Samling

1. mødedag, torsdag den 23. september 2005, kl. 11:00.

 

Dagsordenens punkt 1

Mødets åbning og godkendelse af dagsordenen.

(Landstingsformanden)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Jeg skal hermed byde alle Landstings- og Landsstyremedlemmer velkommen til denne ekstraordinære samling 2005, der hermed er åbnet. Ligeledes bydes Landstingets Ombudsmand og Rigsombudsmanden velkommen.

 

Landstinget er indkaldt p.g.a. en anmodning fra Landsstyreformand Hans Enoksen, modtaget den 16. september 2005. Indkaldelsen er sket efter Landstingets Forretningsorden §37 stk. 3. I overensstemmelse med Landsstyreformandens anmodning og under hensyn til landets politiske situation, har jeg anset, at et passende varsel for indkaldelse kunne være en uge under hensyn til medlemmernes allerede planlagte møde i Nuuk, den 23. september 2005.

 

Samtlige Landstingsmedlemmer har haft mulighed for at nå frem til mødet i dag. Det skal meddeles, at den ekstraordinære samling forventes at vare 1 dag, således at samlingen kan afsluttes inden aften.

 

På ekstraordinære samlinger behandler Landstinget alene sager, der ligger til grund for indkaldelsen. På grundlag af Landsstyreformandens henvendelse af 16. september 2005, er Landstinget indkaldt for at tage stilling til:

 

1) Forslag om midlertidig Landstingslov om udskrivelse af et valg

 

2) Midlertidig Landstingsbevillingslov for finansåret 2006

 

De to lovforslag, der behandles i dagens møde skal ifølge forretningsordens §29, gennemgå 3 behandlinger for at muliggøre dette, må bestemmelserne i forretningsordenens § 30 og 31 fraviges med hensyn til den tid på 3 dage, hengår imellem de enkelte behandlinger.

 

Ved Landstingets godkendelse af dagsordenen vedtages samtidig fravigelse af de nævnte frister for behandlingen af de to lovforslag. Fravigelsen sker med henvisning til Forretningsordenens §41.   

 

Det indstilles, at dagsordenen vedtages. Jeg skal ligeledes spørge i den henseende, om der er nogen, der har nogle bemærkninger?

 

Anthon Frederiksen, værsgo!

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører.

Jeg siger tak til Landstingsformanden. Men jeg vil ikke undlade at nævne, at den dagsorden, der nu her er fremført, sker pga. den kaotiske politiske situation og det må vi så godkende fra Kandidatforbundet. Med hensyn til drøftelse af de seneste dagsordenspunkter, vil vi gerne komme med nogle bemærkninger, tak!

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Finn Karlsen, Atassut har også bedt om at få ordet. Værsgo!

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Ja tak. På vegne af Atassuts landstingsgruppe, føler jeg, at jeg har grund til at komme op på denne talerstol, idet det er af allerstørste vigtighed, at komme med en redegørelse om finanslovsforhandlingerne inden vi går til dagsordenspunkterne.

 

I den seneste tid har landstingsfinanslovsforhandlinger været under mediernes opmærksomhed, hvor budskabet har været, at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har været enige og hvor man så gerne vil have Atassut med.

 

Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at i forbindelse med forhandlingerne af finanslovsforslaget, har Atassuts krav været stilet til Landsstyret. Og denne ¿ og ud fra denne forhandling, har vi kommenteret både det, vi ikke kan gå ind for og det, vi går ind for. Det har vi også afleveret skriftligt til Landsstyret.

 

Jeg tænker her på en skrivelse af 14. september og her står der, at vi er imod køb af Royal Greenlands administrationsbygning, og at der afsættes 15 mio. kr. til friskoler og det er så vores afvisning. Det er dermed meget klare begrundelser vi har i skrivelsen, som skriftligt jeg har afleveret til Landsstyret.

 

Derfor kan vi ikke fra Atassuts side, gå ind for den enighed imellem Demokraterne og Inuit Ataqatigiit. Atassut har forhandlet med Landsstyret og ikke til enkelte partier.

Med disse præciseringer, finder jeg det hensigtsmæssigt, at Atassut går ind for den fremlagte dagsorden. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal gøre opmærksom på, at vi behandler dagsordenspunkt 1 nu. Det, der vedrører finanslov og ekstraordinært valg, bliver behandlet efterfølgende. I mødets begyndelse spurgte jeg om man kan gå ind for dagsordenen samt om fravigelse af de tidsfrister, der er på 3 dage, således at vi kan blive færdige med mødet i dag.

 

Jeg vil gerne spørge om det. Dem, der går ind for disse indstillinger, bedes rejse sig.

 

¿31¿

 

For. Det er samtlige tilstedeværende. Tak.

 

Således er dagsordenen blevet godkendt. Det skal vi færdiggøre i dag. Dermed har man også godkendt fravigelsen af tidsfristerne og det næste vi er kommet ind på er: Punkt 3 Forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting.

 

Dagsordenens punkt 3

 

Forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting.

(Landsstyrefomanden)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Inden Landsstyreformanden fremkommer med dette, skal jeg gøre opmærksom på, at i forbindelse med behandlingen af forslag til ekstraordinært valg til Grønlands Landsting, skal det bemærkes, at Landstinget vil vedtage forslaget, som samtidig fritager det siddende Landsstyre.

 

Landsstyreformanden har tidligere meddelt udtræden af Landsstyret for Landstingsmedlemmerne Jens Napatoq og Rasmus Frederiksen ved Landstingets vedtagelse, at det nu behandlede forslag fritager Landstinget. Ligeledes de to tidligere Landsstyremedlemmer.

 

Herefter får Landsstyreformanden ordet. Landsstyreformand, værsgo!

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til midlertidig valg. Jeg skal ikke nævne valg til Landstinget. Det er så kendt af alle og med hensyn til det, der er fremsat,  skal jeg ligeledes henvise til lovforslagets bemærkninger.

 

Med disse bemærkninger vil jeg gerne fremlægge, at dette dagsordenspunkt bliver godkendt af Landstinget. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Siumut, Otto Jeremiassen.

 

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Landsstyreformanden har anmodet om ekstraordinært valg til Landstinget. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til det.

 

Landstingets arbejde har også baggrund i, at Landsstyret har flertal og gennemfører valget i henhold til aftalen. Det er så den vej, vi skal gå. Det er det største grundlag, der findes i det almindelige landstingsarbejde.

 

Oppositionen og andre mindretal, har ved deres egen drift forsøgt at opnå store politiske indtræden og de går til forhandlinger. Det vil fortsætte, ligesom alle andre sager vil fortsætte, uden at de går i stå. Det skal vi aftale med finansudvalget inden udskrivelsen af valget.

 

Det er derfor, at vi i Siumut finder beslutningen hensigtsmæssig og nødvendig om den mulighed Landsstyreformanden giver borgerne for at gå til valg, som han på baggrund af sin stadie, har truffet.

Den næste bliver derved valgkamp, og fra Siumut skal vi ønske, at valgkampen gøres ordentligt af alle. Vi vil gerne opnå, at landet og befolkningen i den kommende fremtid får de bedst mulige vilkår. Derfor skal vi have en korrekt valgkamp, og ikke fremkomme med nogle mudderkastninger, men komme med nogle nye ideer.

