Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 17-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 18. oktober 1994 kl. 14.25.

 

Dagsordenens punkt 17.

 

Forslag til landstingstillægsbevillinslov III, 1994.

(Peter Grønvold Samuelsen)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Peter Grønvold Samuelsen, formand for finansudvalget:

Finansudvalgets betænkning vedr. forslag til lands­tings­tillægsbe­villingslov 3 for 1994 afgivet til Lands­tingets anden behandling.

 

Udvalget har følgende medlemmer: Landstingsmedlem Aqqa­luk Lynge, Inuit Ataqatigiit, landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut, landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut, landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut og lands­tingsmedlem Peter G. Samuelsen, Siumut

 

Betænkningen omfatter fire stykker 

1) en indledning 

2) generelle bemærk­ninger

3) finansud­valgetsbemærkninger iøvrigt

4) hen­stillinger fra finansud­valget.

 

1.   Indledning.

Lands­styret fremsatte  mandag den 10. oktober 1994 forslag til landstingstillægsbe­vil­lingslov 3 for 1994. Finansudvalget har herefter  behandlet forslaget til tillægs­be­vil­lingslov på flere møder.

 

I forbindelse med lovforslagets behandling her flere landsstyremed­lemmer været kaldt til samråd i Finansud­valget for at uddybe forskellige budgetbidrag nøjere.

 

Der er ikke modtaget ændringsforslag fra landsstyret til lovforslaget og udvalget finder heller ikke for nærværen­de anledning til at fremkomme med ændringsfor­slag.

 

2.   Generelle bemærkninger.

­Her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til TB 3 for 1994 vil Finansud­valget fremkomme med nogle ge­nerelle bemærkninger. Disse vil i hovedsagen være koncentreret om 1994, mens udvalgets mere langsigtede og mere prin­cipielle synspunkter og forslag vil fremgå af betænk­ningen til 2. behandlingen af forslaget til finanslov 1995.

 

Efter Landstingets vedtagelse af TB 1 og 2 på de 2 forårssamlinger i år er DAU-nettotallet for finansloven for 1994 på 132.960.000 kr.  Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov 3/1994 fastholder dette overskudsmål. Hertil kommer at der efter forslaget vil være godt 7 mio. kr. på driftsreserven.

 

I  lighed med tidligere har Finansudvalget ved sin behandling af forslaget til tillægsbevillings­lov lagt vægt på, at loven som hovedregel indeholder bevillinger til at afholde udgifter, som ikke kunne forudses under vedtagelsen af finansloven, samt at bevilling af nye aktiviteter så vidt muligt henvises til behandling i forbindelse med forslaget til finanslov for 1995.

 

 

Finansudvalget finder, at forslaget til tillægsbevil­lingslov, som landsstyret har fremlagt, generelt set er tilfredsstillen­de udformet og rimeligt afbalanceret. Udvalget konstaterer dog med beklagelse, at selv om det er lykkedes at nedbringe landskassens nettorenteud­gifter, er besparelsen i hovedsagen anvendt til at dække merud­gifter på en række konti, i stedet for at blive anvendt til mere langsigtede formål. I denne forbindelse skal udvalget konstatere, at hjemmestyret har en samlet gæld på ca. 1,8 mia. kr. Forvaltningen af denne gæld er naturligvis underlagt de forhold, der gælder på de internationale finansmarkeder. Finansud­valget lægger stor vægt på at landsstyret fortsætter den forsigtige kurs med hensyn til finansfor­valtning og herunder fastholder en fast og sikker rådgivning. Udvalget skal benytte lejlig­heden til at udtale sin tilfredshed med den gode finans­forvaltning, landsstyret hidtil har præsteret.

 

Selv om landsstyrets styring af økonomien generelt set har været stram, har det, som det fremgår af næste afsnit i betænkningen, været nødvendigt at søge eks­trabevil­linger til forskellige konti. Udvalget har også bemærket at der er en del forslag til udmøntning af negative budgetreguleringer bl.a. på grund af bygge­takts­for­skydninger. Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form vil der være knap 40 mio. kr. i negative budgetregu­leringer tilbage på årets finanslov. Dette beløb forud­sættes at kunne udmøntes i forbindelse med regnskabsaf­slutningen for 1994.

 

Generelt set skal Finansudvalget opfordre landsstyret til at sikre en bedre styring af anlægsprojekterne således at den fastsatte aktivitet og dermed også be­skæftigelse  kan fastholdes både totalt set for hele landet, men også så der sikres en rimelig geografisk fordeling.

 

Under 1. behandlingen af TB 3-lovforslaget efterlyste Akulliit Partiiat nærmere oplysninger om baggrunden for forslaget om nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 50.51.13 Kondemneringsstøtte med 3,3 mio. kr. Finansud­valget skal i denne forbindelse oplyse, at udvalget, fra landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug, har modtaget oplysninger om den nærmere baggrund her­for. Udvalget har taget denne redegørelse til efter­retning.

 

Samlet set finder Finansudvalget således, at det frem­lagte forslag til tillægs­be­villingslov er rimeligt afbalan­ceret og udvalget kan generelt give sin til­slutning til forslaget. Finansudvalget kan også til­slutte sig landsstyrets afsluttende ord ved forelæggel­sen af forslaget til TB 3, som påpegede, at der er behov for stor tilbageholdenhed med bevilling af ud­gifter, således at der ikke sker en yderligere for­øgelse af de passive driftsudgifter, der alene som følge af ændringen af befolk­ningens sammensætning indebærer et vedvarende pres på overførsels- og servi­cebudgetterne, på bekostning af fremadrettede tiltag  til gavn for indkomst­dannelse og beskæftigelse.

