Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Forespørgsel toæ landstyret vedr. den kollektive afstraffelse af Kangaatsiaq

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 1. marts 1994 kl. 16.30

 

Dagsordenens punkt forespørgselsdebat.

 

Forespørgsel til landsstyret vedr. den kollektive afstraffelse af Kangaatsiaq Kommune.

(Atassut)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Såvel partiet Atas­sut som jeg personligt har åbent anmodet Landsstyret om, at trække den kollektive af­straffelse af Kangaat­siaq kommune tilbage.

 

Lars Emil Johansen har i et skriftligt svar til partiet Atassut udtalt, at en evt. fornyet vurdering fra lands­styrets side, må afvente landsstyremedlem Hans Iver­sen's hjemkomst fra rejse i området i anledning af sagen.

 

Landsstyremedlemmet er nu hjemvendt. Atassut skal derfor påny rejse spørgsmålet, idet vi ikke finder det rigtigt, at landsstyret optræder som en slags dømmende myndighed i forhold til en hel kommune.

 

Atassut ønsker ikke at 9 fangeres ulovlige handling, skal gå ud over 1.500 menneskers kødforsyning i kommu­nen. Retssystemet giver efter vor opfattelse fuldt tilstrækkelige sanktioner mod de personer, der har begået den ulovlige handling.

 

Landsstyrets handling ville svare til, at den samlede trawlerflåde fik halveret deres kvoter, hvis blot én trawler havde drevet ulovligt fiskeri.

 

Selvom lovgivningen hjemler landsstyret ret til at nedsætte kommunens hvalkvote, finder vi stadigvæk at dette skridt er helt forkert i den givne situation.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Landsstyret takker for denne lejlighed til at kunne fremkomme med en detaljeret redegørelse om hvad der er sket i Ataneq-fjorden i Kangaatsiaq kommune den 12. januar 1994, da nogle fangere nedlagde en pukkelhval, der var indespærret i en våge. Pukkelhvaler er som bekendt fredet i de grønlandske farvande.

 

Ansøgningen om at nedlægge den vågefangede pukkelhval, blev modtaget af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug den 12. januar 1994 kl. ca. 13,00. Ansøgningen var ikke sendt som hastesag fra kommunen, hvorfor faxen blev behandlet som almindelig post i postgangen, og først afleveret til Fangstafdelingen den 13. januar 1994 under postom­delingen.

 

Efter modtagelsen blev der afholdt et møde om ansøg­ningen i direktoratet med deltagelse fra Direktoratet for Sundhed og Miljø. Mødedeltagerne blev enige om, at indhente råd fra delegationslederen i IWC-møderne fra Danmarkskontoret om hvorledes man skulle forholde sig, for derefter at kunne give svar til ansøgerne.

 

Kort efter ovennævnte møde kom der en opringning fra politiet i Aasiaat, der meddelte, at hvalen var blevet skudt dagen før og flænsningen påbegyndt. Politiet blev opfordret til at forfølge sagen.

 

Kommunen blev den 17. januar 1994 fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, da normal konfiskation p.g.a. forholdene ikke kunne forventes gennemført, anmodet om at hvalen blev benyttet bedst muligt.

 

Den 18. januar 1994 indstillede jeg til Landsstyret, "at reglen om reduktion af kvoten som følge af den ulovlige nedlæggelse af pukkelhvalen anvendes som sanktion over for kommunen som helhed for at under­strege, at Landsstyret betragter sagen med største alvor og af præventive årsager for at undgå lignende overtrædelser i fremtiden."

 

Landsstyret drøftede sagen på mødet den 20. januar 1994 og besluttede, at kvoten for hvalfangst i Kangaatsiaq kommune skulle reduceres fra 6 til 3 hvaler.

 

Efter dette gik der en større debat i gang.

 

Den 25. januar 1994 afholdt jeg et møde med lederne af de politiske partier for at orientere om sagen.

 

I slutningen af januar holdt jeg møder med fangere i de forskellige bygder i Kangaatsiaq kommune på baggrund af protesterne omkring Landsstyrets beslutning om at reducere kommunens hvalkvote.

 

Jeg skal i den forbindelse sige, at oplysningerne fra disse møder i Nordgrønland ikke har ændret Landsstyrets holdning. Sagen er meget alvorlig, ikke mindst p.g.a. hændelsesforløbet op til nedskydningen.

 

Som tidligere nævnt, har Landsstyrets beslutning om at reducere Kangaatsiaq kommunes hvalkvote en klar hjemmel i bekendtgørelsen om fangst af store hvaler. Lands­styret har således handlet helt i overensstemmelse med den gældende lovgivning, hvilket også nævnes af for­slagsstilleren, nemlig Atassut.

