Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 14-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 22. oktober 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 14.

 

 

Forslag til landstingsfinanslov for 1994.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, Ane-Sofie Hammeken, Jakob Sivertsen, Bendt Frederiksen, Bjarne Kreutzmann og Ole Lynge)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbent. I dag fredag den 22. oktober 1993 skal Landstinget behandle 7 dags­ordenspunkter og endelig fredagsforespørgsler.

 

Først forslag til landstingsfinanslov for 1994, forslag til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser og forslag til landstingsforordning om etablering af et boligselskab, Landskassens regnskab og forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitu­tioner. Betænkning afgivet af Handels- og Industriud­valget. Forslag om adskillelse af Forbrugerrådet fra landsstyreområderne. Forslag til landstingslov om ophævelse af landstingslov om en konjunkturudlignings­fond for fiskeriet i Grønland.

 

Inden 2. behandling af Finansloven har jeg en meddelel­se til Landstinget, at vedrørende punkt 21, Hjem­mestyrets udtalelse til ILO-konvention nr. 169 om grundlæggende menneskerettig­heder for op­rindelige folkeslag. Jeg skal meddele, at den er blevet taget af fra dagsordenen.

 

Formandskabet har fra Lands­styret modtaget en anmodning om, at dagsordenspunkt 21, Hjem­mestyrets udtalelse til ILO-konvention nr. 169 om grundlæggende menneskerettig­heder for oprindelige folkeslag tages af dagsordenen, da Landsstyret på Hjemmestyrets vegne allerede i 1991 har afgivet ud­talelse til konventionen, hvorfor en optagelse af punktet på dagsordenen blot kan blive en drøftelse af status for ratifikationsprocessen.

 

For­mandskabet har efter forslagsstilleren, landstings­med­lem Aqqaluk Lynges tilslutning, besluttet at punktet tages af dagsordenen og at der i stedet omdeles en skriftlig redegørelse.

 

Forinden 2. behandling af forslag til landstingsfinans­lov for 1994 med hensyn til Atassuts forespørgsel omkring regnskaber, så vil landsstyreformanden komme med et svar.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Det bebudede svarnotat, på baggrund af forespørgslen fra Atassut, vil blive uddelt skriftligt til samtlige landstingsmedlemmer på både grønlandsk og dansk.

 

Efter ønske fra landstingsmedlem Lars Chemnitz skal Lands­styret hermed komme med følgende redegørelse omkring de økonomiske forhold i Nukissiorfiit.

 

Under udarbejdelsen af forslag til Finansloven for 1994 meddelte den nye ledelse i Nukissiorfiit, at den for­rige ledelse havde be­regnet Nuuks bidrag til virk­som­hedens samlede regnskab for­kert, d.v.s. Nuuks bidrag til de samlede elregninger.

 

Jeg har ikke modtaget den grønlandske tekst endnu, derfor forelægger jeg og oversætter den mundtligt.

 

Forudsætninger og an­tagel­ser var ikke holdbare på følgende punkter:

 

      1.     Det var antaget, at Nuuk-værket til det samlede regn­skab bidrog med 2 mio. kr. år­ligt. Nye bereg­ninger har vist, at Nuuk-værket bidrog med yder­ligere 34 mio. kr. ud over de nævnte 2 mio. kr.

 

      2.     Der blev den 1.3.1991 gennemført en takst­forhøjel­se på el og varme, hvilket medførte et merbidrag fra Nuuk-værket til Nukissior­fiits regnskaber på 15 mio. kr. Belø­bet har ikke været medtaget i den tidligere plan­lægning. Ændringer i takster har stor be­tydning for del­regnskabet for Nuuk, hvor 31 % af Nukissiorfiits samlede produk­tion af elek­tricitet til lys og kraft af­sættes.

 

Det skal i den forbindelse understreges, at Nuuks borgere ikke har betalt for meget til el og varme. Der er som bekendt et ens­prissystem, som gæl­der for hele landet, hvorfor Nuuks borgere har betalt det samme pr. energienhed som andre borgere i landet. Nuuks borgere har derfor ikke betalt 200 mio. kr. for meget til el og varme de sid­ste fire år, som det gan­ske fejlagtigt el­lers er blevet hævdet via ud­talelser i pre­ssen.

 

Det skal også udtales, at også andre byer uden for Nuuk har bidraget positivt til Nu­kis­sior­fiits samlede regn­skab og dermed mulig­gjort en soli­dari­sk prispoli­tik.

 

Det skal også præciseres, at de forkerte forudsætninger og antagelser om­kring Nuuks bidrag til Nukissiorfiits samlede økonomi ikke betyder, at der har været tale om budgetafvigelser i de forrige år.

 

Der er tale om, at bidragene fra de enkelte værker fordeler sig anderledes end tidligere antaget, d.v.s. at det er anderledes, end det man har antaget på et tid­ligere tidspunkt.

 

I takt med nye investeringer i Nukissiorfiit forrykkes enkelt­posterne i det samlede om­kostningsniveau imellem de enkelte værker. Et værk, som i mange år har været en positiv bidragy­der, kan efter nyinvesteringer nyde godt af den udligning, der foretages på grund af ensprissy­stemet. Det er derfor taget ud af sammen­hængen, hvis man siger, at Nuuk-værket skulle have bidraget med 200 mio. kr. i de sidste 4 år. Nuuk-værket har bidraget til det samlede system i mange år, ikke blot i de nævnte 4 år.

 

Det skal også understreges, at ovennævnte forhold ikke har indflydelse på de samfundsøkono­miske beregninger for vand­kraft­værket i Buksefjorden. Opdaterede bereg­ninger viser, at Buksefjorden fort­sat er en fornuftig investering. For­brugere uden for Nuuk vil i de kommende år være med til at betale for vand­kraftin­vesteringen, men vil til gengæld også have glæde af de omkostnings­nedsættel­ser, som kan bruges til takstned­sættelser, når anlægget er fuldt betalt.

 

Landsstyret tilser på Landstingets vegne, at Hjem­me­styrets virksom­heder opfylder og udøver deres funk­tio­ner i henhold til de i Lands­tinget poli­tisk vedtagne mål. De nettostyrede tekniske virksom­heder, som har selvstændige ledelser og økonomi­funk­tio­ner, r­efererer til direktoratet for Of­fent­lige Arbej­der og Tra­fik.

 

Direktoratet igangs­atte i foråret 1992 en op­stram­ning af rappor­teringen om økono­mien i de tekni­ske virksom­heder, som siden års­skif­tet har afle­veret måned­lige økonomirappor­ter. For Nukissior­fiit er målet at kunne aflevere oplysninger om den faktiske udvikling i økono­mien by for by, opdelt på el, vand og varmeforsyning.

 

Landsstyret får derved et bedre beslutningsgrundlag i for­bindel­se med f.eks. takstfastsættelser på el, vand og varme.

 

I forbindelse med opstramningen af rapporteringssy­stemet meddelte den forrige ledelse, at det ville være svært at opfylde ønskerne om en bedre rapportering med de regnskabs­systemer, der var til rådighed. Dette er blevet modbevist af den nye ledelse, som tiltrådte i løbet af foråret 1993. Så godt som hele den forrige energiledel­se er i dag fratrådt og erstattet af en ny.  

Landsstyret har ved udarbejdel­sen af finanslovsforslag for 1994 og budgetoverslagsårene pålagt Nukis­siorfiit betydelige besparel­ser i inve­steringer­ne, dog under hen­syntagen til en for­svarlig for­syningssik­kerhed, således at den fremtidige rente- og afdragsbyrde til Lands­kassen bliver reduceret. Dette fremgår af æn­dringsfor­slag til finanslovsforslag for 1994.

 

På grund af de meget store investeringer, især i slut­ningen af 1980-erne er rente- og afdragsbyrden i Nukis­siorfiit blevet meget stor. Det manglende bidrag fra Nuuk har gjort byrden endnu større.

 

I forbindelse med den langsigtede energiplanlægning plan­lægger Landsstyret næste år at fremlægge en rede­gørelse til Landstin­get, hvor bl.a. en revision af sikkerhedsfilosofien vil blive behandlet.

 

Vi betaler i dag mange penge til en reserve­kapaci­tet, som formodent­lig kan reduceres, uden at gå på akkord med forsynings­sikkerheden.

 

På den baggrund er det Landsstyrets konklusion,

 

for det første, at Nuuks borgere ikke har betalt for meget til el og varme.

 

for det andet, at Landsstyret i samme øjeblik, Lands­styret blev be­kendt med disse pro­blemer, har søgt de nødven­dige bevillingsmæssige kon­sekvenser ind­arbejdet i fi­nans­lovsforslaget.

 

For det tredje, at vandkraftværket i Buksefjorden fortsat er en sam­fundsøkonomisk fornuftig investering.

 

For det fjerde, at Landsstyrets forslag til løsning af dis­se pro­blemer gør, at vi fortsat kan holde eltak­sterne uændre­de og endelig

 

for det femte, at solidaritetsprincippet fortsat er gæl­dende.

 

Afslutningsvis skal jeg på Landsstyrets vegne beklage, at offentligheden ikke tidligere er blevet orienteret om disse problemer i Nukissiorfiit, og jeg vil blot henvise til Landsstyrets forslag til finanslov for 1994, fordi der her kan ses, at det er ændrede økonomi­systemer, der er gældende og at det i forhold til tidligere år i 1993 allerede er præciseret, hvordan dette problem har kunnet opstå hvilket også er præci­seret i nærværende finanslovs­forslag for 1994 i de generelle bemærkninger side 5.

 

Som allerede nævnt, så vil redegørelsen blive uddelt skrift­ligt, på både grønlandsk og dansk. Jeg håber at man snar­est muligt kan gøre dette.

 

Mødeleder:

Der er her blevet forelagt den krævede redegørelse og hr. Lars Chemnitz vil kommentere redegørelsen.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Da vi har krævet at få en redegørelse inden mandag takker vi for at den allerede er udarbejdet, men vi skal være parate til at vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt, men foreløbig siger vi tak for rede­gørelsen.

 

Mødeleder:

Således er forespørgslen besvaret ganske hurtig og takket for den hurtige besvarelse.

 

Forinden vi går over til dagsordenspunkt 14 vil jeg bede den første næstformand om at lede mødet, fordi jeg regner med, at jeg vil fremsætte noget som forslags­stiller.

 

Mødeleder: Emilie Lennert:

Til dagsordenspunkt for Landstingets dagsorden, forslag til landstingsfinanslov for 1994. Det er Finansudval­gets formand, der skal forelægge betænkningen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Finansud­valget:

Jeg skal hermed fremsætte Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslag til lands­tingsfinanslov for 1994 samt budgetoverslagsårene 1995-1997.

 

Finansudvalget har følgende medlemmer :

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqati­giit, Peter Ostermann og Konrad Steenholdt fra Atassut og endelig Pavia Nielsen og Peter Grønvold Samuelsen fra Siumut.

 

Betænkningen har 13 punkter:

 

      1.     Indledning

 

      2.     Generelle bemærkninger

 

      3.     Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt

 

      4.     Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994

 

      5.     Landsstyrets forslag til udmøntning af det af­satte beløb på hovedkonto 62.70.39 til beskæfti­gelsesfremme

 

      6.     Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994

 

      7.     Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærk­ninger for 1994

 

      8.     Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærkninger for 1994

 

      9.     Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tje­nestemands­stillinger for 1994

 

      10.   Henstillinger fra Finansudvalget

 

      11.   Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til be­handling i forbindelse med finanslovs­forslag for 1994

 

      12.   Revideret oversigt over Landskassens økonomi

 

      13.   Bilag 1, 2 og 3, forslag fra landstingsmedlemmer samt budgetbidrag vedr. ændrings­forslag.

 

      1.     Indledning.

Lands­styret fremsatte mandag den 4. oktober 1993 for­slag til lands­tingsfinanslov for 1994 samt budgetover­slagsårene 1995 - 97.

 

Finansudvalget har herefter afholdt 13 møder ved be­hand­lingen af forslaget til finanslov for 1994. Lands­styret har efterfølgende fremsendt ændringsforslag til finanslovsforslag for 1994 samt sine bemærkninger til 8 forslag fra landstingsmed­lemmer, som er henvist til behandling i forbindelse med finanslovsforslag 1994. Ud over disse ændringsfor­slag har Finansud­valget også fremsat ændringsforslag.

 

Finansudvalgets indstillinger til samtlige ændringsfor­slag fremgår af betænkningen. De økonomiske virkninger af Finansud­valgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1. Bilag 2 indeholder de forslag til tekstanmærkninger, som indstilles vedtaget af Finansud­valget.

 

Udvalget har som led i behandlingen af finanslovsfor­slaget udbedt sig yderligere oplysninger fra de enkelte landsstyreom­råder.

 

Herudover har der været afholdt samråd med alle med­lemmer af Landsstyret.

 

Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. be­handling af Landsstyrets forslag til finans­lov for 1994 vil medføre, at det budgettere­de drifts-, anlægs- og udlånsoverskud i 1994 forbedres med 2.240.000 kr. og i bud­get­overslagsårene 1995 - 97 forbedres det med henholdsvis 5,1 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 12,1 mio. kr.

 

Ændringerne til forslaget til finanslov 1994 - som de ind­stilles af Finansud­valget til Landstingets vedtagel­se ved 2. behandlingen - fremgår således af bilag 1, 2 og 3 til be­tænk­ningen.

 

Finansudvalgets bemærkninger til de enkelte ændrings­for­slag fremgår af be­tænkningen.

 

2.           Generelle bemærkninger.

Finansudvalget har på møder gennem de sidste 3 uger gennemgået Landsstyrets forslag til finanslov for 1994 meget grundigt. Dette gælder også de ændringsforslag Landsstyret har fremsat over for udvalget og de 8 forslag fra landstingsmedlemmer, som er blevet henvist til behandling i forbindelse med finanslovs­behandlin­gen.

 

Finansudvalget finder at finanslovsforslaget er til­fredsstil­lende udformet og udvalget tilslutter sig generelt de politisk-økonomiske synspunkter, som Lands­styret er fremkommet med ved fremlæggelsen af finans­lovsforslaget. Udvalget finder, at der er foretaget en rimelig fordeling mellem de forskellige hensyn, der nødvendigvis skal tages.

 

 

 

 

Udvalget har bemærket sig følgende hovedelementer i finanslovs­forslaget :

 

      1.     Der er lagt vægt på, at befolkningens levevilkår ikke forringes og det forudsættes derfor,

 

              at skatterne vil være uændrede

 

              at afgifts- og takstniveauet vil være faldende samt

             

              at prisfaldet på dagligvarer vil fortsætte

 

      2.     Der lægges stor vægt på at få forbedret vores økono­miske muligheder på såvel kortere som læn­gere sigt, og

 

      3.     at fastholde målsætningen om at overskudsmålet fortsat skal være 150 - 160 mio. kr. på Hjem­mestyrets budget.

 

Finansudvalget er enig i forslagets vægtning af de nævnte 3 hovedhensyn; det er vigtigt,

 

at vi sikrer befolkningens levevilkår

 

at vi tilrettelægger vores økonomiske politik, så den på kort- og lang sigt giver de bedst mulige vækstmulig­heder og

 

at vi planmæssigt får nedbragt vores udlandsgæld.

 

Finansudvalget er klar over, at vi fortsat har meget vanskelige økonomiske vilkår. Eksempelvis er vores eksport faldet med 1,1 mia. kr. siden 1989, eller et fald på 35 %.

 

Denne udvikling har også medført fald i indkomstdannel­sen i samfundet med negative virkninger for beskæfti­gelsen og for indtjeningsmulighederne for erhvervs­livet. Det er på denne baggrund helt nødvendigt, at vi gør vores yderste for at skabe muligheder for en lang­sigtet vækst med hensyntagen til de sociale vilkår og til at vi fortsat skal kunne fastholde overskudsmålet på 150 - 160 mio. kr.

 

I en tid med international lavkonjunktur og vigende fiskeres­sourcer og deraf følgende økonomisk afmatning, har vi også en forpligtelse til at søge at lægge et sikkerhedsnet under befolkningens levevilkår, og fast­holde en stram økonomisk styring samt at iværksætte initiativer, som forventes at give os bedre økonomiske vækstmuligheder fremover.

 

Hvad angår levevilkårene så støtter Finansudvalget initiativerne til sænkning af omkostnings­niveauet herhjemme. Priserne på husleje, varme, el og vand har været uændrede i flere år, tele­taksterne er blevet nedsat flere gange og dagligvarerne er faldet i pris, fragtraterne falder og vi er også enige i at undgå forhøjelse af landsskatten.

 

Finansudvalget finder imidlertid, at den store og stigende arbejdsløshed er et stort problem, som vi er nødt til at gøre noget ved her og nu. Det er derfor vigtigt, at der også bliver afsat tilstrækkelige økono­miske midler til beskæftigelsesfrem­mende foranstalt­ninger.