 

3.   Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.

Udvalget er  betænkelig ved forsinkelserne inden for undervisnings- og kulturom­rådet, hvor bl.a. skolebyg­geri­et i Kangaat­siaq er blevet forsinket. Som følge af at der i det foreliggende forslag til TB 3 er en del byggetakts­forskydninger  for anlægsprojekter og dermed forslag til nedsættelse af bevillingerne til disse projekter i 1994, skal Finansud­valget anmode lands­styret om at disse projekter kommer med i finansloven for 1995 ved at der fremsættes ændringsfor­slag til behandlingen af finans­lovsforslaget.

 

I denne forbindelse skal Finansudvalget bemærke, at der må konsta­teres et helt tydeligt behov for en bedre planlægning på bl.a. folkesko­leområdet. Landsstyret skal opfordres til at tage de nødvendige initiativer til at styrke planlægningen inden for undervisnings- og kul­turområdet, og tillige søge indhentet det efterslæb, der øjensynligt er i skolefaciliteterne i både byer og bygder. Udvalget skal her nævne, at den nødvendige ombygning i Aasiaat af Gammeqarfik og Schultz Lorentzen Atuarfia formentlig bliver betydeligt dyrere end op­rindeligt anslået. I forlængelse heraf forventer Fi­nans­udvalget at der sikres et bedre planlægningsgrund­lag for de kommende års prioritering af investeringerne i folkeskolen.

 

Indenfor sundhedsvæsenet er der konstateret et større fald i antallet af plejepatien­ter på sygehusene. Bl.a. som følge heraf søges der en ekstra bevilling på 11,5 mio. kr., bl.a. udfra den begrundelse at det ikke er muligt at nedsætte driftsudgifterne for de enkelte sygehuse i takt med at indtægterne falder væk ved patienternes flytning. Finans­udvalget skal på denne baggrund anmode landsstyret om at undersøge muligheden for at nedsætte taksterne for kommunernes anvendelse af plejepladser på sygehusene. Udvalget skal tillige anmode landsstyret om, i samarbejde med kommunerne, at sikre, at de betalingsmæssige forhold ikke bliver afgørende for valg af placering.

 

Udvalget kan anbefale, at der ydes de ansøgte tillægs­be­villinger på ca. 8 mio. kr. til børnetilskud og boligsi­kring som følge af at der er flere børn og flere har opnået ret til boligsikring.

 

Finansudvalget kan også give sin tilslutning til at der gives en tillægsbevilling på ca. 21 mio. kr. i 1994, således at der ialt er en bevilling på ca. 60 mio. kr., til bl.a. en fremskyndelse af Bygdemoder­niseringspro­gram­met. I 1995 forventes der til gengæld en mindreud­gift hertil på ca. 11 mio. kr.

 

4.   Henstillinger fra finansudvalget.

Henstilling nr.  1.

Finansudvalget henstiller, at  landsstyret sikrer en mere ensartet styring af anlægsprojekterne, der er optaget på bevillingslovene, såvel inden for de enkelte sektorer som geografisk. Udvalget har især været op­mærksom på for­sinkelserne inden for folkeskoleområdet.

 

Henstilling nr.  2.

Finansudvalget henstiller, at  landsstyret fremsætter ændringsforslag til forslag til finanslov for 1995 m.h.p. at de forsinkede skoleprojekter inden for under­visnings- og kulturområdet optages på finanslov 1995, således at der opnås sikkerhed for en videreførsel af anlægsaktivi­teterne efter 1. januar 1995.

 

Henstilling nr.  3.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret tager de nødvendige initiativer til at styrke planlægningen inden for undervisnings- og kulturområdet, og tillige søger at indhente det efterslæb, der er i skolefacili­teterne i både byer og bygder.

 

Henstilling nr.  4.

Finansudvalget henstiller, at  landsstyret undersøger mulighederne for at nedsætte taksterne for kommunernes anvendelse af plejepladser på sygehusene, idet dog bemærkes at de be­talingsmæssige forhold ikke bør være afgørende for valg af placering.

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1994 -således som det indstilles af Finansudvalget til Lands­tingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af ved­lagte bilag 1, 2 og 3 og er iøvrigt uændret... (her stopper båndet)... fra det forslag landsstyret fremsatte ved 1. behand­lingen den 10. oktober.

 

Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lov­forslaget overgår til 3. behandling.

 

Mødeleder:

Nu er det landsstyredlemmet for Økonomiske Anliggender der kommer med svar.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for Økonomiske An­liggender:

Forslag til landstingstillægsbevillingslov III, for 1994, vil jeg hermed komme med et svar til 2. behand­ling.

 

Finansudvalget har op til landstillingstillægsbevil­lingslov nr. III, 1994 fremkommet med forslaget og lagt sagen til 2. behandling.

 

Jeg er glad for at kunne konstatere, at der fortsat er enighed om hovedlinierne i vores økonomiske politik og i at overskudsmålet skal fastholdes.

 

Landsstyret er enig med Finansudvalget i, at anlægsop­gaverne skal styres optimalt, så vi sikrer at de af­satte bevillinger anvendes efter hensigten bl.a. til at dække nødvendige behov og for at sikre aktivitet og beskæftigelse i hele landet.

