgsel stillet spørgsmålet omkring tamrenholderes mulighed for at arrangere betalingshjælp. Betalingsjagt på tamrener. Turisters adgang til betalingsjagt reguleres i.h.t. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af den 9. september 1993 om betalingsjagt og fiskeri. I.h.t. denne bekendtgørelse § 11 kan landsstyret efter ansøgning fastsætte betingelser for tilladelse til betalingsjagt på tamrener.
Det er korrekt, at landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning har modtaget ansøgning fra en tamrenholder i Sydgrønland og der har desuden været afholdt et møde med vedkommende ansøger den 1. december 1995 vedrørende afklaring af en række spørgsmål i forbindelse med ansøgningen.
Landsstyret meddeler autorisation til udøvelse af betalingsjagt på tamrener. I den hidtil første og eneste sag, er der endnu ikke modtaget det krævede oplysninger fra vedkommende ansøger, hvorfor et beslutningsgrundlag til landsstyret endnu ikke er kunnet videreekspederes.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Denne henvendelse er sket allerede sidste år. Jeg har undersøgt sagen selv, idet jeg også har haft en dialog med personalet fra direktoratet for Erhverv og der har vi forstået og konkluderet, at der ikke er lovhjemmel til at forbyde, og der blev det dengang lovet, at der vil komme lovhjemmel til det og jeg skal indstille, at der snarest muligt kommer til det.
Punktet sluttet.
--------
Fredag den 19. april 1996 kl. 18.02.
4. Fredagsforespørgsel.
Mødeleder:
Knud Sørensen
Niels Mattaaq, ordfører for Siumut:
Der klages til stadighed over KNI´s forsyning til bygderne og yderdistrikterne, og i efteråret, når der stadig er skibstrafik, er forsyningen mangelfuld. Dette kan konstateres, når skibstrafikken om efteråret stopper, så er det mærkbart at næsten samtlige nødvendige varer i butikkerne slipper op. På grund af mangelfulde anskaffelse i efteråret af nødvendige varer, så begynder disse at slippe op, allerede i januar måned, når dette indtræffer, så starter man forsyningen ved brug af fly, når vejret kan tillade det og selvfølgelig er varer anskaffet ved fly dyrere.
Upernavik er i forhold til andre byer langs vestkysten beliggende således, at det er mærkbart, at forsyningen er meget dårlig. Det er ikke længere nogen sjældenhed, at der er mangel på nødvendige dagligdagsvarer, derfor er der her behov for en redegørelse vedrørende forbedret forsyning til borgerne.
I 1996 blev forholdene endnu værre, bl.a. fordi flytrafikken blev generet af vejrlivet. Herved vil jeg forspørge om, hvornår man kan opnå mere stabil drift af forsyningen til byerne og yderdistrikterne, som man har gjort det tidligere, såsom at man bruger de fire første måneder af året til nødvendig forsyning samt forsyning af frysevarer. Frysevarer nok til brug som julemad om efteråret.
I dette år har vi konstateret, at selvom man er begyndt at intensivere vareforsyningen, så er resultaterne meget dårlige og hermed ønsker jeg en redegørelse om, man vil finde en løsning på dette problem.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning, Siumut:
Hr. Niels Mattaq har i sin fredagsforespørgsel vedrørende forhold omkring forsyning af bygder og yderdistriker påpeget utilfredsstillende forhold omkring vareforsyningen i vinteren 1995-96, herunder specielt forholdene i Upernavik, indledningsvis skal jeg oplyse, at de konkrete problemer i Upernavik specielt i bygden Nuussuaq. Denne vinter har været forårsaget af en kraftig storm i området kombineret med usædvanlig højvande, der medførte, at det varelager, der var opbygget med henblik på forsyning henover vinteren blev delvis ødelagt. Endvidere medførte afbrud i strømforsyningen en del af frostvarelageret blev ødelagt som følge af optællingslageret. Denne situation har medført, at KNI Pilersuisoq A/S har etableret en nødforsyning i Upernavik med henblik på at afbøde skaderne. Som hr. Niels Mattaaq anfører, har denne situation medført, at man har måttet basere en stor del af vinterforsyningen på flytransport og dette har givet problemer, idet flygodskapaciteten har været utilstrækkelig og iøvrigt nedprioriteres i forhold til persontransporten og jeg skal derfor medgive, at situationen har været utilfredsstillende, men at der arbejdes på at få fremsendt de varer, som der er behov for i bygderne. M.h.t. en fremtidig løsning af disse forsyningsproblemer, arbejder KNI Piginnitut A/S med en evaluering af strukturen i vareforsyningen til bygderne med udgangspunkt i regionslagremodellen. Og heri vil erfaringer med regulariteten i bygder og yderdistriktsforsyningen, som KNI Pilersuisoq A/S faktiske mod opfyldelse m.h.t. udbuddet af varer indgå. I denne process vil KNI Pilersuisoq A/S ligeledes blive bedt om, at forbedre sine systemer m.h.t. estimerende købekraft i de enkelte lokale områder, idet det må konstateres, at en undervurderende købekraft i Upernavikområdet også har været en årsag til, at vareudbuddet har været for lille. Sammenfattende må jeg således give hr. Niels Mattaaq ret i hans klage over forholdene. Og selvom disse til dels har forårsaget af hændelser udefra vor kontrol, skal jeg hermed afslutningsvis nævne, at der allerede nu arbejdes for at finde løsninger således, at denne situation ikke gentager sig til næste vinter halvår.
Knud Sørensen, mødeleder:
Han er tilfreds med svaret.