 

Beslutningen blev truffet på baggrund af, at pukkel­hvalen er fredet i de grønlandske farvande og at fang­sten var foregået sådan som det foregik. Vi står over­for vigtige kvoteforhandlinger på IWC's årsmøde i Mexico, hvorfor sagen må betragtes med største alvor. Beslutningen har ligeledes et præventivt sigte, dels for at undgå at fangerne selv tager hånd om loven, dels for at undgå lignende overtrædelser i fremtiden. Sådan­ne uheldige handlinger kan meget vel påvirke resulta­terne fra kvoteforhandlinger i Hvalfangst­kommissionen og desuden give anledning til mistillid til Grønland.

 

Efter denne episode har Landsstyret forespurgt Hval­fangstkommissionens sekretariat om evt. regler, hvor man har oplyst, at der ikke findes retningslinier for, hvorledes sådanne situationer tackles. Landsstyret har derfor anmodet om, at spørgsmålet omkring aflivning af hvaler fanget i våger, bliver forelagt for IWC's viden­skabelige komité på dennes førstkommende møde.

 

Uden at afvente IWC's stillingstagen til spørgsmålet har Landsstyret indledt et arbejde med at indsætte generelle regler om store hvaler, der er fanget i en våge, i bekendtgørelsen om fangst af store hvaler.

Reglerne skal sikre, at der ikke er tvivl om at sådanne fangster ikke må ske uden Landsstyrets godkendelse og forudgående viden. Landsstyret må så vurdere fra sag til sag, om tilladelse kan gives.

 

Den samlede hvalkvote for 1994 er nu blevet fordelt til de enkelte kommuner, hvor Kangaatsiaq kommune er til­delt ialt 3 sildepiskere. Under et møde om kvoterne i december 1993 blev det besluttet, at finhvalkvoten frisættes for fartøjer påmonteret harpunkanoner. Det er således frit for alle fartøjer med godkendt harpunkanon i Grønland at forsyne befolkningen med finhvalprodukter udover den tildelte vågehvalkvote, indtil kvoten er fanget.

 

Afslutningsvis skal Landsstyret anmode om forståelse for sagens alvor og Landsstyrets beslutning, idet vi står overfor vigtige kvoteforhandlinger i IWC, som nemt kan påvirkes af sagen her. Sagen kendes i omverdenen og udfaldet af denne debat vil blive iagttaget meget nøje i udlandet.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Siumut har kun kort bemærkning til forespørgsel til landsstyret vedrørende den kollektive afstraffelse af Kangaatsiaq kommune.

 

Der er sagt nok om den hval, der er blevet nedlagt i Kangaatsiaq kommune, og vi har forstået, at Landsstyret er i gang med en revision af Hjemmestyrets bekendt­gørelse nr. 20 af den 29. juli 1993 med henblik på at indføje bestemmelser om en procedure i tilfælde af hvor hvaler bliver lukket inde på grund af vinterisen. Vi er glade for, at der arbejdes med indførelse af klare regler for området, og vi skal i den forbindelse hen­stille, at der arbejdes tæt med KNAPK under udarbejdel­se af reglerne.

 

Hvalkvoten for indeværende år er fordelt, og med hensyn til Landsstyrets reduktion af kvoten til Kangaatsiaq kommune, som en konsekvens af nedlæggelse af hvalen, vil vi ikke henstille til at ændre på kvotefordelingen, idet KNAPK også har accepteret udfaldet af denne sag.

 

Det er vigtigt, at vi alle står sammen. Når der sker overtrædelse i bestemmelserne om hvalfangst, ikke mindst når der i nær fremtid skal forhandles om Grøn­lands kommende hvalkvote i IWC.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Atassut vil ikke acceptere Landsstyrets kollektive afstraffelse af Kangaatsiaq kommune i anledning af ulovlig fangst. Vi kan ikke acceptere at Landsstyret handler som en dømmende magt uden at vente på politiet som skal udføre sit arbejde.

 

Atassut skal understrege, at vi på ingen måde kan acceptere nogen form for lovovertrædelse. Ingen, som forsyner sig imod loven, må slippe for en foranstalt­ning.

 

Vi kan ikke acceptere den ulovlige fangst af hvalen i Kangaatsiaq kommune, selvom vi af IA blev hængt ud i radioen for ansvarsløst at have lykønsket Kangaatsiaq med hvalen.

 

Atassut har reageret kraftigt imod den beskyldning som løgn, og fordi vi ikke vil identificeres med et andet parti i dets handlemåde.

 

Vi skal understrege, at det vi forfølger med forespørg­slen kun er, at vi ikke er enige i, at Landsstyret straffer en hel kommunes indbyggere - indtil de mindste børn - p.g.a. få menneskers forsyndelser. Dem der også er straffet er folk, som henvendte sig til Landsstyret for at følge lovgivningen. Det kan ikke være rigtigt at straffe dem, der ikke ville handle lovstridigt.

