|
Åbningsdebatten |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Indledningsvis vil vi på vegne af Siumutgruppen rette en tak til alle i forbindelse med den officielle åbningstale i fredags, som berørte os alle inderligt og til de smukke ord, som vor præst Emma gav os, således at vi følte at få styrke til vor kommende arbejde i efterårssamlingen. Vi glæder os nu til at tage fat til det arbejde, der står for døren, idet arbejdet venter på os, og der findes mange ting, som skal klarlægges i blandt os.
Medierne er tilbøjelige til at sige, at der hersker en stor forvirring i Landstinget. Men vi i er Siumut glade for, at Lars Emils tilbagetrækken fra hvervet som Landsstyreformand blev fra lle sider udvist en stor forståelse og respekt, og at der med et klart og stort flertal stemt for en ny Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, et stort og markant menneske, som har arbejdet i politik i mange år, og som nu skal til at være Landsfader. Vi ønsker et hjerteligt tillykke til Jonathan og andre Landsstyremedlemmer, som fortsætter med deres erhverv.
Vi vil også udtrykke vor glæde over valget af Landstingsmedlem for Siumut, Anders Andreassen som formand for Landstinget, hvor den samlede og et enigt Landsting, d.v.s. fra alle partier, blev valgt til hvervet som formand for Landstinget.
Dette er betryggende for os alle landstingsmedlemmer. Formanden for Landstinget, Anders Andreassen, udover at komme fra Østgrønland er velkendt som et mangeårigt medlem af Landstinget og har en stor erfaring og anses for at være velforberedt til at arbejde objektivt for den grønlandske befolkning og Landsting.
Vi ønsker dig et herteligt tillykke. I samarbejdets ånd, som er et af vores mottoer, er vi fra Siumuts side helt trykke ved, at I vil kunne udføre hvervet som formand, både i Landsstyre og Landsting til alles tilfredshed.
Vi vil med et ønske om et godt arbejde hjerteligt ønske tillykke til den nyvalgte Landsstyremedlem for Sociale Anliggende og Offentlige Arbejder, Mikael Petersen.
Vi vil også sige hjerteligt sige tak til den afgående Landsstyremedlem for Sociale Anliggende og Offentlige Arbejder, Benedikte Thorsteinsson, og den afgåede Landsstyreformand og vor medlem i Landstinget, Lars Emil Johansen. Et stort tak for et godt samarbejde for jeg begge.
Vi vil også fra Siumuts side sige tak til den nye formand for Landsstyret for hans åbningstale, som viste et stort spektrum og et omfangsrigt indhold.
Åbningstalen indeholder mange forskelligartede budskaber og målsætninger. Vigtigheden af Grønlands samarbejde med andre nationer, og ikke mindst den kontinuitive udvikling i samarbejde med de nordiske lande, som er veldefineret og udtrykt markant i Landsstyreformandens åbningstale, vil vi fra Siumut klart og kraftigt anbefale.
Skal vi komme videre med den økonomiske udvikling, mener vi fra Siumuts side, at det er meget vigtigt at holde øjnede åbne overfor de muligheder, som findes i den internationale samhandel, og som det så klart er udtrykt i Landsstyrets mål, at der skal arbejdes for et fælles fodslag mellem kommunerne og den lokale erhvervsliv samt andre offentlige arbejder, vil vi fra Siumuts side udtrykke vort ønske om at deltage til hver en tid.
Det er nu igen udtrykt, at det går fremad med Grønland, og at viljen til at komme videre er prentet ind i vor bevidsthed gennem samarbejde og venskab med andre lande. Vi har behov for et globalt samarbejde, ligesom det bliver udtrykt fra andre lande, at den globale verden til stadighed har brug for verdens største ø, og at vor omverden udviser en større og større kendskab til vor lands eksistens.
Dette peger på og åbner muligheder for, at Grønland bliver et land med fremskridt, og dette genspejler forhåbningerne om en lysere fremtid, som også er erindret i Landsstyreformandens åbningstale.
Dette mål har et varmt plads i Siumut, og der blev opfordret til en fortat styrkelse og konsolidering af Rigsfællesskabet, idet vi fra Siumut varmt anbefaler disse ord: - at vi her i Grønland også opnår samme standarder for borgerne, både i boligområdet, uddannelsesområdet, området for sundhed og arbejdsmarkedsforhold.
At Landsstyret agter at indlede dialog med den danske regering om reguleringer, også med hensyn til eksempelvis skoleområdet, hvis bygninger lider et stort mangel af vedligeholdelse, som Grønland ikke kan bære alene.
Vi har i Siumut god anledning til at rose Landsstyreformandens ord generelt i åbningstalen, som indikerer et stort engagement.
I det følgende vil vi fra Siumut støtte de ord, som er udtrykt i åbningstalen, og vi vil bl.a. understrege, at:
Der i formandsskift er vigtigt at have et godt kendskab til den status, man er kommet frem til, og vi mener fra Siumuts side, at den nye Landsstyreformand har et godt greb om situationen, og vil i fremtiden arbejde ud fra de samfundsvigtige ting, han i sin tale nævnte. Det er ikke små ting, der er nævnt, og de udtrykker også forhåbning om en lysere fremtid, og vilje til at arbejde med disse ting.
Det er som medlem af Landstinget en fryd for øret og styrkende at høre, at arbejdet vil være attraktivt, og at man endnu engang har slået fast vigtigheden af gennemførelsen af den politik, der føres idag.
Vi vil i Siumut altid anbefale vigtigheden af medansvar og samarbejde mellem KANUKOKA og Hjememstyret, og ikke mindst et nært og konstruktivt samarbejde med de forskellige organisationer, som f.eks. SIK, KNAPK, APK og alle andre organisationer og interessegrupper. Det vil jo være til alles tilfredshed, at vi udfører vore opgaver med gensidig respekt. Dette er velkendt af alle, og ikke mindst politikerne er i al fortrolighed med dette.
Vi har idag fastsat vigtige målsætninger for at gennemføre vores grundlæggende økonomiske politik:
- Fiskeri, fangst og landbrug
- Råstofområdet
- Turismeområdet
Det er disse områder, der skal udvikles og finansieres gennem bloktilskud, som vi modtager fra den danske stat i Rigsfællesskabets ånd.
Som følge af torskens forsvinden, som var en grundpille for de fleste kommuner, har mange familier lidt en økonomisk overlast, og dette har ikke overraskende også medført en nødvendig kondemnering af fiskeriflåden, hvor mange fiskere ar tabt en fast fodfæste.
Vores tankegang bør vi tilpasse til vores daglige levevilkår. Ja, lad os sige, at kondemnering af fiskeriflåden har været en nødvendighed, idet fiskekvoter i de senere år har været stagnerende, og det var ikke til at gå udenom en kondemnering. Når vi skal vurdere denne ordning idag, bør det anses for at være en fornuftig løsning. Sagt på en mere saglig måde: Antallet af fiskeiflåden, tilstedeværelsen af ressourcer og tildeling af fiskekvoter bør tilpasses.
Udnyttelsen af al fiskefangst bør anvedes til at skaffe arbejdspladser gennem produktion. Dette har også Landsstyreformanden kraftigt anbefalet. Vi støtter fuldtud i Siumut, et fingerpeg om en bedre benyttelse af bygdeproduktionsanlæggene.
Hvis vi skal videreudvikle bygdeproduktionsanlæggene, er det magtpåliggende, at det på baggrund af vores viden omkring de negative og positive sider af analyser herom er tilstrækkeligt, vil vi fra Siumut udtrykke, at en handling skal være det næste skridt.
Det er på tide, at vi - uden blot at vente på Royal Greenlands dispositioner - handle virkelighedsnært udfra høring og medvirken fra kommuner, bygdebefolkningen og bygderåd. Vi er helt enige med den af Landsstyremedlemmet for fiskeri nedsatte arbejdsgruppe vedr. produktionsanlæg, og ser frem til et godt resultat.
Vi vil fra Siumut igen understrege vigtigheden af samarbejdet med kommunerne. Kommunernes egen formåen til at handle selv, vil i sig selv være det bedste, hvor befolkningen involveres i selvstændighedens ånd, idet denne fremgangsmåde vil være den mest passende i dagens Grønland. Hvis man skal finde et fælles fodslag, må man have et kendskab til, hvilke muligheder, der skal lægges til grund, og det må man udnytte.
En videre udvikling af bygderne har man diskuteret meget under Bygdekonferencen i sommer, og man anbefalede, at der igangsættes et bygdeudviklingsselskab.
Nu er man godt igang med et politisk kursus for nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er arrangeret af et bygdeudviklingsselskab i samarbejde med KANUKOKA. Vi ser frem til et godt resultat, idet vi regner med, at kurset vil være medvirkende til implementering af bygderne og befolkningen til at anskaffe nye arbejdspladser i deres egen regi, og at bygderne vil få en større engagement i turismeområdet.
Og man bør komme nærmere ind på, hvilke samarbejdsmuligheder der er i bygder, som ligger tæt ved hinanden i de forskellige lokaliteter. Man har i de senere år bygget bygdeproduktionsanlæg, og når vi skal løses problemet omkring den manglende udnyttelse af disse anlæg, er det på tide at snakke om dette, idet nogle af dem sagtens kan anvendes til andre erhvervsmål, bl.a. også til husflidsproduktion.
Det er ikke altid at undgå nødvendigheden af råvareproduktion fra bygdernes indhandlingssteder til byernes produktionsanlæg. Man bør åbne muligheden for bygdeproduktion, hvis der findes grundlag for ressourcer og tilstrækkelig indhandling i de bygder, hvor der er indhandlingssteder.
Vi har idag en stor behov for udnyttelse af landets ressourcer, og konstatering af befolkningens egen formåen, også indenfor erhvervsudviklingen.
Vi finder det vigtigt, at man idag kommer igang med at udnytte anlæggene på en bedre måde. Ligeledes er det vigtigt at benytte de 35 servicehuse, som vi har idag, på en bedre måde også till husflidsproduktion.
Vi mener i Siumut, at Kunstererhverv er et af de områder, som bør udbygges i takt med udviklingen af turismeområdet, idet det allerede er en kendsgerning, at kunsterhverv er et givtigt indtægtskilde, og det anses for at være en indtægtsmulighed, som man bør betragte bevidst som erhverv. Vi må ikke betragte salg af grønlandsk mad som den eneste mulighed, men lad os udnytte al slags kunsthåndværk åbent uden at være tilbageholdende med det; mulighederne her har aldrig været så fremme som idag.
Lad os ikke vente på at få tilskud fra kommunerne, men lad os selv prøve vore egne kræfter og etablere selv indtægtskilder. Der vil vi blive et stolt folk. Vi kan jo opnå stolthed gennem egen initiativ. Vi er for mange, der afventer andres initiativ, og det var sagt klart i Landsstyreformandens åbningstale.
De bærende erhverv her i Grønland må vi søge at bemande selv gennem veluddannede medarbejdere, og mangelen af veluddannet personale afspejles i vor higen efter at hente alt for meget arbejdskraft fra andre lande. Det er på tide, at vi grønlændere begynder at åbne øjnene for nye tiltag, og vi må virkeliggøre vores behov for samarbejde.
Vi må idag højere prioritere uddannelse end før, en boglig uddannelse, som bør udformes fornuftig. På trods af, at vi idag er blevet velvidende om de fejl, vi har begået før, er det som om, at vi kun snakker om disse uden at tage initiativ til at løse dem. Det er som om, at vi ikke tør at løse problemet, det er på tide at handle.
For at løse dette problem, vil vi fra Siumut på pege, at det er vigtigt, at tage udgangspunkt i børn og deres forældre. I disse dage kandidere forældrene til skolebestyrelser. Vi mener fra Siumut, at det er meget vigtigt, at valget til skolebestyrelser foregår som planlagt. Vi vil benytte denne lejlighed til at opfordre forældrene til at være med til valgene. Vi bærer et ansvar for vores egne børn, og skal vi give dem en god fremtid, må vi som forældre følge med i vores kære børns uddannelse.
Hvis vi skal forbedre status på skolens område, må næste skridt være større opmærksomhed og årvågenhed vedrørende børneskolerne. Såvidt vi kan se kan dette kun opnås ved, at forældrene i fællig fremstår meget stærkere end i dag gennem klarere krav og henstillinger til de folkevalgte.
Mange skolebygninger på kysten er efterhånden så nedslidte, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om de overhovedet er egnede som fysisk ramme til undervisning af vore børn.
I forbindelse med Hjemmestyrets indførelse blev skolebygningerne overdraget til de grønlandske myndigheder, uden at der fulgte nævneværdige økonomiske midler til renovering af skolebygningerne. Fra Siumut mener vi, at dette forhold ikke er tilfredsstillende, og at vi er nødt til at drøfte det set fra Siumuts side meget alvorlige problem indenfor Rigsfællesskabets rammer for sammen at finde en tilfredsstillende løsning.
Det er meget vigtigt, at undervisning og uddannelse har en ordentlig kvalitet. Derfor er det nødvendigt, at vi betragter vore dygtige lærere som en uvurderlig skat, som bør have gode ansættelsesvilkår og gode fysiske rammer omkring deres arbejde, således at de kan udføre deres vigtige arbejde med godt humør.
Vi må analysere status på uddannelsesområdet i god forståelse med uddannelsens afgørende betydning for samfundet. Det er meget vigtigt, at vi tager de rigtige initiativer på uddannelsesområdet for at sikre at vore uddannelsessøgende kan opnå de bedst mulige resultater.
I Siumut mener vi, at vi må prioritere teknologiområdet højt, hvis vi skal komme videre i forhold til i dag. Vi ser frem til god udnyttelse af Landsstyrets bevilling på 5 mio. kr. på teknologiområdet. Vi er nemlig nødt til at følge med den rivende udvikling på Edb-området. Ellers sakker vi uhælpeligt bagud i vores videre udvikling. Børn er de mest lærenemme mennesker. Derfor må vi tage udgangspunkt i børnene i den videre udvikling, og vi må have råd til at give dem ordentlige og relevante hjælpemidler i deres videreudvikling. Vi må udnytte lærerkræfterne optimalt, idet lærerne i dag er godt rustet på Edb-området.
I skoleordningen har vi allerede givet mulighed for udvikling indenfor Edb-området, og vi må følge nøje med, hvorledes vores intentioner på området bliver realiseret i dagligdagen. Vi må skabe grundlag for anvendelse af Internet i undervisningen, således at også undervisningen i yderområderne kan videreudvikles, idet man allerede har gode erfaringer i disse regioner på dette område. Man kan sågar forestille sig, at man giver tilskud til forsyning af Edb-anlæg til hjemmene.
Man kan oparbejde megen viden gennem Edb-systemerne. Og det er nødvendigt at intensivere sprogundervisningen, f.eks. når det gælder det engelske sprog. Vi skal vi intensivere enskelskundervisningen af vores børn, må vi også påbegynde børneudsendelser på engelsk igennem KNR. Det er udmærket med engelsksprogede udsendelser af hensyn til turisterne. Men skal vi vække interessen hos børnene, må vi opstarte letforståelige og let tilgængelige udsendelse for vores børn. Vi skal derfor fra Siumut opfordre KNR til at tage denne opgave op.
Vores kulturelle aktiviteter er i dag ingenlunde blevet ringere. Vi er i fuld gang med at fremme turistererhvervet, idet vi sågar forsøger at placere turismen som det vigtigste erhverv. I Siumut har vi tiltro til denne udvikling, og vi er glade for, at det nye Landstyre har gjort Landsstyreområdet for turisme mere synlig, og at Landstingets turismeudvalg får mulighed for at spille en mere aktiv rolle på området.
Vi har mange foreninger langs kysten, som kører godt, og andre som udfører stort arbejde for at køre endnu bedre. der er mange mennesker, som arbejder med i disse foreninger, uden at tænke på økonomisk vinding, men bruger deres fritid for at fremme deres interesseområder. Man kan nævne kajak og sangforening som eksempler, ja man kan nævne mange flere, men så bliver talen meget længere.
Fra Siumuts side skal vi understrege, at vi har stærkt behov for foreningsarbejdet idag. Det er ovenikøbet således, at dyrkelse af foreninger som fritidsbeskæftigelse kan føles utilstrækkelig. Man regner stærkt med foreningernes medvirken i forbindelse med turismen, således at de medvirker ved arrangementer selv i sommerperioden og weekenderne. Man må støtte sådanne aktiviteter, som er god hjælp til foreningernes økonomi.
Foreningernes aktiviter på forebyggelsesområdet er allerede meget omfattende. Derudover udnyttes de stadig mere indenfor turisterhvervet. Derfor mener vi fra Siumut, at tiden er inde til nærmere drøftelse af, hvorledes vi kan understøtte foreningernes ledere i deres daglige arbejde.
I denne tid, hvor vi er i fuld gang med at udvikle turisterhvervet, er det bydende nødvendigt med en velkoordinerede rejseplaner. Det erovenikøbet ønskeligt, at man har færdige rejseplaner for det først kommende år. Kommunernes initiativer vedrørende forøgelse af turiststrømmen udefra afhænger meget af god tilrettelæggelse af trafiksystemet. Derfor har vi tiltro til Landsstyreformandens udtalelser om aftaler om flyvning mellem Grønlandsfly A/S, SAS og andre flyselskaber på lige konkurrencemæssige vilkår. Fra Landstinget må fortsat opfordre Landsstyret til at virke for prisreduktioner for så vidt angår både fragtpriser og persontrafik.
Det er sundt for et menneske at foretage rejser. Og i vort meget langstrakte land har familierne, som ofte er spredt rundt på kysten stærkt behov for at besøge hinanden så ofte som muligt. De høje billetpriser er et alvorligt problem for mange. Der er endog mange, som ellers i mange år har ønsket at besøge slægtninge i nabokommunerne, men som ikke har råd til rejsen.
Fra Siumut har vi tiltro til bestræbelserne for at nedbryde SAS-monopolet for at reducere billetpriserne. Vi er nemlig ganske enige med Landsstyret i, at man må virke for forbedring af servicering af passagerne og reducering af billetpriserne gennem en sund konkurrence.
De kommende regionale lufthavne varsler også om meget mere smidig trafikstruktur. Fra Siumut har vi også tiltro til, at dette vil bevirke meget bedre muligheder om en ordentlig trafikplanlægning.
Udover forbedring af lufttrafikken bebuder Landsstyreformanden etablering af et passagertransportselskab til havs for at forbedre passagertrafikken yderligere. Siumut anser dette som et positivt initiativ, idet man derigennem vil sikre mere fleksibelt trafikstruktur.
Et af de erhvervsmæssige potentialer i de kommende år er mineraludvinding. Det siges, at vi har ædelstene og olie. Derfor er der håb forude. Derfor er det naturligt, at Landsstyreformanden lægger megen vægt på dette i sin åbningstale.
I løbet af denne sommer har vores Landsstyre og den danske regering indgået en aftale om overflytning af råstofforvaltningen til Grønland. Det er et betydningsfuldt resultat, som vi må glæde os over. Som følge heraf vil beslutningerne fremover blive truffet her i landet. fra Siumut støtter vi Landsstyrets intentioner om dannelse af et aktieselskab med henblik på udvikling og eksport af mineralske råstoffer og kulbrinter, til forskel fra den hidtidige mere administrative rolle.
I mange år har Siumut kæmpet for at opnår denne status. Og nu krones disse anstrengelser med succes, som vores Landsstyremedlemmer og Landstingsmedlemmer har kæmpet så ihærdigt for. Og det vil blive til gavn og glæde for hele samfundet.
Derfor skal vi fra Siumut med respekt lykønske alle, der har kæmpet for at opnå dette smukke resultat.
Det er nødvendigt at indlede råstofudvindingen, således at der også kan skabes mange nye varige arbejdspladser. Det skaber håb og fortrøstning, når det siges, at man allerede næste år indleder udvinding af guld i Nanortalik distriktet, samt at man har gode forhåbninger i forbindelse med boringer efter olie i Nuussuaq Diskobugten. Sådanne initiativer og meldinger gør vores hverdag lysere, idet de giver håb for vores fremtid. Sådanne tiltag vil også øge vores muligheder for større økonomisk selvstændighed fremover.
Et af de væsentlige punkter i Landsstyreformandens åbningstale drejer sig om initiativer til afhjælpning af den alvorlige boligmangel og behovet for renovering af de ganske nedslidte eksisterende boliger. Vi er i Siumut meget enig i, da det er meget nødvendigt. Skal familierne have et sundt liv skal de også have bedre boliger.
I bygder og i visse byer er der en del af boligmængden, som bestemt ikke er sundhedsfremmende; mange af disse har ingen badefaciliteter og nogle har end ikke vandafløb. Flere typer såsom type 3 husene, som er fuldstændig utidssvarende beboes stadig af familer, uagtet at husene er nedrivningsværdige.
Vi har i flere omgange fra Landstingets talerstol, bedt om at der snarest blev gjort noget ved disse problemstillinger, ikke mindst set i lyset af Sundhed 2000 vil vi fra Siumut=s side kræve, at disse forhold blever irettesat.
Det er ikke uden grund at vi hører mere om TB, at det skræmmende antal af kræftpatienter er voksende, at der begåes selvmord, og at børn får lungebetændelse, med det resultat at forældrene må blive hjemme fra arbejde. Alt dette er tildels fordi mange bor i dårligt byggede boliger, som ikke er sundhedsmæssigt forsvarlige.
