Grønlands Landsting

Op ] Næste ]

Mødets Åbning

1. behandling 2. behandling 3. behandling

1. mødedag, mandag den 10. februar, 2003 kl. 17:30

 

Mødets Åbning.

(Landstings Bureau)

 

Mødeleder: Landstingsformand Jonathan Motzfeldt.

 

Kaj Kleist, Direktør, Landstings Bureau.

Her i starten foregår det på grønlandsk. Mødet foregår i dag på grønlandsk og her kan man selvfølgelig gøre brug af det grønlandske og det danske sprog. Men da det foregår med  tolkning nu, for vi har ved siden af tolke, der tolker simultant, skal de dansksprogede medlemmer have høreapparat på. På denne måde kan de følge med i mødet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

De dansksprogede skal have en høreapparat, der er simultantolkning. Det foregår på grønlandsk her. Men n år man skal holde tale bruger man det sprog, man er bedst til.

 

Mødet er åbnet. Jeg byder Jer alle sammen velkommen til Landstingets mødesal. Værsgo’ og tage plads. Velkommen til Grønlands fornemste sal og talerstol. Jeg håber, at vi alle sammen vil deltage med glæde i dette møde og gøre brug af de gældende regler, dvs. at der er grænser for vor adfærd her. Vi holder f.eks. ikke m øde med hat på her. Dette vil jeg gerne påminde om og derfor bedes de, der har hatte på, at lægge deres hatte udenfor. Alt skal foregå lige som, når Landstinget holder møde, derfor skal vi holde mø det i følge de gældende regler.

 

Alt hvad der bliver sagt fra denne taler er talerens eget ansvar og bandeord og andre ukvemsord er forbudte her og når der bliver sagt noget, der kan virke stødende på andre, ringer Formanden med klokken.

 

Sådanne ting foregår ikke her fordi medlemmerne er opmærksomme på sådant sprogbrug og der snakkes med hensyntagen og respekt for  de andre medlemmer. Men vi blander os ikke i, hvorledes I snakker til hinanden ude på gangen, men talerne inde i denne mødesal skal foregå på en ordentlig og positiv måde og dermed foregår dette møde så på denne m åde.

 

Hele samlingen   skal foregå på en måde som vi plejer, hvor vi fra Landstingets Formandskab skiftes til at være mødeledere. Vi har jo også ansvar for denne respekterede og ærede bygning og derfor er det os, der kører mødet.

 

Nu ved mødets start skal jeg lige redegøre for, hvorledes samlingen skal foregå og dermed starter vi Ungdomsparlamentet, som vi alle har set frem til og glædet os til.

 

Imorgen kl. 09.00 starter vi mødet med, at jeg holder velkomsttale, hvorfor jeg ikke holder tale i dag, fordi jeg fandt ud af, hvordan denne eftermiddag skal forløbe ifølge dagsordenen og at man kommer nærmere ind på de enkelte dagsordenspunkter. Direktør for Landstingetss Bureau, Kaj Kleist skal som sædvanlig overvære mødet her som han plejer og der vil ligeledes blandt  personalet være nogle her, som skal give Jer en hjælpende hånd.

 

Samlingen skal køre som når Landstinget holder samling og personale fra Landstingets Bureau er parate og  vil stå til rådighed for Jer på alle tidspunkter og spørgsmål omkring lovmæssige spørgsmål kan I rette henvendelse til i Landstingets Bureau.

 

Dvs. samtlige Landstingsmedlemmer gør brug af personalet. Hvis du er i tvivl om hvilke som helst spørgsmål omkring lovgivningen, retter medlemmerne henvendelse til embedsmændene i Landstingets Bureau om præcis hvilken person, De skal kontakte. Disse embedsmænd vil også væ re de samme, som står til rådighed under denne samling.

 

Derefter vil Direktøren for Landstingets Bureau redegøre for, hvorledes Samlingen skal foregå og præsentere Jer for de embedsmænd, som I kan rette henvendelse til omkring lovgivningen.

 

Jeg håber, lige som jeg for lidt siden sagde, at mødet vil foregå på en glad og positiv måde. Velkommen alle sammen.

 

Kaj Kleist, Direktør, Landstingets Bureau.

Da jeg ikke bruger talerstolen og er ikke folkevalgt, skal jeg ikke tale fra talerstolen. Først vil det være godt, hvis I enkeltvis vil præsentere Jer over for hinanden, hvor I kommer fra, hvilken skole eller uddannelsesinstitution og hvilken by I kommer fra på  en kortfattet måde.