 

De folkevalgte og befolkningen har en stor og alvorlig opgave og Siumut vil som sædvanlig arbejde for at løse dette. Dette valg formindsker ikke vores forpligtigelse og ansvar, tværtimod må vi sige, at det større ansvar, vi er ved at tage imod, vil danne grundlag for et korrekt og ordentligt arbejde i fremtiden.

 

Fordi vi ved, at valget, der her bliver udskrevet, vil give muligheder herfor, må man ikke blive få tvivl om, samt at vi ser vi frem til og glæder os til at komme med i valgkampen.

 

Vi går også ind for forslag om de afvigelser af tidsfrister med henvisning til §40 i forretningsordenen, som Landstinget skal behandle.

 

Som sagt så vil vi fra Siumut gå ind for valgets udskrivelse. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, fra Inuit Ataqatigiit ser vi også frem til, at vi går til valg. Selvom valgudskrivelsen har nogle dårlige baggrunde, at vi gennemfører valget mere end 1 år, før vi skal have et almindeligt valg, så vil der være mulighed for, at samfundet får et stabilt og et godt Landsting efterfølgende.

 

Fra Inuit Ataqatigiit håber vi på, at det nye valg til Landstinget og udpegelse af nyt Landsstyre på baggrund deraf, ikke skal unødigt forhandle om samfundsdrift. Og med disse baggrund, har det ellers været ønskeligt, at der tidligere skulle have været udskrevet valg.

Vi håber på, at vi inden jul kan få udpeget et nyt Landsstyre. Derfor vil vi støtte og stemme for den lovsforslag, der bliver fremsat.

 

Det er på tide, at vi i samarbejde med vælgerne, sikrer, at vi finder en vej til kernen, der ændrer samfundet markant, og ikke sakke bagud, men gå i fremgang og dermed ikke være bange for fremtiden. 

Selvfølgelig vil vi afslutningsvis lade vælgerne bestemme, hvem de vil have som foregangsmænd i samfundets drift. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Inuit Ataqatigiit vil fortsætte og bestræbe os på at arbejde alvorligt.

 

Afslutningsvis så vil vi også ønske, at der kommer en ordentlig og korrekt valgkamp. Befolkningens og politikernes og den tidligere gensidige troværdighed, må danne grundlag i valg til Landstinget. Valget må ske, hvor der eksisterer tillidsforhold mellem kandidater, fordi politikerne kan overfor deres vælgere på den måde udvise lyst og tillid til arbejdet. Vi håber på, at samtlige vælgere vil deltage i valgkampen og i valgdagen, og at vi derved alle sammen går hen og stemmer.

 

Og med disse bemærkninger meddeler jeg for, at vi også går ind for lovforslaget om fravigelse af tidsfrister.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Tak. Med udskrivelse af ekstraordinært valg og til lovforslaget har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

 

Først skal vi udtale, at vi er glade for meddelelsen om den ekstraordinære Landstingsvalg.Vi er glade for, at der skal være valg, og at meddelsen kom. Selvfølgelig er det meget vigtigt, at det er beklageligt at finanslovet for næste år ikke vil blive færdiggjort, og nu skal vi have en lov om midlertidig finanslov.

At forslaget til finansloven på denne måde blot bliver smidt ud, er ellers beklageligt, men på den anden side finder vi det meget vigtigt, at vi skal have et mere ordentligt politisk arbejde for samfundet, og vi tror ikke på, at dette bliver en realitet før der sker et valg, og derfor vil vi glædeligt anerkende Landstyreformandens udskrivelse af valg.

 

For som det er bekendt, har vi klart krævet fra Atassut, at vi får et ordentligt politisk arbejde i Grønland, fordi det ikke har været tilfældet på grund af unødige og forkerte bestemmelser, som ser ud som om bestemmelser taget hen over hovedet på befolkningen. Det kan man ikke gå ind for, som f.eks. ophævelse af ensprissystemet, hvor man blot har overset høringerne og overhovedet har taget nogle beslutninger.

 

F.eks. har man gjort kystskibstransporten meget usikker, selvfølgelig kan vi ikke nævne dem alle sammen, men derfor vil vi lave en korrekt langtidsplanlægning, fordi vi derved vil få en mere korrekt og trygt samfundsliv. Derfor vil vi gå ind for udskrivelse af et ekstraordinært valg.

 

Og med disse bemærkninger, vil vi fra Atassut gå ind for forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting, og det vil vi gerne gå ind for og stemme for.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Ja, fra Demokraternes side med hensyn til ekstraordinært valg til Grønlands Landsting og forslag til Landstingslov har vi følgende korte bemærkninger.

 

Ja, vi fra Demokraterne har sagt i den seneste tid, hvor Landsstyret har kørt, at der er stor mangel på tillidsfuldt arbejde og det har vi i tillid meddelt og sagt højt og på nuværende tidspunkt, at der skal udskrives valg den 22. november og på baggrund deraf, så har vi også lavet nogle planlægninger.

 

Og nu har vi hørt, at denne dato er ændret. Det er meget beklageligt, at måtte sige, at Landsstyreformanden på denne måde blot fortsætter sin zik-zak-kurs, og som han udviser sin zik-zak-kurs, kan han ikke fastholde sine meninger. Det beklager vi meget.

Det er ikke sådan, vi er imod meddelelsen om valg. Det er overhovedet ikke tilfældet, men at man på vegne af befolkningen, er vi trætte af at se på, at det, der bliver sagt, bliver ændret fra dag til dag.

 

Derfor fastholder vi fra Demokraternes side datoen d. 22. november, der blev meddelt til samfundet, fordi befolkningen allerede er begyndt at forberede sig til dagen.

 

Og jeg er også vidende om, at der er nogle personer, der har tilrettelagt deres kommende rejse i henhold til denne dato. Det kan jo ikke være en undskyldning, at man udskyder det med en uge og kan fremkomme med noget mere tillidsfuldt. Om det bliver 1 uge før eller 1 uge efter, så vil den grønlandske politiske situation ikke blive ændret. Jeg må ¿ jeg mener, at det må vi præcisere.

 

Jeg mener inderligt, at hvis man enten skal gøre hån mod eller respektere borgerne, så burde man have udskrevet valgt langt tidligere, og derfor vil vi fra Demokraterne gøre klart, at vi i tillid har taget imod udskrivelsen af valget, nemlig den 22. november, og vi vil fra Demokraternes side tage udgangspunkt i det, ligesom alle andre borgere.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører.

På vegne af Kandidatforbundet, har jeg følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting.

 

For det første, synes jeg ikke, at det er underligt, at den midlertidige Landsstyreformand ikke vil tale om baggrunden for et ekstraordinært valg til Grønlands Landsting, fordi det politiske forhold for tiden ikke ser særligt godt ud, samt at forholdene ikke vil, som den ansvarlige i det daglige, være nærliggende at snakke om.

 

Den politiske styring er jo helt katastrofal og hvem som helst kan allerede på nuværende tidspunkt se det.

 

Vi er vidende om, at Landstingets ordinære efterårssamling ikke længere er tilfældet. En hel masse dagsordenspunkter, som er af vital betydning for befolkningen, ikke bliver til noget p.g.a. Landsstyrekoalitionens uenighed.

