Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forespørgsel vedr. kommunefogeder

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 14. oktober 1994 kl. 16.30.

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedr. kommunefogeder.

(Jakob Sivertsen)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

I de seneste år, er ansættelsen af stabile kommunefoge­der i flere bygder, blevet meget vanskeligt især i de mindre bygder, og årsagen dertil er ansættelsesfor­holdene, såsom aflønning, samt at der ikke forefindes detentioner i bygderne, som kan bruges i forbindelse med voldelig med adfærd.

 

Da man indførte kommunefogedeordningen i Grønland var forholdene meget anderledes, end det er tilfældet i dag, dengang var voldelig adfærd meget sjælden.

 

Men i disse år, som vi lever i, er voldelig adfærd i bygderne blevet mere og mere almindeligt, og når der sker voldelig adfærd i bygderne, rammes hele bygdebe­folkningen på grund af manglende detentioner.

 

Jeg er vidende om, at kriminelle forhold i Grønland ikke hører under Grønlands Hjemmestyres regi, men uanset det, vil jeg, udfra pro­blemerne med kommunefoge­der i bygder, gerne vide, om der er planer om, at løse bygdernes problemer med detentionsmuligheder.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har indgivet fredags­forespørgsel om rekrut­tering af kommunefogeder samt anlæg af bygdedetentioner.

 

I den anledning skal jeg oplyse, at retsvæsensområdet hører under rigsfællesskabet, hvorfor jeg har indhentet en udtalelse fra politime­steren i Grønland, som er ansvarlig for den politimæssige indsats her i Grønland.

 

Politimesterens svarskrivelse er, sammen med den be­svarelse, omdelt til samtlige Landstings­medlemmer til orientering.

 

Af politimesterens svarskrivelse fremgår det, at der for tiden er et normativ på 74 kommunefo­ged- og assi­stent­stillinger i Grønland, hvoraf 58 er besat, og 16 er ubesatte.

 

Det fremgår endvidere, at der er visse vanskeligheder med at finde egnede kandidater til sådanne stillinger.

 

Honoraret for kommunefogederne fastsættes ud fra ind­byggertallet i den bygd, hvor kommunefogeden gør tjene­ste og svarer til en time politiservice pr. indbygger i bygden pr. år, og dertil kommer for­skellige tillæg.

 

For tiden arbejdes der med at revidere de gældende honorarregler.

 

Vedrørende detentionsforholdene i bygderne oplyser politimesteren, at der for tiden er detentioner i 4 bygder og 2 byer, hvor der ikke er fast politipersonale udstationeret.

 

Endvidere fremgår det af politimesterens besvarelse, at der for tiden ikke er planer om opførelse af yderligere detentionsbygninger i bygderne.

 

Landsstyret skal endvidere gøre opmærksom på, at der er nedsat en kommission, der blandt andet har til opgave at kulegrave hele retsvæsenet i Grønland, herunder politiom­rådet.

 

Det forventes, at kommissionen vil fremkomme med en vurdering af alle forhold af betydning for retsvæsenets virke i Grønland, herunder også vurdering af om res­sour­cerne på området er tilstrækkelige, og om de ud­nyttes på en hensigtsmæssig måde.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Da der i bygderne er problemer med kommunefogederne, er jeg meget forbavset over den besvarelse, som jeg fik, fordi jeg kan se, at man har godkendt et normativ på 74 stillinger, og deraf har man 16 ubesatte stillinger, heraf kan det klart ses, at arbejdet som kommunefo­ged i bygderne bliver mere og mere uinteressant.

 

Det er meget vigtigt, at man har betryggende vilkår i bygderne, ligesom det også er i byerne, især i dag hvor det bliver mere og mere almindeligt med voldelig adfærd i bygderne. Så jeg mener, at det er nødvendigt, at man gør noget, selvom vi ikke har ansvaret derfor.

 

Uden yderligere kommentarer vil jeg hermed overfor Landsstyret kræve, at de store problemer omkring kommu­ne­fogeder i bygderne medfører, at man retter en hen­vendelse til den danske regering, om i det mindste at fremkomme med en minimumsløsning, idet jeg jo er viden­de om, at der indenfor rigsfællesskabet, især når der arbejdes i solidaritet, vil en henvendelse altid kunne "bære gode frugter".

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlemmet:

Set udefra kan det se ud som om, at folk i små bygder kan leve i ro og solidaritet, men desværre er de fakti­ske forhold anderledes - der sker også som Jakob Si­vertsen siger, voldelig adfærd.

 

I bygderne, hvor det bl.a. på baggrund af spiritusfor­brug er således, at velegnede personer er tilbagehol­dende med at påtage sig det meget tunge arbejde.

 

Man er tilbageholdende med at give ordre til personer, som er nået til det stade.

 

Der er 16 bygder, som ikke har nogen kommunefogeder.

 

Jeg mener også, at det velegnede personale, der er tilbageholdne, bør opmuntres, og at man også her efter­lyser et bedre samarbejde.

 

Men lige netop nu, kan jeg ikke gøre noget selv. Men jeg vil gerne give Jakob Sivertsen et forslag om dette spørgsmål, nemlig at han sender det til justitsmini­steren og til kommissionen, således at man der kan få en hurtigere stillingtagen.

 

 

Mødeleder:

Forinden vi går videre, så skal gøre opmærksom på, at man her skal fremsætte klare korte spørgsmål, og at der også gives klare korte besvarelse, samt at der ikke sker nogle forhandlinger.

 

Punktet sluttet.