Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 05-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 1. marts 1994 kl. 17.25.

 

Dagsordenens punkt 5.

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1994.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og bo­liger)

(3. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Nu er vi nået til dagsordenspunkt 5, forslag til lands­tingstil­lægsbevillingslov I for 1994. Det er 3. behand­ling og det er udvalgets formand, Peter Grønvold Samu­elsen, der skal fremlægge.

 

Peter Grønvold Samuelsen, formand for Finansudvalget:

Finansudvalgets  betænkning  vedrørende  forslag  til  lands­ting­s­til­lægsbevillingslov 1 for 1994 afgivet til Lands­tingets 3. be­hand­ling.

 

Siden Landstingets 2. behandling af forslaget til til­lægsbevillingslov 1/1994 fredag den 25. februar, har finansudvalget modtaget yderligere 9 ændringsforslag fra landsstyret.

 

Udvalgets indstilling til de af landsstyret fremsatte ændringsforslag, fremgår af be­tænkningens pkt. 2 og 3.

 

I finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. be­handling af for­slaget til TB 1/1994 hen­stillede udval­get, at landsstyret fandt en løs­ning, som sikrede til­førsel af yderligere selvbyggerhuse og kommunale bygge­sæt til Avanersuaq kommune uden økonomisk belastning for kommunen. På denne baggrund er det derfor glædeligt for udvalget at modtage et ændringsforslag fra lands­styret til lovforslagets tekstan­mærkninger, som med­fører at henstillingen fra finansudvalget kan opfyldes.

 

Finansudvalget har ligeledes med tilfredshed modtaget ændringsfor­slaget til hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats, som betyder at der afsættes y­derligere 3,5 mio. kr. til ekstra beskæfti­gelse i Kan­gaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit.

 

Finansudvalget tilkendegav i betænkningen til 2. be­handlingen, at man for så vidt angik spørgsmålet om etablering af vandforsyning i Uper­navik Kujalleq forbe­holdt sig sin stilling. Udvalget har den 24. februar haft samråd med landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og tra­fik, Kuupik Kleist, om problematikken, og skal på denne baggrund beklage, at det på trods af flere henvendelser til Upernavik kommune ikke har været muligt at få den nødvendige kommunale medvirken til gennemførelse af projektet. Udvalget forventer dog, at landsstyret fortsat arbejder på, i samarbejde med Upernavik kommune at få frem­lagt de nødvendige forslag til helhedsløsning, som sikrer etablering af vandfor­syning samt elværksudvidelse i Upernavik Kujalleq.

 

Finansudvalget har påny drøftet tekstanmærkningen i TB 1-forslaget, som foreslår ydelse af en trækningsret til Boligselskabet INI A/S. Udvalget finder, at det kunne være hensigtsmæssigt om hjemmestyre­ejede selskaber i størst muligt omfang anvendte den private finansielle sektor til etablering af driftskreditter. Udvalget konstaterer, at mulig­heden er til stede for at gøre dette.

 

 

 

 

Hovedkonto 10.10.71 Sekretariatet, Landingsbanestruk­tur:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 850.000 kr., som konsekvens af at der på hovedkonto 70.75.01 Direktoratet for offent­lige arbejder og trafik søges afsat et tilsvarende beløb til dækning af ud­gifter til den departementale funktion vedrørende anlæggelse af 7 nye landingsbaner.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 850.000 kr, ændringsforslag nr. 9.

 

Hovedkonto 10.10.71 Sekretariatet, Landingsbanestruk­tur:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 4.000.000 kr. i 1994, som konsekvens af at der på hovedkonto 70.01.10 Mittarfeqar­fiit, anlægsorganisa­tion, søges afsat et tilsvarende beløb til dækning af udgifter til en selvstændig an­lægsorganisation under Mittarfeqarfiit til at varetage det samlede bygherre- og projektansvar for anlæggelse af 7 nye landingsbaner.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 4.000.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 10.

 

Hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 3.500.000 kr. i 1994 med henblik på at finansiere eks­traor­dinære beskæfti­gelses­aktiviteter i Kangaatsiaq, Aa­siaat, Qeqertarsu­aq og Qasigi­annguit; hvis forslaget tiltrædes, vil der herefter være 3.850.000 kr. til­bage på driftsreserven.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 3.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 11.

 

Hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesind­sats:

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.500.000 kr. i 1994 med henblik på igangsættelse af supplerende beskæfti­gelses­aktiviteter under Projekt råvarekøb i Kangaatsiaq, Aa­siaat, Qeqertarsuaq og Qa­sigi­annguit.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 12.