 

Vi skal huske på, at det ikke er første gang det sker, for i den forrige valgperiode samt i den tidligere valgperiode og det, der sker, er ikke fremmende for befolkningen. Det er vi vidende om, og det har sin grund i det politiske stop i samfundet, fordi når der sker det, så bliver samfundet sat tilbage og en hel masse opgaver, økonomien og det, der vedrører erhvervsforhold, får nogle alvorlige konsekvenser. Vi plejer at sige, at nu er det på tide, at rense luften. Det var det samme ord sidste gang, men hvad skete der, da der var tale om rensningen? Vi konstaterede blot endnu engang, at så længe de partier, som nu har Landsstyrekoalitionen, er en koalition, vil det altid været begrænset med at få renset ud i luften. Og derfor vil vi stærkt anmode befolkningen om, at hvis I fastholder de gammelkendte landsstyremedlemmer ved valget, vil alt ikke blive renset.

 

Det er også på tide, at kræve, at enhver, der bliver udpeget som medlem til Landsstyret, skal som minimum skal have kendskab til love/jura, og at man må holde op med at udpege medlemmer til Landsstyret, som ikke er folkevalgte.

Grønland må blive styret af de folkevalgte og nogen, som har bare en lille smule kendskab til love/jura.

 

Jeg vil heller ikke undlade at påpege, at det ene parti i Landsstyrekoalitionen, at på grund af de meget store interne problemer i Siumut-partiet, skaber stor utryghed blandt befolkningen og ikke mindst, fordi Siumut i denne valgperiode havde stor udskiftning af Landsstyremedlemmer.

 

Som Landstingsmedlem på vegne af Kandidatforbundet er jeg meget skamfuld, selvom jeg ikke er den, der burde være skamfuld. Men vi samtlige Landstingsmedlemmer, vi må sige undskyld og udvise skam overfor samfundet p.g.a. bådet de politiske skandaler og alt det, som blev modtaget meget kedeligt af udlandet, samt at man har en meget skandaløs politisk styring i landet.

 

Alle er vidende om, at den midlertidige Landsstyreformand har udmeldt valget til den 22. november, men overfor Landstinget foreslås, at der bliver valg den 15. november.

 

Man kan virkelig sætte spørgsmålstegn ved, om Landsstyreformanden har viljen til at tage en fast beslutning, fordi det på nuværende tidspunkt, har klart meddelt overfor samfundet, at der udskrives valg den 22. november.

 

Men efter denne udmelding og efter blot få dage, så har man også fået ændret valgdatoen. Sådanne forhold er ikke betryggende for samfundet.

 

Da meddelelsen om valget kom ud, har vi af befolkningen hørt, at de er meget tilfredse, og sådan burde det absolut være. Men man skal ikke snyde overfor eller lege med befolkningen, blot på grund af den midlertidige Landsstyreformands ubeslutsomhed.

Den første dato, man har taget beslutning om, og som man allerede har meddelt til befolkningen den 22. november 2005, fastholder vi i Kandidatforbundet. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det, man skal tage stillingtagen til, at det, der skal bemærkes fra partierne, at de henholder sig til denne, nemlig at det er valg til Landstinget den 15. november, som Landsstyreformanden har foreslået. Men det derved vides, at nogle landstingsmedlemmer fastholder den tidligere dato, den 22. november 2005.

 

Og den næste, der har bedt om at få ordet, er Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Jeg vil ikke komme nærmere på det forhold, at vi bliver nødt til at have et valg, fordi man politisk følger godt med, både af befolkningen, af Landstinget, af Landsstyremedlemmerne og af en hel masse andre.

 

Man bør ligeledes være stolt over, at befolkningen er blevet mere årvågne og følger godt med og kan komme med en kritik. Vi har derfor en grund til at være stolt over, at vi har en demokratisk fremgang.

 

Jeg er også meget tilfreds over, at både Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører støtter valget med ønsket om et ordentligt valg. Jeg mener, at det bør være sådan og vi skal nok komme på valgkamp, men jeg vil personligt ikke gøre valgkamp, hvor jeg nedgør andre personer.

 

Jeg vil udføre min valgkamp med gode manerer, som bliver ønsket af befolkningen. I kan blot skælde mig ud. Det er til jeres eget ansvar, og I skal også regne med, at jeg i nødvendigt omfang, kan komme med nogle besvarelser.

 

Og derfor med hensyn til Per Berthelsens og Anthon Frederiksens ¿ Demokraternes og Kandidatforbundets ledere: I har de samme rettigheder til og muligheder for at blive Landsstyreformand lige som mig.

 

Derfor at det ikke er noget, man kan opnå ved et skænderi, men det er først noget, man kan opnå i samarbejde.

 

Ligeledes kan man ikke forholde sig til budskabet om, at befolkningen ikke skal vælge de gammelkendte. Individet kan ud fra sin egen rettighed, bestemme hvem han eller hun vil vælge. Man kan ikke true befolkningen med, at hvis I gør sådan og sådan, så er det ikke korrekt. Og hvis I gør sådan og sådan, så er det korrekt.

 

I må respektere folks rettigheder, og lige så meget som Jeres budskaber om, hvor meget I med respekt styrer befolkningen. Derfor kan I ikke bestemme, hvem befolkningen skal vælge, og folk skal selv bestemme.

Fremrykningen af valgdatoen har flere grunde. Alt det, den er gåen i stå i samfundet, skal tidsmæssigt minimeres så vidt muligt. Det vil ligeledes være betryggende for os alle, hvis Finansloven kan træde i kraft pr. 1. januar.

 

Derfor har jeg lagt mærke til, at flertallet støtter valgdatoen den 15. november. Og vi ser også frem til, at vi kan gå i valgkamp. Men vi vil ikke bruge skænderier og nedgørelse i valgkampen. Dem, der vil gøre det, lad dem blot gøre det. Vi vil arbejde ud fra befolkningens krav og det vil jeg også være med til. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Anthon Frederiksen.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det er fastsættelse af denne dato også er med i forslaget.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører

Ja, men jeg er glad for, at dette bliver sendt ud direkte til lytterne. For her er der en hel masse personer, som vil spørge sig selv: Hvem er det, der udtaler sig om gode manerer, og hvem nedgører?

 

Fra Demokraternes side har vi respekteret Landsstyreformandens udmelding om valget til den 22. november så meget således, at vi ikke overhovedet går ind for andre datoer, som andre tilslutter sig til. Det gør vi fordi vi har fuld respekt for, at Landsstyreformanden uden indblanding og på hvilken som helst tidspunkt, kan fastsætte en dato.

 

Derfor har vi sagt klart nej til den nye dato, da de andre begyndte at tale om en ny dato. Det har vi gjort med de ord, at vi har fuld respekt for Landsstyreformandens rettigheder. Og derfor har vi overhovedet ikke tænkt på, at få ændret datoen, fordi det er med god kutyme og fuld respekt, som vi blot har taget til efterretning, den udmelding, der er meddelt.

