|
Dagsordenens punkt 11-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen:
Vi går over til punkt 11, 2. behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995. Først skal Finansudvalgets formand fremlægge udvalgets betænkning.
Mikael Petersen, Siumut, formand for Finansudvalget:
Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 afgivet til landstingets 2. behandling, skal jeg hermed fremlægge.
Først skal jeg orientere om, at der på side 5 i betænkningen, i næstsidste afsnit på siden, næstsidste linie er blevet byttet om på KNI-Pilersuisoq og KNI-Pisiffik ved trykningen. Jeg skal anmode om, at man husker det fremover under fremlæggelsen.
Udvalget har følgende medlemmer:
Mikael Petersen, Siumut, formand.
Peter Ostermann, næstformand, Atassut.
Agnethe Davidsen, Siumut.
Anders Nilsson, Atassut.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Betænkningen omfatter indledning, generelle bemærkninger, Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt, Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingstillægsbevillinglov 3 for 1995, Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, henstillinger fra Finansudvalget, revideret oversigt over landskassens økonomi og endelig bilag 1, 2 og 3.
Landsstyret fremsatte fredag den 13. oktober 1995 forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, som Finansudvalget efterfølgende har gennemgået.
Efter fremsættelsen af lovforslaget har Landsstyret fremsendt syv ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremsat af Landsstyret fremgår af afsnit 4 og 5 i nærværende betænkning.
Finansudvalget vil her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 fremkomme med nogle generelle bemærkninger.
Indledningsvis kan Finansudvalget konstatere, at Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 ikke påvirker overskudsmålet, som derfor i 1995 stadig er på 1.982.000 kr. Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandling fastholder dette overskud.
I forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 er der tale om budgetforværringer på niveauet 270 mio. kr. Som udgangspunkt må Finansudvalget derfor naturligvis udtrykke sin glæde over, at overskudsmålet, på trods af disse budgetforværringer, ikke er reduceret.
Finansudvalget er opmærksom på, at hovedårsagen til den store budgetforværring er nødvendigheden af forslaget om genopretning af kapitalgrundlaget i KNI-selskaberne. Finansudvalget er enig med Landsstyret i, at det er nødvendigt med afsættelse af betydelige midler hertil, både i 1995 og på finansloven for 1996.
Finansudvalget kan i denne situation med glæde konstatere, at det på baggrund af såvel en gunstig udvikling på de finansielle markeder, som en god finansforvaltning, er muliggjort af nedsætte bevillingen til nettorenteudgifter med ialt 84 mio. kr.
Derimod er Finansudvalget yderst betænkelig ved den del af finansieringen, der drejer sig om indsættelse af negative budgetreguleringer, ligesom Finansudvalget finder det bydende nødvendigt, at eventuelle udskydelser afstemmes med de berørte områder.
Efter vedtagelsen af landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995 var der indsat omkring 50 mio. kr. i negative budgetreguleringer. Landsstyret har i sit forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 tilføjet yderligere negative budgetreguleringer i størrelsesordenen 65 mio. kr. Dermed vil det samlede anlægsbudget for 1995 indeholde negative budgetreguleringer på niveauet 115 mio. kr. Det forventes således, at der i 1995 vil være et mindreforbrug på anlægsområdet på dette niveau. Finansudvalget formoder, at der primo 1996 vil være behov for at søge genbevillinger på godt 100 mio. kr.
Finansudvalget har i denne forbindelse bemærket sig, at landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender ved sin forelæggelse af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 gjorde opmærksom på, at dette genbevillingsbehov ikke kan forventes finansieret ved et mindreforbrug i 1996, således som det har været muligt i de foregående år.
Som følge heraf må det forventes, at genbevillingerne i 1996, som vil blive præsenteret i februar/marts måned næste år, hovedsageligt må finansieres ved kompenserende besparelser på det anlægsbudget, der er fremlagt ved denne Efterårssamling i forslaget til finanslov for 1996.
Finansudvalget finder denne situation yderst problematisk. Der er i finanslovsforslaget allerede foretaget betydelige forskydninger i anlægsplanerne, og der kan således forventes at være behov for yderligere opstramninger ved behandlingen af landstingstillægsbevillingslov 1 næste år.
Finansudvalget finder det under de givne omstændigheder hensigtsmæssigt, at der i god tid tages initiativer til den nødvendige justering på anlægsområdet. Finansudvalget skal dog præcisere, at der fra Landsstyrets side ikke kan foretages justeringer, som medfører en egentlig opbremsning i anlægsprojekter. Landsstyret må naturligvis altid arbejde på at gennemføre de af Landstinget vedtagene planer, men der kan være behov for at foretage konkrete justeringer. I så fald må Finansudvalgets godkendelse indhentes forinden.
Finansudvalget har i tidligere betænkninger påpeget behovet for at reducere de markante forsinkelser i anlægs- og anlægsudlånsprojekter. Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til fremover at sikre en bedre styring og koordinering af anlægsprojekterne med henblik på at fastholde såvel aktiviteten som beskæftigelsen både på landsplan, men også regionalt. Forsinkelser og forskydninger bevirker en yderst ustabil situation for såvel kommuner som hele bygge- og anlægsbranchen. Finansudvalget forudser, at denne potentielle og betydelige reduktion i den aktivitetsskabende del af landskassens budget, kan få alvorlige beskæftigelsesmæssige effekter, som vil påvirke den samfundsøkonomiske situation med langsigtede konsekvenser til følge.
Med hensyn til boligbyggeriet finder Finansudvalget det nødvendigt at pointere det betænkelige i, at bevillingen hertil reduceres, ikke mindst set i lyset af det store udækkede boligbehov, herunder behovet for personaleboliger. Således konstaterer Finansudvalget, at bevillingen til 60/40 byggeri søges reduceret med 9 mio. kr. i det samlede forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995. Hertil kommer, at boligområdet, efter det samlede forslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, har en negativ budgetregulering på anlægsbudgettet på 19,5 mio. kr., som forventes udmøntet ved regnskabsafslutningen for 1995.
Udover anlægsbesparelserne på boligområdet vil Finansudvalget også beklage anlægsbesparelser på niveauet 6 mio. kr. indenfor inden for socialområdet, herunder daginstitutioner. Kommunerne har på det sociale område en medfinansieringsgrad på op til 50 %. Ved at reducere anlægsbevillingen på socialområdet på indeværende års finanslov, skabes der på dette område usikkerhed i kommunerne. Eksempelvis vil forskydninger i anlæggelse af dagsinstitutioner påvirke såvel beskæftigelsen som dækningen af pasningsbehov.
For så vidt angår den reducerede bevilling til landingsbanerne på 15 mio. kr. bemærker Finansudvalget, at midlerne forudsættes genbevilget i 1996. Finansudvalget vil gøre opmærksom på, at udvalget, for så vidt angår genbevillingen i 1996, vil tage nærmere stilling til behovet herfor i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget til finanslov for 1996.
Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret som en del af refinansieringsplanerne for KNI-selskaberne foreslår, at gælden til landskassen nedskrives med godt 232 mio. kr. til knap 91 mio. kr. for KNI-Pisiffik A/S og med godt 153 mio. kr. til 0 kr. for KNI-Pilersuisoq A/S.
Finansudvalget skal udtrykke sin beklagelse over de bristede forudsætninger i forbindelse med virkeliggørelsen af omstruktureringens tidsplan med de deraf følgende økonomiske konsekvenser. Specielt skal Finansudvalget bemærke, at de bristede forudsætninger væsentligt skyldes såvel dårlige lager- som mangelfuld økonomistyring i selskaberne. Finansudvalget skal dog udtrykke sine positive forventninger til medarbejdernes fortsatte engagement og til de nye ledelsers bestræbelser for at skabe faste rammer for økonomistyringen. Det er Finansudvalgets opfattelse, at genopretningen muliggør kapitaltilførsel fra det private kapitalmarked på samme måde som for private erhvervsvirksomheder.
Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt:
I forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 er der afsat en bevilling på 14,4 mio. kr. til Amutsiviit. Landsstyret nævner, at begrundelsen for bevillingsforøgelsen bl.a. er beskæftigelsesmæssige hensyn. Finansudvalget finder, at begrundelsen i højere grad skal findes i en underskudsgivende drift på flere værfter. Udvalget finder, at bevillingsforhøjelsen bør afføde såvel en generel undersøgelse som en brugervurdering af Amutsiviit med henblik på, at virksomheden kan tilpasses de vilkår, der nu engang er på markedet. Finansudvalget finder ikke, at der i de næste fire år bør regnes med uændret underskud på dette niveau.
Finansudvalget henstiller derfor, at Landsstyret sikrer en mere aktiv indsats for at effektivisere driften af værfterne.
Finansudvalget tiltræder, at rentesatsen for KNI-Pilersuisoq A/S' trækningsret søges nedsat fra 11% til 9% med ikrafttræden den 1. januar 1995.