 

Så vil jeg præsentere Jer for Landsstyret, der sidder derovre, de første 4 sidder som Landsstyre‑medlemmer, de vil komme med besvarelser på Jeres forslag,  forespørgsler og Jeres udvalgsar‑bejde. Men først vil jeg foreslå, at I rejser Jer op og præsenterer Jer selv og siger hvor I kommer fra. Værsgo’.

 

(Enkeltvis præsentation ‑ kunne ikke høres)

 

Kaj Kleist, Direktør, Landstingets Bureau.

Hermed vil vi meddele det første uheld ‑ det er, at de unge fra Qaqortoq flyver rundt heroppe og kan ikke lande. Vi må håbe, at de kan nå at møde frem i morgen.

 

Første meddelelse, vi beklager at vi ikke har kunnet invitere suppleanter, men må vente på de personer, der er på vej her til og medlemmerne fra Ittoqqortoormiit vil være på vej  via Rekjavik fra Keflavik og København i morgen og forventer ankomst på torsdag.

 

Derefter vil jeg gerne rette en tak til Jer. Jeg kan se, at I sådan uden videre kan holde tale, derfor vil de kommende dage være spændende. I får jo ret travlt eller vi kommer til at have ret travlt alle sammen, uden tvivl vil vi også holde møder i aftentimerne. 

 

I morgen skal vi starte tidligt, idet mødet starter kl. 09.10 og blive transmitteret i radioen og måske i TV, lige umiddelbart efter radioaviserne, hvor vi starter med  mødets åbning, redegørelse for dagsordenen og vedtagelse og vil først blive behandlet, hvis de bliver godkendt som dagsordenspunkter.

 

Derefter vil de forskellige 34‑35‑36 forslag blive meddelt fra talerstolen, dvs. indtil ca. lidt i kl. 11 indtil kaffepausen vil m ødet slutte. Derefter vil det egentlige landstingsarbejde starte.

 

Derefter på onsdag vil i alt 24 forslag og beslutningsforslag blive fremlagt. Der må vi sige, at vi nok overskrider tiden. Vi har ellers skrevet fra kl. 13.00 til kl. 18.00, men da der er mange forslag og de skal 1.behandles, samt at debatten starter, vil det nok være nødvendigt at genoptage mødet efter spisetid, for tilfældet er sådan som regel. Vi må håbe, at det ikke bliver et meget langt møde.

‑‑‑‑

Derefter er der på torsdag 2.behandling af de forslag, der har været igennem 1.behandling og vedtagelse af disse. Derefter er der debatter, seks forskellige debatter, hvorfra man kan komme med forslag. For at alle disse kan behandles, må vi uden tvivl også holde møde i aftentimerne, men det vil være spørgsmål om tid og debatlysten.

 

Jeg skal også udtale, som Formanden også allerede har sagt, at man ifølge Landstingets Forretningsorden paragraf 28, paragraf 29, dvs. reglerne om god opførsel, vil det være Formanden, der kan stoppe mødet, hvis der skulle ske noget, der strider imod disse paragraffer eller anden adfærd, hvor dagsordenspunktet vil blive udsat til en anden dag, men dette sker så godt som aldrig og jeg håber også I vil gennemføre Samlingen i god og orden på en positiv måde.

 

Derefter vil jeg meddele, at personalet her på Landstingets Bureau, især de embedsmænd, som I skal arbejde t æt sammen med står bag Jer, dvs. de, der er referenter for Landstinget udvalgssekretærer til dagligt er udvalgssekret ærer og skal ligeledes arbejde som sådanne. De skal arbejde nøje efter jeres betænkninger, dvs. betænkninger vil blive udarbejdet efter jeres arbejde og skal således være behjælpelig til forelæggelsernes udformning. Det er således at Landstings‑møderne ikke afholdes i formiddagstimerne, men udvalgsarbejdet foregår i disse timer, som derefter resulterer i betænkninger, der bliver forelagt her fra talerstolen.

 

Jeg vil gerne præsentere de sekretærer eller referanter, som I skal arbejde sammen med. Hvis I kigger Jer om kan I derovre se Kent Fridberg, der er jurist, derefter er der Jeanette P. Christensen, der overordnet har haft med forberedelserne med denne samling at gøre. Og den næste er Nicolaj Sørensen og Jarin Melem og Ellen Kolby Chemnitz, Steffan Knudsen og det er således alle referenterne og Jakob kommer ind netop nu, og ikke mindst de dygtige referanter Elisabeth Ravn Johansen og Ida Lena Olsen, der står for dagsordenspunkterne og derovre står Angu Nikokalaj‑sen, der står for IT‑området, hvis noget skulle gå i stykker er han til rådighed og endelig er der Dorthea, som er sekretær for Formanden og hvis i kigger op sidder tre af Jeres kolleger og lytter ‑ de er folkevalgte.

