Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 08-1-2
1-1. behandling	1-2. behandling	2. behandling	3. behandling

Lørdag den 29. oktober 1994 kl. 16.20

 

Dagsordenens punkt 8.

 

Forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om valg til Grøn­lands Lands­ting.

(Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt og Pavia Nielsen)

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Bendt Frederiksen, formand for forfatningsudvalget:

Forfatningsudvalgets betænkning vedr. forslag til lands­tingslov om ændring af valg til Grønlands Lands­ting.

 

Forfatningsudvalget har følgende medlemmer: Bendt Fre­deriksen der er formand, Jonathan Motzfeldt, Siumut, Lars Chemnitz, Atassut, Otto Steenholdt, Atas­sut og Johan Lund Olsen fra IA.

 

Forslag til landstingslov om ændring af valg til grøn­lands landsting blev 1. behandlet i landstinget fredag  den 14. oktober 94.  Forslaget blev henvist til behand­ling i udvalget for­inden 2. behandlingen.

 

Under 1. behandlingen fremsatte Siumut forslag om, at der sker en udvidelse af kredsmanda­terne fra 23 til 27 således, at landstinget består af 31 medlemmer. Ud­valget har behandlet spørgsmålet om udvidelse af antal af mandater på et møde mandag d. 17. oktober 1994.

 

Her var der enighed i udvalget om, at en forøgelse af mandater i Syd-, Midt- og Diskokredsen vil give en bedre demokratisk repræsentation i Landstinget.

 

Udvalget har lagt vægt på forholdet mellem antal valg­be­rettigede i valgkredsen og antal af mandater i for­bindel­se med valg til landstinget i 1991 sammenholdt med forholdet mellem antal valgberettigede i valg­kredsen og antallet af mandater efter fordeling de 4 ekstra manda­ter.

 

Ved afgørelsen af valgberettigede i valgkredsene er de seneste tal fra valg til Folketinget i september 1994 lagt til grund for udregningen. Fordelingen vedlægges som bilag 2.

 

Der var enighed i udvalget om, at der umiddelbart for­inden et landstingsvalg bør ske ændringer i landstings­kredsene.

 

Et mindretal bestående af Siumut skal ind­stille, at ændring af ' 4 indarbejdes i forslaget om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Lands­ting forinden 3. behandlingen. Ændringen fremgår af bilag 1.

 

Mindretallet skal endvidere indstille, at de udgifter der er forbindet med udvidelse af medlemsantallet i lands­tinget skal indarbejdes i finansloven for 1995.

 

Et flertal bestående af Atassut og IAs medlemmer indstil­ler, at forslag behandles i sammenhæng med andre s­pørgsmål som behandles under pkt. 49 principdebat vedr. landstingets arbejdsform og forretningsorden til vedtagelse i det nye Landsting efter valget.

 

Ændringsforslaget, der er indstillet af mindretallet lyder således: Landstinget består af 31 medlemmer, 27 medlemmer vælges som kredsmandater i de landstings­kredse der er angivet bilage. Herudover vælges fire tillægsmandater efter reglerne i ' 33.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyret har konstateret, at der under landstinget 1. behandling var et flertal, der gik ind for, at der skal ske en udvidelse af antallet af landstingsmedlemmerne fra 27 til 31. Endvidere har et enigt forfatnings­udvalg fremhævet, at en udvidelse af mandaterne vil give en bedre demokratisk repræsentation i Landstinget.

 

Landsstyret vil naturligvis medvirke til gennemførelse af forslaget, såfremt der er et flertal af Landstingets medlemmer, der går ind for udvidelse af medlemstallet.

 

Såfremt et flertal under af landstingets medlemmer under 2. be­handlingen fastholder en udvidelse af med­lemstallet, skal landsstyret i forlængelse af Forfat­ningsudvalget  bemærkninger indstille, at spørgsmålet om den tekniske fordeling på henholdsvis kreds- og til­lægsmandater overlades til en grundig drøftelse i Forfatningsudvalget forinden 3. behandling.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Ved 1. behandlingen af forslaget foreslog vi forøgelse af antallet af landstingsmed­lemmer med 4 med henblik på, at antallet af landstings­med­lemmerne på en repræ­sentativ måde kan afspejle vælgergrundlaget­ i samfundet.