 

Vi mener ikke, det er rigtigt i for erhvervsdrivende vanskelige år - ikke mindst indenfor fiskeriet - at straffe en hel befolkningsgruppe i form af nedsættelse af erhvervsmulighederne.

 

Landsstyret har handlet med hjemmel i loven. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved det. Vi er ikke blinde for mulige følger for Grønlands renommé og for vores eks­port.

 

Men vi mener Landsstyret har handlet forhastet ved en kollektiv afstraffelse i anledning af få menneskers forsyndelse.

 

Efter har sagt dette, skal vi foreslå, at Landstinget tager følgende beslutning:

 

Det samlede Landsting, acceptere ikke ulovlig hval­fangst. Landstinget anerkender, at Landsstyret har handlet med hjemmel i lovgivningen da det nedsatte  hvalkvoten for Kangaatsiaq kommune. Idet Landstinget imidlertid be­mærker, at loven tydeligt angiver lands­styret handlemåde som en mulighed, som ikke nødvendig­vis skal bruges, ønsker landstinget i den konkrete sag, at landsstyret trækker den kollektive afstraffelse tilbage.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit skal komme med følgende bemærkninger til Landsstyrets redegørelse om den ulovlige fangst af en pukkelhval i Kangaatsiaq kommune:

 

Først og fremmest skal jeg gøre det klart, at det for IA, som medansvarlige medlemmer af Landsting og Lands­styre er meget vigtigt, at der vises grundighed i en situation som denne. Derfor var det for os vigtigt, at man fra situationens start, da en totalt fredet pukkel­hval blev dræbt ved Ataneq, at reaktionen har udgangs­punkt i de faktiske forhold, især med henblik på at Landsstyrets reaktion skulle være utvetydig og pålide­lig.

 

På denne baggrund, skal Inuit Ataqatigiit's henvendelse til Landsstyret fortolkes, umiddelbart efter at pukkel­hvalfangsten blev kendt, hvor vi efterlyste en hurtig reaktion, da det efter vores mening var en yderst alvorlig sag. Gennem denne henvendelse anmodede jeg desuden om et særligt møde med hvalfangerne i Diskobug­ten med henblik på at diskutere fangstmetoder og reg­lerne generelt. Denne henvendelse har Landsstyret ikke reageret på, hvorfor jeg skal efterlyse et svar herpå.

 

Umiddelbart derefter kom så meddelelsen om Landsstyrets prompte beslutning, om at nedsætte kvoten af hvaler til Kangaatsiaq kommune, med hjemmel i bekendtgørelsen om fangst af store hvaler.

 

IA bakker fuldt ud op bag denne beslutning. På baggrund af nye og uddybende oplysninger, føler vi at man var tvunget til at tage sådant et drastisk skridt. Det beklagelige er sket og det ville have været bedst, om vi ikke var kommet så langt.

 

Atassut's forslag, om at trække denne sanktion tilbage, kan IA ikke gå med til. Vi forstår de indvendinger, som går ud på, at folk, der ikke direkte var indblandet i omgåelser af fangstbestemmelserne, også bliver 'straf­fet'. Det er selvfølgelig kedeligt og vi spørger os selv, om det er retfærdigt.

 

Men vi kan også spørge videre, om det havde været mere rimeligt, om hele det grønlandske samfunds fangerbe­folkning var blevet straffet, som følge af denne ger­ning.

 

Vi er ikke i tvivl om, at det havde været resultatet, hvis ikke Landsstyret havde reageret så promte, som de gjorde.

 

Vi bør kunne enes om, at vi i udøvelsen af vores fan­gererhverv, skal handle i over­ensstemmelse med de forordninger og aftaler, der foreligger på området, og at vi er ansvarlige og kan forsvare vore hand­linger.

 

Når der så sker overtrædelser af disse forhold, må vi regne med, at selv folk, som ikke direkte har været indblandet i ulovligheder, også kommer til at lide under de evt. sanktioner, som følger.

 

Dette skal man holde et vågent øje med, især når vi har et ønske om, at skabe et troværdigt modstykke til de meget stærke miljø- og dyreværnsorganisationer. Dette ikke være sagt, fordi IA accepterer, at vores erhvervs­udvikling skal dikteres udefra.

 

Landsstyret har efterfølgende rettet henvendelse til Hvalfangstkommissionen (IWC), for at få belyst pro­blemet omkring evt. aflivning af indefrosne hvaler - også af fredede hvaler.

 

IA støtter fuldt ud, at de internationale regler ud­bygges, så de dækker en sådan situation. For så længe isen fryser til, vil hvaler komme i den situation og vil risikere at omkomme.

 

Det er IA's opfattelse, at Landsstyret nødtvunget er kommet i den situation, hvor de har taget en noget drastisk beslutning vedr. Kangaatsiaq Kommune.