For så vidt angår bevillingsforøgelsen på 1,7 mio. kr. til specialinstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets indstilling. Samtidig må Finansudvalget dog konstatere, at der er tale om en ansøgning om en bevilling gældende fra 1. januar i år. Landsstyreområdet burde have søgt bevilling til den betydelige og nødvendige personaleudvidelse allerede på det tidspunkt, hvor behovet opstod. Finansudvalget vil opfordre Landsstyret til at sikre sig, at denne situation ikke gentager sig. Når der viser sig et ubetinget behov for flere ressourcer, må det pågældende landsstyreområde sikre sig bevillingsmæssig dækning, forinden der foretages udgiftsmæssige dispositioner.
Endelig har Finansudvalget konstateret, at der søges en forhøjelse af bevillingen på sundhedsområdet på 25 mio. kr. Finansudvalget har indkaldt Landsstyremedlemmet på området til samråd for at få tilstrækkelig dokumentation for bevillingsansøgningen. Finansudvalget vil vende tilbage til problematikken i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til finanslov for 1996, da det umiddelbart er vanskeligt at vurdere behovet for en bevillingsforøgelse på 25 mio. kr. på det foreliggende grundlag. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at tage de nødvendige initiativer til, at der fremover kommer en styring af aktiviteterne indenfor sundhedsområdet, så de af Landstinget vedtagne bevillinger bliver overholdt.
Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling af landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995:
Hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven.
Til finansiering af ændringsforslag til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 foreslår Landsstyret at nedsætte bevillingen på nærværende hovedkonto med 500.000 kr. Herefter resterer en bevilling på 576.000 kr på nærværende hovedkonto.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen reduceres med 500.000 kr. i 1995.
Hovedkonto 22.11.11, 60/40 byggeri.
Der er i forslaget til tillægsbevillingslov 3 1995 foreslået indsat en negativ budgetregulering på 28 mio. kr. på hovedkonto 22.11.98, Budgetregulering. Som delvis udmøntning af denne negative budgetregulering foreslår Landsstyret, at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 6,5 mio. kr. i 1995 ved følgende forskydninger i anlægstakten:
Projekt 020.055, ældreboligere i Qaqortoq med 0,5 mio. kr.
Projekt 060.203, boliger i Fiskerbyen i Nuuk med 3,0 mio. kr.
Projekt 090.354, boliger i Kangaatsiaq med 3,0 mio. kr.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen reduceres med 6,5 mio. kr. i 1995.
Hovedkonto 22.11.12 60/40 moderniseringer.
Der er i forslaget til TB 3 for 1995 foreslået indsat en negativ budgetregulering på 28 mio. kr. på hovedkonto 22.11.98, Budgetregulering. Som delvis udmøntning af denne negative budgetregulering foreslår Landsstyret, at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 2 mio. kr. i 1995 ved forskydninger i anlægstakten på moderniseringsprojekter i Nuuk og Tasiilaq.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen reduceres med 2 mio. kr. i 1995.
Hovedkonto 22.11.13, Særlig renovering.
Med henblik på at dække behovet for midler til uspecificerede bevilling på nærværende konto foreslår Landsstyret, at der rokeres 100.000 kr. fra projekt 030.010, varmeanlæg i Narsaq til projekt 000.095, særlig vedligeholdelse uspecificeret på nærværende konto.
Finansudvalget indstiller, at der rokeres 100.000 kr. mellem 2 projekter på hovedkonto 22.11.13, særlig renovering i 1995.
Hovedkonto 22.11.98 budgetregulering.
I forslaget til TB 3 for 1995 er der indsat en negativ budgetregulering på 28 mio. kr. på nærværende konto. Landsstyret foreslår, at en del af denne negative budgetregulering udmøntes ved nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 22.11.11, 60/40 byggeri med 6,5 mio. kr. og ved nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 22.11.12, 60/40 moderniseringer med 2 mio. kr. Den resterende negative budgetregulering på 19,5 mio. kr. forudsættes udmøntet ved regnskabsafslutningen for 1995.
Finansudvalget indstiller, at der udmøntes 8,5 mio. kr. af den negative budgetregulering i 1995.
Hovedkonto 50.07.11, Den særlige Hjælpefond
På nuværende tidspunkt resterer der omkring 600.000 kr. af bevillingen for 1995. Der forventes et stigende antal ansøgninger til Den særlige Hjælpefond, blandt andet som følge af kælving af et isfjeld i Uummannaq, der havde store skader til følge. På denne baggrund foreslår Landsstyret en bevillingsforøgelse på 500.000 kr. i 1995. Landsstyret foreslår bevillingsforøgelsen finansieret ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forøges med 500.000 kr. i 1995.
Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995.
Til hovedkonto 20.95.01, Q-Data.
Landsstyret bemyndiges til at give Q-Data en trækningsret i Landskassen på 2,5 mio. kr. til dækning af virksomhedens behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten forrentes med 11% p.a.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
Henstillinger fra Finansudvalget.
Henstilling nr. 1 - aktivitetsområde 10 - 79.
Finansudvalget henstiller, at der for så vidt angår KNI Pilersuisoq A/S=s varetagelse af de samfundspålagte opgaver foretages en tilbundsgående undersøgelse af de faktiske omkostninger herved, og at der udarbejdes servicekontrakter, der udviser den nødvendige gennemsigtighed.
Henstilling nr. 2 - aktivitetsområde 10 - 79.
Finansudvalget henstiller, at udviklingen i styringen af KNI-selskaberne følges på tæt hold og at Finansudvalget løbende informeres herom.
Henstilling nr. 3 - aktivitetsomåde 10 - 79.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret øger tiltagene for at effektivisere værfterne.
Revideret oversiget over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning vil nettoresultatet i 1995 være uændret i forhold til Landsstyrets forslag til TB 3 for 1995, som fremsat for Landstinget den 13. oktober 1995. Dette betyder, at der herefter budgetteres med et DAU-resultat på 1.982.000 kr. i 1995.
Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, således som det indstilles af et enigt Finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Udvalget har følgende medlemmer, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson, Atassut, Næstformand Peter Ostermann, Atassut, Agnethe Davidsen, Siumut og Mikael Petersen, Formand fra Siumut.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Øknonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg vil hermed takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 2. behandling af forslaget til TB 3 for 1995.
Indledningsvis vil jeg udtrykke min glæde over, at det er et enigt Finansudvalg, der i fremlæggelsen af betænkningen tilslutter sig Landsstyrets ændringsforslag i sine indstillinger.
Finansudvalget giver i betænkningen udtryk for sin bekymring for den del af finansieringen af det samlede forslag til TB 3 for 1995, der drejer sig om indsættelse af negative budgetreguleringer.
Som jeg nævnte i mit forelæggelsesnotat til forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, er Landsstyret opmærksom på de vanskeligheder, det kommende genbevillingsbehov vil afføde i 1996.
Landsstyrets forslag tager udganspunkt i ønsket om at fastholde et overskud i Landskassens budgetter. Derfor har Landsstyret, som nævnt i forelæggelsesnotatet, på baggrund af de tidligere års mindreforbrug på anlægsbudgetterne vurderet, at finansieringen i 1995 er mulig ved indsættelse af negative budgetreguleringer. Erfaringerne fra både 1993 og 1994 har vist et mindreforbrug i størrelsesordenen 100 mio. kr. på anlæg og det faktiske forløb her i 1995 bekræfter denne tendens.
Med hensyn til finansieringen af genbevillingsbehovene næste år bliver der ved behandlingen af TB 1 i 1996 her i Landstinget, på den første forårssamling i et vist omfang mulighed for at indsætte negative budgetreguleringer. Dermed vil størstedelen af de i 1996 planlagte anlægsprojekter kunne bibeholdes. Ved at indsætte negative budgetreguleringer så tidligt på året får de enkelte budgetområder større mulighed for at tilpasse anlægstakten over året til de utilsigtede forsinkelser, der erfaringsmæssigt kommer.
Indsættelse af negative budgetreguleringer vil dog ikke kunne finansiere hele genbevillingsbehovet i 1996, og det vil således formentlig være nødvendigt at finde kompenserende besparelser på anlægsbudgettet i 1996. Dette indebærer, at nogle projekter, der i Finanslovsforslaget for 1996 påregnes påbegyndt i 1996, må udskydes til 1997 eller senere. Det er ikke nogen ønskværdig situation. Men de mange og store budgetforværringer har nødvendiggjort besparelser også på anlægsbudgetterne for at fastholde det beskedne overskud på 2 mio. kr. på bevillingslovene for 1995.
Finansudvalget finder det nødvendigt, at udskydelserne afstemmes med de berørte områder. Jeg kan hertil oplyse, at direktoraterne og Boligselskabet INI A/S har været orienteret i løbet af processen, og at der naturligvis vil blive givet en information til kommunerne, når Tillægsbevillingsloven og Finansloven er vedtaget her i Landstinget.
Grønlands Hjemmestyres investeringsplaner har særlig betydning for kommunerne og derfor er jeg glad for, at jeg på borgmestermødet i begyndelsen af december får mulighed for at forelægge investeringsplanerne for borgmestrene.