 

Derfor kan du blive fornærmet over mit budskab, men jeg mener virkeligt, at vi altid kun ser din uforanderlige ubeslutsomhed, og det er, hvad vi er utrygge over i lang tid. Det er ikke at skælde nogen ud, men en politisk vurdering og udmelding. Og derfor håber jeg på, at du ikke skal bruge talerstolen og nævner mit navn. Det er på vegne af Demokraterne jeg kommer med et budskab. At du ikke skælder mig ud og prøver på at få tilbage få noget.

Vi har fuld respekt til den 22. november, som du i henhold til dine rettigheder har udmeldt. Og det er derfor, at vi har accepteret, blot nikket og sagt ja til i fuld tillid til din udmelding. Samt at vi kan føre denne valgkamp med tillid, men lad os lige vise, at vi kan fastholde vores meninger og budskaber.

 

Men vi tager imod budskabet om et korrekt og ordentligt valgkamp, der kommer fra Siumut efter 2 bemærkninger, det er formanden for Siumuts landstingsgruppe og Siumuts formand, og  vi håber meget på, at man vil fastholde dette.

 

For vi finder det altid vigtigt, at man arbejder for opgaverne. Ikke på baggrund af hvilke personer, men uheldigvis kan man ikke flygte fra hvilke personer, der er. For når vi får politisk sæde, får vi nogle forpligtelser og skal vise ansigt udadtil, og derfor tage udmeldinger personligt, men du skal ikke tro, at det sker på grund af dig, nej. Bare så du ved det, jeg er meget glad for dig, og jeg håber virkelig på, at du i valgkampen vil få gode resultater, hvis du vælger at gå op til valg. Det må du ikke tvivle.

Vi vil ikke lave en personforfølgelser, men vi vil gøre klart omkring det. Vi synes det er vigtigt, at fastholde meninger, og vi ønsker ikke zig-zag-kurs.

 

Vi vil ligeledes godt love, at vi skal have et korrekt og ordentligt valgkamp. Jeg mener, at vi igen vil vise, hvad vi altid har vist udadtil, det vil sige, uden at forfølge personer, men gå op til valgkamp med politiske emner, som vi vil arbejde for, selvfølgelig vil der indimellem være kamp, men ja, vi vil føre valgkamp, der er baseret på oplysning.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen. Jeg skal lige igen henvise til vores dagsordenspunkt 2 forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting, og tilmed datorforslaget, 15. november.

 

Værsgo Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører.

Ja, når jeg begynder at tale om de faktiske forhold fra talerstolen, så bliver jeg forundret over, at der lige som bliver givet udtryk for, at dårlige forhold ikke må nævnes her. Ja, selvfølgelig er det for at rette op på og påpege de dårlige forhold, vi benytter talerstolen. Der er så dårlige forhold, at vi påpeger dem, for at rette op på dem. Det er slet ikke tanken om at skælde nogen ud.

 

Hvis forholdene skal rettes op, så må disse forhold altså rettes op fra den talerstol. Jamen, hvis Landsstyreformanden har ikke forstået det, så mener jeg, at det er på tide, at Landsstyreformanden forstår, at denne talerstol skal bruges til dette formål.

 

Vi har rettighed til at opfordre, og har mulighed for at give forslag, og kan ligeledes opfordre og give forslag til befolkningen.Vi mener, at vores mulighed for at udtale os ikke må begrænses.

Da jeg talte her, sagde jeg ikke, at befolkningen absolut skal vælge andre kandidater. Selvfølgelig er det individets eget ansvar og rettighed, hvem han skal vælge. De kan opfordres og vi gør det meget under mange valgkampe som i dag og vi må udtale klart os om og påpege de triste politiske forhold, der har eksisteret i lang tid, og som slet ikke hjælper på det grønlandske samfund. Vi skal slet ikke sætte vælger i et sted, hvor de derved bliver generte og således de ikke får mulighed for at være kritiske.

 

Da Landsstyreformanden den 16. september meddelte i medierne, at valgdatoen bliver 22. november, blev jeg meget tilfreds, og det er på den baggrund vi har startet vores arbejde. Ligeledes gjorde den del af befolkning, som fik meddelelsen. De har allerede lagt planer ud fra denne dato og vi hørte fra Demokraternes ordfører, at der findes folk, som allerede har planlagt deres rejser ud fra denne dato. Derfor finder jeg det mærkeligt, at datoen fremskyndes med en uge og bliver ændret så pludseligt.

 

Hvis Landsstyret har tænkt ordentligt på Finansloven 2006 , ikke mindst Landsstyreformanden, så burde han havde meddelt valgdatoen på et meget, meget tidligere tidspunkt. I stedet for at ændre den fra uge til uge. Dette fremviser slet ikke en pålidelighed. Undskyld.

 

Men ser vi på partiernes ordførere, har de ikke sagt hvilken dato, de vil gå ind for. Derfor er jeg i tvivl om man går ind for den 15. november eller den 22. november.

 

Borgerne har fået at vide, at de skal gå til valg den 22. november, det ved det alle sammen, men det er først i dag, vi får det på skrift, at det bliver ændret til den 15. november. Jamen, så kan man jo fornemme, at folk har forstået, at Landstinget foretrækker den 22. november, som valgdato. Derfor er det ønskeligt, at partierne Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut understreger mere klart, hvilken dato, de går ind for.

 

Jeg kan ellers forstå det, men på vegne af lytterne udenfor denne sal, er det nødvendigt med en klar melding. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

I det lovforslag, der blev uddelt, står det meget klart, som Landsstyreformanden har meddelt, at valgdatoen er den 15. november, som man har taget beslutning om. Det er så den essens, der er i debatten. Da flertallet i debatten har udmeldt deres klare meninger hertil, går vi til afstemningen efter to restende har sagt deres ord.

 

Den næste er Landsstyreformanden og efterfølgende Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Jeg er også meget glad for, at Demokraterne vil være med til en ordentlig og korrekt valgkamp og dermed bevist, at vi vil have en ordentlig og korrekt arbejde for samfundet, samt den vilje, der præciseret heroverfor. Og jeg håber, at det ikke vil være noget tomt snak, men realitet i valgkampen.

 

Vi skal også alle sammen bestemme, hvor grænsen går vedr. fastholdelsen af meninger. Selv da valget blev udmeldt i medierne, blev der bla. sagt, at de er åbne overfor at danne en koalition udenom partiet Siumut. Hvor er så fastholdelsen af meninger? Demokraterner har jo den mening.

Og denne mulighed har vi ikke villet udnytte, fordi vi allerede har meddelt. Vi har ellers haft en mulighed for at lave en forhandling med andre partier, men det har vi ikke ønsket. Vi har ønsket, at der renses ud i luften og det har samfundet også ønsket og det vil vi gerne realisere.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundets ordfører det vil jeg ikke kommentere meget mere. Hvis forholdene har været dårlige, lad du være med til samarbejdet og få det løst. Og det er det, vi kan realisere i samarbejde. Vi ser frem til en god og ordentlig valgkamp. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne og efterfølgende Per Berthelsen for en kort bemærkning. Efterfølgende går vi over til afstemning.

  

Palle Christiansen, Demokraterne.

Som politisk næstformand for Demokraterne og politisk ordfører, vil jeg på vegne af Demokraternes landstingsgruppe godt sige tak til hele Landstinget for tre spændende år. Det har været oplevelsesrigt og det har været lærerigt og jeg er sikker på, at alle har ydet det bedste, hvor skræmmende det så end må lyde. Så tak for det!

