Dagsordenspunkt 45-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, mandag den 30. oktober 2000
Forslaget har ligesom de forrige forslag ikke været henvist til udvalgsbehandling, og man har været enige om, at den overgik til 2.behandling i den foreliggende form.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur.
I forbindelse med forslagets 1.behandling i forbindelse med Landsstyrets svarnotat, så gik Landstinget ind for Landsstyrets svarnotat, hvor det blev præciseret at Landsstyret agtede at nedsætte et kulturråd, og at dette råd skulle arbejde videre med udgangspunkt i Asii Chemnitz Narups forslag, således at der i forbindelse med finanslovsforslaget får år 2002 sikrede, at der blev afsat midler, der imødekom forslaget.
På denne baggrund kan Landsstyret ikke foreslå, at forslaget vedtages i den foreliggende form. I denne forbindelse skal jeg orientere om, at der i den nærmeste fremtid, så vil bekendtgørelse om kulturrådet blive sendt ud til høring fra direktoratets side, således at kulturrådet vil kunne nedsættes inden årets udgang. Tak.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Da Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag var til 1.behandling i Landstinget havde det tilslutning fra alle partier. Det vil sige, at jeg har støttet at man skal sætte sig det mål, hvor kunstnere kan få bevilget vederlag til deres virke i en nærmere afgrænset periode, og uden at der oprettes en særskilt konto henviste Landsstyremedlemmet under 1. behandlingen i sit svar sagen til et kommende kulturråd.
Det vil så blive en af de første opgaver, som det nye kulturråd skal til behandle, hvor det skal fremkomme med forslag til behandling i forbindelse med finanslovsforslaget for 2002, således at kunstnere kan få bevilget vederlag i en afgrænset periode.
Og for at sikre dette, skal vi fra Inuit Ataqatigiit spørge om Landsstyremedlemmet kan love at medtage forslaget i det kommissorium der skal udstikkes til kulturrådet, således at det kan blive færdigbehandlet.
Og med disse bemærkninger går vi med til at forslaget går til 3.behandling, idet vi henviser til vores indlæg under 1.behandlingen.
Per Berthelsen, Siumut.
Vi skal fra Siumut henvise til vore bemærkninger under 1.behandlingen af punktet og meddele, at vi fastholder vores tilslutning til Landsstyrets forkastelse af forslaget, og giver hermed vores støtte til Landsstyrets svarnotat under 1.behandling.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at vi med henvisning til vore bemærkninger under 1.behandlingen under nærværende behandling at vi går ind for Landsstyrets svarnotat, at vi tager den til orientering, og vi håber at som det også allerede er nævnt, at de bliver en realitet i forbindelse med kulturrådets arbejde og det kommende finanslovsarbejde.
Augusta Salling, Atassut.
Fra Atassuts side skal vi hermed meddele, at vi med henvisning til vore bemærkninger under 1.behandlingen, at vi i forbindelse med 2.behandlingen støtter Landsstyrets svarnotat, således at forslaget afvises. Tak.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Under 1.behandlingen udtrykte jeg, at jeg undrede mig over, at man giver vederlag til en kunstner og at man stopper udbetalingen af vederlaget, og henviste til situationen i Danmark, hvor pågældende får vederlag for resten af livet, og som jeg finder er mere passende.
Det fastholder jeg, men forslaget set under et, så mener jeg, at vi også i Grønland har behov for klare støtte til vore kunstner og det var baggrunden for mine udtalelser under 1.behandlingen.
Men jeg er ikke så glad for, at det kun skal være for en periode på 3 år, det er jeg ikke glad for, men jeg støtter tanken om, at vi skal behandle vore kunstnere på den bedste måde, men har ønsket at de fik det lidt bedre end det nærværende forslag lægger op til.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Vi har i forbindelse med forslaget et meget klart spørgsmål til Landsstyret.
Jeg har stillet et konkret spørgsmål til Landsstyremedlemmet, som jeg ønsker et konkret svar på.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur.
Det fremgår klart af mit svarnotat, at vi er i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om et kulturråd, som snart skal ud til høring. I forbindelse med bekendtgørelsesudkastet sikrer man sig selvfølgelig, at de forskellige kunstarter bliver inddraget, og som jeg allerede har udtalt under 1.behandlingen vil en af de første opgaver som kulturrådet vil have, at det fremkommer med et eller andet, men det vil ikke fremgå af selve bekendtgørelsen, men forslaget vil indgå som en af kulturrådets første opgaver.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, men som ordstyrer bør jeg sige over for Landsstyret og udtale, at man i forbindelse med 2.behandlinger og i forbindelse med sager, som ikke har været behandlet i udvalg, at der ikke har været papir på Landsstyrets svarnotat. Det beklager jeg over.
Men vi skal færdiggøre sagen, og jeg vil anmode dem, som støtter forslaget om at rejse sig.
"7"
Og jeg vil anmode dem, som er imod forslaget om at rejse sig.
"19"
Og jeg vil anmode dem, som har undladt at stemme om at rejse sig.
"2"
Således er punkt 45 færdigbehandlet.