 

Dermed kan jeg også lige meddele, at vi ellers har lovet noget informationsmateriale, som blev lovet sendt til Jer inden Jeres afrejse, det kunne vi desværre ikke nå, nogle af dem er først lige blevet færdige og hvis de alle ikke er blevet omdelt, vil de blive omdelt snarest.

 

Ved mødets start om morgenen eller kl. 13.00 vil Formanden selvfølgelig også meddele om medlemmerne er mødt op, da det er en forpligtelse, ligesom det er en pligt for alle medlemmer, at møde op til samtlige samlinger.

 

Hver morgen kan man indtage sin morgenmad i kaffestuen fra kl. 08.30, men der vil også være morgenmad, der hvor I bor, men kl. 12.00 og om aftenen vil man kunne købe mad i kantinen.

 

Jeg er også blevet orienteret om, at der vil være filmoptagelse, det vil sige at samlingen bliver filmen, som vil blive fremvist senere og jeg vil i samme anledning udtale, at alt hvad I siger bliver indspillet på bånd med henblik på referatskrivning.

 

Vi har imidlertid ikke mere, at meddele herfra. Om et øjeblik vil der være mad nedenunder og efter indtagelse af aftensmad, skal vi tilbage igen hertil, hvorefter der vil være en orientering om Grundloven og konstituering i udvalgene. Derefter vil der være formandsvalg og det plejer ikke at tage så lang tid og vi forventer at være færdige her inden kl. 20.00

 

Det var således de første meddelelser eller orienteringer. Om lidt nedenunder i kantinen ‑ er I klar over, at den er nedenunder ‑ ved I iøvrigt hvor lokaliteterne er som sådan? Det gør I ikke. Måske en lille rundvisning ‑ kaffestuen, kantinen og sådan noget. Det kan vi så gøre nu.

 

Dermed er mødet nu hævet, men vi vil mødes igen her kl. 18:45, når vi har spist.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand.

Der er ikke yderligere spørgsmål, hvis I ikke har været i Landstingets Bureau, kan I når I går ud her fra komme til tværgangen, der ligger Landstingets Bureau, hvor I i øvrigt kan finde de ansatte på Bureauet, som I har tidligere har set.

 

Så blev der nævnt noget om udpegning eller valg af Formand. Der vil hele aftenen ikke brugt dertil. Derfor skal I mens I spiser snakke om, hvem der skal være Formand, for det kan man også forhandle om under maden, i udvalgene ‑ undskyld dem, I synes egner sig til at være formand, kan I komme med forslag om, mens I spiser.

 

Der er ingen yderligere spørgsmål.

 

Tak. Vi mødes igen kl. 18:45.

 

Pause

 

Mødet genåbnet kl. 18:45

 

Mødeleder: Medlem af Landstingets Formandskab, Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen, mødeleder.

Mødet er genåbnet. Så skal jeg byde de medlemmer, der lige er ankommet fra Qaqortoq velkommen og vil bede dem om at nævne deres navne. Jeg hedder Isak Davidsen, jeg er medlem i Landstingets Formandskab og er 1. næstformand.

 

Først skal medlemmerne fra Qaqortoq stå op og sige deres navne.

 

Qaavigaq Kristiansen, Hans Lars Mathiassen. Jeg fik ikke fat i navnet, fik heller ikke fat i navnet. Elisabeth Lyberth. Fik heller ikke fat på navnet. Igen, tak.

 

Her ved fortsættelsen af mødet skal vi oplyse om Grundloven. Hvem bestemmer m.v. og Kent vil fremlægge det og dem, der ikke forstår dansk, kan hermed tage høretelefonerne på.

Kent Fridberg, udvalgssekretær.

Jeg vil fremlægge lidt om Grundloven til Ungdomsparlamentets orientering.

 

Hvad er formålet med en grundlov:

En grundlov er et sæt spilleregler for samspillet mellem Parlament/Landsting (Lovgivende magt), regering/Landsstyre og Administration (Ud øvende magt), Domstole (Dømmende magt) og borgerne.

 

Grundloven fastsætter dermed rammerne for demokratiets indretning og virkemåde. Samtidig indeholder grundloven en række borgerrettigheder, de såkaldte frihedsrettigheder, som begrænser den lovgivende, udøvende og dømmende magts mulighed for at foretage indgreb i forhold til borgerne.

