|
Forespørgselsdebat |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert:
Vi går så videre til næste dagsordenspunkt. Det er en forespørgselsdebat og her er det forslagsstilleren, Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, der skal forelægge.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:
Hermed fremsætter jeg forslag til forespørgselsdebat i landstinget om proceduren omkring valg til Grønlands Landsting, herunder fastsættelse af antallet af medlemmer fra de enkelte valgkredse. Jeg har bl.a. følgende grunde:
I henhold til landstingslov om valg til Grønlands Landsting er der i dag otte valgkredse. Foruden tre store valgkredse repræsenteres valgkredsene Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Ittoqqortoormiit samt Tasiilaq hver af ét medlem i landstinget. Hvorfor forholder det sig således? Er det fordi at sidstnævnte valgkredse er afsidesliggende og hvis "ja", hvorfor har f.eks. Kangaatsiaq ikke fået samme behandling?
Er inddeling af valgkredse da i dag tidssvarende eller burde der foretages en mere hensigtsmæssig og mere tidssvarende ordning på området?
Det andet spørgsmål som jeg ønsker at få drøftet er antallet af landstingsmedlemmerne, der i dag tæller 27. Der er 7 medlemmer af landsstyret og 22 medlemmer i landstinget. I henhold til landstingsloven kan landsstyremedlemmerne ikke være medlemmer af de af landstinget nedsatte udvalg og selv om medlemmerne af landstinget tæller 22, bliver antallet af disse medlemmer alligevel ikke stort nok til, at de kan fordeles ud til de mange udvalg under landstinget i forbindelse med besættelsen af udvalgsposterne.
Der er ingen tvivl om at landstinget på længere sigt uvægerligt vil blive pålagt større og tungere arbejdsopgaver. Ikke alene på grund af større krav, der formentlig vil blive stillet til medlemmerne af landstinget, men også på grund af de krav, der som regel stilles i forbindelse med lovgivningsarbejdet og de krav der stilles af borgerne.
Derfor er det helt sikkert, at der vil blive stillet større og større krav til de enkelte landstingsmedlemmers arbejdsindsats, hvorfor det er ønskeligt at antallet af medlemmerne øges en smule. Jeg skal derfor anmode medlemmerne af landstinget om at overveje, hvorvidt de kan tilslutte sig mit forslag om at antallet af medlemmer af landstinget, der i dag tæller 27, kan øges til at tælle 31, idet jeg i øvrigt mener, at det stadig må fastholdes, at antallet af medlemmerne i landsstyret må forblive at være 7. Jeg skal derfor udtrykke mit ønske om, at landsstyret og landstingets bureau udarbejder et oplæg til drøftelse af lov om valg til Grønlands Landsting.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Landsstyret har med interesse modtaget Hr. Peter Grønvold Samuelsens forslag til en forespørgselsdebat om valgkredsinddeling og om antallet af medlemmer i landstinget.
Landsstyret hilser forslaget velkommen, da det er vigtigt, at der foregår en åben og bred debat om det bestående system for vort repræsentative demokrati. Afspejler landstinget sammensætning vælgernes anskuelser? Er der befolkningsgrupper, som bliver klemt i valgsystemet? Kan vi ændre det bestående til gavn for demokratiets udvikling? Det er spørgsmål vi som ansvarlige politikere bør tage op til debat, hvis vi mener at kunne gøre systemet bedre og dermed styrke demokratiet i vort land.
Landsstyret skal opfordre til at denne forespørgselsdebat udgør startskuddet til en åben og langsigtet debat om valgsystemet og landstingets sammensætning. Det er landsstyrets opfattelse, at så grundlæggende spørgsmål bør underkastes en grundig debat, både i landstinget og i befolkningen, før der tages eventuelt initiativer til større ændringer. Enhver beslutning om større ændringer bør ske på grundlag af en bred enighed blandt landstingets partier. Endelig bør vi i debatten af forslaget tage hensyn til at valgperioden for det siddende landsting udløber til næste år. Landsstyret skal derfor foreslå, at landstingets debat ud fra Hr. Peter Grønvold Samuelsens forslag sker med henblik på en fortsættelse af debatten og en beslutning i det nyvalgte landsting efter næste landstingsvalg.
Landsstyret vil således ikke finde det passende, at der foretages større ændringer umiddelbart forud for et landstingsvalg.
På forårssamlingeni 1993 behandlede landstinget et forslag fra Hr. Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat, om inddeling af Grønland i færre valgkredse.
I landsstyrets indstilling til forslaget gjorde jeg rede for de principper, der bør ligge til grund for en vurdering af den gældende lov om valg til Landstinget. Valgkredsinddelingen og Landstingets sammensætning skal udformes efter Grundlovens principper for det repræsentative demokrati inden for Rigsfællesskabet: Der skal sikres en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne og der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælger-tal og befolkningstæthed.