Finansudvalget omtaler særskilt boligområdet, specielt 60/40 byggeriet og besparelserne på dette område. Jeg kan hertil oplyse, at der i 1994 var et mindreforbrug på 30% i forhold til bevillingen på 114 mio. kr. inden for boligområdets anlæg på 60/40 byggeri. Landsstyret har foreslået indsættelse af negative budgetreguleringer, da vi forventer, at der til en vis grad også vil forekomme et utilsigtet mindreforbrug i 1995.
Finansudvalget beklager også besparelserne på socialområdet. Hertil vil jeg også henvise til, at der i 1994 var et mindreforbrug på omkring 20% i forhold til bevillingen på 23 mio. kr. Men jeg vil i øvrigt henvise til, at Landsstyret netop har fremsendt ændringsforslag til 2. behandlingen af Finanslovsforslag for 1996. Blandt disse forslag er et forslag til afsættelse af yderligere 5,9 mio. kr. i 1996 til anlægsaktiviteter på det sociale område.
Jeg kan med glæde konstatere, at Finansudvalget er enig med Landsstyret i beslutningen om at konsolidere kapitalgrundlaget for KNI-selskaberne og at give KNI-selskaberne mulighed for kapitaltilførsel fra det private kapitalmarked. Også med hensyn til den forøgede betaling til KNI Pilersuisoq A/S tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets forslag. På Landsstyrets vegne kan jeg sammenfattende sige, at vi agter at følge udviklingen i selskaberne meget nøje og løbende at foretage de nødvendige beslutninger. Samtidig vil Landsstyret løbende informere Finansudvalget om udviklingen i KNI-selskaberne.
Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Finansudvalget også tilslutter sig Landsstyrets forslag om en bevillingsforøgelse til Amutsiviit.
Hvad angår sundhedsområdet, er vi i Landsstyret både klar over og indstillet på at løse problemerne. Som det fremgår af det forslag til Finanslov for 1996, som Landsstyret fremlagde for Landstinget den 3. oktober, har vi foreslået en forøgelse af bevillingen til sundhedsvæsenet i 1996. Landsstyret har naturligvis den målsætning, at forbruget inden for sundhedsvæsenet skal svare til den af Landstinget vedtagne bevilling. Som det fremgår af de generelle bemærkninger til Finanslovsforslaget er det Landsstyrets hensigt at inddrage Landstingets Sundhedsudvalg i en konkret dialog om, hvilke prioriteringer og styringsmuligheder der kan tages i brug for at styre omkostningsudviklingen og udvikle sundhedsbetjeningen.
Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til yderligere debat og afstemning og efterfølgende ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:
Uden at fremkomme med et længere indlæg skal vi fra Siumut henvise til vore bemærkninger, som vi fremsatte under 1. behandlingen af forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995.
Vi har deltaget i Finansudvalgets indgående behandling af Landsstyrets ændringsforslag, som er fremsat mellem 1. og 2. behandlingen af nærværende punkt og uden at komme ind i detaljerne, skal vi fra Siumut tilkendegive vores tilslutning til samtlige ændringsforslag.
Vi vil dog ikke undlade at fremkomme med bemærkninger om, at vi er enige i Landsstyrets forslag om forøgelse af bevillingen til Den særlige Hjælpefond. Men vi vil samtidig gøre det klart, at fonden benyttes efter de formål, den er stiftet til, således at fonden ikke benyttes som et forsikringsselskab.
Fonden er stiftet for at træde til økonomisk i perioder med ekstraordinære forhold i det kolde arktis, f.eks. ved katastrofevintrene, som går ud over fåreholderne eller misfangst blandt fangerne på grund af dårlig vinterhavsis med mere.
Endelig tilslutter vi os Finansudvalgets påtale, hvor institutionen Ivaaraq i Qaqortoq, uden bevillingsmæssig dækning, har foretaget ansættelse af personale, der har medført udgifter på 1,7 mio. kr.
Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for, at forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995 overgår til 3. behandling, idet vi samtidig skal henvise til vores indlæg under 1. behandlingen af nærværende punkt.
Anders Nilsson, Ordfører for Atassut:
Som fremhævet i Atassut=s ordførerindlæg under 1. behandlingen af dette lovforslag, så er det opretningen af KNI-selskaberne, der er den direkte årsag til de store omlægninger i Finansloven, via Tillægsbevillingslov III.
Atassut noterer sig derfor med tilfredshed Finansudvalgets indstilling vedrørende KNI-Pilersuisoq om, at der foretages en tilbundsgående undersøgelse af de faktiske omkostninger ved de samfundspålagte opgaver.
Ikke mindst af hensyn til det private erhvervsliv er det nødvendigt, at der udarbejdes specifikke servicekontrakter. Kontrakterne skal skabe den fornødne tillid til, at der ikke via tilskuddet til samfundspålagte opgaver, foregår en skjult subsidiering af KNI Pilersuisoq's egentlige købmandsvirksomhed.
Attassut bemærker sig ligeledes Finansudvalgets henstilling om, at udviklingen i styringen af KNI-selskaberne følges nøje og at Finansudvalget holdes løbende orienteret.
Atassut har med tilfredshed bemærket, at vort ønske under åbningsdebatten om en fornyet undersøgelse samt en brugervurdering af Ammutiviit har fundet støtte i et enigt Finansudvalg.
Vi tilslutter os i denne sammenhæng Finansudvalgets modvilje mod at indarbejde et forventet underskud på godt 14 mio. kroner i Finanslov for 1996 og de efterfølgende 3 budgetår.
Ligesom for KNI Pilersuisoq ønsker Atassut, at der for de samfundspålagte opgaver med drift af værfter i islægsområderne, udarbejdes specifikke servicekontrakter. Vi kan acceptere, at prisen for disse servicekontrakter indarbejdes i de kommende års finanslove.
Det er kendetegnende for denne tillægsbevilling, at den kaster lange skygger ind i det kommende finansår. Vi åbner ikke regnskabet for 1996 med den sædvanelige pulje af ubrugte midler.
Atassut deler Finansudvalgets bekymring, idet vi forudser, at nødvendige genbevillinger må finansieres ved yderligere beskræringer eller byggetaktsforskydninger i en allerede meget opstrammet finanslov for 1996.
Vi har imidlertid fuld tillid til, at Landsstyret følger udviklingen meget nøje og tidligt tager skridt til de uomgængelige tilpasninger mellem resultaterne af finansloven for 1995 og intentionerne i Finanslov for 1996.
Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget overgår til 3. behandling.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis vil vi fra Inuit Ataqatigiit henvise til vores bemærkninger fra 1. behandlingen af dette forslag. Ved 1. behandlingen fremkom vi ikke med vore bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget til tillægsbevillingsloven, eftersom vi i første omgang havde valgt at komme med vore generelle og overordnede betragtninger, og stille de relevante spørgsmål i samme forbindelse.
Således fremkom vi med vores kritik af, at man nu på grund af forskellige omstændigheder er i færd med at udskyde allerede planlagte anlægsaktiviteter for i år, hvilket ligeledes forstærkes af, at Landsstyremedlemmet for Økonomi også sagde, at vi heller ikke skulle regne med at disse for i år udskudte planer, ville kunne loves påregnet for 1996 også.
Såfremt dette blev lovet, ville det, iflg. landsstyremedlemmet kunne uddmøntes via kompenserende besparelser, i de i forvejen nedskårne anlægsbevillinger for 1996.
Da vi første gang behandlede dette forslag den 13. oktober, her i salen, sagde vi ligeledes fra Inuit Ataqatigiit, at denne tillægsbevillingslov i høj grad var en følge af de økonomiske konsekvenser, der følger i kølvandet på KNI-omstruktureringen, og den dermed forbundne redningsindsats. Alene Landsstyrets ansøgning om 231 mio. kr. kan således udelukkende tilbageføres til manglefuld planlægning, manglende styring, samt de af Landsstyret lovede omkostningsreduktioner o.lign., der følger af de fra Danmark indhentede konsulenters undersøgelser og fejlvurderinger, før omstruktureringen blev iværksat.
Da vi fra Inuit Ataqatigiit i 1991 og 1992 også her i salen var med til at debattere omstruktureringen, fremførte vi forskellige spørgsmål for så vidt angår, hvor man nu begav sig hen, og vi har efterfølgende kunne godtage omstruktureringen, da vi følte, at vi fik tilfredsstillende svar på vores spørgsmål.
Da samfundet og dets borgere i det hele taget blev lovet direkte omkostningsreduktioner til fordel for en lettelse af levevilkårene på henved 350 mio. kr. årligt, ja, så gik vi med hertil.
Vi gik også med på, da det ligeledes blev lovet os, at der ikke ville ske direkte serviceforringelse over for borgerne. At der ikke ville blive fyret folk, og da det blev lovet, at der ville ske forbedringer på forsyningssistuationen og lignende.
På daværende tidspunkt blev Landstinget og vi stillet stolen for døren, og det var intet valg.
Valget var:"Såfremt du ikke kan stemme for en reduktion på unødige omkostninger på årligt 350 mio. kr. til fordel for borgernes betjening, vil ansvaret for at miste denne mulighed altid være dit".
Man så spørge sig, hvordan er situationen i dag.