 

Ved 1. behandlingen konstaterer vi med glæde, at fler­tallet her i salen kan gå ind for forslaget. Ja man kan endda sige, at alle partierne efter min forståelse sluttede omkring forslaget. Derfor har vi undret os en hel del, at et flertal i udvalget går imod vores forslag uagtet at de fremlagte oplysninger viser, at vort forslag vil rette op på den situation, at nogle vælgere føler at være utilstrækkeligt repræsenteret i landstinget.

 

Fra Siumut fastholder vi vores forannævnte forslag om forøgelse af antallet af landstingsmedlemmer, og skal derfor foreslå, at der stemmes om forøgelse af med­lemmer­ne fra 27 til 31.

 

Når tinget har taget stilling til dette forslag, skal vi foreslå af forslaget sendes tilbage til behandling i Forfatnings­ud­valget.

 

Med denne Forfatningsudvalgsbehandling vil der så skulle tages stilling til i hvilket omfang og på hvilken måde, forøgelsen af antallet af landstingsmedlemmer skal udmøntes i praksis til henh. kredsmandater og til­lægsmandater.

 

Når dette er sagt, skal vi fra Siumut udtale, at for­øgelsen på 4 medlemmer efter vores mening bør udgøre fire kredsmandater således, at Sydkredsen får et ekstra kredsman­dat, Midtkredsen 2 og endelig Disko­kredsen et mandat.

 

Efter vores mening vil den eksisterende adgang til at få valgt 4 tillægsmandater, som så udgør 13 % af de valgte kredsmandater,  være tilstrækkeligt til at afbalancere vælgernes repræsentation i Landstinget.

 

Med disse bemærkninger skal vi i øvrigt udtale, at vi er enig i landsstyrets øvrige forslag til ændringer og skal ved denne 2. behandling forslå afstemning om forøgelse af antallet af landstingsmedlemmerne og dette vort ændrings­forslag er omdelt her i salen. Samtidig skal jeg foreslå, at forslaget undergives fornyet behandling i Forfatnings­udvalget.

 

Og vort forslag lyder således: Landstingsloven om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Lands­ting. Landstinget består af i alt 31 medlemmer og Landstinget går ind for forslaget ved 2. behandlingen om forøgelse af medlemmer på 27 til 31 og ved 2. og 3. behandling skal forslaget til behandling i forfatnings­udvalget mellem 2. og 3. behandling om antallet af landstingsmedlemmer, om hvordan de mest hen­sigtsmæssigt fordeles.

 

Baggrunden for dette forslag er, at ved 1. behandlingen var der et flertal for, at antallet af landstingsmed­lemmer forøges. Af Forfatningsudvalgets betænkning fremgår det, at udvalget er uenig i, at mandater og kredsmandater hvordan fordelingen skal afgøres.

 

Med disse bemærkninger og vores indstilling om afstem­ning indstiller vi, at forslaget behandles i udvalget inden 3. behandlingen.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Fra Atassut skal vi bemærke, at denne betænkning samt debatten forud for denne, dvs., pkt. 49 er blevet behandlet med stor interesse og er grundigt vurderet. Vi skal fremkomme med følgende bemærkninger til det punkt vi debatterer nu: Atassut er slet ikke uenig i, at an­tallet af Grønlands kredsmandater udvides. Fra Atassut finder vi dog det er meget mere af hastende karakter, at der arbejdes med landstinget og landstings­udvalgenes forretningsorden.

 

Disse ting har efterhånden i mange været drøftet, men ingen har hidtil formået at fremkomme med helt klare løsningsmuligheder. Derfor kan man på ingen måde for­vente, at dette problem bliver klargjort ved at forøge landstingets kredsmandater men tværtimod vel forøgelsen medfører, at forvaltningernes arbejde bliver ringere.

 

Atassut er af den opfattelse af landstingsudvalgenes sekreratiats arbejde frigøres fra landsstyret og over­føres til landsstyrets sekretariat fordi man på dette grundlag kan opnå, at landstinget frigøres for den fornemmelse at det betjenes dobbeltsidigt.

 

Det bør meget grundigt vurderes hvad man vil opnå ved at forøge kredsmandater­ne. Ikke alene for at vurdere hvor store forøgede udgifter forøgelsen af med­lemmerne vil medføre, men for at vurdere alle konsekvenserne. Derfor vil Atassut henvise til partiernes bemærkninger til dagsordenspuntk 49, hvor et flertal i udvalget indstille­de og det siger, at man foreløbig ikke skal forøge antallet af landstingsmedlemmerne og vi er så enige i den indstilling foreløbigt og indtil nu og vi fastholder den.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til dette lovforslag der ligeledes har været behandlet i forfatningsud­valget skal IA herved udtale, at vi også i princippet kan være enige med udvalget i, at antallet af mandater skal forøges med ialt 4. Manda­ter i Syd-, Midt- og Diskokredsen eftersom en mandat­forøgelse i disse kredse både vil svare til befolk­ningsantallet og ligeledes give en bedre demokratisk repræsentation i landstinget.

