Dagsordens punkt 16-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 6. Juni
1995
Mikael Petersen, udvalgsformand for
Trafikudvalget.
Betænkning afgivet i
fællesskab af Teknisk Udvalg og Trafikudvalget.
På landstingets møde
den 29. maj 1995 under behandling af dagsordenspunkt 16, Forslag til
Landstingslov om anlæg af flypladser, blev det besluttet, at forslaget til
landstingslov skulle behandles i Teknisk Udvalg og Trafik- udvalget inden
lovforslagets overgang til 2. behandling.
De to udvalg har
afholdt et fællesmøde den 31. maj 1995.
På mødet har
Grønlands Arbejdsgiverforening haft foretræde ved foreningens direktør og
næstformand. Endvidere var anlægschef Steffen Ulrich- Lynge, og anlægsingeniør
Raa Andersen Grønlands Lufthavnsvæsens Anlægsorganisation indkaldt til at give
møde i udvalget samt flyvechef Kristen Grødem, Grønlandsfly.
Grønlands
beskæftigelse ved gennemførelse af anlægsarbejderne på de nye flyvepladser.
I '4 i lovforslaget
til anlægslov er der lagt vægt på, at anlægsarbejderne udføres, så der sikres
størst mulig grønlandsk beskæftigelse og deltagelse af grønlandske virksomheder
i forbindelse med arbejder og leverancer til anlægsprojektet.
Grønlands
Arbejdsgiverforening har haft foretræde for Udvalget og herunder fremkommet med
følgende synspunkter;
Grønlands
Arbejdsgiverforening ønsker en mere tydelig vægtning i loven og dens
forarbejder vedrørende kriterier for vægning af grønlandsk deltagelse.
Grønlands
Arbejdsgiverforening ønsker en forlænget tidsplan for anlægsarbejdernes
udførelse. Særligt vedrørende Sisimiut foreslår Grønlands Arbejdsgiverforening,
at anlæggelse af vej og landingsbane afventer færdiggørelse af broen over
Ulkebugten.
Grønlands
Arbejdsgiverforening har overfor udvalget givet udtryk for, at en
sikkerhedsstillelse på 10% vil stå i rimeligt forhold til opgavernes karakter
og varighed, hvorfor Arbejdsgiverforeningen ikke finder det nødvendigt med
betingelser for lufthavnsprojektet herunder krav om en sikkerhedsstillelse på
f.eks. 15%.
Lufthavnsvæsenets
anlægsorganisation har overfor udvalget oplyst, at udformning af
udbudsmaterialet vil tage udgangspunkt i de sædvanlige vilkår, men tilrettet de
politiske krav om grønlandsk beskæftigelse og deltagelse i overensstemmelse med
den vedtagne anlægslov.
I
udbudsbetingelserne vil det således fremgå, at tilbudsprisen vil blive
reguleret med den af tilbudsgiveren lovede lokale beskæftigelse og lovede
uddannelseselement.
Lufthavnsvæsenets
anlægsorganisation har endvidere oplyst, at det forudsatte anlægsbudget
betinger, at udbuddet af anlægsarbejder sker i fri konkurrence med et
tilstrækkeligt antal tilbudsgivere for at sikre, at arbejderne udføres til den
rigtig pris og til tiden.
Det blev samtidig
oplyst at de samfundsmæssige beregninger for anlæggelse af de 4 lufthavne i 1.
Etape forudsætter overholdelse af tidsplanen for udfasning af S61 helikoptere i
den interne grønlandske rutetrafik.
Vedrørende
beflyvning af Sisimiut-lufthavnen, kan det oplyses, at flyvechef Kristen Grødem
overfor udvalget har oplyst, at de af Statens Luftfartsvæsen opstillede krav
ved beflyvningen af den kommende flyveplads ved Sisimiut er en følge af nogle
nye regler for anlæggelse af landingsbaner op mod fjeld.
Efter flyvechefens
vurdering er vindforholdene i Sisimiut ikke anderledes end mange andre steder i
Grønland.
Det opstillede
operative krav vil i starten af ibrugtagningen af flyvepladsen, kunne få
konsekvenser for regulariteten. Det forventes dog, at der på baggrund af
indvundne erfaringer vil kunne blive fastsat nogle grænseværdier for, hvornår
flyvepladsen skal lukke på grund af vindforholdene, der gør, at regulariteten i
længden vil kunne holdes på et tilfredsstillende niveau.