 

Landsstyret har bemærket sig, at Finansudvalget ønsker at der fremsættes ændringsforslag til forslaget til finanslov 1995, som sikrer at udsatte anlægsarbej­der, især inden for skoleområdet, kan videre­føres i 1995. Landsstyret vil nærmere overveje hvorledes dette kan ske uden at der iøvrigt tages hul på genbevillingspro­ceduren for 1995 allerede nu.

 

For så vidt angår de mere konkrete bemærkninger ved­rørende skoleområdet eller spørgsmålet om plejetakster vil jeg henvise til de ressortansvarlige landsstyremed­lemmer.

 

Jeg skal også udtale, at der her er tale om              bygge­t­akstsfor­skydninger, og at man ikke har kunnet få for­brugt bevillingerne. Det er rigtigt, at det ikke er blevet forbedret i de senere år, og at man derigennem har haft nogle forsinkelser omkring således, at man også får videreført økonomierne på et senere tidspunkt og derved får dem placeret på det rigtige år.

 

Selvfølgelig er vi fra vores side meget interesseret i og jeg er også vidende om det samme fra Landstingets side, at byggeriet jo bliver udført ud fra behov, og at der også er behov for at det bygget i henhold til planlægningen. Her har vi nogle svagheder ved styrings­området, og det også på baggrund af den geografiske placering og de klimatiske forhold, der også er af­gørende for at der sker forsinkelse af byggetakten. Men vi skal også sige, at vi til stadighed selvfølgelig kræver, at man får bygget i henhold til tidsfristerne.

 

Med disse korte bemærkninger fremsætter jeg hermed nærværende lovforslag.

 

Og med hensyn til skoler skal jeg udtale, at der blandt andet er sket en stor nedslidning, og dette vil kræve ret store midler til renovering af skolerne i det kommende år. Især hvis man skal tænke på for­holdende i skolen i Aasiaat, vil de uden tvivl indebære ret store økonomiske konsekvenser. Men vi håber, at man ved finanslovsud­formningen i forbindelse med behandlingen af finansloven, kan have nogle muligheder omkring fremrykkelser og at de kan blive medtaget i finanslovs­behandlingen. Jeg finder det forståeligt at man fra Finansudvalgets side allerede har fået viden derom og dertil vil jeg gerne sige, at man ved færdiggørelsen af fi­nanslovsforslaget også skal være opmærksom på disse forhold.

 

Til slut vil jeg blot udtale, at Finansudvalget frem­sætter klare bemærkninger og henstillinger. Dette er vi meget taknemmelige over. De er jo noget man tager ende­lige vedtagelser om her under lands­tingets samling, og jeg mener det resterende her kan behandles uden at de bliver udskudt, og at man har det nødvendige materialer til en rimelig behandling.

 

Og hvis Landstinget finder det nødvendigt vil vi til Finanudvalget og til andre interesserede være behjælpe­lige i forbindelse med be­handlinger af disse inden færdigbehandlingen under denne samling

 

Mødeleder:

Så går vi videre til partiordførerne, Peter Grønvold Samuelsen, Siumut.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning vedrørende Landsstyrets forslag til lands­tingstillægsbevillingslov III, for 1994, som blev behandlet i Tinget den 10. oktober.

 

Vi er i Siumut enige i formuleringerne i betænkningen afgivet af Finansudvalget. Vi er ligeledes enige i Finansudvalgets kommentarer til partiernes bemærknin­ger, fremført ved 1. behandlingen af lands­tingstillægs­bevil­lingslov III, 1994, i Tinget.

 

Vi skal dog fra Siumuts side klart fremhæve, at selvom vi tidligere har vedtaget en landstingstillægsbevil­lingslov, at den stramme udgiftspoli­tik, som Siumut støtter, fastholdes af Landsstyret. Vi vil også frem­føre, at vi ikke stopper ved advarslerne om, at den positive renteeffekt, som den gode styring af Grønlands Hjemmestyres gæld til udlandet samt realkreditlånet her medført, kan give et negativt virkning på et tidspunkt.

 

Samtlige partier har gået ind for, at der kan optages lån i udlandet, og vilkårene i det internationale pengemarked kan der eksistere forhold, hvor man kan tjene penge ved en given ordning,og der kan også være forhold der resulterer i. at det koster ekstra at låne. Vi kan således ikke på nuværende tidspunkt afsætte midler på en forventning om, at der eksisterer en faldgrube, der giver tab for Lands­kassen.

 

Vi er i Siumut tilfredse med at betænkning afgivet af Finansudvalget giver sin tilslutning til vore bemærk­ninger under 1. behandlingen af nærværende punkt, hvor det fremføres som krav, at skolebyggerierne, der er forsinkede, søges medtaget i Finansloven for 1995 på Lands­styrets foranledning.

 

Indtil vi har plejehjem, hvor plejekrævende ældre personer kan få en betryggende pleje, er sygehusene de eneste vi kan sætte vores lid til. På baggrund af et konstateret stort (langt) mindre brug af sygehusene af plejekrævende, og da det er almindelig kendt, at kommu­nerne er tilbageholdende med at betale de høje takster, finder vi det nødvendigt, at der foretages en nøje analyse af, hvorfor brugen af denne mulighed er faldet så drastisk.