Punktet sluttet.
----------
Fredag den 19. april 1996 kl. 18.07
5.
Fredagsforespørgsel.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I Sermitsiaq der udkom den 12. april 1996, er der en artikel om en grønlandsktalende læge, der efter at have brugt 10 år på at videreuddanne sig, så han kunne arbejde i Grønland, der overvejer at rejse fra Nuuk, fordi vedkommende ikke kan få en overlægestilling.
I artiklen gør pågældende ligeledes opmærksom på, at han ikke er den eneste grønlandske læge, der ser sig nødsaget til at rejse fra landet, idet vedkommende udtaler og jeg citerer, jeg er ikke den eneste grønlænder, der vælger at rejse fra Grønland, fordi forholdene er så ringe. At vi har en kolossal mangel på læger og i særdeleshed mangel på grønlandsktalende læger kan ikke være landsstyremedlemmet for Sundhed ubekendt. Netop derfor forekommer det ikke bare uforståeligt, men også uacceptabelt for den grønlandsktalende befolkning, der søger lægehjælp, er der ..., at de grønlandsktalende læger ikke længere kan se sig i stand til at virke i Grønland med henvisning til de ringe forhold de bydes fra direktoratets side.
Lad mig klart slå fast, at jeg her ikke alene vil fokusere på de grønlandske lægers forhold. Det er således min opfattelse, at lægesituationen her i landet skal set under et og jeg derfor også mener, at det er tvingende nødvendigt at sørge for, at normeringen er så overensstemmende med befolkningens behov for lægebetjening, også selvom det blive nødvendigt, at vi finder ekstraordinære midler hertil. På denne baggrund skal jeg herved forspørge landsstyremedlemmet for Sundhed, om hvilke forholdsregler, hun har tænkt sig erhvervssætte med henblik på at rette op på de forhold, der beskrives i Sermitsiaqs artikel af 12. april 1996, og hun i givet fald, hvis der skal findes midler hertil, er parat til at ansøge om ekstrabevilling via det forslag til landstingstillægsbevillingslov 1996, som vi skal færdigbehandle på indeværende samling.
Knud Sørensen, mødeleder:
Og det er landsstyremedlem Marianne Jensen vil fremkomme med et svar og jeg vil anmode om, at svaret forkortes, idet det er et langt svar og jeg skal gøre opmærksom på, at svaret oprindeligt er skrevet på dansk og måske...
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Normeringer af overlægestillinger indenfor kirurgi og gynækologi og distrikt... på Dronning Ingrids Hospital er beskrevet og foreslået tilbage i tiden, hvor sundhedsområdet hørte under den danske stat. Tankerne er således ikke af nyere dato, men trods flertal til normeringerne ikke blevet givet. Og på baggrund af det hidtidige materiale, hvor normeringer af overlægestillinger indenfor kirurgi, gynækologien og distrikt... tegner sig et billede af mange tanker, som hver for sig beskæftiger sig med dele af den samlede problematik, der mangler imidlertid en opsummering af, hvordan man vil indpasse de nye stillinger i driften.
Klart er beredskabet forbedret ved blokeringen, personalepolitisk og rekrutteringsmæssigt er dette uhensigtmæssigt med en speciale, specielt hvis der er knyttet akutfunktioner hertil. Og dette aspekt er naturligvis meget vigtigt og endvidere vil kystsygehuset have bedre mulighed for at konsultere Dronning Ingrids Hospital i sager, hvor der er usikkerhed om patientbehandlingen lokalt.
Det er landsstyrets målsætning, at funktionerne i sundhedsvæsenet skal konsolideres, dette gælder naturligvis også for de herværende specialer på Dronning Ingrids Hospital, derfor nedsatte direktoratet en arbejdsgruppe i december 1995, hvor man i dialog med fagfolk ville udfærdige et kvalificeret bud på, hvad det vil koste at blokere overlægestillinger og hvilke patienter, som kunne behandles forsvarligt på Dronning Ingrids Hospital.
Det er ikke korrekt, at direktoratet kun har villet trække tiden ud. Det er vigtigt for mig, at beslutningsgrundlaget er så fyldestgørende som muligt, så landsstyret ikke bliver nød til at bede om tillægsbevillinger, fordi vi ikke undersøgte sagen godt nok til en start, og jeg vil gerne give et eksempel på, at direktoratet ikke prøver på at forhale tingene, og såfremt det ikke bliver til, så må man søge stillingerne oprettet i forbindelse med finanslovsforslaget 1997.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg har forstået, at landsstyret har været bekendt med disse problemer, men ikke har gjort noget ved det. Når man har kunnet gøre noget ved en stilling i Maniitsoq, hvorfor har man så ikke kunnet gøre noget indenfor 106 mill. kr., hvorfor har man så ikke kunnet gøre noget ved denne overlægestillingen over til tillægsbevillingslov I, det er jeg meget skuffet over.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Det eksempel fra Maniitsoq viser netop, at man ikke forhaler sagerne i direktoratet, idet den har været prioriteret meget højt og her er det meget vigtigt, at man får de fyldestgørende oplysninger, også i denne her sag.
Punktet sluttet.
Mødeleder: Knud Sørensen.
Og dermed er vi færdig med fredagsforespørgslerne, men inden vi går videre, så skal jeg sige, at besvarelserne er alt for lange, det vil jeg gerne anmode om, at man husker fremover, og det gælder både for forespørgerne og dem, der giver svar.
I har selv udarbejdet forretningsordenen, som I har godkendt og heri står det meget klart, hvor lang tid I har tilgode.