Landsstyret redegjorde samtidig for, at Landstingets nuværende sammensætning på tilfredsstillende vis afspejler disse grundlæggende hensyn i udformningen af valgsystemet.
Til Hr. Peter Grønvold Samuelsens forslag skal det anføres, at landsstyret fuldt ud er opmærksom på, at ikke alle kommuner kan siges at være direkte repræsenteret i Landstinget.
Forslagsstilleren nævner konkret Kangaatsiaq som et eksempel og anfører, at kommunen som afsidesliggende burde have et kredsmandat på linje med de 5 yderdistrikts-kommuner. Med det samme udgangspunkt kunne borgere fra Nanortalik, Paamiut, Maniitsoq og Qeqertarsuaq med nogen ret hævde, at også disse kommuner burde have et kredsmandat, idet ingen af Landstingets nuværende medlemmer kan siges at være valgt med udgangspunkt netop i disse kommuner.
Landsstyret finder imidlertid ikke, at retfærdigheden i Landstingets sammensætning skal vurderes ud fra, om hver kommune har "sit eget landstingsmedlem". Valgsystemets retfærdighed bør fortsat vurderes ud fra, om den enkelte borger har en reel mulighed for medindflydelse ud fra lokale livsbetingelser samtidig med, at Landstingets sammensætning repræsenterer de afgivne stemmer på landsplan.
I debatten om valgkredsinddelingen er det derfor vigtigt, at den tager udgangspunkt i en vurdering af, hvorledes vi kan skabe den bedst mulige balance mellem de landspolitiske hensyn og hensynet til befolkningens lokale livsbetingelser i de forskellige egne af vort land.
Et historisk tilbageblik viser meget godt, at opfattelsen af retfærdighed og hensigtsmæssighed i valgkredsinddelingen kan ændre sig, i takt med samfundets udvikling.
I Landsrådets tid blev medlemmerne valgt i 16 enkelt-mandskredse. Valgkredsene svarede stort set til den nuværende kommuneinddeling.
Forud for indførelsen af Grønlands Hjemmestyre fremsatte Hjemmestyrekommissionen forslag om en anden ordning for valg til Landsrådet.
Baggrunden for forslaget var en indstilling fra Landsrådet om at begrænse antallet af valgkredse samtidig med, at antallet af medlemmer blev øget. Forslaget medførte den valgkredsinddeling, der gælder i dag, med en sydkreds, en midtkreds, en diskokreds samt 5 enkelt-mandskredse i yderdistrikterne.
Landsrådets indstilling er kort refereret i Hjemmesty-rekommissionens betænkning. Det fremgår heraf, at "baggrunden for inddelingen i større kredse er et ønske om at tilskynde de opstillede kandidater til i højere grad at argumentere ud fra landspolitiske synspunkter, idet der hidtil har været en tendens til at lade lokalt (kommunalt) betonede problemer og interesser stå i forgrunden."
Således illustrerer den historiske udvikling, at valg-kredsinddelingen aldrig kan siges at have fundet sin endelige form, for tid og evighed. Demokratiet er en del af samfundet og derfor må demokratiets indretning til stadighed vurderes på baggrund af samfundsudviklingen og udviklingen i befolkningens lokale livsbetingelser.
Uagtet, at Landstingets nuværende sammensætning og dermed det gældende valgsystem på tilfredsstillende vis afspejler Grundlovens principper for det repræsentative demokrati, vil landsstyret derfor ikke afvise, at der kan være anledning til at vurdere alternative modeller for valgsystemet.
Forslagsstilleren har endvidere peget på muligheden af at udvide antallet af landstingsmedlemmer fra 27 til 31. Forslagsstilleren anfører til dette, at kravene til landstingsmedlemmernes arbejdsindsats under landstingssamlingerne i stigende grad gør det nødvendigt at sprede byrderne i det politiske arbejde.
Det kan ikke afvises, at Landstingets nuværende arbejdsform og udvalgsstruktur lægger et betydeligt arbejdspres på landstingsmedlemmerne. Et forhold, som givet kunne afhjælpes ved en forøgelse af medlemstallet i Landstinget.
Der findes dog også andre måder at aflaste arbejdspresset på, under landstingssamlingerne. Det kunne f.eks. ske ved en udvalgsrevision, som det tidligere har været debatteret i Landstinget. Det kunne også være ved at tilrettelægge landstingssamlingerne anderledes, som Formandskabet nu har taget initiativ til.