Udvalget skal
udtale, at forudsætningerne, for de samfundsøkonomiske beregninger for
iværksættelse af 1. etape af de 7 landingsbaner skal fastholdes.
Udvalget finder
samtidig, at ved investeringerne i landingsbaner skal der findes en både
økonomisk og servicemæssig optimal løsning, der sikrer trafikale fordele for
hele landet, som kan imødekomme fremtidige ændrede trafikale behov.
Udvalget skal derfor
henstille, at de nye landingsbaner såvidt muligt planlægges til at kunne
anvendes til andre flytyper end Dash 7, og såfremt de er økonomisk
fordelagtigt, bør de bygges som 1200 meter baner fra starten.
Udvalget skal
henstille, at man allerede nu påbegynder planlægningen af den fremtidige
trafikbetjening af øvrige byer og bygder på en måde, så byer som Paamiut og
Upernavik allerede efter færdiggørelsen af de 4 første landingsbaner sikres en
bedre trafikbetjening.
Endvidere skal det henstilles,
at mulighederne for anlæggelse af korte landingsbaner på et lavere niveau
undersøges tilbundsgående vedrørende de
byer, der ikke er omfattet af forslaget
i anlægsloven.
Det er udvalgets
opfattelse, at opnåelse af de fulde fordele ved anlæggelse af de nye
landingsbaner forudsætter en både betjeningsmæssig og økonomisk bedre
sammenhæng mellem den interne og eksterne flytrafik.
Udvalget skal derfor
henstille, at der arbejdes for en både økonomisk og servicemæssig bedre ordning
end den gældende 2-årige aftale mellem Grønlandsfly og SAS vedrørende
atlanttrafikken.
Udvalget skal
endvidere henstille, at der træffes forberedelser for at sikre, at også
Grønland får fordele ved den fulde ikraftsættelse af EU=s 3. Luftfartspakke i
1997.
Med hensyn til
Sisimiut lufthavn har man taget Grønlandsfly=s redegørelse til efterretning,
og det er udvalgets opfattelse, at med den fundne løsning vil anlægslovens
formål fortsat kunne opfyldes.
På baggrund af
udvalgets drøftelse af lovforslaget og de
i udvalget modtagne oplysninger, skal et enigt trafik- og teknisk udvalg
anbefale lovforslagets overgang til 3. behandling i den foreliggende form.
I disse 2 udvalg er
følgende medlemmer:
Kupik
Kleist, IA
Naimangitsoq
Petersen, Atassut
Peter Ostermann,
Atassut
Anders
Andreassen, Siumut
Jonathan
Motzfeldt, Siumut
Agnethe
Davidsen, Siumut
Finn
Karlsen, Atassut
og undertegende:
Mikael Petersen,
fællesudvalgsformand og fra Siumut.
Peter Grønvold
Samuelsen, landsstyremedlemmet for erhverv, trafik og forsyning:
Teknisk udvalg og
Trafikudvalget har i en fælles betænkning afgivet en grundig vurdering af de
forhold, der blev diskuteret i forbindelse med 1. behandlingen af forslag til
Landstingslov om anlæg af flypladser.
Det er mig en glæde
at kunne konstatere, at udvalgene på baggrund af oplysninger og vurderinger
afgivet af repræsentanter fra Grønlands Arbejdsgiverforening, Grønlands
Lufthavnsvæsens Anlægsorganisation samt Grønlandsfly A/S har anbefalet at lovforslaget
overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Udvalgene har i
deres fællesbetænkning afgivet en række konkrete henstillinger til den
fortsatte trafikplanlægning.
Jeg skal i de
følgende kommentere de enkelte henstillinger:
Landsstyret er enig
i, at landingsbaneanlæggene i videst
muligt omfang bør fremtidssikres således, at det på et senere tidspunkt
vil være muligt at udskifte de nuværende DASH 7 fly med flytyper, der har
lavere driftsomkostninger, eller som teknisk vurderes som værende bedre.
Byggeprogrammerne
for landingsbanerne er på den baggrund suppleret med skøn over udgifterne ved
forlængelse af banerne op til 1200 meter.
