Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 11-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 27. Maj 1997 kl. 18.21

 

Dagsordenens punkt 11 a-e

 

Forslag til landstingsforordning om KNI A/S,

Forslag til landstingsforordning om Royal Arctic Line,

Forslag til landstingsforordning om forsyningsmæssige foranstaltninger

Forslag til ændring af landstingsforordning om Grønlands Postvæsen

Forslag til ændring af landstingsforordning om omdannelse af Tele Ataveqaatit og

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om søtransport af gods til og fra Grønland

(Landsstyreformanden)

 

2. behandlinger.

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

 

Jakob Sivertsen, formand for Landstingets Markedsudvalg, Atassut:

 

Landstingets markedsudvalg har på sine møder den 13. maj og den 17. maj 1997 behandlet forslag til forordninger og ændringer af forordninger om KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S med videre med tilhørende bilag. Markedsudvalget har endvidere harft drøftelser med direktørerne for de berørte selskaber. Markedsudvalget har drøftet de konsekvenser ved vedtagelsen af forordningsparken vil medføre herunder navnlig den flytning af arbejdspladser, der bliver en konsekvens af, at ledelsen af KNI samles i Sisimiut.

 

Markedsudvalget henstiller således til Landsstyret, at gennemførelsen af forordningsparken bør ske på den mindst indgribende måde i relation til de berørte byer.

 

Markedsudvalget henstiller endvidere, at der i videst muligt omfang, gives de berørte byer kompensation for de mistede arbejdspladser.

 


Markedsudvalget er af den opfattelse, at en fortløbende dialog mellem forbrugergrupper, politikere og KNI=s ledelse bør sikres. Markedsudvalget indstiller derfor, at der i forslaget til landstingsforordning optages en bestemmelse, der opretter et repræsentantskab for KNI A/S.

 

Markedsudvalget indstiller endvidere at der i videst muligt omfang gives de berørte byer kompensation for de mistede arbejdspladser.

 

Markedsudvalget er af den opfattelse, at en fortløbende dialog mellem forbrugergrupper, politikere og KNI=s ledelse bør sikres.

 

Markedsudvalget indstiller derfor at der i forslag til landstingsforordning om KNI A/S indarbejdes en bestemmelse, der opretter en bestemmelse for et repræsentantskab i KNI A/S.

 

Med disse bemærkninger indstiller et enigt markedsudvalg, den forelagte forordningspakke til vedtagelse.

 

Følgende er medlemmer af markedsudvalget;

Mikael Petersen og Karl Lyberth, Siumut, Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og Finn Karlsen og undertegnede, Jakob Sivertsen, som formand, begge de 2 sidste fra Atassut.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Forslag til landstingsforordning om omdannelse af KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S er blevet behandlet af markedsudvalget og jeg vil takke herfor på Landstingets vegne.

 

Vi kan konstatere, at et enigt markedsudvalg, der har indstillet den samlede forordningspakke til vedtagelse.

 

Markedudvalget indstiller endvidere, at der der i forslag til landstingsforordningen om KNI A/S indarbejdes en bestemmelse, der arbejder et repræsentantskab for KNI A/S således, at der blandt andet kan ske en fortløbende dialog med forbrugergrupperne, politikere og KNI=s ledelse.Landsstyret er enig i oprettelse af et repræsentantskab i KNI A/S=s regi.

 


Det er Landsstyrets opfattelse, at etablering af repræsentantskab, ikke kræver indføjelser af bestemmelser herom i forordningen vedrørende KNI A/S, idet etableringen kan ske med hjemmel i aktieselskabslovens paragraf 59. I stedet for foreslår Landsstyret, at Landstinget tiltræder, altså Landsstyret inden den næste ordinære generalforsamling i KNI A/S, fremkommer med et forslag til vedtægtsændring om etablering af et repræsentantskab i KNI A/S.

 

Det foreslås endvidere, at forslag forinden sendes til høring i Landstingets markedsudvalg således, at markedsudvalget blandt andet kan få indflydelse på, hvorledes repræsentantskabet skal sammensættes og omfanget af bestyrelsens orienteringspligt til repræsentantskabet.

 

Landsstyret er endvidere enige med markedsudvalget i, at en ændring af KNI­‑selskabernes forretningsstruktur, bør ske på den mindst indgribende måde i relation til de berørte byer og at der i videst muligt omfang, gives de berørte byer kompensation for de mistede arbejds­pladser.