Det er landsstyrets opfattelse, at arbejdet med en udvalgsrevision under alle omstændigheder bør fortsætte og at landstingssamlingerne bør tilrettelægges til størst mulig gavn for det parlamentariske arbejde.
Dette skal imidlertid ikke være en hindring for at overveje en udvidelse af Landstinget som foreslået. En udvidelse af landstinget kan, uanset om det sker i form af flere kredsmandater eller i form af flere tillægsmandater, give grundlag for en større bredde i den politiske repræsentation og en større bredde i det parlamentariske arbejde.
Landsstyret ser derfor frem til Landstingets principielle stillingtagen til de forslag, der er rejst af Hr. Peter Grønvold Samuelsen.
Såfremt Landstingets tilkendegivelser peger i retning af en ændring i valgkredsinddelingen og en udvidelse i antallet af landstingsmedlemmer, skal landsstyret foreslå, at disse spørgsmål underkastes en grundig debat i offentligheden. Formålet med en sådan bred og åben debat må være, at befolkningen får lejlighed til at give sin mening til kende, så der er et godt grundlag for at fortsætte drøftelserne i det nye landsting efter lands-tingsvalget. Det må så være op til det nye landsting at gennemføre eventuelle ændringer i valgsystemet.
Mødeleder:
Vi
går over til ordførerne.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Demokratiet i vort land er bygget op på indflydelse gennem folkevalgte repræsentanter. Og på baggrund af vort lands vidtstrakte størrelse og de store afstande samt den hurtige udvikling, der sker i vort land, er det på sin plads, at vi somme tider stopper og tager bestik af forholdene og vurderer, for at sikre om befolkningener repræsenteret på retfærdig vis.
Siumut mener, efter 15 år siden Hjemmestyrets indførelse, at det er på tide, at foretage denne vurdering. Vi er alle vidende om, at vi har fået overdraget områder fra det danske hurtigere end oprindeligt forudsat. Grønlands Hjemmestyre har efter overdragelsen af sagsområdet overdraget disse videre til kommunerne, som igen i nogle tilfælde har delegeret ansvaret videre til bygderådene. Det er blandt andre én af grundene til at kommunalreformkommissionen blev etableret.
Siumut mener, at det er på tide med en drøftelse af valg til Grønlands Landsting, idet ansvarsområderne er blevet hjemtaget hurtigere end oprindeligt forudsat med det resultat, at landstinget har fået en arbejdsbyrde, der er større end oprindeligt forudsat.
Under tidligere drøftelser omkring valg til Grønlands Landsting har vi fra Siumut kraftigt givet udtryk for, at befolkningen i vort udstrakte land, uanset bosted, sikres en repræsentation, som der ikke skulle kunne stillet spørgsmålstegn ved, og vi skal meddele, at vi fastholder dette standpunkt. Men trods det, er vores arbejdsbyrde blevet større og det er på tide, at vi foretager en vurdering af, om vi udfører vores arbejde på en tilfredsstillende måde, og at vi har en tilfredsstillende og jævnlig kontakt med vælgerbefolkningen langs kysten. Vi er derfor glade for Peter Grønvold Samuelsens forslag om drøftelse af valg til Grønlands Landsting.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslagsstillerens oplæg og til landsstyrets svarnotat:
Siumut er principielt uenig i, at hver kommune skal have sin egen repræsentant i landstinget. De fleste af os der sidder her i salen husker vel, at landsrådets valgkredsinddeling medførte at debatterne kom til at ligne møder mellem forskellige kommunalbestyrelser. Vi mener, at vi alle bør arbejde til gavn for hele landet her i salen. Ligeledes mener Siumut, at de enkelte kommunalbestyrelser tilstrækkelige indflydelse bør sikres gennem en velafbalanceret byrde- og opgavefordelingsaftale mellem kommunerne og Hjemmestyret. Dette arbejde er som nævnt i færd med at blive udført af kommunalreformkommissionen.
Til trods herfor nødvendiggør den spredte bebyggelse og det forskelligartede erhvervsgrundlag en opdeling i valgkredse. Vi mener, at opdelingen i de tre store valgkredse er tilfredsstillende. Endvidere er særordningen i yderdistrikterne en selvfølge, så længe de trafikale forhold i distriktet er, som det er i dag. Vi har svært ved at forestille os, hvordan landstingsmedlemmer i en eventuel stor valgkreds skulle klare at pleje en tilfredsstillende dialog med deres vælgere i yderdistrikterne. Endvidere er vi vel vidende om, hvad det vil koste at føre valgkampagne i yderdistrikterne.
Efter at have sagt dette, ønsker vi dog at udtrykke, at det er nødvendigt at foretage en samlet vurdering af antallet af landstingsmedlemmerne, da pligterne for at udarbejde nye love vokser støt, og at der er behov for
at vurdere om vælgerne har en ens repræsentation i tinget.