 

Hovedkonto 70.01.10 Mittarfeqarfiit, Anlægsorganisa­tion:

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. i 1994 med henblik på oprettelse af en selvstændig anlægsorganisation under Mittarfe­qar­fiit til varetagelse af det samlede bygherre- og projekt­an­svar for 7 nye landingsbaner. I 1994 forudsættes en bemanding på 5 medarbejdere, heraf en anlægschef.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 13.

 

Hovedkonto 70.75.01 Direktoratet for offentlige arbej­der og trafik, administration:

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 850.000 kr. med henblik på dækning af udgifter til den departementale funktion ved­rørende anlæggelse af 7 nye landings­baner. Der forudsættes en be­manding på 2 med­arbejdere, heraf en kommitteret, hvis stilling gøres tidsbegrænset i 5 år.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 850.000 kr, ændringsforslag nr. 14.

 

 

Hovedkonto 70.75.15 Mittarfeqarfiit, drift:

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 14.500.000 kr. i 1994, som konsekvens af at der på hovedkonto 70.75.61 Mittarfeqar­fiit, Landingspladser, anlæg, søges afsat et tilsvarende beløb.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 14.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 15.

 

Hovedkonto 70.75.61 Mittarfeqarfiit, Landingspladser:

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 14.500.000 kr. i 1994 med henblik på at afholde ud­gifter til aktiviteter af anlægsmæssig karakter. Drift­skontoen er ved ændringsforslag nr. 15 foreslået nedsat med det samme beløb.

 

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 14.500.000 kr. i 1994, ændringsforslag nr. 16.

 

Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i TB 1/1994 :

Til hovedkonto 22.18.63 Boligstøtte, selvbyggerhuse, hovedkonto 22.18.65 Kommuna­le Byggesæt og hovedkonto 30.32.11 Arbejds­løshedsbekæmpelse.

 

Landsstyret bemyndiges til, inden for bevillingen, at rokere midler fra hovedkonto 22.18.63 Bolig­støtte, selvbyggerhuse til hovedkonto  22.1­8.65 Kommunale Bygge­sæt, således at der kan be­vilges 4 bygge­sæt til Avaner­suaq kommune.

 

Desuden bemyndiges landsstyret til, indenfor bevil­lingen på hoved­konto 22.18.63 Boligstøtte, selv­bygger­huse, at rokere midler til ho­vedkonto 30.32.11 Arbejds­løs­hedsbekæmpelse, således at der til de 4 byggesæt, der bevilges Avanersuaq kommune, kan bevilges "mandti­metilskud" til opførelse af disse byggesæt.

 

Herudover bemyndiges landsstyret til indenfor bevil­lingen at bevilge yderligere 2 selvbygger­huse, således at alle ansøgninger om selv­byg­gerhuse fra Avanersuaq kommune imødekommes i 1994. Selv­bygger­nes eget indskud finansieres ved kommunalt lån.

 

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes, ændringsforslag nr. 17.

 

Hovedkonto 70.75.67 Tilskud til etablering af vandfor­syningsanlæg:

Finansudvalget henstiller, at landsstyret i samarbejde med Upernavik kommune snarest muligt sikrer udarbejdel­sen og fremlæggelsen af de nødvendige forslag til helhedsløs­ning, som sikrer etablering af vand­forsyning samt elværksudvidelse i Upernavik Kujalleq.

 

Hovedkonto 70.75.68 Tilskud til etablering af service­huse:

Finansudvalget henstiller, at der ved etableringen af servicehus i Igaliko, som er planlagt etableret i 1995-96, skabes en fællesløsning i et kombineret byggeri, som også tilgodeser behovet for nye faciliteter til konsultationslokaler for sundheds­væsenet. Som en model kan der peges på et byggeri i Niaqornaarsuk.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de ­indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1994 være uændret i forhold til landsstyrets forslag til TB 1/1994, som fremsat for Landstinget den 21. februar 1994 og med de ændrings­forslag, der blev tiltrådt ved 2. behandlingen den 25. februar.

 

Dette betyder, at der fortsat budgetteres med et DAU-nettoresultat på 150.240.000 kr. i 1994. I alle bud­getoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 bliver resultatet en forbedring med 1,4 mio. kr. i forhold til finanslov for 1994.

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1994 - således som det indstilles af et enigt finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 3. behandlingen - fremgår af ved­lagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lov­forslaget vedtages af Landstinget.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der og boliger:

I forbindelse med Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbe­villingslov for 1994, vil jeg komme med korte bemærkninger.