 

I forbindelse med 1. behandlingen understregede jeg, her i Landstinget, at omstruktureringen vil ske i forståelse med de berørte kommuner.

 

Josef Motzfeldt nævner i forbindelse med 1 behandlingen, at grønlandske sømænds vilkår ikke har været de bedste i de seneste år. På denne baggrund forespørger Josef Motzfeldt om, hvorfor den nye danske lov om bemandig af skibe, ikke er sat i kraft i Grønland.

 

Det skal i den forbindelse oplyses, at Landsstyret senere i år, vil rejse forslag om,  at den danske sømandslov og lov om skibsbesætning, der vedrører søfolks ansættelsesvilkår og endelig regulerer kravene til besætningernes uddannelse og kvalifikationer i øvrigt sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning. Med disse bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne indstille de forordningsforslag til overgang til 3. behandling, til endelige vedtagelse i den foreliggende form.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Debatten om KNI, som Siumut aktivt går ind for, kører fortsat, hvor sagen ydermere er blevet udvalgsbehandlet. Og i forbindelse med 2. behandlingen, har Siumut følgende bemærkninger;

 


I forbindelse med 1. behandlingen, har Siumut anmodet Landsstyret om, at overveje nedsættelse af repræsentantskab for KNI. Da Landsstyret nu er fremkommet med et positivt svar hertil og da dannelsen af repræsentantskabet dermed er ved at være en realitet, skal vi udtrykke vor taknemmelighed i forbindelse hermed.

 

Vi skal endvidere udtrykke vor enighed med Landsstyret i forslaget om ikrafttræden ved anordning for Grønland, at den danske søfartslov og lov om skibets besætning og vi skal fra Siumut herved understrege, at vi ønsker, at forslaget sendes til høring hos de organisationer og andre relevante instanser, som vil blive berørt af denne lov, såfremt loven sættes i kraft i Grønland.

 

Med disse korte og klare bemærkninger og med henvisning til vores bemærkninger ved 1. behandling, skal vi hermed meddele, at vi stemmer for forslaget ved 2. behandlingen.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Et enigt markedsudvalg har nu afgivet betænkningen til Landsstyrets ændringsforslag i forordninger vedrørende KNI A/S, Royal Arctic Line A/S, Royal Artic Line A/S og Tele Greenland A/S.  Idet Atassut henviser til sine bemærkninger ved 1. Behandlingen af ændringsforslagene skal Atassut udtale sin fulde tilslutning til udvalgets samtlige henstillinger.

 

De omtalte selskaber har central betydning i samfundsudviklingen hvorfor Atassut finder det helt naturligt, at landstinget ønsker at der i de kommuner, der uundgåeligt vil blive berørt af omstruktureringen gøres tiltag til fornyet erhvervsaktivitet, hvilket altså kan ses tydeligt blandt alle i Maniitsoq.

 

Atassut skal anmode landsstyret om en positiv holdning til positive tiltag, der måtte udgå fra de berørte kommuner. Kun ved samarbejde, kan vi løfte opgaven. Med disse bemærkninger, går Atassut ind for, at ændringsforslagene går videre til 3. behandling, sådan som de er forelagt ved 1. behandling.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til behandlingen i markedudvalget og forslaget om omdannelsen af KNI  med videre mellem 1. og 2. behandlingen af punktet.

 

Hovedårsagen til Inuit Ataqatigiits tilslutning til omdannelsen af Hjemmestyrets aktieselskaber


er en øget konsolidering og ikke mindst bedre servicering af borgerne samt nedsættelse af priserne på service og forbrugsvarer.

 

Inuit Ataqatigiit ærgrer sig over, at man allerede er i gang med at realisere omdannelsen forinden behandling i Landstinget, hvorfor spørgsmålet så bliver, hvor Landstinget står henne?

 

Vi kan overhovedet ikke gå ind for sådanne handlinger, hvor vi blot kan tænke på lignende tilfælde eller som eksempel, tilfældet, da man skulle tilpasse Royal Greenland til dens opgaver.

 

Samtidigt har vi konstateret, at markedsudvalgt har klaret samtlige opgaver, udvalget blev pålagt ved 1. behandlingen af dette punkt, eksempelvis afdækning af konsekvenserne ved ændring af bemandingssystemet i skibene.