Vi mener i Siumut, at en forøgelse af antallet af landstingsmedlemmer kun bør ske efter et ønske fra en stor majoritet i tinget, og at øvrige væsentlige ændringer i den nugældende ordning kun kan ske efter et nyvalg, således at befolkningen også får mulighed for at deltage i debatten.
Såfremt der i salen vedtages enstemmigt eller med en overvældende majoritet, kan vi ikke se noget til hinder for at antallet af landsstingsmedlemmer bliver forøget fra 27 til 31 medlemmer. Forøgelsen på fire mandater skal efter vor mening fordeles med ét mandat hver til Sydgrønlands og Diskobugtens valgkreds og endelig to mandater til Midtgrønlands valgkreds.
Såfremt der opnås enighed om dette, skal vi fra Siumut foreslå, at vi anmoder landsstyret om til efterårssamlingen at fremsætte lovforslag herom.
Endelig vil vi fra Siumut anmode landstingets formandskab om at søge at færdiggøre sit arbejde med udarbejdelse af forslag til en udvalgssanering og fremsætte forslaget under landstingets efterårssamling, hvor sekretærbetjeningen af udvalgene indgår i samme forslag.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi har viljen til en livlig og konstruktiv drøftelse her i salen.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Valg til Grønlands Landsting har været debatteret indtil flere gange i det gamle landsråd og her i landstinget. Valgloven er blevet ændret et par gange. Der er blevet rejst spørgsmålet, hvorvidt den nuværende valglov giver en retfærdig fordeling af mandaterne, som også er nævnt i forslagsstillerens oplæg.
Atassut er enig i svarnotatets bemærkning om, at det ikke vil være rigtigt at vi ændrer valgloven på nuværende tidspunkt så tæt på valget. Derfor mener vi, at vi skal indlede en debat om spørgsmålet og give vælgerne mulighed for at være med i debatten, hvorefter det nyvalgte landsting kan tage stilling til, hvorvidt valgloven skal ændres.
Under betragtning af, at landstinget skal arbejde på landsbasis og kommunalbestyrelserne skal forvalte de lokale interesser, kan det være en nærliggende tanke, at hele Grønland bliver gjort til én valgkreds, ligesom i folketingsvalget. Det er det ene yderpunkt.
Det andet yderpunkt er, at vi går tilbage til den gamle enkeltmandatsvalgmåde for hele landet. Men den har den svaghed, at vi stærkt skal forhøje antallet af mandater, hvis vi skal nå frem til en retfærdig fordeling efter vælgertal. Det vil heller ikke passe til partivalgsystemet. Derfor må vi forlade den tanke fra starten.
Vi må finde en måde mellem de to yderpunkter efter høring blandt vælgerne. Vi må spørge befolkningen om, hvad befolkningen mener.
Det kan også tænkes, hvorvidt de store valgkredse, Syd-, Midt- og Diskokredsen, kan skrumpes ind. Der har været en del kritik af manglende kontakt til vælgerne, fordi de er så store. Det problem vil blive lette i så tilfælde.
Forslagsstilleren nævnte spørgsmålet om forhøjelse af antallet af mandater begrundet i det voksende arbejdspres. Det ville være en udmærket tilnærmelse til mere retfærdig fordeling af mandaterne. Men den vil være bekostelig for landskassen.
Derfor skal Atassut pege på en anden måde at aflaste landstingsarbejdet på. Hvis vi forhøjer antallet af samlingerne kan vi opnå et mindre arbejdspres. Så kan vi undgå de meget komprimerede samlinger. Det vil også koste penge, men nok ikke så meget, fordi vi kan reducere behovet for udvalgsmøder uden for samlingerne.
Den tanke har også en anden væsentlig betydning. Landstingets rolle som politisk forum vil forstærkes. I dag går der for lang tid, hvor landstinget er væk, hvorfor rollen som politisk forum i for høj grad ligger hos landsstyret på bekostning af Landstinget.
Udvalgsarbejdet bliver i dag gjort indviklet af, at vi har for mange udvalg. Nogle af udvalgene overlapper hinanden, medlemmerne skal til for mange udvalgsmøder. Udvalgene ud over de stående udvalg må kunne revideres for at opnå mere rationel arbejde. Under min periode som formand startede arbejdet med gennemgang af udvalgene med rationalisering for øje, men inden jeg fremsatte forslaget måtte jeg trække mig tilbage.
Atassut skal derfor opfordre Formandskabet til at arbejde videre med sagen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landstingsmedlem Hr. Peter Grønvold Samuelsen har til indeværende landstingssamling stillet forslag om, at tinget drøfter den nuværende valgkredsinddeling samt antallet af landstingets nuværende medlemmer, hvilket Inuit Ataqatigiit med interesse har vurderet.