 

Efter tidligere henstilling fra Finans­udvalget kan udvalget med tilfredshed konstatere, at der i finans­lovsforslaget er afsat 70 mio. kr. i 1994 til beskæfti­gelsesfremmende foranstaltninger og 40 mio. kr. i budgetover­slagsårene. Udvalget har fornylig modtaget ændringsforslag fra Landsstyret til, som vi siger, udmøntning af eller fordeling af disse økonomiske midler på konkrete projekter. Ved fordelingen skal der tages hensyn til beskæftigelsesvirkningen og til at der sker en tilfredsstillende geografisk fordeling. Jeg vil i et senere afsnit i betænkningen gøre nærmere rede for hvordan de afsatte midler foreslås fordelt.

 

De beskæftigelsesfremmende foranstaltninger søger at gøre noget her og nu, altså på kort sigt. Det er imid­lertid meget vig­tigt, at vi også satser på fremtiden. Der må arbejdes på at skabe nye lønsomme beskæftigel­sesmuligheder.

 

Det er vigtigt, at KNI-omstruktureringen fortsætter med contai­nerisering og teknologisk fornyelse. Den igang­værende rationa­lisering indenfor Royal Greenland A/S bør ligeledes fortsætte for at sikre virksomhedens fortsatte indtjenings­muligheder og dermed beskæfigelsen samt virksomhedens fortsatte udviklingsmuligheder.

 

Det kan dog i visse situationer, og i overensstemmelse med samar­bejdsaftalen mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S, besluttes at virksomheden skal løse visse sam­fundsmæssige opgaver, mod økonomisk kompensa­tion. Men ellers er det vigtigt, at vi gør os klart, at vores virksomheder må handle og vi­dereudvikle sig på markeds­mæssige vilkår. Der kan så i visse situationer vise sig behov for et samfunds­mæssigt supplement, som ud fra bl.a. socialpolitiske hensyn, kan afbøde visse virk­ninger af den markedsmæssige tilpasning.

 

I forslaget til tillægsbevillingslov 2 for 1993 er der som bekendt afsat 37,8 mio. kr. til indskud i et Er­hvervsudvik­lingsselskab. Det er vigtigt, at der gøres en ekstraordinær indsats for at frembringe risikovillig kapital til nye er­hvervsaktiviteter. Der kan også være tale om, at eksisterende virksomheder kan ændres og videreudvikles og gøres mere bære­dygtige og skabe varig beskæftigelse på et markedsmæssigt grundlag.

 

Ud over at der via dette initiativ samles og tilbydes råd­givning og kompetence til eksisterende eller nye virksomheder, skal der også kunne tilbydes risikovillig kapital.

 

Finansudvalget forventer at blive nærmere inddraget i det videre arbejde med etableringen af Erhvervsudvik­lingsselskabet.

 

Forslaget til finanslov indeholder yderligere bevil­linger til turismeområdet og til en forøget indsats i råstofefterforsk­ningen. Finansudvalget er enig i at der skal afsættes disse midler for at fremme de nævnte formål, så der forhåbentlig bliver øgede beskæftigel­ses­muligheder indenfor disse områder i årene der kom­mer.

 

Situationen omkring den eventuelle etablering af et zinkraffi­naderi ved Nuuk og en dermed stor udvidelse af vores vand­kraftværk ved Buksefjorden, som lige er taget i brug, er fortsat uafklaret. Finansudvalget finder det væsentligt, at be­slutningsgrundlaget for en eventuel etablering af et zinkraffi­naderi skal være tilstrække­ligt grundigt belyst. Udvalget forventer iøvrigt at blive løbende orienteret af Landsstyret om udviklingen i "sagen".

 

I den forbindelse ønsker udvalget at støtte, at der fortsat sker en kortlægning og undersøgelse af vores vandkraftpotentia­ler.

 

I forslaget til finanslov var afsat 40 mio. kr. til indskud i Royal Greenland A/S for at give virksomheden større muligheder for at investere i produktudvikling og mere risikobetonede beskæftigelsestunge og rentable projekter. Udvalget anbefaler at 15 mio. kr. af det afsatte beløb anvendes konkret til en nødvendig forbe­dring af indhandlings­faciliteterne i bygderne; der henvises iøvrigt til et ændringsforslag herom.

 

Finansudvalget har bemærket sig de betydelige beløb, ialt ca. 550 mio. kr. i årene 1994-97, som Landsstyret foreslår afsat til udbygning og effektivisering af trafiksystemet.  ­Dette vil sænke omkostningerne betyde­ligt for den interne trafik i vores land. Det vil også være med til at sænke omkostningerne og forbedre kon­kurrencevilkårene for de eksisterende erhverv samt ikke mindst give turismen nye muligheder.

 

Finansudvalget støtter denne udvikling, men forventer dog inden endelig igangs­ætning at modtage en nærmere orientering om og en belysning af de sam­fundsøkonomiske konsekvenser af disse investeringer.

 

Udvalget støtter forslaget til etablering af et lands­dækkende boligselskab, som forventes at give en bedre organisatorisk struktur samt tillige at give driftsbe­sparelser på niveauet 20 mio. kr. årligt fra 1995.

 

Hvad angår investeringer i bygderne, så indeholder forslaget investeringer på godt 140 mio. kr. i 1994 og ca. 130 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Det fremlagte ændringsforslag fra Landsstyret til reno­vering af indhandlingsfaciliteter m.v. bringer de samlede investeringer op på niveauet 160 mio. kr. i 1994. Finansudvalget anbefaler afsættelsen af disse midler.

 

Udvalget ønsker at disse midler anvendes til et bredere formål så der i højere grad satses på velfærds­mæssige foranstaltninger for befolkningen i vores bygder. I denne forbindelse skal udvalget som et ek­sempel nævne, at man under et besøg i Uperna­vik kommune i august måned er blevet opmærksom på den helt uhold­bare situa­tion bygden Upernavik Kujalleq har med hensyn til vandforsyning.

 

Finansudvalget støtter kraftigt, at der snarest gøres noget herved, f.eks. ved etablering af et "om­vendt osmoseanlæg" for at sikre vandforsy­ningen. Med den nuværende opgave- og kompetenceforde­ling mellem Hjem­mestyret og kommuner­ne forudsættes det dog, at Uperna­vik kommune selv tager de nødvendige initiativer til at få opstartet projek­tet.

 

Udvalget finder ligeledes at telefonbetjeningen af bygderne bør forbedres, hvorved der tillige skabes mulighed for en bedre bankbetjening.

 

På det sociale område kan der fortsat konstateres stigende udgifter for Landskassen til alderspensioner. For så vidt angår de stigende udgifter til handicapfor­sorg i Danmark, så skal udvalget fremføre, at udvik­lingen bør gå i retning af, at vi så vidt muligt und­lader at sende nye handicappede medborgere til institu­tions­ophold i Danmark og samtidig bestræber os på at udbygge vores tilbud på området herhjemme.

 

Udvalget skal pege på, at dette forudsætter en nødven­dig vi­dereuddan­nelse af personalet til disse foran­staltnin­ger. Finansudvalget har tillige bemærket sig, at der også på handicapfor­sorgen i Grønland er sket betydelige udgiftsstig­ninger. Dette vil være en natur­lig konse­kvens af den forannævnte politik på handica­pområdet, men det vil alligevel være hensigtsmæssigt at få syn­liggjort serviceniveauet på dette område.

 

Indenfor undervisningsområdet er de årlige udgifter på niveauet 300 mio. kr. Finansudvalget lægger stor vægt på, at der sker en god anvendelse af disse midler, da det har stor betydning for såvel den enkeltes livskva­litet som for samfundets fremtidige udviklingsmulig­heder. Det har stor betydning, at vi har en godt ud­dannet og kvalificeret befolkning, så vi i højere grad kan løse de nødvendige arbejdsop­gaver herhjemme uden fortsat at tilkalde arbejdskraft udefra.

 

For så vidt angår udgifterne til uddannelsesstøtte, så støtter udvalget, at der ryddes op i de mange særydel­ser, som medfører megen administration samt fratager de studerende muligheden for selv at prioritere deres forbrugsvalg. En udvikling i denne retning har iøvrigt også været forudsætningen for at indføre ordningen med udbetaling af uddannelsesstøtte i alle årets 12 måne­der, som har medført en betydelig stigning i udgifterne i de senere år.

 

Udvalget har under samråd med landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Forskning, udbedt sig nærmere oplys­ninger som sandsynliggør, at budgettallene ved­rørende uddannelses­støtte for 1994 og BO-årene kan holde. De modtagene mundtlige op­lysninger tyder på at der kan blive et budgetproblem i over­slagsårene på 6 - 10 mio. kr. Finansudvalget forudsætter, at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til overholde forslaget til bevilling samt skønnene for overslagsårene.

 

Til sidst i disse generelle bemærkninger vil jeg på udvalgets vegne fremføre nogle bemærkninger vedrørende det kystnære fiskeri. Der er i de senere år, og i 1993 ved "kondemnerings­ordningen" gennemført en nødvendig strukturtilpasning indenfor den havgående rejefiskeri­flåde.

 

Finansudvalget skal bemærke, at den kystnære rejekut­terflåde også trænger til en tilpasning, således at der sikres større rentabilitet. I forbindelse med et samråd med landsstyremed­lemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug blev det oplyst, at kun en mindre del af kutterne er rentable. For så vidt angår dette område, må der søges efter alternative fiskerimuligheder.

 

Finansudvalget kan på det foreliggende grundlag gå ind for, at finansieringen af offentlige boligudlejnings­byggeri fra 1995 sker efter 60/40-ordningen igen, bortset fra i de kommuner, der er dårligst forsynet med boliger. I disse kommuner, som er Kangaatsiaq, Uperna­vik, Avanersuaq og Ammassalik vil finan­sieringsformen indtil videre være 80/20.

 

Finansudvalget finder, at der bør gøres en ekstraordi­nær indsats for produktionsud­vikling af fangererhver­vets produkter udover fisk. Der må også overvejes målrettede tiltag, samt overvejes at anvende eksi­sterende fabriksanlæg til produktion af disse produk­ter. Ud­valget skal iøvrigt i denne forbindelse henvise til de erfaringer, der er gjort på Inuili i Narsaq.

 

3.           Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.

I forbindelse med udvalgets gennemgang af hovedkonto 01.01.10 Landstinget skal Finansud­valget udtale at det er vigtigt, at politikernes arbejdsforhold og rejsemu­lig­heder er tilfredsstil­lende, således at de er i stand til at udføre deres politiske arbejde på den bedst mulige måde.

 

I forbindelse med Finansudvalgets drøftelse af Lands­styrets initiativer i retning af udflytning af hjem­mestyrefunktioner fra Nuuk til andre byer i landet (jfr. hovedkonto 10.10.32), finder udvalget, at man skal være påpasselig med at sprede kontorerne fra Nuuk til byerne på Kysten, før der er gjort erfaringer med udflytningen af KNI-funktioner og til der er en af­klaring af om der etableres et zinkraffinaderi i Nuuk.

 

Vedrørende hovedkonto 22.18.63 Selvbygger­huse, så skal udvalget gøre opmærksom på, at de først byggede selv­byggerhuse er ved at forfalde, og der skal opfordres til, at der tages skridt til vedlige­holdelse heraf, f.eks. ved afsættelse af beskæftigelses­midler hertil.

 

Hovedkonto 40.44.52 og 40.44.53 Radio- og TV distribu­tion i Grønland.

På baggrund udsendelser i KNR-radio af program 1 (3) fra Danmarks Radio, og modtagelsen af TV-signaler fra USA/Canada i mange dele af landet, skal Finansudvalget efterlyse en over­ordnet me­diepolitik fra Landsstyret, bl.a. om sprogproblematik­ken, og det grønlandske sprogs stilling heri.

 

Finansudvalget har drøftet fremtidsplanerne for Amutsi­viit (hovedkonto 70.75.12). Som følge af at værf­terne nødendigvis må drives på et forretnings­mæssigt grund­lag, er det nødvendigt at nedsætte aktiviteterne på værfterne i Paamiut, Maniitsoq og Aasiaat og i stedet udvide aktiviteterne på værfterne i Qaqor­toq og Sisi­miut. Finansudvalget har imidlertid den opfattelse, at der bør søges skabt anden beskæftigelse for dem, der bliver ledige ved denne strukturtilpasning.

 

På hovedkonto 62.70.39 er der i forslaget til finanslov for 1994 afsat 60 mio. kr. i 1994 til beskæftigelses­fremmeforan­staltninger. I hvert af BO-årene er der afsat 30 mio. kr. I betænkningens afsnit 5 er medtaget forslag fra Landsstyret til udmøntning af de afsatte 60 mio. kr. i 1994. Det skal dog bemærkes, at forslaget indeholder fordeling af 65,1 mio. kr., idet der samti­dig foreslås en reduktion af hovedkonto 20.15.23

Drift­sreserven med 5,1 mio. kr. i 1994.

 

Den samlede beskæf­ti­gelsesvirkning af forslagene er skønnet til ca. 400 årsværk. Virkningen af forslagene, er at de afsatte beløb i 1995, 1996 og 1997 må ned­sættes fra 30 mio. kr. med henholdsvis 12,5-, 10,5-og 3,5 mio. kr.

 

Finansudvalget kan generelt tilslutte sig forslaget til for­delingen af de 65,1 mio. kr. på projekter indenfor renovering, kommunale byggesæt, mandtimetilskud, kommu­nale beskæftigelses­tilskud, renovering af skole og kollegiebygninger samt "projekt råvarekøb".

 

Til sidst skal Finansudvalget atter en gang fremhæve, at alle budgetbidrag til bevillingslove skal udformes mere detaljeret end det nu er tilfældet. Dette er helt nødvendigt, da budgetbi­dragene er grundlaget for såvel landstingsmedlemmernes som finansud­valgsmedlemmerne vurdering af bevillingsforslagene.

 

4.           Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994.

 

01.01.11 Tilskud til politi­ske or­ganisa­tioner.

Ad­ministrationen af hovedkonto 01.01.11 Tilskud til politiske organisationer foreslås over­ført fra Lands­tin­gets Bureau til Sekre­taria­tets hovedkonto 10.10.12.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen nedsættes med 2.764.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 1)

 

10.10.12 Tilskud til politi­ske or­ganisa­tioner.

Ad­ministrationen af hovedkonto 01.01.11 Tilskud til politiske organisationer foreslås over­ført fra Lands­tin­gets Bureau til Sekre­taria­tets hovedkonto 10.10.12.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 2.764.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 2)

 

10.12.83 Aktieind­skud.

Landsstyret foreslår at det i FFL 1994 forudsatte aktieindskud på 40 mio. kr. i Royal Greenland A/S nedsættes med 15 mio. kr. i forbindelse med den fore­slåede bevillings­for­øgelse på hoved­konto 62.7­0.76 Bygdemoderniseringsprogram.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen nedsættes med 15.000.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 3)

 

12.13.01 Danmarks­kontoret.

I forbindelse med at Grønlands Hjemmestyre pr. 1. januar 1994 overgår til nyt lønsy­stem nedlægges GCL, samtidig hermed hjem­tages funktionen til Grønland. Endelig afvikling af GCL kan dog af tekni­ske årsager først ske i første halvdel af 1994. Der er eksempelvis tale om kørsel af årsopgørelser samt ind­lægning i lønsystemet af overens­komster pr. 1. april 1993. Lands­styret foreslår derfor afsat bevilling til dækning af en række afvik­lingsopgaver i forbindelse med ned­læggel­se af GCL.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen forhøjes med 3.216.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 4)

 

 

 

20.15.75 Selvforsik­ring.

Landsstyret er i færd med at genfor­handle Hjem­mestyrets for­sikrings­aftaler, og det forven­tes, at det vil blive muligt at ned­sætte præmien på forsikringerne, hvorfor der søges en nedsættelse af bevillingen med 1 mio. kr.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen nedsættes med 1.000.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 5)

 

22.18.61 Boligafde­lingen.

Landsstyret foreslår, at bevillingen til personale­boliger nedsættes med 6 mio. kr. i 1994 og 4 mio. kr. i 1995 m.h.p. delvis finansiering af forslagene om op­førelse af ny skole i Nuussuaq, Nuuk, og udvidelse af kommuneskolen Gammeqarfik i Aasiaat.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen nedsættes med 6.000.000 kr. i 1994 og med 4 mio. kr. i 1995.

(Ændringsforslag nr. 6)

 

60.40.75 Kommunale skoler.

Landsstyret foreslår, at der anlægges en ny skole i Nuussuaq i Nuuk. Forslaget skal ses i sammenhæng med et generelt ønske om at øge ­kapaci­teten af under­visnings­lokaler i Nuuk kommune. Hvis der an­lægges endnu en folke­skole i Nuus­su­aq, kan der fri­gøres 12 lokaler på Qor­sussuaq. De frigjorte lokaler samt renoverede faglo­kaler på Ilinniar­fissuaq på­tænkes anvendt af Ilinniar­fissuaq og GU-midt, der vil have et lokalebehov på dette niveau i de kommende år. 

 

Samtidig fremsættes forslag om en udvidelse af folke­skolen Gammeqarfik i Aasiaat, hvilket skal ses i for­bindelse med ønsket om at samle eleverne fra Gam­meqar­fik og Schultz-Loren­tzen skolen på Gammeqarfik, m.h.p. at frigøre under­visnings­lokaler på sidstnævnte skole til etab­lering af en rummelig GU- og STI-skole for Nordgrønland, som kan dække det fremtidige lokalebehov for disse uddannelser.