Som jeg nævnte i mit
forelæggelsesnotat, udgør merudgifterne ved anlæggelse af baner på 1000 meter -
eksklusiv uforudsete udgifter - 303 mio.kr., fordelt med 113 mio. kr. for
banerne i 1. etape og 190 mio. kr. for banerne i 2. etape.
Det er på baggrund af
de beskedne udgifter knyttet en forlængelse af banen i Uummannaq hensigten har
allerede fra starten at indhente en
tillægspris for en forlængelse udover de planlagte 900 meter på denne
lokalitet.
Det er Landsstyret
vurdering, at det vil være samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at tage stilling
til en eventuel forlængelse af landingsbanerne, når det ud fra en samfunds
økonomisk eller teknisk vurdering findes påkrævet at udskifte de nuværende DASH
7-fly.
Der er således ingen
grund til allerede nu at binde store
kapitalressourcer i baneforlængelser, såfremt vi fortsætter med at
benytte DASH 7-flyvene i de næste mange år.
Det skal i den
forbindelse bemærkes, at via trafikeksperters vurdering, så vil DASH 7 fortsat
kunne benyttes til kommerciel beflyvning i de næste 15-20 år.
Landsstyret er
ligeledes enige med udvalgene i, at det er vigtigt, at ruteprogrammet i de
kommende år tilrettelægges på en sådan måde, at byer som Paamiut og Upernavik
er sikret en tilfredsstillende og gerne forbedret trafikbetjening allerede ved
færdiggørelsen af de 4 første baner.
Som tidligere nævnt
vil færdiggørelsen af 1. etape på landingsbaneprojektet give den mulighed at
tilrettelægge det samlede flytrafikprogram, således at den samlede udbudte
trafikkapicitet vil kunne forøges.
For så vidt angår
mulighederne for anlæggelse af korte landingsbaner på et lavere niveau i de
byer, der ikke er omfattet af forslaget til anlægslov, finder jeg i
overensstemmselse med udvalgene, at det er oplagt, at vi i lyset af de
erfaringer der opnås ved driften af banerne
i 1. etape undersøger perspektiverne før inddragelse af yderligere
lokaliteter i fastvingebeflyvningen.
Udvalgene har
desuden henstillet, at der arbejdes på en både økonomisk og servicemæssig
forbedring af atlanttrafikken i forhold til den nuværende ordning, der er
baseret på en 2-årig aftale med udløb i oktober 1996 mellem Grønlandsfly og
SAS.
Det blev i
forbindelse med indgåelse aftalt med Trafikministeret, at de i aftalen forudsatte
økonomiske gevinster skulle evalueres efter det 1. driftsår.
Vi har tillige
iværksat analyser af hvordan atlanttrafikken kan forbedres i forhold til den
nuværende beflyvning, der udføres i henhold til en koncession til SAS, der
løber frem til år 2005.
Det er Landsstyrets
hensigt, at fremlægge en redegørelse
for Landstinget om disse forhold på efterårssamlingen.
Redegørelsen vil
dels indeholde en vurdering af perspektiverne for en baneforlængelse i Nuuk og
dels en gennemgang af de mulige fordele ved en tilslutning til EU=<s 3.
luftfartspakke.
Landsstyret har
allerede på nuværende tidspunkt foretaget en foreløbig vurdering af
mulighederne for en liberalisering af atlanttrafikken gennem en tilslutning til
EU=s bestemmelser på luftfartsområdet.
Den umiddelbare
konklusion er, at pakken indeholder en række interessante perspektiver i
relation til fri etableringsret og prisdannelse i forhold til atlantruten.
Afslutningsvis skal
jeg takke for en grundig og seriøs fællesbetænkning fra Teknisk udvalg og
Trafikudvalget.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Vi vil gerne sige
udvalgene tak for behandlingen af dette lovforslag, og jeg er glad for, at
anlægsbanen i Nuuk stadig indgår i den fremtidige planlægning udover den
omhandlende planlæggelse.
Vi har ikke meget at
tilføje til betænkningen, men med hensyn til de påtænkte landingsbaners
muligheder for udvidelser med mere end 800 meter allerede under 1. Og 2. etape,
så mener vi, at disse spørgsmål må indgå i de løbende redegørelser til
Landstinget.
Som bekendt er
Grønlandsfly meget bundet driftsmæssigt til S61´erne, som er meget dyre i
drift, og man kan nok ikke binde selskabets bestyrelse op på en bestemt
flytype, hvis billige flytyper foreligger.