Forsyningssituationen er bombet flere år tilbage. Fragtforsørgelsen er ikke blevet forbedret. Der er sket massefyringer i KNI. Det solidariske ensprissystem er en saga blot. KNI er som aldrig før så langt fra borgerne, at disse ikke længere føler, at virksomheden er samfundsejet, og de ansatte savner i høj grad en ledelse af virksomheden, der vil kunne udstikke de rette målsætninger osv.osv.
I stedet ser vi, at det stik modsatte er ved ske for at finansiere det opsplittede KNI's samlede gæld og renter heraf til samfundet ved at skære i meget tiltrængte økonomiske tilførsler til uddannelsesaktiviteter, renoveringer af nedslidte skolebygninger, boligbyggeri, børneinstitutioner, ældreinstitutioner samt havneudvidelser, renoveringsopgaver o.lign., der tilsammen med det mislykkede projekt omkring rederivirksomhed med andre interessenter, nu direkte påføres os en udgift på 231 mio. kr. alene via dette forslag.
Uanset at vi i al den stund ikke kan løbe fra dette medansvar, så er vi ikke desto mindre nødt til at fortælle befolkningen, hvad denne misere i grunden skyldes. Finansudvalget mener derfor, at kun ved at eftergive KNI denne store gældspost, så vil KNI-selskaberne kunne gå ud i de private finansieringsinstitutioner o.lign. med Landskassen som garantistiller. Sådan er de nøgne kendsgerninger, for så vidt angår det samlede KNI.
Inuit Ataqatigiit vil forinden 3. behandlingen af dette lovforslag afkræve Landsstyret svar på, om det overhovedet er på sin plads, at ville eftergive KNI-selskaberne op imod et samlet beløb på 387,3 mio. kr., og om dette er realistisk.
Det er jo en kendsgerning, at der lægges op til, at KNI Pilersuisoq A/S eftergives en gæld på en størrelsesorden på 153,3 mio. kr. mens en del af KNI Pisiffik A/S's gæld på ialt 323,1 mio. kr. nemlig 232,6 mio. kr. foreslået eftergivet.
Det Inuit Ataqatigiits opfattelse, at der ikke bør være, og at der ikke er nogen grund til tilbageholdenhed fra finansieringsinstitutternes side samt fra bankernes side, når der nu er tale om forsinkelser i de lovede forbedringer, der følger af omstruktureringen.
Såfremt Landsstyre-koalitionen mellem Siumut og Atassut mener det alvorligt med deres udtalelser om, at landskassens økonomi aldrig tidligere har været i så god tilstand som den er nu, og de mener at udlandets tillid til den politiske stabilitet her i landet er så god, så mener Inuit Ataqatigiit, at der set i det lys, ikke bør være grund til at eftergive KNI-selskaberne gældsposter med ialt 387,1 mio.kr. som det nu er tilfældet.
IA skal derfor indtrængende opfordre til, at man besinder sig og sætter sig for i det mindste at afsætte bare halvdelen af disse penge til de meget tiltrængte og allerede planlagte, men nu udskudte anlægsopgaver.
Landstingets partier må da, hvad enten man er med i landsstyresamarbejdet eller sidder i opposition, kunne forstå, at man ved at godkende en samlet eftergivelse af gæld af denne størrelsesorden for KNI-selskaberne dermed også er med til at bombe Grønland tilbage til 1940'erne, for så vidt angår anlægsaktiviteterne.
En uændret holdning hertil vil alene medføre, at ikke så få entreprenørvirksomheder, arkitektvirksomheder samt disses ansatte må dreje nøglen om. At ventelisterne til børneinstitutionerne blot vil vokse yderligere, samt boligsøgende vil få besked på at vente yderligere mange år uden tag over hovedet.
Det er Inuit Ataqatigiits faste overbevisning, at KNI-selskaberne er solide selskaber, hvorfor vi mener at konsolideringen godt kan tåle, at redningsplanen udstrækkes flere år.
Dermed er vi ikke på kollissionskurs med den pasus som vi også har sat vores underskrift på i Finansudvalget, "at det er nødvendigt at tilføre disse selskaber nødvendige midler", og heller ikke forhold til Landsstyret.
387 mio.kr. er dog immervæk ganske betydelige midler, når vi ligeledes er vidende om landet samlede økonomiske situation, og de behov befolkningen har krav. på Det er derfor også en meget dårlig smag i munden man får, når vi nu også ved, at det som en fast bemærkning til Landstingets udvalg har lydt, at under indeværende samling desværre som følge af sparetiltag, ikke er muligt at tilgodese allerede planlagte anlægsopgaver.
I dette lovforslag fra Landsstyret er således indeholdt ialt 115 mio.kr. som et spareforslag på allerede planlagte anlægsopgaver for i år, og som man ikke ved hvormnår overhovedet vil kunne opstartes.
Men måske er det sådan, at det ville være lettere for bankdirektørerne at sluge, når Landstinget fortsat skal dække virksomheders dårlige økonomi.Men hvilken nyttevirkning har denne holdning, når det er borgerne og de enkelte kommuner, der sættes til at finansiere dette, og disse ikke får det bedre.
Vi skal derfor også i den anledning minde om, at det boligbyggeri, som der for i år er afsat henimod 300 mio. kr. på at gøre noget ved for 1996, nu kun figurerer med 190 mio. kr. i finanslovsforslaget for 1996. Dette kan Inuit Ataqatigiit under ingen omstændigheder godkende.
Med hensyn til værfterne og disses situation, skal Inuit Ataqatigiit minde Ttinget om, at det vil være malplaceret udelukkende at tale om, at værfterne, samlet set kører for dårligt. Der er værfter der drives tilfredsstillende, og som opfylder befolkningens behov. Når vi ligeledes ser på de politiske muligheder, der ligger i landets samhandelspotientialer, så har vi immervæk nogle værfter, der også kan producere til udenlandseksport. Disse muligheder bør Landsstyret også være mere opmærksom på.
De økonomiske midler, der må og skal tilflyde det samlede Sundhedsvæsen, er et ømtåleligt område. Vi ønsker alle at blive sikkert betjent af sundhedsvæsenet, hvilket ikke altid er nemt at forudsige, når budgetterne skal udarbejdes. Når dette alligevel er sagt, så vil vi fra IA efterlyse, hvor meget der bruges på den store udskiftning på personalesiden, og hvor meget bruges på korttidsvikariater ud af de 25 mio. kr., der herved søges om.
Med disse bemærkninger imødeser vi, at vores bemærkninger i det videre arbejde i Finansudvalget vil kunne besvares af Landsstyret forinden at 3. behandlingen finder sted.
Hvis der derimod ikke er den fornødne vilje hertil, så vil Inuit Ataqatigiit stemme imod dette lovforslag i dets nuværende udformning.
Bjarne Kerutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
I forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget ser vi fra Akulliit Partiiat, at man for alvor har forstået vore tidligere bemærkninger, idet Sundhedsudvalget henstiller til, at man for fremtiden har bedre styring med arbejdet indenfor sundhedssektoren, for derved at sikre retmæssig afvikling af Landstingets bevillinger.
Alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq har længe været lovet en udvidelse, og efter hvad vi erfarer, har der indtil i går admininistrativt været givet besked om, at der nu endelig er plads i budgettet for 1996 på 2,5 mio. kr. og for 1997 på 1 mio. kr.
Med kommunens 50% andel skulle der så være tale om 7 mio. kr. Da dette tilsyneladende nu er forsvundet i den blå luft, beder vi her om en klar redegørelse, da vi ikke kan finde den i 2. behandlingen af lovforslaget.
Som bekendt er planen i tidens løb udskudt mange gange på trods af, at der fra Qeqertarsuaq gang på gang er gjort opmærksom på de stadig ringere forhold i alderdomshjemmet.
Med hensyn til andre punkter, har vi intet at indvende, hvorfor vi hermed indstiller lovforslaget til 3. behandling i sin nuværende form.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Idet jeg fra Kandidatforbundet henviser til mine bemærkninger ved 1. behandlingen, må jeg i forbindelse med tillægsbevillingsloven 1, 2 og 3 for 1995, indrømme, at disse generelt er i modstrid med mine synspunkter, særligt, da det ikke er i overensstemmelse med Landsstyrets målsætning om en stram økonomisk politik og et overskud på 150 mio. kr. i overskud i overslagsårene, der som målsætninger også er godkendt af Landstinget.
Derfor har jeg besluttet hverken at stemme for eller imod, selv om jeg ellers kan acceptere nogle af bevillingerne, som ikke kan undværes i samfundsøkonomien.
Men ud fra et generelt synspunkt om den økonomiske politik, fastholder jeg min beslutning om ikke at stemme for eller imod, ud fra følgende:
1. Man følger ikke Landstingets tidligere beslutning om overskudsmål på 150 mio kr. for 1995
2. I forbindelse med tillægsbevillingslov 2 her i foråret, blev det bl.a. besluttet, at en nedsættelse i driftsreserven på 46,4 mio. kr. for overslagsårene 1996 -97 og 1998, samt 50 mio. kr. i negative budgetreguleringer i forbindelse med anlægsopgaver, skulle dække nogle af bevillingerne i TB2, og nu også med 65 mio. kr. i negative budgetreguleringer, til hvilke man forventer, at der primo 1996 vil være behov for at søge genbevillinger på godt 100 mio. kr.
