Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 34-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

13. mødedag, onsdag den 20. oktober 1999

Punkt 16.

Forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget.

(2. behandling)

 

Anders Andreassen, formand for Lovudvalget, Siumut.

Betænkning afgivet af Landstingets Lovudvalg vedrørende forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyret budget afgivet til 2. behandlingen af lovforslaget.

Inden fremlæggelsen skal jeg anmode formanden om, at betænkningen er opdelt, at jeg fremlægger det ud fra Lovudvalgets indstilling.

Lovudvalget skal på baggrund af sin behandling fremkomme med følgende indstilling:

Lovforslaget indebærer afskaffelse af det nuværende det nuværende bevillingsmæssige system med dets 2 årlige tillægsbevillingslove. Samtidig udstrækkes Finansudvalgets bevillingsmæssige kompetence til at omfatte hele året.

Finansudvalget vil således også under Landstingssamlingerne kunne godkende, at uforudsete nødvendige udgifter afholdes på forventet efterbevilling. En årlig tillægsbevillingslov, som vedtages efter finansårets udløb, formaliserer Finansudvalgets beslutninger. Disse ændringer må forventes at medføre en bedre økonomistyring og styrke den overordnede økonomiske prioritering.

På anlægsområdet indebære lovforslaget, at der etableres en anlægs- og renoveringsfond. Dette indebære, en væsentlig forenkling af budgetprocedurerne, idet byggetaktforskydninger ikke længere vil give anledning til bevillings. Og genbevillingsansøgninger. Der åbnes dermed op for en smidig justering af anlægs- og renoveringsprojekter indenfor en samlet økonomisk ramme, samtidig med at aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren bedre vil kunne koordineres, således at kapacitetsproblemer undgås.

Lovforslaget indebære endvidere, at normeringen af tjenestemandsstillinger ikke længere vil være omfattet af bevillingslovene. Dette medfører en væsentlig forenkling, uden samtidig at svække den overordnede økonomiske styring.

Endelig indebære lovforslaget en forbedring af informationsgrundlaget og udgiftsopfølgningen gennem regelmæssige statusredegørelser til Landstinget.

Et enigt Lovudvalg finder lovforslagets nyskabende elementer positive og egnede til at styrke det politiske beslutningsgrundlag og den økonomiske kontrol.

Ikke mindst finder Lovudvalget, at de ændringer, som forslaget indebærer i forhold til tillægsbevillingslovene og Finansudvalgets kompetence, udgør et egnet redskab i bestræbelserne på at undgå ukontrollerede driftsudgiftsforøgelser, i strid med de overordnede politisk-økonomiske mål og prioriteringer.

Det samme gælder forårs- og efterårssamlingernes økonomiske redegørelser, og den udgifts- og aktivitetsopfølgning, som er indeholdt heri.

Også de forenklinger som forslaget indebærer i forhold til budgetprocedurerne vil kunne bidrage til at styrke det politiske overblik over Hjemmestyret økonomi, og dermed sikre et forbedret beslutningsgrundlag. At forenklingerne samtidig må forventes at indebære en forbedre ressourceanvendelse, ikke mindst på bygge- og anlægsfonden, finder Lovudvalget særdeles positivt.

Lovudvalget erklærer således sin støtte til forslagets hovedpunkter.

For så vidt angår forslagets tekniske udformning, skal Lovudvalget bemærke følgende:

Det blev under forslagets førstebehandling påpeget, at bestemmelserne i § 26 om optagelse på tillægsbevillingslov bør træde i kraft den 1. januar 2000. Der savnes imidlertid i lovforslaget § 34 en ikrafttrædelsesbestemmelse vedrørende bestemmelserne i § 26. Landsstyremedlemmet for Økonomi har tilkendegivet, at Landsstyret til 2. behandling vil fremsætte ændringsforslag til korrektion heraf. Lovudvalget tilslutter sig dette.

Udvalget skal endvidere opfordre Landsstyret til grundigt, at gennemgå lovforslaget for trykfejl m.v. med henblik på en korrektion heraf.