 

Det er hensigten at fortsætte med KNI Pisiffik, næsten uden at foretage ændringer, hvorimod KNI Pilersuisoq er omdannet med tidlig afmagring.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at KNI Pilersuisoq nu næsten udelukkende skal til at beskæftige sig med sin hovedopgave nemlig; forsyning af byer i yderdistrikterne og bygderne. Vi regner således absolut med, at der vil blive foretaget markante forbedringer af forsyning af bygderne, eksempelvis ved afskaffelse af dispensation fra Landsstyret om at sælge forældede datomærkevare, som alene byer i yderdistrikterne og bygderne.

 

I modsat fald, hvorfor så ikke lade dispensationen gælde for resten af landet, når varer siges, ikke at være sundhedsfarlige, fremfor at byerne i yderdistrikterne og bygderne til affald.

 

Inuit Ataqatigiit vil benytte denne lejlighed til at foreslå, at de byer, der hele tiden er serviceret fra KNI Pilersuisoq fremover bliver serviceret fra KNI Pisiffik, hvorved de såkaldte byer i yderdistrikterne, vil blive serviceret i lighed med de øvrige byer.

 

Vi skal understrege, at vi ved omdannelse af KNI til et aktieselskab mener markant bedre behandling af forbrugerne.

 


Ved 1. behandlingen, gik Inuit Ataqatigiit ind for forhandling om Johan Lund Olsens forslag om et tilsynsorgan fra Hjemmestyrets aktieselskaber ved dannelse af repræsentantskab under KNI. Vores tilslutning var betinget af, at repræsentantskabets indflydelse skal øges i forhold til det nuværende og at repræsentantskabets medlemmer skal have ubegrænset adgang til at informere deres bagland.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi bemærke, at vi håber dannelse af et kontrolorgan for Hjemmestyre­ejet virksomheder vil blive en realitet på sigt, idet der er mulighed for dannelse af et tilsynsorgan for et aktieselskaber, der ejes af myndigheder ved ændring af aktieselskabslovgiv­ningen i Folketinget.

 

Inuit Ataqatigiit kan af lovforslaget konstatere, at Tele Greenland A/S indenfor sin organisation har mulighed for at danne et selskab med henblik på drift af postvæsenet, men at man agter at handle anderledes end der står skrevet nemlig; implimentering i Tele uden at basere postområdet et andet sted.Inuit Ataqatigiit har forventninger til sammenlægningen af Tele Greenland A/S og Postvæsenet, idet vi håber, at serviceringen vil bedre, end i dag. Vi er nemlig sikre på, at forbedringsarbejdet og udviklingen med Teleforbindelserne mellem byer og bygder vil blive igangsat.

 

Specielt forventer vi forbedringer indenfor bankvirksomheden i bygderne, der vil resultere i afskaffelse af KNI kontoordningen ved sammenlægning i Grønlandsbankens virksomhed, således får bygdebeboerne mulighed for samme servicering, uanset i hvilken by, de befinder sig i. Vi skal ytre vor ønske om, at det nuværende postpersonale i bygderne uddannes til at kunne klare de nye forhold i takt med udviklingen af postvæsenet.

 

Med hensyn til Royal Artic Line=s forsøgsprojekt med skibspassagertrafik og godstransport i de sydgrønlandske byer og bygder og bosteder, kræver Inuit Ataqatigiit, at Landstinget, de regionale udvalg samt beboerrådet løbende følger med i det. Inuit Ataqatigiit sætter nemlig pris på, hurtig og fleksible løsninger for Yhandlinger i driften.

 

I vore indledende bemærkninger kom vi ind på neskæring af antallet af godstransportfartøjerne, men beklager, man ikke kom ind på vort ønske om, at få undersøgt bedre udnyttelse af den eksisterende besætning, der har et godt kendskab til forholdene i Grønland.

 

Endelig har vi opfordret til undersøgelse af ikraftsættelse af den danske sømandslov, som trådte i kraft i 1994, idet vi er sikre på, dette vil gavne fastboende søfolk. Vi skal således meddele, at vi er glade for, at Landsstyret har lovet en undersøgelse af spørgsmålet herom.

 


Ved pålæggelse til Royal Artic Line til at gennemføre forsøgsprojektet med godstransport i Sydgrønland, bemærkede Landsstyret ved 1. behandlingen af forordningsforslagene, der behandles nu, at godstransporten skulle overlades Royal Artic Line i Sydgrønland.

