|
Dagsordenspunkt 08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 19. april 1996 kl. 13.05:
Mødeleder:
Landstingets formand, Knud Sørensen.
Lars
Emil Johansen, landsstyreformand:
På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Forslaget er en revision og modernisering af gældende valglov. I forslaget er reglerne om valg til menighedsrepræsentationer indføjet, tidligere fandtes disse i landstingsforordning om kirken i Grønland. I forslaget er der foretaget en ændring af kommunalvalgkredsinddeling og terminologien. Efter forslaget udgør hver kommune herefter een valgkreds, og hver valgkreds er opdelt i et antal afstemningssteder.
Ordningen med personlige stedfortrædere foreslås afskaffes således, at der istedet udarbejdes en stedfortræderliste over de opstillede, men ikke valgte kandidater. Besættelsen er en ledigbleven plads i kommunalbestyrelsen, vil herefter ske ved oprykning fra denne liste.
Den tekniske fremgangsmåde fremgår af bemærkningerne § § 49-51 og jeg vil derfor ikke uddybe det nærmere her.
Forslaget om, at en kommune fremover bliver een valgkreds har i 1994 været til høring i kommunalbestyrelserne i forbindelse med kommunalreformkommissionens forslag til ændring af den kommunale styrelseslov efterårssamlingen 1994, hvor bygderåd blev ændret til bygdebestyrelser, med mulighed for større ansvar og kompetence for bygdens egne forhold og udvikling.
Endvidere blev forslaget drøftet på bygdekonferencen i Qaqortoq i august 1995, hvor det blev besluttet, at debatten om de nye kompetencemuligheder og forslaget om at ændre kommunen til een valgkreds skulle fortsættes i de enkelte bygder. Hertil kan jeg tilføje, at bygdekonferencens deltagere, hvor bygderådsformanden deltager, delte sig i to lige store dele i forhold til dette spørgsmål.
M.h.t. menighedsrepræsentationer, foreslås antallet af medlemmer i meninghedsrepræsentationerne ændret, så det bedre afspejler menighedens størrelse.
På landsstyrets vegne skal jeg foreslå, at forslaget kun gennemgår en 1. behandling på denne landstingssamling. Landstingets medlemmer vil hermed få lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til lovforslaget.
Forslaget vil efter 1. behandling blive sendt til høring hos de relevante myndigheder og institutioner med henblik på at gennemføre en åben og bred debat. Indkomne høringssvar vil herefter blive medtaget ved udarbejdelsen af det endelige lovforslag, som vil blive fremsat til 2. og 3. behandling på efterårssamlingen 1996.
Det skal bemærkes, at der i forslaget henvises til et bilag, hvoraf inddelingen af valgkredsene samt antallet af medlemmer, der skal vælges til de enkelte kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, fremgår. Dette bilag er ikke medtaget i nærværende forslag, idet en inddeling først kan foretages, når forslaget har været til debat i kommunal- og bygdebestyrelserne. Bilaget vil blive fremlagt til landstingets 2. behandling.
Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedrepræsentationer til landstingets behandling.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Landsstyret har netop forelagt et forslag til en revideret valglov for kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer til 1. behandling. Fra Siumuts side skal vi udtale en generel tilslutning til landsstyrets forslag.
Først og fremmest er vi enige med landsstyret i, at ændringer i de demokratiske spilleregler skal vurderes og debatteres i tæt samarbejde med de lokale myndigheder og folkevalgte.
Derfor er det en god ide, som vi helt tilslutter os, at forslaget efter 1. behandlingen her i landstinget, skal ud i en bred høringsproces blandt befolkningen og hos de lokale myndigheder.
Ligesom man i kommunalreformkommissionen har foretaget sådanne høringer.
Hovedsagen i indeværende valglov må være, at demokrati og retfærdighed står øverst, som de hensyn der skal tilgodeses. Derfor er det vigtigt for landstinget, at vi kender den folkelige indstilling til forslaget, vi kan derfor fra Siumuts side tilslutte os, at forslaget tages op til beslutning til efteråret.