 

Fra IA's side efterlyser vi en debat i fangstbefolk­ningen og i KNAPK om, hvad man i fremtiden skal gøre ved den beklagelige situation, at nogle få fangere omgår reglerne og hvilke konsekvenser, der så følger.

 

Vi har et fælles ansvar, for at vise omverdenen, at vi driver vores traditionelle erhverv - hvalfangsten på en forsvarlig og bæredygtig måde.

 

I flere århundrede har vi forsynet det europæiske marked, med olie fra hvalspæk til belysning og ofret vore ressourcer til økonomisk udvikling i Europa, det bør man også erindre sig i denne sammenhæng.

 

Med disse bemærkninger, tager vi de tiltag Landsstyret har måtte tage i denne alvorlige sag til efterretning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I.f.m. hr. Konrad Steenholdts forslag til forespørg­selsdebatten vedr. kollektiv afstraffelse af Kangaatsi­aq Kommune trækkes tilbage, skal Akulliit Partiiat/­Centerpartiet her igen gøre opmærksom på, at Akulliit Partiiat/­Centerpartiet, som meddelt i pressen, kort efter episoden, helt klart mener, at bestemmelser, specielt internationale aftaler, skal respekteres af alle. Det må vi sige her, fordi selvom det er sagt så tydeligt, som det kan siges, var der nogle, der ikke var blege for, at udråbe Akulliit Partiiat/Centerparti­et som værende et parti, der er ligeglad med inter­nationale aftaler og bestemmelser.

 

Vi gjorde opmærksom på, p.g.a. spørgsmålets formulering i radioavisen, at fangerne altså ikke bare tog ud og skød en fredet pukkelhval, de nedlagde en pukkelhval, der var indespærret i en våge, og den slags kommer aldrig ud. Det er vist det, der har dannet grundlag for misforståelsen.

 

Vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet er ikke i tvivl om, at overtræderne skal få den i loven foreskrevne konsekvens, men sætter spørgsmålstegn ved rimelig­heden af Hjemmestyrets i det her tilfælde, kollektive af­straffelse af Kangaatsiaq Kommune.

 

Ved svarnotat til forespørgselsdebat oplyses, at an­søgningen om, at skyde pukkelhvalen, indespærret i en våge, vel at mærke, ikke var sendt som hastesag fra kommunen, hvorfor telefaxen blev behandlet, som almin­delig post i postgangen, og først afleveret til fangst­afdelingen dagen efter.

 

Dertil må vi bemærke, at vi mener, at vurderingen af vigtigheden af telefaxen, burde have været baseret på indholdet, og ikke, om det var sendt som en hastesag.

 

Var telefaxen blevet behandlet efter indholdet, mener vi, at fangerne allerede samme dag, ja, måske samme eftermiddag, havde fået en melding om, at man nu er i gang med at kontakte de rette instanser, ad de rigtige kanaler og at fangerne derfor må afvente med at få svar, det ville i hvert fald ellers have været mere rimeligt.

 

Anmodningen den 17. januar om, at hvalen blev udnyttet bedst muligt, for en hval skudt den 12. januar, synes vi mildest talt, er latterligt. Ville det ikke have været mere smart, allerede fra starten, at erkende, at sådan er forholdene, det må vi fortælle resten af verdenen, og det ville være en enestående chance for at fortælle dem ude omkring at få mere forståelse for de faktiske forhold i vores verden heroppe.

 

Med disse korte bemærkninger, støtter vi forslaget om, at den kollektive afstraffelse bliver ændret.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiiat:

Efter at pukkelhvalfangsten i Kangaatsiaq Kommune har været anledning til en omfattende og til tider heftig debat, er sagen nu kommet til de øverste politiske myndigheder. Dette er ligesom beviset på, at man anser spørgsmålet for at være af meget vigtig art.

 

Jeg har fulgt debatten med fangernes ånd, og jeg har forsøgt, at blande mig i debatten i pressen. Men dette har journalisterne ikke været interesseret i, her tænker jeg på radioen og her kan det måske skyldes, at jeg har for megen viden om de virkelige forhold. Men heldigvis blev mit senere indlæg til AG, optaget.

 

I mit indlæg var mit budskab denne, at uanset hvilke dyr, det drejer sig om, selv de, der er totalfredede, er det ikke noget særsyn, at de på en eller anden måde møder deres endeligt, eller at det kan blive nødven­digt, at måtte aflive dem.

 

Til håndtering af sådanne situationer, har vi endnu ikke en klar lovgivning i vort land. Dette fremgår også af redegørelsen, da Landsstyret først nu, er begyndt at forberede en lovgivning herom, og endvidere, at man i den internationale hvalfangstkommission end ikke har fore­taget tiltag til, at tage højde for sådanne situa­tio­ner.

