Forespørgsel vedr. hjælp i forbindelse med eftersøgninger |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Nu er vi nået til fredagsforespørgsler. Der er 5,
som indtil nu er blevet besvaret.
Først er der en forespørgsel fra Qaernaq Nielsen,
den vil blive fremsat af Ussarqak Qujauikitsoq.
Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut:
Det er en forespørgsel vedrørende medhjælperne
til alvorligere eftersøgninger.
Vier vidende om, at der her i landet kan ske
alvorlige ting, og at dette ofte indebærer, at man oplever pludselige ikke
forventede ulykker. Vi ved også, at man undgår, at dette koster menneskeliv
ved at folk, hurtigst muligt hjælper til.
Ved sådanne forhold, hvad gør man så overfor
sådanne medhjælpere ?
Mødeleder:
Landsstyreformanden skulle ellers fremkomme med
en besvarelse, men det er landsstyremedlem Ove Rosing Olsen, der på vegne af
landsstyreformanden, kommer med besvarelse.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:
Hr. landstingsmedlem Qaarnaq Nielsen har
forespurgt landsstyret, hvad der gøres for personer der hjælper i forbindelser
med ulykker.
Med henblik på besvarelse af denne forespørgsel
har landsstyret rettet henvendelse til politimesterembedet, som er den ansvarlige
for den generelle redningstjeneste her i Grønland.
Det må betragtes som en moralsk betinget
menneskelig pligt at hjælpe eller medvirke til at hjælpe nødstedte personer. Når
sådan hjælp ydes og en hjælper derved selv bringes i livsfare eller skades,
sker det jævnligt, at politiet indstiller hjælperen til en belønning, f.eks.
fra Carnegies belønningsfond. Har politiet antaget en civil person til at
hjælpe i forbindelse med ulykkelige hændelser, er der mulighed for at opnå
erstatning for den skade, der måtte overgå vedkommendes person eller ejendom i
forbindelse med redningsaktionen.
Det ligger udenfor politiets rækkevidde at yde
eller formidle porfessionel psykisk støtte i form af psykologbistand til
hjælpere, som de her omhandlede. Herom må henvises til sundhedsvæsenet.
Iøvrigt kan den, der undlader at hjælpe i en
nødsituation efter omstændighederne dømmes for overtrædelse af kriminallovens
paragraf 61.
I Grønland eksisterer der ikke et særligt
beredskab, der kan træde til, når personer har medvirket i forbindelse med redningsaktioner.
Alle kan naturligvis rette henvendelse til sundhedsvæsenet, såfremt hjælpeindsatsen
har givet sundhedsmæssige problemer. Sundhedsvæsenet kan vurdere, hvorledes
en person kan hjælpes, ligesom det er muligt at tilvejebringe eksempelvis
psykologbistand, hvor det skønnes nødvendigt.
Jeg håber at dette besvarer Hr. landstingsmedlem
Qaarnaq Nielsens forespørgsel og det er lidt beklageligt, at jeg først ser den
nu.
punktet sluttet