 

Udgifterne i 1994 til Nuussuaq-skolen og Gammeqarfik er 15,2 mio. kr. Det bemærkes, at der heri er indregnet udgifter på ialt 5 mio. kr. i 1994, som er finansieret ved udmøntning af beskæftigel­sesfremmebelø­bet på hoved­konto 62.70.39. Der er tillige anvist mindre forskyd­ninger for ialt 4,2 mio. kr. i an­lægsplanen. Netto medfører forslaget merudgifter i 1994 på 11 mio. kr.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­vil­lingen forhøjes med 11.000.000 kr. i 1994 samt i bud­get­overslagsårene 1995, 1996 og 1997 forhøjes med henholdsvis 11,7-, 6,0- og 8,0 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 7)

 

40.43.90 Uddannel­ses­lån.

Landsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget ændres, således at regelsæt­tet vedrørende hjem­mestyre­garan­terede lån i pengeinstitutterne præciseres.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 8)

 

40.44.78 Andet kultur- og undervisningsbyggeri.

Landsstyret foreslår i sammenhæng med forannævnte forslag til hovedkonto 40.44.75 (ændringsforslag nr.7), at der ialt af­sættes 3 mio. kr. i 1994 til renovering af lokaler på Ilinniar­fissuaq og Qorsussuaq samt GU-midt. Beløbet er finansieret ved udmøntning af beskæf­tigelsesfremmebeløbet på hovedkonto 62.70.­39. Samtidig foreslås en bevillings­forøgelse på 1,3 mio. kr. i 1995 og 1 mio. kr. i 1996; i 1997 fore­slås en nedsættelse af bevillingen med 8 mio. kr.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1994 samt i budget­overslagsårene 1995 og 1996 forhøjes med hen­holdsvis 1,3- og 1,0 mio. kr. Det indstilles endvidere, at bevillingen i 1997 nedsættes med 8,0 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 9)

 

40.44.78 Andet kul­tur- og undervis­nings­byg­geri.

Landsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget uddybes således at de enkelte projekter synliggøres. Der er ingen bevil­lingsmæssige konsekvenser.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 10)

 

60.60.10 Dronning Ingrids Ho­spital.

I forbindelse med etablering af et lukket psykiatrisk afsnit på DIH foreslår Landsstyret, at 10 sund­hedsmed­hjælperstillinger ændres til plejerstillinger. Der er ingen bud­getmæssige virk­ninger af forslaget.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 25)

 

62.70.10 Great Gre­enland.

Landsstyret foreslår på baggrund af det reviderede budget for 1993, jfr. TB 2-forslaget, som viser en kraftig omsætningsned­gang, en forøgelse af bevillingen med 5 mio. kr. i 1994. Great Greenland forventes i november 1993 at frem­lægge en ny strate­giplan med opgørelse af mulighederne for budgetforbedringer og konsekven­serne heraf. Lands­styret vil efter fremlæggel­se af ny strategiplan overveje om der skal foreslås ændringer i be­villingsniveauet i de kommende år.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen  forhøjes med 5.000.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 11)

 

62.70.76 Direktora­tet for Handel og Indu­stri, byg­demo­der­ni­serings­pro­gram.

Landsstyret foreslår, at der igangsættes renoverings­arbejder af en række byg­deproduk­tions- og A.m.b.A anlæg, således at disse kan godkendes af Fiskeri­kon­trollen. De foreslåede renovering­arbejder af AMBA'erne er en forud­sætning for overdragelse til Royal Green­land A/S.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen forhøjes med 15.900.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 12)

 

70.75.80/8­1/82 Nukissior­fiit, udlån.

Landsstyret foreslår, at der inden for Nukissiorfiit foretages en større revision af den i FFL 1994 fore­slåede anlægsplan. Ved tilpasning af opgaverne til forbruget m.v., har det vist sig muligt at begrænse Nukis­siorfiits nettolånebehov i forhold til FFL 1994.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen nedsættes med 12.355.000 kr. i 1994 og i budget­overslagsårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 7,6- 7,8- og 9,1 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 13)

 

70.75.52 Nukissior­fiit, ren­tebetaling.

Som følge af et mindre udlån ændres Nukis­siorfiits gældsniveau. Rente­beta­lingen af Nukis­sior­fiits gæld foreslås af Landsstyret fast­holdt på det i FFL 1994 fore­slåede ni­veau.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 14)

 

70.75.84/8­5/86 Tele Atta­veqa­tiit, udlån.

Som følge af et forslået ekstraordinært afdrag på Teles gæld til Hjemmestyret på TB 2/1993, vil rentebe­talingen til Hjem­mestyret falde. M.h.p. at holde Lands­kassen bud­get­neutral foreslår Landsstyret, at afdragene for­øges.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen nedsættes med 1.100.000 kr. i 1994 og i budget­overslagsårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 1,2- 1,4- og 1,5 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 15)

 

70.75.54 Tele Atta­veqa­tiit, rentebeta­ling.

Som følge af et forslået ekstraordinært afdrag på Tele's gæld til Hjemmestyret på TB 2/1993, vil rentebe­talingen til Hjem­mestyret falde.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at be­villingen nedsættes med 1.100.000 kr. i 1994 og i budget­over­slagsårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 1,2- 1,4- og 1,5 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 16)

 

      5.     Landsstyrets forslag til udmøntning af det af­satte beløb  på hovedkonto 62.70.39 beskæftigel­sesfremme. (Uddelt på tryk og derfor ikke med­taget her.)

 

      6.     Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994.

 

01.01.13 ICC.

For at sikre ICC's deltagelse i høringerne i den ameri­kanske kongres omkring lovgivningen om havpattedyr indstiller Finans­udvalget, at der bevilges 300.000 kr. i ekstraordinært tilskud til ICC i 1994.

 

Det er forudsætningen, at ICC i rimeligt omfang for­pligtes til at bistå Grønlands Hjemmestyre med råd­givning, ekspertvurderin­ger m.v. i havpattedyrspørgs­mål, eventuelt i form af en egent­lig samarbejdsaftale med mulighed for forlængelse ud over 1994.

 

Hjemmestyrets årlige tilskud til ICC indstilles lige­ledes forhøjet med 100.000 i hvert af årene 1994-97 til dækning af omkostninger for grønlandske repræsentanters deltagelse i de årlige repræsentant­skabsmøder.

(Ændringsforslag nr. 28)

 

10.10.32, Udflytning af hjemmestyrefunktioner.

Finansudvalget finder, at man bør vente med at sprede hjem­mestyrefunktioner ud på Kysten indtil der er gjort tilstrække­lige erfaringer med udflytningen af KNI-funktionerne samt til der er en større afklaring af om der etableres et zinkraffina­deri i Nuuk.

 

På den baggrund, samt m.h.p. at finansiere merud­gifter indenfor Sundhedsvæsenet indstiller Finansud­valget, at be­villingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 1994.

(Ændringsforslag nr. 29)

 

10.10.71 Landingsbanestruktur.

Med henblik på at finansiere merudgifter indenfor Sundheds­væsenet indstiller Finansudvalget, at bevil­lingen nedsættes med 5.000.000 kr. i 1994.

(Ændringsforslag nr. 30)

 

30.30.37 Tilskud til Allu.

Finansudvalget ønsker fortsat at støtte "Allu" og har iøvrigt i en henstilling i afsnit 10 i nærværende betænkning henstillet, at Landsstyret fra bestyrelsen for "Allu", indhenter en rede­gørelse for driften af "Allu", deres fremtidsplaner, personale­sam­men­sætning, hvilke aktiviteter der findes på stedet m.v., samt at denne redegørelse efterfølgende fremsendes til Finans­ud­valget.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 400.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 57)

 

30.30.77 Ældreinstitutioner.

Finansudvalget indstiller, at der med henblik på frem­rykning af byggeri af tandklinik i Qaqortoq sker en udskydelse af et alderdomshjem i Qaqortoq (23 pladser) fra 1994 - 96 til årene 1995 - 97. Som følge heraf indstilles det, at bevillingen i 1994 nedsættes med 400.000 kr. og nedsættes med 3,2 mio. kr. i 1995, forhøjes med 2,1 mio. kr. i 1996 samt forhøjes med 1,5 mio. kr. i 1997.

(Ændringsforslag nr. 31)

 

40.44.30 Anden fritidsvirksomhed.

Finansudvalget indstiller at kontoen forhøjes med 960.000 kr. i 1994, som fordeles således :

 

      Sorlak                                                      + 200.000 kr., herefter 700.000 kr.

 

      Sukorseq                                                + 200.000 kr., herefter 200.000 kr.

 

Grønlands Idrætsforbund              + 560.000 kr., herefter 420.­000 kr.

 

Finansudvalget indstiller endvidere, at bevillingen i hvert af budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 for­højes med 1,0 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 32)

 

 

 

 

40.44.41 Andre kulturelle og oplysende formål og orga­nisatio­ner.

Finansudvalget indstiller at kontoen forhøjes med 103.000 kr. i 1994, som fordeles således :

      26.03 Kulturelle foranstaltninger          

                                           - 466.000 kr., herefter 2.0­00.­000 kr.

 

26.04 Fællesforeningen Inuit

                                           + 142.000 kr., herefter   350.­000 kr.

 

26.07 Silamiut   + 225.000 kr., herefter   883.­000 kr.

 

26.11 Kal.Nun. erinarsoqatigiit

      kattuffiat        + 100.000 kr., herefter   200.­000 kr.

 

26.12 Lokalaviser

                                           + 100.000 kr., herefter   100.­000 kr.

 

Med hensyn til fordelingskriterier til sidstnævnte konto, som er nyoprettet, forudsættes Landsstyret at fremsende retnings­linier herom til godkendelse i Fi­nansudvalget.

 

Finansudvalget indstiller endvidere, at bevillingen i hvert af budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 for­højes med 0,1 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 33)

 

60.60.12 Center for Sundhedsuddannelser.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.000.­000 kr. i 1994 m.h.p. øget kursusaktivitet for persona­let. Bevillingen forudsættes i overvejende grad anvendt til kursus- og videreuddannelsesaktiviteter for sundhedsmed­hjælpere og personale i bygderne. Der er ved ændringsforslag nr. 29 anvist kompenserende besparelse.

(Ændringsforslag nr. 34)

 

60.61.28 Sundhedsdistrikter, lægebetjening, fællesud­gifter.

 

Finansudvalget ønsker mærkbart at nedbringe venteli­sterne indenfor Sundheds­væsenet. Med henblik herpå indstiller Finans­udvalget, at bevillingen forhøjes med 5.000.000 kr. i 1994. Der er ved ændringsforslag nr. 30 anvist kompenserende besparelse.

(Ændringsforslag nr. 35)

 

60.62.75 Sundhedsvæsenet.

Finansudvalget indstiller, at byggeriet af en tand­klinik i Qaqortoq fremrykkes fra 1996 - 97 til 1994 - 95. De samlede udgifter til projektet er 3,5 mio. kr. Samtidig er der i ændringsfor­slag nr. 31 foreslået en udskydelse af et alderdoms­hjem i Qaqortoq (23 pladser).

 

Finansudvalget indstiller endvidere, at byggeriet af en tand­klinik i Kangaatsiaq fremrykkes fra 1996 - 97 til 1994 - 95. De samlede udgifter til projektet er 2,0 mio. kr.

 

Samlet indstiller Finansudvalget, at bevillingen i 1994 for­højes med 400.000 kr. Det indstilles endvidere, at bevillingen i 1995 forhøjes med 5,1 mio. kr. og endelig i 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 0,4- og 5,1 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 36)

 

62.70.41 Turisme.

Et mindretal af Finansudvalget bestående af medlemmerne af Atassut kan ikke tiltræde indholdet af budgetbi­draget til kontoen i FFL 1994, idet man ønsker til­skuddet til Greenland Tours A/S nedsat fra 13,7 mio. kr. til 0 kr. I stedet ind­stiller mindretallet, at beløbet på 13,7 mio. kr. anvendes til støtte til igang­s­ættervirksomhed regionalt.

 

Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentan­terne for Siumut og Inuit Ataqatigiit, kan ikke anbe­fale forslaget.

(Ændringsforslag nr. 37)

 

7. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til teks­tan­mærkninger for 1994.

 

Til hovedkontiene 10.12.83, 20.15.00 og 22.18.10.

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :

Landsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets til­slutning at foretage de nødven­dige bevillingsmæssige dispositioner i for­bindelse med den foreslåede etabler­ing af et lands­dækkende boligselskab.

 

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 38)

 

Til hovedkontiene 70.75.84, 70.75.85, 70.75.86 og 70.75.37.

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :

Landsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets til­slutning at foretage de nødven­dige bevillingsmæssige dispositioner i for­bindelse med etablering af aktiesel­skabet Tele Attaveqaatit A/S, som fra 1. januar 1994 skal varetage televæsenets hidtidi­ge opgaver.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 39)

 

 

 

Til hovedkonto 70.75.37.

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :

Stk. 1.

For tjenestemænd, der overgår til ansættelse i Tele Attaveqaa­tit A/S, tegner Tele Attaveqaatit A/S en privat pensionsfor­sikring som kompensation for tjene­stemands­pensionens bortfald. I det omfang, der ikke kan opnås fuld dækning svarende til tjene­stemandspensio­nen, indestår det nye selskab for den del af pensionskravet, som ikke kan opnås ved den private pensions­ordning. Hjemmestyret indestår, i forhold til den ansatte, for opfyldelsen af denne forpligtelse, og Hjemmestyret har fuld regres overfor selskabet, hvis den yderligere pensionsdæknings­forpligtel­se udløses.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 40)

 

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :

Stk. 2.

Landsstyret bemyndiges til at give Tele Attaveqaatit A/S en trækningsret i Landskassen på 5 mio. kr. til dækning af virk­som­hedens behov for driftskapital. Anvendelse af træknings­retten forrentes med 70 % p.a.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 41)

 

8. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærkninger for 1994.

 

Til hovedkonto 10.10.32 Udflytning af hjemmestyrefunk­tioner.

Finansudvalget indstiller, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1994 :

"Disponering af kontoen forelægges Landstingets finans­udvalg til godkendelse".

(Ændringsforslag nr. 42)

 

Til hovedkonto 22.18.65 Kommunale byggesæt.

Finansudvalget indstiller, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1994 :

"Disponering af kontoen forelægges Landstingets finans­udvalg til godkendelse".

(Ændringsforslag nr. 43)

 

Til hovedkontiene 40.44.30, 40.44.41 og 40.44.76.

Som følge af at budgetbidraget er mangelfuldt indstil­ler Finansudvalget, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1994 :

"Disponering af kontiene forelægges Landstingets Fi­nansudvalg til godkendelse".

(Ændringsforslag nr. 44)

 

Til hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelses­indsats.

Finansudvalget indstiller, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1994 :

"Disponering af kontoen forelægges Landstingets finans­udvalg til godkendelse".

(Ændringsforslag nr. 45)

 

9. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til nor­mering af tje­nestemandsstillinger for 1994.

 

26.25.01 Personale­dire­ktora­tet.

Til varetagelse af en koordinerende funktion i forhold til de øvrige konsulenter foreslår oprettet en stilling som ledende konsulent (uklass) i Personaledirektoratet mod samtidig ned­læggelse af en tjenestemandsstilling som konsulent (30). Der er ingen bevillings­mæssige konsekvenser af forslaget.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 46)

 

62.70.01, direktora­tet for Handel og Industri.

Landsstyret foreslår, at der oprettes en stilling som kon­torchef (uklass). Samtidig nedlægges en stilling som fuld­mægtig. De dermed forbundne merudgifter finansieres ved et til­svarende mindreforbrug på frem­mede tjene­steydelser.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 47)

 

62.70.20 KNI-Hol­ding.

Landsstyret foreslår, at en tjenestemandsstilling som for­syningschef nedlægges.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 48)

 

10. Henstillinger fra Finansudvalget.

 

Hovedkonto 22.18.65 Kommunale byggesæt.

Finansudvalget henstiller, at der skal tildeles Avaner­suaq kommune kommunale byggesæt m.h.p. udlejning til delvis erstat­ning for de "gamle Thulehuse".

 

Hovedkonto 24.21.60 Indførselsafgifter.

Finansudvalget henstiller, at der tages initiativ til at afgiftsfrie varer kan købes ved ankomst fra udlandet til Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

 

Hovedkonto 30.30.31 Tilskud til krisecentre.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret inden Lands­tingets 3. behandling af FFL 1994 genvurderer behovet for tilskud til krisecentre.

 

Hovedkonto 30.30.37 Tilskud til "Allu".

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fra bestyrel­sen for "Allu", indhenter en redegørelse for driften af "Allu", deres fremtidsplaner, personalesammen­sæt­ning, hvilke aktivite­ter der findes på stedet m.v., samt at denne redegørelse efterfølgende fremsendes til Finans­udvalget.

 

Hovedkonto 50.51.35 Tilskud til jagtbetjente.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret inden Lands­tingets 3. behandling af FFL 1994 genvurderer behovet for tilskud til jagtbetjente.

