Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Åbningsdebat

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 30. September 1996:

 

 

Åbningsdebat.

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand

 

 

Mødeleder:

 

Så har vi åbningsdebat, men forinden skal jeg gøre opmærksom på -  selv om tingets medlemmer er klar over det - at under åbningsdebatten har partiernes ordførere under første indlæg ubegrænset tid, anden gang så er det 5 min. og for de øvrige medlemmer er taletiden 5 min. til hvert indlæg.

 

Den første der har bedt om ordet er Jonathan Motzfeldt Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.

 

I sin åbningstale bevægede Landsstyreformanden sig vidt omkring i samfundsudviklingen. Han beskæftigede sig med den økonomiske situation, erhvervspolitikken, det kulturelle forhold og ikke mindst delvis nære forhold som berører os alle til daglig. Det er ganske naturligt at han gør det.

 

Og vi må sige at det er på sin plads, at han omtaler, hvad vi har behov for i vores daglige tilværelse, og hvad vi ikke kan -  foruden eksempelvis når talen kommer ind på spiritus- og hashmisbruget, som er et stående emne i vores hverdag. Og som vi har behov for at diskutere løbende.

 

Siumut har netop overstået sit landsmøde og landsmødet er også blevet tilført samme input som de forannævnte emner og meget mere. Derfor er Siumuts indstillinger i denne omgang udtryk for støtte til landsstyreformandens åbningstale.

 


I samklang med afsnittet om KNI skal vi udtale følgende: Siumut kan fuldt ud tilslutte sig landsstyrets positive vurderinger af de omlægninger fra statsvirksomheder til aktieselskaber, vi har igangsat. Først med Royal Greenland og siden med KNI, Tele og Ini. Vi bør være de første til at erkende, at en så omfattende modernisering af hjemmestyrets forretninger ikke forløber glat og problemløst.

 

En ændring fra finanslovsdækket og bureaukratisk drift til de forretningsmæssige krav er meget mere og andet end en enkelt lov, en bestyrelse og et brevpapir. Det er et kulturskifte som rokker ved mange års traditioner. Både i virksomhedsledelsen, blandt medarbejderne og landets politiske ledelse. Men de har sandsynliggjort reale økonomiske vilkår for virksomhederne. De har øget presset for en mere effektiv drift, for resultatorientering. Og de har givet virksomhederne nye muligheder for at udvikle sig. Vi kan med tilfredshed se, at de nye hjemmestyreselskaber nu er inde i en konsolidering, hvor der skabes overskud i driften så der kommer kapital til nye investeringer, er i vækst og  billigere i drift, uden at hjemmestyret skal træde til.

 

På KNI-området har landsstyret foreslået, at vi må sunde os oven på den vanskeligste selskabsdannelse,  vi til dato har sat i værk. Vi er fra Siumut enige med Landsstyreformanden, når han siger, at vi skal tænke strukturen igennem på KNI-området.

 

Det har ikke været en udelt succes at dele vareforsyningen op i to selskaber, der vokser mere og mere fra hinanden. Vi må få de bedst mulige ud af vore virksomheder. Ikke mindst af hensyn til befolkningen i bygder og yderdistrikter, der er afhængig af serviceniveauet i KNI.

 

Vores opfordring fra Siumut til landsstyret er derfor, at man i samarbejde med KNI selskaberne analyserer om samfundet vil få mere gavn af at sammenlægge vareforsyningen i et selskab, der ved siden af den konkurrerende butiksvirksomhed på kontakt, løser hjemmestyrets forpligtigelse til en god service over for befolkningen i bygderne og de små byer. Dette er Siumuts mål og vi er rede til at træffe de beslutninger, der kan give de bedste udviklingsmuligheder.

 

Vedrørende landsstyreformandens udtalelser om, at Royal Greenland kører godt nok, skal vi præcisere følgende: Vi støtter helhjertet landsstyreformandens udmelding om, at man nu er gået i gang med en fysisk planlægning vedr. produktionsenhederne i vort land, gennem en konkret dialog med Royal Greenland.

 

Vi går ind for den beskrevne linje, nemlig at man tager udgangspunkt i kapacitetsudnyttelsen med behørig hensyntagen til samhandelsmulighederne med udlandet. Vi er med i den internationale samhandel på lige konkurrencevilkår med andre nationer. Og det nytter ikke noget, at man forsøger at finde undskyldninger for hvem man er og hvor man stammer fra,  når konkurrencen ene og alene bygger på eksportpartiers kvalitet og kvaliteten af det natur miljø, hvor produkterne stammer fra.

 


Hele tiden har vi erfaret, at kommunerne deltager aktivt på produktionsleddet og på serviceområdet. Og det er en arbejdsmetode som vi ser gerne fortsat. Med andre ord vil vi gerne se konkrete tiltag på produktionsområdet i forbindelse med det planer der skal forelægges i løbet af foråret 97. Planer der kan blive til gavn og nytte til flest mulige medborgere i dette land.

 

Landsstyreformanden appellerer til vågen opmærksomhed omkring trafikforholdene og det er vi ganske enige i. Der er fortsat vækst på trafikområdet og væksten vil vokse fremover og ikke mindst når det gælder lufttrafikken. Der er megen sandhed i landsstyreformandens åbningstale når han bl.a. siger at der ligesom forestår revolution på trafikområdet. Den interne lufttrafik er fortsat under udvikling og sådan skal det være efter vores mening. Udbygning af landingsplaner til fastvingede fly er i gangsat og det er en plan som vi går ind for.

 

Og så vil vi selvfølgeligt vil vi i de kommende dage komme ind på spørgsmålet omkring de kommende landingsplaner, men vi skal i den forbindelse  gøre opmærksom på, at vi fuldt ud støtter planerne om en lufthavn i selve Qaanaaq.

 

Turismen er fortsat voksende og dette erhverv vil indebære økonomiske forpligtelser for os i form af hotelkapacitet, serviceområdet og uddannelser, også selvom vi skal gennemleve udviklingen i samarbejde med den private sektor. Men det er en naturlig forpligtelse i samfundsmæssig henseende. I forbindelse med anlæggelse af de nye lufthavne forelægger landsstyret med fornyet kraft udvidelse af lufthavnen i Nuuk. Og vi skal med forventning afvente nærmere konkretisering af dette projekt samtidig med at vi selvsagt også måske læser om tilsvarende byggeri på kysten. I forbindelse med denne udvikling på trafikområdet kan vi ikke længere undlade at genoverveje SAS monopolet på atlantlufttrafikken. Det mest rimelige i denne henseende er at grønlandske selskaber overtager denne rute. Det afgørende er at ruten kører i samarbejde med SAS eller andre selskaber til større gavn for den grønlandske interne økonomi. SAS afsætter sine passager i Kangerlussuaq, hvorefter det er vores opgave at viderebefordre passagerne langs kysten. Det er således os der sørger for at alle passager kommer velbeholdent hjem til deres destinationer. Og det er da også ganske udmærket. Men hele økonomien i forbindelse med lufttrafikken bør efterhånden hænge bedre sammen, når vi erindrer, at vi bærer den del af udgiften der berører viderebefordringen til byer og den tiltagende luftvejspassagertrafik til bygderne.

 


Siumut støtter og har altid støttet videreudviklingen af uddannelsessystemet. Og derfor kan vi ikke komme udenom at uddannelsesinstitutionerne lige fra børneskolen helt op til Ilisimatusarfik har de bedste vilkår for så vidt angår det fysiske rammer, teknologiske hjælpemidler og det bedst kvalificerede lærerkræfter. Landsstyreformanden gentog sine fremsynede visioner om forbedringer omkring fremmedsprogskundskaber. Når det gælder det danske sprog såvel som andre fremmedsprog. Og i den anledning er vi glade for, at man støtter ideen om udstationering af vore unge mennesker i andre lande, således at de der igennem for mulighed for at international erfaring. Vi går ligeledes inde for videre udvikling inden for det tekniske uddannelser.

 

Landsstyreformanden kom også ind på Katuaq som en af mulighederne for vores fortsatte kulturelle udvikling. Vi vil udtrykke vores støtte til den ny etablerede bestyrelse i dennes  bestræbelser på at udnytte det dermed nyåbnede muligheder for fortsat kulturelle udvikling i vort samfund. I den sammenhæng er det ganske nødvendigt at styrke den kulturelle udvikling i tæt samarbejde med de nordiske lande og vore naboer i polarområdet. Vi vil udtrykke Siumuts støtte til initiativet i det vi er sikre på at den gensidige kulturelle styrkelse vil kanaliseres ved en fornuftig anvendelse af kulturhuset.

 

Vi går også ind for den såkaldte den stramme økonomiske politik. Den går bl.a. ud på rationalisering inden for driften. Målsætningen er en rationel prioritering til gavn for flest mulige borgere. Derfor støtter vi fuldt ud initiativerne med på at lette børnefamiliernes økonomiske situation. På den måde begynder man med at realisere de sociale forbedringer som socialreformkommissionen allerede har peget på. Og vi venter med forventning på de øvrige initiativer der er på vej. I samme forbindelse skal vi fra  Siumut tilsige vor fulde støtte til forbedring af vor ældres forhold. Det være sig pensionsalderen, det sociale ydelser og ikke mindst deres boligforhold. Service i forbindelse med sygdom og andre forhold i øvrigt således at de har de bedste levevilkår inden for lighedsprincippet i samfundet.

 

I forbindelse med landsstyreformandens åbningstale skal vi fra Siumut erindre, at der er behov for forbedringer med hensyn til vores sygdomsramte medborgere. Der er fortsat lange ventelister på sundhedsområdet. Ligesom der fortsat er for mange der må nedsendes til behandling i Danmark. Personale, læger og sygeplejersker gør et stort og prisværdigt arbejde på trods af personale mangel mange steder. Vi har et stort efterslæb vedr. jordemødre og der er behov for forbedringer, når det gælder sundhedspersonalets vilkår i bygderne. Ved. bl.a. sundhedsudvalgets orienteringsrejse i foråret til Norge er der igangsat initiaver til hurtigere afdækning af sygdomstilfælde i bygder og yderdistrikterne ved hjælp af telemedicin. Og det er initiativer som Siumut støtter fuldt ud. Det drejer sig ikke blot om tidssparende foranstaltninger men er også afgørende betydning for de enkelte mennesker med hensyn til få konkret viden om sygdomstilfældenes karakter.

 


Vi har i det forannævnte bemærkninger berørt landsstyrets initiativer vedr. beskæftigelsen  i forbindelse med vore bemærkninger om bedre udnyttelse af fiskefabrikkerne. Målsætningerne om fiskeri, råstofudnyttelse og turisme m.h.p. skabelse af stabile varige arbejdspladser støtter vi fuldt ud. Ligesom vi støtter den vellykkede kombination af fangererhvervet og fiskeriet i fangerdistrikterne. Der er også behov udbygning af skindproduktion i fangerområderne. I samme forbindelse skal vi fra Siumut nok en gang erindre om behovet og muligheden for bedre kommerciel udnyttelse af sælspæk.

 

Stabiliseringen af fåreavlererhvervet og fåreavlernes forberede muligheder for kontakt til resten af samfundet. Deres bedre muligheder for uddannelsesfaciliteter og smidig styring af erhvervet på trods af kommunegrænserne vil alle sammen udgøre en stabiliserende faktor på dette område. Vi støtter landsstyrets lovgivningsmæssige bestræbelser på at sikre vore produkters kvalitet. Og vi skal fra Siumut endnu engang understrege vigtigheden af at vore levende ressourcer det være sig fisk, fugle, hvaler m.v. samt rensdyr bør udnyttes med udgangspunkt i ressource-bevaringsprincippet. Siumut kan aldrig nogen sinde støtte forslag til udnyttelse af ressourcer - her i salen eller andre steder - der kan føre til unødig udnyttelse af ressourcerne.

 

Landsstyret peger ganske rigtigt på ,at man heller ikke skal udelukkes fra kommende investorer i vor videre udvikling af erhvervslivet. Det er nødvendigt med i gangsættelse af erhvervs-virksomheder. Og eftersom det er en bekosteligt affære at opstarte en erhvervsvirksomhed her i landet, støtter vi en nedsættelse af selskabsskatten. I den forbindelse regner vi med Sulisa´s medvirken ved de nødvendige vurderinger i kraft af sin placering i systemet.

 

I relation til boligforholdende må vi udnytte alle til rådighed værende muligheder for at bekæmpe boligmanglen. I den forbindelse spiller det offentlige myndigheder, nemlig hjemmestyret og kommunerne, fortsat en stor rolle. Personer og familier, der i sin tid har bygget en egen bolig med lån fra kreditforeningerne har henvendt sig til landsstyret p.g.a. de økonomiske byrder, der er kommet hen ad vejen. Denne problematik behandles nu sammenhæng med andre boligpolitiske tiltag. Vi kommer ikke udenom at drøfte finansieringsformerne mellem hjemmestyre og kommunerne vedrørende boligbyggeriet. Siumut  vil medvirke ved denne operation med henblik på løsninger der kan være tilfredsstillende for alle parter.

 


Siumut har alle dage optaget bygdepolitikken. Det er vores målsætning at bygdebefolkningen ikke bliver agterudsejlet med hensyn til erhvervsudvikling, uddannelsesmuligheder, boligforsyning og servicering fra samfundets side. Vi skal henstille til at servicering via kontorfaciliteter og administrativ personale bliver mere strømlinet i bygderne, og her tænker vi på KNI, Royal Greenland, kommunerne, sundhedsvæsenet og skolevæsenet. Hovedsynspunktet bør være rationalisering, hurtigere sagsbehandling, og bedre service over for bygdebefolkningen. KNI Pilersuisoq er gået i gang med denne opgave. Ikke blot i bygderne men ligeså meget i byerne må man også gøre noget ved affaldsproblematikken ved at anvende den moderne teknologi, hvorigennem man kan tillintitgøre affald med det samme. Bygdevejene kan forbedres uden de store anlægsudgifter gennem samarbejde med kommunerne og beboerne. Som sagt i det foregående må vi se at få de nødvendige tilladelser til persontrafik pr. helikopter til bygder der alligevel er på ruten. Ligesom vi  må kunne servicere andre ad luftvejen.

 

Bygderne mangler meget i relation til kommunefoged-systemet. Vi skal fra Siumut specielt nævne forholdende omkring retsvæsenet og politiets arbejdsforhold som sådan med videre og oplyse, at vi følger nøje med på disse områder. Retsvæsenskommissions arbejdet pågår på disse områder og vi skal opfordre til, at befolkningen ligesom os følger nøje med i færdiggørelsen af dette arbejde. Vi skal endnu engang erindre om, at vi tidligere har udtalt at retsvæsenet og politiet bør være under vores ansvarsområde.

 

Vi skal heller ikke lægge skjul på fra Siumut, at det er vores målsætning at hele råstofområdet må overføres til Grønland. I denne forbindelse har vi med glæde allerede konstateret at hjemmestyrets råstofkontor her i landet er til stor gavn. Dette serviceområde bør være så godt, at interesserede i råstofspørgsmål må kunne møde os her i landet hvor råstofferne er, uden at vi i tide og utide skal valfarte til København.

 

Fra Siumut er vi sikre på, at en sådan ordning ikke vil gå ud over rigsfællesskabet. I det kommende år må Siumut gøre noget ekstra vedr. sin råstofpolitik. Dette med henblik på en sikker hånd omkring råstofpolitikken, som skal skabe tillid fra Danmark og andre lande.

 

Landsstyreformanden omtalte vores nye medlemskab af Artic Council og det hilser vi velkommen. Der er ingen tvivl om, at alle Inuit i den arktiske regioner hilser denne organisation velkommen. Vi må helhjertet gå ind i undgåelse af pollution i det arktiske regioner, i kulturelle samarbejdsrelationer, erhvervsmæssigt samarbejde og andre relevante relationer. Og Siumut er opsat på at være med i dette arbejde. Udover i samarbejdet i det nordiske lande, især på samarbejdet med Island og Færøerne, glæder vi os til samarbejdet med vore arktiske frænder gennem ICC.

 

Vedr. ICC er vi glade for at Siumuts landsstyremedlemmer og vore medlemmer i det nordiske råd har gjort deres til, at miljøprisen i år tilfalder ICC. Og vi ønsker ICC tillykke.

 

Landsstyreformanden sagde helt rigtige ord vedrørende misbrug af spiritus og andre rusmidler m.h.t. egne erfaringer. Vi støtter hans udtalelser fuldt ud, og vi skal udtale følgende i den anledning: at disse former for misbrug ikke må udgøre forsinkende faktorer i vores udvikling. Citat: ”Gå ind og væk de sovende, de er ved at komme for sent.” Citat slut. Sådan digtede en af vore store digtere. Landsstyreformandens ord ligner dette budskab. Man må også erindre at kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser kan medvirke til at reducere misbruget, ud at hver enkelt person har ansvar for sit liv.

 


Til slut skal jeg citere landsstyreformanden i det, han sagde.  Citat: ”Selv om vort land gennemlever efteråret og den mørke tid er på vej kan jeg fornemme en stadig lysere forårstid for vort lands fremtid”, citat slut. For det første var det opkvikkende, selv om det ikke bliver sagt i denne sal, at en af socialdemokratiets topfolk for nylig sagde, at han som dansker på besøg heroppe efter den næste får stadig fornemmelsen af, at grønlænderne selv bør styre deres eget land. Og at en sådan situation bør være det bedste både for danskerne og os der bor heroppe.

Det er en udtalelse, der er særlig er bemærkelsesværdig for os, altså mig, landsstyreformanden og Otto Steenholdt, som har arbejdet tæt sammen med danske politikere gennem 25 år. Det er glædeligt at kunne sige det her fra talerstolen, at stadig flere danske toppolitikere efterhånden har fået denne holdning.