Landsstyreformandens opfordring til en fortsat kamp mod hash- og alkoholmisbrug støtter vi fuldt ud. Gad vide hvor mange familier der er i dagens Grønland er påvirket af et sådan misbrug ?
Etableringen af Qaqiffik er til stor glæde for os alle, især når man ser på det omfang centeret benyttes i. Vi vil fra Siumut=s side meddele vores inderlige glæde over de opnåede resultater, som uden tvivl har skabt mange flere trygge familier her i landet. Alene den glæde som opstår ved at nogle tør stå frem og indrømme deres problemer, skaber lykke og glæde i samfundet som er svær at beskrive.
Derfor mener vi i Siumut at det er vigtigt at give en stor støtte til et sådant arbejde.
Indenfor Sundhedsområdet skal problemerne også påpeges, idet vi mangler fortsat læger, tandlæger, jordmødre, o.s.v.. Hvis vi skal overkomme disse problemer, er større uddannelsesmæssig indsats nødvendig.
Det er glædeligt at der udvises stor interesse for at starte en uddannelse på disse områder, men den faglige kvalifikation mangler desværre tit, derfor må vi fortsat arbejde for at forbedre forholdene og de resultater som der skabes ved den grundlæggende skoling. De som færdiggør deres uddannelse skaber stor glæde. Derfor vil vi gerne benytte denne lejlighed til at lykønske de færdiguddannede, og deres forældre, med det flotte resultat, i håb om at I må udføre et godt stykke arbejde.
Vi grønlændere må fortsat dygtiggøre os, og dette gør vi i folkeskolen, på GU, ved STI, på efterskolerne, og ved sprogcentrer. Derfor er det vigtigt med en større opbakning af elever ved disse uddannelsessteder. Vi må fortsat arbejde for at nedbringe frafaldsprocenten, for det nuværende niveau kan ikke oppebære vort land, især ikke i en tid hvor vi debatterer om selvstyre, vi har brug for alle veluddannede, på alle områder.
I det seneste år, har vi oplevet et stadig stigende forbrug på Sundhedsområdet, og der kræves fortsat mere. Men, antallet af patienter som sendes til Rigshospitalet er ikke faldende, desværre. Der er mange, som over lange perioder må forlade deres familier, ja selv meget aldrende folk, for at tage til Rigshospitalet - og der er endda folk på venteliste. Kan det virkeligt være rigtigt, alle menneskerettigheder taget i betragtning, at vi fortsætter med at sende folk så langt væk til lægebehandling ?
Der er på nuværende tidspunkt fremkommet en meget fordelagtig mulighed, nemlig lægeundersøgelse og behandling via telemedicin. Fra Siumut vil vi på det kraftigste anbefale og opfordre til en fornuftig brug af denne, da det må være målet at kunne få lægebehandling uden at forlade sin hjemby.
I løbet af sommeren var der mange her i landet som fik en øjeoperation, og vi glæder os på vegne af de mange ældre mennesker, som nu igen er i stand til at bruge deres syn som tidligere.
Derfor vil vi også fra Siumut=s side give vores store støtte til Landsstyrets udtalte målsætning om, at placere specialister i Syd-, Nord-, Vest og Østgrønland, som kan helbrede i disse områder. Vi vil endvidere opfordre til en forbedring af mulighederne for behandling på tandplejeområdet, ikke mindst i bygder og yderdistrikter. Men vi vil gerne minde om, at vi alle børn som ældre er ansvarlige for at passe godt på vores tænder. Hvis vi husker på at børste tænder om morgenen og om aftenen kan vi selv være med til hurtigt at løse problemet.
Der var fornylig en stor lndsindsamling til bekæmpelse af kræft, hvilken vi alle støtter. Problemet er så stort og der er så mange berørte familier, som ønsker at andre familier ikke måtte opleve det samme, og som uden tvivl har været villige til at ofre meget.
Derfor mener vi, at det er vigtigt at kvinder som nu har mulighed for at få livmoderundersøgelse skal bruge denne mulighed. Og samtidig vil vi opfordre Landsstyret til at arbejde for at skabe bedre muligheder for mænd, og især undersøgelse for kræft i lunger og maveregionen da disse er nogle af de mest almindelige områder. Vi skal være bedre til at holde øje med vor egen sundhedstilstand, for vi er et lille samfund og vi bliver påvirket hver gang vi mister bare een af os.
I Siumut mener vi stadig, at alle er ansvarlige for vor egen sundhed, og at en stor oplysningskampagne om dette ikke bør forglemmes. Vi kan ikke godkende at børn vis lunger ikke engang er færdigudviklet begynder at ryge, på dette område er det os forældre som har det største ansvar. Vi har ansvar for at fortælle dem og på forbilledvis vise dem det sundest mulige liv. Derfor støtter vi oplysningskampagner og andre projekter, som har et sundere liv som målsætning.
Fra Siumut anser vi som noget væsentligt, at Landsstyreformanden i sin åbningstale lægger megen vægt på, at der snarest muligt igangsættes den nødvendige følgelovgivning i kølvandet på Socialreformkommissionens afgivne betænkning fra forårssamlingen.
Vi konstaterer samtidig hans udsagn om, at det videre arbejde skal foretages i samarbejde med kommunerne.
I Siumut lægger vi afgørende vægt på, at Landsstyret vil fremkomme med en redegørelse om byrde- og opgavefordelingen indenfor det sociale område under nærværende samling.
I disse år er det vigtigt stadig at erindre, at social bistand skal have til formål at virke som en hjælp til selvhjælp. I Siumut mener vi, at et sundt menneske har ansvar for sit eget liv.
Fra Siumut ønsker vi, at Landsstyrets intentioner om intensivering på arbejdsmarkedspolitikikens område vil bære frugt. Fra Siumut skal vi opfordre til, at man med alle midler orienterer borgerne om vigtigheden af beskæftigelsen for enhver borger. I samme forbindelse skal vi opfordre til, at man til stadighed erindrer arbejdsgiverne om, at det er nødvendigt at tage vare på miljøet i godt samarbejde med medarbejderne.
I denne forbindelse lægger vi i Siumut afgørende vægt på, at alle arbejdsgivere og medarbejdere virker sammen for at opnå gode resultater på disse områder. Alle initiativer på sådanne områder er forudsætninger for nedbringelse af arbejdsløsheden. Fra Siumut håber vi på, at skabelse af nye arbejdspladser lykkes, og vi vil støtte alle, der vil igangsætte nye arbejdspladser.
Siumut støtter fuldtud det nye Landsstyres helhjertede intentioner vedrørende miljøområdet. Fra Siumut lægger vi megen vægt på, at alle medborgere lægger vægt på at beskytte miljøet af hensyn til vores efterkommere. Siumut vil til enhver tid medvirke til den nødvendige revurdering af den eksisterende miljølovgivning.
Vi sælger vort land som rent og miljørigtigt land. Derfor må vi prioritere affaldsproblematikkens løsning højt.
Vi elsker vort land højt og elsker vore landsmænd, som har fået Hjememstyre i 1979. Der er hidtil opnået meget store resultater. Som vores tidligere Landsstyreformand sagde, er Hjemmestyrets børn ved at blive glade og sunde voksne.
Ethvert folk, som har fået Hjemmestyre har naturligvis et mål på længere sigt, og det vil aldrig vende tilbage til kolonitiden.
Derfor skal ingen tvivle om, at det indgår i Siumuts målsætning, at vort land skal blive en selvstændig nation, når økonomiske og andre forudsætninger er tilstede og i god forståelse med vores rigsfælle Danmark. Lad derfor dialogen om selvstændighed fortsætte. Det er en naturlig følge af opnåelsen af Hjemmestyret.
Siverth K. Heilmann,ordfører for Atassut.
Atassut tilslutter sig tankerne og intentionerne i Landsstyreformandens meget grundige og omfattende åbningstale.
Derfor vil vi her kun supplere med nogle enkelte uddybende bemærkninger.
Vi er i Atassut glade for det fortsatte Landsstyresamarbejde.
I forbindelse med Lars Emil Johansens afgang og Jonathan Motzfeldt tiltræden som formand for Landsstyret, har Siumut og Atassut i enighed foretaget en række mindre justeringer af samarbejdsaftalen, og aftalen er naturligvis lagt frem i fuldt offentlighed.
Samarbejdsaftalen er fremadrettet, og den er ikke vendt mod noget. Som de forløbne godt 2 år har det vist sig, så samarbejdes der her i Landstinget mellem alle partier. Fremsatte forslag og ideer vejes på deres indre værdi og ikke på, hvem eller hvilket parti der står som forslagsstiller. Sådan skal det også være. Atassut sætter sin lid til at dette brede samarbejde vil fortsætte.
Vi kan acceptere en formindskelse af Landskassens likviditet sådan som det foreslås i det forslag til finanslov, der vil blive fremlagt senere på samlingen. Likviditeten er meget stor og formindskelsen bruges til værdiskabelse gennem nybyggeri og renovering samt isolering og andre forbedringer, der vil mindske driftsudgiterne i de efterfølgende år.
Det skal i den forbindelse understreges at afviklingen af udlandsgælden forløber som planlagt, således at gælden i år 2001 er nede på under 300 millioner kroner.
Med de planlagte anlægsaktiviteter forventer vi, at 1998 vil vise samme tendens som de foregående år, nemlig at byggeri og renovering vil forøge beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne. Samtidig vil det mindske presset på de sociale kasser i kommunerne. Alt i alt en gunstig udvikling.
Mens vi ikke behøver at være så nervøse for de penge, der på anlæg og renovering, fordi de skaber beskæftigelse og varige værdier, så skal vi være på vagt overfor forøgede driftsudgifter. Vi forventer derfor en fortsat stabilisering og nedsættelse af priserne på ydelser fra det offentlige, såsom el, vand og varme. Det er en stabilisering og en prisnedsættelse, der skal komme gennem rationalisering og effektivisering af de nettostyrede virksomheder.
Omlægningen eller rettere udflytningen af de mange store opgaver fra staten til hjemmestyret til offentligt ejede aktieselskaber har været en succes.
Ingen vil idag kunne forestille sig at føre aktiviteterne tilbage til det offentlige. Vi skal fortsætte den kurs, og det skal ske ved at skabe et investeringsmiljø i Grønland, som bankerne, kreditforeningerne og private investorer har tillid til.
Det er et problem, at nogle hjemmestyreejede virksomheder har en dominerende indflydelse i det lokale erhvervsliv.
Hvis et mindre firma vil starte en fornuftig produktion op, og sådan set godt kan skaffe den nødvendige kapital uden at skulle låne pengene i Landskassen eller modtage offentlige tilskud, så er den sidste og afgørende hindring for at låne den nødvendige kapital nemlig usikkerheden i forhold til de store hjemmestyreejede selskaber, de nettostyrede virksomheder eller enkelte direktorater under hjemmestyret, som kan finde på at opstarte konkurrerende virksomhed - mageligt lænet op ad en dominerende omsætning eller et sugerør ned i Landskassen.
Hvis vi vil bane vejen for den nødvendige etablering af mindre private produktions- og handelsvirksomheder, så er det helt nødvendigt, at gennemføre en lovgivning, der én gang for alle fjerner denne usikkerhed som findes hos bankerne, kreditforeningerne og de private investorer.
1. Det må for de hjememstyrejede virksomheder nøje defineres, hvad de ikke må beskæftige sig med.
2. Det må for de nettostyrede virksomheder gøres helt klart hvad deres formål er - og alle andre erhvervslignende aktiviteter skal være udelukket.
3. Og for de enkelte direktorater med underafdelinger skal det være helt indlysende forbudt overhovedet at beskæftige sig med erhvervsmæssig produktion og service, som kan udføres af private.
4. Der skal skabes en mere ligelig adgang til erhvervsstøttemidlerne mellem de søværts- og de landbaserede erhverv.
Gennemfører vi en sådan regelfastsættelse, så er der håb om øget privatisering.
Gør i det ikke, så vil vi i al tid fremover være henvist til at igangsætte i gåseøjne Aprivate virksomheder@ for offentlige midler - virksomheder der kun kører indtil den offentlige støtte er ædt op af konsulenthonorarer og velment, men fejlslagen rådgivning.
Under næsten hver samling hører vi et hjertesuk over det offentliges manglende forståelse for værdien af at købe grønlandsk.
En kommune indkøber en stor båd til sine jagtbetjente fra Norge, selv om en tilsvarende god båd produceres i Qaqortoq.
KNAPK får af Landskassen bevilget 1/2 million kroner til indkøb af VHF-radioer til sine medlemmer - og køber ind hos en dansk leverandør uden om flere grønlandske firmaer, der kan leverer lige så billigt.
Royal Greenland går på Internet med en hjemmeside - produceret i Danmark, selvom vi allerede har flere små firmaer, der kan levere internetsider i fremragende kvalitet.
Eksemplerne er mange. Nogle opgaver er store, andre er små, men tilsammen udgør de en betydelig omsætning, der lægges uden for Grønland.
Det er opslidende og ødelæggende for det lokale private erhvervsliv og den obstruktion af en erklæret politisk målsætning om først og fremmest at placere omsætningen i Grønland.
Ikke alting kan styres oppefra og udefra. Det forekommer stadig at fiskefartøjer må omdirigeres til andre byer eller fisk må kasseres, fordi der ikke er den fornødne arbejdskraft på land til at tage fat, når fisken er landet og det selvom der er ledig arbejdskraft i byen. Sådanne problemer kan der kun vanskeligt lovgives om. Vi må opfordre folk til at stå sammen og arbejde solidarisk i alle led for at opnå de bedst mulige resultater.
Vi eksporterer vores fiskeprodukter til fjerne dele af kloden, og vi kan i butikkerne købe varer, der komme fra de samme fjerne dele af kloden. konkurrencen er global.
Det er ikke længere nok at være dygtig i bygden eller i byen. Vi skal være dygtige globalt - og helst dygtigere end de andre. Det stiller store krav til den opvoksende ungdom, og det stiller store krav til samfundet.
Den opvoksende ungdom skal have massiv støtte. I de første leveår mest fra forældrenes og familien men senere fra det offentlige med en god skole og gode uddannelsestilbud.
De fysiske rammer i folkeskolen er ikke gode, skolerne er nedslidte, desværre ikke altid på grund af alder men ofte på grund af mangelfuld vedligeholdelse.
Det er her på sin plads at fremhæve Amassalik kommune, der - trods trang plads til et voksende elevtal - har fastholdt et højt vedligeholdelsesniveau i sine skoler, således at skolerne fremstår som velholdte og gode steder at være i og lære i.
Indholdet af undervisningen skal være i top og formidlingen af undervisningen skal være i top. Det stiller store krav til både lærere og forældre.
Ofte hører vi om manglende forældreinteresse - skolen er for nogle forældre blevet et sted, hvor man får børnene passet så mange timer om dagen som muligt. Det ruster ikke børnene til at indfri de store krav de senere som voksne vil blive stillet overfor.
Her fra Landstinget vil vi yde tilskud til en renovering af skolerne. Ud over de allerede tiltænkte bevillinger vil det være fornuftigt at anvende beskæftigelsespenge til forbedring af skolerne.
Fra Landstinget vil vi også fokusere på indholdet af undervisningen og via lovgivningen søge at fremtidssikre indholdet. Det er blandt derfor vi lægger vægt på indførelse af EDB i skolerne samt udvikle tilbud om fjernundervisning. Endelig vil vi som et led i Landsstyresamarbejdet foretage en grundig vurdering af STI-uddannelserne.
Vi har gennem mange år forset os på sprogproblemet: Nemlig at vi har to sprog.
Men ikke mindst mange fra de mange af vores unge, der har været ude i den store verden for at dygtiggøre sig kan vi hilse og sige; at det problem deler vi med de fleste mennesker på jorden. At kunne tale to eller tre sprog flydende, det er for mange mennesker en selvfølge og en nødvendighed.
Hvis vi skal klare os i den store konkurrence, så kommer vi ikke uden om - ud over det grønlandske - at beherske enten dansk eller engelsk og helst begge sprog på et niveau, der åbner mulighed for videregående uddannelser.
Det er derfor vi har oprettet en sprogskole.
Det er derfor vi hvert år bevilger penge til mange unge menneskers efterskoleophold i Danmark.
Og det er derfor vi sender så mange unge mennesker vestover på studieophold i USA og Canada.
Vi erfarer med tilfredshed, at der i 1998 påbegyndes opførelse af 320 boliger, og at der i alt planlægges påbegyndt opførelse af 1200 boliger i perioden 1998-2001.
Det er næppe tilstrækkeligt til fuldt ud at indfri behovet for boliger. Men det er desværre nok,. hvad vi må nøjes med, når der tages hensyn både til økonomien og til kapaciteten i byggebranchen.
Og så må vi igen og igen konstatere, at det er en pinlig sammenhæng mellem omfanget af boligbyggeri og de kvadratmeterpriser byggeriet ender op i. Når byggeriet vokser, så eksploderer kvadratmeterpriserne. Det har i flere tilfælde betydet, at vi har måtte annulere planlagt byggeri, fordi det blev alt for dyrt.
I de senre år har vi brugt mange penge og kræfter på at forbedre boligstandarden i bygderne. Det er derfor skuffende at erfare, at der i flere bygder rundt omkring i landet ligger materialer til selvbyggerhuse smidt midt i fjeldet til spild og ingen nytte, ligesom hel- og halvfærdige selvbyggerhuse i flere tilfælde står ubrugte hen og blot forfalder.
For de mange familier, der gennem de senere år har fået afslag på deres ansøgninger om selvbyggerhuse, er sådanne tilstand et slag i ansigtet.
Vi erfterlyser en mere grundig vurdering af de enkelte ansøgere til selvbyggerhuse, ligesom det må undrsøges, om INI i alle tilfælde yder den fornødne rådgivning og assistance ved opførelse af selvbyggerhusene.
Og så skal vi igen fra Atassut henlede opmærksomheden på de mange ældre huse, der står tomme, som med fordel kunne afhændes til unge mennesker for symbolske beløb og istandsættes for private midler. Ét hus her og ét hus der som genbeboes - det fører altsammen til kortere boligventelister. Fra Atassut vil vi gerne høre de øvrige partiers syn på dette spørgsmål om de mange tomme huse.
Indenfor Sundhedsvæsenet efterlyser vi fra Atassut en udmelding om erfaringerne fra de igangværende forsøg med Telemedicin.
Vi støtter og efterspørger en intensiveret indsats for at regionalisere Sundhedsvæsenet, således at vi såvel i Diskobugten som i Sydgrønland opgraderer et af de lokale sygehuse til regionshus med en højere grad af specialisering.
Vi er enig i Landsstyrets intentioner om at supplere den hjemlige aktivitet med selvkaldte specialister så tæt ved patienternes hjemegn som muligt. Og netop her er Telemedicin et prisbilligt og effektivt supplement til den fysiske tilstedeværelse af specialisten.
Vi er i Atassut vidende om at forsøget med Telemedin mellem Rigshospitalet, Dr. Ingrids Hospital, Qeqertarsuatsiaat og Qaqortoq, har været meget vellykket. Og vi forventer at der allerede her under efterårssamlingen fremlægges planer om gradvis implimentering i det grønlandske Sundhedsvæsen.
Personalemanglen indenfor Sundhedsvæsenet er stadig stor og mærkbar. Særlig alvorlig er mangelen på jordemødre. Fra Atassut støtter vi de bestræbelser der gøres i Sundhedsdirektoratet for at forbedre personalesituationen, og vi forventer at Landstinget holdes løbende orienteret om udviklingen og inddrages aktivt i lovgivningsinitiativer, hvis det skønnes nødvendigt for at bedre situationen.
Vi har fået kulturhuset Katuaq sat godt i vej med mange aktiviteter. Det er imponerende godt klaret af folkene i Katuaq. Men der er et men, som ikke skyldes Katuaq - men hvad med resten af landet?
Den tekniske udvikling er ved at skævride Grønland. Det er beskæmmende at se de mange små huse i Østgrønland med hver sin parabol på husgavlen, der kan trække 30 europæiske og amerikanske TV-kanaler ned i stuen, når man tænker på den svage modvægt der leveres af KNR-radio og TV. Vi skal ikke bekæmpe denne skævridning med forbud. Vi skal udnytte teknikken til at skabe modvægt. Vi kan i dag sende direkte radio og TV til de allerfleste steder i landet, og vi kan også sende direkte fra mange steder i landet. Lad os åbne op for landsdækkende radio og TV fra de efterhånden mange lokale radio- og TV stationer.
Hvorfor skal det være nemt for folk i Grønland at følge med i en endeløs Brasiliansk sæbekomedie, mens det er umuligt at se relevante grønslandsksprogede TV-udsendelser i Uummannaq som produceres i Nanortalik, og selvfølgelig også omvendt?
Det er kun sådan, fordi vi har bestemt os at sådan skal det være!
Atassut vil være med til at bestemme, at sådan skal det ikke længere være. Vi vil også høre radio og se TV produceret af os selv, om os selv, til os selv, uanset hvor vi bor i landet og hvor i landet radio og TV-udsendelserne er produceret.
