Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forespørgsel vedr. oprettelse af politistation i Kangaatsiaq Kommune

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 25. februar 1994 kl. 16.25

 

Fredagsforespørgsel.

 

Forespørgsel vedrørende oprettelse af politista­tion i Kangaatsiaq kommune.

(Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Vi går videre til Fredagsforespørgslerne.

 

Men forinden vi går videre til Fredagsforespørgslerne skal jeg udtale, at da samlingen jo slutter før næste fredag, har jeg som formand godkendt, at dem der kommer med Fredagsforespørgsler, kan få dem besvaret dem en af dagene, fordi vi kan jo ikke afholde møder og besvare Fredagsforespørgsler til næste fredag. Vi skal jo prøve på at besvare samtlige fredagsforespørgsler, men den 1. er kommer fra Akulliit Partiiat vedrørende oprettelse af en politistation i Kangaatsiaq. Bjarne Kreutzmann værsågod.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Under mit ophold i Kangaatsiaq i januar 1994 har jeg i Kangaatsi­aq by, fra forskellige instanser og personer i byen, konstateret et hjertesuk, som lyder:

 

- At Kangaatsiaq på trods af nu flerårigt virke som selvstændig kommune af befolkningen føles som om, Kangaat­siaq kommune stadigvæk servicemæssigt, fortsat betragtes som en bygd, og det gør ondt på befolkningen i byen.

 

Et af de servicekrav fra byen, der i tidens løb er blevet desavoueret, er kravet/eller ønsket om politi i byen.

 

Fra befolkningens side, synes det at være et rimeligt krav/eller ønske, at få en fast politimand på stedet.

 

Meningstilkendegivelser fra instanser og personlige henvendelser, peger hen i mod, at oprettelse af en politistation på stedet, vil betyde:

 

1. at trygheden i det lille samfund øges,

 

2. at der vil opstå det fornødne incitament for en be­folknings­for­øgelse, blandt såvel hjemmehørende som tilkaldt arbejds- og tjenestemænd, indenfor service-om­rå­det.

 

Selvom vi ikke vil benytte statistikken til at være afgøren­de for kravet om en politimand på stedet - det vigtigste er jo, at befolkningen føler sig tryg i hverdagen - vil jeg gøre opmærksom på, at der i året 1992 i hele politikredsen, d.v.s. Aasiaat politikreds, ser statistikken således ud, hvor overtrædel­serne er opdelt i kriminallovs­overtrædelser og andre overtrædel­ser:

 

1. Overtrædelser af andre love -  der er i alt 154, heraf de 71 i Kangaatsiaq.

 

2. Kriminallovsovertrædelser -  i alt 434, heraf 59 i Kangaatsi­aq.

 

Tallene i Kangaatsiaq i sig selv synes at være ret høje, hvorfor vi i Akulliit Partiiat mener, at det peger i retning af behov, og berettigelse, for statio­nering af politi på stedet.

 

Vi ved, at emnet har været bragt frem på et tidligere tids­punkt, men vil Landsstyret stadig se mellem fingre­ne med behovet for politi i Kangaatsiaq? Det er et spørgs­mål.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejds­marked vil besvare forespørgslen.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale anliggender og Arbejdsmarked:

Landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat har indgivet fredagsforespørgsel om Landsstyret stadig vil se gennem fingrene med behovet for politi i Kan­gaat­siaq.

 

I den anledning skal jeg oplyse følgende:

 

Landsstyret har ikke direkte indflydelse på normering af politiper­sonale i Grønland, og heller ingen direkte indflydelse på, hvor i Grønland politipersonalet skal være stationeret.

 

Landsstyret har derfor indhentet bemærkninger fra Politimesteren i Grønland, der oplyser, at han med beklagelse må gentage, at han ikke i overskuelig frem­tid ser mulighed for fast stationering af politiperso­nale i Kangaatsiaq.

 

Grundene hertil oplyses at være, dels manglende perso­na­leressour­cer, dels manglende økonomiske ressourcer til at opbygge og drive en politistation i Kangaatsiaq, og endelig et relativt lavt sagsantal i kommunen.