 

Før det genopfriskede landsstyreformanden Siumut´s budskab om dygtiggørelse indenfor  sprog, især vores eget i forbindelse med ungdommens uddannelse. Det er et fremadrettet budskab. Det er vores håb at også vores dansktalende medborgere skal bide mærke i det, idet vores sprog også skal betragtes på samme måde. I bor jo også heroppe og lever sammen med os.

 

Til allersidst skal vi igen præcisere, at debatten i dag ikke drejer sig om at gå ind på alle landstingets dagsordenspunkter, som vi skal drøfte i den kommende måned inklusive finansloven. Men vi skal allerede nu erklære, at vi er fuldt ud enige med landsstyreformandens udtalelser om de målsætninger omkring erhvervsudvikling og byggeri, hvor han også manede til fornuft vedrørende sådanne områder. Vi har jo også lagt mærke til at landsstyret lægger op til mere direkte deltagelse i udviklingen, udover de allerede lagte planer.

 

Med disse bemærkninger tager vi landsstyreformandens meget brede og indholdsrige  åbningstale, som fortjener en videreførelse til efterretning.

 

 

Finn Karlsen, Ordfører for Atassut:

 

Atassut tilslutter sig de tanker, der fremsættes i landsstyreformandens åbningstale. Vi mener at den optimisme der præger åbningstalen har et sundt udspring i den praktiske hverdag, hvor meget igennem de senere år er vendt til det bedre.

 

Vi er glade over at kunne konstatere, at den opretning af KNI, som blev gennemført under efterårssamling nu viser sig at bære frugt som forventet. Og vi tilslutter os forslag om, at de næste måneder bruges til at gøre status over udviklingen og arbejde med forslag om endelig struktur for KNI Pilersuisoq. Der kan være gode grunde til at skille postvirksomheden, bankbetjening, skibstrafik og olieforsyning ud fra vareforsyningen, som er KNI Pilersuisoq´s egentlige opgave. Hvis disse opgaver løses bedre og billigere af andre organisationer end KNI Pilersuisoq skal vi ikke tøve med at foretage en yderligere opsplitning af de gamle KGH´s mangeartede forpligtelser.


Hovedformålet med KNI Pilersuisoq, en stabil vareforsyning af bygder og yderdistrikter, skal fastholdes og opgaven skal løses bedre end det hidtil er sket.

 

Også på et andet område skal bygderne sikres bedre, indhandlings- og produktionsmuligheder i bygderne skal forbedres. Det er Atassuts opfattelse, at Royal Greenlands tilstedeværelse eller manglende tilstedeværelse i bygderne skal analyseres grundigt og kritisk. Der ydes landskassetilskud til Royal Greenland for at sikre indhandling og produktion i bygderne. Alligevel ligger mange anlæg ubenyttede hen. Kan Royal Greenland ikke magte denne såkaldte samfundspålagte opgave, så må vi overveje hvordan vi så kan få gang i indhandling og produktion i byer og bygder, hvor betingelserne tilsyneladende er så umulige.

 

Og i åbningstalen udtrykkes der ønske om udenlandske investeringer i erhvervslivet og om udvikling af nye små- og mellemstore virksomheder. På denne samling skal vi behandle et forslag om støtte til hotelbyggeri. Der tales også om udlicitere eller bortforpagte mindre virksomhedsområder og transportopgaver, der i dag klares af det offentlige. Atassut går fuldt ud ind for denne politik. Og vi skal i den forbindelse pege på den ødelæggende virkning, det har, når hjemmestyreejede virksomheder uden licitation indkøber færdiglavede smæk-op-huse fra Norge. Og det signal, der udsendes til indenlandske igangsættere og uden-grønlandske investorer, når f.eks. Lufthavnsvæsenet går aktivt og aggressivt ind på markedet for salg og servicering af brandslukningsudstyr. Hjemmestyret er en stor organisation, hvor tanke og hensigt helt åbenbart ikke altid følges af handling. Ja endda ofte modarbejdes af de handlinger, der sker i direktorater, nettostyrede virksomheder og hjemmestyreejede selskaber. Før vi hjemmestyrets eget regi får styr på tropperne, skal vi ikke forvente nogen ægte interesse hos de private igangsættere og investorer til at vi vil virkelig vil give de private en chance. I Atassut ved vi, at der er kvalificerede igangsættere og investorer,  som uden offentlige støtte vil starte virksomheder op. Bare de er sikre på ikke at blive udsat for illoyal konkurrence fra de offentlige og de hjemmestyreejede virksomheder.

 

Fra Atassut ønsker vi en tilføjelse til de behov, der findes i bygderne, sådan som de opregnes i åbningstalen. Der er behov for veje, vejbyggeriet i bygderne er en kommunal opgave, men den løses ikke  tilfredsstillende. Det er nødvendigt at tage fat om dette problem og findes en løsning i samarbejde med kommunerne. Vi har bevilliget penge til bygdeforbrændingsanlæg uden at sikre os at affaldet kan transporteres ud til forbrændingsanlæggene. Det er en afgørende forudsætning for en forbedring af sundhedstilstanden i bygderne, at der bygges de nødvendige veje. Det drejer sig ikke om højteknologisk vejbyggeri, der kan bære tungtrafik. Det drejer sig kun om mindre veje, der kan bygges af bygdebefolkningen selv med enkle hjælpemidler.

 


Selvom  vi  har lagt boligadministrationen i KNI A/S, så er vi  nødt til i landstinget at beskæftige os med boligmangelen. Boligmanglen er i visse dele af landet større end nogensinde og der er ikke udsigt til at boligmangelen vil mindskes med de nuværende byggetempo til de nuværende priser og den nuværende byggestandard. Atassut skal opfordre til nytænkning på dette område og vi skal gøre det ved at pege på den byggeaktivitet, der kan ses ude i bygderne i disse år. Der bygges selvbyggerhuse på stribe. Hvorfor kan vi ikke bygge selvbyggernehuse i byerne også. Der er unge mennesker, som for egne eller lånte penge kan bygge selvbyggerhuse, blot de kan får en arealtildeling og en byggetilladelse. Hvis det offentlige som sit bidrag til byggeriet etablerer tilslutning til vand, el og kloak, vil der hurtig kunne opføres mange selvbyggerhuse i de byer, der har stor boligmangel, næsten uden udgift for de offentlige. Mangel på tjenesteboliger er et voksende problem. Det ser for Atassut ud til, ,at det vil være nødvendigt at vende tilbage til den gamle ordning med øremærkede boliger. Ved stillingsbesættelser indenfor sundhedsvæsenet og skolevæsenet er det ikke mere mangel på kvalificere ansøgere, der er det store problem. Problemet ligger i manglen på en tjenestebolig. For Dronning Indrids Hospital betyder det, at der sendes mange patienter den dyre vej til Danmark, udelukkende fordi man ikke har boliger til at ansætte det nødvendige personale. Boligproblemet for grønlandstalende lærere er et stort problem.

 

Atassut har med tilfredshed erfaret, at antallet af unge, som ønsker at blive ledere er stigende.

 

Det er svært at finde begejstring for den aftale, der er indgået mellem Grønland og Danmark om en genåbning af det civile område i Dundas, og jo nærmere man kommer til Qaanaaq kommune og de, der skulle have glæde af aftalen, jo mindre bliver begejstringen. Vi er fuldt ud klar over, hvor svært det har været at tale både Danmark og USA til rette i denne sag. Og set i det lys, er den opnåede aftale en bemærkelsesværdig præstation. Alligevel vil vi opfordre Landsstyret til at vurdere endnu en gang, om det ikke ville være muligt at få ændret aftalen, således at de mange penge, den danske regering nu har indvilget i at bruge på en genåbning af Dundas, i stedet kan bruges på det, der i virkeligheden er brug for, nemlig en landingsbane ved Qaanaaq. Befolkningen blev i sin tid tvangsforflyttet til Qaanaaq. Det er der, de bor nu, og det er der, de har brug for en landingsbane.

 

Vi er i Atassut stolte over at være med i et Landsstyresamarbejde, der kan vise mange gode og solide resultater, således som det er fremgået af Landsstyreformandens åbningstale. Hvis nogen skulle synes at forventningerne til udviklingen indenfor råstofudnyttelse og turisme er lige lovlig optimistiske, så kan vi kun svare ja. Forventningerne er optimistiske, men de er ikke fremsat for at skjule en hverdag og en virkelighed, der går dårligt. Optimismen er fremsat på en bølge af fremskridt indenfor mange områder i det grønlandske samfund.

 


Og så ligger der oven i købet en formue på mellem en halv og en hel milliard kr. om året og venter på at blive brugt på noget mere fornuftigt end øl, vin og spiritus og et stigende misbrug af hash. Vi drikker og ryger mellem 500 og 1000 nye boliger op om året. Det er ikke alene mange boliger. Det er også forfærdeligt, at arbejdspladser, der er stærkt forbedret ....... sundhed og et meget bedre liv for dem, der misbruger og de mange mange flere, som misbruget går ud over. Med disse kommentarer tager vi Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.

 

 

Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

 ............. som sædvanlig er ved at være forbi.... og afskeden gør en ....... men da vi jo bebor det polare område, er vi fra barnsben af vant til årstidernes skiften, og da det forudsættes, at vi skulle gøre gavn af disse årstiders givne ressourcer, så håber Inuit Ataqatigiit, at man med henblik på vinteren har fået en rig høst af den vigende sommers ressourcer, både på land og til søs, og også af den varme, sommeren har givet. At ethvert svagt samfund til en hver tid gennem generationerne, ind imellem ser med spænding på fremtiden, så er Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl.  Siden tidernes morgen har vi grønlændere generation efter generation uafladeligt måttet tilpasse os forholdene og naturens givne ressourcer. Nutidens forskel fra fortiden består nok i at leve i en tilsyneladende mindre og mindre verden og dette forhold gør, at vi fortsat ikke kunne leve afsondret i polarcirklens periferi. Derfor går vi også den kommende tid i møde både med forventning og spænding.

 

Inuit Ataqatigiits forventninger funderer sig på vores lyst til selv at styre vores fremtid, ligegyldig hvor meget vi end lægger vægt på kosmopolitismen. Fundamentet skal fortsat være ydmyghed, initiativ, solidaritet og den stærkeres hjælp til den svagere efter behov.

 

Ved gensidig respekt kan man styrke borgernes uafhængighed, deres uafhængighedsfølelse og deres egen fundering over livet. Man kan ikke affærdige forenings- og landsforeningslivet som bare til besvær og tidsfordriv. Eksempelvis har borgere, som er indstillet på i god tid at bane vejen for Grønlands fuldstændige selvstændighed, stiftet en forening. Det er glædeligt, at initiativet er taget uden hensyn til partitilhørsforhold, selvom Landsstyreformanden har sagt om initiativtagerne, at de slet ikke ved, hvad sagen drejer sig om. Samtidig at ... efterlyser borgernes manglende initiativ og så slå dem i hovedet, slå dem i hovedet, når de endelig kommer med deres meninger er det ikke ikke særlig befordrende for nogen højere motivation.

 

Man må ikke søge at afskaffe et så velfungerende rigsfællesskab, siges der. En udtalelse af denne slags er ikke mindre utrolig, når man bare tænker på den danske regerings håndtering af sagen om tvangsforflytning af Avanersuaq-borgerne i 1953. Udtalelser af den slags midt i bestræbelserne på at indbringe den danske regering for Menneskerettighedsdomstolen er et udtryk for en manglende evne for bedømmelse, af rang.

 


Landstyret burde fuldt ud og helt støtte Avanersuaq-borgernes krav om erstatning i forbindelse med tvangsforflytningen i Uummanaq - i dag kaldet Dundas.  De var jo ikke inddraget i overenskomsten af 1951 mellem Danmark og USA. Dundas-løsningen som er opnået efter forhandling med den danske regering og hvis beløbsstørrelse nævnes at andrage omkring 50-60 mill. kroner vil være langt mere logisk at konvertere til opførelse af en lufthavn i Qaanaaq.

Inuit Ataqitigiit mener, at Dundas-løsningen, som den danske regering agter at gennemføre, slet ikke skal se ud som en slags erstatning for tvangsforflyttelsen.

 

Spørgsmålet om Grønlands fuldstændige selvstændighed tager vi senere under behandling, når det behandles under et særskilt punkt på dagsordenen.

 

At kritisere borgernes alt for store forbrug af alkohol og hash og så sige, at tingene vil rette sig op, bare ved at ansætte flere politifolk -  hvis det fortsætter på den måde er ikke tilforladeligt. Menneskets selvværd og borgernes deltagelse burde man geninddrage. Den stærke optagethed af at komme på omgangshøjde med den europæiske økonomis omdrejninger er en sikker vej til, at dette områdes eksperter får mere og mere at sige med polariseringen af samfundet til følge.

 

Hvis vi tror at kunne indhente Europas økonomisk erfarne erhvervsliv ved bare at omdanne vore virksomheder til selskaber og nedprioritere befolkningens chancer i eget land, vil vi uafvægerligt blive agterudsejlet igen og igen af eksprestoget. Man burde prioritere uddannelserne højt og give vore veluddannede, som vi er stolte af, mulighed for videreuddannelse. Det er der, den største del af borgernes frustration over hjemmestyreordningen skal findes, og det burde blive løst først af alt ved en målrettet opdragelse og uddannelse.

 

Landsstyreformanden siger, at indkomstgrundlaget er forbedret i væsentlig grad. Hvilket sammenligningsgrundlag benyttes der mon i denne udtalelse, som savner håndgribelige beviser og hvilket bevisgrundlag kan der mon anvendes deri?

 

Finanslovsforlaget og Landskassens regnskab mangler talmateriale til at underbygge påstanden. Selv Landskassens indtjening på borgernes landsskat har dalende tendens, og Landsstyret har budgetteret tingenes fortsatte tilstand i det nærmeste finansår, som i budgetoverslagsårene. Selskaberne økonomiske situation hævdes at være blevet forbedret. Denne mulighed finder Inuit Atagitigiit slet ikke at være særlig overraskende. Man har afskediget ansatte i hundredvis, Landstinget har måttet punge ud med hundredvis af millioner kroner, serviceniveauet er overalt blevet meget ringere. Hvis alle disse ting tilsammen virkelig ikke har resulteret i selskabernes forbedrede økonomi var der så sandelig sket et virkelig mirakel.

 


Desværre kan KNI´s enlige købmandsvirksomhed fortsat ikke optage lån i bankerne uden at hjemmestyret først skal stille garanti. Royal Greenland er takket være sin dygtige udnyttelse af mulighederne i udlandet fint kørende på dette område. Virksomheden skal imidlertid ikke glemme at orientere befolkningen hele tiden i letfattelig form. At den nødvendigvis må ud på sådanne økonomiske tiltag hvis den skal undgå at miste drivkraften helt.

 

Fiskeindustrianlæggene tilbyder arbejdspladser med det største resultat ved særbevilling af ca. 35 mill. kr. Sådan en ordning har en meget positiv virkning så længe vi mangler tilstrækkelig marine råvarer i disse tider. Som bekendt er der stadigvæk for stor en difference mellem industrikapaciteten og Grønlands mulige råvaretilførsel. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til at forøge forsøgsfiskeriet efter fisk og skaldyr i samarbejde med udenlandske virksomheder, hvis man skønner det nødvendigt. Man burde inddrage fiskerne i sådanne forsøgsfiskeri, da de bl.a. mangler muligheder i erhvervet. Det er glædeligt, at deltagernes foreløbige konklusioner tyder på et heldigt forsøgsfiskeri efter krabber i Paamiut og Maniitsoq, hvor fiskerne har deltaget med succes. Det næste spændende spørgsmål at få besvaret er så, om der er nok af krabber til at danne grundlaget for fiskeri. Da fiskerne, som efterhånden i flere år har manglet fisk at fange, så er de meget interesseret i at gå i gang igen, og det er nødvendigt at få dette fremskyndet. Faktum er, at de i nævnte forsøgsfiskeri deltagende fiskere i de ca. 2 måneder har indtjent penge der nogenlunde svarer til indtjeningen til fiskeriet i de sidste 5 år. Sådan en igangsætning af produktion af krabber og andre fiskearter, man indtil nu ikke har udnyttet kommercielt ville få en positiv virkning - ikke alene for selve vore fiskere, men også oprettelse af helt nye arbejdspladser på industrianlæggene med nye arbejder.

 

Imidlertid burde man i samarbejde med Royal Greenland iværksætte en koordineret undersøgelse søge om at løse den opståede overkapacitet i fiskeriindustrianlæggene. Med de mange arbejdsløse i tankerne burde man ikke følge princippet om, at den der kommer først til mølle får først malet, i løsningsmodellen.

 

Tele Greenland A/S er et monopolforetagende og er bl.a. på dette grundlag på den rette økonomiske vej. INI A/S er en kaotisk virksomhed, som har fjernet sig mere fra befolkningens rækkevidde, end den gjorde, da staten styrede den. Det er meget beklageligt, at Sulisa A/S uagtet dens økonomiske velfunderethed ikke har vist større resultater. Udviklingsvirksomheden, hvis fornemste opgave er at være de fastboende borgere behjælpelig med at åbne muligheder, bør træde tydeligere frem som oprindelig udtænkt, hvis den da ikke skulle omdøbes ”Utaqqisa A/S”.