Med disse modifikationer indstiller Landstingets Lovudvalg det foreliggende Lovforslag til vedtagelse.

Jeg kan tilføje at Lovudvalget er opmærksomme på spørgsmålet om Landstinget, og herunder Ombudsmandsinstitutionens mulighed for at afholde uforudsete udgifter. Dette spørgsmål reguleres i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Der bestemmer at Forretningsordensudvalget på Landstingets vegne godkender Landstinget og Landstingets Ombudsmand afholdelse af uforudsete udgifter, når Tinget ikke er samlet.

Budgetlovforslagets bemærkninger indicere på ingen måde, at der er hensigten, at fratage Forretningsordensudvalget denne kompetence. Tværtimod vil budgetlovens vedtagelse medføre behov for udvidelse af denne kompetence, således at forretningsordensudvalget i lighed med Finansudvalget gives bevillingskompetence også under Tingets samlinger.

Lovudvalget forventer, at spørgsmålet reguleres i Landstingets forretningsorden.

Følgende er medlemmer i Lovudvalget:

Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut, udvalgsformand

Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Otto Steenholdt, Atassut

Landstingsmedlem Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer så med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Landsstyret har modtaget Lovudvalgets betænkning til 2. behandlingen af Landstingslov om Grønlands hjemmestyret budget.

Det er med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Lovudvalget generelt tilslutter sig lovforslaget, idet udvalget nævner, at man finder lovforslagets nyskabende elementer positive, og egnede til at styrke det politiske beslutningsgrundlag, og den økonomiske kontrol.

Lovudvalget indleder sin betænkning med at vurdere høringsprocessen forud for Landsstyrets fremsættelse af lovforslaget. Landsstyret er enig i, at høringsperioden har været meget kort, men Landsstyret har lagt meget vægt på, at det foreliggende lovforslag har kunne færdiggøres rettidigt til fremsendelse til Landstinget.

Ved at ligge vægt på, at lovforslaget bliver tidligt fremsat har en større kreds, både i Landstinget, men også uden for, fået mulighed for at forholde sig til forslaget til budgetlov.

Landsstyret er enig i med Lovudvalget i, at tjenestemændenes faglige organisation, skal høre i forbindelse med den efterfølgende ændring af tjenestemandslovene. Forslag i ændring af tjenestemandslovlovgivningen, forventes behandlet på Landstingets forårssamling næste år.

Næste punkt i betænkningen er Lovudvalgets henvendelse til Revisionsudvalget og Finansudvalget. Revisionsudvalget har ikke fundet anledning til, at afgive bemærkninger. Finansudvalget har udtalt, at man finder, at tidspunkter for finanslovens vedtagelse bør udskydes, således at der er mulighed for, at forlænge samlingen.

Landsstyret har i bemærkninger til § 10 i lovforslaget, hvor fristen for vedtagelsen af finansloven for den følgende år, fastsættes til 1. november nævnt, at tidspunktet er fastsat for at give kommunerne tilstrækkelig til at behandle følgevirkninger for deres budgetter. Det er nævnt at kommunernes budgetter skal vedtages senest den 1. december.

Jeg skal iøvrigt bemærke,.at Landsstyrets forslag til finanslov, fremover vil blive fremsat tidligere, end der har være tradition for, idet fristen i nærværende lovforslag er fastsat til den 1. september. Det er den sidste tidsfrist for fremsættelse af lovforslag.

Jeg skal derfor opfordre Finansudvalget for fremover, at påbegynde arbejde med behandlingen af finanslovsforslaget allerede i starten af september. Herved vil udvalget få mere tid til, at behandle finanslovsforslaget. På denne baggrund her finder Landsstyret, ikke anledning til at forelå en ændring for tidspunktet for vedtagelse af finanslovsforslaget.

Finansudvalget har herefter givet 3 forslag til overvejelse.