 

Jeg ønsker alle sammen en god valgkamp, både I der sidder her og de kandidater, der er ude på kysten og fra Demokraternes side håber vi inderligt, at den kommende valgkamp kommer til at handle om politik, hvor vi ser fremad og ikke kigger tilbage og skælder hinanden ud for ting, vi alligevel ikke kan gøre ved nu.

 

På vegne af store dele af den grønlandske befolkning, vil jeg gerne tillade mig at takke Landsstyreformanden for hans beslutning om at udskrive valg. Det er en god beslutning, som endda også kunne have været taget tidligere om det var i sommers, sidste år eller forrige år. Det er lige meget.

 

Fra Demokraternes side vil vi gerne opfordre den grønlandske befolkning til at være kritiske og vågne over for hvad de hører i den kommende valgkamp. De skal holde øje med, hvad er realistisk og hvad er valgflæsk. Hvad har I hørt før og hvad er reelt opnået.

 

Så med denne her korte tale vil jeg godt sige tak for denne her gang. God valgkamp! Og hvem ved, måske ses vi igen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Og den næste er Per Berthelsen fra Demokraterne for en kort bemærkning.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører

Det er på baggrund af misforståelse, jeg blot vil give rettelse. Det vedrører Landsstyreformandens melding om koalitionsaftaler. Vi har ikke været med til det, og vi har blot sagt, at vi er åbne for mulighederne og derfor har vi sagt, at for at have samfundshjulene skal fortsætte og vi vil gerne sikre, at man kan lave en aftale omkring finansloven inden man udskriver et valg.

Det er den prioritering vi har lavet. Jeg mener, at der er en hel masse journalister, som kan bekræfte dette, fordi vi ikke er ude efter, at vi skal have et nyt Landsstyre. Det har vi ikke sagt, fordi vi ikke mener, at det er formålsrigt at lave et Landsstyre, der kun skal være gældende alene i et år. Derfor er det ikke en mening sagt af Demokraterne. Vi har blot sagt, at vi er åbne for mulighederne og det må være de forskellige spændende vurderinger, der er meldt ud.

 

Men som Palle som politisk ordfører sagde det, vil jeg også nævne, at man skal have en korrekt og ordentlig valgkamp, er glædeligt. Jeg har også taget beslutning om, at jeg vil stille op. Men jeg blev ligefør citeret, måske han ikke regner med, at jeg kommer ind. Som Palle sagde det: I må have en god valgkamp og have et godt valg.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Som jeg allerede har nævnt det her, at vi går til afstemning om forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting.

 

Og derfor inden vi går over til næste dagsordenspunkt, så går vi over til afstemning.

 

Og det er så afstemning til forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting. Og der er blevet foreslået, at der udskrives valg til landstinget den 15. november i år.

 

Og de, der går ind for det, bedes rejse sig. I skal lige forblive stående.

 

¿

30.

 

For. Og de, der er imod forslaget, bedes rejse sig.

 

¿0¿

 

Der er ingen. Er der nogen, der undlod at stemme?

¿1¿

 

En, der undlod at stemme.

 

Dermed har flertallet vedtaget forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting i år den 15. november.

 

Og 2.- og 3.behandling. Det vil ske efter behandling af næste dagsordenspunkt.

 

Og nu er vi så nået til: Punkt 2 Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006.

 

 

 

Dagsordenens punkt 2

 

 

Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006.

(Landsstremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

I den forbindelse, skal jeg gøre opmærksom på, at man laver sådan et lov som vil danne grundlag for, at Grønlands Hjemmestyre kan beskyttet sikre fortsættelsen af arbejdet og i den henseende, så skal vi gøre opmærksom på, at Grønlands Landsting vil gå ind for, at man fastsætter beløbene i Landstingets forretningsorden og selvom det ikke blev nævnt klart i forslaget, så er det, man henholder sig til.

 

Og nu er det Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, der skal fremlægge lovforslaget.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006.

 

Landstingsfinansloven for 2006 kan ikke forventes vedtaget inden 15. november 2005. budgetloven kræver imidlertid, at Landstinget vedtager en bevillingslov inden den 15. november, året før finansåret.

 

På samme måde er der i indkomstskatteloven en tidsgrænse til 15. november for fastsættelsen af udskrivningsprocenterne for landsskat og særlig landsskat for det kommende skatteår.

 

Landsstyret fremsætter derfor et forslag til en midlertidig landstingsbevillingslov for 2006, således at Landsstyret er bemyndiget til at gennemføre en uforstyrret videreførelse af Hjemmestyrets virksomhed, indtil Landstinget har vedtaget en finanslov for 2006.

 

Bestemmelserne i § 1 og 2 i forslaget giver derved samme generelle bemyndigelse som Landstinget gav ved det midlertidige bevillingslove for 2003 og 2004.

 

Forslaget bemyndiger endvidere Landstingets Finansudvalg til at godkende ansøgninger fra Landsstyret om merbevillinger til projekteringer og anlægsprojekter, som allerede er sat i gang af Landstinget, samt reinvesteringer af Hjemmestyrets udlejningsdomme.

 

Formålet er, at undgå forsinkelser i Hjemmestyrets anlægsarbejder, selvom Landstinget ikke har vedtaget en finanslov inden nytår.

 

Derudover giver forslaget Landsstyret bemyndigelse til at sælge udlejningsejendomme og tilbagetagning af boligstøttehuse samt give tilsagn til selvbyggerhuse, hvor leverancen for 2006 skal bestilles i januar måned.

 

Endvidere giver forslaget bemyndigelse til i et begrænset omfang, at give tilsagn om udlån til renovering og særlig vedligeholdelse, samt istandsættelsestilskud til boligstøttehuse.

 

Forslaget giver endvidere bemyndigelse til Landsstyret til, at fortsætte arbejdet med salget af Arctic Umiaq Line A/S. Det salg skal godkendes af Landstingets Finansudvalg.

 

Med forslaget søger Landsstyret samtidig dispensation fra §41 i Landstingets forretningsorden, således at lovforslaget ikke sendes til udvalgsbehandling, men at Landstingets skrider til 2.- og 3.behandling efter førstebehandlingen.

 

Proceduren er derved den samme, som da Landstinget vedtog den midlertidige landstingsbevillingslov for 2003 og 2004.

 

Med disse ord overlader jeg forslaget til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006 til Landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, Siumuts ordfører.

Landsstyremedlemmet har meddelt valg til Landstinget og efterfølgende skal Landsstyret  udarbejde et midlertidigt landstingsbevillingslov, således at man sikrer, at de samtlige offentlige arbejder ikke går i stå. Det er det, som den midlertidige landstingsbevillingslov skal sikre og på baggrund deraf har vi fra Siumut uden yderligere bemærkninger blot indstillet, at forslaget vedtages. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger vedr. forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006.

 

Til en midlertidig landstingsbevillingslov for 2006 skal vi fra Inuit Ataqatigiit uden særlige uddybende bemærkninger tilslutte os Landsstyrets forslag.

 

Da vi har taget en beslutning om, at der skal udskrives valg til Landstinget betyder det, at Finansloven for 2006 først vil blive vedtaget, end reglerne ellers foreskriver, hvilket nødvendiggør vedtagelsen af denne midlertidige lov.