 


Nuna Oil A/S er forståelig nok endnu ikke begyndt at virke som en indtægtskilde. Man har foreløbig udskudt planen om at gøre Great Greenland til et aktieselskab. Apropos de hjemmestyrede virksomheder, så er Inuit Ataqatigiit chokeret over at erfare, at Landsstyret overvejer at opdele KNI Pilersuisoq´s samfundspålagte opgave i endnu mindre grene. Der er stadigvæk den udbredte opfattelse at samfundet lever fordelt som i millionbyerne. I dag består en del af bygdebefolkningens store vanskeligheder i den offentlige administrationsmæssige uoverskuelighed og dens alt for ringe serviceniveau. I denne forbindelse har vi ikke undladt at konstatere med glæde, at Inuit Ataqatigiit´s forslag allerede i 1991 om at smidiggøre og rationalisere bygdernes administration og anden service, som Landsstyreformanden langt om længe har omtalt i positive vendinger. Under behandlingen af KNI´s omstrukturering blev der bl.a. ellers lovet, at efterhånden KNI´s to virksomheder og rederiet Royal Arctic Line som to søskende, blev der tale om et nært samarbejde mellem de to. Men i dag er det lige omvendt, og man burde have lært af fejltagelserne. Endnu er der slagsmål mellem KNI Pilsersuisoq og Royal Greenland om bygdernes kajanlæg, kraner og andet, som ville lette arbejdsgangen her i bygderne. Ovenpå alt dette er der fra Landsstyrets side kommet det mærkelige indfald om indførelse af særskilte forvaltninger i bygderne for henholdsvis banker, post, brændselssalg, passagertrafik og godsforsendelser. I Inuit Ataqatigiit finder vi sådanne planer useriøse.

 

Landsstyret hævder at holde fast i planen om at forlænge Nuuk Lufthavn og det er vigtigt at få at vide, om man nu også har taget de nu offentliggjorte resultater af den undersøgelse Nuuks kommunalbestyrelse har ladet foretage om en mulig anlæggelse af en lufthavn i Nordlandet, med i overvejelserne. Da man sendte sagen til høring blandt de i spørgsmålet implicerede parter i sidste år, kan man altså ikke vedblivende forlade sig på Grønlandsbankens respons alene.


At rejsende fra Nordgrønland med udenlandske destinationer ville få besværligere rejserute gælder stadigvæk, og de ville få ringere service, selvom Landsstyreformanden under fredagens tv-interview kom med en melding om, at Kangerlussuaq fortsat vil være åben og tilføjede, at det vil blive muligt at anlægge lufthavn både i Ilulissat og på Nuussuaq. At flyve en lang omvej er besværlig nok, og det har sydgrønlandske brugere atter måttet sande i rigt mål, og sådan en fartplan gør stor skade i bestræbelserne på at udvikle turisme. Når man er optaget af navngivning af de store lufthavne som sådan Charles de Gaulle, Saddam Hussein og Ben Gurion, Haille Selassie, John F. Kennedy, det kan ingen vel gøre noget ved. Hvis man virkelig vil anlægge en atlantlufthavn i Nuuk til langdistanceflyvemaskiner, hvem kunne så påstå, at det kun kunne realiseres ved at forlænge den allerede eksisterende lufthavn. Myndighederne i Nuuk har endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål. Næst efter at have omtalt den af Landsstyret så prioriterede anlæggelse af atlantlufthavn i Nuuk finder vi det rimeligt at komme med bemærkninger omkring forholdene for mange af vore medborgere i bygderne og yderdistrikterne. Det er glædeligt, at Landsstyret har bedt KNI om at rette op på forsyningsforholdene som godt nok er blevet ret så forringede ved moderniseringen, men hvis forholdene omkring det offentliges betaling af de ansatte rundt omkring i bygderne og yderdistrikterne skulle være på samme niveau som i resten af landet, så er der mange ting at rette op på. Personaleboliger til de ansatte, lønforhold, vandforsyning, sundhedsvæsenets funktion, trafikforhold, renovation, vejforhold, vedligeholdelse af skoler, samt modernisering af erhvervsforhold.

 

 

Men vi har ikke undladt at konstatere, at Landsstyret har meddelt realisering af de tiltag udvalget for Handel og Industri indstillede til realisering efter en positiv behandling af det forslag, Aqqaluk Lynge på Inuit Ataqatigiit´s vegne forelagde under Landstingets efterårssamling i 1994 om ekstraordinære tiltag for at modernisere erhvervslivet i Østgrønland.

 

Landstinget har længe bestræbt sig på at motivere folk til at blive ansat i bygder, men jeg kom ud for en slem skuffelse i en af de bygder, jeg besøgte i løbet af sommeren og som bygdebestyrelsen frygtede ville ske. Jeg var på besøg umiddelbart inden sådan et motivationsarbejde ville bære frugt i nævnte bygd. De ventede nemlig ankomst af en nyansat sygeplejerske. Bygdebefolkningen frygtede imidlertid, at vedkommende ville rejse bort igen i det øjeblik, denne så sin fremtidige bolig.

 

Når man har brugt mange kræfter i Landstinget, og så se, at nyansatte hellere ville melde hus forbi, på grund af så banale grunde, ville det få en følelig negativ indflydelse på vore bestræbelser. Man må nemlig forvente, at denne mulige ansøger vil melde tilbage til sine kolleger, til stor skade for hensigten.

 

Landsstyret skal sørge for, at forbedringerne bliver koordineret.

 

Det er godt, at 4 landstingsmedlemmer har indgivet forslag om behandling af vejforholdene i bygder, til denne samling. I en af konferencer for bygdeborgerne, har Landsstyreformanden endda lovet dem, at hjemmestyret ville finansiere op til 25 % af udgifterne til vejanlæggelse og vejvedligeholdelse i bygder. Indtil dato venter bygdebefolkningen stadig på, at løftet bliver opfyldt. De enkelte kommuner kan ikke rette op på vejforholdene i bygder, især i kommuner med mange bygder. Alt for en stor en del af kommunernes hidtidige udgifter må betegnes, at være spildte. Vejanlæggelserne udføres af inkompetente entreprenører til overpris og under et minimalt opsyn. Landsstyret burde sørge for, i samarbejde med Kanukoka, at nedsætte, evt. på regionsplan, en arbejdsgruppe, som skal have den ene opgave, at have opsyn med vedligeholdelse af bygderne.

 

Et af de dagsordenspunkter, vi her i Landstinget skal behandle, er forslaget om nyordning om valg til bygdebestyrelser og kommunalbestyrelser, og deres kompetenceområder. I dag styres alt for mange af bygdebestyrelserne for stramt af embedsmænd i kommunerne. Det strider imod tanken om borgernes medindflydelse via deres folkevalgte, og dette bør rettes op af Kommunernes Tilsynsråd.

 


Mange skolelokaler, ikke alene i bygderne, svarer ikke til kravene i uddannelseslovgivningen. Det er glædeligt, at disse forhold vil blive rettet op på, efter at være blevet registreret af direktoratet. Man er jo umiddelbart foran udmøntning af planen om at give forældrene større medindflydelse i ansvaret for skole og uddannelse, og vi kan ikke overdrage sådanne bygninger, uden at have repareret dem først, og uden midler. Det har vi før oplevet ,at Staten gjorde.

 

Det er skuffende at konstatere, at Landsstyret ikke er kommet frem med kulturpolitiske overvejelser, selv om dette ikke er overraskende i sig selv. Kulturen kan ganske vist ikke føres frem på kommercielle principper, men det offentlige burde være opmærksom på den, og være med til at finansiere den i så stort et land med så få indbyggere, for hvorfor har vi dog et Kulturdirektorat med de tilhørende ansatte. Inuit Ataqatigiit kræver, at Landsstyret kommer med en kulturpolitisk redegørelse til landstingets forårssamling i 1997,  med forslag til mulige kulturelle initiativer, samt med redegørelse om det grønlandske sprogs situation under Hjemmestyret. Hvilke forhold tilbydes forfattere, videoproducenter i Grønland, musikere, kunstnere, skuespillere, diktere og andre. Hvilken støtte har de behov for, for at opretholde levestandarten. Det er ikke sådan, at vi mener, at kulturen skal styres politisk, men som vi har sagt, har udøverne behov for støtte, og vi har alle som medlemmer som samfundet, stort behov for deres frembringelser.

 

Man har her i salen med eftertryk, at Kalallit Nunaata Radioa skulle varetage samfundets interesser i afbalanceret former. Men hvordan holder man øje med, at det sker. Hvem har truffet beslutningen om at det regeringsbærende partis fodboldspil på den lille fodboldbane i forbindelse med dens konference, er vigtigere end sportsmesterskaberne for børn, fra hele landet.

 

Selv om vi fuldt ud støtter planen om en sprogskole, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi snarest må træffe et valg i undervisningen af fremmede sprog. Vi tilbyder selv de mindre klasser undervisning ud over eget sprog, også i op til 3 fremmede sprog. Dette er der i sig selv ikke noget  at sige på. Men står undervisningens resultatet i et rimeligt forhold til de mange kræfter og penge. Mon man ikke kunne mere effektivt udnyttelse af timerne til undervisning i andre fag, som det moderne samfund, har så hårdt brug for, f.eks. til matematik, turismeuddannelse, samfundets styrelse, naturudnyttelse, samarbejde m.m. kan man eksempelvis nævne.

 


Vi grønlændere har jaget vilde dyr siden Arilds tid. Men i dag har vi allerede lært, at samfundet ikke vil kunne forlade sig alene på kød fra vilde dyr. Bare et eksempel. Fåreholder-erhvervet har vist sig at være mere sikkert end torskefiskeriet. Derfor er det på tide, at vi undersøger, hvor i Grønland, og i hvilke mængder, husdyrhold kan føres. Vi kan altid begynde med landets egne dyr, rensdyr og moskusokser. Hvis man igangsætter udvidet husdyrhold, skal Landstinget sørge for, at undgå ødelæggelse af naturen og adgang til finansiering af udviklingen. Husdyrerhvervene skal sørge for produktion af fødevarer og deres udbytte skal ikke alene være til gavn for, at vi kan skaffe mad på bordet, men produktionen vil skaffe også arbejdspladser. Dette vil Inuit Ataqatigiit vende til tilbage til, som et særskilt punkt på dagsordenen.

 

Ja, hvis vi selv skal styre vores fremtid, anser vi det at være af afgørende vigtighed, at lægge til grund for vort håb, at man gør brug af vore meninger og evner som borgere, og at man tager et skyldigt hensyn, og respekterer os som grønlandske borgere i vort eget land. Talemåden siden 1960'erne, efter at have oplært den tilkaldte, finder jeg mig pludselig som dennes underordnede, gælder stadigvæk i dag. Denne tilkaldtes forhindring af sin grønlandske kollega i at komme frem, gør sig endnu stærkere gældende i de senere år. Det er ikke overraskende, at de grønlandske ansatte i de såkaldte samfundsejede arbejdspladser, af og til, udtrykker deres utilfredshed med de tilkaldte.

 

Men lige så snart de udtrykker sig sådan, stemples de som danskerhadere, til trods for at mange af disse utilfredse, ikke alene har venner blandt de her i landet assimilerede danskere, men også har fået nogle af dem som familiemedlemmer. Det er endda sket, at nogle som har fået deres lærlinge som chefer, og som er trådt hårdere frem i deres kritik, blevet sammenlignet med nazister, af visse medlemmer af Landsstyret.

 

For få år siden begyndte kommunernes økonomiske vanskeligheder at gøre sig gældende for alvor. Det har selvsagt afstedkommet samtlige kommuners justeringer af deres administrative opbygning. Denne nødvendige rationalisering har desværre haft til følge, at ikke så få grønlandske kontor- og handelsuddannede, som er meget dygtige til deres arbejde, har måttet afskediges. F.eks. har disse kommunale omstruktureringer bl.a. til følge, at stillinger som ellers var blevet besat med grønlændere, i højere grad end før, som sekretariatschef, arbejdsmarkedskonsulent og erhvervskonsulentstillinger er blevet nedlagt. Tidligere var flere grønlændere blevet ansat som ledere af kommunernes socialforvaltninger, men disse stillinger blev efterhånden overbebyrdede uden at aflønningen reguleredes tilsvarende. I dag af de fleste stillinger blevet besat med tilkaldte, og først da har man så reguleret lønnen.

 

I forbindelse med omstruktureringen af KNI har man gentaget den forannævnte personale-politik, f.eks. har man sparet ikke så få ekspedientstillinger væk. Postmesterembederne har været besat med ikke så få grønlændere. I dag er postmesterembedet kun at finde i vore historiebøger.

 


Den stærke overenskomstmæssige stilling de danske skibsofficerer har ombord i KNI's skibe, har fået det resultat, at mange grønlændere som er særlige kyndige i sejlads i vort ejet farvand og som er godt bekendt med issejlads, er blevet afskediget. Det er ikke kun officererne, som nu for det meste består af danskere, som er det er gået ud over, men også almindelige matroser, som ikke er danskkyndige, som i sikkerhedens navn, var lige ved at blive sat i land i løbet af sommeren. Grønlændere med solid grundlæggende uddannelse bliver ganske vist ansat i Royal Greenland i højere stillinger, men bliver desværre af forskellige årsager ikke længere tid på posten.

 

INI A/S er i forbindelse med den vedvarende modernisering blevet skabt og er nu en af de mest berygtede selskaber. Det mest aggressive og det mest ugrønlandske i løbet af kun de par år, det har eksisteret, har det hver gang stået frem som sådan, med sine initiativer, og de seneste begivenheder har på ny cementeret selskabets rygte.

 

Alt taget i betragtning, har arbejdspladserne fået meget tilkaldt personale. Mange fastboende, som ellers har arbejdet i mange år, er blevet fyret. I mange tilfælde, uden et ord til tak.  Driftsomkostningerne er bl.a. steget. Blandt resultatet af aktieselskabsdannelserne har været indkøb af personalebiler til de højere stillinger. Mange nye personaleboliger. Lønninger der svarer til mange SIK-medlemmers samlede lønning. Ja, der er ikke langt mellem påstande om "animositet" mod danskere. Man burde snarest gøre noget ved den stiltiende og overhåndetagende "animositet" mod grønlændere og få den rettet.

 

Under de sidste års åbningsdebat her i salen, har vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordret Landsstyret sikre, at der bliver udarbejdet en handlingsplan til uddannelse af de grønlandske ansatte i Great Greenland og en retningslinie for deres avancementsmuligheder på arbejdspladsen.

 

Vi skal benytte denne lejlighed til at opfordre Landsstyret venligst til at søge at udforme en koordinering af samtlige hjemmestyreejede selskabers tiltag, og at denne opgavelægning sker snarest.

 


Hvad Ini A/S angår, er vi i Inuit Ataqatigiit særligt forundret over at høre landsstyremedlemmet for Boliger på Landsstyret vegne i sin pressemeddelelse i fredags, påstå, at slet ikke har kendskab til planen om så store huslejestigninger på en så kaotisk måde. Normalt bliver selskabernes planer om prisændringer først forelagt Landsstyret, eller først godkendt af dette. Det har længe været fremgangsmåden. Landsstyret skal sikre, at lade de hjemmestyreejede selskabers ledelse vide, de ensartede procedureregler, de skal handle efter, hvis de ikke kendskab til dem i forvejen. Man skal ikke kunne kræve information, hvis selskaberne først skulle være i stand  til at meddele prisnedsættelser. Landsstyret har ansvaret for, at det som virksomhedernes ejere, sørger for deres administration sker i henhold til de politiske målsætninger, man har truffet afgørelse derom, og det har landsstyreformanden understreget ved sin skriftlige besvarelse af forslaget om etablering af Tilsynsrådet for de hjemmestyreejede selskaber, aktieselskaber eller virksomheder, som landstingsmedlem Johan Lund Olsen stillede.

 

Vi glæder os til den fremtid vi selv skal udforme, som et samfund som ønsker selvstændighed. Vi kan ikke bare blive ved med at udbyde opgaverne til udefrakommende, så vi slet intet lærer. Man burde handle og ikke nøjes med mundsvejr. Vi har dette ordsprog, når grønlænderen først får lært. Vi kan ikke komme uden om, at blive indgydt med håb, både som samfundsmedlemmer og som et enkelt individ. Hvis vi ikke gør det, genoplever vi, som samfund, bare en unødvendig skuffelse. Alle og enhver ved, at skuffelsen får mennesket meget lettere til at søge glemslen i den materielle verden.

 

Inuit Ataqatigiit er indstillet på hele tiden at være med til at afskaffe denne trang. Lad os bære menneskelige interessefællesskab og ydmyghed, som de vigtigste bannermærker i vores skæbne. Det er langt mere værd end de hurtigt forsvindende materielle ting og alt attråede statussymboler. Ydmyghed generationerne imellem er et tegn på styrke, både i samfundet og hos det enkelte individ.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat har følgende bemærkninger til Landsstyreformandens åbningstale til Efterårsmødet 1996, og jeg har givet tre overskrifter. Først økonomi og erhvervspolitik, og det andet er grønlandsk arbejdskraft, og det sidste overskrift lyder således: Fremtiden, disciplin, moral, rus, sprut.

 

Først økonomi og erhvervspolitik.

 

Landsstyreformandens åbningstale fokuserer meget på den offentlige sektor, og de offentligt ejede virksomheder.  Landsstyreformanden lægger stor vægt på, at alt hvad der skal ske, skal være til gavn for den offentlige sektor, og til gavn for de offentligt ejede virksomheder. landsstyreformanden er tydeligvis af den faste overbevisning, at alt hvad der er godt for det offentlige, er godt for samfundet. Eller måske rettere sagt: Det er det der godt for den offentlige sektor og de offentligt ejede virksomheder, skal være godt for samfundet.