 

Når Royal Artic Line igangsætter forsøgsprojektet til sommer i juli måned, men overgangsfa­sen er allerede påbegyndt. Resultatet heraf er så, at bygderne kun besøges én gang om ugen, mens bygderne vil blive forsynet hver eneste dag i det øjeblik Royal Arctic Line overtager forsyningen. Dette vil resultere i, at fiskerne ikke har nogen mulighed for at indhandle i bygderne. Inuit Ataqatigiit har den opfattelse, at Landstinget er ved at gå ind for forringelse af fisketransport for bygderne samtidigt sikrer, at bygder som minimum forsynet med køleanlæg i produktionsanlæggene samt isanlæg.

 

Vi vil gerne have afklaret, om Landsstyret har planer om forsyning af sådanne anlæg. Og hvis Landsstyret ikke er rede dertil, må vi snarest få dette afklaret.

 

Slutteligt vil Inuit Ataqatigiit spørge Landsstyret om følgende;

 

for det første; hvad så med hovedkontoret for postvæsenet i Qasigiannguit, skal hovedsædet forblive i Qasigiannguit eller skal det flyttes?

Og hvor mange medarbejdere, er der så tale om?

Hvor mange medarbejdere i KNI Service A/S i Maniitsoq, vil blive forflyttet til Sisimiut?

Er der ligeledes planer om forflytning af nogle andre byer til Sisimiut?

Endelig; hvor mange medarbejdere afskediges der ved nedskæring af antallet af de lokale transportfartøjer til det halve?

 

Med henvisning, om overvejelse af vor forannævnte bemærkninger i Landsstyret, opfordrer vi til færdiggørelse at danne omfattende opgave.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:     

 

Akulliit Partiiat henviser til bemærkningerne under 1. behandling af forslaget.

Akulliit Partiiat konstaterer, at markedudvalgets indstilling om, at den forelagte forordnings­pakke går til vedtagelse og godkender dette.

 

Vedrørende KNI, konstaterer og takker vi for Landsstyrets forsikring om, at omstruktureringen vil ske i forståelse med de berørte kommuner.

 


Vedrørende, dét af Josef Motzfeldt berørte om, hvorfor den nyeste danske lov om bemanding af skibe ikke er sat i kraft i Grønland, er Akulliit Partiiat tilfreds med Landsstyrets forsikring om at rejse spørgsmålet desangående senere i år.

 

Med de få ord, indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går til 3.behandling i den foreliggende form.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet, skal vi under henvisning til mine udtalelser under 1­.behandlingen af forslaget vedrørende KNI A/S, Royal Artic Line A/S og Tele Greenland A/S med videre, skal jeg igen understrege, at i samarbejde og i god forståelse med de kommuner, der bliver ramt med mistede arbejdspladser til følge, ydes kompensationer.

 

Vedrørende KNI, er vi enige med henstillingen fra Landstingets markedsudvalg om en sådan kompensation for de berørte kommuner og at dere åbnes en mulighed for en fortløbende dialog for forbrugerne, politikerne og ledelsen af KNI.

 

Vi har den forståelse således, at der også mellem omdannelsen af ramte kommuner og KNI skal kunne føres en dialog.

 

Jeg har forstået, at markedsudvalget ikke har berørt mine udtalelser ved forordningspakkens 1 behandling. Men til trods herfor har vi efter information fra Tele Greenlands ledelse forstået, at Tele Greenland er rede til at overtage Kalaallit Allakeriviat og endvidere at Tele Greenland agter at gøre ekstra tiltag, med hensyn til beskæftigelsen. Derfor må jeg trække mit krav under 1 behandlingen tilbage, selvom udvalget burde have informeret også om disse forhold, såfremt udvalget havde arbejdet grundigt.

 

Med disse korte bemærkninger også under hensyn til Landsstyrets og Landstingets markedsudvalgs tilkendegivelse af sikring af kompensationer, går jeg ind for forslagene og henstiller, at forslagene går til 3. behandlingen i deres foreliggende form.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden:

 


Jeg takker for den store enighed, der er mellem partierne og den forståelse, der er til dette vigtige spørgsmål. Jeg har også forstået det sådan, at det er et enigt markedsudvalg, der har fremlagt en betænkning.

 

Og før jeg kommer med en uddybende bemærkning skal jeg komme med kommentarer til Inuit Ataqatigiits spørgsmål ved Manasse Berthelsen.