 

Hovedkonto 62.70.39 Beskæftigelsesfremme.

Finansudvalget henstiller, at de samlede midler til beskæfti­gelsesfremme, som er foreslået udmøntet på konti i betænk­ningens afsnit 5, fordeles rimeligt geografisk, så der tages hensyn til de områder, der er mest ramt af arbejdsløshed.

 

Hovedkonto 70.75.12 Amutsiviit.

Finansudvalget henstiller, at der søges skabt anden beskæfti­gelse for dem, der bliver ledige ved struktur­tilpas­ningen indenfor værfterne.

 

Hovedkonto 70.75.52, Rentebetaling fra udlån til Nukis­siorfiit.

Finansudvalget henstiller, at der snarest gives Finans­udvalget en vurdering af den forventede fremtidige gældsudvikling og takstpolitik for Nukissiorfiit.

 

Hovedkonto 70.75.67 Bygdeinvesteringer, vandforsyning.

Finansudvalget er under et besøg i Upernavik kommune i august måned blevet opmærksom på den helt uholdbare situation bygden Upernavik Kujalleq har med hensyn til vandforsyning. På denne baggrund henstiller Finansud­valget, at Landsstyret i 1994 formidler en løsning af vandforsyningsproblemet, f.eks. ved etablering af et "omvendt osmoseanlæg".

 

Finansudvalget henstiller, at der tages initiativ til at finde bevillingsmæssig mulighed for at yde tilskud til markedsføring af pladeselskabet "ULO's" udgivelser.

 

Finansudvalget henstiller, at der gøres en ekstraordi­nær indsats for produktionsud­vikling af fangererhver­vets produkter udover fisk. Der må også overvejes målrettede tiltag, samt overvejes at anvende eksi­sterende fabriksanlæg til produktion af disse produk­ter. Ud­valget skal iøvrigt i denne forbindelse henvise til de erfaringer, der er gjort på Inuili i Narsaq.

 

11. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behand­ling i forbindelse med FFL 1994.

 

30.30.77 Alder­doms­hjem.

Landstingsmedlem Ane-Sofie Hammeken har fore­slået, at alder­doms­hjemmet i Ittoqqor­to­ormiit udvides med 4 værel­ser til 11 værel­ser.

 

Udover flere beboel­ses­værel­ser foreslås etab­leret hob­byrum, systue og fjern­synsstu­e.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget :

Beslutningen om hvilke projekter, der ydes til­skud til fra Hjem­mestyret tager udgangs­punkt i ansøg­ninger fra kommu­nerne og vur­deres her­efter i for­bindelse med ajour­førin­gen af den sociale anlægs­plan. I nærværende tilfælde fore­ligger imid­lertid ikke nogen ansøgning fra Ittoqqor­toor­miit kommune. Det må anses for væsent­ligt, at der sker en samlet priori­tering af anvendel­sen af an­lægsmid­lerne, således at der sker en af­vej­ning i forhold til behov og ønsker andre steder i lan­det. Næste ajourføring af den sociale anlægsplan sker på bag­grund af for­slag/øn­sker, der frem­sendes inden ud­gangen af 1993. Denne ajour­føring er herpå grund­laget for FFL 1995 på dette område.

 

Lands­styret kan således ikke anbefale forslaget for nær­væren­de.

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 49)

 

40.44.76 Mødehu­se.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslår, at der bliver bevilget et beløb til istand­sættel­se af for­samlingshuset i Ammassalik.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget :

I FFL 1994 er der afsat 1,5 mio. kr. til opførelse af et mødehus samt ren­overing af forsamlingshuse. Ved­rørende ren­overing så yder Hjemmestyret op til 50 % af udgif­ter­ne.

 

Hvis Tasii­laq for­sam­lingshus fremsender an­søg­ning om støtte til renovering vil an­søgningen blive vurderet sammen med øvrige modtagne ansøg­ninger om ren­overings­støtte.

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 50)

 

 

 

62.70.76 Bygde­mo­der­ni­serings­pro­gram.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslår etablering af et produktions­anlæg i Tasiilaq by. Under gennemgangen af FFL 1993 henstil­lede Finans­udvalget til Landsstyret, at der blev afsat midler til etablering af et produk­tionsanlæg i Ammassalik.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget :

Som følge af at der kun forventes en ind­handlingsmængde under 50 tons om året, foreslår Royal Greenland en løsning, hvor råvarerne trans­porteres til Kuummiut, som har 3/4 af den samlede indhandling i Ammas­salik kommu­ne. Der anvendes i 1993 1,5 mio. kr. til renovering her og det samme beløb er foreløbig disponeret for 1994. Der søges ved et ændrings­forslag til FFL 1994 fremsat af Lands­styret yderligere midler i 1994 og BO-årene til en total renovering af Kuummiut anlæg­get.

 

Endelig ind­stilling vedrørende anven­delse af midlerne til bygdean­lægge­ne vil blive af­givet af Bygdeudvalget, hvor for­slags­stil­leren også er medlem.

 

Landsstyret foreslår, at der søges etableret en samlet løsning i Ammas­salik kommune indenfor den foreslåede budgetramme i FFL 1994, og at endelig stillingtagen afventer indstillingen fra Bygdeudvalget.

 

Bygdeudvalget har efterfølgende oplyst, at der i FFL 1994 er afsat 7 mio. kr. til anlægget i Kuummiut. Inden der tages stilling til et eventuelt anlæg i Ammas­salik finder Bygdeudval­get, at man bør afvente nye fiskeri­undersøgelser i området.

 

Finansudvalget tilslutter sig bemærkningerne fra Lands­styret og Bygdeudvalget og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 51)

 

40.40.75 Kommu­nale sko­ler.

Landstingsmedlem Bendt Frederiksen foreslår, at skole­byggeriet i Aappilattoq, Upernavik, fremskyndes. Det anføres, at skolen i bygden ikke er tidssvarende i forhold elevernes antal og til sikkerhedsfor­holdene.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget :

Med de midler der er afsat på nærværende konto har det ikke været muligt at medtage en skoleudvidelse i Aappi­lattoq. Det må erkendes at under­visningsfor­holdene ikke er fuldt tidssvarende, men dette er også til­fældet andre steder. Der har i Upernavik kommune været gennem­ført flere anlægsarbej­der inden for skole­området efter en kommunal priori­tering af behovene i kommunen.

 

Landsstyret foreslår, at nærværende anlægsønske fortsat indgår i prioriteringen af anvendel­sen af midlerne inden for nærværen­de konto­område i de kom­mende år.

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 52)

 

62.70.11 Royal Gre­en­land A/S.

Landstingsmedlem Bendt Frederiksen foreslår, at der i vinteren 1993/94 indsættes et indhandlingsskib i Uper­navik. Forslaget begrundes i, at der almindeligvis indføres indhandlingsstop hvert år i januar - februar måned p.g.a. manglende indfrys­nings­kapaci­tet. Alterna­tivt foreslår landstingsmed­lemmet, at der indarbejdes midler i FL 1994 til anvendelse til vinter­trans­port.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget:

Ved indsættelsen af "Alibak Josefsen" i 1989 var der et under­skud for Royal Greenland på 4 mio. kr., heraf 1,9 mio. kr., som blev anvendt til at indrette skibet til at modta­ge frosne råvarer. I 1989 blev kun 60 % af skibets ind­frysnings­kapacitet anvendt. Hvis hele kapa­citeten på ca. 650 tons an­vendes, vil under­skuddet formentlig kunne mindskes med 2 mio. kr. Til­skuddet pr. kg. indhandlet hellefisk er ved 60 %'s udnyttel­se godt 10 kr./kg. og ved fuld kapacitetsud­nyttelse godt 3 kr./kg.

 

"Alibak Josefsen" er ikke specielt egnet til formålet, så Royal Green­land er i færd med at undersøge om der kan indsættes et større og kraftigere skib i området. Et evt. skib forventes placeret ved Aappilat­toq. Der foreligger tillige planer om at sikre trans­port af fisk til indhandlings­skibet ved anvendelse af snescootere.

 

Det forventes at der i givet fald kan blive tale om at yde Royal Green­land A/S en under­skudsdækning på 2 - 4 mio. kr. ved gennem­førelse af projektet.

 

Landsstyret foreslår, at endelig stillingta­gen til forslaget afventer foran­nævnte under­søgelse.

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 53)

 

 

 

 

62.70.76 Bygde­mo­der­ni­serings­pro­gram.

Landstingsmedlem Bendt Frederiksen foreslår, at der etableres varefry­selagre i Upernavik kommune, dels ved Tasiusaq og dels syd for Upernavik by. Forslaget må betragtes som den lang­sigtede løsning, hvor foregående forslag om indsættelse af et indhandlings­skib kun kan betragtes som en midlertidig løsning.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget :

Det kan oplyses, at Royal Greenland over­vejer forslag til udvidelse af frysekapaci­teten. Der arbejdes med forslag til udvidel­se af frost­lagerka­pacite­ten med 400-500 tons råvarer 3 - 4 steder i Upernavik kommu­ne. Det anslås løseligt, at ud­gifterne hvert sted bliver om­kring 8-10 mio. kr. Det skal tilføjes, at infrastruk­turelle forhold såsom el- og vandfor­syning også skal løses.

 

Landsstyret afventer at over­vejel­ser i Royal Greenland A/S og lands­styreom­rådet for handel og in­dustri færdig­gøres. Lands­styret vil herpå fore­lægge sagen for Fi­nans­ud­valget.

 

Finansud­valget tilslutter sig Lands­styrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 54)

 

40.44.02 Bloktil­skud til kommu­nerne, fri­tids­virk­som­hed.

Landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann foreslår, at der, rettes hen­vendelse til kommuner­ne, m.h.p. at fastslå hvilke tilbud, der findes i fritids­sektoren i de for­skellige kommuner for evt. inden næste finans­lovsbe­handling, at kunne tage stilling til om der er behov for tilskud til kommunerne til brug for fritids­sektoren og/eller forsøgsordninger i visse kommuner.

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget :

Med ikrafttræden af den nye landstingsfor­ordning på området pr. 1.8.1992 er der som noget nyt, i forhold til tidligere regler, kommet et krav om, at kommunerne skal ud­arbejde en aktivitets­plan indenfor fritids­virk­som­hed, som skal indsendes til lands­styreområdet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Udover aktivitets­planen skal kommuner­ne indsende regnskabstal for det foregående år.

 

Der er fra de fleste kommuner modtaget aktivitetsplaner for 1993 og regnskabs­tal for 1991. De indhentede op­lysninger svarer til hvad landstingsmedlemmet har foreslået skal indhentes fremover. Der ved­ægges en oversigt over hvor meget de enkelte kommuner anvender til de for­skellige områder indenfor fritids­virksomhed og kultur- og folkeop­lys­ning samt regnskabstal for 1991.

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 55)

 

30.32.11 Arbejds­løs­heds­be­kæm­pelse.

Landstingsmedlem Ole Lynge fremlægger for­skellige forslag til be­skæfti­gelses­arbejder i byer og bygder. Han foreslår i denne forbindelse, at der i en opstart­periode stilles økonomiske midler til rådighed for kommunerne. Han foreslår endelig, at der også i de kommende år afsættes et tilsvaren­de beløb til beskæfti­gelsesfremme, som i år.

 

 

 

 

Landsstyret har haft følgende bemærkninger til for­slaget:

I FFL 1994 er der afsat 70 mio. kr. til beskæftigelses­fremme, heraf 60 mio. kr. til særlig beskæftigelses­fremme. Landsstyret har i en særskilt skrivelse til Finansud­valget foreslået en udmøntning af beskæftigel­ses­uljen, der bl.a. indeholder af­sættelse af midler til tilskud til kommunale beskæftigelsespro­jekter.  

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingta­gen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 56)

 

12. Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de ændrings­forslag udvalget fremsætter, eller et flertal af udvalget fremsætter, forventes nettoresul­tatet (DAU-tallene) for Lands­kassen i perioden 1994 - 1997, at se ud som følger :

 

                            1994                    1995     1996     1997

                              kr.        ----- mio. kr. ------

                                                                                                        

Nettoresultat i FFL 1994

                            165.000.000      150,0  150,0  150,0

 

Ændringsforslag fra Landsstyret

                              4.103.000           8,6    8,8   10,1

 

Ændringsforslag fra Finansudvalget

                              1.863.000         -3,5   -3,3    2,0

 

Revideret nettoresultat

                            167.240.000      155,1  155,5  162,1

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovfor­slaget overgår til 3. behandling.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen inde­bærer at Landsstyrets overordnede målsætning af den økonomiske politik fastholdes. D.v.s. en sikring af befolkningens levevilkår i form af uændrede skatter, faldende afgifter og takstniveau samt en fortsættelse af de tiltag der indebærer fortsatte prisfald på dag­ligvarer, en fastholdelse af de vækstfremmende initia­tiver der har til hensigt at styrke udviklingen af nye erhverv samt forbedre konkurren­ceevnen for de grøn­landske erhvervsliv. Samt en fastholdelse af årlige overskud på finansloven på niveauet 150 mio. kr. eller lidt mere til sikring af den økonomiske handlefrihed i de kommen­de år.

 

Jeg er særlig glad for Finansudvalgets velvillige behandling af Landsstyrets forslag til fordeling af puljen til beskæftigelsesfremmende initiativer, her­under udvalgets opbakning til Landsstyrets ønske om at forhøje beskæftigelsespuljen med 5,1 mio. kr. Lands­styrets forslag til fordeling af beskæftigelsespuljen på 65,1 mio. kr. indeholder følgende hovedpunkter:

 

      -       renovering af skole- og kollegieområdet

 

      -       køb af kommunale byggesæt

             

      -       renovering af een-familiehuse i yderdistrikterne

 

      -       en forøget pulje til de såkaldte mandetimetal            

 

      -       videreførsel af ungdomstjenesteordningen

 

      -       støtte til kommunale beskæftigelsesprojekter med henblik på aktivering af modtagere af offent­lig hjælp, således at de har lige mulighed for at bevare tilknytningen til ar­bejds­marke­det

 

      -       tiltag til forbedring af beskæftigelsen i fi­ske­rierhvervet - dels i form af udvikling af nye produkter og til forbedrede produktionsmetoder ombord på fartøjer og dels i form af en videre­førsel af projektet råvarekøb i 1994

 

Jeg nævnte under 1. behandling af finanslovforslaget, at Landsstyret vil fremsætte et ændringsforslag, der betyder afsættelse af yderligere midler til forbedring af indhandlings­faciliteterne i bygderne.

 

Landsstyret foreslår på denne baggrund en forøget bevilling med 15,9 mio. kr. til renovering af en række bygde- og ambaanlæg.

 

Landsstyret foreslår endvidere, at den øgede bevilling af renovering af bygdeanlæggende finansieres ved ned­sættelse af de foreslåede kapitalindskud i Royal Green­land A/S fra 40 mio. kr. til 25 mio kr. Blandt Lands­styrets øvrige ændringsforslag vil jeg her fremhæve forslagene til en forbedring af lokalekapaciteten på undervisningsområdet.

 

Landsstyret foreslår således, at der afsættes midler til opførelse af ny skole i Nuussuaq samt til udvidelse af kommuneskolen Kammeqarfik i Aasiaat.

 

Forslagene skal ses i sammenhæng med de renoveringsop­gaver, der foreslås gennemført som en del af den særli­ge beskæftigelsesindsats. Forslagene vil under et indebære en forbedring af lokaleforholdene på semi­narie- gym­nasie- STI og folkeskoleområdet.

 

Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere Finans­udvalgets konkrete forslag, idet Landsstyret tager disse til efterretning. Landsstyret vil inden 3. be­handlingen af finanslovfor­slaget kommentere Finansud­valgets konk­rete henstillinger og iøvrigt vende tilbage i forbin­delse med udarbejdelsen af senere bevillings­love.

 

Generelt skal jeg dog henstille at Finansudvalget ved fremsættelse af forslag til nye udgiftskrævende initia­tiver sikrer, at der foretages teknisk- økonomisk og praktisk vurdering af forslagenes konsekvenser.

 

Jeg skal foreslå at Finansudvalget ved fremsættelse af vidtgående forslag anmoder Landsstyret om en saglig vurdering inden det fremsættes i landstinget.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

I forbindelse med 2. behandling af forslaget til lands­tingsfinanslov for 1994 har vi følgende bemærkninger fra Siumut:

 

Siumuts indstillinger i forbindelse med forslagets første behandling.

 

Forinden vi indgår i diskussion omkring det fremlagte fra Landsstyret og Finansudvalget skal vi præcisere følgende, som vi bl.a. gjorde gældende ved førstebe­handlingen:

 

Eftersom produktionen her i landet har været nedad­gående i de seneste år, og eftersom man ikke kan regne med stigende rejepriser på det internationale marked, samt da vi fortsat må gennemføre rationaliseringer, finder vi fra Siumuts side, at der fortsat er behov for stram økonomisk politik.

