Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forespørgsel om Andelsboliger

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 25. februar 1994 kl. 17.10

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel om Andelsboliger.

(Otto Steenholdt, Atassut).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Vi vil spørge, hvad Landsstyret agter at gøre for at sik­re, at så­vel private som andelsboligfore­ninger har en reel mulighed for at nybygge samt vedligeholde deres boliger, hvad enten det drejer sig om enfamiliehuse, andelsbo­liger eller selvbyggerhuse i bygderne.

 

Der er 2 andelsforeninger i Nuuk, som i 1994 har fået bevilget økonomiske midler fra finansloven. Hvad agter landsstyret  at gøre for at hjælpe de 2 andelsfore­ninger i Nuuk, som har fået bevilget penge på finans­loven for 1994, men som ikke kan opnå kreditforenings­lån, fordi kreditforeningerne har lukket for långivning til Grøn­land.

 

Begrundelsen for forespørgsel er som bekendt, at kre­dit­foreningerne nu har lukket for udlån til Grøn­land. Denne situation har gjort det umuligt for priva­te, at bygge eget hus, ligesom andelsboligforeningerne ingen reel mulighed får for at bygge længere.

 

I betragtning af at landstingsforordning om andels­boli­ger derved reelt bliver sat ud af kraft, og i betragt­ning af at kommunerne og hjemmestyret medfinan­sierer andels­boliger, er det efter Atassuts opfattelse en uholdbar situation, som landstinget har en forplig­telse til at søge løst.

 

For selvbyggerhuse i bygderne gælder lignende forhold. Også her har hjemmestyret været medfinansierende i høj grad. I de fleste tilfælde har ejerne af selvbyggerhuse i byg­derne ikke mulighed for at betale dyre banklån for at vedligeholde eller istandsætte deres huse. Hvis de i det hele taget kan opnå banklån. Hvis disse huse, som i så stor udstrækning er finansieret af landskassen, ikke skal forfalde, må der sikres ejerne mulighed for kre­dit­forenings- eller kreditforeningslignende lån.

 

Jeg skal lige tilføje, at vi i forbindelse med sam­lingen har hørt, at kre­dit­foreningerne ikke har lukket helt af for ydelse af lån.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boli­ger:

Landstingsmedlem Otto Steenholdts fredagsforespørg­sel om, hvad landsstyret agter at gøre, for at sikre at så­vel private som andelsboligforeninger har en reel mu­lig­hed for at nybygge samt vedligeholde deres boliger, hvad enten det drejer sig om enfamilie­huse, andelsboli­ger eller selvbyggerhuse i bygderne, og for at hjælpe de 2 andelsboligforeninger i Nuuk, som har fået be­vilget pen­ge på finansloven for 1994, men som ikke kan opnå kre­ditforeningslån, fordi kreditfore­ningerne har lukket for lån til Grønland.

 

Realkreditinstitutterne har siden realkreditlovens ind­førel­se i Grønland i 1985 udlånt ca. 2,5 milliarder kr. til boligformål og erhvervsformål. Heraf udgør udlånet i årene fra 1986 - 1989 de 2 milliarder kr. Siden 1990 har institutternes nyudlån været stærkt dalende og må stort set siges at være ophørt på nuværende tids­punkt.

 

Da debatten er interessant, skal jeg kort sige, at ud­lånet i 1985 er 139 mio. kr., i 1986 er der udlånt 408 mio. kr., i 1987 er der udlånt 577 mio. kr., i 1988 er der ud­lånt 672 mill. kr., i 1989 er der udlånt 327 mio. kr., i 1990 er der udlånt 187 mill. kr., og nu er fal­det mærk­bart i 1991, hvor der er udlånt 70 mio. kr.. I 1992 er der udlånt 39 mio. kr., og i 1993  er udlånet kun på 22 mio. kr.

 

Baggrunden for det faldende udlån i Grønland siden 1990, skal bl.a. findes i, at deres tab i Grønland i første halvdel af 1990 var mere end dobbelt så store som i de 5 foregående år tilsammen, og at der er væ­sent­ligt højere omkostninger forbundet med udlån i Grønland sammenlignet med Danmark.

