Dagsordenspunkt 18-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, mandag den 2. oktober 2000
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
Forslaget har først og fremmest til formål at styrke pensionsopsparingen, hvorfor det foreslås, at den indbetalte præmie til rateforsikringer i pensionsøjemed skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i ligmed med, hvad der allerede gælder for indbetaling af bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger.
En rateforsikring i pensionsøjemed er en kapitalforsikring, hvor det er aftalt, at det opsparede beløb skal udbetales i rater over mindst 10 år, efter den forsikredes fyldte 60. år.
Det er Landsstyrets opfattelse, at de to former for pensionsordninger vil supplere hinanden, således at borgerne foremover i højere grad får mulighed for at tilrettelægge deres pensionsopsparing, så den passer til deres individuelle behov.
For at sikre beskatningsadgangen til de udbetalte ratebeløb, er det dog en betingelse, at de omhandlede rateforsikringer i pensionsøjemed skal tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland. Dette er nu muligt, efter at PFA Soraarneq, Forsikringsaktieselskab er blevet stiftet med virkning fra den 1. juli 2000.
Da både rateforsikringer i pensionsøjemed og pensionsordninger med løbende udbetalinger er skattebegunstigede ordninger foreslås det, at såfremt disse ordninger ophæves i utide eller overdrages m.v., skal opspareren betale en afgift til de offentlige kasser. Det foreslås, at den omhandlede afgift, der træder i stedet for indkomstskat, skal udgøre 45 pct. af det udbetalte beløb.
For at lette generationsskiftet inden for specielt fåreholdererhvervet og kutterfiskeriet foreslår Landsstyret endvidere, at der åbnes adgang for en skattemæssig succession ved familieoverdragelser af en erhvervsvirksomhed.
De foreslåede successionsregler medfører, at den ældre generation ikke vil blive beskattet af genvundne afskrivninger i forbindelse med overdragelsen af virksomheden til den yngre generation, idet denne beskatning udskydes til den yngre generation afstår de afskrivningsberettigede aktiver. Som et valgfrit alternativ hertil foreslås det, at parterne i en familieoverdragelse skal kunne vælge at overdrage virksomheden til værdier, der ligger mellem de skattemæssige værdier og værdierne i handel og vandel, og i så fald vil den ældre generation skulle opgøre sin fortjeneste efter de gældende regler for virksomhedsoverdragelse. Også i denne situation vil beskatningen af den ældre generations genvundne afskrivninger blive udskudt, indtil den yngre generation afstår de afskrivningsberettigede aktiver.
Endelig foreslås det, at besætningsmedlemmer på fiskefabriksskibe, fiskeindhandlingsskibe og slæbebåde m.m., der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, men sejler internt i grønlandske farvande, ikke længere skal være omfattet af lempelsesbestemmelsen i §34 a i landstingslov om indkomstskat, idet disse skibe ikke sejler gods i international konkurrence, men tværtimod, for bl.a. fiskefabriksskibes vedkommende, direkte konkurrerer med fabrikker i land.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatteudvalget, dets overgang til 2. behandling.
Hans Enoksen, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende kommentarer til nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
Vi skal fra Siumut udtale, at vi støtter forslagets formål om at styrke pensionsopsparingen fordi vi har fuld opbakning til at borgerne får mulighed for at tilrettelægge deres pensionsopsparing fordi man således baner vej for at flere kan deltage. Vi er tilfredse med Landsstyret, der med denne fremlæggelse gennem nærværende forslag om landstingslov styrker pensionsopsparingen.
Endvidere skal vi fra Siumut udtale, at vi i princippet er enige i fremlæggelsen om, at såfremt en forsikringstager ophæver en rateforsikring i utide, så bortfalder pensionselementet, således vil man sætte en grænse for en økonomisk fordel og i princippet er vi enige i en afgift på 45%, men vil gerne være med i en drøftelse, såfremt den skal være højere for hvis lovforslaget skal udnyttes og benyttes optimalt, må afgiften for at ophæve rateforsikringen i utide være større.
For at lette de skattemæssige problemer ved generationsskifter, så foreslås der endvidere åbnet adgang for en skattemæssig succession, som vi støtter fuldt ud, da vi har oplevet sådanne generationsskifteproblemer op til flere gange. Derfor har der været betydelige behov for klare retningslinier, og vi fra Siumut skal udtale, at vi støtter den foreliggende forslag.