 

Når der tales om store investeringer i forbindelse med anlægsopgaver i dette land må vi i første række tænke på hvilke tiltag, der kan gavne hele samfundet som sådan og følgelig først i anden række tænke på hvilke tiltag, der bedst kan tilgodese bestemte kommuner og lokalite­ter.

 

I den senere tid er der bevilget betydelige midler til beskæftigelsesfremme. Dette initiativ må fortsætte usvækket i denne periode, hvor vi har en stor arbejds­løshed og efter en klar prioritering. Imidlertid må samfundet på længere sigt prioritere skabelse af varige arbejdspladser højst, bl.a. mener Siumut, at man gennem videreuddannelser og efterud­dannelser må bane vejen for, at de idag arbejdsledige bliver istand til at varetage varigt arbejde på de allerede eksisterende arbejdspladser.

 

Fra Siumuts side skal vi opfordre til, at man i for­bindelse med bygdeudviklingen hele tiden har i baghove­det, at udviklingen kræver tilstedværelse af kvalifi­ceret og veluddannet arbejdskraft.

 

Fra Siumut kræver vi fortsat, at Royal Greenlands hovedlagre i Diskobugten fyldes op inden islægget, således at man sikrer varig beskæftigelse resten af året.

 

Fra Siumut ønsker vi, at de lavere priser på el og vand ikke alene gælder for Royal Greenlands fabrikker, men også gælder for alle virksomheder, som er med til at øge vores eksport og reducerer import af udenlandske varer. Og vi beder Landsstyret om at bane vejen for, at dette ønske kan blive en realitet.

 

I forbindelse med, at vi erindrer om, hvad vi lagde vægt på ved førstebehandlingen, skal vi sluttelig tilslutte os Landsstyrets prioritering vedrørende hvilke kommuner, der skal være med i forbindelse med 80/20-ordningen i boligbyggeriet i 1995. Endelig er vi glade for, at Landsstyret har efterkommet vores opfor­dring, hvorefter kommunernes afgørelse om næste års skatteni­veau kan træffes en måned senere i forhold til i dag. Dette er nu fremlagt og vedtaget af Landstinget.

 

Siumuts bemærkninger til 2. behandling af finanslovs­forslaget:

 

Som næste punkt skal vi fremsætte følgende bemærkninger til Landsstyrets og Finansudvalgets indstillinger i forbindelse med denne 2. behandling:

 

Landsstyrets forslag i forbindelse med 2. behandlingen, nemlig Landsstyrets forslag om hvilke formål de ekstra ordinære beskæftigelsesmidler skal anvendes til, samt Finansudvalgets ændringsforslag kan vi tilslutte os fra Siumuts side.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med, at de ekstraordinære beskæftigelsesmidler, som er fordelt til forskellige formål, andrager ca. 90 mio. kr.

 

Fra Siumuts side er vi glade for, at de oprindelige investeringer til udvikling i bygderne, ca 140 mio. kr. i 1994, er forhøjet til 160-170 mio. kr. i og med, at der er tilført beskæftigelses­mid­ler, investeringer til forbedring af bygdeproduktionsanlæggene, samt efterud­dannelse af Sundhedsvæsenets personale i bygderne.

 

Fra Siumuts side er vi tilfredse med, at Finansud­valget og Sundhedsudvalget har haft de nødvendige kontakter, som er resulteret i, at der i de involverede partier er god forståelse for de særlige krav, der er påtrængende på sundshedsområdet.

 

Det gode resultat er, at man stiler imod reducering af antallet af patienter, der venter på behandlingsmulig­hed, samt at man stiler imod forøgelse af bevillingerne til Sundhedsvæsenet for at tilgodese kursusaktivitet målrettet til sundheds­med­hjælpere og sundhedspersonalet i bygderne i 1994. Fra Siumut tiltræder vi også, at udbygningsplaner for tandklinikker i Kangaatsiaq og Qaqortoq foreslås frem­rykket fra 1996 til 1995.

 

Fra Siumut støtter vi indstillingerne om investeringer til fremme af turismen fra centralt hold, ligesom vi støtter planerne om etablering af fire regionale tu­ristservicecentre på kysten. Vi skal imidlertid give udstryk for et ønske om, at Finansudvalget inden 3. behandlingen søger at finde ekstra 2 mio. kr., således at bevillingen til Greenland Tourism kan for­højes fra 13,7 mio. kr. til 15,7 mio. kr. med henblik på at skabe bedre muligheder for at dække omkost­ningerne i for­bindelse med lokale turistforeningers ansøgninger om tilskud, idet Siumut lægger vægt på, at mulighederne på dette område er så gode som muligt.

 

Finansudvalgets og Landsstyrets svar til enkelte med­lemmers forslag med økonomiske konsekvenser tager vi fra Siumut til efterretning.

 

Sluttelig skal vi fra Siumut knytte følgende bemærk­ninger til Finansudvalgets generelle bemærkninger:

 

Arbejdsløsheden er stor og tung, især for enkelte kommuner. Vi støtter ekstraordinære bevilling for i år på 74 mio. kr., ligesom vi støtter bevilling til be­skæftigelsesfremme i 1994 på ca. 90 mio. kr. Imidlertid mener vi fra Siumut, at der bør banes vej for, at passive sociale ydelser i videst muligt omfang anvendes til aktivering af de ledige, hvilket Landstinget lagde grundlaget for i forbindelse med forårssamlingen. Dette vil føre frem til, at hvad samfundet sparer i forbin­delse med rationaliseringerne, kan genanvendes til skabelse af varige og bæredygtige arbejdspladser.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med, at der nu er opnået enighed omkring uddannelsesstøtten. Vi skal imidlertid udtale, at vi mener, at støttens størrelse og omfang allerede nu må bringes i overenstemmelse med dagens realiteter.

 

Tallene fra direktoratet for Fiskeri viser klart, at mange kuttere, der fisker i kystnære farvande, har kørt urentabelt i mange år, samt at i takt med at fartøjerne bliver ældre vil problemet forstærkes.

 

Kondemneringsordningen vedrørende den havgående reje­flåde har medført, at den resterende flåde i dag for nogles vedkommende kører nogenlunde rentabelt og for andre rentabelt. På samme måde kan man bane vejen for, at en tilsvarende ordning kan gennemføres for så vidt angår den kystnære kutterflåde.

 

Landsstyret må i forbindelse med dets redegørelse til forårssamlingen vedrørende det kystnære fiskeri ud­arbejde en plan omkring denne problematik. I denne forbindelse er der en række personer og instanser, der vil være berørt.

 

Vi vil kræve, at Landsstyret foran­stalter en oplys­ningskampagne overfor ejerne, besæt­ningsmedlemmerne og de i denne forbindelse relevante kommuner omkring spørgsmålet om det i sammenhæng med den totale sam­fundsøko­nomi nødvendige i at kondemnere uren­table fartøjer.

 

Fra Siumuts side vil vi kraftigt advare imod, at man begynder at afskedige arbejdere i forbindelse med en mulig lukning af visse værfter eller i forbindelse med reduktion af visse værfters anvendelse.

 

I denne for­bindelse skal vi erindre, at mange værfter rundt om i verden kører med mere eller mindre direkte tilskud fra deres respektive regeringer, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt grønlandske værfter vil kunne klare sig helt uden offentlig støtte, men hvis det er uom­gængeligt, at et værft ikke længere kan anvendes som et egentligt værft, skal vi fra Siumut opfordre til, at man over­vejer alternative anvendelsesmuligheder for at sikre beskæf­ti­gelsen fremover.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at finanslovsforslaget underkastes fornyet behandling i Finansudvalget, forinden 3. behandling finder sted.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Atassut har i sin åbningstale og under 1. behandlingen af Finansloven krævet, at tryghed og anstændige leve­vilkår for alle samfundsgrupper fik høj prioritet under denne samling.

 

 

 

Derfor har Atassut i Finansudvalget arbejdet for:

 

      -       ændringer der gav større dele af befolkingen beskæftigelse

 

      -       ændringer der kunne afbøde virkningerne af krisen og

 

      -       ændringer der gav større tryghed og grundlag for optimisme i befolkningen

 

Konkret har vi forlangt følgende:

 

      -       at der afsættes flere penge til bekæftigelses­fremme i kommunerne

 

      -       at der bliver givet skattefrihed for nyetablerede  virksomheder

 

      -       at der blev afsat flere penge til Sundhedsvæse­net, minimum så niveauet var som da staten drev det

 

      -       at der blev givet en højere grundpension mod bortfald af personlige tillæg

 

      -       at uddannelsesstøtten blev hævet som kompensation for forringelser i de personlige tillæg, samt bevarelse af beløbet afsat til ægtefællerejser

 

      -       at der blev afsat anlægsmidler til ny skole i Nuussuaq bydel i Nuuk

 

      -       at der blev afsat midler til boligbyggeri til udlejning i bygderne

 

      -       at importbegrænsende virksomheder fik lavere eltakster

 

      -       at der afsættes midler til forbedring af bygdean­læg med sigte på hjemmemarkedspro­duktion

 

Med disse klare punkter som udgangspunkt er Atassut gået til forhandling i finansudvalget og må konstatere, at vore synspunkter generelt er blevet godt modtaget både i Siumut og Inuit Ataqatigiit.

 

Atassut er tilfreds med:

      -       at bevillinger til Sundhedsvæsenet er blevet forhøjet med 7 mio. kr. med henblik på ned­brin­gelse af venteli­ster samt udvidet kur­sus­virksom­hed for persona­let, speci­elt i bygder­ne

 

      -       at der afsættes 15 mio. kr. til forbedring af bygdeanlæg

 

      -       at der afsættes flere bevillinger til selvbygger­huse, mandetimer samt genindførelse af ung­doms­tjenesten. Vi regner med, at selvbyggerhusene vil blive færdiggjort her i Grønland

 

      -       at økonomien for de uddannelsessøgende bliver væsent­lig forbedret i forhold til Landsstyrets forslag

 

      -       at der til Landstingets forårssamling fore­tages nøje vurdering af pensionister­nes, jollefi­skernes og fangernes forhold, selvom vi gerne havde set, at der allerede nu tages beslutninger, der kan forbedre deres levevilkår

 

Ud fra dette forhold er Atassut betænkelig ved, at bevillingen til Den Særlige Hjælpefond er blevet nedsat til 2,7 mio. kr. Atassut vil i forbindelse med 3. behandling af finanslovsforslaget være opmærksom på dette forhold.

 

Det har således været muligt at nå frem til disse resultater uden at forringe hovedelementerne i Lands­styrets finanslovsforslag og som giver plads til be­skæftigelsesmæssige, arbejds­pladsskabende erhvervs­politiske tiltag.

 

Det kystnære fiskeri kæmper i disse tider med enorme økonomiske problemer - problemer, der skaber utryghed i mange hjem.

 

I forbindelse med produktudvikling foreslår Landsstyret bevilget 2 mio. kr., som primært er beregnet til 79-ere. Atassut støtter initiativet, men må gøre opmærksom på, at det er nødvendigt med målrettet tiltag for kutter­flåden, hvis problemerne ikke fortsat skal vokse.

 

Når dette er sagt må Atassut udtale sin fulde tilslut­ning til Finansudvalgets generelle bemærkninger, men må endnu engang pointere, at hvis samfundet, der har så stort behov for nye arbejdspladser, skal have det fulde gavn i.f.m. med etablering af Erhvervsudviklingssel­skabet, så skal dette gode initiativ suppleres med rente- og skattemæssige fordele.

 

Et af de områder, som har Atassuts fulde støtte er initi­ativer, der på kortere og længere sigt vil fremme turismeudviklingen, men partiet har den grundholdning, at det er bedre i højere grad at støtte det private initiativ indenfor dette område.

 

Der er eksempler på privat foretagsomhed, der vil og kan udvikle sig i posi­tiv retning, hvis der ydes større og mere målrettet støtte fra myndighedernes side.

 

Der er under denne samling uddelt en skriftlig rede­gørelse vedrørende eventuel etablering af et zinkraffi­naderi ved Nuuk.

 

Alle der har læst den kan se, at der er lange udsigter til en sådan etablering, og udfra den betragtning skal Atassut kraftigt henstille, at udflytning af hjem­mestyrevirksomheder fra Nuuk sættes i bero indtil der er fuld afklaring omkring dette spørgsmål.

 

Vi må i dette spørgsmål være meget opmærksommme på, at vi i denne sag ikke behandler Nuuk som København engang er blevet udsat for. En voldsom udflytning af hjem­mestyre­virksom­heder fra Nuuk vil give Nuuk komune alvorlige økonomi­ske problemer - problemer København slås med i disse år.

 

Atassut er tilfreds med Landsstyrets forslag til ud­møntning af de foreslåede beløb til beskæftigelsesfrem­me, og skal således tilslutte sig Finansudvalgets forslag til tekstanmærkning, idet det er vigtigt, at man ved lokaliseringen af bevillingen tager hensyn til visse kommuner.

 

Blandt Finansudvalgets ændringsforslag vil Atassut fremhæve forøgelsen af bevillingen til Grønlands Idrætsforbund samt genetablering af bevilling til Allu.

 

Det er vigtigt trods en anstrengt økonomi at fastholde og gerne forhøje tilskud til bl.a. idrætsforbundet, der har meget vigtig udadvendt virksomhed blandt børn og unge, som derigennem kan animeres til et sundt liv.

 

I forbindelse med Landstingets forårssamling i år, lovede landsstyremedlem Marianne Jensen til denne sam­ling at fremlægge prioriteringsliste for de kommende sportshaller, der skal opføres i de byer, der endnu ikke har sportshaller. Atassut efterlyser den lovede prioriterings­liste.

 

Det er lige så vigtigt, at vi fastholder det arbejde, der udfoldes med udgangspunkt fra Allu, specielt i en tid, hvor børn, unge, voksne og familier rammes af problemer som udspringer af spiritusmisbrug. Der er beklageligt, at Landsstyret har udsat etableringen af et alkoholbe­handlingshjem, og Atassut er af den hold­ning, at tilskud til ALLU må fastholdes.

 

Vi må i denne forbindelse gøre opmærksom på, at Det Vestnordiske Parlamentariske Samarbejdsråd i en af sine rekommandationer har anbefalet at gøre fælles front i forbindelse med bekæmpelsen af spiritusmisbruget. Vi ønsker undersøgt, om man ad denne vej kan fremskynde etableringen af alkoholbehandlingshjemmet.

 

I den forbindelse må Atassut yderligere bemærke, at vi må arbejde for, at forældre med spædbørn får bedre vilkår til at kunne passe disse i deres hjem. Det er Atassuts holdning, at et spædbarn så vidt det overhove­det er muligt skal vokse op i vante om­givelser.

 

Der har i dette Landstings historie været afholdt mange trafikdebatter, engang imellem med lidt højtflyvende indhold. Det har altid været Atassuts grundholdning i denne sag, at flytrafikken er den bedst egnede i dette store land, specielt af hensyn til eksporten. Med dette som udgangspunkt støtter Atassut de principper Lands­styret her har lagt frem, men mere konkret derom under trafikdebatten på mandag.

 

Sluttelig må Atassut bemærke, at vi under hensyn til vor anstrengte økonomi er fuldt enig i Landsstyrets økonomiske politik, der er baseret på

 

      -       stram økonomisk styring

 

      -       fastholdelse af overskudskravet

 

      -       beskægtigelsesmæssige, arbejdsskabende erhvervs­politiske tiltag

 

men må understrege, at vi altid skal sikre, at befolk­ningens levevilkår ikke forringes, specielt for dem, der er dårligt stillede.

 

Idet Atassut påny skal udtale sin tak til vore forhand­lingspartnere i Finansudvalget, skal vi gå ind for, at finanslovsforslaget overgår til 3. behandling, men skal forinden behandles i Finansudvalget.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit vil komme med indledende kommentarer til Landstingets hidtidige diskussioner og især til den debat der er foregået uden for salen vedrørende Lands­tingets arbejde ved denne samling.

 

Dette finanslovsforslag fremlægges af Landsstyret ud fra meget klare politiske målsætninger.

 

Den politik som landsstyrekoalitionen fører i dag har kort og godt det formål, at lette de daglige byrder for bor­ger­ne.

 

Dette sker netop i en økonomisk nedgangsperiode ikke kun herhjemme, men også i Europa og i det hele taget hos vores samhandelspartnere i hele verden.

 

Situationen i dag er således, at der er sket store nedgang i fiskeriet, med deraf følgende nedgang i vor eksporterhverv som har resulteret i mange konkurser i det private erhvervsliv med deraf følgende højere ar­bejds­løshed med det resultat, at vi nu op­lever større sociale omkostninger. Det er disse om­stændig­heder som er udfordringen i den økonomiske politik i dag.

 

Først bestræber vi os på at minimere omkostningsniveau­et og forsøger at holde priserne så meget som over­hove­det muligt i ro eller at få dem nedbragt. Vi oplever den sværeste økonomiske nedgangsperiode siden Hjem­mestyrets indførelse og vi prøver på så vidt muligt at bruge alle politiske midler til at lette dagligdagen for borgerne.

 

Traditionelle politiske midler ville have været, pri­sernes himmelflugt, stig­ning i skatteprocenter med deraf følgende forværringer i de offentliges servicey­delser.