 

Når dette er sagt skal IA imidlertidig anmode om, at spørgsmålet herom endnu igen vendes i forfatningsud­valget forinden 3. behandlingen for derved at få nøjere under­søgt om hvormange kredsmandater og hvormange tillægsman­dater denne ændring vil kunne udløse.

 

Vi skal derfor præcisere, at vi ikke ønsker at mandat­for­øgelsen udelukkende skal udløse 4 kredsmandater, men at vi finder det ønskeligt, at der også opnåes enighed om hvormange tillægsmandater denne forøgelse skal udløse.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi således, at forslaget endnu igen overgår til fornyet behandling i forfat­nings­udvalget.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi skal henvise til vore kommentarer under 1. behand­lingen af nærværende forslag, hvor vi bl.a. sagde, at det ikke er vores opfattelse af tidspunktet umiddelbart før et valg bør være en hindring for ændringer af valgloven.

 

Vi bemærker, at forfatningsudvalget ikke har været enig i alle detaljer omkring forslaget.

 

Da vi selv tidligere har fremsat forslag om ændring af valgloven skal vi her meddele, at AP vil stemme for mindretallets forslag og gå ind for landsstyrets ind­stilling om at spørgsmålet om den tekniske fordeling på henh. kreds- og tillægsmandater overlades til en grun­dig drøftelse i forfatningsudvalget forinden 3. be­handling og at det ikke vi ikke har noget til hænder for.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Landsting var til 1. behandling påpegede jeg blandt andre i ret stærke vendinger og for landsstyret, da de fandt at behandlingerne stillingta­gen af ændringsforslaget bedst vil kunne finde sted i det landsting der kommer til at sidde efter valget.

 

Jeg støttede forslaget da det var til 1. behandling og anførte blandt andre, at såfremt forslaget blev gennem­ført vil det medføre et bredere repræsenteret arbejds­grundlag i landstinget og at det også vil kunne medføre bedre sagsbehandlings­muligheder i de mange forskellige udvalg der dels har en overlappende medlems­sammensæt­ning.

 

Forslaget har været til behandling i forfatningsud­valget og i udvalg er der sket det forbavsende, at mindretallet alene har indstillet, at de foreslåede ændringer bliver vedtaget herunder tingets møde.

 

Flertallet har taget landsstyrets tidligere holdning til forslaget til sig og det er, at det ikke finder det passende at lovændringen nu sker umiddelbart før val­get.

 

Når man ser på bilag 2 kan man se, at det nuværende vælgergrundlag til landstingets valgte medlemmer er meget forskellig fordelt, og at såfremt der skal ske en ud­jævning må der reguleringer til i de mest folkerige valgkredse. Og det drejer sig om Diskovalgkreds, Midt­kredsen og Sydgrønlands valgkreds.

 

De i det andet bilag fremførte oplysninger stemmer helt overens med mine meninger og herved befæstes min hold­ning under forslagets 1. behandling yderligere. Derfor skal jeg oplyse, at jeg går ind for udvalgsmin­dre­tal­lets indstilling.

 

Udvidelsen af medlemsantallet i landstinget vil selv­følgelig medføre yderligere udgifter for det offent­lige, men indtil nu har vi i landstinget ikke fået forelagt tal for hvad udvidelsen vil komme til at koste. Dog vil de yderligere udgifter efter min mening ikke komme til at udgøre et større beløb.

 

Derfor fastholder jeg min indstilling fra 1. behand­lingen, men såfremt vi til 3. behandlingen kan få helt klare konsekvnestal for hvad en medlemudvidelse vil kunne komme til at medføre yderligere udgifter kan disse tal muligt kunne få indflydelse på en evt. æn­dring for en meningstilkendegivelse.

 

Under dagsordenspunkt 49 behandlet i spørgsmålet om en forenkling og forbedring af landstingets forretnings­orden og såfremt der finder mærkbare reguleringer sted her vil det være rimeligt samtidigt at bringe spørgs­målet om landstingets medlemsantal ajour hermed.

