|
Forespørgsel om oprettelse af minihal i Kangaatsiaq |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Vi går videre til næste forespørgsel. Den kommer også fra Akulliit Partiiat. Det er forespørgsel om oprettelse af minihal i Kangaatsiaq. Det er Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Den næste forespørgsel vedrører også servicering af Kangaatsiaq by.
Det synes at være et rimeligt ønske fra kommunen, idet anskaffelse af en sådan en minihal vil sætte kædereaktioner i gang i positiv retning på mange områder, ikke mindst hvad angår:
1. Præventivt arbejde og
2. Sunde fritidstilbud for ungdommen,
det vil være et godt alternativ til bl.a. stof- og spiritusmisbrug og et godt supplement til foreningernes interessegruppers arbejde for ungdommen.
I den forbindelse vil jeg gerne vide, hvad Hjemmestyret har tænkt sig i den retning?
Mødeleder:
Det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der skal komme med et svar.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
Jeg er glad for, at Landstingsmedlemmet rejser denne sag her i salen. I 1992 og 1993 er en lignende forespørgsel blevet skriftligt besvaret, men her har både forespørgeren og Landsstyremedlemmet mulighed for en kort dialog.
Først må jeg kort gøre rede for forskellene mellem idrætshaller, gymnastiksale og minihaller.
Idrætshaller er normalt i en størrelse, så den rummer en håndboldbane med internationale mål. De opføres af kommunerne eller selvejende institutioner. I henhold til fritidsforordningen kan der ydes Landskassetilskud til opførelsen med normalt 75% i tilskud.
Gymnastiksale opføres til brug for den obligatoriske idrætsundervisning i folkeskolen. De er anlægsmæssigt en ren hjemmestyreopgave. Udviklingen har imidlertid vist, at gymnastiksale ikke er tilstrækkeligt fleksible til at imødekomme dagens krav både inden for folkeskolen og fritidslivet. Man stoppede derfor opførelse af gymnastiksale i begyndelsen af firserne og gik over til opførelse af gymnastikhaller, normalt kaldet minihaller.
Da disse primært opføres til folkeskoleformål er de hjemmestyrefinansierede og drives af den kommunale skoleforvaltning. Tit og ofte deltager dog de lokale idræts- og ungdomsorganisationer ved opførelsen, i at forsyne hallen med særligt inventar.
Der er nu opført gymnastikhaller/minihaller i Qaanaaq, Qeqertarsuaq, Kangaamiut, Ilinniarfissuaq i Nuuk, Nuussup Atuarfia i Nuuk og i Alluitsup Paa.
De næste steder der står på planen er Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit.
På baggrund af den stramme udgiftspolitik, har det imidlertid ikke været muligt at indplacere ønskerne inden for den nuværende budgetperiode.
Der skal ikke herske tvivl om Landsstyrets interesse for udvidelse af fritidstilbuddene, specielt på steder, hvor der findes mange unge og udbuddene er sparsomme. Men vi må samtidig se på andre områder, hvor der er udbygnings- og renoveringsbehov til ganske almindelig folkeskoleundervisning. Totalt må man opgøre udbygnings- og renoveringsbehovet inden for folkeskoleområdet til mellem 300 og 500 millioner kroner. Dette er naturligvis over en årrække og en fælles finansiering mellem kommunerne og hjemmestyre, men det giver alligevel en markering af situationen.
Landsstyret vil i forbindelse med fremlæggelse af Finansloven for 1995 søge at indarbejde minihaller i Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit i løbet af budgetoverslagsårene.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Jeg takker meget for besvarelsen. Men jeg har også lagt vægt på, at jeg, med hensyn til de såkaldte minihaller, synes, det er beklageligt, at der ikke synes at være nok, idet det er kendt, at det i bygder og i byer, f.eks. som i Qaanaaq, er meget gavnligt for befolkningen at have sådanne minihaller. Det er meget gavnligt på det kulturelle område og på andre områder også.
Med hensyn til Kangaatsiaq, at man har planer om at anlægge en der, men at det endnu ikke har været muligt, så har jeg fået en redegørelse, og jeg takker for, at Kangaatsiaq er den næste, idet der udfra Kangaatsiaq's størrelse synes at være et stort behov.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
Med hensyn til Bjarne Kreutzmann's udtalelse, så har han vist nok misforstået mine udtalelser. Jeg vil gøre opmærksom på, at det der er blevet utilsvarende de er gymnastiksale, der har været opført tidligere, og i stedet for bygges der minihaller, som er meget gavnlige.
For at vi ikke skal give falske forhåbninger, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke sagde, at Kangaatsiaq er den næste. Jeg sagde, at der er behov for en sådan både i Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit, men prioriteringen vil blive medtaget i forbindelse med Landstingets forberedelse af Finansloven. Man har endnu ikke taget nogen beslutning herom på nuværende tidspunkt.
Mødeleder:
Vi går over til næste forespørgsel.
Punktet sluttet.