 

Inuit Ataqatigiit har som koalitionsparti i Landsstyret det mål, at den stramme økonomiske politik, så vidt muligt ikke forværrer borgernes dagligdag. Derfor er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at vi nu for tredje år i træk kan fremsætte et finanslovsforslag uden takstst­igninger.

 

Ikke nok med det, man kunne foranlediges til at tro, ifølge pressens og dele af Landstingets omtale, at borgere som er direkte afhængige af de offentliges midler vil blive ramt negativt. Dette er ikke rigtigt.

 

Lad mig udtale mig om de vigtigste forhold her,

 

      -       de studerendes vilkår forværres ikke

 

      -       alderpensionsmodtagernes vilkår forværres ikke

 

      -       bestræbelser på at forbedre bgydernes ek­sistens fortsætter og udbygges

 

      -       skolerne skal istandsættes

 

      -       der skal etableres nye arbejdspladser

 

Tilskud til bogindkøb og betaling af ægtefælle eller sam­levers rejse under studietiden bibeholdes. Dermed er Inuit Ataqatigiits krav fra 1. behandlingen af lovfor­slaget opfyldt. Vi skal dog opfordre til, at admini­strationen af uddannelsesstøtten og administrationen af gældssaneringsordningen smidiggøres, således at de økonomiske midler bruges til et bedre formål end ad­ministration.

 

Vi sagde at alderspensionsmodtagernes vilkår ikke vil blive forværret. Inuit Ataqatigiit mener, at Lands­tinget i 1994 i samarbejde med organisationen Utoqqaat Nipaat og ud fra levevilkårsundersøgelsernes resulta­ter, skal vurdere de ældres vilkår under et, og ud fra dette komme med helhedsløsninger i stedet for de lappe­løsninger der lægges op til i dag.

 

Bestræbelserne på at forbedre bygdernes ek­sistens fortsætter og bliver udbygget. De initiativer der er taget for blandt andet at forbedre indhandlings­mulig­heder for fangstpro­dukter og istandsættelse af de eksisterende produktionsanlæg, er initiativer som skal danne grundlag for bygdernes videre eksistens.

 

Skolerne skal istandsættes. Der iværksættes et stort program vedrørende istandsættelse af folkeskolerne. Man vil gerne forhøjne standarden ikke alene i folkeskolen, men også på alle andre skoler. Og vi skal i den for­bindelse også nævne, at skolebyggeriet i Nuuk, det vil sige i Nuussuaq er blevet fremrykket.

 

Den økonomiske udvikling i de senere år har ramt sam­fundet hårdt i form af den højeste arbejdsløs­hed vi hidtil har oplevet.

 

Vi siger, at samfundet er blevet ramt for, at gøre opmærksom på at det ikke det enkelte individ eller den enkelte familie som alene er blevet, men at det er samfundet og samfundets udvikling som kan kan kan komme ind på skævt spor, da samfundets stabile udvikling er truet af den høje arbejdsløshed.

 

Arbejds­løshenden påvirker ikke kun den enkeltes leve­vilkår, men også den enkeltes mulighed for at deltage i sam­fundslivet og ikke mindst påvirker det den enkeltes selvværdsfølelse. Derfor har samfundet pligt til med alle midler såvidt muligt at bekæmpe arbejds­løsheden.

 

Dette skal ikke misforstås derhen at den enkelte ikke har noget ansvar selv, det er af største vigtighed at den arbejdssøgende også selv har en vilje til at gøre noget ved sin situation, at den enkelte har et håb og ikke mindst at den enkelte gives en grund til at have et håb.

 

Forslaget til beskæftigelsesfremmende midler støttes stærkt af Inuit Ataqatigiit, og vi mener, at vi skal finde alle de midler til formålet som vi overhovedet kan.

 

Landstinget bevilgede i 1993, 70 millioner kroner til arbejdsløshedsbekæmpelse. Disse midler blev hovedsage­ligt øremærket til råvareindkøb fra udlandet og til renovering af boliger. For at bevillingen kan have størst muligt effekt, skal Inuit Ataqatigiit udbede sig en redegørelse om effekten af de midler der blev til­delt i 1993 og de erfaringer man har høstet i det forløbne år. Vi henstiller til Finansudvalget, at disse erfaringer drøftes før finanslovsforslaget 3. behand­les.

 

I den forbindelse er det også af yderste vigtighed, at der fokuseres på især ungdomarbejds­løs­heden, da det er der arbejdsløsheden er allerstørst. Et ungt menneske som bliver voksen uden nogensidne at have haft arbejde har stor risiko for aldrig nogensinde at vænne sig til at arbejde og har udsigt til at blive forsørget af det offentlige gennem hele sit liv. Det er for Inuit Ataqa­tigiit vigtigt, at arbejdet på dette område også speci­fikt henvender sig til de unge.

 

Også i den forbindelse skal vi henstille at praksis omkring opførelse af kommunale byggesæt gøres mere smidigt. Vi ved at planer om opførelse af byggesæt tit ikke bliver til noget på grund af, at kommunerne til tider ikke har råd til materialer og værktøj til bygge­sættene, dette til trods for at der allerede er afsat midler til mandetimer. På denne måde sker det ofte, at afsatte midler både i kommuner og i Hjemmestyret ikke bliver brugt. Vi vil gerne have Finansudvalgets vur­dering af disse forhold.

 

Hvad angår værfterne vil vi henlede Finansudvalgets opmærksomhed på vores bemærkninger under 2. behand­lingen af TBII/93, og iøvrigt også henvise til at brev fra SIP i Aasiaat til Landstinget. Vi mener, at der er gode potentialer i værfterne, og de planer der i dag ligger for værfternes udvikling må genvurderes, og værfterne skal gives mulighed for at genoprette deres økonomi. Vi tilslutter os Finansudvalgets bemærkninger om at der må findes alternative produktioner for at opretholde beskæftigelsen på værfterne.

 

Finansudvalget foreslår, at de afsatte midler til landingsbaneudbygning beskæres med 5 millioner kroner. Inuit Ataqatigiit skal anmode udvalget om at vurdere de afsatte midler på et realistisk grundlag med henblik på at komme med et så realistisk bud som muligt på, hvor meget der vil blive forbrugt i løbet af 1994. I en situation hvor vi mangler midler til forskellige formål er det magtpåliggende at de afsatte midler er af en realistisk størrelses­orden.

 

Finansudvalgets bemærkninger om sprogbruget i medierne og efterlysningen af en overordnet mediepolitik har vores fulde tilslutning. Ikke mindst under landstings­samlingerne mærker vi alle hvor utilfredstillende formidlingen til befolkningen kan være. Inuit Ataqati­giit kræver, at befolkningen informeres ud fra sande forhold og på en forståelig måde.

 

Lad mig blot til eksempel nævne de sidste dages heftige debat om vederlagsloven for landstingsmedlemmer og forslaget om en mindre forhøjelse af omkostningstil­lægget. Det er blevet sagt at landstingsmedlemmernes løn er blevet forhøjet adskillige gange.

 

Virkeligheden er, at siden vederlagene for landstings­med­lemmer blev indført i 1986, er det første gang, i løbet af syv år, at en forhøjelse er ved at blive realiseret.

 

Forslaget har været fremme før, men man har ikke turdet at gen­nemføre det. Det jeg vil understrege her er, at en meget hård og heftig debat er blevet ført ud fra for­kerte forud­sætninger, blandt andet mistænkes Lands­styret for at ville forhøje deres egne lønninger, skønt landsstyremedlemmerne slet ikke er omfattet af omkost­ningstillægget.

 

Selvfølgelig bærer pressen ikke alene skylden for de til tider fordrejede debatter. Det må til tider være uforståeligt at høre på Landstingets debatter, når sager af væsentlige betydning for samfundet og beløbs­størrelser i 100 millioner kroners klassen, tilsidesæt­tes fremfor store diskussioner i småtingsafdelingen.

 

Vi diskuterer et finanslovsforslag med en omsætning på nær de 4 milliarder kroner. Men hvad er det, der har fanget interessen, og hvad er det der bliver debat­teret?

 

Beløbsstørrelser på 1.000,00 kr. har optaget den stør­ste del af tiden, mens samfundets struktur og udvikling synes at være total uinteressant. Det burde være de store investeringer, som har væsentlige betydning for vores fremtid og som skal sikre samfundet økonomisk, som er genstand for politiske forhandlinger og debat, resten må henvises til udvalgsbehandling.

 

Vi behandler forslag som indebærer store investeringer.

 

Vi støtter de fortsatte undersøgelser for udbygning af vandkraftværker. Ikke mindst venter vi spændt på under­søgelserne omkring eventuel etablering af et zinkraffi­naderi.

 

Med hensyn til de fejlagtige estimater der har været udarbejdet indenfor Nukissiorfiit de senere år, må det have som konsekvens, at økonomistyringen i alle de offentligt ejede virksomheder følges meget nøje.

 

De­sværre må vi konstatere at dette tilfælde ikke er noget særsyn hvad angår de tidligere statsdrevne store virk­som­heder.

 

Det konkrete eksempel skyldes ikke dårlig styring, modsat må vi sige at det er glædeligt at mange års fejltagelser nu er blevet opdaget og afdækket.

 

Vi er glade for, at der nu er opnået eninghed mellem kommunerne og Hjemmestyret om oprettelsen af et bolig­selskab, som vi tidligere har sagt, er det af stor vigtighed at så mange kommuner som muligt tilslutter sig det nye selskab fra starten af. Det er den eneste vej vi kan gå for at forbedre lejernes forhold.

 

Vi skal til sidst opfordre til at de af partierne fremsatte forslag afhandles i Finansudvalget med hen­blik på at opnå størst mulig enighed.

 

Vi mener, at forslaget til finanslov 1994 er velaf­balanceret og vi vil medvirke til at færdiggøre for­slaget.

 

Med disse ord tilslutter vi os Finansudvalgets betænk­ning og skal anmode om at vores forslag bliver behand­let i Finansudvalget før 3. behandlingen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi har ved 1. behandlingen af forslaget til landstings­finanslov for 1994 betegnet forslaget som et delvist godt udarbejdet forslag med gode retningsgivende inten­tioner til forbedring af erhvervsudviklingsmuligheder, be­skæftigelsesfremmende foranstaltninger og ikke mindst som et forslag til nedsættelse af omkostningsniveauet.

 

Akulliit Partiiat vil fortsat sætte stor pris på en sikring af vort økonomiske fundament, erhvervslivet, beskæftigelsen og en fornuftig og stabil økonomisk og likviditets­mæssigt udvikling. Et samfund som ikke alene skal have indtægtsgrundlag ved et enkelt erhverv eller alene have tilskud og administration som et selvfølge­ligt alternativt "hovederhverv".

 

Vi skal ikke opføre os som et stort selvforsynende land, men erkende, at vi som at forholdsvis "nyt" land, et stort land, men med et lille befolkningsgrundlag, at vi fortsat har brug for enorm import af know-how, for­brugsvarer og tilgang af kapital.

 

Det nytter heller ikke at vi fodrer Landskassen med afgifter. Vi skal gentage, at vi er tilfredse med Landsstyrets holdning omkring disse. Der er lagt op til, at der hverken skal være skatte- eller afgiftsfor­højelser.

 

Vi håber ikke, at vi til 3. behandlingen af Finansloven igen skal opleve ikke påregnede balancegi­vende afgif­ter, som ikke alene er en ulempe for for­brugeren, men er et led, som dæmper købekraften og som forringer vort økonomiske fundament. Vi skulle tvært­imod, som vi også har givet udtryk for tidligere, arbejde hen i mod en væsentlig nedsættelse af afgift­strykket.

 

En nedsættelse af afgiftstrykket betyder ikke alene noget for vor egen lokale forbruger. Vi ønsker og snakker meget om udbygning af turismen. Det nytter bare ikke noget at vi tilbyder meget lave flybilletpriser, hvis vi tilbyder meget høje forbrugspriser.

 

Her tænker vi naturligvis på øl, vin og spirituspriser­ne, der er meget høje.

 

En væsentlig medspiller i denne sammenhæng er vore hoteller, som vi helst skulle bevare. Derfor har vi også med bekymring iagttaget de til tider helt ufor­ståelige tiltag omkring turismeudvikling, som har været fremme. For Akulliit Partiiat er det klart, at et erhverv som turisme, som alle andre erhverv, skal kunne være konkurrencedygtigt for i det hele taget at kunne fungere.

 

Omkring ideen til et landsdækkende boligselskab er det da helt klart, at udgangspunktet skal være langt mere veldefineret inden Landstinget bør træffe en afgørel­se. Der skal med andre ord forhandles langt flere ting på plads med de involverede kommuner, inden vi kan risi­kere en økonomisk så afgørende beslutning. Godt nok er der åbenbart enighed om sagen mellem Landsstyret og Kanukoka, men det er de enkelte kommuner og lejere der kommer til at bære byrderne.

 

Great Greenland forventes i november 1993, at kunne forelægge en ny strategiplan, der blandt andet skal indeholde muligheder for budgetmæssige forbedrin­ger. Det er derfor i denne situation mærkeligt at vi på nu­værende tidspunkt allerede bedes om at bevilge 5 mil­lioner til noget som ikke ved ret meget om.

 

Vi skal indstille, at sagen omkring indhandlingstilskud tages op til ny vurdering, og anbefaler at der søges en ny ordning omkring tilskuddene i samarbejde med KNAPK, således at der kan foreligge et forslag til 3. behand­lingen.

 

Landstinget anmodes om at forhøje tilskuddet til ren­overing af produktions A.M.B.A'erne med henblik på, at Royal Greenland skal kunne overtage disse anlæg i en stand der kan godkendes af Fiskerikontrollen. Her mener vi helt klart, at sådanne tilskud også bør kunne gives til de A.M.B.A'er der ønsker at køre videre som selv­stændige virksomheder, overdragelsen til Royal Green­land bør ikke være en forudsætning for, at der ydes tilskud.

 

Vi hilser det velkomment at kontoen for anden fritids­virksomhed forhøjes med en lille million.

 

Det er glædeligt at Finansudvalget har taget vores appel om disse midler til efterretning, og altså fort­sætte med støtte blandt andet til idrætten som er en væsent­lig del af Grønlands ansigt udadtil.

 

Helt det samme gør sig gældende inden for forebyggel­sesområdet.

 

Finansudvalget har en henstilling om, at der søges skabt anden beskæftigelse for med­arbejdere, der bliver ledige i kraft af strukturtilpasning inden for værfter­ne.

 

Vi ved at der er udarbejdet en til dato hemmelig­holdt strategiplan for Amutsiviit, og vi har en be­grundet formodning om, at bestyrelsen og ledelsen for værfterne agter at skære kraftigt ned på aktivitets­niveauet forskellige steder. 

 

Vi må så kraftigt det er os mu­ligt, kræve strategipla­nen offentliggjort, så vi her i Landstinget får lejlig­hed til at gøre os bekendte med planerne, og således at medarbejderne kan orien­teres i god tid, inden man begynder at bortrationali­sere deres arbejdspladser.

 

Vi erklærer os enige med Finansudvalget i deres vur­dering af ændringsforslag nr. 53 og 54.

 

For så vidt angår ændringsforslag nr. 55, er vi til­fredse med den registrering af aktivtets­niveauet, og de dermed forbundne udgifter som nu finder sted.

 

Uden bemærkninger til de øvrige punkter, vil vi til­slutte os bemærkningerne og foreslår at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Inden jeg kommer med bemærkninger skal jeg udtale, at Finansudvalgets arbejde forinden 2. og 3. behandling er godt med hensyn til behovet for de økonomiske midler, herunder med hensyn til prioritering af de forskellige finansieringsområdet for finansåret 1994 samt budget­overslagsårene 95 til 97.

 

Jeg gav under 1. behand­lingen af forslaget udtryk for mit ønske om, at der inden for det område som samfundet har mest behov og d.v.s. inden for erhvervslivet, det sociale område, bolig­mangelen, ud­dannelsesområdet og ikke mindst inden for sundheds­om­rådet, må der være de nødvendige bevillinger til rådig­hed uden nedskæringer.

 

Men jeg kan godt for­stå, at man ikke kan opnå alt det man stræber efter, og derfor mener jeg, at det her ved 2. behandlingen af nærværende finanslovsforslag, vil være unødig brug af taletid, at give alt for lange bemærkninger til Finans­udvalget, efter en stort ar­bejdsindsats og deraf svært tilba­gevislige og klart fremsatte forslag, da de alle er nemme at tiltræde.

 

Finansudvalget har udført et stort og godt arbejde, og dette vises herunder blandt andet ved, at det endda er lykkedes udvalget, at finde midler til en lidt større befæstelse af overskuddene i overslagsårene. I disse år, hvor en økonomisk afmatning har fundet sted i samfundet, er man politisk kommet til enighed om, at eksistensvilkårene i samfundet ikke skal forringes, at man også har taget højde herfor fremgår lige­ledes af betænkningen. Blandt forslagene kan man nemlig konsta­tere, at skatterne ikke vil stige, at afgifterne og taksterne skal falde yderligere og ikke mindst at priserne på dagligvarer fortsat skal være faldende.

