Dagsordens punkt 47-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, onsdag den 24. oktober kl. 14.35
Mødeleder: Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har afgivet en betænkning her i forbindelse med 2. behandlingen, og et enigt udvalg har indstillet beslutningsforslaget til forkastelse, og der er ikke nogen, der har bedt om at få ordet, men forslagsstilleren Mogens Kleist.
Mogens Kleist, Kattusseqatigiit:
Tak. Mit forslag har baggrund i, at bygningsreglementet i mange år har været uændret, sidst i 1987, mens man har ændret dem i Danmark i 1995, og man vil så også ændre dem igen i Danmark i år. Og jeg vil gerne tage Landsstyrets besvarelse til mit forslag til efterretning, og håber på, at Infrastruktur- og Boligudvalget bliver løbende orienteret, fordi man kan ændre om på mange ting i bygningsreglementet, og det kan være mange penge det drejer sig om som en konsekvens af bygningsreglementet, og som før nævnt, så ønsker jeg, at Infrastruktur- og Boligudvalget løbende bliver orienteret.
Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur Siumut:
Jeg vil gerne takke for forslagsstillerens bemærkninger. Han har ret i, at arbejdet allerede er påbegyndt, og forslaget vil være færdigt pr. 1. januar, og så vil der blive foretaget en høring til og med 1. april, hvorefter man så regner med, at det vil kunne træde i kraft pr. 1. juli. Og Landsstyret godkender flertallets indstilling, og til Mogens Kleist vil jeg henvise til, at Landstingets debat den dag også indeholdt en masse gode positive meldinger, inklusive forslagsstillerens bemærkninger.
Ole Lynge, Landstingsformand Inuit Ataqatigiit:
Tak. Der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor beslutningsforslaget om ændring af bygningsreglementet af 1982, den skal vi nu til at stemme om, og som før nævnt, så indstiller et enigt udvalg beslutningsforslaget til forkastelse, da arbejdet er påbegyndt. Og de. der er for denne indstilling bedes rejse sig. 21. Og de, der er imod bedes rejse sig. Ingen. De, der har undladt at stemme bedes rejse sig. 3, der har undladt at stemme. Og dermed er vi også færdige med dette punkt, og det samme gælder så også for vores dagsorden.