Det er ikke forbavsende, at mindreforbrug til anlægsopgaver for 1995 afstedkommer, at genbevillingsbehov i 1996 ikke kan finansieres.
Bevillingerne hidtil er anvendt, og det vi har anvendt, kan vi ikke genanvende. Det er beklageligt, at man allerede nu, har bemærkninger om, at genbevillingerne i 1996 hovedsagligt må finansieres ved kompenserende besparelser på anlægsbudgettet. Jeg har fuld forståelse for, at Finansudvalget finder denne situation problematisk, for det er problematisk.
Jeg har siden i foråret udtalt, at det ikke er hensigtmæssigt med sådanne forhold, da forbruget i tillægsbevillingerne er for stort. Sådant et forbrug vil u-undgåeligt få konsekvenser for fremtiden.
Mine udtalelser skal ikke tages som udtryk for alene at være imod, men man må tage udgangspunkt i realiteterne. F.eks. kan vi se, at inden Finansloven for 1996 er færdiggjort, er der allerede forventninger om genbevillingsbehov for godt 100 mio.kr. og der forslag om genbevilling på 15 mio. kr. i 1996 til anlæg af anlægsbaner for fastvingede fly.
3. Finansudvalget er allerede kommet med den indrømmelse, at hovedårsagen til den store budgetforværring, skyldes underskuddet i KNI-selskaberne. For som bekendt ydede landskassen i efteråret 1994 70 mio. kr., da KNI første gang løb ind i problemer. I forbindelse med tillægsbevillingsloven i foråret ydede landskassen KNI Pilersuisoq A/S trækningsrettigheder for 160 mio. kr. foruden at man nu nedskriver ialt godt 385 mio. kr. af KNI Pilersuisoq's og KNI Pissifik's gæld.
Derfor er det passende, at Finansudvalget opfordrer Landsstyret til nøje at følge udviklingen i KNI Pilersuisoq, og det vil være endnu mere passende, såfremt alle A/S'erne gennemgik en uvildig undersøgelse, da Landstinget har ansvaret for driften af disse.
Endvidere skal jeg i forlængelse af 1. behandlingen komme med en bemærkning til udtalelserne om budgetforværringerne fra formanden for Finansudvalget, idet jeg ikke fik lejlighed på at svare på følgende citat: "Landsstyrets forslag til landstingsbevillingslov 3 indeholder godt 270 mio. kr. i budgetforværringer" citat slut.
Med disse ord opfordrer jeg Finansudvalget til at gennemtænke forslaget inden 3. behandlingen.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomi:
Først siger jeg tak til partiernes ordfører, og jeg skal komme med kommentarer til de enkelte. Til nogle af spørgsmålene vedrører de forskellige direktoratet, som de forskellige landsstyreområder vil besvare.
Jeg har bemærket, at Siumuts ordfører siger, at man i forbindelse med den særlige hjælpefond, at man "ikke skal bruge fonde, som et forsikringsselskab". Det er vi enige i i Landsstyret, og vi vil være opmærksomme overfor at dette ikke sker.
Det samme gælder tilfældet med Ivaraaq, idet vi tager den løftede pegefinger til efterretning.
Med hensyn til Atassut, og deres bemærkninger omkring Amutsiviit, tager vi deres ønske om en undersøgelse til efterretning og vil gå videre med sagen.
Til Inuit Ataqatigiit skal jeg sige, at de har ret i deres udsagn om det beklagelige i KNI-sagen. Jeg forstår godt, at de i deres ordførerindlæg bruger en stor del af tiden på KNI. For mit eget vedkommende er det besværligt at kommentere det, idet sagen har pågået fra 1991 til nu. Det er selvfølgelig beklageligt, at selskaberne har så stort et underskud, og at man først i midten af 1995 gav det videre til det nye Landsstyre, og derfor har vi forsøgt at finde forskellige muligheder. Sagen er selvfølgelig beklagelig, men uanset, hvad vi gør, bliver vi nødtil at foretage en meget omhyggelig prioritering, såfremt midlerne skal tilpasses de nuværende forhold.
Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut var også inde på regeringskoalitionen, hvilket jeg også vil kommentere. Selvom det er stærke ord, der blev brugt, vil jeg bemærke, at de har været medansvarlige og medunderskrivere. Da det er et enigt Finansudvalget, som har fremlagt betænkningen, og Inuit Ataqatigiit i denne sammenhæng også har været medunderskrivere, tager jeg dette som et udtryk for, at de ikke vil flygte fra ansvaret, hvilket jeg anser som positivt.
M.h.t. KNI, vil jeg lige vende tilbage til sagen. Sagen kom op her i sommer, og Landsstyret har på den ene side stået fast ved deres politiske stillingtagen. KNI har måske brugt en stor del af samfundets midler, men man skal ikke give mere end samfundet kan. Selvom man overbebyrder samfundet, så bør man alligevel holde de ting, man har lovet overfor samfundet.
Det forslag til finanslov for 1996, som Landsstyret er fremkommet med, indeholder et forslag til nedsættelse af varmeudgifterne, hvilket også vil betyde noget positivt for samfundet, uanset den samfundsmæssig byrde som KNI har været årsag til. Derfor kan det mindre positive måske også vendes om til det positive.
Inuit Ataqatigiit var til sidst inde på, at Landsstyret stadig væk bør arbejde for, at man finder nye ideer. Såfremt det ikke sker, sætter Inuit Ataqatigiit spørgsmålstegn ved, om de skal stemme for eller imod forslaget til TB 3 for 1995. Det skal jeg ikke kommentere, men jeg vil gerne kommentere, at vi først og fremmest skal finde svar på de stillede spørgsmål og dermed også afdække de forskellige ting, vi ikke helt har klarhed over. F.eks. skal jeg nævne, at da jeg første gang forelagde om TB 3 for 1995, da havde Inuit Ataqatigiit flere spørgsmål, hvoraf der var et spørgsmål, jeg ikke kunne svare på.
Det var de reducerede indførselsafgifter på 26 mill. kr. Jeg kan nu nævne, at langt de fleste varer afgiftsbelægges før de bliver sendt fra Danmark, medens øl bliver afgiftsbelagt før de bliver sendt ud eller distribueret fra Nuuk. Indførselsafgiften bliver mindre som følge af, at KNI's lagerbeholdning bliver mindre.
Selvom det ikke direkte har med vores dagsordens punkt at gøre, så har det stadig væk indflydelse på vores dagordens punkt, hvorfor jeg nævner det.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem, Siumut:
M.h.t. Ivaaraq har Finansudvalget påpeget nogle ting overfor mit Landsstyreområde. Vi tager Finansudvalgets bemærkning til efterretning, og vi beklager, at det er sket. Det burde have været ansøgt i forbindelse med Landstingets 1. efterårssamling for at sikre betryggende drift af Ivaaraq. I forbindelse med Finanslov 1996 har vi taget højde herfor, men dertil skal det også bemærkes, at det er meget begrænset, hvor meget vi kan planlægge ud fra de klienttal, vi har på Ivaaraq. Derfor må vi hele tiden være vågne overfor, hvordan klientsammensætningen ændrer sig, Vi vil dog gøre vort til, at vi ikke længere indsender ansøgninger for sent.
M.h.t. Qeqertarssuaq, blev jeg lidt overrasket, fordi jeg endnu ikke har set denne plan. Vi havde et møde med Qeqertarssuaqs borgmester omkring forskellige ting, men netop omkring alderdomshjemmet er det først nu, det kommer frem. Vi har ikke før fået nogle planer omkring dette. Men så snart vi får planen, vil jeg love, at det bliver indarbejdet i socialanlægsplanerne.
Men prioriteringen vil jo blive besluttet i Landstinget i sidste ende.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem, Siumut:
Fra Inuit Ataqatigiit efterlyser man hvor meget af bevillingsansøgningen på 25 mio. kr., der skal bruges til dækning af vikarordninger indenfor sundhedsvæsnet. Jeg kan sige, at jeg ikke uden videre kan få det rigtige tal, men man behøver ikke at være økonomisk professor for at forstå, at det er dyrt at have den personaleudskiftning, der er i disse år.
Med det foreløbige overslag, der kan jeg nævne, at personaleudskiftningen ikke bare for lægerne, men indenfor sundhedsvæsnets personale vil koste omkring 6 mill. kr. incl rejser og vaknatboliger. Det er mange penge, men som det også før har været nævnt, arbejder man stadig væk fra Landsstyrets side på at få længere ansættelser for sundhedspersonalet og for lægerne.
Jeg mener ikke, det er på sin plads at love for meget om de resultater, vi gerne vil opnå. Så længe der er et udækket behov for sundhedspersonale og læger, skal vi nok regne med at problemerne fortsætter nogen tid endnu. I den forbindelse synes jeg, det er lidt uforståeligt, at man fra Inuit Ataqatigiits side stiller det pågældende spørgsmål. Skal det forstås sådan, at så længe vi ikke kan få personale nok i længere tid (???)og mener de, at vi skal holde op med ansættelse af vikarer, idet de mener det er for dyrt? Jeg får flere oplysninger om dette problem, men som før nævnt, såfremt man ønsker yderligere oplyninger, så vil vi gerne gå videre med arbejdet, hvor Finansudvalget også vil blive informeret.
Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut:
Først vil jeg gerne takke for de besvarelser, der kommer fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og de andre Landsstyremedlemmer, som er positivt stillet overfor Finansudvalgets henstillinger og ønsker. Det er en glædelig ting, da vi i disse år, hvor vi har så store økonomiske vanskeligheder her i landet ikke kan komme udenom, at den økonomiske politik må foregå i tæt samarbejde mellem Landstinget og Landsstyret, da vi kun derved kan opnå resultater, der er til gavn for samfundet. Derfor m.h.t. de krav i forbindelse med behandlingen af Tillægsbevillingslov 3, synes jeg, at det er glædeligt, det blev imødekommet fra Landsstyrets side.
Jeg vil ikke undlade at komme med en besvarelse til de forskellige partiers ordførere, men først vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at man her ikke bør blande de to ting sammen, nemlig Finansloven for 1996 og Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995. Når vi først begynder at blande det hele sammen, ender det med, at vi ikke kan finde ud af, hvad vi taler om indenfor det økonomiske område. Dette finder jeg ikke ønskeligt.
Inuit Ataqatigiits ordfører vil jeg ikke undlade at besvare. Det er selvfølgelig i vore allesammens interesse, at vi har en stabil økonomisk politik. Med hensyn til de ting, der er sket indenfor KNI, især i de sidste år, så er samtlige partier medansvarlige for så vidt angår beslutningen omkring KNI-omstruktureringen og dennes finansiering. Samtlige partier er medansvarlige, og når vi nu kommer ind i de nye tider og når der sker ændring i partiledelser, så må man ikke prøve at flygte fra de ting, man selv har været med til at vedtage. Når det sker, er det altid beklageligt.
Jeg føler, at man ved at forsøge at flygte for ansvaret ligesom prøver at fiske efter stemmer. Jeg håber ikke, at dette bliver et udgangspunkt i forbindelse med denne debat. Jeg vil også som Formand for Finansudvalget sige, at vedrørende det, vi har set omkring KNI i forbindelse med 1. behandlingen og 2. behandlingen, så håber jeg, at forslagene vil fastholdes uden at komme med forskellige usaglige begrundelser.
Vi har nu fået status omkring KNI's situation. Fra Finansudvalgets side gjorde vi opmærksom på, at såfremt KNI får en økonomisk indsprøjtning fra Landskassen, så vil man i de nærmeste år måske kunne undgå, at det bliver nødvendigt at komme med økonomisk indsprøjtning til KNI-selskaberne.
Og i forbindelse med behandlingen af Tillægsbevillingslov 3 og i det videre arbejde i forbindelse med Finanslov 1996, at man er positivt indstillet for de indstillinger fra Finansudvalget, såfremt Landskassens økonomiske situation skal være stabil.
Jeg vil også gerne have lov til at besvare Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet med hensyn til budgetforværringerne på 270 mio. kr. Jeg vil lige endnu engang understrege, at det ikke skal forstås således, at de 270 mio. kr. figurerer som et underskud. Jeg synes ellers, at vi har understreget det allerede i forbindelse med 1. behandlingen. Såfremt du er i tvivl om nogle ting og såfremt du har misforstået nogle ting her i det fremlagte forslag og m.h.t. Landsstyremedlemmets tilbud i forbindelse med besvarelse, så er der mulighed for, at man retter henvendelse til de forskellige direktorater omkring de ting, man er i tvivl om.
M.h.t. overskudsmålet henstilles, at man fastholder et overskudsmål på 1,9 mio. kr. for 1995. Kandidatforbundet er det eneste parti, der ikke vil godkende det. Som udgangspunkt for Finanslov 1995 havde vi et overskudsmål på 150 mio.kr., men jeg skal erindre om, at Landskassens regsnskabsresultat for 1994 blev fremlagt i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslov 2 under Forårssamlingen. Regnskabet viste et overskud i 1994 på 318 mio. kr.. Landstinget har, efter Landsstyrets og Finansudvalgets indstilling, besluttet, at overskuddet i 1995 skal være på 1,9 mio. kr.
Man skal huske på, at overskudmålet blev sat til 150 mio. kr. for at sikre afdrag på udlandsgælden. At overskudsmålet er nedsat til 1,9 mio kr. er noget vi allesammen har vedtaget, og så vidt jeg husker, stemte vi for allesammen. På den baggrund mener jeg, at vi ikke må dreje debatten på baggrund af ting, man har misforstået, men at debatten i stedet bør tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Og med disse korte bemærkninger, skal jeg sige, at de ting, der bl.a. blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, vil Udvalget selvfølgelig undersøge disse ting, det hører også med til vores ansvar i Finansudvalget.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand, Siumut:
Landstinget har i forbindelse med Finanslovsforslaget eller Tillægsbevillingslov 3 været inde på KNI-omstruktureringen, især fra Inuit Ataqatigiits side. I den forbindelse skal jeg lige understrege følgende ting. Til bemærkningen om, at man har et medansvar og selv tager et ansvar, som man aldrig har kunnet flygte fra, vil jeg sige, at hvis nogen har glemt eller ønsker at glemme, så har jeg taget et medansvar. Omstruktureringen af KNI er sket ud fra en større debat i samfundet, mellem de politiske partier og ud fra en større debat indenfor Landstinget. Beslutningen blev taget, også støttet af Finansudvalget og Akulliit Partiiats, hvilket så vidt jeg husker, skete den 28. oktober 1992. Sådan ligger det politiske ansvar. Man skal selvfølgelig også erindre om, at med KNI's selskaber og driften af disse, så var der til generalforsamlingen her i foråret, så var de nævnte partier også ... med Formænd blandt de politiske partier, vi har er siddende her (???).
Til KNI's koalitionspartierne eller forhenværende koalitionspartier - hvis de kun skal have ansvaret for det, som skete dengang, -det vil være en som at flygte fra ansvaret. Men vi har i de senere år haft så stor en debat i samfundet, idet samtlige byer har været besøgt, samtlige kommunalbestyrelser hørt, selv bygdebestyrelserne har været med, og vi har dannet særskilte udvalg til behandling af emnet. På basis af disse diskussioner og overvejelser, har vi taget beslutningen omkring KNI.
Uanset om der er nogen, der flygter fra ansvaret, så vil jeg som Landsstyreformand ikke flygte fra ansvaret. Det skal jo ikke være sådan, at det kun er når samfundet kører godt i Grønland, så vil man gerne have ansvaret - uanset om vi så har problemer, så må vi ikke flygte fra ansvaret.
Inuit Ataqatigiit's ordfører hr. Josef Motzfeldt, var inde på, at efter vi blev enige om ændring af KNI, er det hele ligesom blevet dårligere. Men når man siger det til samfundet, så jeg skal på den anden side sige, at for 221 år siden, da kongen var protektor, var det med en planøkonomi - det begyndte vi at ændre på for over lidt 2 år siden. Selvom det så har eksisteret i mere end 18 år. Bolscher, torsk m.v., det var en stor pærevælling. Politik, økonomi og samhandel - det har vi delt i tre selskaber, ved rederierne Royal Arctic Line, og KNI Pilersuisoq og KNI Pisiffik.
Nu er der gået lidt over 2 år, hvor de selskaber har kørt. Og selv om de så har problemer, så er de på vej mod den rette kurs.
Regnskaberne har vi kunnet gøre gennemskuelige, så man kan se hvad der er tilskud og hvad der ikke er tilskud. Og nu man kan også se, hvordan det er gået i forhold til de forrige år.
Lad os ligesom huske på, at fragtpriserne i løbet af de næsten tre år, der nu er gået, er nedsat med 15%. Det er mere end 10%.
Og lad os også huske, at fragtservicen er blevet meget bedre især med hensyn til landets eksport. Skibsankomsterne sker nu oftere, og den struktur der sker ved besejlingen af vestkysten sker nu for første gang samlet. Priserne er faldet med ca. 2%, og det grønlandske samfund har fået lettelser for over 450 mill. kroner.
Forbrugerne, landskassen, de handlende, fangerne og fiskerne har fået lettelser, hvad der svarer til 230 mill. kroner på årsbasis.
Derfor mener jeg, i forbindelse med behandlingen af TB 3 for 1995, at påstanden om, at det ikke ser så godt ud udfra vores gamle intentioner, må jeg på det kraftigste tilbagevise.
Når man prøver på at udbasunere, at Grønland har økonomiske problemer, så kan det skade Grønlands kreditværdighed, som nu vurderes som værende god ude i verdenssamfundet.
Men såfremt man ønsker at tiltrække udenlandsk kapital, som gerne vil investere i Grønland, så må man også have i baghovedet at Grønlands kreditværdighed vurderes som værende god udefra.