Vi ser i Atassut frem til den planlagte mediekonference og efterfølgende revision af Landstingsforordningen for KNR-radio og TV, netop for at disse planer kan drøftes og indarbejdes i lovgivningen.
Rigsfællesskabet har været diskuteret og ønsket om mere selvstændighed rejses jævnligt.
Vi er derfor i Atassut glade for Landsstyreformandens erklæring om, at der ikke er grundlag for at rokke ved fundamentet for rigsfællesskabet. Det kan vi i virkeligheden heller ikke. Rigsfællesskabet er ikke kun love og paragraffer. Rigsfællesskabet er et bånd mellem Grønland og Danmark, der er blevet spundet mere end 250 år.
Vi har alle sammen familie, der bor i Danmark, og mange familier i Danmark har relationer til Grønland.
Danmark er en selvfølge for os her i Grønland, som ikke eksisterer i forhold til noget andet land. Danmark har også et ansvar overfor Grønland, som også er fuldstændig på sin plads, og det bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved. Og det samme forhold kan også ses hos Færøyerne, og hvis man skal vurdere det i en sammenhæng, så rammer det jo også følelsesmæssige aspekter på grønlænderne i Grønland.
Og sammenholdet mellem Grønland og Danmark, det har jo selvfølgelig også nogen fordele som også kan tilpasses udviklingen. Det er ikke nogen nyhed, og det har været tilfældet siden Hans Egede kom til Grønland, og det vil også fortsat være sådan i den kommende tid.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Det nye arbejdsår for Landstinget er begyndt. Når noget er igang om det er i det enkelte rejser på arbejde eller i livets gang er det nødvendigt at kigge tilbage og det har Inuit Ataqatigiit ikke overset i deres landstingsarbejde. At se tilbage i tiden er det nødvendigt, ligesom det er nødvendigt at holde fast ved sine intentioner eller fastholde hvorhen man vil rejse.
Vi kan derfor ikke lade være med at sammenligne landsstyreformandens åbningstale i det nye landstingsår med satireprogrammet AÅret der gik@ AUkioq naagujoq@ der hvert år bliver sendt i KNR og det er selvom programmet skal være underholdning og skal være sjov.
Vi vil gerne fra IA-s side komme med kommentarer til åbningstalen, der efter vores mening ikke kommer med fingerpeg om hvordan vi skal komme videre i samfundet, og som ikke gør status quo hvordan livet er for befolkningen. Som oppositionsparti eller hvis vi ellers er med i regeringen er det vigtig for Inuit Ataqatigiit, at gøre så vidt muligt livet for befolkningen harmonisk, og at dette opnåes ved sammenhold, vi vil også gerne arbejde for at det hele bliver opnået ved rigtig prioritering, det er også det der er vores grundlag i vores tale og som vi håber bliver forstået.
Det er skuffende for os at vide, at man til brug for landsstyreformandens åbningstale blot har bedt de forskellige Direktorater komme med indslag. Vi kan også se, at disse indslag tilsyneladende er blevet tilfældigt sat sammen, således at det kommende landstingsarbejde er blevet sat i stor gryde. Tilsyneladende er disse også blevet sorteret tilfældigt, alt efter hvad man fandt mest vigtigst. Studium i religion og oplæring af nye præster er blevet sat igang påny og manglen på arbejdskraft i såvel Sundhedsvæsenet og skolevæsenet er et godt eksempel til sammenligning. Det kan ikke ses i Landsstyreformandens tale, at den i sig i flere tilfælde er en sammenligning. Som eksempel kan det nævnes, at det i side 7 Landsstyreformandens tale kan ses, at de aktieselskaber og deres målsætninger som også prioriteres bliver fuldt med i tilstrækkeligt.
I side 10 kan ses, at det er Landsstyreformandens hensigt at flere hjemmeproducerede produkter bliver i højere grad sendt til markedet til almindelig køb i butikkerne. Vi vil gerne på grund af facts på det der foregår i samfundet, gøre opmærksom på overfor Landsstyrekoalitionen bl.a. følgende: Hjemmestyre påkræver overfor såvel hjemmestyreejede virksomheder A/S Royal Greenland og KNI, at de ikke køber en eneste kilo produkt der er produceret i et virksomhed der ikke er ejet af Grønland, Royal Greenland. Vi vil gøre opmærksom på, at det drejer sig om produkter der er eftertragtede at spise blandt befolkningen. De virksomheder der har autorisation til produktion af fisk, skalddyr såvel hav- som landpattedyr samt fugle, løber panden imod muren, selvom de mere eller mindre har fået økonomisk støtte fra Hjemmestyret, også i disse virksomheders opstartsfase og andre virksomheder der har fået støtte af anden vis der er nødvendigt. Disse foranstaltninger har man overset og tilsidesat virksomheder ved hjælp af aftaler med Hjemmestyreejede virksomheder. Er det således, at venstre hånd ikke ved hvad højre hånd laver?
Det er til stadighed Inuit Ataqatigiit´s opfattelse, at overdragelsen af de offentligt ejede virksomheder for det meste indenfor KNI til private virksomheder, ikke er politisk målsætning. Og det er Inuit Ataqatigiit´s opfattelse, at overdragelsen af offentlig virksomheder til private virksomheder skal ske udfra forretningsmæssige principper, som også er en politik som Hjemmestyret selv har vedtaget. Det kan ikke lade sig gøre at bede virksomhederne blandt handle så godt som overhovedet muligt, samtidig med at man har den hensigt, at overdrage den til andre virksomheder, og det vil være rart for medarbejdere at arbejde med, og det er ikke vejen man skal gå hvis virksomheder der kører som KNI skal køre godt. Vi tror ikke på at nye arbejdspladser vil opstå, hvis de offentlige arbejdspladser bliver overdraget til private. Politisk vil vi gerne støtte nye, der køres af hjemmehørende og som skaber nye arbejdspladser. Vi indstiller fra Inuit Ataqatigiit´s side, at Hjemmestyret gør noget, så hurtigt som muligt for at overvinde de problemer, man pådrager de private virksomheder der har med produktion at gøre.
Vi støtter til stadighed fra IA-s side, at der bliver mindre omkostninger økonomisk i den erhversmæssige udvikling. Vi kan f.eks. ikke se noget i den retning indenfor anlægsvirksomheden. Vi har i Inuit Ataqatigiit til hensigt at fremkomme med forslag om loven til udlicitering. Jeg vil tro at det skal tilpasses og det sker i foråret 1998. I den forbindelse indstiller vi, at Landsstyret gør noget ved deres påstande om, at anlægspriserne er for høje. Koncekvenserne af større anlægsvirksomhed har gjort byrden større for befolkningen og for de enkelte. Det kan ikke undgåes at priserne bliver mindre hvis de større anlægsvirksomheder gør arbejdet i stedet for de mindre virksomheder og IA mener at det skal man arbejde for i udliciteringerne. Vi kræver overfor Landsstyret, at de noget for de mindre grønlandske ejede virksomheder, så de bedre kan konkurrere med det store. Det kan tydelig ses i dag at de store virksomheder mere og mere overtager anlægsvirksomheden og konkurencen er blevet mindre og ikke har forbedret byggestandarden. Vi kræver overfor Landsstyret, at loft for mindste kvadratmeterpris bliver indført.
Der er mange vigtige nybygninger som befolkningen har brug for. Vi ved på forhånd, at der udgifter til renovering til flere milliarder kroner. Hvis anlægspriserne til stadighed bliver større, vil det betyde at der for fremtiden bliver meget svært at følge med, hvad angår nybygninger som har stor betydning for befolkningen og er nødvendig. Vi tror på, at Landsstyret ikke har oversigt på baggrund af de store anlægspriser vi har i dag, at det der til stadighed bliver udsat nybygninger. Og hvis vi med vilje bliver ved at overse disse problemer, kommer vi ikke langt hvad angår nybygninger.
Det er bl.a. på den baggrund, at Landskassens likvidbeholdning er betydelig. Inuit Ataqatigiit har ikke overset, at det vil være uheldigt at Landskassens likvidbeholdning bliver brugt til anlægsvirksomhed. Hvis vi gjorde det, er det ikke kun de høje priser der er farlige, men de højere driftsomkostninger i nybygninger, bør vi også være opmærksomme på.
Derfor vil vi gerne bede Landsstyret om at stå sammen i vores hensigt i at bruge de likvide midler til f.eks. huse, lejligheder, skoler, børnehaver, alderdomshjælp og renovering af produktionsvirksomheder i bygderne, i stedet for at tilbagebetale lån fra udlandet. Det anser vi for passende i Inuit Ataqatigiit.
Medens vi er i Landskassens likvide midler, vil vi ikke komme udenom at kommentere Landsstyreformandens tale om hjemmestyreejede virksomheders handelsfrihed. Vi støtter fuldt ud fra IA=s side at det ikke kun er virksomheder med arbejdspladser man ser på, men at der også arbejdes for at mindske leveomkostninger for befolkningen.
Efter disse bemærkning kan vi ikke lade være med at påpege uheldet i Sisimiut Elværk for nogen dage siden, og som vi mener bør betragtes som en katastrofesituation. Vi kan i den situation ikke uden videre se, hvad for nogen dele af maskinen der bliver ødelagte.
Virksomheder såsom Nukissiorfiit har man bedt om at køre selvstændigt og samtidigt bedt dem om at sænke deres priser og da det har betydning for Landskassen kan vi ikke lade som ingenting. Sænkningen af kilowattprisen for el betyder 33 mill. kroner mindre i Landskassens beholdning.
Dette beløb er for Nukissiorfiit, efter hvad vi erfarer, efter deres mening, en dråbe i vandet selvom ledningsnettet er forældet og nedbrudt, elværkerne forældede, vandledningerne også forældede, og selvom der er brug for helt nye, nybygning af vandværker i byer og mange bygder.
Derfor skal de 33 mill. kroner ikke være ekstra byrde for Nukissiorfiit, men i stedet bruges til dækning af noget af udlandsgælden. Det vil vi ikke overse, da det ikke kun er byrde for 1998 budgettet, men også en byrde for Landskassen i årene fremover.
Vi kræver inderligt overfor Landsstyret at der bliver redegjort for det skete i Sissimiut og for dens befolkning, såsom arbejdernes ufrivillige udeblivelse, indhandlingsstop for fiskerne, lukning af skoler og børnehaver og ødelæggelse af forråd.
Efterdønningerne fra indblandingen fra Landsstyrets side overfor Royal Arctic Line=s priser er stadig synlige. At vi ikke kan følge med i renoveringen af skolerne og ikke kan følge kontinuerligt i udviklingen af den kystnære rejefiskeri. Folkeskolens rammer er meget neslidte og vi har ikke fulgt med i en kontinuerlig fornyelse af rejefiskeriflåden. Disse fejel burde vi have lære noget af, derfor er der de forhold som Sisimiut boerne har idag, og vil også have en afsmittende virkning for resten af befolkningen i Grønland, dem må vi være særlige opmærksom på. Vi må ikke overse en bombe bare for at pynte på forholdene.
Noget andet er at enhver virksomhed skal have dæmpet omkostninger. Som eksempel tilklalder vi en masse arbejdskraft udefra. Det er en hån mod de grønlændere der igennem et mangeårig arbejde har erhvervet erfaringer indenfor disse områder. Det er derfor på tide at det bliver til en pligt, at man ser på de erfaringsmæssige område på disse virksomheder.
De eksperter der bliver tilkaldt bliver tilstadighed oplært af grønlandsk arbejdskraft når de kommer op til Grønland og de har en negativ virkning på vores omsætning og samtidig en nedgøring af den grønlandske befolkning og er ikke til gavn for udviklingen.
Vi må udnytte lokalpolitikernes kendskab til deres egne forhold. Kravet om selvstændighed fra Bygderådene og kommunalbestyrelsernes side, der kom Landsstyreformanden ind på, at økonomien sætter stor begrænsninger på dette område, men Landsstyret har ikke taget stilling til, hvordan man kommer over dette problem..
Derfor er det nødvendigt at man tager Kommunalreformkommissionens betænkning og implementere den meget hurtigere og der er håb for ude, at Landsstyret vil gøre det hurtigere fremover. Og I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit tidligere fremsatte forslag om landskat at man undersøger det i samarbejde med KANUKOKA, og det vi samtidig minde om igen og vil spørge om, hvor langt dette arbejde er nået frem indtil dato.
3 til 5 % af landskassen overføres til kommunerne, så er det blevet sagt at Landskassen vil miste mange penge på den måde. Vores mening i Inuit Ataqatigiit er at man i forbindelse med overførsel af penge, så overdrager man også større ansvar til kommunerne, f.eks. erhvervsudviklingsområdet.
Der er store problemer når udviklingen styres centralt det ved vi allesammen. Inuit Ataqatigiit mener tilstadighed at kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne har de bedste indsigter i mulighederne. Derfor opfordrer vi at Landsstyre inddrager KANUKOKA i forbindelse med dette arbejde.
Der er stadigvæk problemer med grønlandske produkter fordi de er for dyre i forhold til udlandets produkter. Og Landsstyret foreslår tilstadighed, at det er WTO som sætter begrænsninger indenfor dette område.
I adtalen har man adskilt befolkningen i verden således: Industrilande, udviklede lande og mindre udviklede lande.
Da vores land ikke er selvstyrende, har vi ingen aftalekompetence. Og på baggrund af tilhørsforhold til DK, hører vort land under industrilande. Dette erfarede vi, da vi holdt samtale med statsministerens Rådgivende Udvalg i sommeren. Dette mener vi er forkert.
For at fremme konkurrenceevnen hos udviklingslandene er en importafgift været gældende i en bestemt årrække. Derfor beder vi indtrængende Landsstyret om at undersøge WTO-aftalens vurdering af vort land. En importafgift vil i den forbindelse have en gavnlig virkning i forbindelse med skabelse af nye virksomheder der kan skaffe nye arbejdspladser. At et land med kun ca. 55.000 indbyggere kan true andres landes store virksomheder i første omgang, synes ikke at være tilfældet. Vi skal også huske, at industrilandene i sin tid havde importafgifter.
Som følge af det førnævnte, vil vi gerne præcisere, at det fra central hold er svært at kæmpe imod arbejdsløshed. Dette har vi erfaret er rigtigt igennem samtale med enkelte kommuner. At enkelte kommuner gennem lokale virksomheder, og hjemmestyreejede virksomheder har været i stand til at fremme positive tiltag, skal vi dog ikke glemme.
Som eksempel kan Aasiat kommune fremhæves, der har været i stand til at nedbringe arbejdsløsheden fra 12 % til 6 %. I Paamiut var antallet sidste år ca. 250 arbejdsløse, i år ved denne tid er der kun ca. 120. Det er implementeringen af nærhedsprincippet. Da disse erfaringer har en vigtig skabende rolle indenfor kommunerne regner vi med at Landsstyret vil samarbejde med kommunernes Landsforening med henblik på at fremme lignende tiltag.
At Landsstyret sætter lid til undersøgelserne omkring ophævelse af ensprissystemet er stadig mærkbart. Lad os se tiden an. Vi fra IA er langtfra overbeviste om en enkelt mands tanker, der bunder ud fra samfund med store populationer, tillægges så stor en forhåbning. At dette skal have en althelbredende virkninger, mener vi, vi skal være påpasselig med stadigvæk. Vi bor i et land, der har en stor udstrækning, med spredte få populationer. Dette alene påminder os om, at sammenligning med lande med store populationer, ikke kan gøres med en håndevending.
Fra Landsstyrekoalitionen har man sammenlignet forholdene idag med vore forfædres nomade tilværelse med fangstligvet som grundlag. Det man skal huske idag er at Hjemmestyret alt efter pengebevillinger i dele af landet styrer i hvilke dele af landet populationen skal vokse.
Det er langtfra tilstrækkeligt at Landsstyret udfra devisen om rationalisering kun værner om egne virksomheder. For intentioner man har kører næsten uden tilsyn.
Skal KNI passagerger transport stadig være så tilfældigt og så dyrt som hidtil ? I Hjememstyreejede virksomheder tilkalder man arbejdskraft istedet for for at bruge lokalbefolkningen, er det stadivæk nødvendigt ?, Hvorfor er den centrale styring indenfor sundhedsvæsenet stadig så stor ? Hvorfor er man ligeglad med idsse budskaber ? Hvor længe skal de dyreste flytrafikpriser i Grønland fortsat være gældende ?
Fornyelser i skibstrafikken har til trods for forbedringer for passagertrafikken desværre kun medført forringelser for godsbefordring. Det kommer ikke bag på os, at forsøgsordningen i Sydgrønland for forsyning og transporter af fangst til produktion, af bygdebefolkningen er vurdere som et tilbageskridt. I den igangværende forsøgsperiode anløbes bygderne af forsyningsskibe hver 11. eller 12. dag. Hvor store mængder af fisk til produktion er i løbet af sommeren mon kasseret som konsekvens heraf ? Meningen er, at forsøgsordningen er tiltænkt ikraftsat for resten af landet fra Landsstyrets side..
Vi kan forestille os jollefiskernes følelse af den nedværdigende behandling af deres bestræbelser for at være med til at skabe værdier i samfundet og for deres familiers afkomme. det til trods for Landsstyrekoalitionens aftale tilbage i 95 om etablering af Bygdeudviklingsselskab. Hvad er resultatet af dette udviklingsselskab ? Hidtil uset mangel på personale i bygdeskoler og sundhedssektoren, uproduktive produktionsanlæg i de fleste bygder i vestkysten og stærkt forringet forsyningssituation.
For at løse rekrutteringsproblemet for personale i bygderne er Inuit Ataqatigiit rede til at forhandle om decentral uddannelsesinitiativer i forbindelse med finanslovsarbejdet, i forbindelse med arbejdet for at forny principaftalen mellem Hjemmestyret og Royal Greenland ved årsskiftet, vil vi opfordre parterne til at finde nye veje.
Hvis Royal Greenland i kraft af sin internationale koncernstatus har problemer med at løse behandlingen af råvare i småmængder, er det forståeligt. Derfor agter vi at fremsætte dagsordensforslag under den igangværende samling som sigter mod etablering af et selvstændigt selskab til varetagelse af produktionsområdet i bygderne. Hvis dette eller dele heraf kan realiseres, mener vi, at den nuværende betaling til Royal Greenland A/S på 40 millioner kr. årligt for dets varetagelse af bygdeanlæggene kan konverteres til dette selskab.
Mens vi er ved bygdeindhandlingsanlæggene vil vi opfordre Landsstyret, om at på ny at vurdere bemandingen til varetagelse af dette område her i Hjemmestyrets centraladministration. Blandt et personale på over 1000 medarbejdere, er der nemlig kun en medarbejder, som er sat til at varetage dette vigtige arbejde med mange bygders livsnerve, produktions og indhandlingsanlæg.
At der er skævheder med den nye struktur med det kystnære rejefiskeri har fiskerne, direktoratet og Royal Greenland allerede erfaringer med. Vi opfordrer parterne d.v.s. fiskerne og deres landsorganisation, fiskerirådet, og Fiskeridirektoratet hurtigt at arbejde for at rette de skævheder, der allerede er kendt. Hvis overgan til den nye struktur ikke alene skal have stridigheder til følge, er det vigtigt, at man prøver i enighed at rette op på skævhederne.
Ligeledes er det sådan med det fastboende fiskere kan stå for krabbefiskeriets udvikling. Vi kan godt forstå fiskerne er utilfredse med planerne om at tage to store canadiske krabbefiskere til Grønland og fiske, samtidigt med at man har lavet en aftale om, at der kun skal være to lokalfiskere med, og at han skal kunne snakke engelsk. Derfor vil vi bede Landsstyret om at revurdere aftalen med de canadiske fiskere.
Forhandlingerne med KNAPK og Great Greenland om skindpriserne har stået stille siden sidste år og har resulteret i, at fangernes vilkår er blevet ringere. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit kritisere Landsstyrets mandat til Great Greenland om at reducere indhandlindsstederne og afskaffelse af de forskellige priser til forksllige skindkvaliteter. Inuit Ataqatigiit betragter sagen med stor alvor og skal kraftigt opfordre Landsstyret om at foretage skridt til at komme videre med forhandlingerne.
For det er meget betænkeligt at Grat Greenland er begyndt at købe sælskind fra udlandet. Og vi skal i den forbindelse igen forspørge Landsstyret om planerne omkring etablering af regionale skindbehandlingssteder i landet.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive vores skuffelse omkring afskaffelse af monopolet på Atlantflyvningen har resulteret i at det ikke er kommet befolkningen til gode i form af billigere priser. Men vi forstår, at bestræbelserne køre, så skal vi blot fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret endnu engang, at Landstingets Trafikudvalg informeres løbende med sagens gang.
Planerne om mere omfattende revurdering af Nuuk Atlantic Airport, ka Inuit Ataqatigiit kun være enige i. For vi i Inuit Ataqatigiit ikke har været enige i Landsstyret planer, at Nuuk Atlantic Airport skal bygges, kun udfra Nuuks befolknings ønsker, men at man tager hele Grønlands trafikstruktur med i planerne. ikke midst, at Nuuk kommune skal være med i hele processen og ikke mindst under planlægningen. Og da det foreløbige kalkulationer beløber sig til knap 1/2 mia. kr. har planen absolut berøring med hele landet.
