Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Onsdagsforspørgsler
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 7. Maj 1997 kl. 13.05

 

 

Onsdagsforespørgsler.

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

 

Forespørgsel nr. 1.

 

Først Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, der spørger hvor langt man er henne med indhandlingsanlægget i Sermiligaaq, der blev godkendt i 1995.

 

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

 

Jeg har fremsat en forespørgsel til forårssamlingen i dag med følgende overskrift:   AHvor langt man er henne med indhandlingsanlægget i Sermiligaaq, der blev godkendt i 1995".

 

Det skal til sagen oplyses, at Landstinget under Efterårssamlingen  i 1995 har godkendt et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq.

 

Desværre må fiskerne Sermiligaaq selv transportere deres fangster af en lang rute, hvilket medfører at fiskeriet sker med afbræk, idet fiskerne selv må transportere fiskene både sommer og vinter netop på grund af manglende indhandlingsmuligheder i Sermiligaaq.

 

Hvis fiskeriet i Sermiligaaq skal foregå uden de unødvendige stop er det nødvendigt med at indhandlingsanlægget realiseres. Vi har allerede konstateret, at der er store forekomster af hellefisk i Sermiligaaq. Hvis hellefisken skal udnyttes af fiskerne som indtægtskilde og skabe beskæftigelsesmuligheder er det på tide at realisere indhandlingsanlægget, som jo allerede er godkendt, og hvornår sker denne realisering?.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen spørger,  hvor langt man er henne med indhandlingsanlæg­get i Sermiligaaq, der blev godkendt i 1995.

 

Det skal til sagen oplyses at Landstinget under Efterårssamlingen 1995 har godkendt anlæggelsen af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq.

 

Men Royal Greenland A/S har ikke kunnet nå at etablere indhandlingsanlæg i løbet af 1996.

 

Landsstyret godkendte bevillingen til anlæggelsen af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq under sit møde den 11. april 1997, hvor bevillingen til anlæggelsen af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq blev fremsendt til Landstingets Finansudvalg til endelig godkendelse.

 

Landstingets Finansudvalg har nu godkendt bevillingen til Sermiligaaq, således kan byggeriet blive igangsat i år.

 

 

Jakob Sivertsen, Landstingsmedlem fra Atassut:

 

Med hensyn til anlæggelsen af indhandlingsanlæg  i Sermiligaaq, har Landsstyret og Finansudvalget godkendt finansieringen i år og det vil jeg takke for, og jeg vil bruge denne lejlighed til, at lykønske beboerne i Sermiligaaq, idet de nu ved, at deres manglende indhandlingsanlæg endelig kan blive realiseret i år.

 

Jeg håber, at anlægget vil blive udnyttet fuldt ud af borgerne og ikke kun af beboerne i Sermiligaaq. Jeg siger tak for støtten.

 

...........

 

Forespørgsel nr. 2

 

 

Mødeleder:

 

Så går vi videre og næste spørger. Landstingsmedlem Peter Ostermann,  forespørger om hjemtagning og kompetence vedrørende godkendelse af lufttrafikken, som nu ligger hos regeringen i Danmark.

 

 

Peter Ostermann, Atassut:

 

Man har i de senere år optrappet udviklingen af lufttrafikken i Grønland, især efter iværksættelsen af anlæggelsen af de regionale lufthavne på kysten.

 

Efter ibrugtagningen af disse lufthavne vil kontrollen blive kraftig udvidet, og vil kræve ikke ubetydelige ressourcer.

 

Interessen for muligheden for at overtage beflyvningen til og fra Grønland er i de senere år vokset.

 

Ibrugtagningen af de nye lufthavne vil medføre forøgelse af luftfragten, især med hensyn til islægsområderne.

 

På baggrund af ovennævnte skal jeg forespørge, om der er tanker eller planer om at overtage luftfarststyrelsen, som nu ligger hos de danske myndigheder?.

 

Jeg mener, at man kan varetage luftfartsmyndigheden mere effektivt her i Grønland.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen: Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning

 

Landstingsmedlem Peter Ostermann har forespurgt, hvorvidt der er tanker eller planer om at overtage luftfartsmyndigheden, som nu ligger hos de danske myndigheder, idet Hr. Peter Ostermann mener, at man kan varetage luftfartsmyndigheden mere effektivt her i Grønland.

 

Såvel luftfartsmyndigheden som søfartsmyndigheden blev ved Hjemmestyrets etablering ikke medtaget i listen over de områder, der gradvist skulle overgå til hjemmestyreanliggender. Dette var naturligvis begrundet i den daværende historiske situation, hvor man ikke kunne forudse den udvikling, specielt på luftfartsområdet, som i dag pågår her i landet.

 

Samtidig sikrer Hjemmestyreloven, at der er mulighed for også at overføre de områder, der ikke var forudset, via forhandling mellem den danske stat og Hjemmestyret.

 

På denne baggrund vurderer Landsstyret løbende, om der er områder, hvorom der bør åbnes forhandling med staten angående overførsel fra dansk til grønlandsk myndighed. For øjeblikket foregår der således forhandlinger om råstofforvaltningens overførsel efter denne procedure.

 

Landsstyret har således fortløbende vurderet, hvorvidt også spørgsmålet om luftfartsmyndighe­den eller dele heraf burde frembringes for den danske regering med henblik på forhandling om overførsel.

 

Som Hr. Peter Ostermann rigtigt påpeger, har proceduren omkring anlæggelsen af de regionale lufthavne yderligere forstærket disse overvejelser, ligesom tilladelsesprocedurerne omkring såvel passager- som fragtflyvninger både mellem Danmark og Grønland og internt i Grønland i stigende omfang kan synes uhensigtsmæssigt placeret i Danmark.