 

Der er ikke fremkommet ændringsforslag til forslag til landstingstil­lægsbevillings­lov III, 1994 mellem 1. og 2. behandlingen, og vi skal derfor Siumut indstille at Landskassens overskudsmål på 132 mio. kr. fastholdes.

 

Med disse bemærkninger giver vi i Siumut vor tilslut­ning til at forslag til landstingstillægs-

bevillingslov III, 1994, overgår til behandling i Finansudvalget forinden 3. behandlingen.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Ved 1. behandlingen af tillægsbevillingslov III, for 1994, har Atassut i forbindelse med generelle bemærk­ninger understreget kraftigt, at  en tillægsbevillings­lov som hovedregel skal indeholde udgifter, som man ikke kan forudse under vedtagelse af en finanslov, at der skal udvises stor tilbageholdenhed med bevillinger af udgifter, at financielle forbedringer skal bruges til konsolidering af økonomien og erhvervs­fremmende initiativer.

 

Disse hovedregler er ufravigelige i en tid med vigende indtægter mens for­sørgerpligten vokser.

 

Atassut konstaterer med tilfredshed, at Finansudvalget ved fremlagte betænkning har præciseret de samme hoved­regler og dermed klart signalerer til Landsstyret, af de skal overholdes.

 

Atassut skal endnu engang, ligesom under 1. behand­lingen, beklage, at stør­steparten af finansielle forbe­dringer, der er sket i årets løb, er blevet ædt op af for omfattende negative budgetreguleringer og skal bemærke, at det selvsamme "spøgelse", altså negative bud­getregulerin­ger også figurerer allerede i finans­lovsforslaget for 1995.

 

Det er er farlig udvikling, der er igang.

 

Atassut har altid klart tilkendegivet, at vi støtter Landsstyrets stramme økonomiske politik og at vi står bag nødvendige stramme økonomiske tiltag, men hvis Landsstyrets såkaldte stramme økonomiske politik, fortsat skal krakelere, så er det uden Atassut.

 

Atassut tilslutter sig Finansudvalgets bemærkninger og henstillinger og skal ligesom udvalget opfordre Lands­styret til, at der til forslag til Finanslov for '95 fremsættes ændringsforslag, således at forsinkede skoleprojekter indenfor undervisningsområdet optages på Finanslov '95, at der skabes fuld klarhed over ombyg­ningsbehovet for Gamme­qarfik og Schultz Lorentzen Atuarfia, begge Aasiaat.

 

Idet Atassut er enig i Finansudvalgets ønske om bedre planlægning indenfor undervisnings- og kulturområdet, skal vi ønske, at der snarest fremskaffes tilstands­registrering af alle skolefaciliteter, således, at der skabes grundlag for kommende prioritering.

 

Med disse bemærkninger går Atassut ind for, at lovfor­slaget overgår til 3. behandling men forinden behandles først i Finansudvalget.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit kan give sin tilslutning til den af Finansudvalget forelagte betænkning.

 

Inuit Ataqatigiit har i Finansudvalget foreslået at kommunernes betaling for anbringelse af særligt pleje­krævende ældre, som derfor bliver indlagt på sygehuse­ne, blev set i sømmene med henblik på at undersøge, om der er muligheder for medsættelse af taksten. Finansud­valget har givet sin tilslutning til, at sagen under­søges, det er vi tilfredse med.

 

Inuit Ataqatigiit har ved førstebehandlingen af lovfor­slaget frem­kommet med en kritik omkring de forsinkede skoleprojekter indenfor kultur- og undervisningsom­rådet, hvilket Finansudvalget har givet sin tilslutning til, og har henstillet at styrke planlægningen.

 

Udvalget henstiller tillige generelt, at forsinkelser af anlægsprojekter søges undgået ved bedre planlægning.

 

Som et eksempel har vi nævnt de planlagte og nødvendige ren­overinger af faciliteterne i Nordgrønlands Gymnasia­le Uddannelser i Aasiaat, ider det er blevet oplyst, at projektet bliver langt dyrere end oprindeligt forudsat. Inuit Ataqatigiit vil vende tilbage til sagen ved behandlingen af Finanslovsforslaget for 1995.

 

Inuit Ataqatigiit støtter henstillingerne om bedre planlægning ved anlægs­byggerierne specielt på grund af hensynet til beskæftigelsen, idet vi jo i mange pro­jekter specielt med hensyn til renovering af eksiste­rende bygninger har særlig øje på beskæftigelseseffek­ten. Hvis afsættelsen af disse milder skal have nogen effekt skal projekteringen blive bedre end tilfældet er idag, ellers ville de særlige beskæfigelses­midler blot eksistere som tal på finansloven uden at de arbejdsløse får nogen beskæftigelse.

 

Idet vi fuldt ud støtter Finansudvalgets betænkning her ved anden behandling, skal vi blot afslutningsvis bemærke noget der ikke er nævnt i betænkningen, nemlig spørgsmålet om Uddannelsescenteret i Ilulissat. Inuit Ataqatigiit fastholder at spørgsmålet om udflytning af pædagoguddannelsen bør afvente den i flere omgange udsatte uddannelsesredegørelse til næste landstings­samling.

 

Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit stemme for forslaget til landstingets tillægsbe­villingslov III, 1994, her ved anden behandlingen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiaat:

Vi går ind for Finansudvalgets betænkning omkring forslaget til landstingstillægs­bevillingslov III, for 1994. Uden at kommentere betænkningens indhold fuldt ud, vil vi dog give udtryk for vores tilfredshed om­kring udvalgets påpegning af visse landsstyreområders handlinger. Det er også nødvendigt.