Den opnåede enighed med den danske regering om at hjemtage Råstofforvaltningen, er et flot resultat, som Inuit Ataqatigiit har været med til at kæmpe for. Vi vil udtrykke vores uddelte ros til Landsstyret for dette flotte resultat. Samtidigt vil vi dog ikke undlade at udtrykke det ærgelige i at det grønlandske folks ejendomsret til undergrunden ikke er blevet realiseret i samme forbindelse. Her skal vi henvise til de i løbet af det sidste år faldne udtalelser fra visse partier i det danske folketing, om at man fra dansk side er rede til at forhandle om en ordning a la det færøske lagting har opnået.
Vi er af den overbevisning, at havde Landsstyret været mere opsat på at kæmpe for denne løsning, havde dette været muligt at nå. Derfor skal vi igen opfordre Landsstyret i sine kommende forhandlinger med den danske regering at medtage den nuværende fordelingsordning. Det er efter vores mening helt legitimit at vi der bor i det land hvor brydning evt. kan startes, får en større part af indtægterne end den hidtidige ordning tilsiger.
Vi har tidligere nævnt lidt om sundhedsvæsenets skæve styring. Det er nødvendigt, at vide, hvilke områder vi selv kan klare og hvilke vi skal udlicitere til danske hospitaler, for det svinger for meget med det vi laver og det vi udliciterer. Urolige forhold omkring sygehusvæsenet er nok det forhold der gør, at læger og andre holder sig tilbage med at søge stillinger.
Det forhold at Miljø- og Forskningsdirektoraterne i Landsstyreområdet tager af ressourcer skal bringes i orden snarest. Uanset hvor vigtigt miljø og nordisk anliggender er, kan man stille spørgsmål om, det er nødvendigt med al det rejeaktivitet fra Landsstyremedlemmet for Sundheds side.
Det seneste års meget svingende forebyggelsesarbejde har desværre resulteret i, at vi idag er for mange tragiske selvmord og for høje HIV smittede til følge. Disse foregik mens direktoratets langasommeligt forberedte forebyggelsesarbejdet, hvor man kunne have gjort noget ved disse tragiske forhold.
Så vi vil fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret om at igangsætte mere målrettet og centralt arbejde, i stedet for decentralt arbejde.
Istedet for at udvide alkoholafvæningsklinikken skulle man bruge det til forebyggelse. For derved at forebygge arbejde, bolig, åndelig udvikling, social samvær, selvsikkerhed er dette det rette redskab til et bedre liv.
Vi hører tit Sundhedsdirektoratets smukke rekrutteringsplaner. Men i dag er det sådan, at det nogensinde er størst mangel på faglærte personale i sundhedsområdet. Den seneste debat omkring børnefødsler er udtryk for stor mangel på jordmødre. Der er gået adskillige år med Landstingets opfordring at reducere fødselsdødeligheden i landet. Hvilke forhold gør det svært at finde personale, f.eks. jordmnødre ? Er Landsstyret klar over disse forhold ? Er det omkring lønforhold ? Er det arbejdsforhold eller er det dårlig styring af sundhedsområdet, der er skyld i det ?
I foråret blev Socialreformkommissionens betænkning forelagt Landstinget. Tunge indstillinger fra betænkningen blev vedtaget af Landstinget. I dette møde er der kun kommet redegørelse om ældre, førtidspensionister. Familier med store problemer er ved at blive utålmodige med at få hjælp. Hvis Landsstyret ikke kommer med tiltag i dette møde omkring socialreformkommissionens arbejde, så kommer det med i finansloven i 1998 og der vil først komme tiltag i 1999, det vil Inuit Ataqatigiit ikke være med til.
Der bliver ikke nævnt noget om arbejdsløshed, kun om forbedring af arbejdstagernes vilkår og miljø. Derfor kan vi ikke rigtig få det til at passe med Landsstyrets mål om nedsættelse af arbejdsløsheden med 3 % i de følgende år og den ene af Landsstyretpartiets mål om 7.000 ekstra arbejdspladser. Folkeskoleområdet har ikke kun problemer med de dårlige bygninger, men også stor mangel af lærebøger og personale. Disse forhold er kun nævnt med 10 linier, mens de i Nuuk tror, at de har råd til Nuuk Atlandtic Airport og betale mere ud over aftalen om afviklingen af udenlandsgælden.
I stedet for et bredt kulturarbejde, er kulturarbejdet reduceret til Kulturhuset i Nuuk og 8 linier i åbningstalen.
Det siges, at kulturhuset Katuaq bruges flittigt, men ifølge Nuuk-beboernes udtalelser, bruges den kun til konferencer og 5 forevisninger, ikke som ikræftsætter på det åndelige område og at alle disse smukke ord om, at hele landet får glæde af Katuaq.
Vi forstår, at planerne om atomsprænghovedfængsel er stillet i bero og det glægder Inuit Ataqatigiit. Hvis det er sket på grund af, at et Landsstyremedlem har forladt Landsstyret, pynter det ikke meget på Landsstyrets troværdighed.
Thule-befolkningens krav om erstatning, finder vi i Inuit Ataqatigiit, at det er på sin plads, at Landsstyret yder sin hjælp til Ingitaq 53, ikke kun af ord, for vi mener, at Landstinget skal yde, i form af penge til Ingitaq 53 og i forståelse med Avannerssuaq Kommune. Vi opfordrer Landsstyret til at tage initiativer dertil og vi skal i denne forbindelse minde Landsstyret om, at de har tiltrådt FN’s menneskerettigheder.
Til sidst skal vi sige et par ord om selvstyrebestræbelserne.
Det glæder Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret vil tage emnet op igen, efter sidste års tilbageholdenhed om emnet. De er ved at mærke befolkningens ønske om selvstyre og forstået, at de ikke kan blive ved med at nægte det. At man er begyndt at forstå, hvor vigtigt emnet er, kan ses i form af, at Maliinaannguaq Markussen Mølgaard’s forslag om, at der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge Grønlands muligheder for økonomisk uafhængighed, er sat på dagsordenen til forårssamlingen 1998.
Arbejdet med selvstændighed er et vedvarende arbejde. Allerede for næsten 20 år siden, aftalte Danmark og Grønland at påbegynde dette arbejde, dette smukke arbejde. Dette har rod i større selvbestemmelses- og selvstændigheds ønsker. Ønsket om større selvstændighed er banet af Hjemmestyreloven i dag.
Hjemmestyreloven er et nyt område, som mange undertrykte lande med sørgelige historier bag sig, ser det som en udvej for deres ønske om større selvstændighed. Mange lande er misundelige på Hjemmestyret og har fået stor respekt.
Vi skal dog ikke stoppe her, vi skal ikke miste de resultater, vi har høstet i tidens løb, i stedet skal vi opfordre til at reducere fødselsdødeligheden her i landet. Vi skal ikke stoppe her, vi skal ikke miste de resultater, vi har høstet i tidens løb, i stedet skal vi gå videre med arbejdet.
Det er vigtigt, at der i vores videre arbejde skal have et sammenhold. Vi er ikke i tvivl om, at befolkningen og politikerne har en ubrydelig vilje for at opnå landets selvstændighed og det er et arbejde, som Grønland og Danmark skal arbejde i fællesskab om.
Dette arbejde skal baseres på gensidige ønsker om fællesskab. Dette drejer sig ikke kun om Grønland. Vi må være vågne overfor forhold uden for Grønland i dette arbejde.
NATO’s udvidelse mod Østeuropa gør, at Grønland fortsat er centralt placeret og ligeledes gælder det EU’s udvidelse mod øst og de eventuelle virkninger, det vil få for Grønland og at vi følger nøje med i det.
Vi må til stadighed huske på, i vores arbejde her i Landstinget, at vi skal arbejde afbalanceret her i Landstinget. Der er store opgaver i Landstinget og Landsstyret. Vi vil samarbejde og vi vil opmuntre og om nødvendigt bruge vores oppositions situation.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
At høre og så senere at læse åbningstalen, så udløser det umiddelbart to reaktioner hos én. For det første; ADet er de samme fraser igen@, der er en hel masse intentioner og hensigtserklæringer, hvorom vi, for de flestes vedkommende allerede har taget beslutning om i Landstinget.
For det andet; AJamen, der er jo alligevel forskel i forhold til tidligere åbningstaler@. Og så når man så spørger sig selv; AHvori ligger så forskellen?@, så kommer det soleklart op, at det er jo realistisk og ærligt overfor arbejdsgiverne, selvom det måske skal ses med en lup og dermed også overfor Landstinget og i sidste ende for samfundet.
Jeg synes, åbningstalen på en måde og så på visse områder er loyal overfor os. Jeg har på vegne af Akulliit Partiiat, mere end én gang i tidens løb påpeget vigtigheden af, at vide afgrænsningen mellem optimisme og realisme, der er hårfine grænser, der kan betyde så meget for at undgå at skabe falske forhåbninger i samfundet.
I det stykke arbejdspapir, der hedder åbningstalen, så mener jeg at kunne spore en hvisken, der lyder; AAt det vigtigste er, at man anser samfundet som en helhed og det er dét, det drejer sig om@, samt ligesom der også er et råb om, at det alligevel halter lidt visse steder, men derom senere.
Dog har jeg mest lyst til at nøjes med at sige, at det jo rigtigt alt sammen. Det hele er jo noget, vi alle sammen vil opnå, men et afsnit, der for mig er meget vigtigt, vil jeg ikke undlade at fremhæve og jeg citerer; ALandsstyret ønsker at forberede det grønlandske samfund til det nye årtusinde, som et socialt velafbalanceret samfund, hvor de velfærdspolitiske initiativer er afstemt med kravene til fortsat økonomisk vækst og udvikling af erhvervslivet@.
Og deri kan man jo godt være enig og i denne forbindelse kan jeg kun gentage mundheldet fra Akulliit Partiiat nemlig; at planerne og økonomien skal være afstemt, ellers så vil planerne kun være floskler og uden grundlag.
Og herefter vil jeg alligevel knytte et par bemærkninger til åbningstalen.
Først vedrørende bygderne.
Kommunalreformkommissionen har anbefalet mere selvstyre til kommunerne. Det kan være naturligt nok at lægge ansvaret for bygdeudviklingen ud til kommunerne, men de må så tilføres de fornødne midler, for kommunerne kan ikke finansiere opgaven selv.
Og vi går nu videre til erhvervsudviklingen.
Og her er det stort set det samme, som Akulliit Partiiat’s erhvervspolitik. Vi har gang på gang gjort opmærksom på, at priserne bør være omkostningsægte, hvis vi vil sætte gang i udviklingen og derfor mener jeg, at et opgør med ensprissystemet bør opprioriteres.
Som et eksempel kan nævnes, idet det kan ses, at Landsstyret selv er klar over, at en fjernelse af krydssubsidieringen i flysystemet er en nødvendig forudsætning for at liberalisere flytrafikken internt i Grønland.
Og man kan også se, at såfremt vi ønsker konkurrrence, så kan man ikke pålægge virksomhederne eller de Hjemmestyreejede virksomheder at opretholde en solidarisk prisstruktur.
Og nu til kommunernes økonomi.
Det er på en måde betryggende at spore en tanke, der ligesom ligger bag visse formuleringer og som også siger, at det er helheden, det vil sige en samlet enhed, det drejer sig om i samfundet. Vi må handle i helhed for det bedste for samfundet.
Selvom der i visse kommuner er en stigende tendens, hvad angår forbedring af økonomien, så skjules det ikke, at det går mindre godt i andre kommuner.
En gysning oplever man, når vi hører kendsgerninger om for eksempel skolernes tilstand, der vil koste så og så mange millioner, bare hvad angår renoveringer og dét foruden den store mangel på lokaler og det er for øvrigt heller ikke nogen nyhed.
En anden gysning opleves der, når vi i åbningstalen konstaterer, hvad vi i øvrigt ved i forvejen, nemlig det, at befolkningsudviklingen med et langt større antal af børn og unge samt ældre forventes at fortsætte og endda forstærkes i de kommende år.
En tredje gysning oplever man, når det fra Akulliit Partiiat gøres opmærksom på, at vi om få år vil opleve behov for renoveringer og udvidelser af alderdomshjemmene samt om, at der er behov for oprettelse af nye og at vi om få år, så vil der også være behov for flere ungdomsklubber og om få år, vil der også være et behov for et langt større præventivt arbejde og det præventive arbejde påpeges i dag som mangelfuldt blandt ungdommen med meget mere.
Men trods alt, så ser jeg frem til skolebestyrelsesordningen.
Jeg er glad for at kunne konstatere, det af Landsstyret og KANUKOKA igangsatte analysearbejde omkring de nye kommunale finansieringsmodeller. Og det glæder jeg mig til at høre mere om. Vi skal jo nødigt fastfryse nogle problemer og behov i samfundet, blot ved at danne undersøgelser og analyser undervejs.
Jeg er ligeledes meget glad for at konstatere, at Landsstyret vil realisere den af Kommunalreformkommissionen anbefalede og længe ventede ændring af byrde- og opgavefordelingen og det ser man i finansloven for 1999. Det har været fremme som et ønske gennem generationer af kommunalbestyrelser. Det bliver et stort og nyttigt skridt fremad, set fra kommunal politisk side.
Og nu kommer vi til teologuddannelsen eller den pastoralle uddannelse.
Vi er tidligere blevet præsenteret for nogle triste kendsgerninger, hvad angår søgning til den pastoralle uddannelse og derfor er det overordentligt glædeligt at konstatere, at der pr. den 1/9-97 nyopstartede uddannelse indenfor kirken, specielt den pastoralteologiske uddannelse, der har en stor interesse. Den vil helt givet afhjælpe præstemangelen i fremtiden.
Præsteområdet betragter jeg som værende meget vigtigt for den moralske og den åndelige støtte, der er behov for i samfundet.
Og nu kommer vi til social- og sundhedsvæsenet samt det præventive arbejde.
Som bekendt, så er præventivt arbejde én af Akulliit Partiiat’s store mærkesager og ved enhver lejlighed har vi forsøgt at gøre opmærksom på, at samfundet bør investere noget mere, i netop fritidsområdet, derfor er det for mig noget skuffende i åbningstalen, at konstaterer, at der henvises til reetablering af PAARISA, med al respekt for PAARISA’s personale, så er det forholdsvis et lille beløb at gøre godt med, og det er langt fra nok set i forhold til de eksisterende problemer. Allerede dengang PAARISA blev etableret så har jeg givet udtryk for at PAARISA=S ordningen fra min side nærmest betragtes som en overladelse af problemerne til befolkningen.
Det er jo en kendsgerning, at det inden for skolevæsenet altid har været langt den nærmeste for kommunerne at spare fritidssektoren væk når der skal skæres ned på budgettet i kommunen.
For Akulliit Partiiat er fritidssektoren moralsk, disciplinært og sundhedsmæssigt det centrale for de unge mennesker, der jo skal være det bærende fundament for det grønlandske samfund i fremtiden.
Det er dem det bliver Grønlands og dermed det grønlandske samfunds ansigt udadtil. Så hvorfor ikke ofre noget mere iden retning fra samfundets side.
Nuvel, der er forebyggelseskonsulenter, og de gør deres arbejde godt, dog findes de ikke i alle kommuner.
Der blev oplyst for behovet for flere behandlingscentre. Det er rigtigt, og vi glæder os over dem der er lykkedes at gennemføre en behandling i Qaqiffik, de er jo vitterlige helte, og de er blevet betegnet som fortabte sønner, som nu er vendt tilbage, og det både i åbningstaler og diskussioner tidligere. Men den dag vi får færre i gåseøjne Afortabte sønner@ og stadig i gåseøjne Ahelte@ af den art, så har vi taget et stort skridt mod en positiv retning.
Der har efter min mening været et vist tidspunkt en lidt for påfaldende fokusering på den slags Ahelte@, og der har været for lidt fokusering på de helte, der aldrig er blevet styret af hverken spiritus eller andre eurofiserende stoffer, nemlig de personer der kan styre sig. Dem mener vi der kan være flere af ved selve, hvis man behandler dem ved ondets rode, nemlig ved intensivering af præventivt arbejde indenfor fritidssektoren for børn og unge.
Det vil være en fordel, hvis man tog fat i de unge mennesker før de tog ud på deres uddannelsessteder. det vil være at forebygge såfremt man tog fat på de unge inden de tog ud på uddannelser, således at de viser det sande ansigt udadtil.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først vil jeg fra Kandidatforbundet ønske den nye Landsstyreformand og Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt hjertelig tillykke med hans valg til posten.
Jeg håber og ikke i tvivl om at han vil forvalte sin post først og fremmest for at fremme for at sikre det grønlandske folk ve og vel, og ikke arbejde ud fra partipolitiske hensyn. Jeg vil udtrykke min glæde over at vi endeligt har fået et Landsstyre, der bredest muligt repræsentere vælgerne i Grønland, da dette viser respekten for demokratiet, og jeg ønsker derfor Landsstyremedlemmerne tillykke og ønsker dem også en god arbejdsindsats.
Åbningstalen har uden tvivl givet kommunerne og ikke mindst bygdebefolkningerne gode forhåbninger. Dette er hårdt tiltrængt i kommunerne og i bygderne. Derfor er det nødvendigt at have i erindring at søge at udmønte åbningstalen intentioner i forbindelse med behandlingen af finansloven. da alle forhold som bekendt ikke kan føres ud i livet bare ved at udtale dem fra talerstolen.
Såfremt vi skal sikre kommende generationer en arv der vil sikre stabilt og progressivt samfund, må vi i højere grad end idag arbejde med spørgsmål og problemer vedrørende børn og unge f.eks. ved fysisk og psykisk opvækst og udvikling, der ikke mindst kan varetages igennem skolen, og det kan her dels opnås gennem en udvidet religionsundervisning samt ved løsning af problemer med præstemanglen, og ved at sikre at præsterne kommer til at arbejde mere synligt i samfundet, og ikke længere bliver belastet af alt for meget administrativt arbejde.
Det er meget utilfredsstillende at vi grønlændere som folk er blevet fysisk og sjæleligt svagere i disse år, dels igennem misbrug af spiritus og eurofiserende, hvilket dels giver sig udtryk igennem de mange selvmord.
Mon vi der arbejder med politik længere kan acceptere uge for uge stadig høre om selvmord begået i løbet af ugen og at 8 % af disse selvmord begås af børn ? Nej dette kan slet ikke accepteres og må rettes op på, og der er ikke tvivl om, at de tilstedeværende Landstingsmedlemmer har viljen til at søge at rette op på sådanne forhold.
Men vi ved, at når man vil søge at rette op på problemerne er det i vore dage i de fleste tilfælde nødvendigt med økonomiske midler til arbejdet og såfremt vi skal arbejde med mennesket i centrum må vi have dette forhold i erindring.
Det har længere været et politisk ønske og krav om at vi grønlændere uddannelsesmæssigt skal kunne opnå samme status som nås i andre lande. Selvfølgelig er dette meget ønskværdigt, men vi må huske på, at dette ønske ikke kan opnås bare ved at give udtryk for det. Også her ikke mindst med hensyn til størst muligt udnyttelse af den grønlandske arbejdskraft her i landet. For når man idag ser på forholdene for de uddannelsessøgende trænger disse forhold til meget betydelige forbedringer.
Hvis man eksempelvis ser på uddannelsesstøtten er den sidst blevet forhøjet i 1991, og er ikke siden blevet ajourført tiltros for at lønnen for arbejderne, de fastansatte, bestyrelserne for virksomhederne, Landstingsmedlemmerne og varerpriserne og mange andre udgifter er blevet forhøjet. Hvorfor er uddannelsesstøtten ikke blevet forhøjet ?
Det er ikke kun på det område de uddannelsessøgende har vanskeligheder. De har også store problemer med deres boligforhold ligesom man kunne opremse en lang række problemer. Derfor er der problemer nok at tage fat på, og såfremt man skal arbejde med mennesket i centrum skal man have i erindring at man ikke først og fremmest hele tiden ikke prioriterer de tekniske faciliteter og hjælpemidler som værende vigtigere end mennesket.
Hvad vil det dog hjælpe såfremt vi er blevet teknisk højt udviklet såfremt vi menneskeligt går i stå og kommer i stærkt tilbagegang ?
Det er nødvendigt at erkende fejltagelser, og at man lærer af dem. Vi husker de smukke udtalelser der sidst i 70'erne var fremme i forbindelse med det kommende Hjemmestyre, som f.eks.: Vi i det grønlandske kan bestride forholdene. Vi må bærer byrderne i fællesskab m.m. Det er godt at vi selv vil, og vi har lært meget af Hjemmestyret, men vi kan se, at man har overtaget forskellige myndigheder i al for hurtig rækkefølge, og det må man indrømme, da der er alt for meget efterslæb som man ikke har råd til.
Og da disse vil koste adskillige milliarder kroner, som f.eks. de mange mangler indenfor skolevæsenet. Nødvendige reparationer man ikke har haft råd til, vandforsynings- og afløbsrør der trænger til reparation, de mange sundhedsmæssige problemer, forværring i ældre og førtidspensionsarbejdet og forsorgen, forværring af de uddannelsessøgendes forhold, misbrug af spiritus og eurofiserende stoffer, de mange selvmord, den store udlandsgæld m.m.
