Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forspørgsel vedr. afskedigelsessager i kultur- og undervisning

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 28. oktober 1994 kl. 17.05

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedr. afskedigelsessager i kurtur- og undervisnings­direktoratet.

(Hans Pavia Egede)

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Jeg har et spørgsmål til landsstyret således: Hvad agter landsstyret at foretage sig videre i den ver­serende afskedigel­sessag af topcheferne i KIIP, efter­som baggrunden for afskedi­gelserne er blevet tilba­gevist punkt for punkt fra NAK? NAK er Tjenestemands­foreningen i Grønland.

 

Vælgerne føler sig meget utrygge omkring afskedigelsen og de alvorlige procedurefejl, der er begået i for­løbet. Som folke­valgt mener jeg, som NAK også har påpeget, at folks og dermed samfundets retssikkerhed er i fare ved denne handling.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Jeg skal med henvisning til paragraf 42 i landstingets for­retningsorden undlade at besvare den stillede fre­dagsfore­spørgsel med følgende begrundelse:

 

Forespørgslen vedrører for det første personalesager, der er underkastet almindelige diskretionshensyn i henhold til gælden­de lovgivning. For det andet drejer det sig om verserende sager, hvor der føres forhand­linger mellem en forhandlingsbe­rettiget centralorgani­sation og landsstyret. Og endelig kan vi ikke udelukke, at sagerne eventuelt bliver gjort til genstand for civilt søgsmål.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Jeg er utilfreds med landsstyrets svar på min fore­spørgsel af følgende grunde:

Af­skedigelsen af de pågældende embedsmænd er offentliggjort, og Tjenestemands­foreningen i Grønland har offentligt meddelt sit standpunkt og sagt, at man vil forfølge afskedigelserne via rettens vej. Und­skyldningen med almindelige diskretionshensyn, mener jeg ikke kan bruges her i denne sag.

 

Jeg mener at landsstyrets besvarelse på forespørgslen er ligesom om, at man er blevet ked af at man har afskediget disse em­bedsmænd.

 

Punktet sluttet.