 

Lad mig til slut præcisere, at når forslaget behandles i forfatningsud­valget at man laver en beregning over de udgifter og vedlægger det som bilag.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Først så vil jeg lige præcisere, at vi allerede har sagt, at vi ikke har noget imod forøgelsen af lands­tingsmed­lemmerne men vi skal huske på, at i punkt 49 og omkring forøgelsen af landstingsmedlemmerne så vil der blive brugt temmelig mange midler.

 

I pkt. 49 omkring de forskellige opgaver vil jeg ende­lig ikke komme til en udarbejdelse af betænkning og på baggrund deraf, så vil de enkelte landstingsmed­lemmer eller de kommende landstingsmedlemmer om hvor meget det vi koste i fremtiden.

 

Det, m.h.t., forøgelse af landstingsmedlemmerne, at hvis dette skal fremføres ved at snart er valg. Selv­følgelig er det ikke hensigtsmæssigt også fra vælgernes side. Men m.h.t. en bedre tilpasning til demokratiet det blev det også udtalt i udvalget, at man ligesom her det sidende landstingsmedlemmer ikke er det mest hen­sigtsmæssige. at der har arbejdet for demokratiet.

 

Vi ved i dag, at vi har mange store økonomiske pro­blemer. Hvis vi ser på finansloven og vores allesammens ønsker. De forskellige ting vi skal have løst. Vi får landsstyret til at omrokkere indenfor det samlede beløb, og vi ved også, at man ved sådan fordeling at der ikke bliver fordelt til alles tilfredshed. Nogen af dem føler, at de har fået for lidt og dette ændring med forøgelsen af fire landstingsmed­lemmer den vil også medføre flere million­kroner.

 

Disse millionkroner hvorfor vil ikke bruge dem til en bedre service af be­folkningen, f. eks. at man evt. lægger i god til en konsultation, en bolig til både jordmor og læger i .... Jeg ved, at man allerede har bevilliget midler på et senere tidspunkt, men der er ellers sådan nogle ting man ellers tidligere kan få bevilliget. Og der er også flere ønsker, som vi i dag ikke har midler til at dække.

 

Det er korrekt, at landstinget under samlingerne er meget travle baggrunden dertil er især, at det for­skellige ting der bliver trængt renoveret i forret­ningsorden ikke er blevet løst tilfredsstillende og det er det og vi frem­kommer med klager allesammen.

 

Hvis man kan finde ud af og det er så kommisionens arbejde, at man laver et tilfredsstillende og grundigt forberedt forretningsorden som også kan give nogle besparelser uden at man forøger antallet af landstings­medlemmerne og således at demokratiet også hensigts­mæssigt følges så vil der også ske det letteste for samfundet, idet ved en forøgelse så vil de munde man skal mætte blive også forøget og flere små bække vil komme til at blive stor elv og er med mange økonomiske konsekven­ser.

 

Dette er ikke blevet beregnet. Lad os først beregne hvormeget det vil koste, hvis vi skal opnå den til alles bedste løsning. Det alt for begrænsede midler vi har i dag for hvis vi gør sådan, så vil vi komme til at ofre os. Lad os først have grundige overvejelser før vi tager en beslutning omkring forøgelse af landstingsmed­lemmerne fordi landsstyret sagde jo også helt klart i forbindelse med finansloven, at det der klart frem­hæver, at man skal være tilbageholdende med midler der kan forøge driftsud­gifterne. Det er helt klart hvad landsstyret peger på. Hvor store økonomiske problemer vi har og det kender vi jo allesammen.

 

Jeg mener, at vi må have noget overvejelser os lands­tingsmedlemmer forinden vi forøger antallet af lands­tingsmedlemmer os fordi jeg mener, og vi mener også det fra Atassut, at indtil dato det opgaver vi har løst i landstinget ikke er så dårlige at samtlige af det er utilfredsstillende af samtlige borgere.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Med h.t. sidste ordfører Knud Sørensen så vil jeg sige som en besparelse, at vi i landsstyret er lidt forund­rede over hvad landstinget vil tage en stilling til dette spørgsmål i forbindelse med 1. behandlingen. Man imødekm ønsket om en forøgelse og jeg citerer: "Vi fra Atassut er slet ikke uenige, at antallet af grønlands landstings kredsmandater udvides". Citat slut.

 

Derfor m.h.t. det sidste ordførerindlæg det gør, at man ikke rigtig kan forstå hvad man egentlig mener fra Atassut.