 

Resultatet af Finansudvalgets arbejde har også igen dannet basis for, at tilbagebetalingen af vor udlands­gæld fortsat kan forløbe som tilsigtet, når jeg kon­staterer dette, bliver jeg altid glad, for på denne måde kan vores styring af vort land tillægges en større tillid fra udlandets side.

 

Nu hører vi oftere og oftere, først og fremmest via pressen, at Landsstyret har planer om at anlægge flere landingsbaner for fastvingede fly i vort land. Denne plan har jeg ved 1. behandling af finanslovsforslaget ikke principielt tilsluttet mig, men jeg udtalte at så­fremt man skal anlægge landingsbaner for fastvingede fly, så skulle blandt de højere prioriterede forhold i forbindelse hermed være hensyntagen til muligheden for fort­løbende fragtmulighed for vores udlandseksport, denne mening fastholder jeg stadigvæk.

 

Nu er klare grund­læggende planer fremlagt for Finansud­valget, og når man gennemgår de oplysninger der er afgivet, fremgår det at erhvervslivets økonomi herved vil kunne opnå forbedringer, og at vores konkurren­ceevne vil blive forbedret.

 

Der er ligeledes fremlagt andre forbedringsmuligheder, såsom betydelige fald i udgifterne inden for persontra­fikområdet og forbedrede muligheder inden for turisme­området.

 

Uanset om man alene ser på sådanne udviklings­muligheder kan man se, at en sådan udvikling inden for lufttra­fikken, set på længere sigt med samfundets øjne, vil kunne planlægges med økonomisk gevinst i sidste ende.

 

Derfor vil jeg støtte den fremlagte plan i prin­cippet, men vil kræve at den fremsættes på en måde så den kan gennemføres indenfor rammerne af vores egen økonomiske formåen.

 

Med disse korte bemærkninger, vil jeg til sidst give udtryk for, at Finansudvalget i nærværende sag har opnået stor enighed, og som jeg allerede har givet udtryk for, blot tilkendegive at jeg tiltræder betænk­ningen fuldt ud.

 

Til sidst vil jeg ønske Finansudvalget held og lykke i sit videre arbejde.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Finansudvalget har i flere dage og i flere nætter i træk drøftet, det der blev udtalt i åbningstalen om et øget og bedre samarbejde, og jeg mener at de ting der har været behandlet i udvalget og som nu bliver frem­lagt, og som skal behandles i de kommende dage viser at udfra de bemærkninger der er faldet, at man har med­taget alle de politiske partiers standpunkter, og man har haft dem med i vægtningen i Finansudvalget.

 

Med hensyn til arbejdet i Finansud­valget og partiernes forståelse, er der ikke nogen stor uenighed og derfor vil jeg blot ønske Finansud­valget held og lykke i deres videre arbejde.

 

Jeg vil gerne udtale, at såfremt der er spørgsmål i for­bindelse med det videre finans­lovsarbejde eller, hvis der er behov for ind­kaldelse af landsstyremed­lemmerne, så er vi altid parate uanset tidspunktet, således at vi der­igennem over for partierne kan være vægt­løftere for Finansudvalget i udformningen af fi­nanslovsforslaget, derfor kommenterer jeg det generelt, uden at komme ind på de enkelte forslag og bemærknin­ger.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg skal kort kommentere de af Finansudvalget fremsatte udtalelser omkring forhøjel­se af midler til Sundheds­væsenet. I 1992 efter overtagelsen af Sundheds­væsenet, er det blevet klart med hensyn til bevil­linger og udgifter til Sundheds­væsenet, at de enkelte sundheds­distrikter har meget forskelligartet forbrugsmønster, og derfor har vi på baggrund af en ensartning  af forholdene kunnet mindsket omkostningerne, og derigen­nem har vi forsigtigt gennemført forbedringer.

 

Derfor vil jeg blot udtrykke min glæde over, at der er blevet givet 2 nye muligheder til Sundheds­væsenet. Med hensyn til fordelingen af midlerne planlægger vi fra Landsstyret, hvor stort bevillingen skal være til uddannelse, og hvor stor en del af midlerne der skal bruges til for­mindskelse af ventelisterne.

 

På denne baggrund vil vi komme med små ændringsfor­slag, der vedrører mulig­hederne for behandling her på Grøn­land ved en optimal udnyttelse af Dronning Ingrids Hospi­tal, således at man ikke længere bliver nødt til at behandle så mange på Rigshospita­let.

 

Med hensyn til behandlingen, har vi i den forbindelse udarbejdet en tilpasset planlægning. Den skal vi lige drøfte i Landsstyre, og vil derefter forelægge den for Finansud­valget.

 

Generelt set takker vi for dette fra Landsstyrets side, selvfølgelig.

 

Med hensyn til turisme og midler dertil, har Finansud­valget ønsket forøgede midler der skal fordeles re­gionsvis. Selvfølgelig vil de øgede midler være til hjælp og vil også kunne medvirke til, at vi kan få udbygget turismen hurtigere.

 

De enkelte partier kom de ind på turismeområdet, og jeg lagde mærke til, at Akulliit Partiiat fandt det frem­satte forslag mærkeligt.

 

Jeg mener at den udvikling der sket omkring turismeom­rådet og udbygningen af dette er velplanlagt og veltil­rettelagt, og mener også at disse planer bliver fore­lagt både over for Landsstyret og Landstinget. Under forårssamlingen orienterede vi landstingsmedlemmerne om planerne omkring turisme, og vi er parate til at gøre det endnu en gang, i takt med at vi får realiseret planerne.

 

Bendt Frederiksen, Siumut, landstingsformand:

Som forslagsstiller har jeg korte bemærkninger til Finansudvalget indstillinger til punkterne 52, 53 og 54.

 

Først 40.40.73 kommunale skoler, der har jeg foreslået at bygning af skole i Aappilattoq Upernavik distrikt, bliver fremskyndet. Skolen er i forhold til antallet af elever og sikkerheds­foranstaltninger blevet fuldstændig utidssvarende. Landsstyret har foreslået, at skolen medtages i anlægsbudgettet, i overslagsårene og Finans­udvalget har godkendt Landsstyrets forslag, og dermed er mit forslag om fremskyndelse til i år afslået.

 

Som sagt foreslås byggeriet medtaget i anlægsbudgettet i overslagsårene, jeg skal hermed anmode om, at der ud over overslagsårene såvidt muligt søges afsat midler i anlægsbudgettet til næste år. Dette skyldes at Finans­udvalget og udvalget for bygdeudviklingen med egne øjne har set behovet og omfang her i sommer.

 

For det andet konto 67.70.11 Royal Greenland A/S, vedrørende indhandlingsskib, og det er ændringsforslag 53. I besvarelsen af mit forslag om indsættelse af indhand­lingsskib, oplystes det at underskuddet vil andrage 2 - 4 mio. kr.

 

Blandt andet blev det nævnt at de afsatte midler til transport med 10 snescootere også ville blive brugt til driften af eventuelt indhand­lingsskib, omkring Aappi­lattoq. Endvidere oplystes det at skibet vil blive placeret ved Aappilattoq.

 

De af os som er kendt med forholdene lokalt, har fore­slået at skibet placeres omkring Tasiusaq, for vi ved at det der vil ligger cen­tralt for fiskerne, og dette mindsker trans­portbehovet, hvilket igen vil sige at behovet for tilskud bliver mindre, det er endda muligt at indhand­lingen kan være rentabel.

 

Tiden er så frem­skreden, den 22. oktober i dag, og inden længe vil isen ligge sig i området, men der er stadig ikke af­klaret.

 

Bliver det tilfældet, så vil vi påny opleve det vi har set år for år, nemlig indhand­lingen stoppes allerede i begyndelsen af februar måned, fordi lagrene er fyldt op. Jeg er derfor skuffet over, at man afslog mit forslag.

 

Finansudvalget var i distriktet her i sommer, og i den forbindelse udtalte udvalget, at det største problem i området er, problemet med indhandlingsstederne.

 

Mit tredje forslag, omhandlende opgaver i forbindelse med udviklingen af bygderne. I den forbindelse har jeg erfaret at Landsstyret planlægger videreførelse af arbejdet når informationsmaterialet fra Royal Green­land A/S og de færdige overvejelser fra direktoratet for Handel og Industri foreligger.

 

Dertil har vi store forhåbninger, for i det øjeblik vi har tilstrækkelig med indhandlingssteder, så skabes der et forsvarligt grundlag for produktion af vore levende ressourcer, idet vi er klar over risikoen ved alt for uforsigtig fiskeri, ved blot at indsætte indhandlings­skib om sommeren.

 

Med disse bemærkninger vil jeg bemærke, at jeg går ind for de øvrige ændringsforslag.

 

Hans Møller, Siumut:

Med tilfredshed har jeg lagt mærke til, at Finansud­valget vil bekæmpe den stigende arbejdsløshed, og at man vil gøre noget her og nu. Det er korrekt at ar­bejdsløsheden i mange kommuner nu er for høj som den er, og de kommuner der rammes af arbejdsløshed, kan ikke komme over dette alene, idet man er i en økonomisk vanskelig situation.

 

I fremtiden må man fokusere på oprettel­sen af varige arbejdspladser, især er der behov herfor i Nordgrønland i islægsområderne, når fiskefabrikkerne lukker bliver mange arbejdsløse, derfor er beskæftigel­sesfremmende foran­staltninger et meget støtte­værdige initiativ.

 

Jeg vil hermed støtte genindsættelse af Ungdomstjene­sten og beskæftigelsesfremmende foran­staltninger, da man i sådanne tjenester afhjælper mange problemer, ikke mindst for unge, således at der gives mulighed for livskvalitet og lyst til arbejde.

 

Siumuts ordfører kom ind på Royal Greenlands fiskefa­brikker, at man inden islægget fylder råvarer i fiske­fabrikkerne, dette forslag støtter jeg fuldt ud.

 

I Diskobugten bor 1/3 af befolkningen, og de lever af både fiskeri og fangst, således er det god og for­nuftig politik at man har noget i reserve til beskæf­tigelse i islægsperioden, idet der i islægsperioden er meget stor forøgelse i sociale udgifter. Da passive hjælpe­foran­staltninger kan gøres til aktiv hjælp, er det meget støtteværdigt, da det er sådanne områder som kommunerne på grund af økonomien ikke kan magte at klare.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Finansudvalget har udført et godt stykke arbejde, og der er også mulighed for undersøgelse inden 3. behand­lin­gen.

 

Jeg vil blot kort kommentere 2 forhold som jeg vil støtte, og som skal undersøges inden 3. behandling.

 

Først med hensyn til Siumuts ordfører som kom ind på 1.6 der vedrører lavere priser på el og vand, at det ikke alene gælder for Royal Greenlands fabrikker, men også bør gælde for virksomheder som udøver eksport- og importbegrænsende arbejde, jeg mener at dette må under­søges nøjere, selvom det ikke kan vedtages fuldt ud, således at man kan afhjælpe disses drift.

 

Med hensyn til det andet som Atassut også på­pegede skal undersøges, at man vil formindske sociale midler med 2,5 mio. kr., mener jeg at der er grundlag for en under­søgelse, især i en tid, hvor der er meget dårlig fi­skeri især for jolle- og kutterfiskerne.

 

Især med hensyn til Sydgrønland ved vi, at for­holdene ikke er blevet bedre, end de var sidste år, derfor har midlerne i denne fond det formål, at fiskere og andre gives mulighed for, at de kan videreføre deres erhverv. Derfor skal man også være påpasselig med, at der laves beskæring af disse midler, og vi vil gerne anmode om, at dette bliver under­søgt i udvalget før en 3. behand­ling.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Vedrørende den meget omfattende og lange betænkning, så har jeg fundet een enkelt fejl, for den kan ikke være fejlfri. Her tænker jeg på Finans­udvalgets betænkning side 18 i den grønlandske og side 15 i den danske som konto 62.70.76.

 

Fra Inuit Ataqatigiit foreslår vi, at der indsættes en ny ordlyd.

 

Vi foreslår, at det foreslåede renoveringsarbejde af A.M.B.A.'erne er en forudsætning for overdragelse til Hjem­mestyret, hvorefter Royal Greenland ellers kan varetage driften af disse i lighed med aftalen omkring bygdean­læggene iøvrigt.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Om den sag vi behandlede, har jeg under 1. behand­lingen bl.a. udtalt omkring produktion, at man skal være påpasselig med, at midlerne ikke bliver beskåret.

 

Jeg ser også bl.a. her på, at første gang da finans­lovsfor­slaget blev fremsat foreslog man, at tilskuddene til fisk skulle væsentligt for­mindskes. Ud fra det jeg indtil nu kan se, så er der ikke lavet nogen ordning, det kan måske også være således, at samtlige partier fra KNAPK har fået uddelt et forslag.

 

Her blev der bl.a. talt om formindskelse af afsatte midler med 2,9 mio. kr., som Atassut heller ikke var glad for. Jeg mener at man i Finansudvalget og i Lands­styret må bane vejen for at redde disse penge.

 

Med hensyn til punkt 50, som vi også skal behandle i dag om indhandlingstilskud, der vil blive formindsket med omkring 20 mio. kr. i 94, som også kan ses af Fi­nans­ud­valgets betænkning.

 

Her er det jo udtalt korrekt af KNAPK, at fiskerne ikke kan leve med dette, derfor vil jeg ønske at Finansud­valget og Landsstyret også tænker på dette område, idet disse midler er af stor betydning, og hvis disse ikke bliver en realitet, så skal man være fulds­tæ­ndig klar over, at fiskeproduktionen i de kommende år vil blive formindsket, og dette vil også medføre en forøgelse af ledigheden, og jeg kan som eksempel sige, at der vil være færre opgaver til f.eks. værfterne.

 

Dette må vi undgå, og der er allerede udtalt temmelig mange ord for at undgå dette, lad mig som et eksempel udtale at fisker­ne, som ind­handler til anlæg, deres produkter er af så stor be­tydning, at det er 70 % af Royal Greenlands eksport, og derfor skal man så vidt muligt ikke gå ind for en formindskelse af disse.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Finansud­valget:

Som formand for Finansudvalget, så skal jeg takke for partiordførernes indlæg til den meget omfattende be­tænkning, og med hensyn til Josef Motzfeldts rettelse sige at det går vi også ind for, og vi vil også sørge for, at den bliver medtaget til konto 62.70.76., såle­des at vi får en korrekt ordlyd.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi Emil Abelsen og lands­styremedlemmet Ove Rosing Olsens udtalelser takker jeg for, og jeg skal også huske, at vi i vores arbejde så vidt muligt skal sørge for, at vi har samråd med lands­styremedlemmerne, og med hensyn til for­højelse af bevillinger til Sundhedsvæsenet vil vi vende tilbage til, hvilket område de skal bruges på, når vi får et oplæg fra Landsstyret.

 

Ligesom Siumuts ordfører føler jeg, at jeg har pligt til at fremføre følgende, fordi samtlige partier har fremført deres synspunkter til 2. behand­lingen. Dette er meget vanskeligt som ordfører for Siumut, fordi lands­styrekoalitionens forslag, eller Lands­styrets forslag, det ligesom kommer fra Siumutparti­et, derfor vil jeg præcisere følgende, at der i de seneste år er gennem­ført en omkostningsdæmpende politik fra Siu­muts landsstyre og koalitions­regering med Inuit Ataqatigiit, som også bliver støt­tet af et flertal i Landstinget, og vi skal også i denne forbindelse gøre opmærksom på at alene med hensyn til KNIs om­strukturering, vil man i de kom­mende 2-3 år vil formindske samfundets udgifter med omkring 350 mio. kr.

 

På baggrund af dette forhøjer man ikke skatter og afgifter, således at familiernes udgifter til el, vand og varme så vidt muligt ikke stiger, og teletaksterne bliver formindsket og fragtraterne bliver uændrede, alt dette har kunnet realiseres, selvom det grønlandske samfunds eksport i de seneste 2-3 år er faldet med 1,3 mia. kr.

 

Udover dette har vi indviet vandkraftværket for ikke så lang tid siden, således at samfundet, i og med at dets omkostninger er formindsket, har det fået råd til at kunne bygge landings­baner i de kommende år og at kunne oprette erhvervsudviklingsselskab, som vi har stor tiltro til.

 

Mange beskæftigelses­fremmende foranstaltninger både i år og næste år, som man i alt har bevilget over 150 mio. kr. til. Be­villinger til bygderne til udbygning og udvikling de er blevet forhøjet, alt dette viser, at Siumuts mål opfyldes selv om man har en koali­tions­regering.

 

Med hensyn til konjukturudligningsfonden så skal vi også udtale, at vi fra Siumut også gerne ser, at Lands­styret forinden 3. behandlingen af finanslovsfor­slaget fremkommer med ændringsforslag.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først med hensyn til Bendt Frederiksen d.v.s. lands­tingsformandens udtalelse om sin valgkreds i Upernavik, finder vi fra Inuit Ataqatigiit forholdene lidt be­tænkelige, derfor mener jeg, at man bør vende tilbage til disse forinden 3. behandlingen, derfor vil vi anmode Landsstyret om, med hensyn til det som Bendt Frederik­sen fremsatte, at undersøge hvordan man kan lave en ordning, der kan tilgodese forhold.