Vi har fra Siumuts side hæftet os ved følgende forbedringer i landsstyrets lovforslag: nemlig, at der er foreslået klare forandringer og opstramninger af de formelle procedurer til valg til de lokale demokratiske organer. Det gælder i godkendelsen af kandidater og i udpegningen af stedfortrædere for de valgte medlemmer. Det gælder også i reglerne om inhabilitet, hvor kandidater ikke må være afstemningsleder eller medlem af valgbestyrelsen samt i reglerne for godkendelse af afholdte valg. Vi kan helt tilslutte os landsstyrets forslag. Der bliver foreslået, at alle borger, som opholder sig fast i kommunen eller bygden er stemmeberettiget til de lokale demokratiske organer, det opfatter vi som en klar demokratisk forbedring, fordi det ikke længere kun er de nordiske statsborgere, der er stemmeberettiget.
Der bor heldigvis mennesker af forskellig herkomst her i landet, og de bør have mulighed for at deltage i det lokale demokrati på linie med alle andre. Det er foreslået, at hver kommune fremover er een valgkreds, d.v.s. at der er tale om een valgkreds i hver kommune.
Vi kan fra Siumuts side tilslutte os, at dette forslag nu sendes ud til debat i befolkningen.
Efter landstingets tilslutning til kommunalreformkommissionens store arbejde er der nu skabt et stærkere demokrati lokalt i bygderne med etablering af bygdebestyrelser. Det er for Siumut en naturlig følge, at der fremover stemmes fælles i kommunen om kommunens fælles anliggender.
Endelig har vi positivt bemærket landsstyrets forslag om, at reglerne for valg til menighedsrepræsentationer fremover skal svare til reglerne for valg til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumuts side udtale, at vi er positivt indstillet til landsstyrets lovforslag, og at vi ser frem til, at forslaget fremlægges til behandling igen til efteråret, vi vil til den tid kende den folkelige indstilling til landsstyrets forslag.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Indledningsvis skal vi fra Atassuts side udtale, at det ærede landsting og landsstyre har nedsat en kommunalreformkommission, som skal revidere de forskellige kommunale driftsområder.
Da kommunalreformkommissionens betænkninger blev fremført i efterårssamligen 1994, har vi fra Atassuts side udtalt vores tilfredshed flere gange, idet kommissionens opgaver i landstinget, landsstyret og ikke mindst blandt befolkningen er af stor betydning, og at de i helhed samlede landsting kan samles, og det har vi fået noget gavnligt ud af.
Nu er det en af de vigtige opgaver, som kommissionen har arbejdet med, nemlig valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser, de tidligere bygderåd og menighedsrepræsentationer, som vi er ved at modernisere, og det er det, som landsstyret har fremsat.
Vi har fra Atassuts side lagt mærke til, at man vil ændre valglovene radikalt, ligesom at man gør kommunerne til een valgkreds og ved opstilling til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer holder op med at bruge stedfortrædere i processen, således at de, der er opstillet i partierne uden at blive valgt, skal bruges som stedfortrædere i henhold til den procentvise stemme, de har fået.
Vi mener, at man her har hørt meget på befolkningens d.v.s. vælgernes røst i denne ændring, fordi man tidligere har ændret valglovene uden at høre vælgernes mening. Dette stemmer ikke overens med de demokratiske spilleregler.
Forslaget om at gøre kommunen til een valgkreds, vil vi støtte fra Atassut side, fordi uanset om man bor i en by eller bygd, og man stiller op til kommunalbestyrelsen, vil man have mulighed for at blive valgt, og derefter vil de være med til at have større ansvar og kompetence til de gældende bygdebestyrelser. Men fra Atassut side skal vi udtale, at når man går ind for, at kommunerne fremover bliver til een valgkreds, kan det være, at de kommunale valgkredse, som er af ... medføre, at de ikke bliver valgt til kommunalbestyrelsen, medens man på den ene side kan sikre at opstilling til bygdebestyrelser, så kan man måske sikre, at bygdebestyrelserne kan arbejde udfra et stærkere krav med bygdebeboernes egne ønsker og krav.
M.h.t. ændring af menighedsrepræsentationernes antal, kan vi fra Atassut side godkende forslaget, således at det afspejler menighedens størrelse.
I Atassut finder vi det vigtigt, at menighederne har repræsentanter, som de selv har valgt, fordi vi har mange forskellige problemer blandt menighederne, og såfremt vi skal afvente, må vi have et større samarbejde med de folkevalgte.
I forbindelse med valg til kommunalbestyrelserne, bliver der også valgt repræsentanter til menighedsrepræsentationerne, og der er således mange stemmesedler, som er ugyldige ved sådan et valg. For at løse problemet, vil vi fra Atassuts side gerne kræve, at menighedsrepræsentationsvalgene bliver adskilt fra de politiske valg.
