|
Onsdagsforspørgsler 1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 28. Maj 1997.
Forespørgsel nr. 1:
Så går vi videre til
Onsdagsforespørgsler. Det er Landstingsmedlem Finn Karlsen der forespørger vedrørende
anlæg og vedligeholdelse af veje i fåreholderdistrikterne.
Finn
Karlsen, Atassut:
Ja jeg har som sagt fremsendt 2
spørgsmål, hvor det ene drejer sig om veje i fåreholderdistrikterne. Jeg ved at
der i en af fåreholderkommunerne er der et vejnet på ca. 80 km, hvilket har
medført store vanskeligheder for kommunerne, at bevilge tilstrækkelige midler
til vejvedligeholdelse.
Og dette har til følge, at vejenes
tilstand bliver ringere og ringere, og som igen medfører nedslidning af dyrt
indkøbte maskiner. Og jeg vil derfor stille et spørgsmål om, hvor langt man er
nået med undersøgelserne af mulighederne for bevillingen til veje i
fåreholderdistrikter.
Paviaaraq Heilmann,
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst Og Landbrug,
Som svar på hr. landstingsmedlem
Finn Karlsens forespørgsel kan jeg indledningsvis bekræfte, at Landsstyret er
opmærksom på problematikken omkring anlæg af veje i fåreholderdistriktet, idet
en velfungerende infrastruktur er væsentlig for fåreholdererhvervets
udvikliing.
Landsstyret finder at Hjemmestyret
fortsat skal medfinansiere disse veje sammen med kommunerne. I forbindelse med
Tillægsbevillinslov for 1997, har Landsstyret fremsat et ændringsforslag til 2.
behandlingen, som lægger op til, at der afsættes midler for indeværende år på
en særskilt konto.
For at undgå at skulle gå i for
mange detaljer omkring problematikken henvises til Landsstyrets
ændringsforslag, som er vedlagt som bilag til den skriftlige version af mit
svar.
Jeg skal endelig bekræfte, at der
arbejdes videre på at finde en permanent løsning i løbet af indeværende år. I
dette arbejde vil Landsstyret naturligvis også inddrag de berørte kommuner.
Finn
Karlsen, Atassut:
Jeg er meget tilfreds med det svar
har fået, og når man tager det i mindre bider af gangen, så er det jo mindre
ting det drejer sig om, men samlet kan det jo, men sammen kan det jo gøre det
igen.
.................
Forespørgsel nr. 2:
Og nu en forespørger igen, nemlig
Finn Karlsen. Og det er en forespørgsel om Katuaq.
Finn
Karlsen, Atassut:
Her i foråret åbnede Kulturhuset,
der har kostet mange penge at opføre, og som vi allesammen har store
forhåbninger til, da den vil komme til at fungere som udgangspunkt for det
kulturelle arbejde.
Og jeg selv nærede store
forhåbninger til den gruppe, der udfra vort kultur og historie opfører skuspil
og mest af alle fremviser vort kultur og historie rundt omkring i verden, og
her tænker jeg på SILAMIUT, ved Kulturhuset får bedre forhold ar arbejde under.
Men jeg har erfaret, at gruppen
ved udflytningen fra egen bygning til Kulturhuset har fået forringet deres
udfoldelsesmuligheder.
Jeg vil derfor stille spørgsmål
om, hvilke forhold der er tænkt som tilbud, til den gruppe, der fremviser vort
kultur udadtil, efter Kulturhusets ibrugtagning ?
Og hvilke planer er der vedrørende
gruppen SILAMIUT i Kulturhuset ?Samt hvordan man har tænkt sig at bruge
Kulturhuset for resten af landet og udlandet ?
Konrad Steenholdt,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Landstingsmedlemmet har forespurgt, hvilke planer der er
vedrørende gruppen SILAMIUT i Kulturhuset, samt hvordan man har tænkt sig at
bruge Kulturhuset for resten af landet og udlandet.
Det har hele tiden været tanken,
at teateraktiviteter skulle være en naturlig del af aktiviterne i det planlagte
Kulturhus.
Da SILAMIUT stadig er den eneste
teateraktivitet, der modtager Hjemmestyretilskud via Finansloven, blev der fra
februar 1997 stillet et kontorområde i Kulturhuset Katuaq til rådighed for
SILAMIUT.
Der er i Katuaq også mulighed for
adgang til øvelokaler, men disse faciliteter viser sig at være for små, og der
generelt er problemer med opbevaringsplads i Katuaq f.eks. til madvarer, så
bruger SILAMIUT desuden stadig de tidligere benyttede lokaler i Beboerhuser
Illorput i Nuussuaq, som øverum og opbevaringssted. Lokalerne i Illorput kan
desuden anvendes til mindre forevisninger, bl.a. benytter Nuussuaq Amatørteater
den til opsætning af deres forestillinger.