 

Jeg er glad for at landsstyrets 9 ændringsforslag er blevet bakket op af et enigt udvalg. Det fremgår af det samlede TB I forslag, at de ekstraordinære beskæftigel­sestiltag bliver forøget med 15 mio. kr., således at man alt i alt når op på 45 mio. kr. Derudover regnes med ekstraordinær beskæftigelses­ind­sats i kommu­nerne, således at kommunerne kan medfinansiere med ca. 7 mio. kr.

 

Den oprindelige bevilling i finansloven 1994 vil såle­des blive, alt taget med i betragtning, på ca. 50 mio. kr.

 

Ligeledes er jeg glad for, at Finansudvalget i sin indstilling, at ud­valget fastholder et DAU-nettoresul­tat på ca. 150 mio. kr.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut ikke fremkomme med et langt indlæg i forbindelse med 3. behandlingen af landsstyrets forslag til landstingstillægsbe­villingslov I 1994, samt til et enigt Finansudvalgs betænkning og henviser til de faldende bemærkninger fra Siumut under lovforslagets 1. behandling og 2. behandling af punktet, samtidig med at vi fra Siumut tilkendegiver vores støtte til det fore­lagte.

 

Vi er fra Siumut meget tilfredse med, at samtlige ansøgte selvbygger­huse til Avanersuaq kommune er blevet godkendt, ligesom opførelse af fire byggesæt er blevet godkendt.

 

I forbindelse med anlæggelse af syv lufthavne i Grøn­land, vurderer vi i Siumut nødvendig­heden af oprettelse af et selskab, der skal står for anlæggelse af luft­havnen, idet en koordinering af arbejdskraften, ma­skinparken og anlægsinvesteringerne er nødvendig, for at opnå det størst mulige udbytte af investeringerne.

 

Siumut støtter, at der afsættes 3,5 mio. kr. til en ekstraordinær indsats til beskæftigelsesfrem­mende foran­staltninger i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, således at den samlede ramme for området i år tilføres over 20 mio. kr. Vi er i Siumut tilfredse med at samtlige øvrige partier giver deres tilslutning til dette tiltag.

 

Endelig skal vi fra Siumut tilkendegive vores enighed med Finansud­valget i udvalgets henstilling til at landsstyret udarbejder en samlet løsningsplan i Uperna­vik kommune for så vidt angår vandforsynings- og el-anlæg m.m., samt udtrykke vores støtte til at der i tilknytning til opførelse af et servicehus i Igaliku i 1995-96 opføres et lokale til lægekonsul­tationer.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele vores støtte til landstingstillægsbe­villingslov I i 1994.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Her ved 3. behandlingen af tillægsbevillingslov I kan Atassut udtrykke sin generelle tilfredshed med resulta­tet. Gennem tillægsbevillingsloven er der skabt flere bevillinger til projekt råvarekøb, som jo betyder at der kommer flere arbejdsløse på arbejde. Et sådant tiltag kan kun alle være tilfreds med, og det er Atas­suts holdning, at denne metode fortsat bør anvendes så længe der er behov for det.

 

Atassut er tilfreds med Finansudvalgets bemærkninger vedrørende Igaliku, Upernavik Kujalleq og Avanersuup Kommunia, og håber, at forholdene nævnte steder kan blive bedre og være til gavn for beboer­ne.

 

Trods forbedringer må vi hele tiden være klar over, at der fortsat er meget store problemer med arbejdsløshed, stærkt faldende indtægter blandt fangere og kystfi­skere. Derfor er det meget vigtigt, at finans­loven fastholdes i sine grundprincipper, således at forbe­dringer, der forhåbentlig kan komme, kan udmøntes til forbedring indenfor de nævnte områder.

 

Realkreditinstitutionernes tilbageholdenhed med hensyn til långivning vil få negative følger indenfor hele den private sektor, specielt indenfor andelsboligbyggeriet. Atassut skal anmode landsstyret om fortsat dia­log med realkreditinstitutionerne, specielt med hensyn til de for­eninger, der er kommet i klemme og være åbne for en eventuel lands­kassegaranti.

 

I forbindelse med fredagsforespørgsel den 25. februar rejste lands­tingsmedlem Otto Steenholdt spørgsmålet om samme emne. Under denne forespørgsel kom det frem, at landsstyremedlem Emil Abelsen i efteråret i forslaget til finanslov for 1994 havde indplaceret sin egen andelsforening som tilskudsberettiget. Det er uaccepta­belt for Atassut, at et landsstyremedlem foretager den slags dispositioner uden at få spørgsmålet vurderet på anden måde, f.eks. via Finansudvalget.

 

Ud fra dette forhold skal Atassut kræve, at konto 22.18.64.55 Andels­boligbyggeri snarest forelægges for Finansudvalget.