M.h.t. antallet af stemmesedler, som i dag bliver kasseret, så er det for stort, og må mindskes. Vælgernes anonymitet kan jo bl.a. indebære at man må prøve at løse dette problem. At loven giver mulighed for, at de grønlandske søfolk kan stemme til valgene i Grønland, støttes fra Atassuts side, for søfolkene har klaget over, at de ikke kan deltage, når der er valg i Grønland.
Da vi går ind for de andre forslag i lovforslaget, har vi ikke yderligere bemærkninger.
Inden 2. behandling af lovforslaget, vil vi gerne sige, at det skal til høring i kommuner og bygder og deres kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser forinden 2. behandling og med disse ord, går vi ind for, at 2. og 3. behandling sker til efteråret.
Johan
Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Som bekendt skal man til næste år, 1997 atter til valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser samt til menighedsrepræsentationer.
Inuit Ataqatigiit er enig i behovet for revision af bestemmelserne om de ovennævnte valg, og da de kommende ændringer ikke mindst for bygdebefolkningens vedkommende er af stor betydning, er vi tilfredse med at skulle førstebehandle lovforslaget under nærværende samling og så færdiggøre punktet på efterårssamlingen.
Selvom spørgsmålet om, at hver kommune bliver til een valgkreds, har været under debat først i 1994 i kommunalreformkommissionen og efterfølgende under sidste års bygdekonference i Qaqortoq, mener vi stadigvæk, at man burde åbne mulighed for dyberegående debat overalt i Grønland, så enhver kan give deres besyv med indtil efteråret.
Som det allerede kan konstateres, er nærværende forslags hovedindhold at tage stilling til forslaget om at gøre kommunerne til een valgkreds.
Inuit Ataqatigiit skal udtale, at vi endnu ikke har taget endelig stilling på baggrund af som førnævnt vort ønske om at give mulighed for yderligere høring. Forslaget kan selvfølgelig have sine kvaliteter eller svagheder, men vi skal udtale, at vores støtte til forslaget vil afgørende afhænge af, hvor store beføjelser bygdebestyrelserne vil få fremover.
Som bekendt har Inuit Ataqatigiit i forrige valgperiode arbejdet for, at lade bygdebestyrelserne få størst mulig kompetence og medansvar, og dette mål er man kommet meget tæt på at nå ved at de sidste års tilvejebringelse af grundlag i form af ny lovgivning om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.
Det er selvfølgelig tilfredsstillende, men vi mener imidlertid, at man kunne undersøge mulighederne for yderligere tiltag for ad denne vej at åbne op for, at bygdebestyrelserne får mere kompetence og større medansvar i deres egne bygdeforhold og således stå friere i forhold til kommunalbestyrelserne.
Man kan i den forbindelse forestille sig, at bygdebestyrelserne indenfor rammerne af kommunens samlede budget får frie hænder til at styre deres egen andel og har ansvar for denne, d.v.s., at bygdebefolkningen får et slags bloktilskudsordning at operere med. Hvis dette kan opnås, skal man ikke være i tvivl om, at bygdebestyrelserne vil langt foretrække sådan en ordning samt, at dette kan være vejen for bredere opbakning af forslaget.
Inuit Ataqatigiit skal minde om, at spørgsmålet om, at gøre hver kommune til een valgkreds var til afstemning på bygdekonferencen i Qaqortoq sidste år, og at deltagerne delte sig i to lejre, 20 var for, medens 23 var imod.
Men som sagt har Inuit Ataqatigiit endu ikke taget en endelig stillingtagen til nærværende spørgsmål, da vi mener, det er værdifuldt, at lade debatten køre videre.
Blandt forslagene er forholdene omkring reglerne om valg til menighedsrepræsentationer samt afskaffelse af ordningen med personlige stedfortrædere.
Da vi støtter alle disse forslag, skal Inuit Ataqatigiit undlade at kommentere dem yderligere.
Med disse bemærkninger og med opfordring til alle om at være med i en livlig debat indtil efterårssamlingen, skal vi nøjes med disse bemærkninger ved førstebehandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat udtrykker hermed sin glæde over, at valgsysstemet ikke længere er et tabuområde. Akulliit Partiiat har jo som bekendt i den forrige valgperiode fremsat forslag om en undersøgelse af valgsystemet, men fik pure afslag på forslaget dengang.