 

At samfundet har lovgivningsmæssige finanslovsforslag i ryggen af det nye år, har vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig fuld forståelse for.

 

Da befolkningen således vil kende grundlaget for Landskassens finansielle grundlag, har vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig fuld forståelse for, at vi derfor ikke har nogen yderligere bemærkninger til det fremlagte forslag.

 

Med disse bemærkninger vil vi gerne bakke op omkring den midlertidige finanslov for 2006 og vil anbefale, at forslaget i henhold til gældende regler går videre til 2.- og 3.behandling uden yderligere bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling fra Atassut.

 

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Ja tak. Da man nu allerede har deklareret udskrivelse af valg, og dette er blevet godkendt af Landstinget, så kan man ikke komme udenom, at Landstinget godkender et midlertidigt landstingsbevillingslov for 2006.

 

Fra Atassut vil vi godkende forslaget med følgende bemærkninger.

 

For regnskabet for 2006 og i henhold til budgetloven, så kræver det, at den skal være udfærdiget inden 15. november 2005.

 

Da man allerede nu har besluttet, at afholdes valg til landstinget den 15. november, og efterfølgende kan man ikke længere færdiggøre Finanslovet. Derfor er det nødvendigt, at man godkender et midlertidigt finanslov. Dermed kan man undgå, at Grønlands Hjemmestyre efter starten af finansåret 2006 og indtil godkendelse af Finanslovsforslaget kan fortsætte sit arbejde og dermed give bemyndigelse til Landsstyret, således at man så vidt muligt uden store hindringer kan fortsætte med allerede igangværende opgaver og med hensyn til det allerede vedtagne beslutninger kan videreføres.

 

I forslaget står der, at Finansudvalget bemyndiges til at godkende anlægsopgaver m.m. Og dette gør vi, da vi anser det vigtigt, at man minimerer risikomomenterne i så lavt et niveau som det overhovedet er muligt og dermed dårlig økonomi i Grønland.

 

Forslaget indeholder også en fuldmagt til at give Landsstyret  mulighed for, at de kan fortsætte med deres arbejde omkring salget af Arctic Umiaq Line A/S. Det går vi også ind for.  At Finansudvalget gives fuldmagt til at færdigforhandle arbejdet, godkender vi ligeledes.

 

Dette skal ikke forstås på den måde, at Atassut fuldt ud bifalder Landsstyrets fremgangsmåde i forbindelse med salget, men vi kan da allerede nu se, at såfremt vi på nuværende tidspunkt vil fremsætte krav om et midlertidigt stop for det igangværende arbejde, da kan der være risiko for en total kollaps i udførelsen af trafikopgaverne i starten af det kommende nye år.

 

Fra Atassut havde vi hellere set, at et eventuelt salg af Arctic Umiaq Line A/S skulle ske på et offentligt udbudsrunde/licitation, hvorved man vil kunne have udvalgt det mest tiltalende tilbudsgiver. Men dette har man ikke ment som værende vigtigt, da man har bestemt at satse på een tilbudsgiver. For ikke at sætte trafikforholdene i en fuldstændig uholdbar situation senere hen, og da vi allerede er i tidsnød, vil vi godkende forslaget.

 

Med disse ord godkender Atassut forslaget til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

 

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Tak. På Demokraternes vegne så anerkender vi fremsættelsen af denne midlertidige finanslov. Det er en nødvendighed for at vi kan få samfundet til at fungere og derfor vil vi selvfølgelig også stemme for den.

 

Men i den forbindelse er det også vigtigt for mig, at fortælle lidt om de forhandlinger, der er foregået og de misforståelser, der har været blandt politikere og pressen. Det har været sådan, at da Demokraterne kom i Landstinget den første gang i december 2002, der var den første ordførertale, jeg holdt, da fremsatte jeg et ønske om, at man begyndte at forhandle om Finansloven, både blandt koalitionen og blandt oppositionspartierne.

 

På den måde kunne sikre os, at blokpolitikkens tid i Grønland var slut. Vi skulle nu helt frem til Finansloven for 2006 før dette ønske lige som blev gennemført. Og det er da klart, at når man siger med sådan et ønske, så forbereder vi os også fra Demokraternes side, den dag vi har muligheden for at få forhandlet.

 

Det har vi gjort og når man forbereder sig og når man forbereder sig godt, så har man også en fordel frem for andre, som ikke forbereder sig. Vi har arbejdet med forhandlingerne. Vi har været igennem tre forhandlingsrunder og hver eneste gang har det været et stort og flot forhandlingsoplæg, som er blevet sendt til alle partier.

 

Men da det viser sig, at vi kommer frem til 3.behandlingen og der er nogen, der lige pludselig vågner op, måske fordi man ikke har forberedt sig og finder ud af, at deres ting ikke er med, så går der ged i det hele. Og så udskriver vi valg.

 

Nu står vi i den situation, som vi gjorde i 2002, at vi skal langt ind i 2006 før der bliver vedtaget en Finanslov. Det er ikke godt for samfundet. Det er ikke godt for Landstinget. Det er ikke godt for vores erhverv.

Der er nogle politikere her i salen i dag, der har antydet, at Demokraterne har indgået en aftale med Inuit Ataqatigiit om Finansloven. Jeg bliver nødt til at slå fast med det samme, at det er ikke tilfældet.

 

Vi har forhandlet med Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender med en hel klar forventning om, at han havde et mandat fra Landsstyret. Vi har ikke haft nødvendigt med, at skulle rende rundt til de forskellige partier, fordi vi troede han samlede trådene. Derfor er det helt vores klare forventning, at han også havde det mandat.

 

Det kunne vi desværre konstatere den sidste dag kl. 20.00 om aftenen, at det havde vi ikke og derfor står vi i den situation, hvor vi står nu. Det er ærgerligt, at Finansloven ikke kommer igennem, for den rummer rigtig mange gode punkter, som kunne være igangsat meget tidligt i det kommende år.

 

Fra Demokraternes side har vi stået meget fast på to ting i de her forhandlinger. Vi vil gerne have en friskole og vi vil gerne have en børneombudsmand. Begge dele har vi forhandlet os frem til, men vi har også måttet give os på andre punkter.

 

Men ikke desto mindre, så vil jeg godt remse op hvad det er, at vi går glip af nu her, ved ikke at stemme Finansloven igennem.

 

Vi har forhandlet os frem blandt partierne og med Landsstyret om friskoleordning, om skolemadsordning. Vi har set på, om der var mulighed for at oprette en børneombudsmand. For Demokraterne har vi stået meget stærkt på også, at pensionisterne skulle have hævet deres muligheder for at få biindtægter. Det fik vi også igennem.

 

En forlænget barselsorlov var også et punkt, vi fremsatte ved sidste efterårssamling og endelig nu kunne vi have fået den igennem. Derfor er det ærgerligt, at det skal ende sådan som det gør i dag.

 

Men vi stemmer selvfølgelig for den midlertidige landstingslov. Tak. 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet og efterfølgende er det Finn Karlsen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører.

Vi er i Kandidatforbundet klar over, at man nødsaget til at godkende den midlertidige finanslov, fordi det skyldes i høj grad, at samfundet ikke skal gå i stå og derfor vil jeg gerne godkende den midlertidige finanslov.