 

Hvad angår bygdebefordringen i Sydgrønland, som vedrører fiskerne og fangerne i disse bygder, der skal Landsstyret føre en nærmere dialog med Royal Artic Line og i den forbindelse, så skal Landsstyret og de forskellige Landsstyreområder også drøfte de spørgsmål, der er omkring bygdeproduktionsstederne. Og disse skal undersøges nærmere således, at man får afdækket om, hvorvidt der skal være ændringer med bygdebefordringen og hvorledes, man skal ændre på de forskellige redskaber, der er.

 

Og her er det så nødvendigt, at der føres en dialog mellem Landsstyret, Royal Greenland og bygdebestyrelserne. Efter at have sagt dette, så skal jeg til Manasse Berthelsens første spørgsmål sige, at Tele Greenland har planer om at flytte hovedkontoret for Postvæsenet i Qasigiannguit, flytte den til en anden by. Men skal tilsvarende skabe anden beskæftigelse i Qasigiannguit, som kompensation.

 

Hvad angår det første spørgmål om KNI Service i Maniitsoq

 

Hvad angår det første spørgsmål om, at KNI Service A/S i Maniitsoq, hvor mange medarbejdere, der så vil blive forflyttet til en anden by og om der er andre planer om forflytning fra andre byer til Sisimiut, der kan jeg på stående fod ikke svare på, hvor mange personer, det drejer sig om, idet det er i KNI Service=s hovedledelse, der skal tage bestemmelse om, hvor mange personer, det drejer sig om. Men jeg skal nævne, at vi klart har sagt til dem, at uanset, om hovedledelsen flytter til Sisimiut, så skal man bestræbe sig på en minimumsnedgang af arbejdspladser i Maniitsoq, eller helst gerne, at man er status quo.

 

Men jeg skal i den nærmeste fremtid tage til administrerende direktør Keld Askjær, hvor vi så i Maniitsoq drøfter dette spørgsmål med Maniitsoqs kommunalbestyrelse og således, at dette spørgsmål bliver løst i forståelse mellem Landsstyret, KNI=s ledelse og Maniitsoq Kommune.

 


Og undertegnede selv, som Landsstyreformand, da håber jeg på Landsstyrets vegne, at den forflytning til Sisimiut, ikke vil betyde en større reducering af medarbejderne og jeg håber ikke, at medarbejderne falder mere end 5 ‑ 7 stykker. Og det er dét vi som generalforsamling har indstillet, men det er et spørgsmål, der skal fastsættes af KNI=s direktion. Men jeg håber ikke, der bliver mere end 7 personer, der bliver forflyttet fra Maniitsoq.

 

Og Landsstyret er ikke blevet orienteret om, der eventuelt skulle være yderligere planer for at flytte andre medarbejdere til Sisimiut.

 

Og til spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere, der afskediges, ved nedskæring af antallet af de lokale transportfartøjer til det halve. Det har jeg lidt svært ved at svare på, men Landstingsmedlemmet Niels Mattaaq har stillet en forespørgsel og i denne forbindelse, der har KNI Udvikling A/S fremsat en skrivelse til Niels Mattaaq den 16. maj 1995, og såfremt det ikke er blevet uddelt til resten af Landstingsmedlemmerne, der vil jeg gerne have, at det bliver uddelt, hvorved jeg gerne vil henvise, at KNI=s nuværende 15 fartøjer, der er det jo efterhånden lidt af ældre dato, de er i snit cirka 27 år gamle, selvom det for mennesket ikke er nogen alder, så er det dog en stor alder for et fartøj.

 

Sådanne fartøjer er jo bygget sådan, at de skal kunne holde i 20 år, men såfremt det er lavet af stålkonstruktioner, så er det 30 år, de skal kunne holde og 20 år, når det er af trækonstruk­tion. Men af disse fartøjer er der allerede 4, som er taget ud af driften og i den nærmeste fremtid, skal der jo også tages endnu flere ud af driften. Hvorfor det er tanken, at man reducerer antallet af disse fartøjer fra 15 til 6. Og når et fartøj har mellem 5 og 6 personer, der arbejder ombord og det betyder så en reduktion af besætningsmedlemmerne på i alt cirka 50 og det vil sige, at der er cirka 50 personer, der mister deres arbejde.

 

Men ved en ibrugtagning af en anden fartøjsform, så må man også påregne, at det bliver et skifteholdsarbejde, hvorfor man ikke regner med, at det er samtlige, der bliver arbejdsløse og det vil så også betyde, at såfremt en eventuel overtagelse af private personer vil som regel også betyde, at man skaber yderligere arbejdspladser og således, at man også påtænker, at det eventuelt kan overtages af private i Sydgrønland.