Vi vil stadigvæk
gøre opmærksom på, at selv Grønlandsfly har gjort opmærksom på disse
muligheders gennemførelse allerede under 1. Og 2. etape i byggeriet.
Vi er godt klar
over, at DASH 7 er en solid og sikker flytype, som kan anvendes i mange år, men
de hurtige ændringer i flytyperne sammen med driftsmæssige fordele taler for,
at vi skal være meget opmærksom på de rigtige flytyper til de rigtige
landingsbaner uden en kraftig udbygning af passager- og trafikomlægningen.
Det er almindeligt
kendt sag, at de pågældende kommuner, hvor der skal anlægges landingsbaner,
tager en del af de økonomiske konsekvenser, specielt hvad angår vejbyggerier.
Disse muligheder må
absolut forhandles med de pågældende kommuner, således som landstingsmedlem
Lars Karl Jensen har gjort opmærksom på for Paamiuts vedkommende.
Det er en oplagt sag
mellem Landsstyret og Paamiut Kommune samt Landsstyreområdet for
arbejdsmarked, som vi forventer vil ske.
Med disse
bemærkninger, stemmer vi for forslaget her ved 2. behandlingen.
Peter Ostermann, ordfører for
Atassut:
Som det fremgår af
betænkningen, så har udvalgene i deres fællesmøde ikke koncentreret sig om
lovforslagets indhold, men har haft samtaler med Arbejdsgiverforeningen,
Grønlandsfly og repræsentanter fra Grønlands Lufthavnsvæsen, anlægsafdelingen.
Idet vi henviser til
vores bemærkninger under 1. behandlingen, skal vi her påny præcisere, at
Atassut fastholder lovforslaget samt den tids bekostninger.
Overgang fra helikoptere
til fastvingede fly vil give indiskutable samfundsgevinster.
Under mødet med
arbejdsgiverforeningen kom det frem, at Arbejdsgiverforeningen er utryg ved den
stramme tidstermin for færdiggørelse af landingsbanerne samt at
sikkerhedsstillelsen burde være 10% og ikke på 15%.
Alle lægger
afgørende vægt på, at vores egen arbejdskraft benyttes i størst muligt
udstrækning, som det også klart fremgår af lovforslaget, og da det har stor
betydning at anlægsopgaverne får den størst mulige betydning for beskæftigelsen,
skal vi anmode Landsstyret om snarest at indlede dialog med arbejdsgiverforeningen
herom.
Men vi blev meget
skuffet over, at man reelt kun i Aasiaat har været i stand til at danne et
konsordiedannelse, og da tiden er ved at rinde ud, er det vores håb, at der i
de nærmeste dage, vil komme flere konsordiedannelser.
Forsinkelsen på
opstart af anlægsopgaverne skyldes, at Statens Luftfartsvæsen har trukket
godkendelsen af landingsbanen ved Sisimiut i langdrag, og da godkendelsen
endelig kom, blev det krævet, at kun Grønlandsfly skulle kunne benytte banen.
Som det fremgår af
betækningen, så forstår jeg, at vindforholdene ved Sisimiut er anderledes end
mange andre steder.
Vi skal derfor anmode
Landsstyret om allerede nu, at igangsætte samtaler med Statens Luftfartsvæsen
om benyttelsen af banen i Sisimiut.
Sisimiut har en
central placering i trawlervirksomheden, hvorfor den fremover må kunne benyttes
af andre end Grønlandsfly.
Ved 1. behandlingen
har Atassut ønsket, at man allerede nu indleder undersøgelse omkring
flybetjeningen i Upernavik for dermed at komme med forslag til forbedring, når
landingsbanen ved byen er færdig.
Udvalget har udtrykt
deres enighed deri og indstillet, at Paamiut også indgår i denne undersøgelse.
Dette kan vi kun være tilfredse med.
Udvalget henstiller
også, at der træffes forberedelser for at sikre, at vi kan indgå i EU=s 3.
luftfartspakke, og dette kan vi kun være enige, idet vi mener, at priserne
på atlantflyvningen derigennem kan
trykkes ned.
Det føles ofte
mærkeligt, at SAS og for den sags skyld også Staten syntes at være mindre
interesserede i indenrigsflyvning her i landet.