Peter Grønvold Samuelsen foreslår bl.a., at vi kigger nærmere på den nuværende valgkredsinddeling, idet han spørger, hvorfor eksempelvis Kangaatsiaq ikke er en selvstændig valgkreds, da Kangaatsiaq må betragtes som en yderdistriktskommune.
Da vi sidste år på et forslag fra Hr. Hans Pavia Egede drøftede spørgsmålet omkring en ændring af valgkredsinddelingen, sagde vi bl.a. fra Inuit Ataqatigiit's side, at vi var godt tilfredse med den nuværende valgkredsinddeling, idet vi med denne i dag lever op til og sikrer
- at den enkelte borger sikres en reel mulighed for medindflydelse ud fra de lokale livsbetingelser og behov, samt
- at landstingets nuværende sammensætning rent faktisk er repræsentativ for de afgivne stemmer til landstingsvalgene.
Det er stadigvæk Inuit Ataqatigiit's opfattelse, at vi med den nuværende valgkredsinddeling har tilsikret, at der tages vidtgående hensyn til vore medborgere fra yderdistrikterne og disses særlige vilkår, behov, ønsker og krav, hvorfor vi heller ikke finder det hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt og op til et landstingsvalg allerede næste år, at ændre på dette forhold.
Inuit Ataqatigiit skal således udtale, at vi vil finde det uheldigt og ude at trit med virkeligheden, dersom samtlige kommuner skulle have mulighed for en repræsentant i landstinget, eftersom landstingets medlemmer netop skal varetage hele landets interesser og derfor ikke kan sættes til at varetage hver deres egne kommunale særinteresser.
I denne forbindelse skal vi minde tinget om, at vi nu er i færd med en kommunalreform, der bl.a. skal sikre en større medindflydelse og medansvar for de af vore borgere, der er bosiddende i yderdistrikterne og i bygderne, samt at dette i sidste ende vil resultere i et bedre samarbejde mellem kommunerne og landstinget.
Inuit Ataqatigiit har også med interesse vurderet spørgsmålet omkring flere medlemmer af landstinget end det nuværende antal. Vi skal imidlertid hertil udtale, at vi finder det ønskeligt, at dette spørgsmål sendes ud til en grundig samfundsdebat, forinden et nyvalgt landsting eventuelt tager spørgsmålet op.
Med disse bemærkninger skal vi således fra Inuit Ataqatigiit's side godtage og bakke op om landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Som bekendt har jeg på vegne af Akulliit Partiiat under Landstingets forårssamlingen i 1993 fremsat forslag til landstingsbeslutning om nedsættelse af et valglovsudvalg, med repræsentation af alle i landstinget repræsenterende partier, med henblik på at udarbejde udkast til en ændring af mandatfordelingen i Grønlands Landsting.
Forslaget dengang nævnte bl.a. muligheden for en forenklet valgkredsinddeling med større kredse end det nuværende antal, samt muligheden af en udvidelse af antallet af medlemmer i Grønlands Landsting, akkurat sådan som landstingsmedlem hr. Peter Grønvold Samuelsen her har foreslået.
Som bekendt blev mit forslag forkastet dengang.
Selv om det virker mærkværdigt, at hr. Peter Grønvold Samuelsen, inden der er gået et år, stiller et meget lignende forslag, hilser vi forslaget velkomment alligevel. Vi mener stadigvæk, at dette spørgsmål eller denne sag bør behandles, for derved at opnå en større retfærdighed eller en mere retfærdig fordeling i den politiske styring af Grønland.
Vi kan ikke færdigbehandle punktet i Landstinget i dag. Det er en særdeles vigtig sag, som må behandles omhyggelig. Der kan givet komme forskellige forslag, hvilket det også er sket fra landsstyreformandens side. Vi fra Akulliit Partiiat se helst og mest praktisk, at der nedsættes et valglovsudvalg, som seriøst skal opsamle og sammenfatte forslag til forelæggelse.
Som nævnt er sagen af særdeles vigtig karakter, og efter min mening bør der overvejes en nedsættelse af et valglovsudvalg med repræsentation fra alle i Grønlands Landstinget repræsentrede partier og af til sagen kompetente embedsmænd, som skal opsamle og vurdere forslag til forelæggelse.
Jeg skal ikke fremkomme med yderligere kommentarer, da jeg mener, at jeg, under forårssamlingen sidste år, har forelagt de fornødne til opstart til diskussionen omkring valgloven.