 

Så vil jeg lige kommentere det næste, som er følgende, at man i de kommende år sikrer at de arbejdspladser, der oprettes, f.eks. i samarbejde med KNI og Royal Greenland bliver import­be­grænsende, således at man opretter varige arbejdspladser.

 

Her i Sermitsiaq der er udkommet i dag, kan vi se, at sæbefabrikken er ved at gå i betalingsstandsning. Når man tænker på dette, så mener jeg, at man må komme ind på, at sådan et produkt hvor KNI har viljen til, at det bliver solgt i butikkerne er det uheldigt at det er dem der bliver angrebet, når dem der er skyld i pro­blemet, det er Hjemmestyret.

 

Jeg mener, at i og med at man vil oprette et sådant sel­skab, så er det markedsføringen, der er det afgøren­de, uanset om en vare er udarbejdet og produceret her i landet, og hvis man ikke kan lide den, og hvis markeds­føringen ikke er god nok, så er der ikke nogen, der vil købe den.

 

Jeg mener også, at sæbefabrikken i og med at den vil give andre skylden, så må man sende ansvaret tilba­ge, såle­des at varens udformning forbedres, jeg køber den selv på baggrund af, at den er produceret her i landet, men andre køber jo kun godt udformede produk­ter, derfor mener jeg, at markedsføringen af produkter­ne må udføres af sæbefabrikken selv og ikke af andre, dette er meget vigtigt at udtale, fordi der i fremtiden er planer om, at oprette en isfabrik og en juicefabrik.

 

Jeg mener også at viljen til at handle, den må være anderledes.

 

Med hensyn til Sundhedsvæsenet og det krav som Atassut har fremsat, som først har været 10. mio kr., men som er blevet formindsket til 7 mio. kr., det har vi god­kendt fra Inuit Ataqatigiit, især med hensyn til vente­listerne til behandling på Rigshospitalet.

 

Med hensyn til tiltag til at sundhedsmedhjælperne videreuddannes, skal jeg udtale at placeringen af så stort et beløb til Sundhedsvæsenet ikke skal ses som en traditionel løsning af problemet, men som et krav om et mere målrettet forbrug af disse midler.

 

Med hensyn til de kommende landingsbaner, som også skal behandles, dem støtter vi også fra Inuit Ataqatigiit.

 

Man har formindsket 5 mio. kr. fra 45 til 40 mio. kr, der vil vi udtale, at planer med så store mio. beløb, de skal være parate, og de skal forelægges for Finans­ud­valget, fordi jeg også selv føler, at når der er tale om så store beløb, som skal bruges på så kort tid, kan det være vanskeligt at forbruge dem, således at nogen af dem ikke kan blive brugt.

 

Derfor når man tænker på disse forhold, mener jeg, at det ikke er smertefuldt, at man har taget lidt fra, men såfremt der sker en god planlægning, så vil beskæfti­gelsesfremmende foranstaltninger blive forøget med 40 mio. kr., således at der kan bruges lidt over 100 mio. kr. til beskæfti­gelsesfremmende foranstaltninger.

 

Til slut vil jeg gerne udtale noget, som jeg finder meget vigtigt, og som jeg gerne vil nævne, og som jeg ikke har medtaget i mit første indlæg.

 

Trawlerne bruger lidt over 100 mio. kr. til reparatio­ner på værfterne i Danmark, selvfølgelig betales en del af de private, men det er også hjemmestyrejede trawlere som repareres i Danmark, således at værfterne i Danmark kan leve. Når man tænker på dette forhold, så kan jeg ikke forstå, hvorfor værfterne skal have problemer her i landet.

 

Med hensyn til opgaver for værfterne, så kan jeg også komme med et helt andet eksempel, at Royal Arctic Line får helt nye skibe i op til 100 mio. kr. klassen i nær fremtid, og de skal bygges på Ørskovs skibsværft i Danmark. Nogle af dem hos Dan Yacht.

 

Når der er tale om så store midler, der skal retur­neres til Danmark, som er bevilget herfra, når man tænker på dette, og man så klager over at værfterne har underskud på 5 mio. kr., så  forstår jeg det ikke ret godt, og derfor vil jeg gøre opmærksom på fra Inuit Ataqatigiit og, at man har planer om at Tudlik, det gamle passa­gerskib, skal sejle i Diskobug­ten.

 

Det har nu ligget stille i Aasiaat i snart 2 år, KNI har planer om at få den renoveret, så ved jeg ikke, om det er alt for meget at kræve, at den bliver renoveret i Aasiaat, hvor der findes et værft.

 

Hvis kravet er alt for meget, så vil jeg også finde, at det er alt for meget, hvis vi her kan godkende, at man vil bevilge over 200 mio. kr. til værfterne i Danmark i de kommende 2 år.

 

Derfor vil jeg hermed overfor Landsstyret spørge, om Landsstyret kan kræve at Tudlik bliver renoveret i Aasiaat, da jeg mener, det er et meget lille krav og ikke mindst efter en henvendelse fra SIK afdelingen i Aasiaat, fremsætter jeg dette, som vil give stor be­skæftigelse, og som også vil af­hjælpe beskæftigelses­mangelen i Aasiaat.

 

Derfor anmoder vi Landsstyret om at undersøge, hvorvidt man kan stille dette krav til KNI.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Som det kan ses i betænkningen, så er Atassut frem­kommet med en enkelt mindretalsudtalelse der vedrører Grønlands turisme.

 

Grunden til at vi kommer med en mindretalsudtalelse er, at vi mener, at man bør kunne give de privat en større mulighed, end det er tilfældet i dag med hensyn til turismen forskellige steder, for dem der har arbej­det uden stor støtte, det er der mange der har gjort og det har været gavnligt for turismen her i landet.

 

Jeg kan blot sige, at turismen i Tasiilaq er drevet privat og alt muligt inden for turismen, det betaler de selv for, og dette viser, at hvis private får gode mulig­heder, så kan de også selv, og de har evnerne, og hvis man støtter dem, så vil de også tage fornuftige initiativer. Som f.eks. sommerslædehunderejser, som er et helt udmærket initiativer. Disse initiativer må støttes.

 

Siumuts ordførers indlæg omkring denne konto, finder vi interessant, og vi vil gerne medvirke til i Finansud­valget, at opnå enighed således at vi på nuværende tidspunkt trækker vores mindretalsudtalelse tilbage. Vi trækker vores mindretalsudtalelse tilbage på konto 62.70.41 turismen, og håber at vi kan vende tilbage til den.

 

Med hensyn til Siumuts ordførers udtalelse, der vil jeg også lige udtale, at med hensyn til problemer for kystnært kutterfiskeri, fremkommer vi ikke med noget helt klart, men det er som om det Siumut fremsætter, det vedrører kondemneringsordningen, dette tiltag som blev fremsagt, det støtter vi meget, og vil gerne ønske ligesom Siumut, at Landsstyret kommer med en redegørel­se til forårssamlingen.

 

Med hensyn til turismen, så for at præcisere vores menin­ger, vil jeg lige overfor Akulliit Partiaat ud­tale, at i vore bestræbelser for at indføre turismen, det er helst helt almindelige turister, vi fra Atassut vil se, selv om man i princippet kan være enige i, at afgifter­ne er for høje, og at man så kan bruge en nedsættelse af dem til at tiltrække turister, vil vi ikke være med i Atassut til noget sådant.

 

Derfor er vi glade for, at man fra Siumut går ind for det også, men det som f.eks. Aqqaluk Lynge som ord­fører kom ind på omkring sæbefabrikken, det kan vel også være manglende afsætningsmuligheder, men det er også korrekt at de daglige udgifter til el og vand og alt muligt de er lidt for høje.

 

Det er blevet udtalt at Nuna Plast også har problemer i den henseen­de, derfor vil vi som Siumut indstille at Landsstyret så vidt muligt kan komme med noget på det område inden 3. behandling især omkring de virksomheder som har problemer med at køre videre. Vi mener at der kan laves en tilfredsstillende ordning.

 

Med hensyn til Aqqaluk Lynges udtalelser omkring Tud­liq så støtter vi dem meget, vi husker da Tateraq  skulle renoveres, at man da havde nogle planer om at bugsere den til Danmark til KNI-persona­let, men da man var imod blev den heldigvis renoveret i Sisimiut og derved gav den beskæftigelse og derfor vil vi gerne støtte kravet fra Inuit Ataqatigiit om at Tudliq bliver renoveret i Aasiaat.

 

Lad mig lige gentage, at vi finder det vigtigt i vort indlæg at pointere at hjemmestyreud­flytning af virk­somheder stilles i bero, fordi det ikke gerne skal munde ud i at Nuuk ligesom København får meget alvorli­ge økonomiske problemer og ligesom det blev udtalt at man først skal afvente KNIs udflytning til bygderne. Det er også det vi har set på, og at vi skal afvente og se om zinkraffina­deriet kan blive en realitet.

 

Lad mig til sidst udtale at Finansudvalgets bemærk­ninger omkring Upernavik Kujalleq, dem er vi fuldstæn­dig enige i. I en bygd som har et ret moderne produk­tions­anlæg under Royal Greenland, findes der ikke noget vand og derfor støtter vi fuldt ud Finansud­valgets bemærk­ninger.

 

De burde endda være lidt stærkere, skal vi blot vente på Upernavik kommunes reaktion, den har ikke mulighed for at gøre noget i 1994, der er ikke nogen mulighed for dem i deres bud­getter så skal man afvente 1995 og hvis der ikke gøres noget så vil man også vente.

 

Man har allerede debatteret det i 3 - 4 år, jeg mener at man bør gøre noget nu, derfor skal vi også indstille fra Atassut at selv om det kan være usmageligt at man kan gøre noget uden om kommunen, kan man blot sige at der overhovedet ikke findes noget vand i Søndre Uperna­vik.

 

Så vil jeg også lige kommentere den meget dårlige sundhedsstation i Igaliku som blev fremlagt i Sermitsi­ak. Det er ligesom landsstyremedlemmet udelukkede at det kan bruges og så ikke gjorde noget videre. Der er måske planer om at man skal gøre noget. Jeg mener at man må gøre noget i den forbindelse og jeg vil gerne anmode Finansudvalget om at overveje dette, og snarest muligt komme med en handlingsplan.

 

Med disse afsluttende bemærkninger skal vi også udtale at vi fra Atassut med hensyn til finanslovsforslag 1994, i det videre arbejde i Finansudvalget så vidt muligt vil kunne være med til at kunne mødes omkring de forskellige meninger.

 

Mødeleder:

Jeg vil anmode om at da partierne er så enige i dags­ordenspunktet så vidt muligt ikke kommer med lange indlæg.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Til efterårssamlingen i år har jeg fremsendt 2 forslag til behandling i Finansudvalget. Det første vedrører forsamlingshuset i Tasiilaq og istandsættelsen og det andet, opførelse af et lille produktionsanlæg i Tasii­laq by.

 

Med hensyn til det 1. så henstillede Landsstyret, det vil jeg gerne tage til efterretning, at man i 1994 til sådanne formål har afsat 4,5 mio. kr. til det vil jeg gerne udtale, at jeg skal kontakte kommunen, så kommu­nen kan gøre brug af denne mulighed.

 

Med hensyn til det andet forslag omkring opførelse af et produk­tionsanlæg i Tasiilaq by, der skal jeg udtale at det ikke er første gang jeg gør brug af denne taler­stol omkring dette spørgsmål hvor der bliver fremsat ikke altid glædelige ordlyde.

 

Men jeg har forstået at man atter en gang har udsat dette, det er meget frustreren­de. Det er et sted hvor man alene ernærer sig af sæl­skind og når man tænker på sælskindspriser alene, så er fangerlivet meget van­skeligt, når man ikke har indtægter ved siden af.

 

Selvom det ikke vedrører dette så mener jeg at der er behov for en præcisering, at set under et så er øst­grønlændere meget dygtige til husflidsarbejder. På den baggrund har jeg sidste år i samarbejde med julemands­projektet fremsat en meget god plan overfor Landsstyret med anmodning om midler, men dette blev heller ikke til noget.

 

Det kan være at selv om man ikke giver mulighed for midler til produktion, men midler til menneskenes dygtiggørelse, at dygtigheden kan blive en indtægtskil­de, hvis der ydes en større støtte.

 

Især omkring husflidsproduktio­ner så vil de der har været i Ammas­salik se hvor dygtige de er, og derfor mener jeg at der er grund til nøje at over­veje, især i.f.m. med turismen, at man gør større brug af de allerdygtigste til husflidsarbejde. Det kan også være at man uden at bygge egentligt produktionsan­læg kan finde noget som kan være billigere samt kan give større indtægter.

 

Uden at gøre dette til et langt indlæg, så må jeg tage det der bliver fremsat, indstillet og henstillet fra Finansud­valget, som noget man ikke kan komme uden om. Derfor vil jeg også gøre brug af mulighederne og tage sagen op igen på et senere tidspunkt.

 

 

 

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Med hensyn til tilskud til fisk og indhandling som skal formind­skes i en økonomisk dårlig tid, vil jeg lige udtale at disse vil blive forhøjet med omkring 42 mio. kr.

 

Derudover skal vi også udtale at priserne på benzin og solarolie vil blive uændrede, derfor vil jeg udtale med hensyn til indhandlingstilskud som vil blive på 32 mio. kr. at de bliver på samme niveau som i 1993.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Med hensyn til Bendt Frederiksens forslag om indsættel­se af et indhandlingsskib i vinterperioden ved Uperna­vik, skal jeg lige udtale at Landsstyret alene har arbejdet med det og dette er med på TB 2 som vi skal forelægge på mandag.

 

Forholdene er således at skibet vil over­vintre det vil  blive indefrosset, og vi har derfor fundet det mere hensigtsmæssigt at det bliver placeret under TB 2.

 

Bendt Frederiksens forslag om placering i Tasiusaq, støtter jeg fuldt ud fordi den ligger mere centralt, da man lettere kan komme til Tasiusaq fra søen vil Tasiu­saq være mere centralt placeret.

 

Med hensyn til et evt. produktionssted i Tasiilaq, har man vurderet det flere gange og indtil dato ikke fundet det hensigtsmæssigt og vil hellere se en forbedring af produktionsstederne i en del af bygderne.

 

Med hensyn til husflidsprodukter til afsætning i Tasii­laq by, det skal så vidt muligt realiseres. Her har det været spørgsmålet om at få de lokale myndigheder med og vi skal så vidt muligt få det fremskyndet fra Lands­styrets side.

 

Med hensyn til husflidsprodukter og souvenirproduktion vil jeg gerne sige, at det er en af de bedste ind­tægts­kilder for Tasiilaq by.

 

Hans Pavia Egede, ordfører Akulliit Partiiat:

Som mødelederen så har jeg heller ikke regnet med at der ville være så stor debat, når der er så stor enig­hed, men baggrunden for det som vi påpegede blev kom­menteret fra Atassut, så finder jeg at der er behov for en mere uddybende diskussion.

 

Jeg er frem­kommet med eksemplet at, i og med at spiri­tus er alt for dyrt er turister tilba­gehol­dende med at komme herop igen, fordi det er alt for dyrt.

 

Det er blevet bekræftet af hotelejer­ne, det er jo ikke sådan at alle turister drikker, men det er således at turister gerne vil have noget at drikke, når de spiser.

Hvis man skal forbedre turismen, af de veje vi allerede kender, som vi også selv kan rette op på, det skal vi også bane vejen for her fra denne sal.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Jeg vil ellers lige komme med en præcisering omkring priserne på alkohol i restaurationerne og derfor har jeg lavet en lille undersøgelse af hvordan priserne opstår. Mindsteprisen er vinens egen pris og produk­tionsprisen. En flaske vin kan koste omkring 300 kr. og lidt over 200 kr. er restaurationernes avancer.

 

 

 

 

Mødeleder:

Der er ikke flere der har bedt om ordet, så vi kan nu gå over til afstemninger.

 

Først skal vi stemme om:

      1.     Finansudvalgets indstillinger d.v.s. ændringsfor­slag fra 1 - 36 og fra 38 - 48 til 57, punkterne blev ved­taget, ingen stemte imod og ingen udlod at stemme.

 

      2.     Atassuts mindretalsudtalelse blev tru­kket tilba­ge, der­for vender vi til­bage til denne sag i Finansudval­get.

 

      3.     Spørgsmål om medlemsforslagene i forbindelse med finanslovsforslagene der har været henvist til behandling i Finansudvalget er ønsket at man laver enkeltafstem­ninger. Dette var ikke tilfæl­det.

             

Samlet afstemning om ændringsforslag fra 49 - 50 her blev det indstillet, at man fra Finansudval­get ikke går ind for disse forslag. De der går ind for forslagene blev bedt om at rejse sig.

 

Samtlige støtter forslaget, ingen undlod at stem­me.

 

      4.     Finanslovforslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, dette blev enstemmigt ved­taget, ingen imod eller undlod at stemme.

 

Således har man besluttet at dagsordenspunktet går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Punktet sluttet.