Vi skal til allersidst henvise til at forslaget henvises til behandling i Skatteudvalget inden forslagets overgang til 2. behandlingen. Tak.
Daniel Skifte, Atassut.
Det centrale i nærværende forslag er, at man styrker muligheden for at opspare til pension. Denne målsætning støtter Atassut fuldt ud.
Vi skal blot præcisere før vi går i gang med vore bemærkninger, at vores ældrepolitik går ud på at indføre ældreløn. Kun derigennem kan vi sikre, at vore ældre medborgere føler, at de bliver behandlet ligesom alle andre efter at have arbejdet i mange år.
Denne politik har vi ikke hidtil kunnet opnå, men vi håber, at vi i de kommende år vil tilnærme os dette.
Atassut lægger vægt på, at enhver borger, som har arbejde skal animeres til at etablere pensionsordninger. Denne må begynde i en ung alder, og Atassut mener, at nærværende spørgsmål er så vigtig, at man ikke alene kan ty til arbejdsmarkedsparter og arbejdsmarkedspensionsordninger, men at der også er muligheder for opsparing via pensionsselskaber. Vi må også opfordre til, at man oplyser om muligheden herfor, hvorfor vi gerne hører Landsstyrets mening herom.
De nye foreslåede ændringer må styres administrativt smidigt. Her mener vi f.eks. at når man ophæver opsparingen i utide, hvilket vi skal undgå, også undgår at ordningen bliver misbrugt.
Ligeledes skal opsparing i pensionsøjemed ske til livs- og pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland, så skal der ved eventuelle udbetalinger i opsparingen betales afgift for at sikre beskatningsadgangen.
Afgiften, der erstatter indkomstskatten, skal udgøre 45% af det udbetalte beløb. Det højeste skatteprocent i Grønland er på 45% - egentlig 44% ophøjet med 1% til 45%.
Atassut tilslutter sig de foreslåede successionsregler, der omhandler at den ældre generation ikke vil blive beskattet af genvundne afskrivninger i forbindelse med overdragelsen af virksomheden til den yngre generation.
Ligeledes tilslutter Atassut sig til forslaget om, at nogle besætningsmedlemmer på fiskefabriksskibe, der er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ikke længere skal være omfattet af bestemmelserne i landstingsloven om indkomstskat.
Med disse bemærkninger skal Atassut henstille, at forslaget bliver behandlet videre i Skatteudvalget inden Landstingets 2.behandling
Lars Sørensen, Inuit Ataqiit.
Landsstyrets nærværende forslag fra Landsstyret til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat indeholder tre vigtige ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit er først og fremmest tilfredse med, at arbejdstagerne i Grønland gennem deres organisationer og i samarbejde med forskellige arbejdsgiverforeninger, har haft et godt samarbejde med henblik på opnåelse af forbedringer i pensionsordningerne.
Dette er nødvendigt, og vi regner med, at sådan en omfattende ordning vil medvirke til at lette samfundsøkonomien i fremtiden.
Som bekendt er den generelle levealder rundt omkring i verden generelt steget og man regner også med at den ældre generation i den kommende tid vil komme til at stige markant i antal her i Grønland.
Inuit Ataqatigiit finder det derfor meget vigtigt, at opsamling til pension styrkes løbende, idet Landsstyret foreslår, at de opsamlede reserver, som mindst har en løbetid på 10 år skal kunne øges fra det fyldte 60. år.
I lighed med ordninger om faste indbetalinger til opsamling af pension, så anbefaler vi forslag om træk fra indkomstberettiget skat, således at man også kan styrke selvopsamlinger af pension.
I forbindelse med det andet ændringsforslag, der har udgangspunkt i, at man har konstateret økonomiske belastninger ved generationsskifter især hos fåreavlere og kutterfiskere, foreslås en løsning om aftagning af de skattemæssige forhold ved et erhvervsgenerationsskifte. Det finder I.A. hensigtmæssigt, og støtter dermed også forslaget.
Med hensyn til det tredie forslag foreslås der en stramning i indkomstskatteloven i §34 a for besætningsmedlemmer i fiskefartøjer med egen produktion ombord, i fiskefartøjer, der lander fangst og slæbefartøjer m.v., som er indregistreret i D.I.S., og som sejler i grønlandske farvande, således kan man opnå at besætningsmedlemmer i fiskefartøjer med produktion ombord, i fiskefartøjer, der lander fangst og i slæbefartøjer m.v., der udelukkende sejler i grønlandske farvande, og som er indregistreret i D.I.S. betaler skat til Grønland.