Vi er parate til at deltage i debatten omkring emnet.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Landstingsmedlemmerne har fremsat forskellige forslag om valg til Landstinget og vi mener, at der vil komme flere forslag i fremtiden. Her har landstingsmedlem hr. Peter Grønvold Samuelsen fremsat forslag om drøftelse af valg til Grønlands Landsting.
Jeg går principielt ind for forslaget. Forslagsstilleren berører i sit forslag spørgsmål som ikke kan imødegåes.
Men uagtet dette støtter jeg fuldt ud Landsstyret, når det i svarnotatet nævnes, at den nuværende ordning for valg til Landstinget ikke umiddelbart skal ændres.
Ikke mindst at jeg enig i at dette spørgsmål som er meget vital betydning for samfundet. En sådan debat skal færdiggøres, fordi det vil være bedst for alle, at hvis man har god tid til drøftelse.
Jeg finderdet meget vigtigt med en nøje behandling af dette spørgsmål ikke alene blandt politikerne, men også i befolkningen.
Som Landsstyreformand nævnte bør der ikke foretages væsentlige ændringer i ordningen for valg til Landstinget, da der er valg til landstinget om et år. Der skal ske en debat i samfundet og derefter kan det nyvalgte Landsting træffe en beslutning.
Det blev fremsat forskelligt ligesom forslagstilleren kom med eksempel på at Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Ittoqqortoormiut samt Tasiilaq har medlem i Landstinget, hvorfor Kangaatsiaq ikke kan havde så nogen. Jeg mener, det er lidt mærkværdigt, at sidestille Kangaatsiaq med disse byer, fordi vi ved at Kangaatsiaq ikke ligger i yderdistriktet. Derfor skal den ikke ses som en yderdistrikt by. Når man ser på det trafikale forhold, så sætte jeg spørgsmålstegn ved, hvorfor man stadigvæk bibeholde Uummannaq og Upernavik som yderdistriktsbyer. Derimodhar jeg ikke noget imod, at man stadigvæk mener Avanersuaq, Ittoqqortoormiut og Tasiilaq er yderdistriktsbyer, fordi de ligger jo meget afsides.
Hvis samtlige yderdistriktsbyer skal havde enkelte medlemmer, så kan det også blive meget kostbart, derfor mener jeg, det må medtages i de kommende overvejelser og uden at komme med et langt emne, så vil jeg til sidst udtale, at jeg fuldt ud bakke op, fordi der blev udtalt her således, at man i fremtiden kan havde seriøst debat omkring valg til Grønlands Landsting.
Jeg mener heller ikke man kan komme udenom Hans Pavia Egede´s forslag, fordi man i debatten må fremkomme med nogen så må vurderes og derfor mener jeg, at dem der skal tage en politisk stillingtagen vil havde behov for sådant et valglovsudvalg.
Med disse bemærkninger støtte jeg i princippet forslaget og støtter også de muligheder der blev nævnt fuldt ud.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg takker for de bemærkninger fra partierne og jeg kan forstå at man er tilfreds med landsstyrets svar, selvom Siumuts ordfører påpeger en mindre mulighed for at går videre.
Dertil vil jeg bemærke følgende. Selvfølgelig kan man sige, at alle er enige om at forslaget, om at samtlige kommuner skal havde repræsentanter i Landsstyret ikke harmonere med vores arbejde i Landstinget, det er alle partier enige om. Til bemærkningen om Landsrådets debatter, der vil jeg lige undersøge, at det ikke alene er i det gamle Landsråd der tales om lokalpolitisk interesser.
Det sker også i de ærede landstingsmedlemmers debat omkring forskellige emner, selvom der er ikke er kommunale valgkreds til Landstinget.
Atassut ordfører kom ind på, at man skal havde rationaliseres udvalgsarbejdet, det er vi helt enig i, og i forbindelse med landsstyrets svar, der har vi også nævnt dette. Vi skal til Landstingets formandsskab sige, at så fremt det ønskes, er vi er parat til et samarbejde om rationalisering af udvalgsarbejdet.
Alle er enige om, at det er nødvendigt med en debat fordi det er så vigtigt spørgsmål, og at man ikke tage en alt for hurtigt beslutning. Det er Landsstyrets også enig i, jeg mener, at det er Peter Grønvold Samuelsen´s forslag som skal danne grundlag for debatten, også blandt vælgerne.
En hyppigere samling i Landstinget blev realiseret ved formandsskabets foranstaltning, således at vi skal have tre samlinger i indeværende år, selvfølgelig kan der ske hyppigere samlinger, men der er også nogen ting vi skal passe på. I vores forretningsorden er det sådan, at landsstyreområderne skal realiseres de beslutninger der bliver taget i Landstinget under travlheden i forbindelse med landstingssamlingerne har direktoraterne en stor arbejdsbyrde. Og de skal jo efterfølgende realiseret de beslutninger, der bliver taget i Landstinget.