 

Såfremt der skal oprettes en egentlig politistation i Kangaatsi­aq, nødvendiggør det en besparelse af 2 poli­tifolk andre steder i landet, for at sikre den nødven­di­ge bemanding af stationen. Endvidere skal der an­skaffes lokaler, patruljebil og radioudstyr m.v. Så­fremt disse udgifter ikke skal betales via besparelser andre steder i landet, kræves der en særskilt bevilling hertil, fra den danske Stat.

 

Det har ikke været muligt at foretage en nøjere under­søgelse af antallet af lovovertrædelser i Kangaatsiaq kommune, men Politime­steren oplyser, at antallet af særlovsovertrædelser i et vist omfang skyldes flere personers deltagelse i samme overtrædelse af jagt- og fredningsbestemmelserne.

 

Endvidere oplyser Politimesteren, at antallet af lov­overtrædelser i forvejen er lave, og at de faktisk vedrører et lavere antal sager, end de giver udtryk for, ligesom en del af sagerne er af atypisk karakter, hvis forekomst næppe vil kunne modvirkes gennem politi­ets fysiske tilstedeværelse i kommunen.

 

For tiden er Kangaatsiaq kommune en del af Aasiaat politidi­strikt, der samlet har en politimæssig dækning pr. indbygger i distriktet, der svarer til den politi­mæssige dækning i resten af Grønland.

 

Landsstyret kan derfor ikke acceptere påstanden om, at man ser i gennem fingre med behovet for politi i Kan­gaatsiaq kommune.

 

Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der er nedsat en kommis­sion, der bl.a. har til opgave, at kulegrave hele retsvæsenet i Grønland, herunder politiområdet.

 

Det forventes at kommissionen vil fremkomme med en vurdering af alle forhold af betydning for retsvæsenets virke i Grønland, her i blandt også en vurdering af, om ressourcerne på området er tilstrækkelige, og om de udnyttes på hensigtsmæssig måde.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Jeg takker for Landsstyremedlemmets svar, men vil lige kommentere dette.

 

Det selvfølgelig er korrekt, at vi ikke har nogen indflydelse på normering af politiperso­nalet. Men jeg mener, at vi til stadig­hed, med hensyn til byen Kan­gaatsi­at, har en forpligtelse til servi­cering.

Som jeg allerede har sagt, har man fokuseret på dette spørgsmål på et tidligere tidspunkt. Det er på baggrund af dette, jeg har fremsat denne forespørgsel.

 

Efter svarnotatet regner jeg med, at min forespørgsel, om der ikke er behov for politi i Kangaatsiaq, til stadighed vil være i kraft, idet der er tale om en selvstændig kommune og, på baggrund af, at befolkningen skal føle sig tryg. Ligesom det er et spørgsmål om de skal serviceres som en kommune eller om som en bygd.

 

Ansøgning til Rigspolitiet, eller oplysning dertil, mener jeg, er en hovedpine for Politimesterembedet, men jeg mener, at politi­foreningen for lang tid siden fokuserede på, vores placering i samfundet, og hvilke over­træ­delser der sker, og vurderer der ud fra.

 

Med hensyn til behov for politimæssig personale i Danmark og politimæssig personale i Grønland, kan man ikke bruge samme kriterier her som i Danmark.

 

Jeg er glad for, med hensyn til det sidste, at man har nedsat en kommission, der skal kulegrave hele området. Herunder må jeg udtale, at man bør lade kommissionen komme til Kangaatsiaq for at høre befolkningens egne ønsker. Jeg takker for besvarelsen.

 

Mødeleder:

Forinden vi går over til næste forespørgsel skal jeg lige gøre opmærksom på, at i vores forretningsorden plejer man ikke at tage en beslutning vedrørende fre­dagsforespørgsler, men man kan videreføre fredagsfore­spørg­slen, ved at gøre brug af andre kanaler.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejds­marked har bedt om ordet igen.

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg skal udtale, at jeg har haft en samtale med borgme­steren netop om dette emne.

 

Vi ikke kan gøre noget ved, at de mangler politi i byen.

 

Vi har forstået, at der ikke sker de store lovovertræ­delser i Kangaat­siaq kommune, men at det især er af sikkerhedshensyn, at de ønsker stærk politi i byen.

 

Med hensyn til Bjarne Kreutzmann's udtalelse, skal jeg anføre, at politiet vil få en repræsentant i kommis­sionen. Derfor er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at man vil medtage dette emne.

 

Mødeleder:

Vi går videre til næste forespørgsel.

 

Punktet sluttet.