 

På den måde, er det blevet erkendt, at man virkelig ikke har nogen lovgivning, omfattende den pukkelhval, der har måttet aflives, og derfor har erkendelsen dermed fortalt, at fangerne i Kangaatsiaq kommune, ikke har forbrudt sig mod nogen lov.

 

Den grønlandske lov om fredningen af pukkelhvalen, er jo alene tilpasset love vedr. pukkelhvalens normale eksistensområder.

 

Jeg har været dybt forundret over Landsstyrets, overfor omverdenen meget bange meldinger, startende lige fra fangsten af hvalen. Og jeg har ikke kunnet forstå, hvad og hvem, de var bange for.

 

De har jo udtalt, at episoden kunne få meget alvorlige følger for vort land, såfremt det bliver erfaret ude i verden.

 

Jeg er ikke af en sådan mening, og jeg mener endda, at den modsat vil være til gavn. F.eks. indenfor flg. områder:

 

Hændelsen har fået os til at forstå, at vi mangler en  lovgivning omkring, at selv totalfredede dyr, kan møde deres endeligt eller at det kan blive nødvendigt, at måtte aflive dem.

 

Hændelsen har vist fra organisationen Greenpeace's side, at vi stakkels mennesker, ikke kan bekæmpe na­turens voldsomme kræfter, uanset hvor meget, vi vil beskytte dyrene, og at det er umuligt, at flygte fra disse, uanset hvor meget, vi vil beskytte dyrene.

 

Hændelsen har vist, at dyret, såfremt den ikke var blevet aflivet, ved brug af rifler, ville få en langsom og pinsom død, og dette ønsker de fleste af borger­ne, her i landet og Greenpeace's folk slet ikke.

 

De forannævnte, vigtige punkter har også fortalt os, hvor uretfærdig beslutningen om, som bod, at formindske hvalkvoten for Kangaatsiaq borgerne er. Derfor må vort Landsstyre ændre deres beslutning, uanset om hvalkvoten allerede er blevet fordelt.

 

Med disse bemærkninger, vil jeg til slut spørge Lands­styret om, hvorfor også jeg ikke er blevet indkaldt, da man den 25. januar 1994 holdt samråd med partierne om hændelsen, da jeg efter at have hørt planen via pressen ellers holdt mig rede.

 

Hans Iversen, Landsstyremedlem for Landbrug, Fangst og Fiskeri:

Først til den sidste ordfører skal jeg oplyse, at vi har sendt en skrivelse til samtlige partier og vi har en kopi liggende.

 

Samtlige ordførere kom ind på, at Landsstyret har handlet med hjemmel til en lov, men at man er imod, at man har 'straffet' Kangaatsiaq ... kollektivt.

 

Dertil kan jeg oplyse, at kommunen også kan rammes, når en eller to har forbrudt sig mod loven. F.eks. da vi drøftede skydevåben og i den forbindelse, der indførte vi lov om forbud mod  halvautomatiske rifler, således at de, der har sådanne våben, kan risikere at få kon­fiskeret dette.

 

Når det drejer sig om en alvorlig overtrædelse af alkohollovgivningen, så rammes hele kommunens befolk­ning, måske i form af totallukning i flere måneder i kommunen, hvorfor Landsstyret har handlet i overens­stemmelse med loven i denne sag.

 

Flere har nævnt og vi er ikke ..., at hvalen var inde­frosset og ville uvægerligt dø, men talerne nævnte, at såfremt, vi havde reageret hurtigere og givet vores tilladelse hurtigere, så havde sagen haft en anden ud­gang.

 

At meddelelsen ikke var indsendt som en hastesag og at selve indeholdet viste, at det var en hastesag, ja, det er korrekt, men det var ikke mærket som en hastesag, hvorfor omstillingen i journalen havde placeret det til omdelingen i postfordelingsrummene og derfor først er nået til os senere.

 

Inden en halv time, efter modtagelsen af meddelelsen, afholdtes der et møde med samtlige berørte instanser, men det viste sig alligevel, at hvalen var blevet aflivet, allerede dagen før.

 

Sådanne forskellige områder, kan vi komme ind på, men det indeholder nogle ting, som vi ikke kan drøfte åbent her, og det har jeg altså også redegjort her i salen.

 

Men af hensyn til tavshedspligten, når det drejer sig om enkeltpersoner, er der ingen grundlag for, at vi har en åben drøftelse herom i salen.

 

For at undgå, at det sker igen, har vi igangsat initia­tiver for, at man kan imødegå sådanne situationer, det har jeg fremsat i min besvarelse.

 

Ordførerne har nævnt, at en sådan kollektiv afstraffel­se bør ændres, men der er også nogle partier, der nævnte, at Landsstyret har handlet i overensstemmelse med bekendtgørelsen og love, det tager vi til efterret­ning. Og da vil jeg sige, at KNAPK og KANUKOKA, som har været med til fordeling af kvoterne, har godkendt indstillingen.