Tilslut vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at man tager initiativ til en forenklet trykning i forståelig formuleret stand af den gennem tiden mange gange ændrede skattelov af 1979.
Med disse ord støtter vi nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat og anbefaler, at forslaget videregives til drøftelse i Landstingets Skatteudvalg inden forslagets overgang til 2.behandling her i salen.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkning til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
Vi har indgående drøftet forslaget og har følgende bemærkninger:
For det første er Kandidatforbundet glad for at man styrker og animerer til en forøget pensionsopsparing, som Landsstyret ligger op til.
Kandidatforbundet finder det på sin plads, at der i forbindelse med generationsskifter åbnes adgang for en skattemæssig succession ved familieoverdragelse af en erhvervsvirksomhed.
Fra Kandidatforbundet mener vi, at også andre erhvervsdrivende, som f.eks. inden for handel som f.eks. butiksejere, bør indgå i nærværende lovforslag, da det f.eks. er sådan, at et selstændigt handelsdrivende i forbindelse med overdragelse af sin forretning til en efterfølger, en yngre generation, så mener vi, at denne ordning også bør gælde for disse.
Derfor finder Kandidatforbundet det helt på sin plads, at også f.eks. private næringsdrivende inden for handel også får disse muligheder, som andre nu skal have.
Med disse bemærkninger og med henvisning til vore bemærkninger skal vi henvise til at forslaget behandles i Skatteudvalget inden 2.behandling. Tak.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Inden jeg kommer med mit indlæg, har jeg et spørgsmål, hvor der bl.a. står, at man for at lette generationsskiftet indenfor specielt fåreholdererhvervet og kutterfiskeriet så foreslår Landsstyret endvidere, at der åbnes adgang for en skattemæssig succession ved familieovdragelse af en erhvervsvirksomhed.
Og der vil jeg gerne stille et spørgsmål om en eventuelt afdød person, som skylder en masse i skat og såfremt vedkommende måske eventuelt overlever, hvad sker der så med vedkommendes skattegæld? - Er det så noget, der også skal arves? Det er det, som mit spørgsmål drejer sig om.
Men nuværende forslag indeholder mange paragraffer og der er mange og meget omfattende bemærkninger, som man så også har sammenholdt med den gamle. Så må man jo bruge en masse tid på at finde ud af disse. Det kan godt være, at det kun er mig eller også er det så også for samtlige landstingsmedlemmer, der ikke har fået omdelt den oprindelige lov.
Når man skal sammenligne disse to love - dvs. den gamle og den nye, så savner jeg at få udleveret den gamle lov. Først skal jeg lige nævne, at jeg glæder mig meget til den melding, der kommer fra Skatteudvalget, når det har behandlet det. Det glæder jeg mig til at få.
Det man i redegørelsen siger er den primære mål er, at man skal styrke pensionsopsparingen. Der siger man så, at rateindbetalingerne kan man fratrække fra den skattepligtige indkomst og i den forbindelse vil jeg gerne understrege det forhold, fordi alle skattelettelser tager man jo med kyshånd.
Man er blevet enig om, at de opsamlede penge skal udbetales i mindst 10 år, når opspareren er fyldt 60 år. I den forbindelse vil jeg gerne spørge: Den, der foretager opsparingerne opsparer jo efter bedste evne. Dvs. beløbene kan være meget forskellige i størrelse. Og når man så siger 10 år, som den korteste periode. Når den periode er gået - når disse 10 år er gået, bliver beløbet så mindre efter de 10 år? Det er det spørgsmål jeg gerne vil stille.
Vil det være tilfældet, at når opspareren er fyldt 70 år, at han så kommer til at få et mindre beløb udbetalt? Jeg spørger således fordi opspareren selv har ejendomsretten over det beløb, som vedkommende har sparet op.
Efter opsparingen må man jo regne med at det opsparede beløb efterhånden bliver udbetalt og det må være vigtigt for opspareren at have vished om, hvor stort et beløb vedkommende har opsparet.
Har oplysningsarbejdet været så omfattende, at samtlige skattepligtige nu er blevet klare over, at deres opsparede beløb bliver skattepligtigt, når de begynder at få dem udbetal?t. Opspareren må jo også lægge stor vægt på, at det opsparede beløb kan placeres i et forsikringsselskab, som vedkommende selv vælger for på den måde at få den højere rente på beløbet.