 

I tekstanmærkningerne til forslaget til tillægsbevil­lingsloven kan man blandt andet læse, at landsstyret gives bemyndigelse til yderligere bevilling til op­førelsen af kulturhuset i Nuuk på omkring 2,5 millioner kroner, udover de allerede foreslåede tillægsbevil­linger til projektet, samt anmærkninger omkring kondem­neringsstøtte.

 

I forbindelse med forslaget til bemyndigelse til lands­styret omkring kultur­husprojektet vil vi gerne vide om man er kommet i tvivl om, at sponsorstøtten alligevel ikke bliver til noget og om parterne i denne sag, Nuup Kommunea og Nordisk Ministerråd, også har planer om yderligere indskud ligesom landsstyret.

 

Omkring kondemneringsstøtten vil vi gerne vide, med henvisning til vores kommentarer under første behand­lingen, om Finansudvalgets kommentarer skal forstås således, at fjernelsen af beløbet alligevel ikke er udtryk for, at støtten ikke kan udbetales, når betin­gelserne i tilsagnene er opfyldt,  med andre ord, at der stadigvæk er mulighed for udbetaling af støtten.

 

Med vor tilslutning til de øvrige foreslåede punkter, vil vi tage stilling til lovforslagets overgang, når vore spørgsmål er blevet besvaret.

 

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Ved førstebehandlingen af tillægsbevillingslovsforslag III, udtalte jeg som vigtigt, at man netop i disse år, hvor vi har en økonomisk stagnation har i landet, skal være meget tilbageholdende med hensyn til at bevilge pengemidler til formål, der absolut ikke er de mest påtrængende, og her har jeg som eksempel anført de forskellige udflytninger.

 

Til andenbehandlingen af nærværende lovforslag kan vi se, at boligafdelingen har anmodet om en tillægsbe­villing på 15,8 mio. kr. til personaleboliger. I denne forbindelse vil jeg spørge, hvor disse boliger er planlagt at blive bygget.

 

Der skal ikke knyttes yderligere bemærkninger til helt nødvendige reguleringsud­gifter på ialt 12,6 mio. kr. indenfor socialforsorgen.

 

Ligesådan kan man som helt nødvendige udgifter nævne udgifterne til ud­dannelsessøgende i Grønland, tilskud gennem Den særlige hjælpe­fond, fællesord­ninger indenfor lægekonsultatio­nerne, tillægsbevilling til indkøb af sælskind, og endelig tillægsbevillinger til brug for bygdeudviklingsarbejdet. Disse udgifter bør tiltrædes uden yderligere bemærkninger.

 

Ved den nærværende anden behandling af tillægsbevil­lings­lov III, er det for 1994 påregnede overskud i lands­kassen efter hvad vi kan se ikke blevet ændret, eller vi har forstået, at det ikke  er blevet nedskre­vet. På dette baggrund vil jeg anføre, at jeg uden yderligere be­mærkninger vil stemme for tillægsbevil­lingslovsfor­slaget her ved anden behandlingen.

Mødeleder:

Til landstingsmedlemmerne skal jeg orientere om, at vi skal have en afstemning omkring sagen såle­des, at landstingsmedlemmerne er til stede.

 

Så er det landsstyremedlemmerne der vil komme med deres besvarelser til ordførerindlæggene. Først landsstyre­medlem Ove Rosing Olsen.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Der blev blandt andet fra Finansudvalget spurgt omkring antallet af plejepatienter og om det er rigtigt, at nedsættelser af driftsudgifterne på det enkelte sygehu­se og at disse er i takt med at indtægterne falder væk ved patienternes flytning. Dette blev blandt andet præciseret af Siumuts ordfører og fremførte deres bemærkninger endnu engang, som de har gjort ved første behandlingen.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte blandt andet også, at man har taget forslag omkring nedsættelse af tak­sterne til plejepatienter.

 

I flere år har man med vilje ikke forhøjet taksten for plejepatienter på sygehusene og på den anden side ikke sørget for, at man ikke får forøget udgifter således, at man har kunnet formindske....byrde for  kommunerne. Og enkelte kommuner har også udbygget deres alder­doms­hjem således at man selv kan sørge for pleje af patien­ter, hvor man bl.a. har ansat både sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere, således at det er blevet parat til et mere plejehjemslignende omsorg og dette har også medført, der er blevet flere plejepasienter på sygehu­sene.

 