Først foreslås oprettelse af en finanslovsdatabase. Jeg skal på Landsstyrets vegne sige, at vi naturligvis vil være åbne overfor de tekniske muligheder og fortsat arbejde på at øge tilgængeligheden for finanslovsforslaget, for såvel politikere, administrationen som borgere. I første omgang har Landsstyret prioriteret, at gøre hele finanslovsforslaget tilgængeligt på Internettet, således at alle med interesse for finanslovsforslaget, vil kunne se, såvel forslag tril bevillinger som budgetbidrag. Jeg synes iøvrigt at jeg vil nævne, at det første gang, at lovforslaget er tilgængeligt på Internettet. Dette gælder også forslaget til budgetlov.

Et andet forslag fra Finansudvalget er at det tilstræbes at arbejdsmarkedets parter, inddrages aktivt i forbindelse med prioriteringen af midlerne i anlægs- og prioriteringsfonden. På Landsstyrets vegne skal jeg til det bemærke, at det er naturligt, at inddrage organisationerne i planlægsovervejelserne og i udførelsessfasen. Men selve prioriteringen er et politisk ansvar. Det er Landsstyret og Landsstyret alene, der kommer med forslag til prioritering af finanslovsforslaget, og det er Landstinget der træffer beslutninger ved vedtagelsen af finansloven.

Der er efter Landsstyrets opfattelse tale om politisk prioritering ud fra behov, der er samfundsmæssige projekter, og det ansvar kan Landsstyret og Landstinget ikke dele med arbejdsmarkedets parter.

Finansudvalget opfordre endelig til, at fagudvalgene i Landstinget, også inddrages i finanslovsprocessen. Landsstyret finder, at det vil være helt naturligt, men det er alene op til Landstinget, herunder Formandskabet, at beslutte, hvorledes Landstingets budgetarbejde i praksis skal fordeles.

Landsstyret har iøvrigt bemærket sig, at Lovudvalget ikke kan anbefale forslagene fra Finansudvalget, men i stedet for opfordre Landsstyret til at arbejde videre med disse problemstillinger.

Lovudvalget har som tidligere nævnt anført, at man finde lovforslagets nyskabende elementer positive og egnet til at styrke det politiske beslutningsgrundlag, og den økonomiske kontrol.

Herudover anfører Lovudvalget, at de ændringer som forslaget indebære i forhold til tillægsbevillingslovene og Finansudvalgets kompetence udgør et egnet redskab i bestræbelserne på, at undgå ukontrollerede driftsudgiftsforøgelser, i strid med de overordnede politiske- og økonomiske mål, og prioriteringer.

Til sidst i betænkningen nævnes det, at det under lovforslagets 1. behandling blev påpeget, at bestemmelserne i § 26 om optagelse på tillægsbevillingslov bør træde i kraft den 1. januar 2000.

Landsstyret tilkendegav under 1. behandlingen, at man var enig her i, og jeg skal derfor henvise til, at Landsstyret her til 2. behandlingen af lovforslaget har fremsat et ændringsforslag, der blandt andet indebære, at § 26 træder i kraft 1. januar år 2000. Dette betyder, at der i år 2000 ikke vil blive fremsat lovforslag om tillægsbevillinger.

Herudover har Landsstyret fremsat forslag om 2 regeltekniske ændringer. M.h.t. de skrive fejl, der blev påpeget i den grønlandske version af lovforslaget af nogle af partiernes ordfører under 1. behandlingen af lovforslaget den 5. oktober kan jeg oplyse, at Tolkekontoret har rettet fejlene, og det har givet en ny version til udvalget.

Landsstyret kan på dette grundlag anbefale indstillingen fra Landstingets Lovudvalg om, at det foreliggende lovforslag vedtages. Landsstyret skal herud over indstille, at de 3 ændringsforslag, som Landsstyret har fremsat vedtages.

Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Siumuts ordfører Per Berthelsen.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til betænkning afgives af Landstingets Lovudvalg om forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget.

Vi har god forståelse for Finansudvalgets ønske om, at tidspunktet for Finanslovens vedtagelse bør udskydes, idet det er svær at forsvare, at en så omfattende en sag, jages igennem i løbet af en meget kort tid.

Vi har fra Siumut god forståelse for, at der forinden gennemførelsen af ændringer, bør foretages høringer hos de relevante instanser, kommunerne m.v.