Akulliit Partiiat er som sagt glad for forslaget om revision og modernisering af gældende valglov og støtter følgende ændringsforslag, for det første ændring af valgkredsinddelingen og for det andet ændring af terminologien i loven. De forannævnte forslag har været til høring i 1994 og sidst drøftet på bygdekonferencen i august 1995. Forslaget om stedfortræderliste må vi også støtte modstræbende, idet ens valg af stedfortrædere må anses at være personligt, men på den anden side vil stedfortræderne blive de personer, der er opstillet og er blevet stemt på ved afstemningen.
Akulliit Partiiat mener også, som forslaget lyder, at antallet af menighedsrepræsentationerne bliver ændret således, at det bedre afspejler menighedens størrelse.
Akulliit Partiiat går ind for kun een behandling og herefter udsættelse af 2. og 3. behandling til efterårssamlingen og af hensyn til høring og evt. debat omkring forslaget.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg skal fra Kandidatforbundet udtale omkring forslag om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, at jeg er enig i, at 2. og 3. behandling bliver behandlet i forbindelse med efterårssamlingen med de påtænkte fornyelser og forenklinger.
Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke fremsætte en klar stillingtagen eller fremsætte bemærkninger til forslaget om, at de kommunale valgkredse begrænses til at omfatte een valgkreds, samt at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke længere skal have en suppleant, da jeg finder det vigtigt, at vi først skal høre kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne. Derfor bliver det spændende, hvordan den afsluttende debat bliver til efteråret.
M.h.t. det område i forslaget, der kan skabe tvivl, er eksempelvis, at der ikke længere skal være faste suppleanter, dem skal jeg klart belyse til sagens endelige behandling eller at disse bliver medtaget i den kommende høring. Det er jo sådan i dag, at såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem er fraværende fra sin kommune i kortere eller længere periode, så træder suppleanten til istedet i fraværsperioden, men i forslaget er det svært at se, hvordan man vil forholde sig i sådanne situationer.
Efter den kommunale styrelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1995 blev det forehenværende bygderåd omdannet til bygdebestyrelser med udvidet beføjelser. Men forordningen eksisterer i dag kun af navn, så det er derfor nødvendigt at få klarlagt og nedfældet deres udvidede beføjelser.
Nedsættelse af valgbestyrelser ifølge § 7 mener jeg, bør fastsættes på en sikrere måde, da det ofte er sådan, at de i kommunalbestyrelsen allerede siddende medlemmer næsten alle genopstiller til valg. Hvad skal man så gøre, hvis de alle sammen stiller op til valg, og hvad vil vi gøre, hvis de bliver valgt alle sammen.
Man burde i forslaget have medtaget inddelingen i valgkredse og hvor mange medlemmer, der skal være i de enkelte kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, da det jo er af stor interesse at få så grundige informationer som muligt. Det er derfor nødvendigt at spørge, hvorfor omtalte forhold ikke er medtaget i forslaget.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen kommer til drøftelse i landstingets bygdeudviklingsudvalg og lovudvalget.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand, Siumut:
Tak for den klare melding fra partierne i forbindelse med det vigtige lovforslag. Jeg kan forstå på Atassut og de andre partier, at to punkter m.h.t. at man afskaffer repræsentation til kommunalbestyrelser og m.h.t. at kommunerne bliver omdannet til een valgkreds, i den forbindelse har jeg lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit ikke har kommenteret dette punkt, men vil afvente den yderligere debat, før de tager stilling til dette område. Men jeg kan da forstå, at man i princippet ikke er imod dette forslag.
Der blev taget stilling til, at kommunen bliver omdannet til een valgkreds, således at forstå at visse bygder bliver mindre repræsenteret i kommunalbestyrelserne. Det bliver svært at sige, om det bliver sådan fremover.
Jeg skal selvfølgelig give talerne ret i, at det selvfølgelig kan ske, og for at imødekomme dens fylde, skal man sikre, at bygdebestyrelserne får større beføjelser, men det er ikke sådan, at hvis man bor i en bygd, så er det svært at blive valgt ind i bygdebestyrelserne.
Det sker jo i en valgkreds, at den der bliver valgt til landstinget, bor i en bygd, så derfor skal jeg lige påpege den side af sagen. Det kan da godt være, at bygderne bliver repræsenteret stærkere end hidtil, det skal være med i de videre overvejelser.