 

Såvel den lovgivende som den udøvende og den dømmende magt skal overholde grundloven. Grundloven har derfor højere rang end andre love, idet hverken det danske Folketing, det færøske  Lagting eller det grønlandske Landsting gyldigt kan vedtage love, som er i strid med grundloven.

 

En grundlov skal være langtidsholdbar. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de grundlæggende spilleregler i et samfund ændres med få års mellemrum. Derfor kræver en ændring af den gældende grundlov, at et flertal i befolkningen stemmer for ændringen.

 

Det er derfor vigtigt, at forslag til grundlovsbestemmelser har bred støtte i befolkningen, og at de er udformet på en måde, så de er langtidsholdbare. Ingen ved jo, hvor lang tid der vil gå, før grundloven igen vil kunne ændres.

 

Hvornår er en grundlov forældet? Ja, selvom en grundlov er udformet på sådan en måde, så den er langtidsholdbar, ja så kan samfundsudviklingen jo med tiden gøre den forældet. Man kan sige, at en grundlov er forældet, når befolkningen ikke længere går ind for de værdier, som Grundloven sikrer.

Man kan også sige, at en grundlov er forældet, når befolkningen ikke længere føler, at de værdier,  der er sikret er tilstrækkelige. Altså, at der mangler nogle garantier i Grundloven.

 

Den nuværende Grundlov, den gælder for hele riget, altså både for Grønland og for Fær øerne og Danmark. Den er ikke ændret siden 1953. Det har skabt grundlag for en debat om, om der er behov for en ny grundlov og en debat om, hvad for et indhold den grundlov så skal have.

 

Hvis vi skal sige noget om Grundloven og Grønland, ja, så er det sådan, at en række bestemmel‑ser i Grundloven, som regulerer samspillet imellem den lovgivende og den udøvende magt ikke gælder direkte på Grønland. De omfatter kun forholdet imellem den danske regering og det danske Folketing.

 

Folketinget har imidlertid vedtaget en hjemmestyrelov, som giver det Grønlandske Hjemmestyre, altså henholdsvis Landstinget og Landsstyret, den lovgivende og den udøvende magt for så vidt angår størstedelen af det grønlanske samfunds anliggender.

 

Retsvæsen, politi og udenrigspolitiske anliggender er fortsat underlagt danske myndigheder. Men stort set alle andre forhold kan reguleres af hjemmestyremyndighederne, altså af Landstinget og Landsstyret.

 

På den måde, der afgrænser Hjemmestyreloven på samme måde som en grundlov Hjemmestyre‑myndighedernes kompetence, men Hjemmestyreloven overlader i de væsentligste til Hjemmestyret selv at fastlægge disse her spilleregler, der skal gælde i samspillet mellem den lovgivende magt, altså Landstinget og den udøvende magt, altså Landsstyret.  De spilleregler, de er fastsat i Landstingslov, som hedder Landstingslov om Landstinget og Landsstyret og så er de fastsat i Landstingets forretningsorden.

 

Grundlovsdebatten og Grønland. Ja, i anledning af Danmarks riges Grundlovs 50‑års jubilæum, så har Folketinget taget initiativ til en Grundlovsdebat i samarbejde med blandt andet Grønlands Landsting. Debatten falder sammen med den aktuelle debat om Grønlands fremtid.

 

Uanset om Grønland bevæger sig i retning af øget selvstyre, selvstændighed eller suverænitet som selvstændig stat, ja, så kan det være relevant som led i Grundlovsdebatten og gøre sig nogle overvejelser, hvilke betingelser, der på grundlovsniveau skal gælde for Grønland.

 

Det har også relevans i forhold til Ungdomsparlamentet. Ungdomsparlamentet har som projekt to formål. For det første så skal Ungdomsparlamentet give Jer, altså deltagerne et indblik i demokratiet og i det lovgivende arbejde her i Landstinget.

 

Og for det andet, ja, så skal Ungdomsparlamentet, Jeres arbejde give Jer som deltagere en mulighed for på baggrund af de forslag, I har fremsat som på baggrund af debatterne her i salen og forholde Jer til, hvad for nogle rettigheder, hvad for nogle pligter og samfundsstrukturelle rammer, der bør indgå i bestemmelser på Grundlovsplan for Grønland.

 

Det fører mig så frem til at sige lidt om rammerne for Jeres arbejde, rammerne for Ungdomspar‑lamentets arbejde. Ungdomsparlamentets arbejde det afspejler Landstingets. Ungdomsparlamen‑tets samling er jo ganske vist meget kortere end Landstingets samlinger og Ungdomsparlamentet har i modsætning til Landstinget ingen lovgivningsbeføjelser, men den måde, som Ungdomspar‑lamentet skal arbejde på, den svarer alligevel i det væsentligste Landstingets arbejdsform.