 

Og med den korte tid, jeg har haft til at komme med en besvarelse til disse spørgsmål, der håber jeg, selvom det måske ikke så uddybende, at det alligevel er klart nok. Men der er i hvert fald 2 ting, som Landsstyret har bidt mærke i nemlig; at det er et enigt markedsudvalg, som går ind for indeværende ændring af landstingsforordning og henstiller, at det bliver godkendt.

 


Og for det andet, at partierne og Kandidatforbundet også henstiller, at forordningsforslaget bliver godkendt.

 

Og for det tredje, at Landsstyret og partierne er enige om, at de berørte kommuner, dem skal man have et tæt samarbejde med, i forbindelse med omstruktureringen. I den forbindelse skal jeg lige understrege, at formålet med KNI=s omstrukturering er, at vi skal finde den bedste og billigste løsning for servicering af det grønlandske folk, hvorfor det er sådanne reguleringer, vi indimellem skal igennem således, at man til stadighed opnår den billigste og smidigste løsning for hele Grønland og til gavn for hele Grønland. Det er ud fra dette formål, at arbejdet går videre, som vi også i Landsstyret ser frem til.

 

 

Jakob Sivertsen, Formanden for markedsudvalget:

 

Det er måske ikke helt nødvendigt, at komme med bemærkninger, fordi der er fuld enighed.

Men Inuit Ataqatigiits ordfører pålægger, at markedsudvalget ikke har undersøgt indførelse af den danske sømandslov.

 

I markedsudvalget lægger vi meget vægt på spørgsmålet, at lovudvalget behandler spørgsmålet til efteråret således, at det bliver uddybende behandlet.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Først vil jeg sige tak til Landsstyreformanden for den sidste besvarelse.

 

I vores indlæg, var vi inde på, dispensation for salg af forældede datomærkede varer, som følge af forbedring af disse forslag, som Landsstyreformanden ikke var inde på, ligeledes spurgte vi også om mulighederne for, at yderdistrikterne bliver tilbudt forsyning, i lighed med de øvrige byer i Grønland.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 


Jeg kan ikke besvare spørgsmålet på stående fod om, hvornår man kan ændre på datomærk­ningsbestemmelserne, men jeg har den opfattelse, at der i en del af året, der passer dispensationen overhovedet ikke og således bør det undersøges om, i hvor stort omfang datomærkningen skal bruges i Grønland eller om det skal ændres.

 

Men jeg vil gentage, at det er overdrevet efter min mening, at Manasse Berthelsen bemærker, at byerne i yderdistrikterne og bygderne bliver brugt til affald, det er overhovedet ikke Landsstyrets hensigt.

 

Men forordningsforslaget, at centralforsyning af byerne i yderdistrikterne og byer skal forbedres. Efter min mening, bør vi overveje datomærkningsordningen generelt.

 

Forsyning af byerne i yderdistrikterne og bygderne bliver samlet under ét således, at det ikke bliver fra Pisiffik eller Pilersuisoq, der bliver ensartet forsyning af byerne og bygderne.

 

Jeg mener også, at må bemærke, at KNI også har planer om og påtænker et større tilbud, også i bygderne. Jeg håber således, at jeg har besvaret de sidste spørgsmål.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Sidste år i juni måned, sendte jeg et dagsordens forslag til Landstinget, om indførelse af den danske sømandslov tilpasset forholdene i Grønland. I redegørelsen om dagsordenen her i efteråret, blev det meddelt, at mit forslag blev udsat og da vi påbegyndte vores forårssamling den 2. maj, spurgte jeg om dette spørgsmål, men desværre fik jeg af den forkerte formand, besked om, at jeg skal komme med det spørgsmål i forbindelse med onsdagsforespørgslerne.

 

Dette er ikke hensigtsmæssigt, fordi forslaget er nået til Formandsskabet og hvorfra man har meddelt, at punktet er udsat. Og jeg vil benytte lejligheden til at komme med et ønske om, at forslaget behandles og medtages under denne samling. Tak.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Det kan være, jeg har fremlagt dette, mens Anton Frederiksen måske ikke lige netop fulgte med. Men i forbindelse med Josef Motzfeldt fremlæggelse, så nævnte jeg, at Landstyret har planer, at den omtalte lovgivning skal gøres gældende i Grønland og vi skal nok også komme med et passus om, hvem der har stillet et spørgsmål vedrørende dette.