Ud fra den
betragtning er vi derfor ganske enige i, at der arbejdes på en både økonomisk
og servicemæssig bedre ordning end den gældende aftale mellem SAS og
Grønlandsfly om atlantbeflyvningen.
Udvalgene indstiller
også, at der forsøges fundet udveje for, at de planlagte landingsbaner kan
forlænges til 1200 meter. Dette er vi fuldtud enige i, idet vi ikke skal
gentage hidtidige fremgangsmåder med at bygge landingsbaner færdigsyede til et
bestemt fly.
Lufthavnsbyggeriet
vil gavne os meget i fremtiden, dette må staten interesse sig mere for. Vi har
i forbindelse med mineralefterforskningen et godt samarbejde med staten, og med
dette som udgangspunkt, skal vi anmode Landsstyret om at man retter henvendelse
til regeringen omkring dette spørgsmål, idet staten bør samarbejde mere omkring
planerne.
Med disse
bemærkninger går vi ind for forslaget samt at det overgår til 3. behandling i
den foreliggende form.
Mødeleder Knud
Sørensen:
Jeg skal gøre
opmærksom på, at vi skal have en afstemning, og jeg skal også sige, at vi skal færdigbehandle
alle dagsordenenpunkterne. Vi har ikke tid til at udsætte flere punkter
Og nu er den næste
taler:
Mannasse Berthelsen,
ordfører
for Inuit Ataqatigiit:
Under 1.
behandlingen af Landstingslov om anlæg af landingsbaner havde vi fra IA et par
bemærkninger og forespørgsler om lovforslaget, som er blevet taget op af de to
udvalgs fællesmøde for Trafik og Teknik.
Ud fra
fremlæggelserne fra de specielt indkaldte i udvalget, kom det frem, at IA=s
bemærkninger og forespørgsler havde paralleller med disse.
Først vil vi sige
fra IA, at vi er enige i betænkningen fra de to udvalg.
Udfra dette vil vi
fra IA sige, at det er ønskeligt, at der angives forskellige mininumskrav til
bemærkningerne, såsom hjemmehørende arbejdskraft.
Vi mener fra IA, at
dette kan ske i bemærkningerne til loven, som så kan bruges som referencer til
vurdering af anlægsarbejdet.
Grønlands
Arbejdsgiverforening udtaler, at anlægsperioden skal forlænges, for derved at
sikre hjemmehørende benyttet mest muligt og at det giver hjemmehørende firmaer
bedre konkurrencevilkår.
Samt at der højst
kan anlægges to landingsbaner ad gangen med anvendelse af hjemmehørende
arbejdskraft.
Det vil sige, at der
skal tre år til i anlægsperioden, for at sikre hjemmehørende firmaer bedre
konkurrencevilkår, og dermed flere arbejdspladser til hjemmehørende.
Inuit Ataqatigiit
ønsker at sikkerhedsstillelsen skal fastsættes til 10% som er almindeligt i
anlægsarbejdere, dermed også sikre bedre konkurrencevilkår til hjemmehørende.
Kortfattet vil vi
fra IA's side sige, at hjemmehørende firmaers arbejdskraft skal have de bedst
mulige konkurrencevilkår.
Anlægsarbejdet skal
udføres i den tidsperiode der sikrer driftbesparelse og at hjemmehørende får
glæde at det mest muligt.
Udvalgets synspunkt
omkring atlantbeflyvning er IA fuldstændig enig i og vi mener at
prisnedsættelse og bedre servicering også kommer til at gælde for Grønland, som
det sker for turisterne.
Med disse bemærkninger
ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit at lovforslaget overgår til 3. behandling med
disse anbefalinger til bemærkningerne.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiaat
Akulliit Partiaat
tiltræder forslagene.
For det første. At
både udvalgets og landsstyrets enighed om at landingsbaneanlæggene i videst
muligt omfang bør fremtidssikres således at det på et senere tidspunkt vil være
muligt at udskifte de nuværende Dash 7-fly med andre flytyper med lavere
driftsomkostninger.
For det andet. At
ruteprogrammet i de kommende år tilrettelægges på en sådan måde, at byer som
Paamiut og Upernavik er sikret en tilfredsstillende og gerne forbedret
trafikbetjening.
Med henvisning til
vore bemærkninger under 1. behandling af forslaget indstiller vi, at forslaget
overgår til 3. behandling på det foreliggende grundlag.