 

I Akulliit Partiiat deler vi ikke Landsstyreformandens ubetingede tro til, at alt hvad den offentlige sektor og de offentligt ejede virksomheder foretager sig er til gavn for samfundet. Flere gange har vi hørt Landsstyreformanden udtale: Giv det private en chance. Og hver gang har vi i Akulliit Partiiat klappet bifaldende, og hver gang er vi blevet skuffede.

 


Med dannelsen af den nye landsstyrekoalition mellem Siumut og Atassut forventede alle, at nu ville de private få en chance, til gavn for hele samfundet, men igen må vi konstatere, at vi er blevet skuffede.

 

Grønland lever groft af to ting, nemlig fiskeri og bloktilskud. Med bloktilskuddet som den altdominerende. Hvis nogensinde skal blive selvstændige, må vi også blive økonomisk uafhængige af ensidige overførsler fra Danmark. Det kræver et godt og levedygtigt erhvervsliv, hvis det nogensinde skal kunne lade sig gøre.

 

Med det bloktilskud vi får hvert år, har vi en chance for at få opbygget et velfungerede erhvervsliv via målrettet investeringer i infrastruktur, d.v.s. veje, havne  og lignende, men det er utopi at tro, at der kan skabes produktion alle steder i Grønland.

 

Generelt set mangler vi i Grønland en overordnede og målrettet erhvervspolitik, der på realistisk  grundlag tager hensyn til alle dele af Grønland. Kun gennem en debat her i tinget kan vi trække linierne for det fremtidige Grønland.

 

Vi må desværre i Akulliit Partiiat konstatere, at økonomien ikke har det så godt, som Landsstyreformanden giver udtryk for. Udsigten til en bedre økonomi, er betalt samfundsmæssigt dyrt. For ikke at hæve landskasseskatteprocenten, har man trods kommunernes kraftige protester, skubbet udgiftskrævende områder til kommunernes regi, og på den anden side, igennem tiderne, overført indtægtskilder til hjemmestyret. Så det må være begrænset begejstring, der er tale om, når der tales om stabilisering inden for økonomien.

Oprigtig glæde vil der være når økonomisk vækst skyldes oprettelsen af private arbejdspladser. Vi ser derfor med forventnings glæde på tiltagene inden for turistsektoren og råstofområdet.

 

Jeg går over til grønlandsk arbejdskraft:


Landingsbanerne skulle være det anlægsprojekt, der beviste, at såvel de grønlandske virksomheder som den grønlandske arbejdskraft var fuldt ud på højde med de udenlandske. Landingsbanerne skulle give os selvrespekt, ved at vi kunne fremvise noget stort, som vi havde frembragt med vore egne evner, vores egen erfaring og med vores egne hænder, men hvad er realiteterne? Nordmænd, islændinge og danskere er blevet fløjet ind i massevis for at besætte vores jobs. Når vi søger jobs hos disse udenlandske selskaber tilbageviser de os, med den begrundelse, at vi ikke har erfaring. Hvor skulle vi dog få den erfaring fra? Skulle vi ikke netop få erfaringen på de første landingsbaner? Skal vi tage til Uganda og bygge landingsbaner? Og så vende tilbage til Grønland, for at få arbejde med at bygge vores landingsbaner? De forudsætninger gjorde, at vi stemte for anlægsloven er klart faldet bort. Det vil sige mest mulig grønlandsk arbejdskraft og mest mulig arbejde udført af grønlandske virksomheder, det var bl.a. hvad vi sagde ja til i Landstinget. Vi sagde også ja til, at der kunne uddannes lokale maskinførere, hvilket kostede mange penge. Hvor mange ,af de vist nok 34 uddannede, arbejder på landingsbanerne nu, og som hvad?

 

Den sidste overskrift er Fremtiden, Disciplin, Moral, Rus og Sprut.

Det siges, og jeg citerer: Vi tror vi står på tærsklen til en ny og meget spændende fremtid for Grønland, citat slut.

 

Denne betragtning er vi selvfølgelig fuldstændig enig i, sådan har det altid været. Med den rivende udvikling vi prøver at følge med i, står vi hele tiden på tærsklen til en ny udvikling i Grønland. Det udtryk er faktisk en evergreen i dagens Grønland. Det er også rigtigt, at vi må indstille os på denne nye tid. Det er ligeledes rigtigt, at alt den rus og druk må stoppes, hvis vi ikke igen skal blive løbet over ende af arbejdskraft udefra og udviklinger vi ikke selv kan styre.

 

Det er korrekt, at 60'ernes tid forbi, men efterdønningerne er sandelig ikke forbi. Efterdønningerne er en hindring for den udvikling, der skal ske i det grønlandske samfund. Der blev også sagt, jeg citerer: Der er ikke længere plads til, at man dingler rundt, beruset af spiritus eller hash, hvert andet øjeblik. Citat slut

 

Problemerne er desværre ikke forsvundet samtidig med at 60'erne forsvandt. Dem der rammes mest, og som lider mest som følge af 60'ernes eskapader, er visse af nutidens børn og unge. Det er dem der stadigvæk lever under forholdene fra 60'ernes eskapader, nemlig ved den daglige omgang med forældre, eller andre voksne, der enten er halvsnalrede eller totalt berusede af spiritus.

 

Den nemme adgang til dårligdomme som øl, sprut og hash, går, at risikoen for at blive fanget i den onde cirkel er stor.

 

Akulliit Partiiats socialpolitik, om man vil mærkesag, går netop ud på, at børn og unge får mulighed for at besidde sikkerhed og balance, såvel sundhedsmæssigt, moralsk som disciplinært.

 

Herigennem opnås, at de er forberedte på de menneskelige problemer, der opstår f.eks. når man kommer til de højere uddannelser, hvor denne sikkerhed og balance kræves, såvel rent menneskeligt som disciplinært.

 

Dette sikkerhedsnet opbygges efter Akulliit Partiiats mening bedst, ved at skabe mange muligheder for sunde fritidsbeskæftigelser, og sikre let og gratis adgang til disse. Men skabelsen af sådanne muligheder kræver penge, hvorfor Akulliit Partiiat lige fra starten af, har efterlyst større investering fra samfundspolitikkernes side i fritidssektoren. Det har ikke været nemt at få det igennem, rent politisk, fordi vi i samfundet har brug for penge til andre nyttige formål.

 


Når samfundet fattes penge, er der ikke råd til både at behandle de visne blade i træet og rodbehandle samtidig. skal vi prioritere, er det Akulliit Partiiats klare overbevisning, at rodbehandlingen, d.v.s. børn og unge, har førsteprioritet. Det er at være et par skridt foran. Vi Akulliit Partiiat har altid ønsket, at tage fat om nældens rod, frem for at bruge penge på tilfældige, ofte politiske lappeløsninger.

 

Når vi har skabt de nødvendige muligheder for de unge, der selv vil bygge grundpillerne i samfundet, så er 60'ernes tid ved at være forbi. Det kan kun ske ved større investeringer, og ikke alene ved at ty til Inuunneq Nakuunneq, men virkeligheden er, at kommunerne ofte ofre fritidssektoren p.g.a. besparelser. Vi mener i Akulliit Partiiat, at man vender ryggen til ansvaret, ved ikke at give unge tilstrækkelig mulighed til sikkerhed og balance.

 

Når unge får en reel valgmulighed mellem druk og hash, og på den ene side sunde fritidsinteresser, vil de træffe det rigtige valg. Uden valgmuligheder, intet valg.

 

Vi hilser de fortabte sønner tilbage med glæde, men føler os forpligtiget til at sige, at rosen skal gå til dem, der undgår nogensinde, at blive fortabte sønner, for det er der holder samfundet i gang når de andre går på druk. 60'ernes tid er først forbi, når de sidste fortabte sønner er vendt tilbage. Først da, er den onde cirkel brudt.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet vil jeg følgelig knytte nogle bemærkninger til den traditionelle velformulerede åbningstale af den ærede Landstyreformand. En tale, der giver udtryk for gode forhåbninger for fremtiden.

 

Uden at knytte nærmere bemærkninger til Landsstyreformandens vurdering af landets økonomiske situation, må man under henvisning til landskassens reviderede regnskab for 1995, anføre, at landets indtægter i 1994 er faldet med 26 mio. kr. i forhold til 1993, og i 1995 med 20 mio. kr. i forhold til 1994. Derudover er driftsudgifterne for 1994 steget med 186 mio. kr. i forhold til 1993 og for 1995 med 67 mio. i forhold til 1994, hvorfor jeg finder det fornødent at sætte spørgsmålstegn ved Landsstyreformandens budskab til befolkningen om, at vort lands økonomiske situation er ved at blive forbedret.

 


De skattemæssige indtægter har været uforandret i årene 1993 og 1994, medens de er steget med 30 mio. kr. i 1995, i forhold til 94. I dette år vederlagene til bestyrelsesmedlemmerne i de af hjemmestyret 100% ejede selskaber sat voldsomt i vejret. De økonomiske lån fra udlandet, der i 1995 androg 1,3 mia. kr. afbetales på en tilfredsstillende måde, men når man skal se på landets økonomi som helhed, mener jeg, at man først skal have landets indtægter og udgifter til at balancere, inden man begynder at tale om økonomiske forbedringer.

 

Endvidere skal man huske på, at kortfristede gæld udgjorde næsten 800 mio. kr. ved udgangen  af 1995, og at landskassens sikkerhed- og garantiforpligtelser udgør ca. 750 mio. kr. Derfor bør man også, af foran anførte forhold, tilstræbe, en beget grundig kontrol af landskassens drift, især når man tænker på de fra år til år stadig stigende udgifter.

 

Landsstyreformanden siger ganske rigtigt, at der ikke skal gennemføres reformer og ændringer for en hver pris. Det er mit håb, at man har lært meget af de gennemførte store omlægninger, og som er meget dyre forlandet.

 

Der er positive forventninger til Royal Artic Lines påregnede overskud i sin drift, da vi ved, at hjemmestyret på baggrund af sine garantiforpligtelser kommer til at stå med ansvaret for ca. 2 mia. kr., såfremt det påregnede ikke sker.

 

Man bør ikke tilstræbe, at anlægge en atlantlufthavn i Nuuk alene med begrundelse i, og under henvisning til, at Nuuk er den vigtigste by i landet. Der må være måde med ambitionerne. Det er tilstrækkeligt med de planlagte for fastvingede fly, da vi i dag allerede har to atlantlufthavne. Vi må i dag først søge at finde en løsning for andre presserende problemer, såsom manglende skolefaciliteter til børnene, lærermanglen, kateketmanglen, organistmanglen, jordmodermanglen, disse fortvivlende bygdeforsyningsproblemer, de store boligmangel, sundhedsvæsenets lægemangel, de stadig voksende patientventelister og mange andre problemer, der ellers kan nævnes.

 

Vi i det grønlandske samfund er et lille samfund, og derfor er det vigtigt, at vi i samfundet hjælpes ad og værner om hinanden. Det der skete i 1953 med Thule-folkets tvangsforflytning er en hændelse, der berørte os alle dybt i sindet. Derfor er det vigtigt, at der sker en klarere stillingtagen og udmelding vedrørende denne sag, især under hensyn til de nyeste oplysninger i sagen.

 

Det er mærkbart, at landsstyreformanden værner godt om ordningen med aktieselskabsdriften, og dette er i sin orden, men i vort land er der mange andre arbejdspladser, drevet af det private, og som har mange arbejdstagere, og disse bør have større og bedre muligheder.

 


KNI er et ganske godt eksempel, og her indrømmede Landsstyreformanden, at bygdeforsyningssituationen er meget dårlig, hvilket jo er meget rigtigt. Men det gælder ikke alene for bygderne. Disse forhold gælder også for visse byer. Vi kan bare anføre, at Upernavik og Tasiilaq i dette forår næsten udgik for forbrugsvarer. Derfor må dette omfattende problem søges løst fuldt tilfredsstillende.

 

Det er glædeligt, at Landsstyret og Royal Greenland er kommet til enighed om, at der på de steder, det er tiltrængt, vil søge at finde løsninger for produktionen, ved at undersøge alternative muligheder, og dette er helt nødvendigt, hvor der muligheder for etablering af produktion.

 

Vedrørende industrianlæggene må talen om produktionsanlæggene ikke længe anvendes, søges vendt om, for at kunne opnå, at produktionsanlæggene i fremtiden kan producere andre fiskearter, og derved kunne anvendes optimalt ved en større gennemførelse af forsøgsfiskeriet, samt gennem en så optimalt udnyttelse af de såkaldt utilsigtede bifangster, som man ellers plejer at smide ud.

 

I dag kan vi ikke længere i vort land kun betragte rejer, hellefisk og krabber som  de eneste fiskearter, som der er produktionsmuligheder i.

 

Som eksempel kan nævnes at en industrivirksomhed i Danmark for et par år siden forsøgte at købe 10 tusinde tons fjordtorsk her fra landet, men dette har ikke kunnet gennemføres, da denne fiskeart ikke indhandles i de fleste byer. Derfor er det nødvendigt at søge muligheder for, at alle fiskearter vil kunne blive indhandlet på disse indhandlingssteder.

 

Med henblik på en større anvendelse af lokal og hjemmehørende arbejdskraft, er det på tide at vise og give en større tillid til den lokale og hjemmehørende arbejdskraft.

 

Det er ikke noget særsyn i Royal Greenland, at hjemmehørende arbejdskraft, der i mange år trofast og stabilt har arbejdet, bliver fyret fra deres arbejde fra dag til dag, og hvilke uheldige følger, herunder økonomisk uheldige følger for arbejderen sådanne fyringer får, kan enhver regne ud. Derfor bør den grønlandske arbejder have bedre vilkår på sin arbejdsplads, hvad enten vedkommende er faglært eller ikke.

 

Det kan ikke nægtes, at der anvendes voksende tilkaldt arbejdskraft i det offentliges arbejdspladser. Selvfølgelig skal der tilkaldes arbejdskraft efter behov, men som bekendt  bliver arbejdspladser, der ellers kunne besættes med hjemmehørende arbejdskraft, besat med tilkaldt arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at der i Nuuk var 18 uddannede kontorfolk skrevet op som arbejdsløse.

 

For tiden forlyder det og diskuteres stadigvæk i pressen, at grønlandsk arbejdskraft sættes i baggrunden ved besættelse af arbejdskraft i institutionerne. En sådan administration kan ikke længere fortsat accepteres efterhånden som arbejdsløsheden blandt de hjemmehørende stiger og de tilkaldte øges. De hjemmehørende kan til stadighed ikke være tilskuere.

 


Man kan til stadighed ikke bruge som undskyldning, at hjemmehørende ikke kan passe deres arbejdsplads, ligesom landsstyreformanden udtrykte i sin åbningstale. Jeg citerer: "at dingle rundt berusede af spiritus eller hash hver andet øjeblik." "og møder halvsnalret på arbejde eller fester sin hukommelse væk ...".

 

Problemet er omfattende og bør søges at komme over, men at landsmændene bliver udråbt som sådanne fra landets vigtigste talerstol er en ikke ringe nedgøring af det grønlandske samfund. Det bør ikke være sådan, at når man selv er kommet ud over dette problem, giver en ret til at ærte andre, der stadig sidder med problemerne.

 

Man skal ikke vente med at påbegynde arbejdet med at bekæmpe problemerne, indtil et landsstyre- eller landstingsmedlem erkender at have været et sådant problem.

 

Behovet for ansættelse af forebyggelseskonsulenter er stort. Det er ikke nok, at en landsstyreformand eller nogle landstingsmedlemmer kommer ud af et spiritus- eller andet problem. Der må arbejdes for medmenneskene, inden de kommer ud i problemerne, gennem forebyggende arbejde. Det vil jo ikke være rart at tale om et problem, som man ikke selv er rigtig klar over. Tak.

 

 

Mødeleder: Ruth Heilmann

 

Mødeleder:

 

Og landsstyreformanden, Lars Emil Johansen, vil fremkomme med en besvarelse.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Jeg siger tak til samtlige bemærkninger, der er faldet. Jeg er tilbøjelig til at sige, at der ikke er så mange overraskelsesmomenter. Debatten er gået lige som sidste år. Partierne er tilfredse ....Koalitionen er tilfreds. Oppositionen er utilfreds. Det er ikke nogen nyhed, men jeg skal kommentere de enkelte punkter, som jeg mener er af vigtighed.

 

Jeg er glad for, at Siumuts ordfører Jonathan Motzfeldt var inde på, at virksomhederne er begyndt at gå godt, fordi vi skal ikke være blinde over for, at selv om vi har mange problemer, så skal vi ikke være blinde over for de positive ting. Vi skal ikke kun se på de negative ting og så påpege dem. Men selvfølgelig skal vi kritisere de ting, som vi er utilfredse med, men det er lige så vigtigt, at vi er glade for de ting, som vi er glade for, ikke kun som menneske, men over de positive ting, der sker i samfundet. Vi kan ikke komme uden om, at det er vigtigt, at man fremhæver de positive ting, der sker i et samfund.


Hvad angår de bemærkninger vedr. KNI fra Siumuts ordfører men også fra de andre partiers side, der har jeg allerede været inde på, at det ikke er mærkeligt, at vi en gang imellem lige skal slå bremserne i for at vurdere, hvordan det er gået, for at rette op på de eventuelle fejl, der måtte være ting. Det kan være... Det vil være en ulempe for os, hvis vi kun ser på de negative ting uden at kunne vurdere de positive ting.