Og til trods for at vi udtaler at vi selv kan bestride forholdene. Vi kan se hvad der er sket siden Hjemmestyrets indførelse, hvor det siges også i folkemunde, at der aldrig er blevet beskæftige så meget tilkaldt arbejdskraft som efter Hjemmestyrets indførelse.
derfor er det nødvendigt at vi i endnu højere grad er nødt til at arbejde for at kunne følge med, såfremt vores Hjemmestyre vi er så stolte af ikke bare bliver ved fraserne.
med sådanne ganske vist kort påmindelser vil jeg ønske det nye Landsstyre en god arbejdsindsats og jeg tager åbningstalen til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden.
Og jeg siger tak.
Men først vil jeg gerne sige tak til at så mange partier her i salen har vist interesse og er kommet med lange bemærkninger til den åbningstale Landsstyret har fremlagt her i fredags. Jeg må sige, at de bemærkninger der er faldet til Landsstyrets åbningstale er passende og hvad angår Inuit Ataqatigiit mistænkeliggørelse og for at komme over det, så må jeg sige, at åbningstalen er udarbejdet i forståelse med landsstyreormråderne ligesom det også er udarbejdet i forståelse med et enkelt parti nemlig koalitionspartiet Atassut. Derudover er åbningstalen udarbejdet i henhold til samarbejdsaftalen, og det har Landsstyret brugt som en mulighed.
Og jeg takker for den velkomst jeg har fået som Landsstyreformand af de partier der er kommet med denne bemærkning, ligesom jeg også takker på vegne af Landsstyret for den velkomst der er til os givet.
Og for at kommentere de enkelte partier så må jeg nævne en ting som Siumut har været inde på, og som flere partier også har været inde på, nemlig det at vi nu ikke længere kan bære vores egen økonomi taget i betragtning af de mange skoler der skal renoveres, boliger der skal renoveres, og behovet for en bedre styring af sundhedsområdet. Og i den forbindelse var Siumuts ordfører Ruth Heilmann og andre ordførere fra andre partier det har de været inde på.
Og jeg skal også nævne at vi her ikke har nogen intentioner om, og ikke eller ikke har nogen intentioner om overfor den danske regering, at få flere økonomiske midler til Grønland, men tankernes baggrund, at vi her i Grønland skal med hensyn til de ting vi har overtaget fra staten nemlig skolerne, sygehusene med meget mere, og ved renovering af disse ting må vi også selv deltage, hvilket vi også gør.
Vores planer om renoveringen og for at kunne gennemføre det i en kortere årrække, så er den stat vi er i Rigsfællesskab med, der skal vi undersøge i hvilken udstrækning staten kan være med, og det samme gælder jo også vores råstofaftale, og det er en aftale indenfor Rigsfællesskabet og det samme kan vi også gøre, såfremt vi indenfor Rigsfællesskabet skal opnå det bedste, det samme gælder jo også for vores Rigsfæller, som bor enten i Bornholm eller i Vendsyssel eller også andre steder, således at man kan indgå en aftale evt. en tidsbegrænset aftale for at nå de resultater man sætter sig efter.
Og jeg må takke for de bemærkninger der er kommet fra Siumut og andre partier, nemlig de bemærkninger der støtter vores intentioner.
Siumuts ordfører var også inde på, jeg skal senere vende tilbage til de andre partier, jeg skal lige nævne, at Landsstyret vil rette op på de ting som står for om det enten er kulturelle forhold om det er menneskelige forhold eller andre ting, der skal Landsstyret samarbejde med kommunerne, og det er en udvej Landsstyret ser på.
Mange af de intentioner som Landsstyret gerne vil udføre, de kan ikke gennemføres med mindre vi samarbejder med kommunerne, og det er en af de indhøstede af erfaringer, vi har fået i løbet af den periode vi har haft Hjemmestyre.
Og Siumuts ordfører var også inde på, at vi også bør samarbejde med organisationer hvad enten det er SIK, KNAPK eller APK. Vi skal formalisere samarbejdet med disse organisationer idet vi allerede har et samarbejde, men vi skal yderligere mødet om flere samarbejdsopgaver med disse grupper.
Hvad angår bemærkninger omkring bygderne, det kommer Siumut også stærkt indpå, og jeg mener at det er glædeligt med de bemærkninger der er faldet, og de falder fuldstændig i tråd med Landsstyrets egne bemærkninger.
Hvad angår bygdebestyrelserne og befolkningen og selvfølgelig også kommunalbestyrelserne, så skal man i forståelse med disse grupper arbejde op omkring de forhold der vedrører disse ting, hvorfor vi selvfølgelig ikke kan komme uden om kommunerne.
Kort sagt uanset hvilke beslutninger der bliver taget, mange beslutninger her i Grønland hvor mange af dem vedrører bygderne, så har kommunerne også selvfølgelig en del af deres pligt overfor deres egne bygder, det siger Kommunalreformkommissionen selvfølgelig også. Man skal tage udgangspunkt i kommunens egen servicering af sine egne bygder.
Og hvad angår fritidsområdet, så var Siumuts ordfører også specielt indepå nemlig det Ruth Heilmann var inde på, om at der mange mennesker der arbejder på frivillig basis uden at skele til eventuelt lønindtægt, de mennesker skal vi selvfølgelig stile en tak til. der er mange mennesker der arbejder for de unge og bruger deres fritid til det, der er sangkor, kajak med meget mere.
Hvad er det vi her fokuserer på, vi snakker om brugen af eurofiserende stoffer selvmord og meget mere, men de ting vi skal glæde os over, det er den store skare af folk der bruger deres fritid på en positiv måde, og der er noget som jeg mener har fået en meget fin bemærkning fra salen her.
Hvad angår Siumuts efterlysning om en nedsættelse af priserne på billetudgifterne for at fremme turismen, det tager vi selvfølgelig til efterretning og takker for den støtte for vores initiativer op omkring disse ting.
Og hvad angår Råstofaftalen, det er jo ikke sådan at den færøske aftale er den bedste aftale set med vores øjne. Og jeg mener at vi må påminde komme med en påmindelse om, at der er forskelle mellem den dansk-færøske aftale og den dansk-grønlandske aftale. Og der er selvfølgelig en årsag til den forskellighed.
Færøerne det er jo en dejlig øgruppe midt på Atlanterhavet, de bor ikke så langt fra meget interessante oliefeltområder, og det er en af de attraktive områder. Og disse dejlige øer er jo netop kommet ind i nogle konkurrenceforhold, hvorfor der netop også er stor interesse for denne øgruppe. Og derfor har Færøerne, og uanset om vi så også sammenligner os med Færøerne selvom det er et stort land vi her i Grønland bor i, så er det nogle helt andre forhold der spiller ind.
Vi og den aftale vi har med danskerne, så er den energi som danskerne bruger, og den knowhow de har, den kan vi til stadighed bruge uden beregning. Men Færøerne såfremt de så skal bruge af den viden så må de betale sig frem til det, de skal betale for den knowhow de eventuelt må hente udefra, hvilket vi ikke gør her.
Vi ved at danskerne har et meget stort knowhow indenfor området, og det er den vi kan gøre os brug af uden beregning.
Og Siumuts ordfører var også indepå, at vi har meget store administrative systemet indenfor vores samarbejde med Danmark. Men når vi nu reklamerer med at vi eventuelt kan gøre mere brug af de eksisterende råstoffer, så kan vi danne et selskab, hvis det er nødvendigt, men på den anden side kan vi allerede på nuværende tidspunkt bruge af det selskab for at reklamere og gøre råstofferne mere kendt udadtil rundt omkring i verdenen.
Siumuts ordfører var også indepå nogle betænkeligheder op omkring forsorgen for de syge, og det er også korrekte, og det er også fuldstændigt korrekt med de bemærkninger som Siumut har givet, hvilket vi også vil tage op som en opgave i Landsstyret.
Og spørgsmålet op om selvstyre for Grønland, det kommer jeg ind på et senere tidspunkt.
Atassuts ordfører var også enig i åbningstalen, og i den forbindelse blev der fremlagt nogle tilføjelser og det er meget klare tilføjelser, og Atassut har jo som før nævnt kommet med en løftet pegefinger, og ikke kun overfor Landsstyret, men i det hele taget overfor Landstinget. det tager vi selvfølgelig til efterretning, og skal blot nævne at en privatisering og hvilke tanker der er op omkring netop dette punkt der vil jeg nævne at Landsstyret det hidtige Landsstyre og det nuværende Landsstyre der er der ikke nogen intentioner om konkurrenceforhold med de eksisterende virksomheder.
Men hvad angår de ca. 10 forretninger indenfor Pissifik, så er de netop indenfor intern konkurrenceforhold, og det forstår man jo også godt, hvorfor Pissifik kører på den måde. den kører for sig selv, den får ikke offentlig støtte.
Men hvad angår Pilersuisoq der betaler Landskassen stadigvæk ca. 100 millioner kroner. Men kort sat intentioner for at privatisere det, det skal nok ske når den tid kommer.
Men en anden ting var jeg også glad for, som Atassut også var indepå, nemlig et spørgsmål man vende mange gange tilbage til det her. Nemlig vores dobbelsprogede samfund. Jeg mener at det idag ikke er nogle problemer om behovet for at vi har et dobbeltsproget samfund, og uanset hvad vi selv mener, så er de unge idag under Vestnorden ungdoms parlament, så var de indepå, at man i Skandinavien bør være dobbeltsproget, og at deres parlamenter drøfter netop dette punkt.
Næste års Vestnordisk møde, så er det tanken at man inviterer ca. 350 unge eller 300 unge hvor man vil bede dem om at drøfte deres dobbelsprogethed, og det gælder så både på Færøerne, Island og i Grønland. Og uanset om vi så prøver at underkue det, så er ungdommen dobbeltsproget idag, og det også fuldstændig på sin plads, at de er det.
Inuit Ataqatigiit, ja året der gik den kan jo være lidt ubehageligt at lytte til engang imellem, men på den anden side kan den jo være ganske morsomt på mange områder. Der er mange ting jeg er enig med Inuit Ataqatigiits ordfører i det indlæg, for at lige vende tilbage til det, så er jeg glad for at Inuit Ataqatigiit i deres bemærkninger blandt andet var inde på økonomien.
Vi har endnu ikke fremlagt finansloven for næste år, og de udgifter der er, hvor der er lagt op til en besparelse på 33 millioner kroner eller et underskud på 143 millioner kroner, det er disse ting som Landsstyret drøfter dagligt under deres møder.
Under Siumutgruppens møde var man også inde på, at som Landsstyret også var inde på, og som Inuit Ataqatigiit også var inde på, det er meget interessant nemlig udlandsgælden. Og vi kan jo her hente nogle flere penge ved at værdien af udlandsgælden er blevet nedbragt. Det er omverdenen som også kan være åbne overfor det, og det har Siumutgruppen været inde på under et gruppemøde, det er en ting som er helt på sin plads at Landsstyret undersøger nærmere.
Det er et sted hvor vi kan mødes og jeg mener at de bemærkninger som Inuit Ataqatigiit har været inde på, den er meget tæt på Landsstyrets tanker.
Det er også korrekt hvad Inuit Ataqatigiit var inde på, at både skoler, sygehuse og beboelsesejendomme som trænger til renoveringer f.eks. vandledninger m.m. I Landsstyret er vi meget bekymret over det der er sket i Sisimiut, såfremt det var sket i løbet af vinteren ville problemet have været meget meget større. Og i Landsstyret er vi også selv bestyrtede over det der er sket, hvorfor vi også fra Landsstyrets side også skal komme ind på det under vores kommende drøftelser.
Landsstyret har jo ikke været tættere inde på nemlig disse ting man ikke været berørt under deres indlæg man har ikke været inde på vandkraftværker og Landsstyrets planer omkring disse. Sol- og vindenergi og udviklingen af disse i Grønland, det bemærker man ikke med et eneste ord, men det hører dog med ind under vores tanker med udviklingen af energiforsyningen i Grønland, også for både bygder og byer.
Hvad angår WTO og de varerafgifter der bliver belagt, det er også en ting man bør undersøge nærmere idet den opdeling der er mellem staterne i Grønland, der skal vi have undersøgt hvilken gruppe vi hører ind under. Derfor er det også en ting der skal nævnes overfor den danske regering, og det skal også undersøges nærmere af den vej.
Og det er også korrekt som Maliinannguaq også var inde på her i foråret, hvad angår den grønlandske økonomi, der har man så henvist til, at Maliinannguaq bemærkninger blev drøftet her, og det er også ud fra Landstings Præsidiets forslag, der er Grønlands økonomiske situation, der kommer en økonomisk-politisk redegørelse til forårssamlingen, hvor man også var indepå ensprissystemet, og Inuit Ataqatigiit var også inde på det, hvorfor jeg her skal bemærke, at man f.eks. i Grønland, der er ensprissystemet i Grønland, såfremt man så afvikler det, og såfremt at Atlantflyvningen får et center i Nuuk, så vil Grønlandsfly garanteret være en af konkurrenterne.
Vi er overbeviste om, at billetpriserne vil kunne falde med op til 60 %, og det samme gælder så den trafik der sker til resten af lokaliteterne i Grønland. Men især helikopterbeflyningen vil stadigvæk være lige dyrt.
Men der er en ting der er korrekt, vi har allerede i KNI set at bygder og yderdistrikter kan man sagtens beregne en beflyning af disse, vi kan allerede se hvor meget det koster, og det samme gælder for bygderne og yderdistrikterne og helikopterbeflyningen af disse. Grønlandsfly har heller ikke været med tilbageholdende med oplysningerne omkring og såfremt at der er nogle andre selskaber der vil overtage beflyvningen af Thule og andre yderdistrikterne, så vil de også så vil Grønlandsfly gerne beholde disse, men de vil også deltage i en eventuelt konkurrence indenfor dette. Og det er også selvfølgelig fuldstændigt på sin plads at man også prøver på at finde på nogle andre muligheder.
Jeg er enig med de økonomiske bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side men jeg skal lige komme med en bemærkning om en ting som Inuit Ataqatigiit var inde på, og jeg vil gerne lige spørge dem, om de ikke lige har været så opmærksomme om dette, det angår Landsstyrets betragtninger omkring udenrigspolitikken, hvor Inuit Ataqatigiit beklager sig over at Landsstyret ikke har kommenteret udenrigspolitikken, og det hørte vi allerede i radioen.
Og Inuit Ataqatigiit er jo vidende om det, men vi har jo nogle drøftelser med amerikanerne om det. Men Landsstyret fastholder tilstadighed den aftale som amerikanerne og danskerne har indgået med hinanden fra 1951.
Den aftale vi gerne vil se, den aftale blev lavet da jeg var 11 år, den vil vi gerne se, således at den ændrede verdensorden der er, den vil vi gerne se, og se indholdet af, og overfor den danske regering har vi krævet, og såfremt den danske regering ikke vil give tilladelse, så vil vi spørge amerikanerne, og såfremt man tilstadighed gerne vil hemmeligholde det, så vil vi prøve andre udveje for netop for at få denne aftale at se.
Men det vigtigste er, at danskerne spiller sammen med os, og vi så spiller fodbold sammen med amerikanerne, så er det meget vigtigt at vi tager det videre skridt sammen med danskerne netop på denne sag, og jeg håber at man vil støtte op omkring netop den dansk-amerikanske aftale.
Akulliit Partiiat citerer også, som Akulliit Partiiat også var inde på, citerer mine bemærkninger om, at det socialt velafbalancerede samfund vi skal leve i. Jeg er glad for, at man har bemærket netop disse ord, det er jo Grønlands sociale fundament, således at man i samarbejde med hinanden kan være et selvhjulpen samfund, og jeg er glad for, at Akulliit Partiiat netop fokuserer på denne ting, og jeg takker for din vilje til ar samarbejde.
Men du har også ret i når du kommer med en bemærkning om kommunernes økonomiske forhold, og selvom man generelt ser på kommunernes økonomiske situation, så må vi også se på de enkelte kommuner, som har det mindre godt økonomisk i dag, der til trods for nogle kommuner med gode økonomiske forhold, så er der dog andre kommuner, som har meget dårlig økonomi. Og de der også var inde på teologuddannelsen. Nu har vi igangsat en pastoral en præsteuddannelse og så en anden uddannelse - den pastoralteologiske uddannelse. Det er to ting, der nu er blevet igangsat og det vil så også ske fra Ilisimatusarfik og der håber vi, at vi så løbende kan have den uddannelse i gang fra Ilisimatusarfik.
Kandidatforbundet har også været inde på det. Idet de også har været inde på vores bemærkninger omkring kommunerne. Sevfølgelig skal vi rette op på problemerne, I som arbejder med kommunerne, og jeg skal også nævne, at vi lærer af de fejl, vi begår, så må også erkende dem. Og i det politiske liv, uanset hvorend det er, så siger man blandt andet, at når man når der bliver mulighed for at tage et godt standpunkt, så sker det indtil der dukker et andet standpunkt op. Og jeg mener, at Jens Otto Krag var inde på det som den første. Et givent politisk standpunkt er jo ikke et standpunkt, som skal blive uforandret lang tid fremover, men nogle standpunkter skal jo tages overfor nogle bestemte problemer, og roret skal jo holdes med en forudseenhed over for det, der er på vej, men eventuelt også kan komme til at holde en forkert kurs, og jeg mener også, at det er fuldstændig på sin plads, at man også kommer med disse bemærkninger, idet uanset hvilken regering der eventuelt vil være, kan også komme til at begå en fejl.
Hvad angår omkring det sociale område, så skal jeg som en foreløbig afsluttende bemærkning. Der efterlyser man nogle forskellige ting omkring det sociale område, både fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og andre ordførere. Men det sociale område, forsørgelsen af de ældre, de handicappede, det er nogle forhold man prøver at rette op på, også i kraft af kommunalreformkommissionen og ikke mindst socialreformkommissionens henstillinger, idet det er på tide, at man retter op på de forhold, som der er blevet påpeget, og det må heller ikke ske alt for sent. Kommunalreformkommissionen har nu færdigbehandlet en masse ting i samarbejde med KANUKOKA, og forskellige lovgivninger, og kommunernes deltagelse i erhvervsudviklingen, kommunale forordninger, og overtagelse af elforsyningen i bygderne i samarbejde med Nukissiorfiit, men kommunalreformkommissionen og i forbindelse med socialreformkommissionen arbejde, så er der alligevel flere punkter, man skal forhandle om, eller forhandlingspunkter, som endnu ikke er færdige.
Og hvad arbejdsmarkedets tiltag, det er sådanne ting man til stadighed skal vende tilbage til, og jeg mener at Landsstyret i stor udstrækning vil forfølge de ting inden for det sociale område også fordi det gerne vil samarbejde omkring disse.
Men som en afsluttende bemærkning, så var både Siumut og andre inde på indførelsen af hjemmestyret, og tanken omkring selvstyre, så var Siumuts ordører inde på de ting, som jeg selv som siumutter er fuldstændig enig i, idet jeg ikke ser hjemmestyret som det endelige mål. Men derudover så var Inuit Ataqatigiit også inde på ting, hvor Inuit Ataqatigiit og Siumut og så koalitionen med Atassut så snakker de ligesom med een tunge, og det er jo kun glædeligt. Inuit Ataqatigiits formands bemærkniger, eller vi ligefrem nikkede anerkendende til de bemærkninger som kom, og det samme var tilfældet for Atassut. Og jeg kan se, at Inuit Ataqatigiits formand indtil videre er lige ude af salen, men da hans disciple sidder her i salen, så skal jeg blot lige nævne, citere, at det er vigitg i den nyere historie, at vi står som et samlet folk i vores videre udvikling, og vi er fuldstændig overbeviste om, at både de politisk valgte står sammen omking, eller vi må stå sammen med Danmark, således at vi som en enhed arbejder op omkring de mål, der er.
Og jeg forstår det på den måde, at Grønlands selvstændiggørelse må ikke ske i forbindelse med eller ligesom mange mange andre gamle koloniers selvstændiggørelse ved, at man blot sender et telegram til et gamle moderland og siger, at Anu er vi selvstændige@. Vi ved jo, at danskere også respekterer Grønland som et land, og jeg er også overbevist om, at de også vil samarbejde for at opnå selvstændighed for Grønland. Og det er med den ånd det videre arbejde må fortsætte, hvilket også stemmer overens med de bemærkninger der før er faldet her i salen. Og selvom det ikke er taget som et særligt programpunkt i Landsstyrets tale, men fordi Siumut også var inde på det, men det er derfra arbejdet har sin rod fra, og sagtens kan fortsætte.
Og jeg skal herfra nævne, at jeg takker for de mange bemærkninger der er faldet, og det vil selvfølgelig blive givet videre til de respektive landsstyreområder, og selvfølgelig skal vi også vende tilbage til for eksempel økonomien, også i forbindelse med de relevante punkter her, men indtil videre tak.
Mødeleder:
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at 5 landsstyremedlemmer har bedt om ordet, og besvarer. Og det næste er landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafiok, Handel og Telekommunikation, Siumut.