Men når vi har sagt
dette, med hensyn til grønlandske firmaer, da vi alle har kommenteret disse, og
med hensyn til atlantbeflyvning, at det grønlandske samfund deltager mere i det.
Der har vi allerede givet vores bemærkninger, såsom i 1993 under behandling af
dagsordenspunkt 38, der har vi udtalt, at Hjemmestyrets og Trafikministeriets
forhandlinger - hvis det skal have et tilfredsstillende resultat - så mener vi
fra Akulliit Partiaat, at det er bedst at få undersøgt andre muligheder.
Anthon Frederiksen,
Kanditatforbundet:
Under henvisning til
mine udtalelser fra Kandidatforbundet i sagens 1. behandling har jeg bemærket,
at man i Teknisk udvalg og Trafikudvalgets fællesbetænkning blandt andet
anbefaler, at flyvepladerne fra starten af må kunne anlægges med en længde af
1200 m. såfremt der kan være økonomiske fordele derved.
Enhver kan beregne
at det anbefalede selvfølgelig vil medføre en nødvendig forhøjelse af det
planlagte pengeforbrug, såfremt man ikke formindsker antallet af
flyvepladserne.
Endelig skal jeg
give udtryk for, at jeg finder det ønskeligt at man er lydhør overfor
Arbejdsgiverforeningens ønske om forlængelse af byggetidsterminerne og det er
ønskeligt også at lytte til deres udtalelse om en garantisum på 15% ikke er
nødvendig.
Med disse
bemærkninger ønsker jeg at udvalgene gør et godt arbejde inden 3. behandling.
Peter Gr. Samuelsen,
Landsstyremedlem for
Erhverv, Trafik og Forsyning:
Efter at de 2 udvalg
har fremført deres betænkning, og når man så lytter til partiernes ordførere,
så tænker jeg på, med hensyn til de meget omfattende opgaver, de spændende
opgaver, at det nu er så veldebatteret, at lovforslaget i sin foreliggende form
og anlægsplanerne i deres foreliggende form, bliver støttet af samtlige
landstingsmedlemmer.
Baggrunden for at
man er begyndt at mene sådan, det er jeg glad for, og landstinget viser deres
vovemod ved sådan en beslutning, at man med hensyn til planen og betænkningen
kan gå ind for det. Men der er selvfølgelig enkelte små spørgsmål man kommer
ind på. Det grundliggende er at lovforslaget bliver godkendt i sin 2.
behandling og med hensyn til spørgsmål der blev frembragt fra partierne, det
vil jeg lige kommentere:
Fra Landsstyret
tager vi til efterretning at landingsbaner på 800 m. ud fra behov og ud fra
Grønlands økonomiske formåen, at de kan blive forlænget og de kan blive
tilpasset til kommende flytyper.
Siumut's ordfører, Jonathan Motzfelds udsagn - dem forstår vi og
Landsstyret vil også være med omkring diskussionen vedrørende vejanlæg i
Paamiut kommunea.
Peter Ostermann fra
Atassut beklager sig over at der kun i Aasiaat har kunnet dannes konsortier. Oplysningerne
i vores landsstyreområde, der er det sådan, at både i Nuuk og Sisimiut har man
kunnet danne konsortier, således at de kan stå stærkere.
Ligesom under 1.
behandlingen, så ønsker Atassut her til 2. behandlingen, med hensyn til
Sisimiut lufthavn, at den også kan udnyttes af andre flyselskaber end
Grønlandsfly og om at banen kan gøres bedre. Det er vi allerede i gang med, og
kan meddele til Trafikministeriet og den danske regering. Og at vil til
udarbejdelse af en redegørelse til Landstinget til efterårssamlingen vil
medtage disse.
Det er ønsket fra
alle at man sikrer hjemmehørende arbejdskraft og firmaer, og at man udnytter
det optimalt. Selvfølgelig kan hvem som helst - og Landsstyret - sige imod, og
i lovforslaget og i bemærkningerne dertil og de krav der stilles, dette er med
omkring at man har grønlandsk arbejdskraft og i de kommende 2 år er man også i gang med uddannelser, således at man
kan sikre medarbejderne.
Med hensyn til
ansættelse af arbejdskraft. At der ved tilbudsgivning skal have vurderet om de
skal have grønlandsk arbejdskraft og derigennem har Landsstyret et klart sigte,
at man så vidt muligt sikrer de grønlandske firmaer og grønlandsk arbejdskraft
i disse opgaver.