 

Selvom Atassut kan gå ind for Finansudvalgets tekstan­mærkninger vedrørende aktivitetsom­råde 22 INI A/S trækningsret i landskassen, skal Atassut bemærke, at vi fastholder, at hjemmestyreejede virksom­heder skal benytte bankerne.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtrykke, at vi stemmer for her til 3. behandlingen.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ved 3. behandlingen af lovforslaget vil vi fra Inuit Ataqatigiit indlede med at takke landstingets øvrige partier for deres forståelse og støtte til de forslag vi er fremkommet med.

 

Vi er ikke mindst tilfredse med at beskæftigelsesmid­lerne nu foreslås forøget med 3,5 mio. kr., som vil komme Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Aasiaat og Qasigiann­guit kommune tilgode. Således vil de ekstraordi­nære beskæftigelsesmidler, inklusive eventuelle bidrag fra de enkelte kommuner, blive forøget med ca. 20 mio. kr.

 

Jeg skal understrege, at det for Inuit Ataqatigiit er væsentligt at kunne regne med, at der nu bliver taget højde for lignende situationer til den kommende sommer, til efteråret og til 1995, således at de årligt tilba­gevendende problemer vedrørende fiskefabrikkerne i Diskobugten ikke kommer som en overraskelse hvert år.

 

Under 2. behandlingen af dette lovforslag advarede Inuit Ataqatigiit, på baggrund af oplysninger om den meget skæve geografiske fordeling af beskæftigelsesmid­lerne, mod at gøre beskæftigelsesmidlerne til genstand for lokaliseringspolitiske tvistigheder. Vi skal på den bag­grund anmode landsstyret om at give en forklaring på, hvorledes for­delingen af midlerne er foregået.

 

Vi er enige i, at der skal arbejdes for at projektet vedrørende vandfor­syning og udvidelse af elværket i Sdr. Upernavik, bliver realiseret. Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at der bør arbejdes endnu tættere sammen med Upernavik kommune og at det overfor kommunen bliver gjort klart, hvad kommunens forpligtelser er i den forbindelse. Vi skal opfordre landsstyret til at instruere kommunen grundigt.

 

Vi tilslutter os forslaget om overførsel af driftsmid­ler til anlægskonto­en i Mittarfeqarfiit. Vi regner med at en normalisering af driften efter overgangsperioden i Kangerlussuaq vil give mere sikre budgetter for fremtiden.

 

Der er nu ved at blive sat gang i projekteringen af landingsbanebyg­geriet, som vil omfatte stort set hele landet. I Inuit Ataqatigiit håber vi, at mange penge, der er afsat til projektet de kommende år, ikke kun vil have gunstige virkninger på trafikområdet, men også have positiv indflydelse på beskæftigelsen, ligesom vi håber, at de lokale firmaer vil kunne påtage sig de kommende opgaver. I den forbindelse har vi lagt mærke til, at Arbejdsgiverforeningen har været ude med for­virrende udtalelser.  Vi mener, at også arbejdsgiverne bør modtage de kommende opgaver positivt og ruste sig til at tage konkurrencen op med firmaer, der kommer udefra.

 

Til sidst skal vi udtrykke vor glæde over, at der er skabt plads til at der kan bevilges flere midler til opførelse af kommunale byggesæt i Avanersuaq. Vi vil være opmærksomme på, at der formodentlig også de næste år vil være behov for at tilføre yderligere midler til formålet.

 

Vi skal således anbefale at lovforslaget vedtages i den foreliggende udgave.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi skal indledningsvis meddele, at vi vil stemme for forslag til lands­tingstillægsbevillingslov I for 1994, men vi vil gerne lige fremkomme med følgende:

 

Finansudvalget har i sin betænkning til lovforslagets 3. behandling omkring et af landsstyrets ændringsfor­slag udtalt, at man er tilfreds med det fremsatte. Dette ønsker vi revurderet til landstingets næste forårssamling, hvor vi har næste mulighed for en for­højelse, hvis det skulle være nødvendigt. Det omtalte er forslaget omkring hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats. Deri ønskes bevilget 3,5 mio. kr. med henblik på at finansiere ekstraordinære be­skæftigelses­aktiviteter i Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqer­tarsuaq og Qasigiann­guit. Vi sætter stor pris på eta­blering af nye arbejdspladser, men beløbet der her er afsat virker urealistisk, hvis det skal skabe nye arbejdspladser, der kan mærkes. Hvis projektet er af samme karakter, som det der blev givet bevilling til i Sydgrønland, betyder det etablering af kun 20 nye arbejdspladser, eller ligeligt fordelt 5 arbejdspladser til hver by. Vi skal ønske at dette bliver revurderet til næste samling.