Tak. Udover Landsstyreformand Jonathan Motzfeldts bemærkninger vil jeg også komme med nogle få besvarelser. Først omkring trafikforholdene, og derefter Landsstyrets forslag omkring nedsættelse af KiloWatt-timeprisen, og vedligeholdelsesbehovene i de forskellige områder. Først det sidste.
Landsstyret har i Finanslovsforslaget i 1998 stillet forslag om, at eltaksten for en KiloWatt nedsættes med 25 øre, så det bliver til 1,95 pr. KiloWatt-time. Det skal ikke opfattes på den måde, at man tager penge fra Nukissiorfiit. Man har beregnet, at Nukissiorfiits betalinger til nedsættelse af rentebetalingerne fra Nukissiorfiit til hjemmestyret vil kunne modsvare den nedsættelse således at det sket med balance. Og ved at nedsætte ...resultatet en anelse.
Med hensyn til Nukissiorfiit er vedligeholdelsesarbejderne fra år til år og udskiftninger og de bevillinger, der er afsat fra år til år, der har man ikke berørt dette område, men formålet er, at familierne på virksomhedernes driftudgifter skal nedsættes. Med hensyn til Nukissiorfiit er det bekendt, at der er et stort vedligeholdelsesbehov, og det er der ingen tvivl om. Og i den redegørelse omkring de tekniske materialer kommer man også ind på det, og jeg mener, at det bliver mere og mere nødvendigt, at man samlet fra år til år istedet for at tale om de enkelte punkter, at man fremsætter et helhedsforslag omkring de midler der skal bruges til vedligeholdelse. I den forbindelse har vi behov for at kunne se, med hensyn til Nukissiorfiit, at man udskif øh, hvor meget det vil koste at udskifte og vedligeholde materialet. I år har vi afsat 8 millioner kroner, og redegørelsen må lægges på bordet, så vi ikke lige pludselig skal til at bevilge en masse penge til vedligeholdelse. Det vil uden tvivl komme frem senere hen, og i forbindelse med vores bevillnger de kommende år må vi bruge det samme udgangspunkt.
Fra Siumut har Ruth Heilmann og Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit kommet ind på trafikforholdene. Ruth Heilmann efterlyser trafikplanlægning, og ønsker at det sker året forud for den skulle gælde. Det arbejder man med både i Grønlandsfly og KNI, men efter at have sagt det, så kan man heller ikke være blind for, at der indenfor at der foregår omlægninger indenfor KNI og de kommende omlægninger indenfor lufttrafikken, det må vi først igennem, men planlægningen må kunne gennemføres så smertefrit som muligt.
De ting der skal ske, for eksempel det Josef Motzfeldt spurgte om, hvor længe skal de grønlandske priser være de højeste her i verden. Lad mig lige understrege, at man hvert år, at det offentlige hvert år bruger eller har udgifter til nedsættelse af billetpriserne der endda svarer til de udgifter, vi har til ældreområdet. Hvis vi gennemgår Finanslovsforslaget så har vi et tilskud og foreslår 105 mio.kr. og til krydssubsidieringer er der ca. 45-50 mio.kr. og til lufthavnsvæsenets drift er der ca. 60. mio kr. Alt i alt er der ca. 270 mio.kr.
Hvis vi skal tale om nedsættelse af billetpriser uden at ændre trafikforholdene, så er det ligesom at smide pengene ud ad vinduet. Og vi mener heller ikke i Landsstyret, at det er en holdbar løsning. Vi mener i Landsstyret, at de gamle ordninger, der har kørt uden ændringer, at man skal revidere disse ordninger og lave nogle nye ordninger, og således at man via servicekontrakter overfor KNI udtrykker ønsket om, hvilke ting, der skal serviceres mod betaling, og hvilke ting selskabet kan klare selv uden tilskud. Og det samme gælder faktisk også med hensyn til Grønlandsfly, og vi regner med, at man fra 1999 med hensyn til Grønlandsfly vil de mindre eftertragtede ruter blive adskilt og så ud fra disse forhold, så vil man kunne komme ind med tilskud til de mindre lukrative ruter.
Med hensyn til priser, så er det sådan, at man i år den 14. maj har Folketinget vedtaget en lov om at, SAS= monopol, over 20-årige monopol er afskaffet, og arbejdet pågår endnu og der foregår en hel del debat. Selvfølgelig reagerer man en gang imellem meget kraftigt, når man begynder at røre forhold, man blot drøfter bag ved lukkede døre. Vi må realisere en målrettet plan. Det har jo allerede givet en hel den resultater at man har drøftet SAS= monopol på flytrafikken.
Sidste år lejede KNI et selskab til fragtbeflyvning udenom SAS, og SAS har måttet overgive sig, fordi fragtpriserne pr. kilo på omkring 16 kr. blev nedbragt til omkring 10 kr. Og nu har vi set, at SAS og KNI har indgået aftale om passagertrafik kan realiseres til nogle helt andre priser end de der er gældende i dag. Grønlandsfly har fra 1. oktober 1997 til 1. april fået koncession og har opdelt 3 billetpriser. Almindelige billetpriser og de billige biletpriser, og dagen efter dette blev offentliggjort, så meddelte SAS dagen efter at de også vil gøre det samme.
Hvis vi udnytter denne situation fornuftigt vil vi også kunne indgå en fornuftigt konkurrence, som også forbedrer serviceringen overfor befolkningen og derved også med til at nedsætte priserne, og til slut kan jeg nævne, at omkring den interne lufttrafik i Grønland, så er Grønlandsfly rede til, at tage konkurrencen op i forskellige ruter internt i Grønland ligesom Landsstyreformanden også har sagt det.
De ruter der ligger i yderdistrikterne der køres med tilskud dem kan man eventuelt også udliciterer. I forbindelse med at man nærmer denne tankegang så har vi tænkt på hvilke omkostninger der kan løfte disse opgaver.
Vi kender der er nogen, der er istand til at løfte opgaverne på en bedre måde i forhold til det der sker idag faktisk til en halv pris. Derfor har jeg gode forhåbninger om, og Landsstyret har også gode forhåbninger om, at den ordning vi nærmer os nu, at man samtidig også vil kunne nedbringe samfundets udgifter uden at gøre trafikforholdene men faktisk forbedre dem. Derfor synes jeg at det er på sin plads at vi gør det på en fornuftig måde uden at forhast os.
Og jeg vil også meddele at det der ønskes har jeg taget imod positivt, at Trafikudvalget får løbende orientering om det arbejde der pågår, det er sådan det skal være.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning.
Tak. Vi ved allesammen, at niveauet af arbejdsydelserne indenfor sundhedsvæsenet og uanset hvilket meninger og intentioner man har så er det fuldstændigt afgørende betydning, nemlig personalesituationen.
Atassut efterlyste dette direkte, og Atassut spurgte efter hvilke erfaringer man har opnået indenfor telemedicin. Til det skal jeg kort nævne, at man nu er ved at evaluere resultatet i form af en rapport med alle implicerede medarbejdere, og jeg kan love jeg allesammen, at den om ganske kort tid vil blive fremlagt af Sundhedsudvalget her i salen inden samlingen her er overstået.
Vi ved allesammen at hvad angår personalesituationen indenfor sundhedsvæsenet og hvilke problemer der har været. Her i tænker jeg på læger, sygeplejersker, jordmødre, tandlæger og andre personalegrupper.
Da jeg overtog sundhedsområdet, så har jeg arbejdet virkeligt hårdt på, at forbedre personalesituationen uden at skjule de forskellige problemstillinger der er og blot fremlagt dem og så direkte fortalt om dem. Det er jo af yderste vigtighed, at man vil løse problemer, at man ikke skjuler problemerne, men meddeler dem direkte, at der således i samarbejde med hinanden kan løses problemerne.
Og det har vi lagt vægt på eller denne form for samarbejde har vi lagt vægt på i Landsstyret og jeg bemærker at IA også er tilfredse med de planer der er op omkring personalesituationen. til IA skal jeg sige, at det ikke er blot er planer, men at det er nogle ting vi hele tiden har forsøgt at føre ud i livet, vi har arbejdet hårdt, og ved et godt samarbejde har vi nu konkrete resultater, især indenfor læge- og sygeplejerskesituationen. disse oplysninger bliver overfor Sundhedsudvalget løbende fremvist, og så sent som i foregåes blev der udtrykt tilfredshed fra Sundhedsudvalgets side.
Med selvfølgelig skal arbejde fortsætte idet vi endnu ikke har løst alle problemerne, og vi skal opnå bedre resultater og ikke mindst indenfor jordmoder- og tandlægesituationen. Men jeg bemærker også, at man fra Atassuts side i høj grad støtter de planer, og initiativer og det samlede Sundhedsudvalg støtter os fuldt ud disse tiltag og initiativer.
Men p.t. kan jeg udtrykke min glæde over at personale indenfor sundhedssektoren også udtrykker deres samarbejdsvilje, således at vi på en hurtigere måde kan nå de resultater vi gerne vil pånå. Derfor er de bemærkninger der er falder fra IA=s side om at personalet på sundhedsområdet ikke bliver hørt og føler sig overhørt, det vil jeg protestere imod, idet personalet fra sundhedsområdet siger til os, at de er glade for at de i højere grad bliver hørt, og netop et bevis på det er den gode samarbejdsvilje der bliver vist fra sundhedspersonalet side, og det er jo en fordel som også giver os nogle tanker om, at vi vil komme til at opnå bedre resultater.
Vi har i samarbejde med lægeforeningen, og vi har netop udbygget vores samarbejde med sygeplejerskeforeningen, og under vores drøftelser med jordmoderforeningen der blev der også udtrykt en vilje til at samarbejde med os. Og her den forleden dag, så var ledergruppen fra sygehusene til et møde her i Nuuk og som en konsekvens af det, og også under NUNA her, så blev der også udtrykt overfor mig en glæde over at de i højere grad bliver hørt fra centralt side, og hvilket er de meldinger som grupperne har givet os.
Og det er jo en glædelig nyhed, således at vi i samarbejde med hinanden kan løse de problemer vi står overfor.
Hvad angår personalesituationen så bliver dette givet som en orientering overfor Sundhedsudvalget, og vi er også klar til, at løbende at gøre det også fremover. det er ikke sådan at vi siger at vi har løst problemerne, men problemerne er stadigvæk store og arbejdet skal stadigvæk fortsætte, vi er nu begyndt at gå den rigtige vej, idet vi selvom personalesituationen er blevet bedre, så er der stadigvæk under ferieperioder og orlovsordninger, så er vikariaterne har aflønningerne til disse grupper været meget små, men de er løbende ved at blive forbedre.
Men såfremt vi nu skal rette op på problemet på engang, så har jeg allerede på forhånd givet udtryk for at så skal sundhedsvæsenet have langt flere midler, og i sommerferieperioden, så afholder lærerne jo ferie for børnene jo ikke er der. men indenfor sundhedsvæsenet afholder patienterne jo ikke ferie i sommerferieperioden, og såfremt personalet skal holde ferie, så må vi jo også løbende finde vikarer til det.
Men heldigvis, så er man indenfor sundhedssektoren, så har man indenfor sundhedssektoren oplevet en tiltagende interesse blandt den grønlandske befolkning til at tage en uddannelse indenfor sundhedsuddannelserne. der bliver flere og flere grønlandske lærer og nu har vi også fået en egen sygeplejerskeskole, og vi er nu begyndt at få de færdiguddannede frem, og i år er det mellem 20-25 nye grønlandske sygeplejersker der bliver færdiguddannet. Og det er kun for indeværende år, det bør vi være glæde for.
Men uheldigvis så er tilgangen til jordmoder- og tandlægeuddannelserne ikke tilsvarende attraktiv, men vi må også så er det også nødvendigt til at man løbende opfordre unge mennesker til at tage en uddannelse som der er mangel på her i grønland, men vi kan jo ikke vente på at de grønlandske uddannelsessøgende bliver færdiguddannet, hvorfor vi på andre måder skal prøve på at få personalet ind, således at ydelserne kan blive ydet.
Men lysten til at uddanne sig er stigende, og selvom vi er glade for det, så må vi på den anden side også sige, at vi stadigvæk i mange år fremover har et behov for tilkaldt arbejdskraft, og det må vi heller ikke glemme, idet de også skal have gode forhold, såfremt det skal være attraktivt for den personalegruppe, at tage til Grønland og arbejde.
Hvad angår forebyggelsesarbejdet, så vil jeg nævne, idet Inuit Ataqatigiit blandt andet var inde på den store tilgang af HIV-virus, og siger at Direktoratet langsomt lider af forebyggelse af planlægningen som om det er Direktoratets skyld at der er blevet flere HIV-positive. Men selvfølgelig skal Sundhedsdirektoratet også arbejde med forebyggelse, men vi må også efterlyse menneskets egen vilje til at passe på sig selv, og der mener jeg, at vi også inde for dette område også skal deltage i højere grad uden af skyde skylden på andre personer, hvor man også understreger menneskets egen vilje til at passe på sig selv.
Men det er ikke kun indenfor sundhedsområdet arbejdet pågår, det pågår stadigvæk indenfor uddannelsessystemet, indenfor kommunerne og mange andre ressortområder. Men en af de ting jeg har bestræbt mig på at løse som Landsstyremedlem er netop en koordinering indenfor alle disse initiativer, og netop her i sommer blev det fremlagt af Landsstyret, således at man ved en genetablering af PAARISA så blev Sundhedsdirektoratet sat til at være koordinator af initiativerne.
For kun 14 dage siden blev dette godkendt af Finansudvalget, således at man nu klart ved, hvor ansvaret ligger for koordineringen af alle disse initiativer idet det er af stor vigtighed at det bliver gennemført, og det er ligesom initiativerne nu er blevet mere synlig, og det er klart er der er en masse ting der nu er taget fat på, men vi må heller ikke glemme menneskets eget ansvar overfor sig selv.
Hvad angår en udvidelse af Qaqiffik, hvor IA mener man måske ikke skal koncentrere sig om det, men koncentrere sig mere om forebyggelse. Men det er jo ønskeligt at der slet ikke var behov for -. at der ikke var behov for kirsecentre eller behandlingshjælp, men behovet er der jo, og det er også af yderste vigtighed, at de er der, men vi må også tilstadighed prøve på , at opnår at disse problemer er mindst mulige, det kan jeg kun være enige i.
Jeg nøjes med det indtil videre.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Tak. Der blev stilet flere spørgsmål og bemærkninger og især fra Inuit Ataqatigiits ordfører. Og jeg har følgende bemærkninger til disse:
Først omkring transport at råvarerne som er blevet ændret, således at man transporterer råvarerne fra bygderne til byerne, og at det har slået fejl, som har resulteret i at man smider en hel del råvarer ud. Og jeg vil gerne undersøge i hvor stor omfang dette sker. Man bliver nødt til at smide råvarer ud, når de små indhandlingssteder ikke har bemyndigelse til at producere disse råvarer, hvorfor man må transportere råvarerne til byernes industrier.
Og indhandlingerne til bygdeindhandlingsstederne er jo ikke så store, og på grund af det er det nødvendigt at man samler disse til byerne, men det har så desværre resulteret i, at man sommetider må smide råvarer ud. For at arbejdet pågår for at løse disse problemer. Indhandlingssteder i bygderne der kom IA=s ordfører ind på, der vil jeg henvise til Siumuts ordførers bemærkninger, og det er at man på grund af forskellige forhold stadig vil være nødt til at transportere råvarerne fra bygderne til byerne, men der hvor forholdene gør det muligt, så man kunne igangsætte produktion i selve bygderne, og netop med det formål, så arbejder arbejdsgruppen omkring dette.
Og ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, der vil man omkring aftalen med Royal Greenland omkring bygder indhandlingssteder så vil man under revision af dette arbejde nedsætte en arbejdsgruppe der vil vurdere de enkelte bygder, således at man kan vurdere hvilke produkter man kan producere i de enkelte bygder, det skal ikke være sådan at der ikke skal være mulighed for produktion af fisk i bygderne.
Det kan jo være at de kan bruges til større gavn for bygdebefolkningen, derfor venter jeg spændt på arbejdsgruppens resultater, og så vil man så gå igang med renovering og udbygning af produktionsstederne i bygderne. Det skal ikke være sådan at det kun er Royal Greenland der driver disse, der må findes andre muligheder og det er jo blandt andet derfor at arbejdsgruppen er nedsat.
Jeg tænker især på Sisimiut Food der har gode erfaringer er interesseret i flere bygdeproduktionssteder for at kunne drive dem, og vi kunne eventuelt betale Sisimiut Food et beløb der ganske vist ikke svarer til betalingen Royal Greenland for at drive disse produktionssteder i bygderne.
Med hensyn til rejefiskeriet, så kom Inuit Ataqatigiit, så vil jeg også komme ind på, at der selvfølgelig også vil være problemer i opstartssfasen. da man indførte kvotefordelingen for de søgående trawlere så har der også været at man har brugt flere år til tilpasning, men jeg regner ikke med at der skal bruges flere år tilpasningen i forbindelse med det kystnære fiskeri.
Og jeg skal også komme indpå, at jeg har sendt en pressemeddelelse at Direktoratet kan medvirke til eventuelt handel med disse kvoter med henblik på at kunne opfiske hele kvoten. Som følge heraf er der en hel del henvendelser til Direktoratet, og det er glædeligt for det vil resultere i, at rejekvoterne til det kystnærefiskeri vil kunne opfiskes næsten optimalt måske det hele.
Man skal også huske på at man fra i år og de kommende 3 år vil der blive afsat 10 millioner kroner til de nye ordninger, og der er også nedsat en arbejdsgruppe udfra en godkendelse i Landstinget, og jeg regner med at disse midler vil have en gavnlig virkning på arbejdet.
Og ud fra tekstanmærkningerne i finansloven vil man så placere disse 10 millioner kroner til de nye ordninger. Og der er på ESU-området afsat ca. 46 millioner kroner i de næstkommende år på finanslovsforslaget for 1998.
Og med hensyn til rejefiskeriflåden med hensyn til det kystnære fiskeri, så er der mulighed for, at man eventuelt renoverer eller kondemnerer disse, og der har jo været debat om at de indhandlede rejer er faldet i forhold til de forrige år, hvilket skyldes at rejekutterne er blevet forældet.
Men det er ikke helt korrekt, det er forskellige forhold der spiller ind, og jeg skal da også nævne, at vores vurdering og Erhvervssekretariatets vurdering er sådan, at der ikke er de helt store problemer i forbindelse med fornyelse af rejefiskerflåden.
Med hensyn til de canadiske fiskere skulle fiske krabber så kan jeg oplyse at de der skal deltage og jeg har haft møde med fiskerne i Sisimiut og en af deltagerne sidder her i salen som de husker. Og såvidt jeg kunne forstå fra dengang da skiltes vi i forståelse. der var selvfølgelig kraftig modstand en del af tiden, men jeg fik jeg det indtryk da vi forlod hinanden i forståelse. Der er flere grønlændere der heldigvis er interesseret i krabbefiskeri udenskærs. Disse fartøjer koster jo også penge. det vil også være farligt for fiskerne, at låne ca. 10-20 millioner kroner til anskaffelse af sådan et fartøj, og jeg har forståelse for at disse fiskere ønsker at være med i forsøgsfiskeriet før de går ind og anskaffer sig nye fiskefartøjer.
Og jeg kan også oplyse, at canadierne ikke har fået tildelt en kvote endnu. det er tanken at de canadiske fiskere skal fiske krabber uden for rejefelterne. Derfor mener jeg ikke der er nogen grund til at man stiller sig på bagbenene, og at de skal lave et forsøgsfiskeri, for at de skal kunne skabe arbejde på landbaserede industri, og jeg har også forståelse for at grønlandske fiskere først gerne vil deltage i forsøgsfiskeriet før de binder sig til dyre fiskefartøjer.
Og der blev sagt, at der kun er een der kan deltage, og så skal vedkommende skal kunne tale engelsk. Det er noget nyt for mig. Jeg er ikke blevet orienteret om det.
Forhandlingerne mellem Royal Greenland og KNAPK er korrekt at forhandlingerne er gået i stå men bemyndigelsen som Landstinget kom ind på i forårssamlingen så fornyr man bemyndigelsen så regner jeg med at man kan indgå en ny aftale mellem KNAPK og Great Greenland.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man kan etablere et nyt skindindhandlingssted, jeg kan til det sige at man i forbindelse med indhandling og oplagring og vurdering af skindenes kvalitet skal først bringes i orden før man går igang med anlæg af dyre indhandlingssteder før man har løst de forskellige problemer. Det er bedre at gå igang efter det.
Jeg sagde ligeldes at man at kommunernes og de private muligheders står åbne og de er velkommen til at gøre det. Og Inuit Ataqatigiit kom ind på, at de centralt styrede initiativer somme tider kun skaber problemer. Det er blevet nævnt flere gange i Inuit Ataqatigiits tale, det er jeg enig i, at centralt styrede initiativer kan skabe problemer, hvorfor de private som adskillige private der har ønsker om at etablere et skindindhandlingssted ud over Great Greenland i Qaqortoq, det er jeg meget spændt på hvad de opnår.
Konrad Steenholdt., Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Og jeg siger tak.
Først vil jeg gerne sige tak til partiordførerne, hvor man blandt andet påpegede nogle ting som hører ind under mit ressortområde. Jeg var glad for at man var inde på kirkeområdet. Vi husker jo klart, da vi sidst her kom med en redegørelse om personalesituationen indenfor kirken.