 

Atassut kom med et eksempel på, at såfremt en trawler overtræder kvotebestemmelsen, så kan det ramme alle fiskerne.

 

Jeg synes ikke, at man kan sammenligne eller sidestille disse ting. Vi kan fastsætte vore egne kvoter, uden at ingå forhandlinger med andre lande, selvom vi før i tiden, først skulle indgå forhandlinger med EF.

 

I og med at vi er kommet udenfor EF, kan vi selv fast­sætte vore kvoter, således kan vi også styre foran­staltninger omkring overtrædelser. Men m.h.t. hvalerne, der skal vi forhandle vores hvalkvoter i kraft af vores rigsfællesskab med Danmark, forhandle det med hval­fangstkommissionen, og vi må fastholde, at disse af­taler ikke bliver overtrådt.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er blot det, som Atassut's ordfører i sit indlæg bl.a. udtalte, at IA i radioen har hængt Atassut op for at have været ansvarsløs og lykønsket Kangaatsiaq med hvalen.

 

Da det er ukorrekt, vil vi komme med en rettelse, da vi har sagt flg.: "Dem der lykønsker overtræderne og dermed siger, at man beskytter fangerne og dermed ødelægger fangernes fremtidsmuligheder", i den forbin­delse, så har Atassut's og Akulliit Partiiat's gentagne fremfærd i pressen været meget ansvarsløst, og her er det ikke direkte kun Atassut, der har været vedkommen­de.

 

Jeg er dog tilfreds med landsstyremedlemmets besvarel­se, idet man på efterfølgende internt mellem koali­tionspartierne, måske uvægerligt vil vende tilbage til de fremtidige initiativer, der må tages i sådanne situationer.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

M.h.t. bekendtgørelse om fangst af store hvaler, er det rigtigt, at der helt klart ikke er nogle regler om store hvaler, der bliver indefrosset i våger, men der står noget i ?6 omkring sildepiskere, der er sassat. Men i ? 2 står der, at store hvaler ikke må skydes og fanges i de grønlandske fiskefarvande. Og her er det ikke finhvaler og sildepiskere, der er tale om. I ? 14, stk.6 står der dog helt klart, at fangst af fredede hvaler og kvoterede hvaler, kan man samme år eller året efter formindske hvalkvoten og det er så det, man har henholdt sig til.

 

Vi har også sagt, at KNAPK også har accepteret udfal­det, og da  vi også vil respektere denne organisation, vil vi ikke gå ind for en ændring. Men vi er glade for og vil blot udtale, at Landsstyret helt klart vil komme med bestemmelser om storhvaler, der er blevet inde­frosset i våger. Jeg vil dog også her helt klart under­strege, at i IWC og i udvalget for for ulovlige fang­ster, skal man kun behandle de hvaler, der blev fanget i 1993. Der er ikke nogen hvaler, som man har fanget ulovligt, for først i 1995-mødet, kan man behandle redegørelse omkring hval­fangst for 1994, og se om der er sket noget ulovligt. Det er dét, jeg hermed kan viderebringe som oplysning.

 

Jeg har deltaget i et enkelt møde i IWC og da man så kom ind på det emne i mødet, sagde den franske formand, at dette spørgsmål nok skulle diskuteres til næste år og m.h.t. sagen her, så vil dette punkt først blive behandlet til næste år.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Først skal jeg præcisere, at det vi efterlyser i vores forespørgselsdebat er, at vi ikke kan gå ind for den kollektive afstraffelse. Vi kan blive enige om alt mulig andet, men vi kan ikke gå ind for dét. Alle de paragraffer er ikke med i det spørgsmål, vi har rejst.

 

M.h.t. Landsstyremedlemmet Hans Iversens eksempler, om at man har kunnet straffe samfundet kollektivt, udfra at man har brugt halvautomatiske rifler til at dræbe nogle personer, udfra forbrydelser, der er sket i spiritus påvirket tilstand, at man så har lukket af for spiritushandel. Det er sket udfra, når det har kostet menneskeliv. Derfor kan man ikke sidestille det med en hvals liv, som en beskyttelse af hvalen.

 

M.h.t. Ole Lynge, der mener jeg, at der ikke er grund­lag til at diskutere det, for hvis vi ikke hører bån­dafspilningerne, så kan vi diskutere det fra dag til dag.

 

Men det var udfra de klare oplysninger, vi fik den dag, at kom vi med de udtalelser, og m.h.t. at KNAPK havde accepteret det. Det var således, at de sagde, at man var blevet nødsaget til acceptere det, fordi man al­lerede havde truffet en politisk beslutning.