 

Samtidig er det vigtigt i denne sammenhæng også at medtage det forhold, at en række områder indenfor luftfart i dag er reguleret via internationale aftaler mellem suveræne stater, og at Danmark i denne sammenhæng tegner Grønland overfor tredjelande og i forhold til internationale krav.

 

Endelig er netop spørgsmålet om sikkerhedsforholdene omkring luftfart af så stor betydning, at det er helt væsentligt at sikre, at der også her i landet forefindes de bedst mulige procedurer og ekspertise til rådighed i forbindelse med såvel tilladelser som kontrol og tilsyn med udviklingen på området.

 

Det er således Statens Luftfartsvæsen, der i dag sikrer, at de internationale aftaler vurderes i forhold til grønlandsk lufttransport, samt at standarden ved lufthavne og service af fly over Grønland er på plads. Statens Luftfartsvæsen udfører herudover også havaritilsynet her i landet.

 

I forbindelse med de forhandlinger jeg har ført med Trafikminister Bjørn West siden min tiltrædelse har vi også drøftet muligheden af  hel eller delvis overflytning af luftfartsmyndighe­den til Hjemmestyret.

 

Vi har i denne sammenhæng været enige om, at spørgsmålet om en overflytning, det vil svare til udstedelse af tilladelser til flyvning og frist fastsættelse, dels kunne have en langt mere vidtrækkende betydning, hvis alle øvrige herunder internationale aspekter blev inddraget.

 

I forbindelse med den aftale jeg på Landstyrets vegne traf med Trafikministeren den 27. februar i år er der derfor aftalt to foranstaltninger, dels med henblik på en øjeblikkelig forbedring af situationen og dels en mere langsigtet løsning i forhold til de ovenfor beskrevne overvejelser.

 

Aftalen af 27. februar fastsætter således i punkt 4, at den nærmere gennemførelse, herunder de nødvendige konsessionsudstedelser aftales i samråd mellem Trafikministeriet og Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, der nedsætter en fælles arbejdsgruppe.

 

Herved  har vi opnået, at vi nu er gået fra de tidligere høringsprocedurer omkring tilladelser og koncessioner til et egentligt samråd om disse. I sidste instans vil det dog fortsat være den danske regering, der har den endelige afgørelse, så længe luftfartslovgivningen ikke ændres.

 

Samtidig har jeg  aftalt med Trafikministeren, at han i samråd med Statsministeren undersøger muligheden for at Landsstyret og den danske regering i fællesskab iværksætter en gennemgri­bende analyse af konsekvenser og omkostninger ved en evt. overflytning af luftfartsmyndighe­den over Grønland til Hjemmestyret.

 

Trafikministeren vil under sit besøg her i landet til sommer komme med en melding om, hvorledes vi kommer videre med disse forslag.

 

En given analyse vil p.g.a. områdets kompleksitet vare nogen tid, og der vil i tilfælde af en evt. overførsel være en række økonomiske følgevirkninger, vi vil skulle vurdere i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne.

 

Landsstyret ser derfor på dette m.h.p. at kunne analysere og være en form for forundersøgelser til forhandlingerne om det kommende bloktilskud. Dette forudsætter naturligvis, at den endelige analyse er af en sådan karakter, at der fortsat er politisk ønske om at overtage området.

 

Landsstyret kan således svare positivt på Hr. Peter Ostermanns spørgsmål og bekræfte at der er tanker om evt. luftfartsmyndigheden samt en plan for at sikre, at såfremt dette krav ønskes bragt til realitetsforhandlinger med Danmark, så sker det på et veldokumenteret grundlag.

 

Med disse ord håber jeg, at have besvaret Hr Landstingsmedlem Peter Ostermanns forespørgsel.

 

 

Peter Ostermann , Atassut.

 

Svaret er meget fyldestgørende efter min egen mening, da Landsstyret allerede indtil dato har haft gode initiativer, hvad angår dette spørgsmål.

 

Og jeg håber, at jeg ser frem til at arbejdet bliver fuldført, og håber at vi opnår en god og positiv aftale med den danske regering.

 

Giv det private en chance siger vi i disse år, og det er også derfor vigtigt, at vi også bruger dette slogan indenfor luftfartsområdet. Vi skal nok huske på, at KNI vedrørende varetransport af luftvejen havde problemer i begyndelsen. Når man har fulgt sagen nærmere, så kan man mærke, hvor stor en indflydelse  ... har indenfor de besluttende myndigheder.

 

Derfor ser jeg frem til, at bare en del af myndigheden kan overføres her til landet til gavn for samfundet, også fordi vi kan overtage disse områder.

 

M.h.t. koncessioner m.m. og sikkerhedsforanstaltninger her i landet, vil vi gøre noget ved dette også når vi har overtaget myndigheden.

 

 

Mødeleder:

 

Således har vi drøftet Onsdagsforespørgsler og det er også rigtigt, at vi har ...

 

Der findes personer bl.a. ud over Lars Emil og Otto som sagt også at Konrad Steenholdt, Peter Ostermann, og Jakob Sivertsen som har siddet her i Landstinget i disse år, som også har været ved det gamle Landsråd, og Konrad sad også engang i Landsrådet, det var vi lige ved at glemme.

 

Jeg vil ikke undlade, at nævne Alibak Steenholdt, som sidder her ved siden af mig har i alle disse år , han er god til at være der, ham vil vi også lykønske fra vores side og sige tak for hans gode arbejde med håber om fortsat samarbejde i fremtiden.

Det var så dagsordenen. Vi lukker mødet. Idet vi skal drøfte punkt. 4 .Vi vender tilbage til dagsordenen mandag.

 

Det åbne møde er hævet.