Og dengang kom man med en kraftig påmindelse, og hvorfor det også er glædeligt, at der er gået igang under præsteuddannelsen 5 personer og under den anden uddannelse så er der gået 4 igang, hvilket betyder at der er 19 uddannelsessøgende.
Der er 33 præstestillinger i Grønland og heraf mangler vi 10 stillinger og jeg vil ikke her sige, at vi om en bestemt årrække vil have besat alle stillingerne, men vi regner med, at den normale pensionsordning fortsætter her i Grønland, og det vil også helt klart resulterer i nogle problemer, men vi kender jo værdien af menighedsarbejdet i Grønland, og jeg er glad for den vurdering man her er kommet med.
Hvad angår bemærkningerne om det kulturelle, så er jeg også glad for at man har været inde på KATUAQ. Ja nu har man fået det store hus og vi skal også være stolte over det, og selvfølgelig er der nogle forskellige mangler og dem arbejde vi stadigvæk på, men en ting vil jeg gerne være at man skal være forsigtig med. Vi siger mange gange, at en masse ting skyldes problemer omkring KNR, man husker sikkert godt, at man ved KATUAQ=S etablering så gav Hjemmestyret 3,2 millioner kroner ligesom Nuuk kommune også gav 3,2 millioner kroner, og det skulle være en fond med egen bestyrelse.
Og jeg skal her klart nævne at det ikke er KNR=s skyld idet det er KATUAQ=S egen opgave, hvordan det i højere grad skal kunne bruges til fordel for hele samfundet som sådan. det ligger indenfor KATUAQ=S område som skal finansieres fra denne fond. Og nu er initiativet gået igang. Resultaterne skal nok komme, men KATUAQ skal jo selv foretage nogle initiativer omkring for at sprede sine aktiviteter bredere ud til befolkningen.
Hvad angår uddannelse så er jeg meget meget glad for de bemærkninger som Ruth Heilmann var inde på, og jeg vil gerne citerer Ruth Heilmann Aidet vi jo har mange dygtige lærere som vi skal værne om således de også tilstadighed kan arbejde med gode arbejdsmiljø, således at de kan arbejde for samfundet som helhed@, netop dette mål støtter jeg 100 %. Og det er korrekt, at hvis de skal opnå de bedste resultater i skolerne så må de også have bedre arbejdsforhold som passer bedre til de grønlandske forhold.
Jeg kan med glæde oplyse, at der går 154 lærerstuderende på Illimerksuisoq, og hvert eneste år mærker vi at der er flere og flere der søger ind på det første uddannelsesår, men ligesom med pastoreluddannelserne så kan jeg her endnu ikke sige, hvornår vi har lærere nok i hele Grønland. Idag så mangler vi 84 lærere velafmærket færdiguddannede lærere, og det er netop disse stillinger der bliver besat at timelærere m.m.
Men det er jo glædeligt og vi ser frem til at der er så mange der er igang med læreruddannelsen, og der er jo også glædeligt at der er så mange der pege på netop lærergerningen som deres kommende erhverv.
Men der er en anden ting der også er fuldstændigt korrekt, nemlig det næste må være at vi går igang med lovgrundlaget for fritidsområdet. Vi venter nu kun på det færdige resultat af Kommunalreformkommissionen og Socialreformkommissionen men Kommunalreformkommissionen er nu færdig med sin del af skoleområdet, men der er srtadigvæk en stor del, hvad angår fritiden.
Men arbejdet pågår og i løbet 1998, så regner vi med at lovgivningen om fritidsområdet, der regner jeg med vi så kan færdiggøre arbejdet omkring dette, idet det er på tide at man nu færdiggøre netop dette område man kan være tilbøjelig til at tro at vi kan tabe en masse ting hvis vi blot skal vente mere.
Og til efteråret i november måned så vil vi samle alle fritidsinspektørerne i Kangerlussuaq ligesom fritidslederne også skal være med, og formændene for fritidsnævnene, og så har vi kunstnerforeningerne om at sende en repræsentant, således at vi ud fra de resultater vi opnår kan udarbejde det endelige lovgrundlag på området.
En af talerne var også kort inde på problemerne omkring boligsituationen, netop for dette arbejde har jeg lavet en arbejdsgruppe, og jeg regner med, at man ved årsskiftet kommer med er resultat, så de kan planlægge de eventuelle problemer der er fra nu af og så 10 år frem således at det kan danne grundlaget for et forslag om at rette op på tingene for manglen af boliger for de uddannelsessøgende.
KIK som er sammenslutningen af de uddannelsessøgende i Grønland og i Danmark der har jeg bedt dem om at registrere de forskellige problemstillinger de eventuelt har, og det er disse ting som også skal være grundlaget for at rette op på de forskellige forhold der er blevet påpeget.
Og tilsidst er der en ting som man har drøftet meget inde på i den senere tid, nemlig de forfaldne undervisningslokaler, og undervisningsbygninger. Man prøver på at sige at Landsstyret ikke har foretaget sig nogle ting indenfor området. Men vores planer er at hvis vi får godkendt de midler vi har bedt om for 1998, der i 24 bygder så vil man rette op på forholdene i disse 24 bygder i forskellige skolekapeller der er. De eksisterende vil så være 34 bygder.
Når vi overtager de forskellige bygninger til skolekapeller så bliver disse jo lavet sådan at de egner sig til et større elevgrundlag end det der lige netop her og nu er behov for. Og ved renoveringen af disse så stiger værdien af disse bygninger, og så sikrer man sig også at de kan holde sig i endnu flere år. Og ser vi på de større byer, og under forudsætningen af at vi får pengene så er det Kaangaatsiag og ........ der bliver færdigrenoveret og ..... Kangerlussuaq, ....... og Tasillak der kan man så påbegynde arbejdet disse steder.
Og det er for at understrege, at vi har færdiggjort registreringsarbejdet, vi mangler blot midlerne til det, og når vi får midlerne til det, så kan vi igangsætte de forskellige arbejdsopgaver.
Men tak for de bemærkninger der er faldet fra samtlige ordførere, og hvor man blot kan konstatere, at de renoveringsmodne skolebygninger så er samtlige medlemmer villige til at være med til at støtte initiativerne omkring disse bygninger og det er glædeligt. Tak.
Daniel Skifte. Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Debatten omkring anlægspriserne og forholdene omkring arbejdskraften vil jeg knytte nogle bemærkninger til.
Fra Inuit Ataqatigiit blev der sagt, at bygge priserne er for høje, og at Landsstyret opfordres til at tage initiativer til nedbringelse af byggepriserne. Og jeg kan oplyse, at arbejdet pågår, og jeg skal sige at man i forbindelse med udbygningen af anlægsarbejderne, så er den eneste effekt sådan at priserne er samfundet, at priserne er blevet så høje at de er blevet en byrde for samfundet.
Nej det passer ikke priserne falder mærkbart fordi Landsstyret igennem de sidste 2 år har fulgt nøje med i arbejdet, og eller Finansudvalget har til efteråret fået en redegørelse omkring dette arbejde. Dertil må jeg bemærke, at man for et par år siden så har kvadratmeterprisen været på ca. 18.000 kr, og i år er kvadratmeterprisen faldet ned til 14.000 kr. på visse anlægsopgaver.
Men sommetider har vi måtte sige nej fordi de stadigvæk er for høje samfundsøkonomisk set, og vi har måtte sige nej uanset at det har måtte resultere i byggetaktforskydelse. Førhen har kvadratmeterprisen også været helt op på 22.000 kr. Derfor er det ikke korrekt det Inuit Ataqatigiit har sagt og jeg vil blot vurdere det til at være en floskel.
Og med hensyn til nedsættelse af kvadratmeterprisen der må man sige, at jeg vil tilbagevise jeres påstand om det ud fra de tal jeg nævnte før og at man stadigvæk satser på at få nedbragt kvadratmeterpriserne.
Hvis priserne fortsat ligger på det niveau og at vi tilfældigvis får et milliardbeløb og skal igang med at bygge for at klare boligproblemerne, så vil det resultere i overophedning, og det ville måske også resulterer i at visse anlægsopgaver bliver skubbet tilbage og det kan måske resultere i, at vi tilkalder en hel masse arbejdskraft for at kunne klare opgaverne.
Og spørgsmålet ligger i, hvem skal betale det ? Er det lejerne ? og huslejerne vil også stige, derfor er det meget vigtigt med en koordinerende indsats på dette område, og derfor er jeg også glad for at Inuit Ataqatigiit ønsker at være med i at få løst disse problemer, det er et glædeligt budskab de kommer med.
Priserne er stadig for høje det er rigtigt, og skal vi nedbringe dem, så skal vi så kan vi kun klare det ved samarbejde. Denne opfordring til samarbejde med Landsstyret vil jeg tage imod som noget positivt.
Og en af grundene til at jeg kom herop på talerstolen er, at lytterne også skal have de korrekte tal. Inuit Ataqatigiit kom ind på, at der her i centraladministrationen er omkring 1000 medarbejdere. det er ikke korrekt. Her i centraladministrationen arbejder der 450 medarbejdere. Det at man overdriver så meget kan skyldes enten stor regnefejl, men vi skal kunne komme frem med de korrekte tal også af hensyn til lytterne. Grunden at jeg kom ind på det er at personaleområdet er et af mine ressortområder.
Tilslut vil jeg komme med en bemærkning til Kandidatforbundet: ADet er meget utilfredsstillende at vi grønlændere som folk er blevet fysisk og sjæleligt svagere i disse år dels igennem misbrug af spiritus og eurofiserende stoffer, hvilket dels giver sig udtryk igennem de mange selvmord@, citat slut.
En del af påstanden er korrekt, og en del af påstanden er ukorrekt, idet jeg mener at det er en helt anden mening, at vi, jeg er af den mening af vi grønlændere ikke er blevet svagere, og ser vi på den status vi har nået her, så er der mange positive ting f.eks. de resultater politisk og uddannelsesmæssigt er gode. Mange unge er parat til at tage en videre uddannelse og de har fået muligheden herfor. Og m.h.t. alkohol, hvor det nævnes at grundet den stærke bekæmpelse af alkoholmisbruget så er forbruget faldet til det halve, og det er jo dokumenteret igennem de tal der er fremlagt.
Selvfølgelig er en del af budskabet rigtigt, men jeg synes at vi må tage de modvægt til de mørke udsigter som Anthon Frederiksen kom frem med.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.
Først vil jeg også udtrykke tak de lykønskninger der kom i forbindelse med min overtagelse af Landsstyreområdet, også de ønsker om god arbejdslyst dem takker jeg hjerteligt for og jeg håber at jeg kan opnå gode resultater.
De forskellige partier kom ind på de sociale forhold omkring arbejdsmarkedet, og omkring energiområdet ikke mindst den situation der er opstået i Sisimiut som bliver betegnet som en katastrofesituation, som bl.a. IA kom ind på. den vil jeg lige knytte nogle bemærkninger til.
Først med hensyn til de sociale forhold. Socialreformkommissionens arbejde og Kommunalreformkommissionens arbejde, der vil jeg komme med nogle understregninger. I forbindelse med vores forårssamling blev der fremsagt en omfangsrig betænkning, hvor over 400 sider fra Socialreformkommissionens fremsat af formanden Ruth Heilmann.
Reformkommissionen er kommet med forskellige anbefalinger og ud fra de anbefalinger så er arbejdet igangsat i de forskellige ressortområder. Man er gået i gang med at bearbejde de formål der er fremsat her, og jeg skal understrege at man ikke kan komme uden om dette arbejde at man samarbejder med kommunerne og de forskellige organisationer.
Som vi alle ved, så drejer det sig om ny lovgivningsmæssig tiltag, hvorfor de berørte kommuner og organisationer vil blive hørt inden forslagene bliver fremsat. Som Inuit Ataqatigiits ordfører understregede så er Landsstyret, så har Landsstyret ikke fremsat nogle ændringsforslag og det kan ikke accepteres, og først i 1999 vil man kunne tage stilling til de økonomiske konsekvenser i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslag for 1999.
Det er korrekt. Men vi må erindre at forslag til nye forordninger og love der medfører radikale ændringer i samfundet, det er nødvendigt at man bearbejder disse forslag meget grundigt, som Landsstyremedlem ligger jeg meget vægt på at fornyelser indenfor det sociale område bliver bearbejdet grundigt, hvorfor løsningsforslag der vil blive udmøntet i finanslovsforslag for 1999 kun vil være naturligt.
Selvfølgelig er der plan om at man fremlægger en redegørelse, og her kan vi komme ind på, at Landstinget går i en dybere dialog, og det vil jeg også kræve, således at vi uden nogle misforståelser kan gennemføre de pålagte arbejder.
Med hensyn til arbejdsmarkedsområdet, der kom man også ind på nogle forskellige ting, og ligeledes kom IA=s ordfører ind på, at det er at Laandsstyrekoalitionen har alt for lidt initiativer, og at i Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt åbningstale kom man ind på arbejdsmiljøet.
Der er store formål indenfor arbejdsmarkedsforhold som ønskes fra de forskellige partier. At hjemmehørende har fortrinsret i forbindelse med arbejdes det vender man tilbage til gang på gang. Man vender tilbage gang på gang omkring arbejdspladsens kvalitet skabelse af nye arbejdspladser kommer man tilbage til gang på gang, og lad mig understrege at jeg også er af den mening ligesom Landsstyreformanden kom ind på i sin åbningstale omkring, at vi ikke har beskæftiget os nok omkring det personalemæssige side i den tid vi har virket som Landsstyre.
Derfor må vi i de kommende år intensivere vores arbejde omkring forholdene omkring arbejdspladser, personale og arbejdsvilkår, således at de bliver udmøntet i nye forordninger og love. Vi vil kunne fremlægge yderligere tiltag senere hen. men lad mig understrege, at under min første deltagelse i Landsstyremødet har jeg sagt, at vi ikke kan komme uden og at det er nødvendigt, at vi vil først givende lejlighed skal vi arrangere en konference i tæt samarbejde med organisationer og arbejdsgivere.
Med disse bemærkninger med hensyn til Inuit Ataqatigiit krav om ....... elværket i Sisimiut om der fremsættes en redegørelse, det vil jeg undersøge, jeg mener at det er svært, at komme uden om, at Landsstyremedlemmerne bliver skriftligt orienteret om hvad der er passeret i denne sag, det vil jeg arbejde på. Men jeg mener ikke at det er nødvendigt med en særskilt redegørelse her i salen, men som Landsstyremedlem vil jeg kunne komme med en skriftlig redegørelse til Landsstyremedlemmer.
Med hensyn til ......... ønsker man en kortfattet redegørelse omkring sikkerheden i det nuværende kraftværksmaskiner. Det er sådan at de maskiner der benyttes her er så gamle at man end ikke fremstiller reservedele til disse maskiner, f.eks. de der er i Sisimiut, Ilulissat og andre steder, men derfor må vi vurdere i hvor høj grad sikkerheden er på dette område, og jeg vil love man sikrer størst mulig sikkerhed og det vil vi arbejde for i Landsstyret.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Først skal jeg lige støtte Siumuts ordfører idet jeg skal udtrykke min glæde over Landsstyreformandens bemærkninger om, at deres mål er, at man fortsætter den interne infrastruktur i Grønland, således at det økonomisk også skal kunne bærer sig selv, og derudover, så er der mange arbejdsopgaver man skal gå i gang med: Nedsættelse af trafikpriser, renovering af gamle huse, nogle af uddannelsesstederne som ikke har kollegiemuligheder, hvor man især tænker på uddannelsessøgende med familier, alle disse ting vil indebærer udgifter, men jeg undrer mig over, at man ikke kommer ind på, hvilket flere indtægtsmuligheder landet som helhed.
Ud fra de kendskaber vi på nuværende tidspunkt har, så har vi udover de subsidier som Grønland får der har vi kun fiskeriet som indtægtsmulighed, det er et meget følsomt erhverv, og vi bliver mere og mere pålagt nogle ting ude fra.
Og uden at komme ind på de forskellige Landsstyreområder, så vil jeg overfor Landsstyremedlemmet for Fiskeri Paaviraaq opfordre at man i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med udlandet om fiskerikvoter, om selv at deltage i disse forhandlinger, heri tænker jeg f.eks. på vores skællaksekvote, den er jo blevet meget meget mindre.
Når man tænker på at komme med andre bemærkninger om disse ting. Jeg mener at vi er blevet alt for tålmodige med de bemærkninger der komme udefra.
Ser man på de fangster der bliver med de fisk der bliver fisket op i elvene eller floderne, hvor skællaksene gyder, hvis vi ikke er vågen overfor disse ting, så bliver vi mere og mere undertrykt ved fastsættelsen af kvoterne.
Hvad angår fiskearterne som p.t. ikke bliver udnyttet fuldt her ved Grønland dem skal man få afdækket endnu mere. Fiskeriet i Østgrønland er i udvikling, men hvad angår de fiskefartøjer som nu ikke tager ud på fiskeri mere, dem må man da kunne udnytte i en bedre grad i Østgrønland ?
Vi ved også at kvoterne hvad angår hvalarterne, så har vi ikke kunnet fange pukkelhvaler ved Grønland, igen et diktat udefra, men hvor mange pukkelhvaler er der nu ved vores farvande ? Ligesom vi også bør kunne undersøge om vi kan få lov til at få en større kvote af vågehvaler i stedet for finhvalerne.
Landsstyret kom med nogle bemærkninger om med deres svar f.eks. afdækningen omkring af kollegiebehovet for de næstkommende 10 år, den tanker støtter jeg fuldt ud, og jeg er også fuldstændigt enig om, at dengang vi startede socialpædagodseminaret i Ilulissat, da var der problemer omkring kollegiefaciliteter, og det problem eksisterer stadigvæk.
Man var inde på manglen på boliger, og de små huse eller de små værelse som husejere lejer ud til 3000-4000 kr om måneden, dem må man også finde en løsning på.
Josef Motzfeldt , Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil også gerne rette en tak til Landsstyremedlemmerne for deres omfangsrige bemærkninger og redegørelser. Hvis jeg skal kortfattet kommenterer partiernes bemærkninger, så er tanken om samarbejde med Inuit Ataqatigiit, så har Inuit Ataqatigiit igennem forslag her, fremsat forslag om nærkommunerne vil kunne samarbejde indenfor erhvervsudviklingen, og at Siumuts ordfører fremkom med disse ting, det er vi tilfredse med.
Med hensyn til Atassuts ordfører så er bemærkningen om, at man er bange for at Rigsfællesskabet bliver ødelagt i og med at Grønland bliver selvstændigt. Selv om Grønland ikke er selvstændigt endnu så ved jeg at mange familier her i Grønland har også familie uden for Grønland, og det viser jo at Hjemmestyreordningen ikke har ødelagt noget omkring dette område.
Jeg siger tak til Landsstyreformanden omkring hans bemærkninger om hans forståelse for Inuit Ataqatigiits indlæg. Med hensyn til, at vi ikke er blevet hørt, det er ikke det jeg efterlyser.
Men Landsstyreformandens åbningstale, i forbindelse med Landsstyreformandens åbningstale er der nogle modstridende punkter. På den baggrund har vi en formodning om, at man ikke har prioriteret de bidrag fra de forskellige Landsstyreområder.
Med hensyn til renovering af skolevæsenets bygninger, der har vi forståelse for, at man optager en dialog med staten omkring løsning af dette problem, det har vi forståelse for fra Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har ikke den mening omkring overtagelse af forskellige områder, der har man ikke indflydelse på hvilke administrative opgaver man skal påtage sig. Vi har selv tilrettelagt dette arbejde, og på den anden side kan staten også sige, at man ved eventuelle nye indtægter skal Grønland betale en form for afgifter til den danske stat det tvivler jeg på.
Omkring dobbeltsprogethed er der mange gode bemærkninger. Hvem er det der bliver pålagt at have dobbeltsprog ? Det er det hjemmehørende befolkning. Vi kræver ikke dobbeltsprogethed overfor de tilkaldte. Den integrerede undervisning i folkeskolen og vi ved, at der i GO området, så har man opdelt den grønlandske undervisning ud fra de hjemmehørende og de dansksprogede elevers evner, og vi sætter spørgsmålstegn ved hvad resultatet er.
Hvis man ikke selv viser vilje til at gennemføre det, så må vi sætte spørgsmålstegn ved. Der er stor niveauforskel, hvad angår de grønlandsksprogede danske egenskaber i GO.
Og med hensyn til aftalen af forsvaret af Grønland fra 1951, og jeg vil minde om, at man ikke har hørt Thule-befolkningen i forbindelse med denne aftale, og det er nødvendigt at man er opmærksom på dette område i Landsstyret.
Leif
Fontaine, Inuit
Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri var inde på krabbefiskeriet, og de korte bemærkninger vil jeg kommentere lidt, og i den forbindelse var han inde på canadiernes forsøgsfiskeri. Og jeg vil lige nævne at mandag den 15. september kl. 14.00 så havde fiskerne et møde i Sisimiut med repræsentanter fra fiskerne eller om fiskeriet var canadiernes side.