 

Derfor vil jeg anmode om, at man får vur­deret det der er i .... forespørgslen og vores bemærk­ninger.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Ganske kort. Først til Hans Iversen's udtalelse; at alle partier har fået en skri­velse. Dertil vil jeg sige, at jeg har været meget interesseret i sagen. Vi har ellers ledt efter et brev, men det viser sig at vi ikke har fået sådan en indkaldelse til partimøde. Lad mig bemærke, at hændel­sen i Kangaatsiaq, har været så meget debat­teret, ift. fangsten af en pukkelhval ved Ammassalik. Det blev ikke blæst op til noget stort og der blev ikke nogen afstraffelse i forhold til kvoten. Pukkelhvalen er jo hel­ler ikke fredet på alle områder i verden. Der er nogen steder i verden, hvor de har fået tildelt en kvote, hvem det så end er. Jeg er kun glad for at Pavia Nielsen bekræftede, at der i be­kendtgørel­sen ikke står nogen regler om hvaler, der er indefros­set, således mangler vi et dokument for, at Kangaatsi­aq-beboerne har overtrådt nogen bestemmelser.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg mener at det er på sin plads at understrege, at man ikke er imod drøftelsen her i landstinget om emnet. Da det er af stor samfundsinteresse, er det vigtigt, at understrege, at landsstyrets reaktion i for­bindelse med denne overtræ­delse, at landsstyrets reaktion er be­grundet i bekendt­gørelse af 29. i 1993 står der, at lands­styret har en bemyndigelse til at kunne gøre det og det er den bemyn­digelse, som landsstyret har be­nyttet sig af.

 

Derfor finder jeg det mærkeligt, at Atassut bemærkning, og jeg citerer "idet landstingets imidlertid bemærker, at lo­ven tydeligt angiver landsstyrets handlemåde som en mulighed, som ikke nødvendigvis skal bruges", citat slut. Må jeg lige spørge, hvor har vi nogle bestemmel­ser, der ikke skal bruges? Skal der stå i enhver be­s­temmelse, at den bestemmelse skal bruges ?

 

I bekendt­gørelsen står ikke hvornår den bestemmelse ikke skal bruges og det er derudfra, at landsstyret har taget beslutningen, fordi vi i lands­styret også skal vurdere, hvilken nytte det er til samfundet. En sådan bestemmelse er blevet anvendt flere gange med nedskæ­ring af kvoter i kommu­nerne, som ikke er blevet drøftet her i tinget.

 

Sidste år i Uumman­naq kommune og Qasigiannguit kommune har man nedskåret h­valkvo­terne på samme måde, fordi der skete samme forseelse og i 1992 blev hvalkvoten også nedskåret i Qaqor­toq kommune. Denne bestem­melse har man benyttet sig af førhen, og denne mulighed skal efter landsstyrets vur­dering altid kunne bruges.

 

Jeg hørte til min forundring, at Issittup Partiia's ordfører, Nikolaj Heinrich, kom ind på sin tale og jeg citerer: "På den måde er det blevet erkendt, at man virkelig ikke har nogen lov­givning omfattende den puk­kelhval, at der har måttet aflives, og derfor har er­kendelsen dermed fortalt, at fangerne i Kangaatsiaq kommune ikke har forbrudt sig mod nogen lov." Citat slut.

 

At man ikke har overtrådt nogen lov, hvor står det henne, at forbudet mod pukkelhval ophører, når for­holdene er sådan og sådan. Jeg synes at det må under­streges, at landstinget bør være den in­stans, der først og fremmest skal give eksempel på efterfølgelse af lo­ven.

 

Landstinget må ikke opfordre til lovovertrædelser. Jeg synes ikke det er på sin plads at man gør det. Derfor må man ikke prøve at skjule, at det er en lovovertræ­delse, fordi pukkelhva­len er totalfredet og det står helt klart. Der står ikke nogen steder, at fredning af pukkelhvalen ophører når forholdende er sådan og sådan.

 

Med disse præciseringer vil jeg fra landsstyrets side sige, at jeg ikke er enig i Atassuts anmodning om, at der skal tages en landstingsbeslutning. Også med hen­visning til at sådan en be­stemmelse nødvendigvis ikke skal bruges.

 

Hvis man er imod sådan­ne sanktioner, så må man arbejde henimod, at denne sanktions­mulighed bliver fjernet, hvis man altså er imod, at denne sank­tionsmulighed bliver brugt, fordi det synes ikke at være hen­sigts­mæssigt, at man ophæver loven med tilba­gevirkende kraft.

 

Kaj Egede, Siumut:

Da det redegjorte allerede er meget klarere, også fordi vi vist­nok ikke er meget uenige, idet Atassut i sit forslag til lands­tingsbeslutning står skrevet, at det samlede landsting ikke accep­terer ulovlig hvalfangst.