Med hensyn til benyttelse af både
øverum, store- og lille sal i Katuaq må dette hele tiden koordineres med de
mange andre former for aktiviteter, der også forventes at foregå i et
kulturhus.
Katuaq er ikke et Teaterhus, det
har vi stadigvæk til gode, Katuaq er bygget som et Kulturhus, med mulighed også
for teateraktiviteter, og den store scene giver da også helt specielle nye
muligheder for teatervirksomhed, både for teatergruppen SILAMIUT og andre
teatergrupper både fra ind- og udland.
Der har til besvarelsen af denne
forespørgsel været rettet en henvendelse til Katuaq=s direktør, som i sin besvarelse
har redegjort for forskellige situationer, hvor Katuaq=s aktiviteter, via KNR, har været
transmitteret til hele landet, eller aktører fra Katuaq har været sendt videre
til andre byer.
Vedr. kontakten til udlandet kan
man vel sige, at Katuaq har sat Grønland på det kulturelle verdenskort, hvad
angår større kulturarrangementer. Og Jeg citerer fra Jan Kløvstad=s
svarnotat:
Og citat starter: ADet faktum, at Katuaq nu er åbnet,
har ført til en meget stor fremgang i henvendelserne fra udlandet om grønlansk
deltagelse i mange sammenhænge, og selvsagt til en mængde gode tilbud om
udenlandske besøg i Nuuk og Grønland.
Både SILAMIUT, Nordens Institut og
d.v.s. .... og Katuaq mærker denne glædelige fremgang, men siden der ikke er
tilført nogen ekstra frie kulturmidler vil den øjeblikkelige effekt i gåseøjne Abare@ blive, at publikum i Nuuk får
stærkt forbedrede betingelser for at lytte, se og glæde sig over
arrangementerne.
Endvidere forsørger Katuaq og
Nordens Institut at kombinere nogle af disse besøg også til andre byer. En
glædelig styrkelse er nu, at det er lettere at få fat i de allerbedste, når vi
har et flot Kulturhus, og så har vi tillige muligheder for billigere at sende
dem ud til andre byer.
Foreløbig har Katuaq=s ledelse p.g.a. den anstrengte
økonomi, valgt at prioritere opbygning
af husets aktiviteter i huset. Den næste prioritet vil være altid være t
arbejde for hele Grønland, og først derefter bruge evt, frie penge i Katuaq
måtte få til udlandet. Arbejdsdelingen mellem Katuaq og Nordens Institut er, at
instituttet tager sig mest muligt af de nordiske kontakter og Katuaq
koncentrerer sig mest om Grønland, og efterhånden samarbejdet vestover, og her
tænker vi på canadierne og anaskanerne. Det gode samarbejde institutionerne
imellem sikrer, at hver sag og hvet projekt bliver bedst muligt behandlet.
Men der er grund til at
understrege, at det tager tid at bygge Katuaq op til den position vi gerne vil
have huset skal indtage@,
citat slut.
Med disse ord håber jeg at have
besvaret Hr. Landstingsmedlem Finn Karlsens forespørgsel, og i den forbindelse
vil jeg gerne lige tilføje at den 24. maj der har Katuaq været åbnet i 100
dage.
I løbet af disse dage har der
været musikarrangemneter, teaterforestillinger, foredrag m.m. dem har der været
60 af, og ligesom det har været 16665 besøgende i huset, og derudover har der
været 6 udstillinger med malerier m.m., og netop i disse dage, er man netop ved
at sætte en udstilling af Hans Lynges malerier igang, ligesom der også har
været vist 26 forskellige film med 162 forestillinger, hvor der så har været
over 26719 personer, som har set filmene.
Ud af disse 26 har der været 10
børneforestillinger, og det har så været over 7000 børn der har set disse
børnefilm, og det viser blot, hvor godt benyttet huset har været i løbet af
disse 100 dage.
Finn
Karlsen., Atassut:
Det er dejlig lige at høre de sidste
tal, der erfarer jeg at huset har været godt benyttet, men jeg tror nok, at det
er lidt anderledes end det vi havde forestillet os, idet vi havde regnet med, at det ville blive brugt til mere
kulturelle arrangementer.
Nu ved vi jo, at der snart skal noget
Arktic Winthergames igang, ligesom det også var nærmest var leje, men reelt er
noget sport der her i dyrkes, men jeg erfarer det sådan, at det er meget dyrt
at leje Katuaq.
Men når det nu har været benyttet
så godt, så tror jeg nok lige vil vente lidt, og så evt, vende tilbage til
sagen igen, når jeg først endeligt har fået afklaret hvor den er jo ret nu, det
kan være, at jeg kan foretage en høring engang til om et års tid, men jeg havde
regnet med, at den ville blive benyttet noget mere til grønlandske
forestillinger m.m.