På vegne af Inuit Ataqatigiit, kom Johan Lund Olsen ind på bygdebestyrelsernes større beføjelselser, og Anthon Frederiksen kom også ind på, at bygdebestyrelserne kun kommer til at fungere mere af navn end af gavn, så jeg vil oplyse, at bygdebestyrelsen siden 1995 har haft mulighed for at overtage nogle af kommunalbestyrelsens kompetencer.
Hvis et kompetenceområde skal overføres til et andet område, så skal kompetenceområdet, der skal afgive dette område, godkende det.
Kommunalbestyrelsen har helt klar kompetencebeføjelser i loven om kommunalbestyrelser. Vi kan fra landsstyret og landstinget komme med indstillinger om, at man så vidt muligt overfører visse kompetenceområder fra kommunalbestyrelser til bygdebestyrelserne, og i den forbindelse skal jeg sige, at bygdebestyrelserne selv kan være med til at udbrede dette kendskab, i de områder, hvor bygdebestyrelserne har fået disse beføjelser kan danne eksempel på at det bliver udbredt. Men desværre kan jeg oplyse, at ikke alle bygdebestyrelser har vist dette eksempel, hvorfor visse af kommunerne har måttet tage kompetencer tilbage, fordi det har slået fejl.
Det jeg vil sige generelt er, at hele bygdekompetenceområdet skal overføres til bygdebestyrelserne, det er jo svært. Det skal være op til enhver kommunalbestyrelse at vurdere, hvornår man kan overføre visse kompetenceområder til bygdebestyrelserne, men bygdebestyrelserne er dem, der kan være med til at udbrede sådan respekt, således at kommunalbestyrelserne er parat til at overføre visse kompetenceområder til dem.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat, støtter tøvende forslaget. Det tager jeg til efterretning.
Fra Kandidatforbundets side, kom Anthon Frederiksen ind på, hvordan man skal forholde sig ved kommunalbestyrelsesmedlemmers fravær, i det øjeblik dette lovforslag træder i kraft, så vil alle disse ting afgøres. Hvis eet kommunalbestyrelsesmedlem træder tilbage, så vil suppleanten ikke være den, der kommer ind, men Akulliit Partiiats, altså den, der bliver valgt fra Akulliit Partiiat og den, der får de næstfleste stemmer, kommer ind og det vil også være gældende for de andre partier, det var blot et eksempel, og det vil også gælde for de medlemmer, der vil være fraværende i kortere perioder, men det vil også gælde for den periode, man er fraværende i længere tid.
Der er nogle tekniske spørgsmål, f.eks. m.h.t. § 7, og jeg vil sige tak til Anthon Frederiksen, fordi han minder os om, at der burde laves en bestemmelse herom. For hvis der sker tilfælde, der er anderledes end den, der allerede er § 7, så må man lave nogle bestemmelser om, hvordan man skal tage beslutning om det. Og jeg mener, at der burde laves nogle specielle bestemmelser herom og andre spørgsmål, der er af teknisk art, vil blive behandlet i lovteknisk udvalg.
Indtil debatten frem til 2. behandlingen, vil spørgsmål, der dukker op hen ad vejen, blive behandlet i lovteknisk udvalg, og med disse bemærkninger vil jeg takke for de støttende ord, der er fremkommet her.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut:
Med hensyn til ændring af valgloven, så har jeg fundet det meget spændende, fordi det er meget alvorligt at bo i en bygd, og når man bor i en mindre bygd, når man skal have en valgkamp imod meget kendte opstillede, det kræver meget styrke af én selv, fordi man er jo også begyndt at bruge partiopstilling i de mindre bygder, og når vælgerne så flytter, og hvis vi skal tænke på valget her, med hensyn til lovforslaget kan det også medføre, at man ikke bliver repræsenteret, men hvem kan også sige, at samtlige repræsentanter vil blive ikke valgt. Det er spændende forslag, som nu her bliver fremført. Jeg vil blot opfordre mine medborgere i bygderne om at være med i den klare debat, fordi det vil ikke blot bane vejen for bygderne, men det vil også bane vejen for demokratiet blandt borgerne.
Det kan også være tungt nogen gange, at man ikke direkte er repræsenteret i kommunalbestyrelsen og dermed bliver forsvaret, når man bor i en mindre bygd, fordi kommunen jo selv tager stilling til sine egne midler i henhold til flertallet i kommunalbestyrelsen, uanset hvilke ønsker bygdebefolkningen har fremført. Det er lidt farefuldt, fordi det også der er af stor betydning, at man direkte kan blive forsvaret af en bygderepræsentant. Men uanset dette, så er jeg glad for, at høringen kan løbe indtil efteråret, og det er jo så den indstilling, der blev fremført, og derefter vil vi tage stilling, men jeg er overbevist om, at mange bygdebeboere vil have mod til at kunne støtte dette forslag.