 

Hvad angår opsplitningen af KNI, nemlig KNI Pilersuisoq og Pisiffik. Det er en politisk beslutning, der er blevet taget, og den opfordring har vi ligeledes fået af direktionen og bestyrelsen, således at vi kan vurdere, om selskabet blot skal være en med to afdelinger, kan vi derved opnå en bedre økonomisk styring, en bedre forsyning af bygderne, idet jeg mener i dag, fordi det ikke er helt på plads at bygderne nogle gange føler sig forfordelt, idet, når de for eksempel ser reklamer fra byerne. Jeg mener, at de butikker, som kører godt i bygderne, det kan eventuelt også tilbydes over for bygdebefolkningen, og jeg mener, at vi bedre kan opnå det, hvis og så frem vi vurderer det hele på een gang, eller det hele under eet. En af de ting, der også kan vurderes, er landskassens tilskud til bygdeforsyningen, og i den forbindelse må vi kunne finde en nemmere løsning for landskassen, således at selskabet eget overskud kan bruges til forbedring af for eksempel bygdeforsyningen. Det er sådanne ting, som skal vurderes, og landsstyret har vilje til at vurdere det hele under eet, og vi er også glade for, at man fra KNI's side også har vilje til at føre sådan en debat.

 

Hvad angår muligheden for etablering af en lufthavn i Qaanaaq. Det var jeg inde på på vegne af landsstyret, lige som jeg er glad for, at landstinget har reageret over mit forslag. Og jeg kan mærke, at der ikke er uenighed om dette punkt, lige som Siumuts ordfører også var inde på, at en eventuel etablering af lufthavnen, da har man vilje til at gennemføre det. Lige nu er der ingen direkte planer om det, men hvis man skal se på et eventuelle budgetoverslag, man kan etablere en gruslandingsbane for ca. 10 millioner kroner, og man kan også etablere en rigtig lufthavn, måske lige som den ved Qaarsuarsuit til en etableringssum på ca. 100 millioner kroner. Det er sådanne ting, der skal vurderes under eet, og det har landsstyret ligeledes vilje til at gennemføre.

 

Hvad angår Atlantlufthavn i Nuuk der var Inuit Ataqatigiits ordfører, hr. Josef Motzfeldt inde på, ..jeg kan ikke huske helt hvad han sagde med Saddam Hussein med mere, om hvordan... og jeg forstod ikke helt, hvorfor han inddrager alle disse navne med Ben Gurion og John F. Kennedy. Det er ikke det, der er det primære, hvad lufthavnene skal hedde. Det primære ligger i, at man kan servicere den grønlandske befolkning, og man skal ikke lægge meningerne i munden på hverken landsstyret eller landstingsmedlemmerne. Hr. Josef Motzfeldt har jo selv været landsstyremedlem for trafikforhold, hvorfor han burde have holdt sig til emnet.

 


Hvad angår Nuuk Lufthavn, der siger koalitionen - det er Siumut og Atassut, der var det en af de ting man blev enige om, at man skulle forberede at ændre lufthavnen i Nuuk til en atlantlufthavn, og det er et af de arbejder, der stadigvæk pågår, og jeg er også glad for, at Siumuts ordfører understregede dette og så frem til at punktet bliver drøftet her.

 

Men hvad angår selve finansieringen af det, så skal landsstyret fremlægge en finansieringsmulighed og drøfte spørgsmålet her under den nuværende samling, idet vi skal debattere ud fra den nytte denne lufthavn vil kunne få for det grønlandske samfund.

 

Jeg er også glad for, at Jonathan Motzfeldt også var inde på, at brugen af pc’er også skal gøres gældende både for folkeskolen og også for bygderne, og at de skal planlægges. Det er landsstyrets hensigt at fremkomme med et forslag med henblik på indførelse af brugen af pc’er eller edb-maskiner i børneskolen, og skal man ligeledes se på finansieringen af dette, således at vi også har økonomien parat til at indføre edb i højere grad i bygderne. Jeg mener også, at i et land som Grønland, så er brugen af edb og informationsteknologien ikke bare attråværdigt men det er vigtigt at vi indfører det, uanset om det er videokonferences eller IT, fordi vi åbner for en masse udviklingsmuligheder både inden for undervisning og bedre kommunikation, hvilket vi lægger stor vægt på i landsstyret.

 

Jonathan Motzfeldt var ligeledes inde på - på vegne af Siumut - spørgsmålet om råstofforvaltningen, og jeg bemærker, at landsstyrepartierne også lægger stor vægt på dette, nemlig at vi i højere grad skal overføre til Grønland, hvad kan gøre - det lægger vi vægt på. Det er en god forhandlingsposition fra landsstyrets side, således at råstofforvaltningen i højere grad bliver overflyttet til Grønland. Dette punkt bliver ligeledes behandlet her under dette møde. Blandt andet ved, at landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag skal behandles her, og her  bliver det spørgsmål afdækket, og uden at komme længere ind på det, skal jeg blot til afslutning kommentere Jonathan Motzfeldts bemærkninger om sprogskolen.

 

Den lægger vi vægt på, en skole, hvor man kan lære fremmedsprog. I forbindelse med finanslovsforslaget for 1997 er vi kommet med et forslag om, at vi afsætter midler til det, og såfremt der bliver enighed om det, så kan skolen eventuelt etableres i Sisimiut. Hvad angår bygninger til de fysiske rammer, så har vi allerede en mulighed for sådan en i Sisimiut.

 

Hvad angår problemerne omkring spiritus og euforiserende stoffer, har samtlige ordførere reageret på mine bemærkninger, og det er jeg glad for, og det har også været mit formål med mine bemærkninger i åbningstalen.

 

Jonathan Motzfeldt citerede Augo Lynge, og jeg mener at det er fuldstændig rigtigt i forhold til debatten her, idet vi skal vække de sovende, så de ikke skal komme for sent. Det er ikke sådan, at jeg mener, at jeg siger, at samtlige borgere i Grønland drikker sig fulde og ryger sig skæve her i Grønland, men jeg har sagt, at der er alt for mange, der drikker for meget og som ryger alt for meget. Man behøver ikke at være samfundsforsker for at kunne se disse ting. Det er ikke at nedgøre samfundsborgerne, og det er ikke... en påstand at sige, at samtlige samfundsmedlemmer er sådan,


 

Det er nedværdigende at vi har problemer både med spiritus og med hash, og såfremt vi fortier det vil det blot vise, at vi ikke har lyst til at gøre noget ved problemet. Og når nogen påstår, at vi blot ved at forøge antallet af politibetjentene i Grønland kan vi komme over problemet , er det at vende det døve øre til.

 

Vi kan ikke komme over problemet ved blot at forøge antallet af politiet, men det jeg har været inde på er, at vi ikke har politimæssigt mandskab nok til at begrænse indførslen af euforiserende stoffer. Vi kan ikke blot lade som ingenting. Jeg har flere gange snakket med politibetjentene for at høre om deres ressourcemangel. Man kunne eventuelt ansætte 2-3 mennesker mere, som skal varetage det at holde øje med indførslen af de forbudte stoffer i Grønland. Jeg har ikke villet fornærme nogen, og jeg ikke har villet påpege nogle bestemte befolkningsgrupper, men det jeg er nervøs for er, at vi blot lader som om, at det ikke eksisterer. Såfremt man ikke mindsker den indførsel, der er, så kan vi ikke opnå det frie Grønland, det uafhængige Grønland, som vores intentioner er.  Vi må hindre børnene i at komme ind i den skæve bane, forbruget af alkohol og euforiserende stoffer indebærer.

 

Og jeg mener, et kildent problem kan kun løses ved at snakke om det, og ikke blot ved at fortie det. Derfor, og så fremt vi skal være mere med, er det nødvendigt, at vi formindsker de ting der forstyrrer vores hjerneaktivitet. Jeg føler mig ikke som frelst, men jeg har selv været igennem de problemer, og det er helt på sin plads, at jeg påpeger, at man kan komme over problemer. Jeg kan ikke blot fortie, og lade være med at sige til befolkningen, at man kan komme over. Vi bliver nødt til at holde hinanden i hånden og hjælpe hinanden. Også i bekæmpelsen af misbrugen. Det bør ikke være partipolitisk, uanset om man vil skælde nogen ud, men det er en indbydelse til et samarbejde således, at vi bekæmper det der skaber problemer, og en indbydelse til et samarbejde. Det er ikke et godt forløb, når man vurderer ting der kører skævt som værende positive.

 

Det er glædeligt, at spiritusforbruget er nedadgående, således at man i gennemsnit er kommet ned på højde med det danske forbrug, dvs. det er næsten halveret i forhold til de foregående år. Men vi fortier alt for meget de forbudte stoffers indførsel, heroppe i Grønland f.eks. hash. Hvis vi gerne vil have en lys fremtid - hvis vi gerne vil have gode forhold for vores børn - så bør det ikke være partipolitisk. Hverken spiritus eller hash har partifarve, det rammer hvem som helst og skaber dårlige forhold for vedkommende. Derfor bør vi samles om bekæmpelsen af dette eller disse.

 


Atassut's ordfører hr. Finn Karlsen's bemærkninger, der var han inde på de samarbejdsaftaler vi har. Da kan jeg sige tak til ham, også fordi han har kommenteret driften af  Royal Greenland's anlæg i bygderne. Jeg er overbevist om, at Royal Greenland også har vilje til at ændre driften af bygdeproduktionsstederne, men i dag er det sådan, at Royal Greenland kører disse bygdeanlæg i henhold til den aftale der indgået mellem Hjemmestyret og Royal Greenland. Og så vidt jeg husker koster det også 40 mio. kr. på årsbasis, men såfremt vi skal ændre det, så skal aftalen også ændres.

 

Og med hensyn til Finn Karlsen, på vegne af Atassut's bemærkninger vedrørende elementhuse fra Norge. Det er et lidt prekært emne, fordi vi skal passe lidt på, fordi vi ved at der en stor boligmangel her i Grønland. Vi ved også, at der er stor arbejdsløshed i Grønland, men det vi skal få det til at passe sammen det er de principper omkring boligmangel og arbejdsløshed. Vi skal ikke finde alt for firkantede løsninger på problemet. Vi skal vurdere fordelene - hvor den største fordel vil være at opnå i det spørgsmål her.

 

Med hensyn til forholdene i Avanersuaq, selv om jeg  har smilet lidt,  idet han lidt forkortet sagde, at selv om det, vi har opnået, ikke er helt tilfredsstillende, så er det alligevel en god ting. Men vi skal jo arbejde for at opnå det vi gerne vil.

 

Med hensyn til finansieringen i Avanersuaq, eller i gamle Thule, som IA ligeledes var inde på, der kan jeg nævne, at jeg mener, at udviklingen i Avanersuaq, der skal resultaterne, eller eventuelt konsekvenser, vurderes ret nøje, idet jeg mener at vi i Thule, dvs. i gamle Thule, den er givet videre til afbenyttelse af/til Thule, og ligesom frataget det fra borgerne deroppe fra. Det er ikke vigtig, ikke kun for befolkningen, men for kommunen som helhed og udviklingen af kommunens økonomi, ikke bare med hensyn til turismeudviklingen.  Men Grønland er jo berømt fordi vi har Thule og fordi vi også kan skabe en erhvervsudvikling i Qaanaaq. Der må vi også lige påpege, at man har videregivet den ....... den må, der kan vi opnå at få selve området tilbage til borgerne igen. Derfor er vi som grønlændere medansvarlige for, at der ikke er blevet gjort ret meget i løbet af de sidste 43 år. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi også gør noget for borgerne deroppe. Landsstyret har vilje til at gøre noget, eventuelt en etablering af en lufthavn i Qaanaaq, således at man gennem denne vej kan få skabt bedre trafikale muligheder mellem området dér og resten af Grønland.

 

En pilot sagde for nylig, at når der bliver etableret en lufthavn i Uummannaq og Upernavik, så vil det være nemmere at komme op til Qaanaaq, også såfremt man etablerer en landingsbane deroppe, velsagtens for de flytyper der bliver brugt heroppe i Grønland.

 

Josef Motzfeldt's ordførerbemærkning skal jeg ikke kommentere yderligere, idet de siger sig selv, vi skal jo have en debat, og ikke blot påpege hinanden. Men jeg kan ikke lade være med at sige, at den politiske udvikling i Grønland, og jeg ved ikke om det er alderen der gør, at jeg er begyndt at bemærke, at der findes mennesker som læner sig tilbage og ser på at folk arbejder, hvorefter de så bagefter kommenterer og kritiserer det udførte arbejde de har set på blive gjort, og det er sådan jeg føler Inuit Ataqatigiit´s ordfører var inde på. Det er jo meget nemt at gøre det, men vi må vide hvem det er der har udført arbejdet og hvem der blot kritiserer. Og jeg er ser med tålmodighed på, at jeg er blevet fejlciteret, og jeg stoler på, at det grønlandske samfund selv nok skal være i stand til at vurdere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.


Inuit Ataqatigiit var også inde på, at KNI Pisiffik ikke engang kan låne penge udefra, uden at have fået en garantiordning fra Hjemmestyret.  Det er ikke korrekt, og jeg synes, at det er en af de ting som Josef Motzfeldt bør undersøge nærmere.

 

Det er ikke nødvendigt, at man stiller garantier, men det er rigtigt at KNI Pisiffik er ved at tilbagebetale 106 millioner kr., som det har lånt af Hjemmestyret. Inuit Ataqatigiit´s ordfører,  var jeg enig i, at de hjemmestyreejede virksomheder og aktieselskaber bør samarbejde mere. Det er også korrekt.

 

I landsstyret har vi også bemærket, at disse selskaber er lavet som om, at det er selvstændige stater, som ikke har nogen berøringsflader med hinanden. Men de samfundsejede virksomheder skal arbejde tættere sammen. Det har vi fra landsstyrets side vilje til, således at vi i den nærmeste fremtid, at disses direktører bliver indkaldt til et møde hos landsstyreformanden eventuelt én gang pr. kvartal, det er Tele's, Royal Greenland's, Grønlandsfly's og Royal Greenland's direktører, og eventuelt andre hjemmestyreejede virksomheders direktører, eventuelt INI A/S, således at de også får mulighed for at snakke sammen, og det har vi vilje til fra landsstyrets side.

 

Og jeg tror også, at vi igennem denne vej kan opnå et bedre samarbejde.

 

Og til slut skal jeg til Inuit Ataqatigiit's ordfører sige, at der er mange ting vi ikke er enige i udfra de bemærkninger der er faldet her i dag, og det er også forståeligt. Og jeg har lyst til at sige, at det er mærkeligt, at vi har været i stand til at have en koalition, når vores verden er så forskellig. Man kan også sige det på en anden måde - heldigvis danner vi ikke længere koalition med hinanden, fordi vores verdener er så forskellige. Og det glæder mig også at kunne sige, at den fjendtlighed der eventuelt har været, den skal vi væk fra, således at samarbejdsviljen bliver det, der kommer tydeligst frem, fordi det er gennem det man opnår flest resultater.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiat's ordfører, der vil jeg sige tak til hans bemærkninger, idet jeg mener, at det er visdomsord han er kommet frem med, i hvert fald især med hensyn til hash-misbrug.

 

Og til Kattusseqatigiit, Anton Frederiksen's bemærkninger, hvor han var inde på nogle tal, hvad indkomstnedgang. Han har ret i, når man ser på indkomsterne som helhed, men økonomien er i bedring, men selve indkomsterne er nedadgående, kort sagt fordi vores udgifter til røg og spiritus er nedadgående, det betyder så at afgifterne til disse som vi får ind i Landskassen er nedadgående, men i 1995, der havde vi en forøgelse på 43 millioner kr. i 1995, og i 1996 der regner vi med at få 19 millioner kr. mere ind i Landskassen. Og det vil fremkomme af behandlingen af TB 2, selv om Josef Motzfeldt har sagt, at der ikke er beviser for det, men landsskatten er på 11% og det bliver så forøget med 19 millioner kr., og det betyder så når skatteprocenten har været på 42-43%, så må man også kunne regne ud hvor stor en provenue skatterne vil formere.

 


Det vil sige, at folks indtægter er steget med ca. 200 millioner kr. i forhold til sidste år. Det siger vi ikke bare for at bære fanen. Det er ikke kun landsstyret der skal have æren for det, også fordi kommunerne, befolkningen og alle de andre i hele Grønland har været med til at skabe den mér- indtægt.

 

Landskassen har heller ikke økonomiske problemer. Landskassen har ca. 1 milliard  kr. i rede penge, og vi står bedre i dag end vi har gjort i de foregående år, og det er kun på sin plads, at vi kan være stolte over det.

 

Med hensyn til "at Landsstyreformanden har aktieselskaberne i sin hule hånd". Den bemærkning kan jeg godt lide, men selvfølgelig ligger jeg vægt på, at man har aktieselskaberne, men det er ikke sådan, at jeg så lægger de andre i baggrunden, men det er  da Hjemmestyret har en del aktieselskaber. Men også en masse andre - aktieselskaber som Hjemmestyret ikke ejer. Og alle disse selskaber har jo en stor indflydelse på hele Grønland, og hvad angår selskabsskatten, og nedsættelsen af denne, så er det vigtigt, at vi vurderer en nedsættelse af selskabsskatten.

 

I 1995 var der et provenue for Landskassen, eller før de skulle betale deres andel til kommunerne og landsskatten, der havde de et overskud på ca. 130 millioner kr., og fordi landsskatten er på 35%,  betyder det så at de har betalt ca. 45 millioner kr. til Landsskatten. Og såfremt den skal sættes ned, så vil det betyde, hvis den f.eks. sættes ned til 25%, så betyder det, at kommunernes og Landskassens indtægter falder med 32 millioner kr. Med andre ord vil en nedsættelse af selskabsskatten betyde, at de private aktieselskaber også får det nemmere.