Men jeg skal mane
til besindighed, der er tale om meget
omfattende opgaver, set under eet, og at tidsplanen bør så vidt muligt ikke
forykkes.
Der er ikke noget
ting til hinder for, at disse
landingsbaner kan anlægges på kortere tid, men hensynet til de grønlandske firmaer
og den grønlandsk arbejdskraft har været fastsættende for den udarbejdede
tidsplan, både fro så vidt angår de første 4 landingsbaner og udbygning af 2.
etape.
Her skal vi tænke på
hvilke hensigter og mål vi har.
Vi har de midler vi
plejer at bruge til passagerbefordring, disse vil belaste landskassen fuldt ud
indtil vi har en ny flytrafikstruktur. Derfor, hvis man udsætter færdiggørelse med 1 år, så vil
landskassen, miste nogle besparelser.
Med dette in mente,
så skal man være påpasselig med en unødvendig udsættelse. Grønlands
Arbejdsgiverforening har gennem pressen udtalt, at man først bør gå igang med
landsingsbanen, når vejen og broen over Ulkebugten er færdig. Imidlertid er der
ikke noget i vejen for at man kan få lavet broen og vejene samt landingsbanen
på samme tid ved at opdele arbejdet i 3 opgaver.
I den forbindelse
vil jeg benytte lejligheden til at knytte nogle bemærkninger til de udtalelser
den administrative ledelse af arbejdsgiverforeningen har givet til pressen.
Foreningen har fået
en ny bestyrelse og en ny ledelse af
sekretariat. Tidligere har
landsstyreområdet haft et tæt samarbejde med arbejdsgiverforeningen omkring planerne om anlæggelse af nye
lufthavne.
Med afsæt i den gode
samarbejdsaftale der blev indgået med den tidligere ledelse i
arbejdsgiverforeningen, er der gennemført et betydeligt arbejde med det formål
at sikre en omfattende deltagelse af grønlandske firmaer eller virksomheder og
grønlandsk arbejdskraft ved anlæggelsen af de regionale landingsbaner.
Resultatet af
samarbejdet fremgik af den redegørelse, der blev fremlagt på efterårssamlingen
1994.
Der er i tilknytning
hertil i samarbejde med det lokale erhvervsliv og kommunerne gennemført en
kortlægning af ressourcerne i den grønlandske entrepenørbranche i de byer hvor
der er planlagt nye lufthavne, ligesom der er ydet rådgivning og juridisk
bistand med henblik for at fremme lokale konsortiedannelser, hvor hjemmestyret
stod for financieringen.
Landingsbaneprojektet
vil endvidere af hensyn til det grønlandske erhvervslivs mulighed for at
deltage i anlægsarbejderne, blive udbudt i en række delentrepriser, ligesom
udbudsbetingelserne, som det fremgår af loven, vil blive udformet på en sådan
måde, at indholdet af hjemlig deltagelse vil indgå som konkurrenceparametre i
vurderingen af de indkomne tilbud på lige fod med den øvrige prissætning.
Det er derfor med
forundring og skuffelse at jeg oplever at den nye ledelse af
arbejdsgiverforeningen sår tvivl om de resultater og fremskridt der er
opnået for så vidt angår grønlandsk
deltagelse og som er indeholdt i denne lov set
i forhold til hvordan tidligere anlægsopgaver er grebet an.
Udformningen af
loven er sket i fuld åbenhed, al baggrundmaterialet har været stillet til
rådighed for arbejdsgiverforeningen, der imidlertid ikke på den baggrund har
fundet anledning til at fremsætte bemærkninger til materialet, der anskueliggør
de bekymringer foreningens direktør nu giver udtryk for i pressen.
Jeg er vidende om,
at der er blevet fremsat forskellige krav fra Arbejdsgiverforeningen i
udvalget, med planlægning og de betingelser der skal tages i udformning af
loven, det kender de til fulde, men dette har man ikke kommenteret fra
foreningens side til Landsstyreområdet, og det er det som vi finder er
vanskeligt at forstå, når vi så hører forskellige udtalelser via Sermitsiak' og
andre dele af pressen.