Men på den anden side, dem der er i tvivl omkring deres direkte indflydelse, de vil nok også lade deres røst høre. Men uanset dette, så vil vi prøve på at følge med fra bygderne, og jeg er overbevist om, at mange bygdebeboere kan blive valgt til kommunalbestyrelsen og dermed komme i konkurrence til byen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
I den resterende mødeperiode skal vi være glade, og jeg er også glad for i dag, at landsstyreformanden kommer med en besvarelse omkring det, der tidligere har heddet bygderådet, og det jeg efterlyser i mit forslag, er at disse får klarere regler, end de der hidtil har været gældende, fordi det er den mangel, der har været i loven omkring kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, som trådte i kraft pr. 1. januar 1995, så bemyndiges kommunalbestyrelsen til at uddelegere større beføjelser til bygdebestyrelserne, men det er udtalt, at de forskellige kommunalbestyrelser ..... til at uddelegere sådanne kompetencer til bygdebestyrelsen, overgangen sker meget langsomt en overgang meget tøvende, fordi når man tænker på kursusafholdelse til bygdebestyrelser med hensyn til, at de kan overtage større kompetenceområder, da mener jeg, at der er behov for klarere retningslinier, fordi den erfaring man er begyndt at indhente, det er nyt, og derfor mener jeg, at der er behov for klarere regler i sådanne situationer.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal kort bemærke, at vi er tilfredse med forslaget, og jeg vil også give Hans Enoksen, der kommer fra en bygd i Sisimiut kommune, ret i, at der nok skal være tilhængere og modstandere omkring dette forslag. Nu skal vi jo først til at behandle dette forslag, men det er ikke det jeg vil sige. Så vidt jeg husker var der i forbindelse med efterårssamlingen sidste år, så har vi forespurgt.
Det vi behandler er jo forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer. Der mener jeg, at man lige skal undersøge vores lov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser i § 50, stk. 3, hvor der står, at medarbejderne i bygdefilialerne ikke kan være medlemmer i bygdebestyrelsen. Det kan vel også give et problem for dem, der vil stille op til valg til bygdebestyrelsen, og jeg vil gerne forespørge, om landsstyret har nogen overvejelser omkring dette punkt?
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Dette punkt fortsætter til efterårssamlingen. Det centrale punkt er, at bygderådene skal have større kompetence i den ånd, som kommunalreformkommissionen har arbejdet med. Hvis de skal fortsætte som bygdebestyrelser, så skal de også kunne arbejde som bygdebestyrelser og så måske i et samarbejde med flere bygder, nær bygder med hinanden, så skal de have større kompetence. Det er udgangspunktet.
Derudover er det sådan, at i og med at kommunen bliver én valgkreds, så behøver man ikke at tage ansvaret i kommunalbestyrelsen i forbindelse med et valg til kommunalbestyrelser. Der er vist nok omkring 200 kommuner i ..... kan vi køre rundt om i løbet af en time, der er omkring 7 kommuner. Vi kan vel prøve at se hvilke ordninger de har lavet, så vi kan få nogle ideer ud fra dem. I den sammenhæng er der også menighedsrepræsentationer vi har med i denne her, således at vi også kan se det i et bredere perspektiv, og når vi skal til at behandle det nærmere i forbindelse med efterårssamlingen, så må jeg bemærke overfor Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, når vi skal til at debattere detaljerne, så kan vi gå ind og påpege og sige på hvilke områder, der skal laves indsats omkring kurser og dygtiggørelse for personalet.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Fra Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet efterlyser man større kompetence til bygdebestyrelserne og at disse overdragelser ikke har givet konkrete resultater hidtil. Og som en tilføjelse til Johathan Motzfeldts udtalelse, så skal jeg udtale, at såfremt kompetencen skal øges, så må der også ske kursusafholdelse for kontorpersonalet og bestyrelsen, fordi kompetence og ansvar medfører jo også andet. I henhold til loven og hvis den bliver godkendt, så er det en ny ordning, at man bl.a. kan miste kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det er så det, man er bange for fra Hans Enoksens side. Men vi efterlyser en mere demokratisk styreform her i Grønland.