 

Og konsekvenserne vil så være, såfremt selskabsskatten bliver nedsat, at  kommune- og landsskatten falder med 2,3 og til kommunerne ca. 9 millioner kr. Men en sådan nedsættelse vil også betyde, at selskabernes overskud bliver større. Deres opsparingsevne bliver større, og medarbejdernes mulige indtægter vil blive større, og ikke mindst vil selskaberne, ved at de lægger penge til side få mulighed for at ekspandere, og det vil så også betyde større indtægter til medarbejderne.

 

Deri vil så ligge flere skattekroner til kommunerne. Og såfremt de vil kunne ligge flere penge til side, vil det betyde, at selskabernes mulighed for at ekspandere bliver bedre, og det betyder så også at de får mulighed for at skabe flere arbejdspladser. Og såfremt der bliver flere arbejdspladser, så betyder det  forøgede indtægter til både kommuner og til Landskassen. Jeg siger det  således, for  at I kan tænke over det.

 

Og så uanset om jeg har haft aktieselskaberne i min hule hånd, så synes jeg det er vigtig, at udviklingen i Grønland kører eller glider mere gnidningsløst, idet jeg mener, at det vil være den bedste mulighed.

 


Med disse bemærkninger kan jeg kun gentage at jeg vil sige tak til de faldne bemærkninger, selvom der ikke er mange ting man kan blive overrasket over.

 

 

Anders Andreassen, Siumut

 

Jeg har noteret mig en enkelt ting i åbningstalen fremsat af landsstyreformanden. Det er glædeligt at alkoholforbruget i Grønland ikke er stigende, men på den anden side er brugen af rusmidler stigende. Samtidig kan man hele tiden se, at der det samme antal personer som drikker udenfor butikkerne ligesom hashsalget udenfor disse ikke bliver mindre.

 

Skal vi lade børn og unge som er under opvækst se på sådan noget og lære af disse, hvis de skal lære sådanne ting. Det må ikke være særligt behageligt at kigge på sådanne forhold, og jeg mener, at det går ud over samfundet at der er sådanne forhold, selv om man nogle gange føler at glæden ved det gode vejr, at når man kigger på sådanne forhold, så glædes man ikke over det gode vejr.

 

Jeg mener, at vi må samarbejde om at stoppe disse forhold.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut

 

Jeg takker for indlæggene fra landsstyreformanden og jeg vil gerne sige at det er korrekt at Hjemmestyret ikke behøver at give garantier,  hvis KNI skal låne. Det er et internt aftalespørgsmål mellem finansieringskilderne og dem, der skal låne.

 

Som alle andre selskaber er det vigtigste for KNI, at der er den fornødne omsætning ved at man har sikkerhed i bankerne, og hvis der er et åbnet og godt samarbejde med banken og sådan et selskab, så skulle der ikke være problemer, og der er ingen problemer desangående mellem KNI og bankerne.

 

Der foregår et samarbejde mellem disse forhold KNI og bankerne imellem.

 

Jeg har samtidig med glæde noteret mig, at vi er enige i vores målsætning hvad angår Råstofområdet fra 1997. Vi har bemærket os, at vi har sagt at det var en god fremgang på det område. Vi satser jo på at man både fra Danmark og fra andre lande kan rette henvendelse omkring råstofspørgsmålet.

 


Hvad angår de øvrige indlæg fra de andre partier, så vil jeg ikke komme nærmere ind på det, ligeledes hvad angår Inuit Ataqatigiit´s  indlæg. Jeg har dog nogen ting, som jeg er enig i, hvor hr. Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit sagde, hvad angår vilde dyr. Der behøver det ikke kun være dem, der  tænker på rensdyrene. Selv hvad angår rensdyrene, så kan vi ikke fange dem, skyde dem, ubegrænset hvis generationerne skal have mulighed for at udnytte dem. Så kan vi ikke bare skyde dem ubegrænset, og begrænsninger må ske mellem alle involverede parter her i dette samfund.

 

Vi bruger jo også udtryk som vi ikke er glade for, altså udtryk så som danskerhade og at vi har familier med danske. Det kan godt være rigtigt men det må bemærkes, overfor .... repræsentant, hvor man var inde på, at mange der kommer udefra bor i dette land og arbejder, tilkaldte kommer ud fra bestemmelser som er besluttet i denne sal. Der er visse opgaver hvor man er nødt til at hente arbejdskraft udefra.

 

Efter min mening er det det vigtigste at nævne herfra her i salen, om boliger, byggeri og boliger. Hvis der er nogen der skal forsvares og vi skal kunne fungere i en årrække, så må man kunne være åbne over for dem.

 

Vi leder efter kvalitet med hensyn til levnedsmidler og på andre områder, jeg mener, at vi er alt for tilbøjelige til herfra denne sal at nævne, spørgsmålet om hvem der kommer hvorfra. Jeg er fuldstændig enig med landsstyreformanden omkring spørgsmålet. Vi har tolkning her. Vi kan sidde og bruge høretelefoner. Vi forstår hinanden rent sprogligt. Altså vi må kunne føle at tingene kan løses mindeligt. Det er sådanne forhold, der bør indgå i vores livsførelse. Det er vigtigt at opgaverne skal kunne være solide og kunne bevares i en årrække. Jeg mener det må være udgangspunktet.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

 

Jeg siger tak først til Siumuts ordfører, og vareforsyningen af hele Grønland kan varetages af et enkelt selskab. Den bemærkning er vi glade for, idet formålet må være i forbindelse med omstruktureringen af KNI, hvor vi desværre må konstatere at der er flere ting vi må rette op på, og jeg mener, at det i forbindelse med ensprissystemet kan bringe forsyningen af bygder og byer på et mere ensartet måde.

 

Og med hensyn til råstofforvaltningen og en flytning af det hele til Grønland. Det bemærkning er vi ligeledes glade for, og vores forslag gennem Johan Lund Olsen indeholder også det spørgsmål og ikke bare selve forvaltningen, men i det hele taget også fordelingen af den økonomiske side af sagen og vi er glade for at Siumut også går ind for forslaget til indhold som Jonathan Motzfeldt var inde på. Jonathan Motzfeldts bemærkninger om selvstændighed i Grønland.

 


Vi skal ikke være blinde overfor, at der er folk i Grønland som konstruktivt arbejder for det, og det er vi glade for. Med hensyn til Atassuts ordførers bemærkninger om f.eks. brandslukningsarbejdet i lufthavnene, hvor det er blevet overtaget uden om de private næringsdrivende. Det er et spørgsmål som vi kan behandle, men for at varetage selve brandslukningen i sådanne områder, det har en masse love som skal opfyldes, og de private næringsdrivende skal også selv ligge deres kræfter i og selv være opmærksomme på de love der skal opfyldes.

 

Til landsstyreformanden skal jeg sige, at jeg har været inde på en masse ting, som vi også har været glade for f.eks. erhvervsudviklingen i ...... en smidiggørelse af administrationen i bygderne, og forsyningen af bygderne som bør rettes op på i forhold til byerne og vi er glade for at arbejdet er givet videre KNI. Det øgede forsøgsfiskeri er vi ligeledes glade for. Med hensyn til atlantlufthavnen i Nuuk, der har vi blot nævnt de forskellige navne som bliver brugt i Grønland, det vi gerne vil opnå med det er at når man genoptager det spørgsmål så har man blot været inde på at hovedstaden i Grønland bør have en atlantlufthavn.

 

Derudover er der ingen nyheder i punktet her, men såfremt der er kommet mere baggrundsmateriale f.eks. om økonomien. Det vil vi se frem til. Med hensyn til spiritus- og hashforbruget i Grønland. Det betyder ikke kun at vi skal forøge antallet af politibetjente i Grønland, men befolkningen har jo også dannet sig en mening om disse ting, og der er mange initiativgrupper rundt omkring på kysten. F.eks. politiet, socialvæsenet og skolerne og andre foreninger også, og med hensyn til bruge af dem, hvor en masse borgere i Grønland arbejder frivilligt.

 

Det er også glædeligt som vi også skal være opmærksomme på, man skal finde ud af hvad roden er til al det onde, og derfor mener jeg, at sådanne initiativer bør man fortsætte med at støtte. Med hensyn til løsningen i Dundas, der mener jeg efter de sidste oplysninger der er kommet frem, så mener jeg, at finde ud af hvad Landstinget mener som måske kan være anderledes i forhold til landsstyret, og det vil være interessant at høre hvad borgerne i ..... mener. Ja, vi skal ikke blot påpege problemer, men vi skal drøfte tingene, og dem kan vi kun være enige i med landsstyreformanden i hans bemærkninger omkring.

 

Landsstyreformanden sagde at vi blot var inde på at påpege problemerne, men jeg skal understrege at den udsigt som landsstyreformanden var inde på i sin åbningstale, der syntes jeg ikke at man skal undre sig over, at vi har en forskellig opfattelse af de bemærkninger, der var faldet, fordi det centrale i vores bemærkninger er de mange responser vi har fået fra borgerne, og uanset om Lars Emil Johansen er landsstyreformand, så skal man være åbne overfor at der er nogen andre meninger som måske ikke er helt overensstemmende med hr. landsstyreformand Lars Emil Johansen.

 


Men uanset selskabernes økonomi m.m. det er også resultatet på ca. 30 millioner kr. men man skal være meget forsigtig på det, for det er periodeafgræsningerne som også kan gøre det lidt smukkere at se på. Vi har været nødt til at bruge som folkevalgte denne talerstol for at komme med de kommentarer vi har. Vi skal ikke blot - eller dem der sidder i magten skal ikke blot overfor mindretallet bruge den løftede pegefinger, og ligesom hindre den demokratiske proces der er, og det er ikke på sin plads at man blot maler de faktiske forhold lidt for lyserødt.

 

 

Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger

 

Jeg vil gerne komme ind på spørgsmålet omkring økonomi og boligforhold. Det er selvfølgelig glædeligt at samtlige talere kom ind på spørgsmålet omkring Grønlands økonomi, men jeg vil ikke komme ind på en diskussion som lyder pessimistisk, i stedet for at være positiv som IA, Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet var inde på. Eksempelvis var IA inde på ...hvordan man kan bevise det, hvor man spurgte om vores positive grønlandske økonomi. Det har landsstyreformanden besvaret korrekt, og udfra realiteter. Vi mener, at vores økonomi er god. Det kan nok sammenlignes med lyspunkter ude i horisonten som bliver større og større.

 

Jeg mener at det er beviset for beviset, og hertil skal jeg henvise til drøftelsen i Landstinget på torsdag omkring tillægsbevillingsloven.

 

Derfor taler  vi ud fra realiteter selvom man tager udgangspunkter i Landskassens regnskaber for 1995. Jeg skal gøre opmærksom på at vi ikke her tænker på beretningen for 1995. Jeg mener vi skal drøfte tingene ud fra hvad der vil ske i fremtiden. Nu vi er inde på Inuit Ataqatigiit vil jeg også komme ind på spørgsmålet omkring  boligforholdet og deres indlæg herom. Hvor man blandt andet var inde på INI a/s.

 

Det er rigtigt at INI a/s´s planer om at hæve huslejerne visse steder langs kysten ikke har været forelagt Landsstyret, hvorfor Landsstyret så må forhøre sig og det er deres opgave og i den forbindelse har Landsstyret sagt at man snarest må drøfte forholdene og at der bør komme en redegørelse herom. Og det nye er at vi har indkaldt til møde idet det er vigtigt med drøftelser og en dialog. Uden at komme nærmere ind på det så mener jeg også ud fra vores udtalelse at bestyrelsen for INI a/s og Landsstyret bør drøfte tingene. Også inden Finansloven er kommet på plads. Så vi har ikke bare stiltiende set på.

 


Jeg skal tilføje at Landsstyrets politik går ud på at vore afdrag skal fortsætte uændret således at vore store gæld (udlandsgæld) kan nedsættes, hvorved vor muligheder for fremtiden vil blive bedre. Vi vil nok ikke betragtes som troværdige hvis vi i udlandet skulle betragtes, hvis vi præsenterer en finanslov der giver underskud - især i Danmark. Indlæggene fra Kattusseqatigiit, Kandidatforbundet vil jeg også besvare på samme måde, hvor jeg skal henvise til de bemærkninger der er faldet. Jeg skal tilføje i den forbindelse at gælden udgør ca. 800 millioner kroner.

 

Det er derfor Landstinget har vedtaget en lov her i foråret således vi kan betale noget af gælden.

 

Med hensyn til de mange ønsker som er blevet fremsat og som man gerne vil realisere. Det kan vi ikke opfylde så længe vore indtægtsgrundlag er begrænset blandt andet fordi vi ikke ønsker at hæve skatterne for at ikke belaste samfundet yderligere gennem skatter. Det er Landsstyrets ønske hvorfor vi har ønsket at prioritere. Det er så min kommentar til Kattusseqatigiit, Kandidatforbundets indlæg.

 

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og Landbrug:

 

Tak. Jeg skal starte med at udtale at jeg er glad for indlægget fra Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører, at han er enig i Landsstyrets bevaringspolitik hvad angår de levende ressourcer. Især hvad angår rensdyr. Der er selvfølgelig nogle ting som man kan finde betænkelige men Landsstyret har vilje til at rette op på sådanne skæve forhold. Og vi påregner at dette vil ske hvad angår næste år.

 

Med hensyn til bygdeanlæggene som Atassut var inde på hvor man ønskede at der bliver rettet op på forholdene som Landsstyreformanden også har kommenteret, der skal jeg udtale at Landsstyret har vilje til at rette op på forhold som der bør rettes op på. Heri indgår indhandlingsanlæg og  produktionsanlæg i bygderne. Vi har en serviceaftale med Royal Greenland på det område. Vi har også tillægsbevilget når det kniber med midlerne og der er omkring 53 millioner kroner som bliver brugt til bygdeanlæggene over Finansloven. Vi er i gang med at drøfte forholdene, forbedringer i bygderne med Royal Greenland og andre involverede parter. Nemlig spørgsmål omkring en bedre udnyttelse af disse midler og således at de kan benyttes således at tingene er mere afpasset vore dages forhold.

 

Jeg er glad for bemærkningerne fra Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt omkring forsøgsfiskeriprojekterne. Der har været initiativer omkring forsøgsfiskeriordninger og når Finansloven er blevet vedtaget så påregner vi at vi kan udbygge disse initiativer. Vi vil samtidig også undersøge mulighederne for udnyttelse af alternative arter som ikke bliver udnyttet i dag, som hvor Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på. Jeg har noteret mig at man er tilfreds med vores initiativer omkring forsøgsfiskeri.

 


Med hensyn til fåreavl med videre, så ønsker Inuit Ataqatigiit at vores dyr der skal ske en udbygning på dette område. Hvad angår 1996, så er der 79 familier som lever af fåreholdererhvervet , der er tale om 51 fåreholdersteder fordelt på 3 kommuner. Der er 4 som er under opstart det drejer sig om Nuuk, Nanortalik, Narsaq. Der er 5 familier der er involveret. Med andre ord så har Landsstyret vilje til at forbedre forholdene på dette område og har også vilje til at sprede mulighederne langs kysten også hvad angår græsningsarealer. Vi har også 8 familier som lever af fåreholdererhverv som bierhverv. Hvad angår konsulenttjenesten så er det en god konsulenttjeneste og det har resulteret i at en bedre drift ...

 

Det er en renavler i Sydgrønland og en her ved Nuuk og der er også interesse for moskusoksefarme. Man er også i gang med at undersøge om der er visse kommuner som har ønsket at deltage aktivt her i disse ting til efterretning.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut:

 

Tak. Først er der i Inuit Ataqatigiits bemærkninger, hvor der blev sagt at man kom ind på ..... Jeg lagde mærke til at Inuit Ataqatigiit i forbindelse med sine udtalelser omkring INI A/S kom med meget bastante udtalelser. Jeg som formand for INI A/S vil jeg knytte nogle bemærkninger til disse bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit. Som jeg nævnte i side 5 .... blev der sagt at INI A/S drives på at INI A/S økonomiske velfunderethed endnu ikke har vist .... resultater og jeg mener at INI A/S deltager endnu mere i samfundsudviklingen siden Inuit Ataqatigiit landsstyrekoalition har man været indenfor har man gået ind for at INI A/S etableres og i 1994 har man i forbindelse med vedtagelse ved lov der har man vedtaget disse lov for INI A/S i Landstinget.

 

Og i Inuit Ataqatigiit deltog aktivt i forbindelse med denne vedtagelse. Og nu kan vi se at Inuit Ataqatigiit slet ikke har forstået hvad det gik hvad det var med til at vedtage. Det betyder at beboerne at udgifterne skal kunne bæres af beboerne i boligkomplekserne og at de skal være med til at være medansvarlige for driften. Kun først på den måde at beboerne deltager aktivt hvad ansvar og drift angår. Og med hensyn til at og at det må betegnes som at det er udmøntningen af ... vilje til at være selvstændige hvis Inuit Ataqatigiit ikke har forstået det må er det på tide at Inuit Ataqatigiit vågner op. INI A/S er den mest vågne og følger lovgivningen så har INI A/S gjort de tiltag der er nødvendige i denne sammenhæng. Og Landsstyremedlemmet for Boliger reagerede sådan som han gjorde fordi Atassut og Siumuts har den målsætning ikke at forøge huslejerne som det i forbindelse med de indgik i samarbejdsaftalen i 1995.