Man kan selvfølgelig også forlænge landstingssamlingerne og gøre dem færre, det er måske også en af mulighederne man kan kigge på. Men sagt på en anden måde er det sådan, at Atassut, Inuit Ataqatigiit, Akulliit Partiiat og Issittup Partiia og til dels Siumuts ordfører er enig i, at Landsstyrets besvarelse i det helt ikke munde ud i, at der så ændringsforslag skal drøftes i det næste Landsting, der blev valgt til næste valg.
Jeg skal oplyse, at der fra Landsstyret er planer om, at der i forbindelse med efterårssamlingen, fremsættes række mindre ændringsforslag til valgloven f.eks. nogen ting der ikke er reguleret i valgloven. Valgloven regulerer ikke fintælling efter valget og valgloven giver heller ikke mulighed for at fortryde sit kandidatur til valget, når først valgnævnet har modtaget anmeldelsen.
Sådant en mulighed og andre mindre justeringer f.eks., at samtlige partikandidater skal havde stillere, det er sådan nogen ting der skal tages stilling til, derfor vil Landsstyret komme med mindre justeringer omkring valgloven.
Samtlige parti ordførere efterlyste en debat, jeg vil blot opfordre til at man kommer igang debatten frem til efterårssamlingen. Som jeg sagde før kommer vi med et ændringsforslag i forbindelse med efterårssamlingen og indtil da skal man drøfte det videre og hvis den debat munder ud i, at der skal ændres i valgloven, så har vi mulighed for at tage stilling til det i forbindelse med landstingets efterårssamlingen. Men som sagt fremgår vores holdning i svarnotatet som partierne også er gået ind for, efter det vi kan opfatte, og jeg siger tak for partiernes bemærkninger.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:
Først vil jeg takke for formandsskabet, at min forespørgsel er medtaget på dagsordenen i indeværende år og jeg takker også for landsstyretsformandens svarnotat, og jeg takker også for partiernes indlæg som i visse tilfælde støtter mit forslag i andre ikke. Jeg er enig i, at vi her ikke behandler et lovforslag, men vi skal tage stilling til drøftelse af valg til Grønlands Landsting og på denne baggrund har jeg ikke fremsat noget egentligt forslag .
Jeg har nævnt de tanker jeg har haft som spørgsmål og jeg har også lagt mærke til, at man også ønsker mere kommunalt valg og jeg skal gerne spørge, da jeg i mit forslag ikke modtaget kommunalt valg og før jeg kom med et forslag til Landstinget, så har jeg startet debatten gennem pressen og på baggrund der er så fremsat denne forespørgsel debat. Uagtet dette har vi også diskutere dette intern i partiet, så har vi efter denne debat gået bort fra denne og vil så hellere, at man havde sådan forespørgselsdebat.
Og for det første så støtte man fra Siumut, at landstingsmedlemmerne kan øges 27 til 31, der er vist også andre partier der støttede dette, men Atassut stoppede pga. økonomien i dette. Men hyppigere møder koster jo også penge. Det er så spørgsmålet, hvad den igang startet debat vil mundet ud i.
Fra Siumut foreslår vi at Landsstyret i forbindelse med en mindre justering af valgloven medtager ønsket omkring forøgelse af antallet af landstingsmedlemmerne, fordi man ikke var decideret imod. Men samtlige partier er enig med Landsstyret i, at væsentlige ændring af valgloven skal debatteres i samfundet. Vi har fra Siumut vurderet at ændringer i antallet af landstingsmedlemmerne ikke er en væsentligt ændring i valgloven.
Jeg kom med et eksempel, hvor jeg medtog Kangaatsiaq kommune. Jeg mener stadigvæk, at Kangaatsiaq kommune i forhold til Uummannaq og Upernavik kommune må betragtes som et yderdistrikt og det er hensigtsmæssig, at byen får et kredsmandat. Det vil ikke ændre væsentlig ved valglovens bestemmelser om mandatfordelingen, at man laver en sådan ordning for Kangaatsiaq, ligesom man har gjort det for yderdistrikterne. Baggrund er, at indtil for kort tid siden har man forbigået Kangaatsiaq kommune med hensyn til anlæg og lign. Det er også det samme med hensyn til Sundhedsvæsenets tiltag i Kangaatsiaq.
Med disse bemærkninger, så tager jeg Landsstyrets svarnotat og de bemærkninger der faldt fra partierne til efterretning.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
I Siumut plejer vi også klart at vise, hvad vi mener. Vi mener i Siumut ikke tiden er den rigtige til principielle ændringer i valgkredsinddelingen. Når vi skal diskutere spørgsmålet til efteråret må det være samfundets interesser der danner grundlaget. I Siumut forslag vil vi derfor ikke ændre ved valgskredsinddelingen. Vi vil ikke ændre ved Sydgrønlands og Diskobugtens og Midtgrønlands valgkreds.