 

Omkostningerne ved besigtigelser, vurderinger og gen­nem­førelse af tvangssalg i yderdistrikterne er for­holdsvis høje i forhold til indtjeningen ved at fore­tage lån i disse områder.

 

Institutternes større tilbageholdenhed med nyudlån, er også kendetegnene for deres udlånsvirksomhed i Danmark, ligeledes på grund af en uheldig udvikling i tabe­ne. Realkreditinstitutternes tab i Danmark og den efter­føl­gende opstramning af institutternes udlånspolitik ram­mer formentlig Grønland hårdere end Danmark, da Grøn­land ligger i udkanten af institutternes udlånsom­råde.

 

Hjemmestyret er i fortsat kontakt med realkreditinsti­tutterne i Tilsynsudvalget vedr. realkredit i Grønland, hvori hjemmestyret og realkreditinstitutterne er repræ­senteret. Udvalget holder 2 møder årligt og hver 2. gang i Grøn­land, så institutterne har mulighed for at besøge for­skellige byer i Grønland, og ved selvsyn kan danne sig et indtryk af forholdene heroppe.

 

I Tilsynsudvalget, der er et udvalg under ledelse af Fi­nanstilsynet, har hjemmestyret løbende orienteret in­sti­tutterne om landsstyrets og landstingets økonomi­ske po­litik og om udviklingen i det grønlandske sam­fund. Spørgsmålet omkring finansiering af boligbyggeri, her­under andelsboliger, har adskillige gange været til drøftelse i udvalget. Hjemmestyret har ligeledes løben­de kontakt til pengein­stitutterne omkring den finan­sielle udvikling i Grøn­land, herunder finansiering af andels­boligbyggeri.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at i for­bin­del­se med re­al­kre­ditin­sti­tut­ternes tilbageholdenhed har Grøn­lands­ban­ken ydet lån på realkreditlignende be­tin­gelser på i alt ca. 25 mio. kr. Vi ved endnu ikke, om de vil øge be­vil­lin­gerne på 25 mio. kr.

 

Hjemmestyret har fremført, at realkreditinstitutternes pantesikkerhed for realkreditlån til andelsboliger er væsentlig bedre end stort set alle andre lånetyper, idet deres eventuelle udlån på ca. 26 % af de enkelte an­dels­boligprojekters opførelsessum vil være sikret med pant med 1. prioritet.

 

Der er i årene fra 1990 til 1993 påbegyndt 148 andels­bo­li­ger, hvoraf 120 ligger i Nuuk, medens 12 ligger i Ma­niitsoq og 6 i Sisimiut, og der er fortsat efter­spørgsel efter denne boligform.

 

Landsstyret agter derfor at fortsætte sin dialog med realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne. Lige­ledes agter landsstyret at gennemgå den gældende an­delsbolig­forordning for at vurdere, om en modernisering af ord­nin­gen kan være medvirkende til bedre muligheder for at opnå real­kreditlån.

Det må dog understreges, at hverken landsstyret eller landstinget kan pålægge institutterne at yde lån til de pågældende formål.

 

Afslutningsvis vil jeg gerne pointere, at uanset om man er ejer af et enfamiliehus, andelsbolig eller et selv­byggerhus, så har man selv pligten til at vedligeholde sin bolig.

 

Vi vil også understrege, at vi stadig har kontakt med realkreditforeningerne, og i den nærmeste fremtid vil vi undersøge, om udlån til Grønland vil blive stoppet helt eller om man fra begge sider kan prøve at finde ud­ve­je, således at de kan køre videre med långivning.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg siger tak for besvarelsen, men jeg må lige uddybe nogle ting. Som vi ved, er det fra Økonomidirektoratet fortsat sagt, at andelsboligordningen skal ud­nyt­tes bed­re end hidtil. Nu har vi bevis for, at man via fi­nansloven, har lovet finansiering til nogle mennesker, der nu har fået problemer, fordi realkreditinstitutter­ne nu er til­bage­holdende. Selv i Nuuk, er det blevet næsten helt umuligt at få lån.