 


Og jeg er glad for at Landsstyremedlemmet for Boliger retter henvendelse til INI for at komme med en redegørelse og for at tale med INI´s bestyrelse. Og jeg har som formand for bestyrelsen skrevet til Landsstyremedlemmet for Boliger at jeg ønsker et møde og ønsker at fremkomme med en redegørelse og derved opnå at man overholder at man ikke forøger huslejeudgifterne og sætter spørgsmålstegn ved den lovgivning der blev vedtaget dengang. Jeg vil til slut bemærke at jeg er glad for at vi nu er begyndt at drøfte de euforiserende stoffer. Jeg har ellers fremsat et forslag i forbindelse med forårssamlingen omkring rusmidlerne og misbruget af spiritus for at Landsstinget kan have en stor debat, men blev blot besvaret skriftligt at man har afsat midler på 750.000 kroner til bekæmpelsen af rusmidlerne, hvorfor man ikke behøver at drøfte det. Men det burde vitterlig have været drøftet her i Landstinget.

 

 

Siverth K. Heilmann, Atassut:

 

Jeg vil gerne have opfordret til med hensyn til debatten omkring KNI-Pilersuisoq uden at ville give karakter omkring KNI-Pisiffik eller KNI-Pilersuisoq eller om andre er dygtigere. Så har Landsstyreformanden og de politiske ordførere været inde på spørgsmålet hvor man efterlyser at man vurderer disse forhold snarest. Og det er ønskeligt at det bliver realiseret snarest ikke fordi det har siddet i Maniitsoq Kommunia og i den samme bygning som kommunal kommunen den kommunale administration. Ikke mindst af hensyn til medarbejderne men også hvad angår vores budgetter i Maniitsoq Kommune frem til næste år. Alle disse bør indgå i overvejelserne.

 

Til sidst vil jeg udtale, at da man traf beslutning om omdannelsen af KNI, må det have kostet en masse penge, også nogle initiativer, som ikke kunne realiseres i løbet af kort tid. Initiativer angående bygder og yderdistrikter vil koste mange penge. Men ud fra de udtalelser, jeg har fået, har jeg erfaret, at de fejl, der er blevet begået, ønsker man at rette op på og det er derfor, jeg opfordrer til, at man snarest vurderer forholdene på dette område.

 

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Jeg vil indledende sige tak på vegne af bygdebefolkningen, at det er første gang, man så klart drøfter forholdene om bygderne, udover valgkampagnerne. Det giver anledning til optimisme hos bygdebefolkningen, og jeg håber, at I vil realisere tingene. Man har jo i de senere år været tilbageholdende, når man kommer ind på de økonomiske forhold. Men jeg har mine forhåbninger til, at der nu vil ske noget.

 


Med hensyn til arbejdet med at forenkle bygdeadministrationerne, er jeg glad for, at man nu tager initiativer hertil. Vi har i en årrække kæmpet for, at det skulle blive realiseret. Der må man jo nok skelne mellem større og mindre bygder. Hvad angår forbedringer af bygdevejene, er der jo en masse forslag, hvilket også giver anledning til optimisme. Det vil ikke gavne meget, hvis bygdebefolkningen skal være tilskuere i forbindelse med anlæggelsen af disse, hvis folk fra byen kommer for at anlægge bygdevejene. Man må være forberedt på at inddrage bygdebefolkningen heri. Vores problem med i bygderne, er spørgsmålet omkring sprængningsarbejderne, hvis der kan findes en løsning herpå, vil det lette tingene betydeligt. Jeg vil også i denne forbindelse udtale, at hvad angår bygderne, får vi sværere og sværere ved at acceptere, at der folk til bygderne, for eksempel til at udføre blandt andet malerarbejde, skorstensfejning og meget andet, selvom vi selv kan udføre det i bygderne, hvorved vi bliver tilskuere, selvom der er en masse arbejdsløshed i bygderne. Alle disse forhold bør indgå.

 

Og med hensyn til planerne om forbedring af KNI´s forsyning, er det vist omsider lykkedes, at man vil høre på de hjertesuk, vi har været inde på.

 

Når der først bliver rettet op på vareforsyningen og passagertransporten til bygderne, vil problemet blive løst. Med hensyn til brugen af rusmidler, mener jeg også, at vi bør diskutere disse, der er blandt andet kommet hash og andet til bygderne. Jeg vil også opfordre til, at vi selv tager initiativer lokalt i stedet for, at der fremkommer initiativer fra centralt hold. Der bliver set op til os, der er folkevalgte, vi må også kunne reagere selv på disse områder, tak.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Først vil jeg gerne rette en tak til hr. Landsstyreformand Lars Emil Johansen for hans smukke ord. Og derefter vil jeg knytte nogen bemærkninger til de andre talere.

 


 Først til hr. Jonathan Motzfeldt, og ligeledes vil jeg rette en tak til ham, fordi han kommenterede mine bemærkninger, og derved giver mig ret til at rette nogle ting, som han måske kan have misforstået. Han brugte ordet, at nogen ikke kan lide danskere, og der blev jeg meget fornærmet, fordi jeg altid har kunnet lide danskere og andre, og vil gerne bevare denne holdning. Det jeg kom frem med var, under det afsnit omkring grønlandsk arbejdskraft, og Jonathan Motzfeldt sagde, at vi skal passe på, ikke at se ned på danskerne eller stille sig overfor dem. Det er slet ikke det, jeg har tænkt på i den sammenhæng. De arbejdspladser, hvor den grønlandske arbejdskraft kunne have været benyttet, der har man altid sagt, at man har den holdning, at man ikke vil have dansk arbejdskraft. I den her sammenhæng, der sagde jeg, at anlæggelse af landingsbanerne skulle kunne fremvise, at den grønlandske arbejdskraft er i stand til at arbejde på alle betingelser. Det skal ellers styrke vores selvtillid ved at vise, at vi med vores egne evner, vores egen erfaring og med vores egne hænder kan frembringe noget stort, det var det, jeg sagde. Men så spurgte jeg, hvad er realiteten? Nordmænd, islændinge og danskere er blevet fløjet ind til massevis hertil. Det skal ikke opfattes som, at jeg er imod nordmænd, islændinge eller danskere. Og jeg kom også ind på i forbindelse med landingsbanerne, at der har været afholdt nogle kurser for grønlandske medarbejdere, der skal arbejde i landingsbanerne, men hvor mange af dem arbejder i landingsbanerne og som hvad? Der blev sagt, at udad de 34, er der kun 2, der er beskæftiget med landingsarbejdet. Hvis dette er tilfældet, er der noget galt, sådan som jeg har sagt, at det vi har besluttet her i Landstinget, at man skal uddanne grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med anlæggelse af disse landingsbaner. Jeg mener, at det, at man viser, at man har tillid til dem og brug for dem skal udmøntes. Det kan resultere i, at man i og med, at man føler, at der er nogen, der har behov for dem, at man så går bort fra spiritusmisbrug for eksempel.

 

Daniel Skifte kom også ind på Akulliit Partiiat´s bemærkning omkring den grønlandske økonomi, hvor vi kom ind på vores gæld til udlandet. Han kom ind på, at vores gæld skal afdrages i fremtiden, og jeg mener, at han derved siger, at man forbedrer økonomien ved nedbringelse af gælden. Det jeg siger er, at vi ikke kan blive ved med at omrokere på samme konto og dermed forbedrer økonomien en lille smule. Vi kan ikke blive ved med at gøre det, det er jo derfor vi sagde her omkring økonomi og erhvervspolitik, at det vil være bedre, at de private arbejdsgivere skaber arbejdspladser og derved være med til indtjeningen. Jeg er tilfreds med debatten i dag, for det vi har villet sige i lang tid omkring de forskellige ting. Vi har ønsket at få fremdraget, det at man hele tiden lapper tingene sammen, ikke kan nytte noget, men at man skal komme med forebyggende initiativer før kriminaliteten florerer.

 

 

Ingvar Lundblad, Siumut:

 

Ærede landsstyremedlemmer, ærede Landstingsmedlemmer, landsstyreformanden var blandt andet inde på, som jeg har bidt mærke i nemlig, at de eksisterende produktionsanlæg rundt omkring på kysten, der vil jeg blot udtrykke min glæde over, at vi skal have en bedre styring på disse anlæg. Det er på tide, at anlæggene bliver tilpasset til vore dage. Vi ved også, at rejefangsten er nedadgående og kvoten er også nedadgående. Vi ved også, at der rundt omkring på kysten, især i Diskobugten, der har man al for stor kapacitet, hvad angår pillemaskiner i forhold til fangsten. Derfor er jeg fuldstændig enig med landsstyreformandens budskab, at man skal til at påbegynde en renovering af  produktionsanlæggene, idet vi især i Diskobugtområdet har mærket problemerne omkring anlæggene, især i de senere år. Der er et udtryk, som jeg er meget glad for, at man bliver taget ved sengen og en af hans budskaber er også, at vi hver eneste gang bliver overrasket over, at det bliver islæggelse, om vi bor i et islægsområde. Det er en dårlig vane og derfor er jeg også glad for, at landsstyreformanden også har sagt det igen i sin åbningstale.

 

Selvom man har lyst til at kommentere alt det, der er blevet sagt, så er jeg især glad for, at man eventuelt anlægger en landingsbane ved Qaanaaq. Vi ved jo, hvilke store problemer, der er og hvilke store restriktioner, der er for overhovedet at lande ved Thule. Som suppleant, så har jeg mødt en grønlænder, jeg kender i Ilulissat, som nævnte, at de har lov til at lande ved Thule mandag til tirsdag mellem klokken 9,00 og 10,00, hvorfor de så skal planlægge deres flyvning til Thule 2 måneder forud, og derfor bør man også åbne vejen for, at man kan foretage hyppigere landinger deroppe.

 


Derudover er jeg fuldstændig enig Anders Andreasen i, at der drikkes for meget i Grønland udendørs og at man bør gøre noget ved problemet, tak.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Der er ingen, der må tro, at misbrug af både spiritus og rusmidler, at jeg ikke har lyst til at samarbejde omkring nedbringelsen af disse. Det er slet ikke tilfældet, jeg vil gerne være med i alt arbejde, der vedrører disse problemer. Men man skal se på alle forholdene. Vi ved, at politi og retsvæsen stadigvæk hører under den danske stat og såfremt vi skal have flere politibetjente heroppe i Grønland, så kan vi ikke blot vedtage det heroppe i Grønland.

 

Og såfremt vi skal forbedre kommunefogedernes forhold i bygderne, så kan vi ikke gøre det her fra salen. Derfor er jeg tilbøjelig til at foreslå, at Landsstyret henvender sig til den danske regering omkring forholdene for politibetjentene og kommunefogederne.

 

Misbruget af rusmidlerne er stigende i Grønland, det ved vi alle sammen og det er noget vi skal bekæmpe. Og det kan garanteret også gøres ved at ansætte flere politibetjente ved at overvåge dem, som på denne måde bliver forstærket. Derudover så mener jeg, at man ikke kan komme udenom, at man bør bruge forebyggelseskonsulenterne i højere grad heroppe i Grønland. Og vi ved jo også, at Hjemmestyret før i tiden har givet tilskud til kommunerne, netop til ansættelse af forebyggelseskonsulenter. Men i de senere år, er det ligesom om man har set ned på denne arbejdsgruppe og nedlagt stilling, og det har så betydet, at netop denne arbejdsgruppe bør man fokusere lidt mere på, og bruge dem lidt mere i forebyggelsesarbejdet.

 

Og jeg er også overbevist om, at man lægger vægt på bygdebefolkningen og at man så prioriterer den gruppe, men de har en masse andre problemer i forhold til bybeboerne, tag for eksempel indkøb af både og reservedele til deres motorer. Og det er sådanne småting, som man også bør se mere på og tage disse med i betragtningen, når man skal forbedre bygdebeboernes levevilkår.

 

Og hvad angår Grønlands levende ressourcer, som man også kort var inde på, så mener jeg, at vi også bør tænke på fangsten af hvaler, hvor man nogen gange kommer uforfarent til at fange en hval, som man ganske vist ikke må fange, og så må man på en bedre måde kunne udnytte kødet. Vi ved jo, at når man kommer til at skyde en hval, som man ikke må fange, så må man også tænke på, at de mennesker, som kommer til at fange den hval mister penge ved det, og i stedet for blot at smide alt det kød væk, så må man bedre kunne udnytte denne ressource, i stedet for at lade det gå til spilde.

 

 


Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

 

Tak. Jeg har bedt om, at komme til talerstolen, fordi jeg er blevet forskrækket over, at landsstyremedlemmet for Boliger og Økonomi her fra talerstolen var inde på, og sagt, at man ikke rigtig holder øje med de aktieselskaber vi har heroppe, men vedrørende de hjemmestyreejede virksomheder og når vi vedtager nogle love omkring disse og at de skal køre under aktieselskabsloven, så går vi som regel også ind for, at Landsstyret på vegne af Landstinget skal være den, der har det overordnede opsyn med virksomhederne. Derfor er INI A/S, Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, KNI Pisiffik A/S, Tele Greenland medtaget, de har i deres daglige drift en bestyrelse, men udover bestyrelsen, så har vi vores Landsstyre, som vi her i Landstinget har udpeget til at have det overordnede ansvar for disse selskaber.

 

Det er mærkeligt, at landsstyremedlemmet for Boliger, her fra talerstolen kan sige, for eksempel INI A/S, hvor de forhøjede huslejen, hvor han siger, de ikke har kendt deres huslejeforhøjelse, hvorfor de så først på et senere tidspunkt har reageret. Det er mærkeligt, at det Landsstyre, som jeg før har nævnt, skal have det overordnede ansvar for selskaberne, så må vi her fra Landstinget tænke på, at såfremt Landsstyret på betryggende vis ikke kan holde øje med selskaberne, så må de give arbejdet videre til Landstinget. Derfor har jeg som landstingsmedlem stillet et forslag her til salen, fordi vi modtager mange anker og klager, hvor vi nu har modtaget ombudsmandens første årsberetning, den er blevet omdelt. I den beretning står der, at man i løbet af året har modtaget en masse klager over Hjemmestyrets selskaber, fordi han på grund af manglende bemyndigelse kan behandle disse klager, fordi man har vedtaget, at Landsstyret, der til daglig har det overordnede tilsyn med Hjemmestyrets virksomheder, men nu har vi erfaret, at Landsstyret ikke kan varetage deres opgave ordentligt, i det daglige. Og jeg er kommet herop på talerstolen, fordi jeg også er blevet forskrækket over, at Landsstyret, som vi har udpeget til at varetage det overordnede opsyn og da må vi også sige, at Landsstyret er dem, der er med i generalforsamlingen, som også udpeger deres bestyrelse, fordi det ad den vej også kan føre deres tilsyn, så blev det nævnt her fra talerstolen lige før, at INI A/S og Socialreformkommissionens formand, som siger, at den kritik fra Inuit Ataqatigiit skal man ikke høre på. Det er mærkeligt, at da de dannede koalitionen, så sagde de 2 partier, at huslejebetalingerne ikke skal stige.

 

Ikke engang 3 måneder efter holdt INI A/S en generalforsamling, hvor Landsstyret også var med. Allerede dengang vidste man, hvilke intensioner selskabet havde, derfor såfremt Landsstyret ikke kan holde tilsyn med aktieselskabernes drift på en tilfredsstillende måde, så mener jeg, at vi fra Landstingets side bør tænke på, at såfremt Landsstyret ikke løse deres opgave, så bør man revurdere det, vi har oprettet kommunernes tilsynsråd og andre ting, den samme vigtighed gælder for både INI A/S og Royal Greenland, men såfremt Landsstyret ikke længere holder opsyn med det, skal vi så heller ikke selv holde opsyn med det?

 


 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg siger tak. Hvad angår spiritus og rusmidler og drøftelserne i løbet af foråret og det, der er fremkommet i pressen, skal jeg hermed fra denne her talerstol gøre opmærksom på, at landsstyreformanden har sagt, at disse ikke undergår partierne, det er jeg glad for og man har gennem pressen her i løbet af sommeren klart udtrykt, at de forskellige drøfter deres politik for euforiserende stoffer ud fra deres parti, der er derfor, jeg er glad for, at Landsstyrets formand har udtalt sig på den måde, som han gjorde. Ligesom om han trækker det tilbage, det han sagde i Atuagagliutit.

 

Jeg er også glad for, at den nuværende landsstyreformand er et eksempel på, hvordan man kan kæmpe imod spiritus. Vi har i Inuit Ataqatigiit blandt andet fået beskyldninger for eksempel i fredags, hvorfor vi i Inuit Ataqatigiit ikke har ret mange initiativer omkring euforiserende stoffer. Jeg mener, der ikke er belæg herfor, at udtale sig på den måde. Vi går ind for forebyggelse og går ind for, at man i højere grad end i dag skal arbejde for forebyggelse. Vi har ikke noget imod, at antallet af politibetjente forøges, men det er ikke nok med kun det.

 

Vi må samtidigt arbejde med forebyggelse i højere grad end det er tilfældet i dag. Der må være flere skulpturaktiviteter, det er blandt andet sådanne ting, som vi mangler, som vi savner. Det er ikke kun til gavn for forebyggelsen, men også for turismen. Men det vil også være rentabelt på længere sigt for samfundet. Blandt andet har Lars Sørensen stillet forslag om til denne samling, at der skal være idrætskonsulenter i kommunerne. Man kan selvfølgelig sige, at der allerede er en mulighed for det, som det står skrevet i loven. Men så længe kommunerne har økonomiske vanskeligheder, så udnytter man ikke den mulighed. Det er sådanne forhold, som kan skabe fritidsaktiviteter og være anledning til større aktivitet indenfor sporten. Hvis kommunerne på eget initiativ skal arbejde med disse ting, så vil det være begrænset, vi må tilrettelægge tingene på en anden måde, i stedet for blot herfra at sige, at vi støtter disse initiativer. Jeg mener også, at vi kan arbejde for, at husflidskunstnere får bedre og lettere vilkår.