For ligesom sit sidste eksempel i det sidste kommunalbestyrelsesvalg, så er der to kommuner, som er blevet valgt med større partier, men færre til personer. Det er sådan nogle spørgsmål, som har været til nøje vurdering i kommunalreformkommissionen og det er på baggrund af den vurdering, at landsstyret fremsætter dette forslag og det er så det vi har indstillet.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg siger tak til bemærkningerne, og samtlige bemærkninger vil blive inddraget som vigtige i den kommende oplysning og debat.
Det som Kandidatforbundet efterlyser, det har jeg fuld forståelse for, for i loven af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygderåd står der i § 52, der står der beskrevet, hvordan man kan få forøget kompetencen og ansvaret til bygderådene og hvilke sagsområder, der kan varetages af bygdebestyrelserne. Her er der beskrevet, at kultur- og folkeoplysende områder, tekniske områder og forsyningsområder, forhold der vedrører erhverv i bygderne og forskellige sociale opgaver. Det vil sige, at der allerede her i loven er banet vej for, at der kan gives større kompetence og ansvar til bygdebestyrelserne, men m.h.t. beslutningen om, hvor stor kompetence, der skal uddelegeres, er det kommunalbestyrelsen selv, der skal gøre det, og det skal det også være.
Men spørgsmålet om, at man savner reglement til at kunne håndtere allerede afgivne kompetenceområder, så må jeg erkende, at vi må tage det til efterretning, fordi det må overgives til et udvalg, rådgivende organ til landsstyret, og jeg har her til formiddag haft et møde med formanden Jakob Salomonsen om, hvordan man kan videreføre disse sager. Og jeg mener også, at bygdeudviklingsudvalget må have en dialog med, for at finde ud af hvilke forslag man skal stille og KANUKOKA's fællesmøde med repræsentanterne kan også være en mulighed for at skabe en debat. Altså sagt med andre ord, kommunalbestyrelsen vil stadigvæk have beslutningsretten til at afgøre hvilke kompetenceområder, der skal overdrages, og for det andet om der skal laves reglementer til at allerede overgivne kompetenceområder, hvordan de skal håndteres.
Til spørgsmålet fra Hr. Johan Lund Olsen omkring det, der står i forskellige paragraffer i loven om, at medarbejderne på bygdekontorerne ikke kan stilles op til bygdebestyrelsesvalg, så har jeg ikke hørt, at det skulle være et problem. Men man skal have en dialog med dem, der har viden om dette, også fordi vi i landsstyret finder bygderne så vigtige, at vi har et rådgivende organ. Det foreliggende spørgsmål vil også blive stillet til dem for at høre, om det er et problem. Her er det bl.a., at samtidig med at man er kontorpersonale for en selv, at man så er den bestemmende.
Jeg skal også takke for, at Jakob Sivertsen kom ind på, at uddelegering af kompetenceområder til bygdebestyrelsen jo også stiller større krav til ansvar og kompetence hos medarbejderne, og der derfor er behov for kursusafholdelse, som påpeget af Jakob Sivertsen.
I min samtale med det rådgivende organ for bygderne er vi kommet ind på, om man ikke kan samle administrationen i bygderne under ét, fordi man mener, at kommunen, Royal Greenland, sundhedsvæsenet og socialområdet har forskellige mindre eller større sagsområder, og det må kunne samles under ét og overgives til et bedre arbejde hos bygdebestyrelsen.
Jeg skal have en samtale med landsstyremedlemmet for uddannelse omkring kursusafholdelse for bygdekontorets medarbejdere.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til den støtte og de fremførte bemærkninger og ser frem til, at vi kan 2. og 3. behandle forslaget til efteråret, når det har været til debat i befolkningen,
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Med hensyn til .... stedfortræder vil jeg understrege mine bemærkninger, og jeg har sagt, at vi gik ind for det forslag med visse forbehold. Det der kom frem i forslaget er, at man skal debattere frem til 2. og 3. behandlingen. Vi har nogle forbehold omkring dette punkt. Men vi vil hellere sige, at vi støtter forslaget med forbehold og så støtter med hensyn til valgte .....
Mødeleder: Knud Sørensen:
Således er punkt 8, forslag til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, 1. behandlingen færdig og vil så blive 2. og formentlig 3. behandlet i forbindelse med efterårssamlingen.
Punktet slut.