 

Det betyder for det første, at Ungdomsparlamentsmedlemmerne har fremsat en række spørgsmål og forslag til Ungdomsparlamentets beslutninger, forslag til debatter i Ungdomsparlamentet på samme måde som sådanne forslag bliver fremsat i Landstinget.

 

Der er nedsat et Ungdomsstyre, der på samme måde som Landsstyret afgiver svar og kommenterer de fremsatte forslag. Der er nedsat en række Ungdomsparlamentsudvalg, der på samme måde som Landstingets udvalg skal afgive indstilling til Ungdomsparlamentet vedr ørende de enkelte forslag. Det gør de jo i betænkninger akkurat på samme måde som Landstingets udvalg.

 

Og så debatterer Ungdomsparlamentet jo på samme måde som Landstinget i de enkelte forslag i salen og stemmer til sidst om hvert enkelt forslag.

 

Den eneste forskel er altså, at når Landstingets medlemmer forkaster et forslag eller vedtager et forslag, ja, så  er det et spørgsmål om det bliver gældende lov. Det er jo ikke helt tilfældet med Jeres afstemninger.

 

Til gengæld så er der et andet forskel, der er noget som I har eller får her i Ungdomsparlamentet som Landstinget ikke har. Det er slutdokument. Ungdomsparlamentets forslag og debatter og drøftelser skal gerne munde ud i overvejelser om hvad det er for nogle rettigheder og pligter og samfundsstrukturelle rammer, der på grundlovsplan skal gælde for Grønland.

 

Tanken er derfor, at Ungdomsparlamentets styre på baggrund af Ungdomsparlamentets forslag, debatter og drøftelser skal freml ægge et forslag til et slutdokument, som rummer forslag til grundlovsbestemmelser med virkning for Grønland.

 

Det skal Styret så fremlægge, sådan at Ungdomsparlamentet kan drøfte det og tage stilling til de enkelte elementer i det her forslag til slutdokument på den sidste dag af Ungdomsparlamentets samling.

 

Slutdokumentet bliver Ungdomsparlamentets bidrag til grundlovsdebatten. Og Landstingets Formand, Landsstyrets Formand og det danske Folketings formand  vil hver modtage et eksemplar af det slutdokument, som I vedtager på Samlingens sidste dag. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Kent og herefter går vi over til nedsættelse af udvalgsmedlemmer, men I bliver nødt til at vælge hvem der skal være udvalgsformand. Jeg skal lige påpege hvor I skal være og  i hvilke udvalg, I skal være medlemmer.

 

Udvalget for Bolig, Telekommunikation, Infrastruktur og Trafik skal sidde:

 

Lars Kristian Jensen, Philipus Maqe, Qaarqutsiannguaq Sadorana, Ingrid Napaattoq, Elisabeth Lyberth, Henriette Malakiassen.

 

Disse personer skal være her i Landstingssalen og i Udvalget for Kultur, Kirke, Uddannelse og Forskning er følgende medlemmer:

 

Ib Uldum, Tobiasine Abelsen, Tupaarnaq Binzer, Jakob Lund, Helene Egede, Stephan Montgomery‑Andersen

 

Disse skal være her i Landstingssalen. Jeg skal lige for det første meddele, at de personer, jeg nævnte f ørst skal være sammen med Stefan Knudsen og de næste skal være sammen med Jeanette B. Christiansen Christensen også her i Landstingssalen.

 

Derefter skal medlemmerne af  Udvalget for Sundhed, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds‑forhold være sammen med Ellen Kolby Chemnitz:

 

Juliane Henningsen, Terto Karl Kreutzmann, Qaaviaq Kristiansen, Ana‑Grethe Mathiassen. Disse skal holde møde i Kaffestuen og endelig Udvalget for Økonomiske Anliggender skal være sammen med Jørgen? her i Salen.

 

Hans Lars   Mathiassen, Carl‑Emil Fencker, Finn Lennert, Aka Debes, Sofie Olsen skal holde deres møder i Mødelokale 1 og

 

Udvalget for Handel, Erhverv, Fredning og Miljø skal følgende medlemmer være sammen med  Jakob Hartmann Hansen: Sofie Olsvig, Emil Mikaelsen, Tukuminnguaq Olsen, Sussi Adel Holm, Birgitte Fly, Jensen. De skal være i Mødelokale 2.

 

Dermed er vi færdige med dagsordenspunkterne og det næste punkt vil være sammensætning i Udvalget. Tak for i dag og møder starter igen i morgen kl. 09.00.

 

Mødet hævet.