 


Vi har også stillet forslag fra Inuit Ataqatigiit omkring disse forhold. Men det er sådanne forhold, som kan være udgangspunktet for at forbedre forholdene. Man har også udtalt, at vi kritiserer blot for at kritisere, hvor man blandt andet siger, at der er andre, der arbejder med tingene, mens oppositionen blot kritiserer uden at gøre en indsats. Men der var jo andre, som sagde, at vi har haft initiativer ud for eksempel havde været med til at træffe en beslutning i 1994. Vi må klart understrege, at vi i dag ikke stiltiende kan se på de klager, der er omkring INI A/S. De har ramt mange familier langs kysten, ikke bare familier, men også kommuner. Med hensyn til de mange, der er blevet afskediget i KNI regi, for eksempel viser det sig, at der er mange, som må flytte andre steder hen og det vil medføre affolkning af Qeqertarsuaq. Det er problemerne for de enkelte borgere, vi kritiserer, ikke blot for at kritisere.

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

 

Og der er 3 landsstyremedlemmer, som har ønsket at komme med en besvarelse.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Med hensyn til de hjemmestyreejede aktieselskaber, hvor Anthon Frederiksen udtaler, at landsstyreformanden har dem i sin hule hånd. Når vi drøfter disse, så er det vigtigt, at have en mente, hvor mange, der er beskæftiget, hvor stor gavn, de har, det involverer samfundet, det er KNI Pisiffik, Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele, INI A/S og Grønlandsfly A/S, hvor vi er aktionærer. Der er i 1995 beskæftiget 7.591, en forøgelse på 154 i forhold til året før. Når vi tager 4 personer pr. husstand, så er der op mod 30.000 af den grønlandske befolkning, som indgår i den debat, som hedder hjemmestyreejede aktieselskaber. Så når vi drøfter dem, skal vi altid have en minde, hvor stor en betydning de har for det grønlandske samfund. Både Ingvar Lundblad og Anders Andreasen var inde på spørgsmålet omkring hvordan vi opfører os i samfundet, og de kom med en form for kritik, men dertil vil jeg svare, at da Landsstyreformandens udtalelser i fredags og ud fra den debat, der har været i dag, om det at tage en enkelt øl og feste, at man er imod det.

 

Man er ikke imod, man kan feste og så videre, men lad os ikke overdrive, det vil gå ud over os. Jeg har selv følt, at det bør nævnes, at benyttelsen af rusmidler også bør indgå. Vi kan jo ikke bare lade være med at udtale os, vi har nok i samfundet at være bange for, at der er drøftet det spørgsmål, men vi kan ikke bare stiltiende fortsætte med ikke at udtale os. Vi må lade vore børn og børnebørn forstå, da det åbenbart ikke er tilladt, så gør de sådan og sådan. Det grønlandske samfund og den politiske ledelse bør udtale, at sådan er det ikke, det er forbudt. Man skal ikke blot stiltiende acceptere det.

 

Med hensyn til husdyravl, hvor blandt andet Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt var inde på, at vi må undersøge, hvor stor en mængde husdyr, der kan leve i Grønland. Jeg vil gerne i denne forbindelse udtale, at man blandt andet fra Pinngortitaleriffik, Naturinstituttet i de kommende 22 skal foretage omkring licitationen også med henblik på at finde muligheder for, hvor stor husdyrbestand, der kan være, især i Sydgrønland, omkring Nuuk også ved Kangerlussuaq, hvad angår moskusoksebestanden.

 


Jeg skal gøre opmærksom på at Naturinstituttet er ved at forøge sine aktiviteter, og i morgen bliver der ansat en person som skal tage sig af disse spørgsmål. Det er mit håb, at de forhold, som Josef Motzfeldt efterlyser, kan blive realiseret ad denne vej.

 

Med hensyn til rusmidlerne har vi været inde på mange relevante emner. Det er ikke til at forundre sig over, og det bør fortsætte.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg aldrig har sagt, at det er nok med at man ansætter flere politifolk. Det er ikke vores kompetenceområde, men det er ikke nok blot at sige, at det er under justitsministeriet, og at det er den danske regering der har ansvaret for disse.

Derfor har vi indledt drøftelser omkring spørgsmålet med statsministeren og justitsministeren. Spørgsmålet vil blive drøftet når justitsministeren kommer til Grønland.

Derudover indgår vi også i SSP gennem socialdirektoratet.

 

Hvis kontrollen skal forøges, må der flere politifolk til og vi må være med til at arbejde for det.

 

Hvis mine udtalelser forstås som trusler, så skal jeg beklage dette. Det er måske en svaghed hos mig som politiker, at når der er nogle ting, som efter min mening ikke passer, føler jeg at jeg er pligtig til at  indgå i en debat. Det gælder uanset hvor. At jeg er folkevalgt bør ikke begrænse mig. Jeg sidder ikke stiltiende og ser på, uanset udtalelser om at jeg ønsker at få andre til at tie.

 

Fra mit kontor har jeg udsigt til Katuaq. Det kan være at forholdene i verden ser anderledes ud set inde fra mit kontor. Men der er mange, som mener at udviklingen er i bedring. Jeg vil gerne her spørge hvor mange der ikke mener det.

 

Jeg mener at vi må gå bort fra diskussioner, hvor man udtaler sig om ting, man ikke kan bevise.

 

Jeg tror på at indtægterne i Grønland er forøget. Skatteprovenuet er steget fordi flere er kommet i arbejde. Det fremgår også af det talmateriale, jeg fremkom med for nylig. Samtidig har jeg i den forbindelse oplyst, at der er mindre stigning i antallet af ansatte i de Hjemmestyreejede virksomheder.

 

Med hensyn til Johan Lund Olsen´s kritik af landsstyret om at der ikke er den fornødne kontrol med de Hjemmestyreejede virksomheder, vil jeg sige, at der er er lovgivning om aktieselskaber. Der er regelsæt for hvad bestyrelserne har ansvar for, og hvad direktionerne har ansvar for.

 

Med den lovgivning er det ikke nødvendigt at følge nøje med i den daglige drift, blot fordi man er generalforsamlingen.

 


Generalforsamlingens opgave er at tage stilling til om der er nogle aktiviteter, der skal stoppes eller om der er nye der skal igangsættes. Samtidig med at det er ejerens pligt at gribe ind, hvis bestyrelsen administrerer forkert.

 

Jeg gætter på at Johan Lund Olsen´s kritik er begrundet med at A/S INI vil sætte huslejen op. Landsstyret er ikke enige med A/S INI. Vi vil undersøge om der er nogle formuleringer der ikke passer med aktieselskabslovgivningen, men Landsstyret mener at A/S INI ikke kan sætte huslejen op egenhændigt.

 

Landsstyrets politik er, blandt andet gennem aftaler med SIK, at udgifterne skal holdes i ro. Huslejerne bør ikke stige, og vi bør kunne drøfte hvor problematikken ligger.

 

Jeg kan mærke at denne debat er ved at komme til sin slutning. Vi skal være glade for at antallet af arbejdsløse falder og at indtægterne stiger. Hvis vi ikke skulle være glade for det, så ville vi være utaknemlige.

 

Når man glædes over positive forhold, giver det fornyede kræfter. Jeg håber derfor, at vi bliver mere årvågne overfor positive udviklinger; men det er ikke er min hensigt at stoppe diskussionen.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for sundhed, miljø og forskning:

 

De fleste partier har været inde på at de store problemer omkring spiritus og rusmidler og andre problemer, der kan afstedkomme, at vi føler mindre selvværd som et folk.

 

Der har været mange initiativer til at få løst spiritusproblemerne her i Grønland, men problemet er stadigvæk stort. Jeg er glad for at befolkningen bakker mere og mere op omkring bekæmpelsen af spiritusmisbruget. Men vi politikere og befolkningen bør stadigvæk bruge mange kræfter på at minimere problemerne omkring spiritus og rusmidler. Landsstyrekoalitionen har også indgået en aftale om bekæmpelsen af rusmidler. Der er initiativer i gang på flere landsstyreområder, også i sundhedsdirektoratet, som har brugt mange kræfter på at udvikle og forbedre informationsmaterialer om rusmidler.

 

Vi har planlagt en større informationskampagne og er ved at få det realiseret. Der kommer en ca. halvtimes udsendelse i TV og udover det forskellige TV spots og radiospots. 800 plakater skal sendes ud til skoler og ungdomsklubber, til almindelig ophængning og debatoplæg.

 

Vi går ud fra at kampagnen bliver startet inden jul, og at den vil skabe debat også indenfor familien.

 


Der er behov for at alle samarbejder om dette: forældre, arbejdsgivere, kommuner og Hjemmestyret, og alle der har det overordnede ansvar for at det bliver til realitet.

 

På boligområdet var Atassut inde på, at man ikke bør tænke for meget på arbejdskraften, men fokusere på boligmanglen som helhed.

 

Vi skal gøre opmærksom på at vi i sundhedsdirektoratet har problemer med ansættelse af læger, men også ved ansættelsen af andre personalegrupper indenfor sundhedsvæsenet.

 

Det skaber bekymring at såfremt forholdene ikke bliver anderledes, vil vi mangle boliger til de forskellige personalegrupper vi ansætter.

 

Der har været drøftelser i gang hos de forskellige ansvarshavende indenfor sundhedsvæsenet og landsstyremedlemmet for boliger, og jeg har skrevet et brev til ham for at belyse problematikken indenfor sundhedsvæsenets boligsituation.

 

Jeg er glad for at flere ordførere har været inde på hvor stort et problem man har heroppe, og hvilke problemstillinger man hele tiden støder på, uanset de initiativer der tages og hvor gode intentioner disse initiativer har. Jeg er glad for at man gerne vil arbejde sammen for at løse de samlede problemer.

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke:

 

Det er glædeligt at man fra forskellige ordførere har været inde på folkeskolen. En af de ting der har været nævnt er kommunalreformkommissionens arbejde for etablering af skolebestyrelser.

 

Et debatoplæg om dette er ved at blive sendt ud til samtlige skoler. Flere politikere her i salen har kendskab til det, da vi i Kangerlussuaq har drøftet det sammen med borgmestrene, og i Ilulissat har vi i foråret ligeledes drøftet det sammen med skolelederne.

Og det er resultatet af disse debatter, der er ved at blive sendt ud til samtlige skoler og ud fra disse skal debatten køre videre.

 

I midten af november vil vi samle relevante personer for at få drøfte netop dette spørgsmål, men også for at få en vurdering af folkeskolen. F.eks. Har man i debatten været inde på skolernes fysiske omgivelser og forfald. Der er foretaget en registrering af skolernes bygninger, og i forbindelse med finanslovsforslaget for 1997 har vi fra Landsstyret stillet et forslag om at der bliver stillet 30 millioner kroner til rådighed for renovering af skolerne og 14 millioner kroner skal bruges til forbedring af faglokalerne i skolerne.


IA´s ordfører kritiserede at der ikke er blevet varetaget kulturelle opgaver. Det undrer mig.

Vi har foretaget mange ting omkring Katuaq, og det er ikke nok at man blot rejser huset uden at tænke på indholdet.

 

Vi har udvalg som har travlt med at få afdækket de forskellige problemstillinger man har været inde på, forfattere, videoproducenter, musikere, kunstnere, skuespillere, digtere med mere, og hvilke forhold de skal arbejde under her i Grønland.

 

Derudover har vi i løbet af denne samling en redegørelse over skuespillernes forhold her i Grønland, og hvilke forhold vi har i sinde at give dem fremover. Det kommer vi til at drøfte her i salen, hvorfor jeg ikke skal uddybe det yderligere nu, men vi kan jo ikke tage det hele i een pærevælling, der skal planlægning til. Dem, der producerer forskellige ting indenfor kunsten, dem skal vi have et møde med således, at man på landsplan kan komme til at samarbejde omkring kulturen, og man skal ikke betvivle, at vi udfra de fremlagte ting skal komme med en redegørelse. Med hensyn til lærersituationen, så er jeg glad for de ord, der er blevet brugt, der siger, at lærernes arbejde i dagens Grønland bør støttes af samfundet. Lærerne, som har grønlandsk som modersmål mangler vi stadigvæk, og fordi mangelen er stor, har de meget strenge arbejdsforhold og derfor skal både forældre, børn også politikerne have en forståelse således, at man påskønner deres arbejde. De udfører deres arbejde med en masse ekstra timer uden klynke over det, og fra Landsstyrets side, er vi glade for, at der i efteråret er startet 3 klasser på lærerseminariet Ilinniarfissuaq, det vil sige 60 elever og derudover, så er der et hold, som er gået i gang i den decentrale læreruddannelse, hvilket for os her konkluderede, at der er stor interesse omkring læreruddannelsen, for vi har nogle konkrete tal at gå ud fra, og det giver os nogle gode forhåbninger om, at problemerne omkring lærermanglen måske bliver minimeret og jeg tror også vi har grundlag for yderligere at opfordre til, at især folk med en gymnasial uddannelse søger ind på uddannelsen, selvom vi ikke kan rette op på vores lærermangelsituation i løbet af de nærmeste par år.

 

Det er også korrekt, at sportsfolk, idrætsudøverne bruger en masse tid på foreningsarbejde uden at få noget for det. Socialreformkommissionen skal i den kommende periode fremkomme med et debatoplæg om, hvordan det kommunale arbejde fremover skal foregå, det sker så i samarbejde med kommunerne. Vi skal ikke her og nu ændre lovgrundlaget for det, uden at vi nøje har drøftet det hele sammen med kommunerne, for eksempel skal vi have afdækket problematikkerne omkring en eventuel ansættelse af en sportskonsulenterne, men selve lovgrundlaget skal først ændres efter nøje dialog med kommunerne. Arbejdet pågår, selvom man godt kan blive lidt utålmodig, men resultaterne skal nok dukke op, når gulvarbejdet er blevet udført.

 


Det er nogle ting, som Inuit Ataqatigiit har efterlyst. Hvad angår brugen af EDB på skolerne, der har vi udført et stort registreringsarbejde, men desværre havde jeg ellers lovet, vi skulle redegøre det her i efteråret, men efter at have modtaget samtlige registreringsarbejde, har vi vurderet det sådan, at såfremt vi kommer med en redegørelse her i år, så vil det blot være en meddelelse om, hvor langt vi er nået. Og hvorfor vi nu har udsat punktet til foråret, hvor intensionerne nu er, at med hvilke mål, man har og hvilke økonomiske konsekvenser, opfølgelsen af disse mål, så vil have, og hvorfor punktet så er udsat til foråret. Men en ting er korrekt, det er, at samtlige skoler både fra bygder og skolerne har ønsket, at anskaffe sig en EDB-park. Dengang da vi var børn, havde vi en lille blyant, men i dag ser det ud til at være sådan, at samtlige skolebørn skal have en pc´er. Der er flere ting, som man nærmest kan lokkes til at komme ind på, men en del af det, kommer vi ind på under samlingen her under de forskellige punkter, men jeg er glad for, at man under åbningsdebatten også var inde på uddannelse og skole.

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

 

Inden den næste taler kommer på talerstolen, har jeg nogle bemærkninger med hensyn til forretningsordenen, der står i § 23, at mødelederne og landsstyremedlemmerne skal undergive sig mødelederens afgørelse i alt, som vedrører overholdelse af en god orden og kan gøre mødelederen opmærksom på, når god orden ikke bliver overholdt af andre. Her er der kun to muligheder for at man kan få ordet, ud fra det sidste vil jeg give ordet til Josef Motzfeldt for en kort bemærkning.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak hr. formand. Det er rigtigt, at Inuit Ataqatigiit har været med til at øge beboermedindflydelse, men det skal ikke forhindre os i, at påpege de skæve ting, der kommer fra INI A/S, det er vores ret. Og INI A/S´s formand beder os vågne op, vi i Inuit Ataqatigiit er vågne over for ting, hvis landsstyrekoalitionen har indgået aftale om, at huslejerne ikke skal stige og det burde have været orienteret til Landsstyret om, at INI A/S har planer om forøgelse af huslejen. Med hensyn til det øgede skatteprovenuet, der må landsstyremedlemmet for Økonomi være vidende om den revision fra revisionsfirmaet, det skatteprovenuet på 30 mio. kr. i 1995, det skal ikke opfattes som et egentligt skatteprovenuet, men som en ændring af opkrævning skat fra aktieselskaberne.

 

Til landsstyreformanden, der siger, at vi fra Inuit Ataqatigiit med baggrund med mange smil, der kan vi sige, at i og med, at befolkningen får mange oplysninger senere hen, der siger vi, at vi skal rette op på forsyningen og arbejdssituationen. Skolerne skal renoveres, fyringer i KNI og KNR´s udsendelser, det er sådanne nogle ting, vi har afgivet vores bemærkninger om.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger:


Ganske kort skal jeg sige, ja jeg har læst side 373, jeg skal ikke gentage mine bemærkninger, fordi vi på tirsdag i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslov II, der skal vi fremlægge dokumentationer, som går ud på, at man i år og i de kommende år vil skatteprovenuet stige med 17 mio. kr., hvert af disse år og dertil kommer, at man alene i år har man fra afgifterne ca. 2 mio. kr. og det er ud fra disse ting, jeg har sagt mine bemærkninger, tak.

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

 

Og således er åbningsdebatten afsluttet her og jeg skal anmode næstformanden om at lede mødet, fordi jeg skal fremlægge næste dagsordens punkt.

 

Åbningsdebatten sluttet.