Når man ser på driften, som KGH har været igennem i mere end 200 år, har vi ændret meget på den i løbet af knap 3 år.
Men efter min vurdering, så er vi på rette kurs. Omstruktureringen har været god nok.
Vi har skiftet ledelsen, vi har skiftet bestyrelsen og vi har taget et nyt skridt for at fuldføre den gode tanke bag omstruktureringen.
Men jeg er glad for, at selvom der faldet mange forskellige bemærkninger, at vi i forbindelse med vores forslag i TB 3 for 1995, ikke er nogen der er imod, og jeg skal også sige tak for, at man støtter behandlingen af TB 3 her i salen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Først Landsstyremedlemmet for Økonomi, og de bemærkninger han havde. Man må sige, at Inuit Ataqatigiit selvfølgelig ikke er interesseret i forhøjelse hverken af skatter eller afgifter.
Selvfølgelig har vi måttet betale de afgifter der er kommet her, for de fejltagelser, der er sket her.
Vi har stadig fuld tiltro til KNI selskaberne. Det, det drejer sig om er, at man skal bruge længere tid til omstruktureringen.
Vi betragter ikke KNI som noget svagt, og vi er heller ikke interesseret som ejere af KNI, at KNI går hen og ender som konkursbo.
Der er andre, der har behov for midler, og det er det, vi skal vurdere. Lad os nu lige engang undersøge sagen nøjere, og jeg takker udvalgsformanden for den udviste vilje, for at man vil undersøge disse ting nøjere. Det har vi bemærket os i Inuit Ataqatigiit.
Ud fra finansudvalgsformandens bemærkninger, så bør finanslov 96 og TB 3 for 1995 ikke blandes sammen. Det vil vi meget gerne. Og Landsstyremedlemmet for Økonomi fremlagde i forbindelse med sin første behandling også, at de to ting hænger uløseligt sammen.
Vi beklager desuden, at vi, når vi fra Inuit Ataqatigiit påpeger nogen ting, bliver betragtet som et parti, der blot er ude på at fokusere på de negative ting i samfundet.
Vi synes, det er meget beklageligt.
Her er der ikke tale om skiftende partiledelser. Men IA accepterer deres medansvar i KNI's omstrukturering, og vil ikke løbe fra det. Og derfor må vi komme med de bemærkninger vi er kommet med, at man for...ansvar synes vi ikke er på sin plads i den sammenhæng.
Vi håber derfor, at denne debat bliver fortsat i Finansudvalget. Og jeg vil blot gentage den ting, at IA tror på, at KNI-selskaberne er solide nok Partiet finder dog, at den økonomiske stabilisering kan udstrækkes over flere år, og at en del af midlerne istedet bør anvendes til andre formål. Dett er under forudsætning, at der ikke er noget i vejen for, at KNI kan låne fra udlandet. Hvis det ikke kan ske, så vil vi gerne høre hvad der er galt.
Og med hensyn til Landsstyremedlemmet for sundhed, omkring personaleudskiftning.
Der vil jeg sige, at det vi gerne vil have er, at man i stedet for de mange personaleudskiftninger, så må man løse det derhen, at man får varige ansættelser, -blandt andet ved at gøre brug af Lægekredsforeningens bistand.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen, Siumut:
Jeg siger tak til Inuit Ataqatigiit's ordfører Josef Motzfeldt, idet han har understreget, at de ikke flygter fra ansvaret. Og jeg mener også, at man som repræsentant for ejerne, og vi som sidder her i Landstinget, bør være glade for, at samtlige partier stoler på KNI.
Det må jeg takke for. Grunden til, at jeg måske brugte nogen stærke ord lige før, hvor Josef Motzfeldt i sit forrige indlæg var inde på omstruktureringen af KNI, hvor han bl.a. nævnte, at man nærmest var blevet tvunget til at tage en beslutning med KNI.
Såfremt der er partier her i Landstinget, som ikke kan tage ansvar for deres oprindelige vurderinger, så er samtlige partier, som skal tage en stilling selvfølgelig velkommen til at sige nej, såfremt de som parti føler, at de bliver nødt til at sige nej.
Jeg mener ikke, at man i et demokratisk samfund, kan tvinge folk til ikke at sige nej, hvis partiet ikke føler, de vil.
Men nu hvor det ligesom er som om, vi har modvind, mener jeg ikke, at det skal have en drejning på 180%.
Vi bliver nødt til at være enige for at tage et ansvar for det bedste for samfundet, i stedet for at trække det, som IA's ordfører var inde på, i langdrag.
Vi bør snarest muligt sikre, at opnå resultater for at KNI kan klare sig selv. Dermed at ledelsen også får mulighed for at vise, hvad den kan. Nu har vi økonomisk mulighed for at støtte, idet landskassen har midler nok.
Daniel Skifte, Atassut:
Inuit Ataqatigiit's ordfører kom ind på, at man måske kan tage et lån i udlandet. Dertil vil jeg sige, at vi ved, at samfundet har en stor udlandsgæld.
Enkelte borgere har gæld, kommunerne har gæld, Hjemmestyret har gæld. Derfor må vi være påpasselige med at øge den gæld, der findes i samfundet. Landsstyret i enighed, har jo sagt, at vi så vidt muligt må nedbringe vores gæld.
Derfor mener jeg, at må skal være tilbageholdende med at optage ny udlandsgæld.
Jeg skal også til Kandidatforbundet sige undskyld, at jeg i starten, i forbindelse med min besvarelse til partierne, ikke fik besvaret. Og nu vil jeg gerne komme med en besvarelse til Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet meddeler, at de hverken stemmer for eller imod, og at de vil undlade at stemme, fordi overskudsmålet på 150 kroner ikke bliver fulgt.
Jeg synes, at det er meget vigtigt, at der i løbet af 1995, er sket 2 afdrag til vores udlandsgæld for at opnå bedst mulige betingelser. Jeg synes, det er en vigtig ting at gøre opmærksom på, hvis man alene undlader at stemme af den grund. Da misforståelsen nu forhåbentlig er udryddet, håber jeg, at kandidatforbundet så ville tage stilling.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Først til finansudvalgsformandens bemærkninger med budgetforbedring.
Og med hensyn til førstebehandlingen af TB 3, hvor Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvor jeg vil citere hans forelæggelse:
???????????????????????????????????
Landsstyremedlemmet for Økonomi regner med, at min holdning vil ændres. Jeg vil takke Landsstyreformanden for udsganet om, at Landstingsmedlemmer, partier eller enkelte medlemmer ikke kan tvinges til at tage stilling til de forskellige ting. Derfor fastholder jeg, at jeg hverken stemmer for eller imod.
Og med hensyn til 150 mio. kroners overskudsmål. Det er ikke kun det, der har bevirket min stillingtagen. Jeg har nævnt de forskellige ting i mit ordførerindlæg, - det er det, som gør udslaget, og ikke hvad Landsstyremedlemmet for Økonomi fremfører.
Du kan selv se, hvilke begrundelser jeg har, for ikke at stemme for eller imod.
Jeg skrev bl.a.:
I forbindelse med de beslutninger, der blev truffet til TB-lov her i foråret, , stemte jeg heller ikke for eller imod. Det er de samme begrundelser, som jeg har her, for ikke at stemme for eller imod i forbindelse med anden behandlingen.
Med disse bemærkninger meddeler jeg, at jeg fastholder min beslutning.
Jeg er glad for, at vi ikke lever i tvangssituationer i det grønlandske samfund.
Tak.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak!
Først med hensyn til KNI. Der vil jeg direkte spørge.
Først skal jeg lige nævne, at Landsstyreformanden nævnte, at IA som parti har sagt, at de ikke kunne sige nej, men der skal ví blot nævne, at det dengang var lyserøde skyer, som blev lovet. Det var blot det, vi påpegede. Så skal det ikke forstås sådan, at vi flygter fra ansvaret.
Men når man kommer udefra, og hele tiden hører i samfundet, at KNI har underskud og skal have mange penge i tilskud, så vil man gerne forstå, hvorfor man er så dårlig til at lægge et budget.
Hvor ligger fejlen - fortsætter det i det kommende år - hvad hvis vi fortsat skal give så stort et tilskud til KNI - så må vi forstå, hvor fejlen ligger.
Siden jeg kom ind i Landstinget, så har man givet, vist nok 70 mill. kroner til KNI, og nu i dag snakkede vi om et tilskud på 330 mio. kroner.
Hvis det skal gå igennem, så vil jeg gerne have et svar på hvor fejlen ligger. Også selvom man kommer med forskellige forklaringer om, at priserne er faldet, og man ikke vil fyre personale, og at det er disse forhold, der koster de mange penge.
Men det kan ikke være rigtigt, at beløbet er så stort.
Det er på nuværende tidspunkt så anstrengende, at vi i forbindelse med tilskuddet til KNI må udskyde eller stoppe anlægsopgaver både i år og til næste år.
Og i den forbindelse, vil jeg også nævne, at vi også støtter Finansudvalgets udsagn om, at man pludselig får nogen nye ting at komme tilskud om. F.eks. tilfældet med varer og skolen i Kangillinnguit.