 

Uden yderligere kommentarer vil vi som meddelt stemme for lovfor­slaget.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Uden at gentage hvad jeg udtalte til 1. behandlingen af tillægsbevil­lingslovforslaget vil jeg her anføre be­mærkninger til Finansudvalgets udtalelse, som jeg i øvrigt er fuldt ud enig i.

 

Vi er vidende om og hører om, hvor begrænset boligmu­lighederne også er i Avanersuaq kommune, og derfor er beslutningen om at give mulighed for flere boligbygge­sæt meget tilfredsstillende at erfare.

 

Lige sådan er jeg helt enig med de fornyede muligheder for økono­misk tilskud til be­skæftigelsesfremmende foranstaltninger i Diskobug­ten.

 

Endvidere har man i forbindelse med anlæggelse af vandforsyning i Sdr. Upernavik besluttet ikke at forbi­gå Upernavik kommune, da det er meget vigtigt, at kommunerne er med i arbejdet fra begyndelsen af, uanset hvilke opgaver det drejer sig om.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut udtale, at nærværende tillægs­bevillingslovforslag der nu snart bliver færdigbehandlet er udformet til min fulde til­fredshed.

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg mener, at jeg må præcisere overfor Atassuts ord­førers beskyld­ninger i forbindelse med 3. behandling af denne nærværende TB I og jeg citerer: "I forbindelse med fredagsfore­spørgsel den 25. februar 1994 rejste landstingsmedlem Otto Steenholdt spørgsmålet om samme emne, og under denne forespørgsel kom det frem, at landsstyremedlem Emil Abelsen i efteråret i sit forslag til finanslov for 1994 havde indplaceret sin egen andelsboligforening som tilskudsberettiget." Citat slut.

 

Først skal jeg gøre opmærksom på, at finanslovforslaget er et forslag af det samlede landsstyre og at det således ikke er de enkelte landsstyremedlemmers for­slag. I den forbindelse skal jeg også præcisere, at i alt tre andelsboligforeninger er optaget konkret på finansloven for 1994 til igangs­ættelse i 1994, nem­lig andelsboligforeningerne som hedder "Ullut", "Kissaviar­suk" og "Ap­pa".

 

Heraf har kun den ene ifølge oplysninger fra nogle af for­eningens medlemmer på nuværende tidspunkt fået lånetilsagn fra et finansi­eringsinstitut, nemlig an­delsboligforeningen "Kissaviarsuk". Blandt med­lemmerne af andelsboligforeningen "Kissaviarsuk" er et lands­styremedlem, og et par medarbejdere i Hjemmesty­ret. Det gælder i øvrigt for de fleste andelsboligfore­ninger i Nuuk, at der blandt med­lemmerne er embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyre eller politikere eller begge dele.

 

Således har to medlemmer af Landstingets Finansud­valg og mindst en halv snes medarbejdere fra Grønlands Hjemmestyre og dets nettostyrede virksomheder, deltaget i etableringen af andels­boligforeninger, som har opnået finansiering og som nu er i drift. I den slags sager deltager både politikere og embedsmænd i deres egen­skab af borgere i samfundet indenfor de rammer, som er udstukket i den generelle boliglovgivning. Andelsbolig­projekterne "Ullut", "Kissa­viarsuk" og "Appa" er op­taget på finansloven i henhold til en priori­tering fra Nuuk kommune og der er plads til at gennemføre alle tre projekter, såfremt de får tilsagn om realkreditfinan­siering eller lignen­de i henhold til andelsboligfor­ordningens bestemmelser.

 

Det kan også oplyses, at alle andelsboligprojekter, som er blevet indstillet til gen­nemførelse fra Nuuk kommu­ne, er blevet optaget på finansloven, idet det sker ud fra indstilling fra Nuuk kommune. At et andelsboligpro­jekt er optaget på finansloven er ikke ensbetydende med et endeligt tilsagn fra Grønlands Hjemmestyre, idet et endeligt tilsagn bl.a. forudsætter, at foreningen kan opnå forhåndstilsagn om finansiering fra et real­kredi­tinstitut eller en bank.

 

På baggrund af karakteren af de beskyld­ninger Otte Steenholdt er fremkommet med, har Økonomidirektoratet udarbejdet en redegørelse om sagsforløbet for de tre andelsboligfor­eninger, der er optaget på finansloven for 1994, idet det selvfølgelig skal gøres opmærksom på, at de personer, som har været involveret, i henhold til almindelige regler ikke har deltaget i udarbejdel­sen af redegørelsen og idet medlemmerne af "Kissaviar­suk", på grund af sagens karakter, ikke har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen, og vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger, hvis der bliver brug for det, idet det er blevet ud­arbejdet ikke anderledes end det tidligere.