Men jeg skal også lige præcisere, at man mellem kommu­nerne og Hjemmestyret omkring betaling og forsørgelses­ordning, så er det spørgsmålet om hvem, der skal betale og hvem, der skal sørge for det. Derfor med hensyn til hvis man tager en beslutning om nedsættelse af pleje­taksten, så må man altså regne med at den vil blive betalt af sundhedsvæsenet for man må jo betale udgif­terne på en eller anden måde. Men det man ønsker at have undersøgt, det er at man ved førstebehand­lingen sagde også fra Siumuts ordfører, er hvorfor og.... om der er kommet en tilbageholdenhed fra kommunerne om­kring plejepasienter på sygehusene og denne undersøgel­se var selvfølgelig sket i Finansudvalget.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Med hensyn til TB III, og ved førstebehandlingen så har Akulliit Partiat et ønske om, midler til kondemerings­støtte. Det er konto 50 51 13 kondemeringsstøtte. Og jeg skal også udtale at det er en opgave til Finansud­valget fordi jeg var inhabil, således at oplysninger fra mit landsstyreområde er  tilgået Finans­udvalget og dette har Finansud­valget taget til efter­retning. Og nu vil Akulliit Partiiat i sit indlæg gerne vide, om støtten ikke kan udbetales når betingelserne i til­sagnene er opfyldt, men jeg skal også udtale, at vi ligesom ved førstebehand­lingen at Finansudvalget har taget denne ord at man vil have støtten helt væk. Issittup Partiia kom ind på, hvor ansøgning om man må nok sige at det er tillægsbevilling til .... og vi må nok sige at man ved tredjebehandlingen af Finansud­valget så må man regne med, at der vil blive afsat nogle midler dertil og at man at det, der vedrøre sagen, det vil blive overgivet til behandling i Finans­udvalget.

 

Marianne Jensen, landstyremedlem for kultur, uddannelse og forsk­ning:

Som det blev orienteret til alle, så har man i Finans­udvalget fire henstillinger. Tre af dem vedrører skole­byggeri.

 

Vi tager henstillinger til efterretning fra landsstyret og vil også sørge for, at disse bliver realiseret. Selv om man fra samtlige områder har overskredet det mindste med hensyn til TB III, så er det jo den, man især fokuserer på.

 

Dette vil Landstinget i forbindelse med nødvendige skolefaciliteter tage som et udtryk for interesse og det er jeg meget glad for.

 

Med hensyn til henstillingen om at landsstyret tager de nødven­dige initiativer til at styrke planlægningen inde for undervisnings- og skoleområdet, der vil jeg tage som et noget nødvendigt....som en kritik af landsstyre­området fordi jeg der med hensyn til de dygtig persona­le og deres indstillinger om klare oversigter om hvad der er nødvendige bevillinger, det fremgår der af.

 

Med hensyn til forsinkede skolebyggerier, så er der få og som har nogle helt klare forklaringer, de er jo allerede blevet nævnt og jeg allerede har givet en orientering til Finansudvalget det vil jeg ikke her gentage. Men bevillingerne er jo afgørende omkring opgavernes størrelse og det er også udtryk for at man videreføre landstingets opgaver i tilfredshed og derfor på baggrund af finansudvalgets henstillinger, så har jeg stor tiltro til, at man vil sørge for en forhøjnel­se af både undervisnings- og skoleområdet  og kultutom­rådet. Det der blev fremført som spørgsmål fra Akulliit Partiiat omkring at sponsor støtten alligevel ikke bliver til noget. Til dette må vi sige, at der ikke er kommet en større tvivl om vedrørende sponsorstøtten end før man startede byggeriet og før man tog en beslutning om hvilket byggeri det skal være, så har man givet tilsagn, et skrift­ligt tilsagn omkring sponsorstøtte. Og der ud over så har man ønsket at fra at vide hvor stort et sponsor­støtte man kan regne med, men man regner med, at der vil blive givet 5 millioner kroner i sponserstøtte og derfor vil man også regne med, at man vil bruge omkring 2,6 millioner kroner og vi regner også med, at man efter beslutning så kan man få frem­rykket sagen derved. Og man er heller ikke kommet i tvivl om at man kommer til at mangle sponsorstøtte, men det er jo på baggrund af, at man ikke rent fysisk ikke endnu engang har fået midlerne, så skal man jo også have fået dem placeret og der er blevet placeret som en slags reserve.

 

Nordisk Ministerråd har øget bevilling og derfor har man ikke haft nogle diskussioner der omkring, men man har haft nogle diskussioner med Nuuk kommune.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Der vil komme svar. Først fremkom jeg med klare svar, men da Issittup Partiia spurgte om hvad de 15,8 millio­ner kroner skulle bruges til. Det er de penge, der vil blive afsat til personalebolig byggeri i Ilulissat, som er blevet besluttet og i den forbindelse skal det nævnes, at der i forbindelse med byggeriet i Ilulissat, at der inden for uddannelse ved etablering af et ud­dannelsescenter, er afsat nogle midler og på den bag­grund vil det byggeri koste adskillige millioner kro­ner, og det har ligeledes været nødvendigt, at der i Ilulissat at der er forsøgt at give nogle tiltag på baggrund af kommunens økonomiske vanskeligheder.

Ligeledes kom jeg med et kort svar i forbindelse med spørgsmål, der blev fremsat af Issittup Partiia.

 

Peter Grønvold Sammuelsen, ordfører for Siumut:

Først vil vi fra Siumut gerne takke landsstyremedlemmet for sundheds­området for svaret, for det er vores alles ønske om, at der i alle bebyggede områder, at vi skal have en plejning, men når vi ikke har det gives der plads til plejning af disse ældre. Og det eneste sted, der er mulighed for at pleje disse er på sygehusene. Og på baggrund af kommunernes økononomiske muligheder vil det være synd, at der vil være mangel til plejning af disse ældre. Og derfor vil vi sikre plejningen ved at afsætte bevillingen og det vil vi takke for.

 

Og der blev fra Atasuuts side bemærket, at der i for­bindelse med anlægsopgaver, at der ønskes afsat midler til negative budgetregulerin­ger. Men det er uundgåe­ligt, men vi kan være enige i at der i Finansudvalget ønskes, at dette ikke sker.