 

Landstinget anerkender, at lands­styret har handlet med hjemmel i lovgivningen, da de nedsatte kvoten for Kan­gaatsiaq kommune. Vi er fuldstændig enige i de bemærk­ninger og da redegørelsen er meget klar vil vi fra Siu­mut med hensyn til Atassuts forslag til landstingsbe­slutning komme med et ændringsforslag, som vi vil over­række til For­mandskabet. Den har følgende ordlyd: "I henhold til forretningsorden for Grønlands Landsting og i henhold til ? 43 fremsættes hermed ændringsforslag til dagsordenen.

 

I forbindelse med landsstyrets rede­gørelse om hændel­sesforløbet i forbindelse med ulovlig ned­læggelse af en hval i Kangaatsiaq kommune, skal tin­get hermed udtale, at redegørelsen, der er fyldest­gørende, tages til efter­retning og at tinget overgår til behandling af næste punkt på dagsordenen." Denne overrækker vi skri­ftligt til formanden.

 

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Det vil være ellers være mærkeligt for nogen, hvis jeg ikke reagerer i den sag, hvor sagen tages op, selvom jeg er enig med det, der blev fremsat fra mit parti.

 

Jeg vil blot ud­tale, at jeg fuldt ud kan forstå den polymik, der er omkring denne sag, også fordi de følel­ser, der her bliver fremsat, først kan fremsættes i dag, fordi vi nok har været for meget påpas­selig med områder vedrørende hvalfangst og at landstinget ikke har kunnet debattere dette og fordi man har debatteret dette lukket, og nu, hvor der er behov for en debat ude i samfundet, og der er også stort behov for indbyrdes snak mellem fangerne i sådanne situationer, f.eks. hvis der er tale om en pukkelhval eller nogen andre hvaler, som eventuelt ikke er fredede, men som blot forbliver i en isvåge.

 

Jeg mener, at denne situation her viser, at fangernes gensidige kontrol og forsvar, at det også er meget vigtigt at få dem inddraget i debatten.

 

For at opnå en total debat, så støtter jeg Ole Lynges forslag, og den er heller ikke blevet besvaret af l­andsstyret, selvom den skriftligt har været fremsat. Og jeg vil også udtale, hvis der var en anden lovhjemmel eller hjemmel i bestem­melsen, så kunne man have taget en anderledes beslutning, men jeg vil ikke have at det skal se sådan ud, at landsstyret har handlet forkert eller har gjort noget lovstridigt. Det er fangerne, der har overtrådt en lov, og beklage­ligvis så må lands­styret gøre noget.

 

Efter at vi er kommet over en debat på et lukket møde, så mener jeg, at man ellers helt klart burde fremsætte de klare rede­gørelser, selvom landsstyremedlemmet for fangst har sagt, at der er så mange oplysninger, at nogle af dem først skal fremsættes i et lukket møde. Jeg mener, at disse er blevet overdraget til partire­præsentanterne. Jeg har på et tidspunkt været med i vores gruppedebat i Inuit Ataqatigiit og jeg har for­ståelse for, at det kan få formindsket min mening, også fordi jeg er også meget imod sådan en kollektiv af­straffelse. Jeg har dog forstå­else for, at det er l­andsstyrets hensigt, at man retter en hen­vendelse til den internationale hvalfangstkommission omkring klarere retningslinier i sådanne situationer i fremtiden og det vil jeg gerne tage til efterretning.

 

Grunden til at jeg vil komme med sådanne korte bemærk­ninger, det er, at jeg mener, at vi må indlede debatten omkring hvalfangst og at den også gøres tillidsskaben­de, også fordi med hensyn til at man til stadighed skal jo beskytte fangerne.

 

Mødeleder:

Siumut har så fremsat et ændringsforslag til Atassuts forslag, og selvom vedkommende har læst den, så vil jeg læse den igen: "I henhold til forretningsordenen for Grønlands Landsting af 3. juli 1993, ? 43, fremsæt­tes herved følgende ændringsfor­slag til dagsordenen. I forbindelse med landsstyrets redegørelse om hændelses­forløbet i forbindelse med ulovlig nedlæggelse af hval i Kangaatsiaq kommune, skal tinget hermed udtale, at rede­gørelsen, der er fyldestgørende, tages til efter­retning og at tinget overgår til behandling af næste punkt på dagsordenen."

 

Dem der er for ændringsforslaget bedes rejse sig. 15.

Dem der er imod bedes rejse sig. 10.

 

Og således er Atassuts forslag bortkastet i og med at man kom med et ændringsforslag. Og således er debatten færdig. Og så med hensyn til Inuit Ataqatigiit's udta­lelser, som Aqqaluk Lynge præciserede, så er der behov for en åben debat ude i samfundet udover at man tilpas­ser bestemmelserne og at der også er en intern debat, både i KNAPK og internt blandt fangerne. Det er blot en præcisering, og således kan landstinget gå bort fra denne forespørgselsdebat.

 

Punktet sluttet.