 

Og jeg vil også klart udtale, at selvfølgelig vil landsstyret udfra vores forpligti­gelser udfra de me­ninger der blev tilkendegivet fra 1. behandlingen af lands­tinget, så har vi været parate til, at vi også skal 3. behandle finansloven på tirsdag og den skal forelægges i finansud­valget og forberedes, så må vi prøve på at i henhold til de bemærkninger der faldt fra 1. behandlingen være parat til og har ansøgt om 4 mil. kr., der skal bruges i forbindelse med forøgelse af antallet af landstingsmed­lemmerne.

Selvfølgelig kan man også sige, m.h. hvorfor man ikke kan give midler til jord­moderen, husinuatjak og konsul­tationsstationen i Alliguq. Det er ikke hensigtsmæs­sigt. Selvfølgelig koster det at have et demokrati, selvfølgelig koster det også at 27 landstingsmedlemmer man har budgetteret, at et enkelt landstings­medlem både til arbejdet, transport alle udgifter årligt er på omkring 750.000 kr.

 

Derfor nu landstingets arbejde koster omkring ca. 20 mil. kr. årligt og ifølge planerne vil det blive for­øget udfra det nuværende antal, dvs., der vil blive forøgelse mellem 3,5 og 4,5 mil. kr.

 

Jeg må udtale, at det er en forbedring af befolkningens repræsentation. Det er jo et forslag, at vi fra lands­styret ikke ser som en uansvarlig disposition, da demokratiet koster noget, at der også må være plads til en repræsentation fra borgerne også fordi det blev fremsat sammen med ønske og der ikke er nogen imod i landstinget, at det kan blive forøget fra 27 til 31 og, at Atassut klart siger, at de ikke er imod en forøgelse af kredsmandaterne.

 

Det jeg vil gerne udtale, at vi godt nok ikke skal diskutere det økonomiske, men at da man kom ind på det så er vi parate til det økonomiske fra landsstyrets side hvis man skal fastholde det man har sagt under 1. behandlingen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Til finansloven til næste år og da man debatterede den og TB3, så har jeg udtalt, at man såvidt muligt kun giver midler til det nødvendigste og derfor har jeg ellers været stærkt imod, at STIs overflytning til Illulisat som vil koste mellem 20 og 30 millioner kroner og skippersko­lens flytning til Paamiut, at alene flytning af faciliterne vil koste 6 mil. kr., men disse er man ikke imod. De midler der skal bruges til disse har flertallet stemt for.

 

I mit første indlæg og ved slutningen så blev jeg orienteret om, at forøgelsen af landstingsmedlemmerne vil koste omkring 4 mil. kr. Flytning af uddannelses­institutionerne som evt. ikke vil medføre forbedring af kvaliteten men tværtimod en forringelse, at de midler der ellers skulle bruges, da mener jeg, at man til formålet, at man skal bruge disse 4 mil. kr. til forbe­dring af servicen. Det er vist ikke helt korrekt.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Der er flere dunkle punkter her i salen og derfor finder jeg dette spørgsmål som alvorligt, især hvor Atassuts ordfører Knud Sørensen også, jeg mener korrek­te udsagn blev fremført forskellige ting.

 

IA har indtil nu ikke noget imod en forøgelse af lands­tingsmedlemmerne, men skal huske på en ting, at når man undersøger tallene, så er det det største parti i landstinget der vil have den største gavn, hvis det blot er tale om kredsmandater.

 

Derfor m.h.t. de tal så er det også betænkeligt om dette skal bruges i valget 1995 eller om de først kan indføres indført i 1999, og jeg har indtil nu og jeg vil gerne undskylde overfor min gruppe, at vi ellers har forstået, at det er noget der skal undersøges således, at den kan træde i kraft til valget 1999. Derfor und­skylder jeg, at jeg ikke vil tage et særskilt standpunkt, men jeg blev berørt af Knud Sørensens udsagn og derfor mener jeg, at man for en 3. behandling noget må vurdere dette for hvis man får fire kredsman­dater, så ved vi godt hvad vil det koste for IA og her er det det største partier der vil få gavn af dem, men m.h.t. demokratiet og, at den bliver spredt og en mere hæderlig fordeling af mandaterne det vil være, at det så bliver til­lægsmandaterne der skal forøges, og det er så det den mest demokrati­ske form.