 

Der blev fra Inuit Ataqatigiits side fra Aqqaluk Lynge kommet en bemærkning, at der i forbindelse med etable­ring af et uddannelses­center som vi i Siumut har be­mærket og som vi i Finansudvalget ved, at der fra IA´s side er enighed om etableringen. Men indholdet af centeret er ikke med i betænkningen, men er imod ind­holdet, men det er klart at der er en bred enighed om betænkningen.

 

Der er fra Akulliit Partiiats side kommet en bemærk­ning, kommet svar fra landsstyremed­lemmet for Fiskeri og kultur og undervisning, og deres svar er vi fuldt enige i også fra Finansudvalgets side. Så derfor vil jeg undlade at komme med yderligere bemærkninger. Der er fra Issittup ­partiia også blevet spurgt som lige­ledes blev svaret fra landsstyremedlemmet.

 

Med hensyn til de afsatte midler på 15,8 millioner kroner til persona­leebo­lig byggeri, og disse tænkes at ske i Ilulissat og det er blevet afsat. Og jeg vil komme med en lille bemærkning i forbindelse med kultur og under­visnings landsstyremed­lemmet bemærkninger som vi er enige i. Vi har beskæftiget os med disse ting i Finansud­valget. Seks landstingsmedlemmer har fremsat forslag om skolebyggeri i bygderne og eventuel til­bygning af skolerne og der er ligeledes andre ting som landsstyre­medlemmet for kultur og undervisning som Finansudvalget har drøftet med, at der kræves en stor renovering som kræver ekstraordinære økonomisk midler og det er ikke med i finanslovfor­slaget for 1995, men vi har fra udvalgets side påpeget det, og jeg mener at vi har en forståelse med landsstyremedlemmet for kultur og under­visning og der er ligeledes en enighed om det fra partierne og jeg blev påpeget og vi har fra Siumuts side sagt, at det forestående skolebyggeri, der skulle være startet i 1995 startes i 1995 gennem en priori­terings­planlægning i overslagsårerne som et forhand­lingsindlæg med andre partier og vi føler en forpligti­gelse i dette spørgsmål og uden at komme nærmere ind på dette for­hold, mener jeg, at vi har en enighed om det og der er vælgere fra partierne både med hensyn til skolebyggeri i  byerne og i bygderne og der skal af­sættes midler. Og vi håber fra Siumuts side, at disse ord ikke forbliver ord, men bliver realiseret.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg takker for den besvarelse vi fik i forbindelse med vores fore­spørgsel om formålet i fiskeripolitikken som ikke opnåede den fuldt ud. Jeg tænker her på kondem­nering­sstøtten og det der vedrøres her, at det ikke er deres egen skyld, at de ikke fik den støtte. Det vil vi fra Akulliit Partiiat søge at få gennemført på andre muligheder og det vil vi gerne have undersøgt. Derfor må jeg blot tage landsstyremed­lemmets orientering til efterretning.

 

Med hensyn til kulturhusbyggeriet, så håber vi, at sponsorstøtten på omkring 10 millioner kroner vil komme fuldt ud, således at vi her med hensyn til det , der er blevet afsat omkring 2,5 millioner kroner ikke bliver nødvendigt at bruge dem.

 

Efter at have kommenteret dette, så vil vi gerne være medansvarlig for finansloven og efter at have sagt dette, så vil vi gerne stemme for forslaget.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Landsstyremedlemmet for økonomi Emil Abelsen, sagde i sit svar, at finansud­valgsbetænkning er næsten identisk med det som landstyret har fremsat. Det er også kor­rekt, at man ikke har kunnet påpege den fordi det har så stor økonomisk sammenblanding med hinanden og at man må afsætte omkring 40 millioner kroner som også skal bevilges. Derfor har det været meget vanskeligt, at pege på, fordi hvis man peger på det, så vil der komme noget tilsvarende ud i den anden ende.

 

Med hensyn til uddannelsescenter, og dem der ikke er fuldt inde i det, så vil vi fra Atasuut sige, at vi fastholder vores mening. Vi mener at det er et godt tiltag, at det er også vigtigt at man får afhjulpet Ilulissat kommunes økonomi, men vi vil blot sige, vi har nogle boliger, lejligheder som ikke bruges mere og man har nogen pladsmangel her i uddannelsen. Man har nogle allerede gode muligheder men man har nogle al­lerede eksisterene bygninger således at man undgår pladsman­gel i det eksisterende uddannelses institutio­ner. Jeg mener at det er et godt initiativ, der er igangsat.

 

Med hensyn til, at man ønsker nedsættelse af taksterne til plejepatien­ter, det er vi fuldstændig enig i, det ønske fra kommunerne, men på den anden side så skal man også huske på, at driften af sygehusom­rådet på sund­hedsvæsenet, så skal der være en rimelig balance fordi en nedsættelse af taksterne vil også medføre forøgede udgifter på sundhedsvæsenet. Det skal vi også tage højde for, hvis der skal ske en nedsættelse af pleje­taksterne, fordi der er vist ikke nogle andre mulig­heder.

 

Landsstyremedlemmet Hans Iversen, kom ind på, hvorfor man har taget en del af konda­meringsstøtten helt væk. Det blev fremsat af Hans Pavia Egede.