 

 

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Til Landsstyreformandens besvarelse af dette spørgsmål, vil vi ikke sige, at det er sådan at  Landsstyremed­lemmet eller Landstingsmedlemmerne, ikke kan bruge muligheden for at bo i andelsbolig. Selvfølgelig er den mulighed åben, men til det som Landsstyreformanden sagde skal jeg sige, at vi ikke kommer med nogen be­skyldninger, men vi finder det ikke betryg­gende, at Lands­styremed­lemmet, som fremkommer af et forslag til Finanslov, selv har sørget for at få ind­placeret sin egen andelsforening.

 

Sådan noget må be­sluttes uden for Landsstyret for at undgå, at der fremkommer be­skyldninger. Det er ikke sådan, at vi fremkommer med nogen beskyldninger, men sådan nogle spørgsmål bør ellers have været fremsat i Finansud­valget, om man er medlem i Landstinget eller man har politik som arbejde eller Landsstyret, så fokuserer man meget på disse personer og selvfølgelig i sådanne sager, skal vi påpege, at man må være klar over, at man skal kunne arbejde uden at der kan komme nogen beskyldninger.

 

Det er blot det, vi er ude efter i sådanne spørgsmål ellers burde det have været fremsat i Finansudvalget for at kunne undgå beskyldninger og lignende. Det er så vores hensigt og vi fremkom heller ikke med noget, for uanset om vi er medlemmer i Landsstyret eller i Lands­tinget, så må vi være åbne for, at vi kan blive be­skyldt for vores tiltag. Vi må og skal kunne beskyldes for vore egne tiltag.

 

Mødeleder:

Landsstyreformanden og derefter Aqqaluk Lynge.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Peter Ostermann præciserer endnu en gang, at her er det Landsstyremedlem, Emil Abelsen, selvom han sagde, at han ikke ville nævne noget navn. Han sagde, at Emil Abel­sen selv har sørget for at få indplaceret sin egen andels­forening på Finansloven for 1994. Det er ikke Emil Abelsen, der har gjort det, det er Landsstyret og jeg tager ansvaret. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg overhovedet ikke er medlem af disse andelsboligfore­ninger.

 

Mødeleder:

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg beklager, at man er i gang med en debat på et sidespor, som ikke vedrører denne lov og nu bruger man en helt ny kanin. Det er noget, som Erhard Jakobsen ellers plejer at bruge i det Danske Folketing, for man kommer ud på et sidespor og det beklager jeg meget.

 

Jeg mener, at sådanne forhold, at hvis Atassut har udtalt, at enkelte Landsstyremedlemmer eller enkelte Landstingsmedlemmer får indplaceret deres egne person­lige interesser, er det en beskyldning for, at vi har et skævt demokrati her i landet. Jeg skal udtale, at demokratiet her sætter spørgsmålstegn ved, om det er Landsstyret eller Landstinget, der kan rette op på det, uden at komme ind på habilitetspørgsmål.

 

Finanslov 1994 blev drøftet færdig i september-oktober sidste år. Nu fortsætter man jo ikke drøftelsen og Atassut må jo også vide, hvilke grundlag de har haft i deres arbejde i 1994. Selvfølgelig, i et sådant arbej­de, med hensyn til de enkelte medlemmer i en sådan andels­boligforening, skal man forinden indhente op­lysning om, hvem der er medlem. Generelt med hensyn til Landstings­medlemmernes arbejde og Landsstyremedlemmers arbejde, at man så vidt undgår sådan noget. Det er, at man nævner personer med navns nævnelse.

 

Fra forskellige har vi denne metode i IA, at før vi kommer med nogen beskyldninger, kan man få det behand­let på et lukket møde i udvalget, hvis vi skal have en sag, der vedrører et enkelt Landstings- eller Lands­styremed­lem.

 

Hvis først man har fået klarhed over, at det er kor­rekt, at man kan få dem vendt tilbage indtil dato, så har jeg overhovedet ikke set resultatet af sådan en sag, der har været behandlet i Finansudvalget.

 

Derfor har det ikke været nødvendigt, at hele Lands­tinget hører, hvilke meninger jeg har omkring enkelt­personer. Det burde være unødvendigt. Jeg er fuldstæn­dig vidende om, at Landsstyret, med hensyn til deres eget resortom­råde, selv kan adskille og det gælder også for andre myndigheder og offentlige personer. Men, at man frem­kommer med beskyldninger unødigt, det er 3. gang det sker i dag. På et tidligere tidspunkt er det 2 Lands­styremedlemmer, hvor man fremkom med beskyldnin­ger.