 

Derfor at det er kredsmandatet det må udgå og jeg mener, at man til 3. be­handlingen må overveje om det ikke er mest hensigtsmæssigt med et tillægsman­dater og det er så det man skal have vurderet og jeg håber så, at jeg her fik præciseret hvaffor en ting jeg er lidt uforstående over, jeg så kommer med en præcisering.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Selvfølgelig håber jeg ikke, at hvilken af os omkring behandling af valgloven skal have nogen overvejelser hvis vi gør sådan hvilken partier ikke vil få flest eller flere mandater. Det er ikke det vi diskuterer, man diskuterer ikke om partier man diskuterer om repræ­sentation af borgerne og jeres henstillet her Aqqaluk Lynge, at det parti IAs formands har sagt, at man kun skal stemme om forøgelse og så er det forfatningsud­valget der skal forhandle om det er kreds­mandater eller tillægsmandater skal forøges og det er også det der blev udtalt fra Siumuts ordfører og vi er vist enige om allesammen, at når forøgelsen fra 27 til 31, og hvis man kan have en afstemning til det, så er det næste opgave, at forfatningsudvalget får til opgave af de 4 forøgelser hvormange af disse skal tilfalde til kreds­mandater og hvormange til tillægsmandater og, at det så først bliver besluttet ved 3. be­handlingen og derfor mener jeg, at det ellers er pro­blemfrit og det er så spørgsmål om afstemning af enigheder eller uenigheder.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Jeg mener, at det vi sagde fra Atassut der er noget der ikke kan misforstås. Vi har ikke noget imod forøgelse af landstingsmedlemmerne, men vi finder ikke det er tiden nu og det der er alt for mange undersøgelses­punkter i pkt. 49 fordi der er mange vi er uforstående. Vi skal først have disse afklaret og bruge denne vej og så finde ud af om det er korrekt, at landstingets medlemmer skal forøges, så skal vi nok sige til den tid.

 

Vi ved godt hvor dyrt demokratiet er det er vi ikke blinde for, men hvis man skal billedgøre demokratiet uden at forringe arbejdet, det vil være det allerbedste og vi sagde heller ikke misbruge af midlerne, det må man også huske på.

 

Vi plejer altid fra Atassut, at man har en fornuftig brug af midlerne og det vil vi også følge også i for­bindelse med udbygning af demokratiet og fornuftig dis­position af denne.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ganske kort. Jeg vil blot udtale, at vores debat her må have en afslutning. At flere partier og flere partiers ordføreindlæg sagde, at den forinden 3. behandling bliver henvist til behandling i forfatningsudvalget og, at den nøje bliver vurderet der.

Derfor vil vi også fra IA finde det ønskeligt, at dette spørgsmål, at man også medtager dette spørgsmål om den skal træde i kraft til 95, dvs., til næste valg eller om den først skal træde i kraft til 1999. Jeg mener, at dette spørgsmål må medtages til behand­ling i forfat­ningsudvalget.

 

Mødeleder:

Ja, ændringsforslaget fra Siumutgruppen den er allerede blevet uddelt til samt­lige grupper.

 

Her blev det foreslået, at ved 2. behandling af for­slaget så går landstinget ind for landsstyrets ænd­ringsforslag og, at man samtidig godkender, at lands­tings­med­lemmerne bliver forøget fra 27 til 31.

Landstinget godkender også, at man mellem 2. og 3. behandling, at forfatnings­udvalget får til opgave omkring forøgelse af kredsmandaterne og forøgelsen af tillægsmandaterne hvordan dette mere hensigtsmæssigt kan fordeles.

 

Til baggrunden for dette forslag er, at man under 1. behandling så havde et flertal i landstinget gået ind for en forøgelse af landstingsmed­lemmernes antal.

 

Af betænkning afgivet fra forfatningsudvalget kan ses, at den uenighed man havde i udvalget det er, at for­øgelsen af kredsmandaterne og tillægsmandaterne hvordan disse kan fordeles, idet et flertal i landstinget går ind allerede har gået ind for, at der kan ske en for­øgelse af landstingsmedlemmerne og dem der er for dette ændringsforslag bedes rejse sig. 19 for.

 

Dem der imod bedes rejse sig. 8 mod.

Der er ikke nogen der undlod at stemme.

 

Ja, og således m.h.t. det ændringsforslag vil så blive overgivet til behandling i forfatningsudvalg. Jeg mener også, at man der må lægge mærke til, at IA har ønsket, at udvalget også går vurderet om den skal gælde fra næste valg eller fra valget i 1999.

 

Ja, og således skal vi have en afstemning om den kan overgå til 3. behandling i sin foreliggende form. Dem der er for til dette bedes rejse sig, at den overgår til 3. behandling. 27.

 

Punktet sluttet.