Man siger i redegørelsen, at det er PFA Soraarneq, man skal bruge, mon ikke det er en omgåelse af menneskets egen mulighed for at træffe et valg?
Med hensyn til arvereglerne, så glæder jeg mig meget til udvalgets svar vedrørende fåreholdere og fiskere, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at emnet er tungt og derfor vanskeligt at behandle.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Tak. Såfremt jeg skal starte med den sidste taler, så kan jeg godt forstå de spøgsmål, som Otto Steenholdt stiller og som Landsstyremedlem skal behandle så tekniske spørgsmål, så sætter jeg også mit lid til mine embedsmænd når det er sådanne tekniske spørgsmål og her vil jeg gerne lægge op til samtlige partiordførere, således at man kan komme med de tekniske spørgsmål, der måtte være og selvfølgelig er det jo åbent for dem, der gerne vil have lov til at deltage.
Når vi skal snakke om lovstoffer og tekniske spørgsmål kan det være lidt svært, når man ikke har den relevante uddannelse. Men hvad angår PFA Soraarneq og Sisa, de er de to eneste, der har hjemsted i Grønland, hvad angår livs- og pensionsforsikringsselskaber, og dem, der betaler til disse to selskaber, da er det så hensigten at man skal have lov til at fratrække det, og det er heller ikke noget nyt i andre land især når det offentlige også giver et tilskud til disse og såfremt vi så skal sende dem ud af landet, så vil det betyde at man så ikke kan lade dem trække renter og arbejde her i landet, eventuelt til husbyggeri m.m.
Det man gerne vil opnå med ændringsforslaget er at disse selskaber, der skal benyttes her i Grønland skal have hjemsted i Grønland.
Hvad angår PFA Soraarneq og Sisa og hvordan de så styrer medlemmernes penge, dem, der indbetaler deres rater - de får deres indflydelse gennem generalforsamlingen i lighed med mange andre selskaber eller foreninger. Vi vil have løbende mulighed for at få vores indflydelse på hvordan pengene kan få lov til at arbejde for på den måde at opnå den størst mulige ud af det.
Årsagen til at vi har sat en grænse på 10 år, når vi så har set hvor stort et beløb, man har opsparet såfremt pensionist Jensen ønsker at få udbetalt pension i mere end 10 år, så kan man regne det forholdsmæssigt ud og årsagen til at vi ikke har taget den gamle lov med er, at i Skattelovgivningen er der foretaget rigtigt mange ændringer og det man så også tager udgangspunkt ved en ny lovgivning er den, som også kommer til at være gældende.
Men såfremt vi skal gøre det nemmere for os selv, så vil det måske også have sammenlignet det med den gamle, således at de foreligger samlet - selvom det måske kan være lidt besværligere, men vi skal i Landsstyret nok tænke på det - fordi vi har jo også lavet mange lovændringer, ikke kun indenfor skattelovgivningen, men også i en masse andre lovgivninger.
Hvad angår spørgsmålet om, at gælden kan arves betyder det at det er de forpligtigelser, som man allerede har. Man tænker her på, at såfremt en ejendom måske er blevet afskrevet, så er status, at den blot bliver givet videre til den, der skal arve den. Dvs. når man allerede har afskrevet kan den ikke yderligere afskrives.
Og Kandidatforbundets bemærkninger om, at man også bør tænke på andre forretningsdrivende, da er dette kun et eksempel, der her er blevet nævnt fordi problemet ligger meget mere åbenlyst inden for fiskeri og fåreholdererhvervet. Men man tænker også på de forretningsdrivende indenfor §25.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører om, at man foretager en opsamling, har jeg allerede kommenteret. Det Atassut var inde på, at de ældre får ensartet løn, eventuelt som en ældreløn og såfremt det kan betyde en lettelse og såfremt virkningen bliver positivt, så skal vi ikke være tilbageholdende med det, men vi lægger meget vægt på at man selv er med og ikke kun sætter sit lid til det offentlige. Vi, der på et tidspunkt bliver pensioneret, skal være parate til at være med når vi engang trækker os tilbage, således at vi også selv yder noget.
Det som Atassut også var inde på, at man skal komme med yderligere oplysninger. Det er ikke først nu at vi er begyndt at snakke pensionsordninger, men om det er pensionskasser, pensionsselskaber eller om det drejer sig om fonde, så har disse jo selvfølgelig også et stort ansvar for at give oplysninger overfor deres medlemmer.