 

Man har haft så store negative budgetreguleringer at man har været nødsaget til at tage disse væk i stedet for at det er blevet henvist man har skrabet kontiene for at få pengene, men uanset det så er der stadig omkring 40 millioner kroner og det er det vi siger at det er som et spøgelse at man har afsat for meget til negativ budget reguleringer. Selvfølgelig er det også nødven­digt nogle gange, men man skal passe på den grænse man ikke skal overskride i den forbindelse.

 

Med hensyn til skolebyggeriet, uanset hvor skolerne er, så er vi også meget enige i, at der et stort behov for en registrering af renoverings­ønskerne og hvis man allerede har sådan nogle registreringer så vil vi gerne ønske at disse bliver fremført til Finansudvalget. En af de ting vi ikke rigtig kan lide at vi kan komme med er eks. med hensyn til negativ budgetreguleringer, der kan ellers fremkomme nogle andre eksempler.

 

I løbet af året, så har man gennemfør moderniseringer på anlægsom­rådet i Kangerlussuaq, som ikke er medtaget i anlægsområdet, og hvor man tog midlerne fra driftsi­den. Det er sådan nogle ting vi er uenige i, og der bør føres et mere stramt tilsyn fra landsstyretsside. Der er tale om 14 millioner kroner som ellers kunne bruges på helt andre områder.

 

Til sidst så vil jeg blot udtale, at Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen sagde i sit første indlæg, hvor han bl.a. sagde, jeg siger at vi ikke stopper ved at man ikke på nuværende tidspunkt afsætter midler på en forventning af at der eksistere en faldgruppe, der giver tab for landskassen. Selvfølgelig skal vi give midler til nødvendige ting, men vi skal også passe på, at vi ikke falder i. Da vi faldt i 1987 - 88 så kan man nok huske, hvor vanskeligt det var, at overvinde det  med hensyn til vores økono­mi, at hvis f.eks. at rejerne og renten ændres, eller hvis der sker noget uforud­sigeligt, at uanset at vi vil falde af med det ene ben, så vil det også koste meget dyrt for os. Derfor er der grund til forsigtighed.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender har ved sit svar nævnt kommunernes økonomiske vanskeligheder, og i den forbindel­se vil vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi i forbindelse med behandlingen af finanslovsfor­slaget for 1995, som vi kommer til at behandle senere, at vi har nævnt, at det må undersøges for 1995 og  overslagsårene, hvordan man kan afsætte midler til kommunerne med økonomiske vanskeligheder, og hvordan man kan lave en ny ordning i forbindelse med afvikling af gælden.

 

Vi ved i dag at de forskellige kommuner kommer her, hvor vi eksempelvis kan nævne Ilulissat kommune i forbindelse med deres økonomiske vanskeligheder, at de har et underskud på 26 mio. kr., som er mange penge, og i forbindelse med bloktilskuddene til kommunerne kan man se, at der ud fra tallene ikke er særlig balan­cering, at der ikke er særlig stor balance hvad angår byg­geanlæggene og derfor er det ønskeligt, at der fra landsstyrets side, inden tredje behandlingen, at man overfor Finansudvalget kan fremkomme med en belysning af forholdene bl.a. i Ilulissat, at der overfor kommu­nerne og i forbindelse med afvikling af deres gæld, om der kan ydes hjælp hertil, for det skal ikke være sådan, at der skal laves en løsning for at aflaste deres behov, så der er behov for en grundig behandling af dette.

 

Med hensyn til udflytningen af de forskellige uddan­nelsesom­råder i forbindelse med oprettelsen af uddan­nelsescentret, og at der må afsættes ekstraordinære midler til bl.a. boligbyggeri og i forbindelse med en bedre ordning af uddannelserne, og det vil koste over 26 mio. kr. for at etablere det og vi ved ikke, hvad de andre udgifter vil komme til at beløbe sig til, så må man være vågen overfor dette.

 

Med hensyn til Paamiut kommune er der ligeledes nogle arbejds­pladser, som man har planer om at flytte til Paamiut kommune. Vi ved i dag, at der i Paamiut ikke er boligmangel, så derfor er der mange gode boliger, som man kan benytte til de forskellige formål og vi har i den forbindelse set, hvilke muligheder der er.

 

Siumuts ordfører har i forbindelse med første behand­ling af tillægsbe­villingsloven sagt nogle ord, som jeg mener vi kan nærme os omkring. Man er måske fremkommet med nogle stærke synspunkter under første behandlingen, men der er blevet anset en velvillighed for samarbejde og i forbindelse med planlægnin­gen omkring skoleområdet er der i den gymnasielle uddannelse i Nordgrønland, at der kræves en ekstraordi­nær planlægning, så vi ikke kan afsætte 40 mio. kr. på en gang, og jeg regner heller ikke med at vi gør det. Jeg regner heller ikke med, at vi i 1995 kommer til at afsætte 40 mio. kr. på en gang, men det er snarere et spørgsmål om, hvordan disse penge skal fordeles i årene frem­over. Så vidt jeg kan se er der indenfor skoleområdet afsat omkring 30 mio. kr. til skoleområdet og det er et krav for at finde disse midler til Landstinget og som Peter Grønvold Samuel­sen sagde, vil jeg sige, at det ikke kun skal være tomme ord, men at det skal realiseres hvad angår byggerierne for 1995, således at der kan tages en beslutning.

 

DER SIGES NOGET PÅ GRØNLANDSK HER, BL.A. AFSTEMNING, TROR JEG NOK.