Efter jeg er blevet
Landsstyremedlem har jeg da haft en samtale med den nye formand fra
arbejdsgiverforeningen omkring sagen. Han havde ikke nogen vanskeligheder eller
problemer, og derefter rejses i pressen krav om en række forskellige
betingelser.
Det er min vurdering
at der i Landstinget har været en klar forståelse for at det er af afgørende
betydning for den samlede anlægsøkonomi, at der sikres et reelt
konkurrencemiljø i forbindelse med tilbudsgivningen.
Jeg har da også med
interesse noteret mig, at arbejdsgiverforeningens overraskende nye synspunkter
ikke har givet Teknisk udvalg og Trafikudvalget anledning til at foreslå
ændringer i det fremlagte lovforslag.
Afslutningsvis er
der ønsket svar fra forskellige ordførere. Der skal jeg lige præcisere, at 15%
sikkerhedsstillelse, hvad kravet menes:
De almindelige sikkerhedsbetingelser
er, at man ved tilbudsgivning til en stor anlægsopgave, så skal man sikre 10%
sikkerhedsstillelse af opgaven, men derudover så skal man have 5% til at være
parate til at betale for nogle opgaver.
Vi har fra
Landsstyrets side sagt at dette 5% er al for høj med hensyn til at man skal
kunne betale, derfor har man fremsat et anderledes krav, nemlig samlet 15%, og
her er der ikke nogle krav om, at 5% af det som udbudsgiveren skal have, skal
være stillet i bero.
Derfor er 15%
lettere i forhold til det almindelige. Og derfor, med hensyn til de spørgsmål
og de ting der blev fremsat fra partierne, der forstår jeg derhen ad, at man
derigennem har prøvet på at mødes dem, i forbindelse med udformning af
lovforslaget.
Og med disse korte
bemærkninger, vil jeg endnu engang sige tak til partiernes ordførere for deres
positive behandling og til udvalgenens velvillige udførelse.
Peter
Ostermann, Atassut:
jeg er enig med
Landsstyremedlem Peter Gr. Samuelsen i, at det er en vigtig opgave og som
samtidig er spændende.
I både det tidligere
Landsstyre og Landstinget har vi haft en del trafikdebatter. Det er lige som om
tingene er ved at komme på plads gennem denne lovgivning, men det forpligter jo
også.
Vi forpligter os ved
at vi går ind for det hvad angår det økonomiske på længere sigt. Og vi fra
Atassut vil være med heri.
Vedrørende
Landsstyremedlemmets kommentarer om arbejdsgiverforeningens opførsel, så
bemærker jeg, at I ligesom har handlet forbi hinanden. Jeg vil gerne gøre opmærksom
på, at vi fastholder at loven skal godkendes i den foreliggende form, men efter
vores vurdering må der være en kontakt til arbejdsgiverforeningen, ikke for at
ændre på forholdene, men for at komme videre med de sidste oplysninger, derfor
finder jeg det på sin plads, at man optager kontakt med arbejdsgiverforeningen.
Jeg mener det er så
vigtig en sag, at man ikke bør handle forbi hinanden.
Med hensyn til de
forskellige sammenlægninger, det finder vi er interessant når der er flere om
det, så vil det også gavne beskæftigelsen i Grønland.
Med hensyn til
mulige opgaver i Paamiut. Fra Siumut - der vil jeg gerne i den forbindelse
nævne at sagen har pågået i en del del tid, idet Paamiut kommune jo har
arbejdet ihærdigt for det. Her vil jeg gerne nævne vores ven, Anders Kielsen,
som har arbejdet meget med denne sag.
Jeg håber, at der
ved færdiggørelsen af denne sag, vil blive opnået gode resultater.
Men hensyn til arbejdsgiverforeningen,
der har de gjort under deres foretræde med hensyn til Sisimiut, at der er
forsinkelser med 6 - 7 måneder, hvor den egentlige opgave egentlig startes op
ved årsskiftet, men vi håber at man optager kontakt med arbejdgiverforeningen snarest.
hermed er drøftelsen
af forslag til Landstingslov om anlæg af flyvepladser 2. behandlingen af punkt
16 afsluttet.
Og de der stemmer
for at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form bedes rejse
sig. = 29.
De der stemmer imod
bedes rejse sig. = ingen.
De der ikke stemmer
bedes rejse sig. = 1.
Hermed kan forslaget
gå videre til 3. behandling og vi går nu viderer til punkt 34.