Vi mener også at ordningen med et kredsmandat til yderdistrikterne er en hensigtsmæssig ordning. Men for at sikre områder med et større befolkningsgrundlag en bedre repræsentation kunne Sydgrønland og Diskobugten valgkreds få yderligere et mandat hver og endelig kunne Midtgrønlands valgkreds få yderligere 2 mndater
Men vi nævnte også klart i vores forelæggelse, at man ikke skal tage nogen beslutning henover hovedet på samfundet. Vi nævnte også at et så vitalt spørgsmål må have bred tilslutning her i Landstinget.
Landsstyreformanden nævnte i sit andet indlæg, at man vil vende tilbage til valgloven, uanset hvad der sker til efterårssamlingen.
Hvis samfundet, efter en åben debat i partierne og blandt vælgerne, mener at byrderne i Landstinget retfærdiggør en forøgelse af antallet af landstingsmedlemmer finder Siumut det ønskeligt med en hurtig afklaring. Vi mener ikke man skal forhale samfundets ønsker yderligere 4 år.
Vi skal jo havde valg i 1995 og vores muligheder for at ændre på valgloven vil da først have virkning for valget i 1999, hvis der ikke sker noget helt ekstra ordinært.
På denne baggrund ønsker vi en snarlig debat. En sådan debat kan animeres gennem nedsættelse af et udvalg. Udvalget kan have politisk og administrativ repræsentation.
Og med hensyn til Kangaatsiaq, så skal vi udtale, at uanset hvad der sker, så ønsker Siumut, at man har en bedre service end det er tilfældet i Kangaatsiat og det uagtet om man venter til næste valg. Det skal man prøve på at løse.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiits:
Meget kort så skal jeg her udtale, at jeg har lagt mærke til at Siumuts ordfører her præciserede, at man ikke vil lave nogle principielle ændringer.
Det mener jeg, at vi allesammen kan give vores tilslutning, idet landsstyreformanden, da han kommenterede partiernes ordfører, sagde at Atassut, IA, Akulliit Partiiat og Issittup Partiia ikke ønsker, at der sker principielle ændringer, og at man ønsker, at dette spørgsmål først debateres i samfundet.
Vi mener også at efter nyvalg til Landsting, kan man fremkomme med et seriøst ændringsforslag til valg, og det er så det nye Landsting, der skal tage beslutningen
.
Det vil sige at vi skal bane vejen for en samfundsdebat ind til efterårssamlingen, der mener vi, at der overhovedet ikke er noget til hinder for, at vi kan gøre sådan, men ændring af loven det vil man bane vejen for efter nyvalg til Landsting.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg undskylder, at jeg i mit første indlæg ikke har kommenteret bl.a. Hans Pavia Egedes indlæg omkring ønsket udvalg. Jeg mener, at det er ønskeligt, at dette spørgsmål debatteres. Det findes ønskeligt, at der bliver nedsat et udvalg og det skal vi sørge for. Udvalgets arbejde kan så blive fremlagt til efterårssamlingen 1994.
Ud fra udvalgets arbejde kan man debattere det foreliggende forslaget, og herefter beslutte hvilke ændringsforslag man vil tiltræde og hvornår ændringerne skal træde i kraft.
Konkret er det spørgsmålet omkring landstingsmedlemmernes antal og spørgsmålet vedrørende f.eks. Kangaatsiaq.
Vi har ellers ment at Forfatningsudvalget kunne påtage sig opgaven, men når man udformer forslaget, så skal det debatteres i dette udvalg, og derfor kan vi i henhold til ønsket nedsætte en arbejdsgruppe fra Landsstyrets side.
En samfundsdebat har mulighed for at foregå endnu indtil efteråret, fordi Landstinget først skal samles igen om et halvt år - til efterårssamlingen, og jeg vil hertil debatten foreslå, at man nedsætter en arbejdsgruppe, som kan tænke sammen, og fremkomme med et forslag, og ud fra dette vil Landsstyret fremsætte forslag til efterårssamlingen. Her er det så hvilke forslag, der er tale om, og hvilke der skal træde i kraft, og det er så Landstinget selv, der skal bestemme det.
Mødeleder:
Da man gentagne gange har anmodet formandsskabet omkring udvalgsarbejdet, vil vi prøve på at udarbejde det, og således er drøftelsen færdig vedrørende forespørgselsdebat, og vi går så videre til forespørgsel 1 fra Konrad Steenholdt.
Punktet sluttet.