Fra Siumut er vi glade for, at Lovudvalget er enig i Finansudvalgets bevillingsmæssige kompetence udstrækkes til, at omfatte hele året, idet vi i Siumut mener, at en sådan ordning vil have positiv virkning på styring af økonomien.

Vi er ligeledes glade for, at man vil åbne op for etablering af en anlægs- og renoveringsfond, som efter vores mening vil være til gavn, for de enkelte enheders budgettering og koordinering.

Vi er også tilfredse med, at også Lovudvalget går ind for Finansudvalgets forslag om økonomiske redegørelser i forbindelse med forårs- og efterårssamlingerne.

Til slut skal vi fra Siumut udtale følgende, som en tilføjelse. Rejserapporterne fra Landstingets udvalg og ikke mindst fra Finansudvalget indgår i Landsstyrets arbejde. Og eftersom vi i Siumut ligger vægt på et sådan samarbejde ønsker vi et sådan koordineret arbejde videreført, idet dette også vil være til gavn for kommunerne.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at lovforslaget vedtages i overensstemmelse med Lovudvalgets indstilling.

Og den næste er Anders Nilsson fra Atassut.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Fra Atassut kan vi tilslutte os, at der foreliggende lovforslag, inklusive de 3 ændringsforslag vedtages.

Og fra IA er det Olga Poulsen.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi hermed meddele, at forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget her ved 2. behandlingen inklusive de tilføjelser til betænkningen, bliver vedtaget, og derved kan gå videre 3. behandlingen.

Og inden næste taler kommer på, så skal jeg lige minde om, at anmode de fraværende medlemmer af Tinget om at indtage deres pladser, da vi skal til afstemning, derefter. Men den næste der får ordet er Kandidatforbundets Anton Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Idet vi skal henvise til vores udtalelser under 1. behandlingen af lovforslaget om Grønlands Hjemmestyres budget, vil vi fra Kandidatforbundet under større bemærkninger, fuldt ud støtte betænkningen fra Landstingets Lovudvalg.

Vi har med glæde bemærket, at Finansudvalget i forlængelse af sin forretningsorden har påbegyndt en høring hos de respektive stående udvalg, i det for disse relevante områder i budgetforslaget.

Vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at Finansudvalget allerede til Landstingets forårssamling fortsætter med høring om budgetforslaget, hos de udvalg, under hvilke de behandlede relevante områder hører.

Årsagen til vores ønske er selvfølgelig en endnu bedre forberedelse og planlægning af Finansloven, da vi kan forestille os, at man således kan opnå en endnu bedre forberedt og velgennemtænkt budgetforslag, da man jo herefter jo vil kunne gennemføre, et velforberedt budgetarbejde, og hvorefter at alle arbejdsopgavernes planlægning, vil kunne gennemføres uden hastearbejde, og på en sikker måde.

Med disse korte bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet give vores støtte til forslag om lov om Grønlands Hjemmestyres budget fuldt ud, og vil stemme for, at forslaget går videre tril sin 3. behandling i sin foreliggende form.

Vi siger tak til Kandidatforbundet. Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har bedt om, at få ordet.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Jeg siger tak til Landstingets Lovudvalgs betænkning, og til Landsstyrets besvarelse, der forstår jeg, en bred opbakning bag.

Men m.h..t. om, at man kan forlænge landstingssamlingerne, således at vores aftale med Kommunernes Landsforening om, at det skal være færdigt inden 1. oktober, og der forstår jeg så, at vi ikke kan love, at vi i forbindelse med 3. behandlingen, også kan sikre at KANUKOKA har sit bagland i orden, men det vi kan sige m.h.t. det er, at det er et kompromis, idet man kan påbegynde arbejdet med det, så snart den fremkommer første gang.

Og det må man jo også respektere, man har jo også udgangspunkt i Finansloven, som får indflydelse på kommunernes skatteprocentniveaulægning, hvor de så har hele november måned, at arbejde med det, og det er det, vi så foretrækker fra Landsstyrets side.

Og Per Berthelsen fra Siumut har bedt om, at få ordet igen.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handels kompromisforslag, tager vi til efterretning og går ind for det.