Men jeg kender vores politiske hensigter, nemlig at flest mulige ældre og hvis det kan lade sig gøre, alle ældre eller alle personer skal foretage denne pensionsopsparing.
Netop hvorfor det skal være 45% - det er korrekt og Atassuts ordfører har ret, når han siger, at den højeste kommuneskat er på 44%, men man skal ikke se på selve lovgivningen som noget man kan tjene penge på og her er det så, at vi tænker på, at såfremt man bliver nødt til at hæve ekstraordinært, så skal det være en skattebetaling på 45% eller såfremt man bliver nødt til at flytte til et andet land, til f.eks. til Brasilien og fordi beløbet er opsamlet her i Grønland, og såfremt det så skal udbetales, så bliver pengene jo taget væk fra landet og ved ordningen i Danmark er det 60% man skal betale.
Siumuts ordfører var inde på med hensyn til de 45%, at man gerne vil være med i en drøftelse såfremt det skal være højere, men forslaget her anses for at være passende til forholdene idag, og den vil vi gerne have lov til at prøve først, men vi skal selvfølgelig ikke lukke af såfremt man i Udvalget gerne vil vurdere og selvfølgelig også være åbne for eventuelle ændringer.
Men med hensyn til generationsskiftet, som man gerne vil indføre overfor f.eks. enkeltmandsvirksomheder, ved selskaber eller ved fusioner og andre forskellige selskaber - den bliver allerede brugt, men det er hvad selve generationsskiftet, at vi så har måttet finde en smidigere løsning end de hidtil gældende.Tak.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Jeg vil gerne sige tak for det svar, som vi har fået af Landsstyremedlemmet for Økonomi, men vi vil lige kommentere først Inuit Ataqitigiits og løsgængeren Otto Steenholdts bemærkninger om oplysning.
F.eks. at man genoptrykker lovene, således at de bliver mere overskuelige er vi fra Atassuts side meget enig i ligesom jeg i mit indlæg også var inde på, at oplysningsarbejdet bør være mere omfattende.
Jeg er meget enig i Landsstyremedlemmets besvarelse og jeg vil gerne sige tak for disse fordi jeg erfarer, at Landsstyret også er åbent overfor sådan en løsning.
Men såfremt jeg skal komme til enkelte punkter, så mener jeg, at det er meget vigtigt, at understrege, at pensionsopsparingen skal sættes i et selskab, som har hjemsted i Grønland. Det lægger vi også meget vægt på i Atassut, således at pengene er i omløb i Grønland, således det så også gavner Grønlands økonomi.
Det kan jo så også bruges til eventuelt byggeri, når der er gået nogle år. Selvom man allerede har besvaret fra Landsstyremedlemmets side at man også skal tænke på de handlende, det er noget vi i Landstinget har taget stilling til for et par år siden, hvor vi ikke kun tænker på fiskerne og fåreholderne, men også på de handlende. Det vil så være gældende for alle ved et generationsskifte.
Her ligger der meget klare regler. Tak.
Josef Motzfeldt, Landsstyermedlemmet for Økonomi.
Jeg siger tak og skal afslutningsvist blot oplyse, at de pensionsselskaber, der er blevet opstartet i år, nemlig Sisa og PFA Soraarneq ikke har hjemsted i Grønland og er helt nye.
I de sidste par dage har vi i samarbejde med det danske Skatteministerium netop indgået en aftale med vores skattedirektorat, at de personer i Grønland, der nu har pensionsordninger i Danmark har man aftalt at disse ordninger kan overføres til Grønland uden at opsparerne behøver at betale 60%'s-afgift i Danmark.
Jeg synes, at det er en hel fin ordning vi har fået idag, således det hidtige pensionsindbetalinger til Danmark kan overføres hertil uden afgift.
Som bekendt har der været adskillige ændringer i skatteloven gennem årene, men nu kan man uden de store problemer på skattedirektoratets hjemmeside se en sammenskrivning af den gældende lovgivning, men hvis man ønsker den på tryk er det også muligt at få den printet ud, således at man også har den samlet. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder.
Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Således er 1.behandling af nærværende forslag tilendebragt, men jeg skal indstille, at forslaget henvises til behandling i Landsstingets Skatteudvalg inden 2.behandlingen her i salen.
Hvis der ikke er indvendinger, så anser jeg forslaget som godkendt. Godkendt. Tak.