 

Til disse beskyldninger fremkom Landsstyremed­lemmet med en redegørelse og her blev det påvist, at det er unød­vendi­ge beskyldninger. Jeg vil sætte spørgsmål ved, hvad man ellers vil gøre i Formandsskabet, hvis disse "beskyld­ninger" bliver fremdraget og derefter blev rettet, hvad man vil gøre ved det?

 

Fra IA er jeg vidende om den redegørelse, som Lands­styret her kom med. Den kan vi støtte fuldt ud fra IA. Efter det er gjort, mener jeg, at vi må færdiggøre de opgaver, vi er blevet sat til at løse og jeg må også erindre, at vi har fremsat et par spørgsmål til Lands­styret, som også må besvares.

 

Mødeleder:

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Beskyldninger og at man fremkom med navnebenævnelse, da det først kom frem, har vi ellers fundet, at det er unødvendigt at kommentere det. Det eneste der er kor­rekt, er, at hvem som helst på et hvilket som helst tidspunkt kan blive påpeget.

 

Jeg mener, at man fra A - Z her fra talerstolen ikke kan gøre sådan noget. Jeg mener, at en hvilken som helst beskyldning, forinden de er undersøgt tilbunds­gående, ikke bare skal slynget ud fra talerstolen. Lad der blive iværksat en under­søgelse, forinden man kommer med beskyldninger fra talerstolen. Jeg mener, at hvis man havde stillet spørgs­mål til Lands­styreom­rådet, burde man komme med en redegørel­se, som kan gives til Landsstyreformanden i stedet for, at man kommer med beskyldninger fra talerstolen. Det jeg blev stødt over, er at Landstinget kom til at fremstå som en sagsbehand­ler i en konkret sag.

 

Mødeleder:

Lars Chemnitz.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Man plejer at sige på dansk, at man skal sige noget udfra værdien af indholdet. Nu fremkom man med, at Atassut kom med nogle beskyldninger, men for at vurdere spørgsmålet om, at det er det samme som beskyldninger, er overhovedet ikke tilfældet.

 

Aqqaluk Lynge sagde eller, at man "kom med beskyld­ninger", men ordet beskyldning er altså det, man skal stå fast ved. Oplysning om noget man gerne vil vide, er ikke det samme som beskyldninger.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske anliggen­der:

Først, med hensyn til Tillægsbevillingslov I og de spørgsmål der kom fra IA. Der blev spurgt, hvorledes fordelingen af beskæftigelsesmidlerne er foregået og hvordan man har tilrettelagt projekt råvarerkøb, til det skal jeg udtale, at beskæftigelsesmidlerne også inden for dette og steder, hvor man har beskæftigelses­mangel og kan finde beskæftigelse, gør man det ved at gøre brug af de muligheder i samarbejde med Royal Greenland, som kan lette på arbejdsløsheden. I man i tæt samarbejde med Royal Greenland får planlagt disse be­skæftigelses­ind­satser.

 

Det der er sket i Sydgrønland og skal ske tilsvarende i Diskobugtområdet, hvis det allerede er gået i gang. Jeg mener hermed, at jeg har besvaret de spørgsmål, der blev fremsat fra IA, at disse tiltag ordnes i samarbej­de med Royal Greenland. Man har sådanne tiltag, som har sådanne hensigter. Jeg mener, at sådanne planlægninger er ved af få deres form.

 

Til det, som man også har diskuteret her og her har jeg anmodet Landsstyreformanden om at fremkomme med en redegørelse, for at der her bl.a. er nævnt mit navn og det fandt jeg var dårligt. Jeg ville ellers have und­gået at sige dette fra talerstolen, hvis og såfremt man havde en fællessolidaritet her i blandt os. Det der blev udtalt fra Landsstyreformanden, vil man måske eventuelt sætte spørgsmålstegn ved og så vil man få det afklaret. Det har vi også fået afklaret, at samtlige papirer kan blive uddelt om, hvorvidt der har været tale om en skæv for­deling af finansieringen blandt forberedelser og tiltag til start af projektet og lignende. Jeg må her udtale, at uanset hvad man siger nej til og det der blev udtalt fra Atassut i forgårs og det som er blevet udtalt her, kan man ikke misforstå, at det lyder af beskyld­ninger. Det er altså det, man skal være meget påpasselig med.