Og jeg skal lige citerer noget der også blev nævnt overfor fiskerne Aidet canadierne vil fiske med Sisimiut som base og man regner med at man kun vil have en grønlandsk fisker som også vil få en oplæring, men forudsat dog at den grønlænder skal kunne tale på engelsk. Det kan vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke accepterer, da man allerede på nuværende tidspunkt lukker af for de grønlændere som kun taler sit eget sprog.
Og såfremt man vil starte et sådan forsøgsfiskeri, så bør Landsstyremedlemmet eller direktoratet for Fiskeriet kunne styre selve forasøgsfiskeriet således at grønlændere som kun taler deres eget sprog også kan deltage i forsøgsfiskeriet.
Og jeg håber også på, at man fisker i de områder, hvor man så ikke kommer til at forstyrre det øvrige fiskeri. Vi ved at krabbefiskeriet allerede har været foretaget fra Sisimiut igennem en årrække. Med de erfaringer der nu er indhøstet der ved området, så kan jeg knytte følgende bemærkninger til det idet det p.t. er blevet sådan at fiskerne fra Sisimiut allerede er begyndt at søge andre områder og er gået væk fra selve fjordene fordi forekomsten af krabberne i fjorden allerede er blevet meget mindre.
Og det betyder så at dem mindre fartøjer ikke kan komme ud til åben hav og såfremt at forholdene bliver status quo, så vil man så også uden at have anskaffet større fartøjer gå nedenom og hjem.
Og jeg mener at man også bør tænke på søpindsvinefiskeri, idet vi allerede ved, at der er store forekomster at søpindsvin i Grønland. Ser man på søpindsvine så mener vi i IA at efterårsfiskeriet i fjordene kunne ske således at man kunne bruge søpindsvinfiskeriet som et supplement. Man kan fiske efter krabberne om foråret, og om efteråret ville man så kunne fiske søpindsvinene også som et supplement.
I den forbindelse er det så selvfølgelig påkrævet at fiskeriet efter krabberne forbliver åbent til havs. I de senere år har man før været indepå, at den bæredygtige fiskeri skal udvikles i Grønland, hvorfor vi også skal tænke på, og skal have plads til nye tanker.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyreformanden for hans positive bemærkninger til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, det er glædeligt at høre. Og jeg vil komme med spørgsmål og påpegning omkring sælskind.
Som man nok husker, så har man sidste efterår drøftet redegørelse omkring sælskind, hvor man, hvor jeg kom ind med et forslag om, at Royal Greenland får en afdeling i Nordgrønland. Jeg husker tydeligt at mit forslag blev positivt modtaget her i Landstingssalen og fik opbakning, hvilket glædede mig meget. Fordi der i redegørelsen blev klart nævnt, at næsten 50.000 skind der bliver indhandlet, så er de 12.000 fra Maniitsoq området og fra resten af Grønland.
Men i forbindelse med transport, så er det sådan at skindene rådner op, og jeg mener at mit forslag blev positivt bakket op, men jeg er ked af, at dette initiativ endnu ikke er igangsat indtil dato. Og jeg vil i den forbindelse også forespørge, at den arbejdsgruppe man agtede at nedsætte om den er blevet nedsat, den arbejdsgruppe der skal arbejde omkring skindene og det er spændende at høre om hvilke tiltag man har gjort indtil videre.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet for Kultur-, Uddannelse og Kirke i sin besvarelse kom ind på undersøgelsen om de uddannelsessøgendes boligforhold og det er selvfølgelig min forhåbning om, at resultatet af denne undersøgelse bliver fremlagt i Landstinget.
Og Landsstyremedlemmet for Økonomi kom ind på, at jeg har sagt, at grønlænderne er blevet svagere både fysisk og sjæleligt på grund af misbrug af spiritus og euroforiserende stoffer, hvilket dels kommer til udtryk gennem de mange selvmord.
Han vil ikke indrømme dette og det undrer mig, for det er jo bekendt, at forholdene er blevet så dårlige i dag og alkoholmisbrug, der blev der sagt, at forbruget er faldende, det er selvfølgelig korrekt, men vi må huske på, at man i stedet for alkohol, misbruger de euroforiserende stoffer i meget høj grad og det har så resulteret i fald i forbruget af alkoholforbruget, men så modsvares af stigningen af forbruget af euroforiserende stoffer. Derfor mener jeg, at man ikke kan lade som om, at det ikke sker. Og ligesom jeg mener, vi skal tale om disse problemer via denne talerstol, i stedet for at fortie dem.
Vi skal ikke være bange for at tale om problemerne, hvis vi skal løse disse problemer, og hvis vi skal kunne fortsætte som et stærkt fysisk og sjæleligt grønlandsk befolkning.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Jeg siger tak til Landsstyreformandens bemærkninger til Siumut’s ordførerindlæg og jeg er glad for den positive støtte, som det også har fået fra de øvrige Landsstyremedlemmer. Og på gruppens vegne, vil jeg gerne sige tak for det.
Uden at komme nærmere ind på det, vil jeg udtrykke min enighed i de bemærkninger, der også er kommet fra Atassut’s side, men også nogle andre bemærkninger fra de øvrige bemærkninger, især de bemærkninger fra Atassut om, at man skal støtte de private næringsdrivende i at etablere egne virksomheder, det er jo en støtteværdig tanke.
Og de bemærkninger, der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, nemlig byggeriet af lejligheder og de problemer, der er omkring dette er, at man ved udliciteringsformerne, det er jo et problem for de enkelte kommuner. Det er noget man til stadighed bør forfølge. Prisslaget ligger på 14.000,- til 18.000,- kr., det skal selvfølgelig roses, men ser man på hele prislejet, så må man også drøfte, om det yderligere kan sættes ned. Vi må jo også se på byggekvaliteten og se på, om det er passende, at man til stadighed sætter priserne ned, fordi vi jo selvfølgelig også skal se på kvaliteten.
Selvom man er tilbøjelig til at komme med yderligere bemærkninger, så vil jeg nøjes med disse bemærkninger.
Og endnu engang sige tak for den støtte Siumuts ordfører har fået.
Hans Enoksen, Siumut:
Jeg vil lige komme med nogle bemærkninger til Landsstyret.
Når vi tænker på forholdene i dag, så må vi i fællesskab modsvare det pres udefra. Det skal ikke bestemmes udefra, hvad vi skal spise og hvad vi ikke skal spise. Vi må selv kunne styre, her i landet omkring vore levende ressourcer; rensdyr, lomviger, hvalrosser, hvaler og mange andre ting. Der er sat begrænsninger og man har sågar planer om, at man sætter nogle andre begrænsninger overfor andre arter.
Selvfølgelig skal vi også passe på ikke at drive rovjagt på dem.
Der blev sagt, at vi ikke må fiske laks, fordi der næsten ikke er flere laks og vi nikkede bare til det. Fiskerne blev opfordret til ikke at fiske laks, for at vise, at vi værner om vore levende ressourcer her i det arktiske område, hvor andre ikke kan opretholde livet, hvor vi dog alligevel kan opretholde livet, skal de udefra ikke dikteres, hvilke arter vi skal udnytte. Vi ved selv bedst, hvordan vi skal sætte forbruget. Vi skal udnytte de levende ressourcer udfra et bæredygtigt princip. Vi ved fra den lærdom, vi har fået fra vore forfædre.
Europæernes rovdrift skal ikke gøres til vores skyld og vi må komme med en løftet pegefinger og sige, at vi vil selv styre vore egne levende ressourcer.
Med hensyn til fiskerne, så skal man være mere opmærksom på fiskernes problemer; det vigtigste erhverv, der har stor betydning for landet og hvis det går galt, vil det så betyde en katastrofe for Grønland, som vi ikke kan bære.
Rejefiskerne og andre fiskere og de, der fisker efter krabber, dem må man følge nøje med i, for at kunne løse deres problemer hurtigst muligt.
Tilskud til krabbefiskere, som endnu ikke er tildelt den dag i dag, det må vi have rettet op på hurtigst muligt. Fiskerne kan ikke blive ved med at vente på tilskuddet. Og konsulentformidlingen KIS skal også sættes på plads. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at det, der blev vedtaget i Landstinget ikke er implimenteret indtil dato.
Fiskerne her fra Nuuk til syd har en meget dårlig servicering, det kan ikke accepteres, selvom man har vedtaget, at de får bedre vilkår.
Vores drift af Y er vores vigtigste erhverv, det er for Y , drejer det sig om turister, vil man nok være hurtig til at løse problemerne.
De kommuner, der er økonomisk dårligt stillet, må man hjælpe fra centralt hold; erhvervsmæssigt og økonomisk. Der er alt for stor forskel fra kommune til kommune. Der er visse kommuner, der bliver rigere og rigere, og visse kommuner, der bliver fattigere og fattigere, hvilket resulterer i, at levevilkårene for de forskellige befolkningsgrupper bliver meget forskellige.
Og det er på tide at overveje, om de rige kommuner i højere grad end hidtil, kan bidrage til, i forbindelse med udligningsskatten, fordi vi i højere grad skal sprede samfundsmidlerne til hele samfundet.
Peter
Ostermann, Atassut:
Der er flere ting, jeg gerne vil kommentere, men jeg vil komprimere det lidt, idet tiden ikke tillader det.
Man efterlyser nogle ting, fordi man ikke har kommenteret forskellige ting.
Men vi ved, at Landsstyret vedrørende energiforsyningen, vi ved, at man er i færd med at forhandle med Y og det andet danske selskab og vi ved, at man kan komme med nogle lovende bemærkninger, især hvad angår Qullortorssuaq.
Ved Landsstyreformandens åbningstale, var man inde på nogle forskellige ting og det nuværende Landsstyre anser vi blot som en fortsættelse af det gamle Landsstyre, idet man fortsætter det gamle Landsstyreområde.
Inuit Ataqatigiit ved godt, at sikkerhedspolitisk aftale, det er vi fuldstændig enige med Landsstyrekoalitionen om og vi ved også, at vi skal genforhandle forsvarsaftalen fra 1951 med amerikanerne.
Og under dét møde, for et par dage siden, fik Inuit Ataqatigiit oplyst, at det spørgsmål stadigvæk pågår og der er nogle forskellige problemstillinger, der skal løses indenfor det, hvorfor Inuit Ataqatigiit ikke burde været kommet ind på dette spørgsmål.
Hvad angår Rigsfællesskabet, som Landsstyreformanden meget klart gav udtryk for i sit andet indlæg, vi ved jo godt, at Rigsfællesskabet ikke blot kan eksistere som en telefonisk aftale.
Hvad angår trafikforholdene, det var Landsstyremedlemmet Peter Grønvold Samuelsen klart inde på, det er lufttrafikproblemer, der opstod, det er blevet løst. Men vi er også glade for, at man nu er kommet væk fra monopolordningen. Men alt skal jo ikke ændres her og nu. Vi skal have nogle andre erstatninger. Vi må undgå de færøske tilstande.
Der er mange problemer indenfor sundhedssektoren. Men der er én ting, vi er meget positive overfor nemlig; regionaliseringen indenfor sundhedssektoren og der går vi ind for, at Landsstyret aktivt går ind for at realisere dette.
Hvad angår sygeplejersker- og jordemodersituationen, dem kan man rette op på ved denne regionalisering. Og jeg er glad for, at vi nu også får nyere retningslinier således, at der kommer nye forslag til ordningen indenfor det sociale område og at man så også tager barnet i centrum.
Hvad angår renoveringsplanerne indenfor folkeskolen, det er jo et stort problem. Og vi er glade for, at man også ser på arbejdspladssituationen således, at man kommunevis med god planlægning begynder at renovere skolerne. Og såfremt vi ikke foretager den fornødne løbende vedligeholdelse af skolerne, det kan jo give bagslag, så vi må finde en løsning, som også tager højde for personalesituationen.
Og en anden ting, vil jeg gerne lige kommentere, som Inuit Ataqatigiit også var inde på, nemlig det ekstraordinære afbetaling til udenlandsgælden, det kunne man måske være lidt tilbageholdende med og så bruge pengene på en anden måde i Grønland, idet vi allerede på nuværende tidspunkt kan se, at vores likvide beholdning falder drastisk i de kommende år. Og såfremt vi ikke ser på det, så bliver det et problem med hensyn til vores renteudgifter, det vil så betyde meget svære tider ved årtusindeskiftet.
Otto Steenholdt, Atassut:
Mine bemærkninger retter jeg til dem, der har bemærkninger til året, der gik.
Jeg vil først rette en tak til Landsstyreformand, at han på vegne af sine Landsstyremedlemmer har hørt, hvad de andre Landsstyremedlemmer har at sige, det er sådan det skal være. Hvis vores Landsstyremedlem er blevet forbigået på den måde, vil vi der have reageret kraftigt.
Jeg forstår ikke i forbindelse med Inuit Ataqatigiit’s bemærkninger og vil meget gerne have dem uddybet.
Og jeg går ud fra mit medlemskab i Royal Greenland A/S, at Inuit Ataqatigiit blevet opfordret til, at Royal Greenland ikke skal købe et eneste kilo fra de private. Det skal ikke være sådan og det skal undersøges, om det er korrekt. Og man kommer ind på, at formålet med at overdrage de eksisterende indhandlinger skal ske på forretningsmæssigt basis. Enhver forretningsmand vil overgive et underskudsgivende område til en anden. Og jeg vil hellere have, at man peger på områder, som er overskudsgivende, der bliver overdraget til de private.
Inuit Ataqatigiit kom ind på det færøske område og jeg tænkte jo også på, at vi jo også burde gøre det samme som Færøerne. Men efter mine forespørgsler, er det sådan, at de nye aftaler om råstoffer, så har man allerede fra Hjemmestyres indførelse bibeholdt de ting, der er gældende. De områder, man har været inde på i de grønlandske/danske aftale var ikke indeholdt i de danske/færøske aftale.
Færøerne skal selv betale de Y de henter udefra og i de tilfælde, at de henter olie op, så skal de altid trækkes fra de tilskud, som Danmark har givet. Når forholdene er så forskellige, må man sige, at Grønland har opnået en mere fordelagtig aftale med Danmark.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Og jeg vil sige tak.
Først til de bemærkninger, som Leif Fontaine er kommet med vedrørende krabbefiskeriet og i det møde med canadierne medio september. Det møde har jeg ikke noget kendskab til, hvorfor jeg ikke kan kommentere det yderligere, men jeg skal blot nævne, at det selvfølgelig, når man skal give en tilladelse til canadierne, så skal denne tilladelse gives udefra de love, der er og der er allerede et krav og det har været et udgangspunkt, at man også bruger af den fastboende befolkning, ligesom man ikke skal forstyrre de lokale fiskere og ved indhandlingen, så skal man heller ikke forstyrre de lokale fiskeres indhandling. Såfremt alle disse betingelser kan opfyldes, så kan man give tilladelse, en koncession til krabbefiskeri. Men såfremt én af disse ting, én af kravene bliver forstyrret, så vil man tage koncessionen op til fornyet overvejelse. Man vurderer nu søpindsvinfiskeriet og der foretages forskellig forsøg om, hvordan disse kan produceres. Jeg håber, at vi vil opnå gode resultater ved dette forsøg.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Hvad angår en eventuel etablering af et garveri i Nordgrønland, så skal jeg blot nævne, at man dengang og med henvisning til mine afsluttende bemærkninger dengang, der var jeg også inde på, at vi først og fremmest ser på kvaliteten. Vi skal ikke med det samme fastlægge lokaliteten, idet man også må se på den mulige indhandling, der vil være og da det er forskellige indhandlingsforhold, man også skal se på, før man eventuelt begynder at planlægge en eventuel etablering af et garveri. Men jeg skal blot gentage det, jeg dengang også sagde, idet der er ingen, de holder de private erhvervsdrivende tilbage med hensyn til etablering af et garveri.
Men Fangstudvalget, der har man sagt, at denne opgave skal høre ind under Fangstudvalget og jeg regner med, at det så efterfølgende vil ske, med hensyn til det udvalg, du efterlyste.
Men med hensyn til Hans Enoksens bemærkninger, der skal jeg blot kort kommentere det, at hvad angår kvoten af skællaksene, så er det tvang, der sker udefra og den tvang, som Fangerorganisationen har fået udefra og med hensyn til vores hvalkvote, der får vi den kvote, udfra et bæredygtigt princip. Og den internationale hvalfangstorganisation IWC, der giver os kvoter og tilsvarende, så er der et udvalg, som også ser på den bæredygtige fangst af skællaksene i Nordatlanten og netop dette udvalg har givet os 57 tons og det er udfra deres vurdering, vi så har fået den kvote på 57 tons, udfra den kvote, vi har fået, der giver de mulighed for, at skællaksene yderligere yngler og bliver flere.
Men vi skal ikke skamme os over, at vi gerne har villet fiske vores kvote af skællaksene, eller i hvert fald af vores fiskere har villet fiske deres kvote. Det er jo en bæredygtig udnyttelse af en kvote og det er så NASCO, hvor der er medlemmer af landet, som grænser op til Nordatlanten og det er så denne gruppe, som giver kvoterne. Og så er det så fiskerne selv, som må bestemme, hvad de vil gøre med den kvote, de har fået tildelt.
Og Hans Enoksen var også inde på, at fiskeriet går dårligt, det er korrekt, at når det går galt med kvoten, så er det en katatrofe for fiskeriet i Grønland, men også økonomisk for Grønland.
Det er også korrekt, at det er nødvendigt, at man løbende foretager undersøgelser og løbende vurderer, hvad der er den bedste udnyttelsesmetode af vore levende ressoucer således, at det sker på bæredygtigt grundlag.
Og jeg skal lige minde om, at den 4. juni, der godkendte Landstinget gennem tillægsbevillingslov I 3 mill. kr., det var lige før sommerferien. Og forud for den tid, så indkom der en masse ansøgninger og alle disse ansøgninger er man ved at gennegå, med en tidsfrist på tre uger. Jeg mener ikke, det er for lang tid.
Men hvad angår KIS, konsulentformidlingen, jeg er også ked af, at netop denne KIS ikke har fået kontorer tildelt og det har jeg personligt klaget over, den manglende tildeling af kontorer til KIS og lige så snart de får kontorerne tildelt, så bliver det en realitet.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Der er meget omfattende bemærkninger og uddybende bemærkninger, der er kommet fra partierne og de enkelte medlemmer.
Jeg mener, jeg på en kortfattende måde vil komme med mine afsluttende bemærkninger således,
for det første, så mener jeg, at man under debatten her, helt klart fremgår forskellige ting og de bemærkninger danner grundlag for de forskellige tiltag for Landsstyret.
Vi er nået til det punkt, hvor vi har forskellige erhverv, såsom fangst, fiskeri, turisme og forskellige.
Hvad angår råstofudvinding, så er vi ved at være klar, hvis vi kan få de rette kontakter. Vi vil bruge alle muligheder.
Vi vil ordne uddannelsen således, at de kommer på niveau med de internationale uddannelser. Vi er også i gang med forberedelserne.
Vi er kommet ind i konkurrenceverdenen. Og dertil er vi også kommet til, at vi skal gå i gang med forbedringerne indenfor velfærdssamfundet.
Og man kom ind på bemærkningerne fra Inuit Ataqatigiit, at vi kun er ca. omkring 55.000 mennesker. Det er vigtigt, at man mindes om det. Vi er kun 55.000 mennesker, der bor her i Grønland, ikke desto mindre prøver vi at løse vores egne problemer.
Men vi har dog ikke lukket af for vores eventuelle samarbejdspartnere. Vi har ikke lukket af for samarbejdet med Danmark og vi vil heller ikke lukke af for aftaler med den øvrige verden.
Alle disse ting, har det formål, at vi til stadighed har muligheder for erhverv, hvis vi går væk fra det, så vil en stor del af vores erhvervsgrundlag også falde væk. Og uanset om det er populært eller ikke populært, skal jeg bemærke, jeg er Landsstyreformand for et Landsstyre, der er enige i, at man beskytter miljøet, at man ønsker, at samarbejdet omkring et bæredygtigt princip omkring vore levende ressourcer og dette budskab vil vi også komme frem med. Vi skal ikke blot drive rovdrift på fugle, fisk og hvaler. Vi må kunne begrænse os på et eller andet område.
Det er ikke sådan, at man ikke kun fanger laks i forbindelse med laksefiskeriet på de 50-54.000. Vi har oplevet, at man har gjort stor skade på andre dyrearter, for eksempel lomviger, marsvin og andre dyrearter er blevet skadet på et stort omfang, under det store laksefiskeri tidligere. Vi skal tænke på dette. I sådanne vurderinger, vil det være sådan, at vore krav overfor vore fiskere, vil ikke altid kunne ske efter vores eget ønske, men vi må også tage hensyn til andre dyrearter og det indgår jo også i vores politik.
Vi skal også selv stille krav til os selv og forpligtelser til os selv.
Jeg er ikke i tvivl om, de forslag, som Landsstyret fremover vil komme med, der vil debatten pågå på en god måde og fortsætter, og I skal regne med, at vi fra Landsstyrets side deltager i denne debat på en livlig måde. Og mange tak for muligheden for at tale.
Mødeleder:
Således er åbningsdebatten færdig for i dag. Og inden vi går over til næste dagsordens punkt, vil jeg anmode næstformanden om at lede mødet, fordi jeg skal fremlægge det næste punkt på dagsordenen.