 

Men jeg vil samtidig gøre opmærksom på to ting. Det, der sker på nuværende tidspunkt i samfundet og de ting, der skal besluttes på politisk hold. Som bekendt i de seneste år, har naturen ændret sig, især i bygderne i Nordgrønland og selvfølgelig også i Syd- og Vestgrønland. Altså skindindhandling ¿ altså tilskud til sælskind blev kun halveret, ikke mindst, det vil få en ¿ det vil påvirke meget negativt på fangererhvervet.

 

Så jeg vil gerne indstille til udvalget om at behandle sagen. Ud fra forskellige erfaringer, er fangerfamiliernes økonomi blevet meget besværligt og tungt.

 

For det andet, på vegne af Kandidatforbundet synes jeg, at det er betænkeligt, at man snakker om salget af rederiet Arctic Umiaq Line, da dette forhold ikke er debatteret dybt nok hos befolkningen, da de heller ikke blev budt ind i debatten.

 

Og vi mener fra Kandidatforbundet, at når samfundsejede selskaber skal sælges, skal man først spørge befolkningen og give dem mulighed for at købe ¿ for at de får mulighed for at købe. Dermed sikre, fordi hvis vi skal sælge alt ud hvad det grønlandske samfund ejer, kan vi miste alt hvad der er værd for samfundet. Vi mener i Kandidatforbundet, at dette forhold ikke vil styrke og være med til at Grønland bliver et selvstyrende land, derfor vil vi gerne opfordre til at man arbejder sig henimod, at befolkningen har mulighed for at blive medejere, og ønsker til efter valget, at Landstinget at vil fast beslutte på denne her sag fra Landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Ja, efter åbningen af mødet og med hensyn til mine bemærkninger, mener jeg, at jeg har grund til at komme med en præcisering, fordi som formanden sagde, har jeg ikke sagt korrekt

 

For indtil nu har pressen og aviserne hele tiden sagt, at Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit er kommet i enighed. Det er for det meste korrekt og det kan man også se i  dagens udgave af Sermitsiaq, hvor der bl.a. står, at vi skriftligt har fremsat til Landsstyret og går ind for med hensyn til køb af Royal Greenlands administrationsbygning samt oprettelse af friskoler. Det står i dagens Sermitsiaq, og selvom vi har gjort klar overfor Sermitsiaq og Atuagagdliutit, at det ikke er tilfældet.

 

Og derfor har vi meddelt, at vi ikke vil være med til at finansiere før vi har sikret dette, og det har vi meget klart og skriftligt overgivet til Landsstyret. Ligeledes med hensyn til de bevillinger, der ellers skulle bruges til disse, men at vi ønsker, at de vil blive brugt til de forfaldne skoler ude på kysten. Det har vi også præciseret klart.

 

Men det ¿ fordi jeg føler der er grund til at præcisere dette, fordi vi hele tiden bliver citeret sådan i både radioen og i aviserne.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Jeg vil gerne bede Landstingets medlemmer om at sætte sig på deres pladser, for når denne førstebehandling er færdig, går vi over til 2.behandlingen og skal tage beslutning om valg og skal gå i gang med de forskellige afstemninger.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig med hensyn til forslaget til landstingsloven den kan man ikke modstride og må støttes. Og derfor siger jeg tak til samtlige partier går ind for det.

 

Det er korrekt, at det er forhandlinger, der er blevet gennemført med hensyn til Finansloven. Den er blevet gennemført. Det er en hel ny kutyme, som jeg ved slutningen af juni har fremsat overfor Landstingets medlemmer og har taget planer om, at der skal ske forhandlinger både i august og i september. Og derfor at vi meget åbent har ¿ hvilke forhandlinger det vil jeg ikke fremkomme med.

 

Men det er en helt ny kutyme og når der er tale om helt nye kutymer, plejer vi at være usikre.

 

Samtlige partier, der har været med i forhandlingerne, hvor vi har prøvet på at lave nogle kompromiser og prøvet på at finde nogle veje, finder jeg på vegne af Landsstyret, at der er grund til at sige tak, fordi forhandlingerne er udført i henhold til bemyndigelse fra Landsstyret.

 

Jeg vil derfor mens ¿ når tiden er nået, blot opfordre til, at den nye kutyme efter nyvalg, bliver anvendt.

 

Den er fleksibel, idet den giver mulighed for at få større forhandlinger gjort på en nemmere måde.

For når man har sagt dette og har sagt, at man vil gå ind og fortsætte forhandlingerne, uanset om man er i opposition i Landsstyrekoalitionen eller et parti, må man vide, at man under forhandlingerne kan ofre noget. Begge parter bør under forhandlinger, vide det. De må gennemleve det.

 

Man kan jo ikke få alt det, man peger på. Man skal have vilje til at gå på kompromis, som dette her viser, og jeg mener, at det nye Landsting og det nye Landsstyremedlemmer samt deres parti som bagland, skal give mulighed for at anvende denne kutyme.

 

Med hensyn til Arctic Umiaq Line, skal jeg gøre opmærksom på, at det er Landstinget, på baggrund af Landstingets besparelseskrav med op til 100 mio. kr. i en 5-årig periode,  der har gennemført forhandlingerne. Samt at samtlige partiers repræsentanter i finansudvalget, har gået ind for den bemyndigelse, der er sket.

 

Som det også blev nævnt i medierne, har man nået det punkt. Det er fusioneret firma, Arctic Travel Group, kan vise, at muligheden for at blive medejer eksisterer, at enhver i samfundet eller medarbejdere er åbne overfor at få mulighed for at blive medejere.

 

Jeg mener derfor, at det resultat, man har nået, ikke vil skade ønsket om selvstændighed.

 

Befolkningen har fået mulighed for at blive medejere, men baggrunden er Landstingets besparelseskrav, der har stillet. Og det er det bedst mulige resultat, vi har kunnet opnå. Det er det, vi har fremlagt. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Under forhandlingerne vedr. den midlertidige landstingsbevillingslov,  blev det nævnt at vi,  Siumut, er det eneste, der har været imod købet af administrationsbygning og oprettelse af friskole. Og det er så den orientering, vi fik fra Landsstyret. Men vi fik ikke noget skriftligt fra Atassut, derfor foreslår jeg at vi holder pause i samlingen. Vi skal have klarhed over, om vi har modtaget disse skrivelser.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, vi holder en 15 minutters pause. Og vi fortsætter med mødet bagefter.

 

 

(pause)

 

 

 

Forsættelsen af: Dagsordenens punkt 2

 

 

Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet fortsættes. Og det er så forslag til midlertidig landstingsbevillingslov, som er under første behandling.  Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle andre bemærkninger? Josef Motzfeldt. Det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Idet forhandlingerne før pausen er slut, tager jeg mine ord tilbage, som jeg ellers sagde var vigtigt for at debattere. Uanset om hvor langt man vil gå hen til, så skal jeg præcisere, at den sidste dato for forhandlingerne, den 14. september om eftermiddagen, så er det Atassuts nye forhandlingsdelegerede og efter, at man har lavet ¿ indledt forhandlingerne, så har man lavet nogle ændringer både i Atassuts kontoret og formanden.