 

Fra min side, har jeg, hvis jeg har været i tvivl om, at jeg har gjort noget forkert, at jeg har placeret min eller noget andet i mit arbejde, har det ikke været nødvendigt, at jeg kom med nogen tale her fra stolen. Jeg mener, at jeg gen­tager ordet, at det lyder af beskyldning, står jeg fast ved.

 

Selvfølgelig, her efter at Landsstyreformanden har modtaget samtlige oplys­ninger, har jeg anmodet om, at han udtalte sig på mine vegne, fordi at jeg her blev peget på fandt det bedst, at det var en anden, der kom med det rigtige.

 

Jeg mener, at det der blev udtalt i forgårs, og som her blev gentaget, kan jeg eventuelt nævne dette uden for taler­stolen, at jeg kan komme med et sagsanlæg.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

IA's ordfører, Aqqaluk Lynge, indstillede, at vi skal diskutere dagsordenspunktet og så påpeger han i sit indlæg, at man skal give en forklaring på, hvorledes fordelingen af midlerne er foregået med hensyn til projekt råvarerkøb, at der er meget skæve geografiske fordelinger og at man skal gøre beskæftigelsesmidlerne til genstand for en vurdering og fra IA's side ønsker en for­klaring på, hvilken fremgansmåde, man har ført.

 

Som bekendt med hensyn til de midler, der skal bruges til projekt råvarerkøb, så har Landsstyret haft grund­lag for at fiskefabrikkerne sikres råvarer i og med, at der ikke længere findes torsk. Det er så dem, der bliver ramt aller hårdest, det er Sydgrønland, i og med at torsken forsvandt. På baggrund deraf har vi afholdt en generalforsamling i september 1992 i Royal Green­land, der lavede vi en beslutning om, at samtlige fiskefabrik­ker, som ellers ville lukke totalt, at man forsætter råvareindkøb, for at kunne sikre beskæftigel­sen. Jeg håber, at jeg her klart har tilkendegivet, hvad bag­grunden har været.

 

I og med at man allerede er gået i gang med noget, der ligger udover dagsordenen, mener jeg, at jeg fra min side afsluttende skal udtale, at hvis man skal gøre noget fra Landstinget, om at Landsstyremedlemmer skal gøre tingene korrekt, skal man udtale, at partifællerne også skal udtale sig korrekt. Det er ikke korrekt, det Peter Ostermann udtalte, at Landsstyremedlem Emil Abelsen selv har indplaceret sin egen andelsforening. Det er ikke en gang ukorrekt, det er fuldstændig for­kert. I henhold til Nuuk kommunes indstillinger, så indstillede Landsstyret under mit ansvar denne andels­forening. Sådanne be­skyldninger finder jeg meget ube­tryggende. Hvis der gives mistillid til Landsstyret og hvis der er grundlag for at gøre dette, i stedet for at man blot diskuterer det. Hvis man ikke har tillid til hele Landsstyret, kan man fremsætte forslag om mistil­lidsaf­stemning til hele Landsstyret.

 

Hvis man har mistillid til enkelte Lands­styremedlemmer kan man også fremsætte forslag om afstemning om mistil­lid til dette medlem. At man, hvis man mangler politik, skal man ikke modsvare det ved at komme med beskyld­ninger.

 

Landsstyremedlemmet har jo i snart flere år, udfra tillid, været den første mand til at kunne styre lan­dets økonomi. At han så beskyldes, mener jeg, at Lands­styremedlemmet sagtens kan komme ud over.

 

Mødeleder:

Som mødeleder og i henhold til ? 19, stk. 3 i vores forretningsorden, står der, at i sager, hvor mødele­deren i henhold til Finansudvalgets Betænkning ved­rørende forslag til Landstingstil­lægsbevillingslov I for 1994, at der ikke er nogle uenigheder, indstiller jeg, at vi går over til afstemningerne nu.

 

Det der blev fremsat, kan man herefter i henhold til Kriminalloven ? 71, fremstille sagsanlæg personligt, uden for Landstingssalen.

 

Et enigt Finansudvalg har indstillet 9 ændringsforslag og ændringsforslag fra 9 - 17, og dem der går ind for at det bliver vedtaget i dets foreliggende form bedes rejse sig. 25. Dem der går ind for, at Landstingstil­lægsbevillingslov I bliver vedtaget i sin foreliggende form bedes rejse sig. Således er Landstingets Tillægs­be­villingslov I for 1994 vedtaget af samtlige tilstede­værende i salen.

 

Forinden vi går til næste dagsordenspunkt vil jeg bede en af mødelederne erstatte mig, da jeg skal forelægge.

 

Punktet sluttet.