 

Det ene af vores forespørgsler angår 2 andelsbolig­for­eninger i Nuuk. Jo mere svært det er at optage lån, jo mere kappes folk om at få bevilget lån. Jeg finder det helt mærkeligt, at 2 andelsbolig­for­eninger, hvoraf den ene er startet i 1989 og har be­talt deres egen andel på 1 mill. kr. i 1992, har fået afslag på lån. Den tredje, hvor de først har betalt  egenan­del i 1994, de har fået lån.

 

Selvfølgelig er de, der er startet i 1989 og har be­talt deres egen andel, meget kede af, at de så bli­ver ned­priori­teret i for­hold til dem, der er startet senere. Der­ved er de ude af stand til at gen­nemføre bo­ligbyg­geriet. Jeg finder det meget mærkeligt, at den fore­ning, der har fået be­vilget lån, har med­lem­mer fra hjem­mestyrets ad­mi­ni­stra­tion. Det viser mine under­søgelser. Det har jeg fået oplyst.

 

Det lugter ligesom lidt, at den sidst etablerede har fået 1. prioritet. Det kan næsten kaldes kor­rup­tion. Jeg ved ikke, om det kan besvares åbent. Jeg vil gerne vi­de, hvorfor de første har fået nedpriori­teret be­vil­lingen i forhold til den sidste, der starte­de. Under de økonomi­ske svære perioder, synes jeg, at det er sært, at man gør det. Derfor vil jeg gerne have en lil­le redegørelse herpå.

 

Lad mig til slut sige, at landskassen yder midler, ud­låner penge, ligesom bankerne gør det, til forskellige formål. Lad mig nu igen en gang spørge, hvorfor lands­kas­sen så ikke kan yde lån til andelsboliger.

 

Mødeleder:

Lad mig endnu en gang understrege, at der ikke kan tages beslutninger i forbindelse med fredagsforespørg­sler­ne. Fore­spørg­slerne skal være korte, og landsstyre­medlem­mer­ne har mu­lighed for en besvarelse. Jeg ved ikke, om Landsstyremedlemmet for Økonomiske An­liggender og Bo­li­ger vil besvare spørgsmålet.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Otto Steenholdts bemærkninger vil jeg besvare her og nu. En be­skyldning her fra talerstolen undrer mig. Der blev sat spørgsmålstegn ved, hvem der har fået 1. prioritet, og det kom til at lyde som om, hjem­mestyrets perso­nale har fået 1. prioritet, ja endda lands­styre­medlemmer. Han slyngede det ud som en beskyldning.

 

Jeg mener, at en sådan beskyldning først og fremmest må undersøges. Er der overhovedet grundlag for sådan en be­skyld­ning. Man må være tilbageholdende med at udtale sig så klart. Dette ville have været på sin plads, og man bur­de have taget det med i selve fre­dags­fore­spørg­slen. Jeg mener selv, at jeg også bli­ver be­skyldt.

 

Sådanne beskyldninger håber jeg, at du kan begrunde. Jeg mener ikke, at det er på sin plads at komme med så­dan en beskyldning. Det kan være, at forberedelsen i den ene forening har været bedre, og at foreningen har ar­bej­det hur­ti­gere, hvorfor sagsbehandlingen er blevet gjort fær­dig hurti­gere.

 

Landsstyret har opfordret befolkningen i at deltage i andelsboligbyggeri. Det, det drejer sig om, er, at re­al­kre­ditforeningernes lån er blevet sværere at opnå. Det vil landsstyret som sagt vende tilbage til.

 

Jeg beklager, at man slynger sådan en beskyldning ud. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal besvare det.

 

Mødeleder:

I henhold til forretningsordenen kan der ikke ta­ges be­slut­nin­ger her i fredagforespørgsler, og bevarelsen skal foregå indenfor 2-3 minutter. Derfor må vi gå bort fra denne forespørgsel. Du kan forfølge det videre ad andre kana­ler.

 

Punktet sluttet.