Men der er mange andre ting, som man har planlagt i mange år, men som pludselig bliver trukket tilbage eller udskudt.
Jeg undrer mig også over i forbindelse med alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq, at Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender siger, at de ikke har fået papir på det.
Men i finanslovsforslag 1995 så står det der, og også i behandlingen af TB 2, hvor det allerede var med, så der eksisterer nogen papirer. Det må have været med. Derfor siger jeg med disse bemærkninger, at det kan godt være, at der er mange andre ting som bliver ramt af de ekstra tilskud til KNI.
Når man ser på de pålagte 5% besparelser, og man så ser på alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq, som har et lille bitte køkken, og toiletforholdene, som er så små, at man kan ikke en gang komme ind og hjælpe en ældre person, som ikke kan klare sig selv.
Når man tænker på de gamle, som i mange år har arbejdet for samfundet her, så mener jeg, at også bør skeles til de forhold, vi giver de gamle nu.
Lars Emil Johansen, Siumut:
Til Maliinannguaq Markussen Mølgaard vil jeg gerne sige, at jeg har ikke sagt, at IA ikke har betegnelse som et parti der ikke kan sige nej.
Jeg citerer disse ting:
"Dengang blev vi tvunget til at tage stilling i Landstinget uden nogen mulighed for at sige nej."
Det er netop det, jeg prøver at sige.
Jeg forstod på IA's formand, at de åbenbart ikke har kunnet sige eller kunne selv bestemme, om de vil sige nej eller ja. Fordi de påstår, at de blev tvunget til at stemme for.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard siger, at de har været nødt til at sige ja til dette, fordi der var så mange gode ting, der blev lovet.
Hvem er det, der har lovet det? Er det Landsstyret, eller Landsstyreformanden, Landsstyremedlemmer, enkelte landsstyremedlemmer.........mig?
Nej! Vi er allesammen ansvarlige for disse selskaber, - KNI har forskellige medlemmer i ledelsen fra partierne. Jeg vil også gerne være med til at tage det ansvar, selvom andre måske ikke ønsker at tage det medansvar.
Vi har ikke drevet selskabet fra Landsstyets side. De har bestyrelser, og når man kigger på aktieselskabslovgivningen, så kan man se hvordan bestyrelserne skal køre.
Der blev spurgt om, hvorfor fejlen er så stor, og der må jeg sige, at det ikke har været muligt at realisere målene fra selskabernes ledelses side.
Jeg håber, og jeg har gode forhåbninger til, at vi når de målsætninger, vi har sat, på et senere tidspunkt. Det er nemt at beskylde KNI for alt ting, ligesom at man må udskyde anlægsopgaver for i år, det må jeg tilbagevise.
Anlægsopgaverne for i år kan ikke gennemføres fuldt ud, og i forbindelse med færdigbehandlingen TB 3, vil det komme frem, at visse anlægsopgaver ikke kan gennemføres i år, hvorfor disse midler kan overføres til andre steder.
Det passer ikke, at det er KNI's skyld det hele. M.h.t. 5 % besparelser er det heller ikke på sin plads at beskylde KNI for det. Det ligger sådan, at fra <91 til <95, der er driftudgifterne steget med over 1 milliard kr. Når udgifterne stiger så meget, samtidig med at indtægterne ikke stiger lige så kraftigt, så har vi måttet sige, at vi er nødtil at gennemføre besparelser på 5 % for at modvirke udgifternes kolosale stigning.
Landskassens økonomi er i orden, og når vi kommer tilbage til Finaslov for 1996 vil Landsstyret foreslå, at landskassens overskud forøges endda betragteligt i 1996.
Hvis vi forsætter med at betragte tingene negativt, kan det gå galt, vi må i stedet være optimistiske.
Og p.g.a. arbejdets vigtighed, så får Josef Motzfeldt mulighed for igen at komme på talerstolen, for en kort bemærkning, og siger tak.
Josef Motzfeldt, IA.
Med hensyn til at kunne sige sin mening det med at være tvunget til at sige nej, så skal vi blot fra IA sige spørge, hvilket parti kan sige nej til en besparelse på 350 mill. kr., og på den for at vide såfrem vi ikke går ind for det så samfundet dette beløb.(????)
Vi ved godt at den fremgangsmåde også bliver brugt andre steder.
Landsstyreformanden var også inde på, at Landskassens økonomi har det godt nok. Derfor vil det også være mærkeligt at høre det, hvis man rundt omkring på kysten går på forskellige uddannelsesinstitutioner, er boligløs og har manglet børneinstitutionspladser og man har trange forhold i skolerne, men samtidig høre, at Landskassen har bundet sig til de forskellige selskaber, som giver underskud. Man kan ikke sige, at Landskassens økonomi har det godt nok, når man kommer med besparelser på andre ting, som Landskassen også har ansvaret for. Men da samtlige partier går ind for Finansudvalgets betænkning, og da ingen partier er imod det, går vi også ind for det fra IA=s side.
Bjarne Kreutzmann, Akuliit Partiiat.
M. h.t. bemærkninger omkring Alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq og den besvarelse fra fru Benedikte Thorsteinson, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Der blev sagt, at der i forbindelse med deres møde med de delegerede fra Qeqertarsuaq ikke er fremkommet nogle planer omkring Alderdomshjemmet. Det er det, der overrasker mig lidt.
Vi er kommunikationsmæssigt stillet sådan, at vi kan kontakte med hvem som helst fra kysten på et kort øjeblik. Umiddelbart efter disse bemærkninger så vil jeg blot lige meddele en fax-meddelelse fra Qeqertarsuup Kommunia. Der er to breve fra september og her i oktober, der netop vedrører denne sag. De er blevet fremsendt til Socialdirektoratet. Jeg fik kopi af disse ting, og det der overrasker mig lille smule er, at man fra ministerens side bemærkede, at der ikke er fremkommet noget fra Qeqertarsuaq.
Jeg vil gerne videregive de kopier, der vedrører denne sag. Med det der er sagt, så håber jeg - jeg har som sagt ikke kunnet finde den i det fremlagte forslag - på baggrund af Landsstyreformandens bemærkninger, at alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq kan finansieres ved uforbrugte midler, da det igennem flere år har fået lovning på, og så sent som i går fik de besked på, at der endelig er der mulighed for tilskud til igangsætning.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.
Her til hr. Josef Motzfeldt skal jeg afslutningsvis bemærke, at det er helt på sin plads, hvis vi ikke er enige. Men vores stillingtagen skal ikke lægges andre til ansvar. Hvis man gerne vil sige nej men ikke har sagt det dengang, så kan man ikke lægge ansvaret på andres skuldre - man kan aldrig flygte fra et ansvar, man selv har taget.
Der skal nok være nogen punkter vi ikke er enige i, men Landskassen skal vi ikke udråbe som værende i fare overfor samfundet. Jeg skal overfor samfundet påpege at der er ingen fare for Landskassen. Hvis der var fare for det, så havde vi aldrig haft overskud - og hvordan skulle vi så have planlagt at have overskud til næste år. Uanset om der er nogen ting, vi ikke er enige om, så skal vi samarbejde.
Benedikte Thorsteinson, Landsstyremedlem.
Maliinannguaq Markussen har ret i, at de penge, der er afsat stadigvæk er der, men de vedrører et andet område, nemlig udvidelse af det meget dårlige istandsatte alderdomshjem.
Der er fremsat ønske om, at man bygger et nyt, da det eksisterende alderdomshjem er i meget dårlig stand. Derfor er vi i vores planlægning gået ud fra, at der vil blive bygget et nyt alderdomshjem.
Med vores påstand om at der ikke er fremsat nogen planer, mener jeg, at vi har fået projekt- og overslagspriserne, og det er det vi skal have fat på.
Kuupik Kleist, IA:
Jeg mener, at vi må gå tilbage til vores udsagn om, at der er problemer med Landskassen. Hvis der ikke er problemer med Landskassen, så bør vi lige vende hele sagen engang til og vurdere det hele som helhed engang til.
Og jeg mener selv at kunne mærke, at der er vilje til at gøre det, ikke mindst fra Finansudvalgets side, og jeg skal også sige, at vi i forbindelse med Finansloven i 1996 ikke skal blande dette sammen med TB 3. Så er der gentagende reblikker omkring det, men dertil skal jeg sige at vi er med til sætte driftsudgifterne ned.
Mødeleder Knud Sørensen.
Således er behandlingen af punkt 11, forslag til Landstingstillægsbevillingslov 3 for 1995, 2. behandling overstået.
Der er ikke flere, der har ønsket ordet, men vi skal stemme om Landsstyrets ændringsforslag fra 1 til 7 under ét.
De, der går ind for disse forslag, bedes rejse sig.
30
De, der stemmer imod, bedes rejse sig.
Ingen.
De, der undlader at stemme, bedes rejse sig.
1
Vi skal stemmer om forslaget skal gå videre til 3. behandling.
De, der stemmer for, at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig.
30
De, der stemmer imod, bedes rejse sig.
Ingen.
De, der undlader at stemme, bedes rejse sig.
1
Således vil forslaget gå videre til 3. behandling i sin foreliggende form.