 

Derfor har der ikke underligt været meget begrænset forberedelse. Derfor med hensyn til den sidste forhandlingsrunde ca. kl. 16.30, har jeg modtaget skrivelse fra Atassuts, signeret af Finn Karlsen, Der står, at man vil udsætte købet af Royal Greenlands administrationsbygning, fordi man mente, at der er grund til en revurdering.

Man har jo konstateret, at der skal laves nogle nye renoveringer, hvor kvadratmeterprisen kan komme op til 23.000 kr.

 

For det andet stod der, at finansiering af friskolen med 16.000 kr. skulle udsættes, på grund af, der er skoler i kysten, der er blevet forfaldne.

 

Og derfor finder vi det vigtigt ¿ mest vigtigt, at der afgives flere midler til de folkeskoler og det er så bemærkningerne til ændringsforslaget fra Atassut og det allerede afgivne midler til disse to, skal størstedelen bruges til renovering af de forfaldne folkeskoler.

 

Efter vi har modtaget disse skrivelser, så gennem ¿ fortsatte man forhandlingerne og ved jeg ikke, hvor langt jeg skal komme ind på redegørelsen.

 

Først med hensyn til administrationsbygningen. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, hvor Landsstyreformanden midlertidig er, meddeler, at der ikke er behov for et så stor renovering, og da der hvert år bruges 100.000 kr. til renovering, kunne man fortsætte dette arbejde.

 

Derfor kan jeg ikke forklare, hvor du har hørt om dette store renoveringsarbejde. Men som sagt, at man bruger ordningen fra ejer til lejer, således at vi til 2006, 2007, 2008 og 2009 og med hensyn til det kommende Finanslov, at det vil blive spredt ud. Det er dette man har haft formål med.

 

Med hensyn til friskolen, skal jeg præcisere, at i henhold til landstingsloven, som blev godkendt i oktober i efteråret, og som Atassut også går ind for, hvilken prioritering, der skal være med hensyn til renovering af folkeskolen. Atassut har hertil været med til at godkende afsættelse af 45 mio. kr. til renovering fra 2005 til 2006 i Nuuks folkeskoler.

 

Det vil så sige, at disse 15 mio. kr., der skal afsættes til renovering af skolerne på kysten. Kan i stedet afsættes til Nuuks folkeskoler i 2007. Hvis forhandlingerne bliver gennemført af Nuuk Kommunea og den, der etablerer.

 

Efter en kort redegørelse for dette møde, skal jeg sige, at vi gik bort fra hinanden, fordi Siumuts forhandlingsgruppe sagde, at ja, vi har fået konstateret, men når vi kommer ind på behandlingen af finansloven, skal vi nok nævne denne skrivelse.

 

Men at de siger, at de er åben for at kunne kommentere forhandlingerne fra talerstolen. Og så sagde vi: Det kan være interessant for en historiker, men og det har allerede været sagt, men efter Landstinget allerede er ophørt, så kan jeg ikke forstå, hvorfor vi skal fremkomme med det.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører.

Jeg vil ikke spilde tid på de forgæves forhandlinger og som ikke længere er trådt i kraft, men jeg mener, at de ting, der skal ske og de ting, vi skal være forberedt på i kommende tid, er det vigtigste. Jeg er intresseret i at få en forklaring på de spørgsmål, som jeg fremlagde den første behandling.

Det handler om at sikre fiskernes og fangernes indhandling af sælskind i resten af året. Det er vi meget, meget interesseret i fra Kandidatforbundet, og for det andet: Arctic Umiaq Line, som den midlertidige Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender forklarede det, kan jeg konstatere, at befolkningen har fået en mulighed og det er jeg glad for at høre, og derfor regner jeg med, at man kan vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja, det er korrekt, at Landstinget har bevilget 30 mio. kr. til tilskud, og deraf 7,5 mio. kr. til transport og indkøb af udstyr og til administrationsudgifter. Det er det, som Great Greenland skal bruge.

22,5 mio. kr. er blevet øremærket til, at parterne, dvs. fisker- og fangerforeningen og Great Greenland skal forhandle om med vidende om at de skal bruges hele året. Landstinget har formuleret loven på denne måde i 2005.

 

Men det er blevet brugt op, fordi man heldigvis fanger masser af sæler, især i Nordgrønland. Derfor har Landsstyret behandlet en ansøgning fra Great Greenland og KNAPK på sit møde i går. Her har man godkendt, at 1,3 mio. kr. skal kunne tages fra servefonden. Men det afgørende er hvilken stillingtagen Finansudvalget vil tage.

 

I fremlæggelsen blev det nævnt, at så længe antallet af købte sælskind bliver større, vil fortjenesten også blive større og det vil Landsstyret påpege overfor parterne, nemlig Great Greenland og KNAPK.

 

Det vil sige, at man må regne med, at de øremærkede midler fra Landstinget og måske også noget fra Great Greenland, hvis Finansudvalget kan gå ind for det, så kan man gennemføre tilfredsstillende indhandling af sælskind til resten af året.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Ja tak. Ja fra Demokraterne side vil mine kommentarer og bemærkninger blive meget korte, fordi der blev spurgt om de forgæves forhandlinger, og til hvilken gavn vi kan gøre det. Men jeg mener, at vi kan bruge dem til at lære noget af. Og her vil vi blot udtale, at vi hele tiden er overbevist om, at den arbejdsform man har brugt, at den er noget man må fortsætte med, fordi det er noget man kan udnytte.

 

Og jeg vil gerne gentage, at Landsstyremedlemmet for Finanser og hans forhandlingsrunde, det har vi meddelt ud, som værende meget god, og det vil vi gerne fastholde. Og derfor selvom vi allerede har været med til at godkende landstingsbevillingsloven for næste år, så ærgrer vi os over, at de brede målsætninger som også indeholder noget meget attraktive ting.

 

Og derfor vil jeg sige, uden at nævne det enkeltvis fra Demokraterne, at vi har set frem til den målsætning, og også understrege, at vi har fastholdt, at man skal fortsætte i den gænge. Og vi vil gerne blot sige, at vi fra vores side med hensyn til det videre arbejde og det grundlag, fordi tidligere finanslov, og det finder vi vigtigt, og vil fortsætte med arbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Dermed er 1. behandlingen blevet kommenterer, og det er så flertallet der har støttet den. Og her med hensyn til de faldne bemærkninger, at hvis jeg lige skal vende tilbage til dem, så er det, at man i samarbejde med Landstingets Finansudvalg skal sikre, at sagerne ikke bliver stoppet, og fortsættes. Og med hensyn til forhandlingerne om salget af Arctic Umiaq Line A/S, at man også sikre det, det er også med  i henvisningerne. Og nu skal vi så have en afstemning om dem der er for, at man kan gå ind for den i den foreliggende form, bedes rejse sig. Dem der stemmer for bedes rejse sig. Det er så samtlige tilstedeværende 31.

 

Og vi vender så tilbage til 3. behandling af forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting.

 

 

Dagsordenens punkt 3

Forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting

(Landsstyreformanden)

(3. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Det er forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting, det er 3. behandling. Jeg skal spørge om der er nogen der har nogle bemærkninger inden 3. behandlingen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører.

Jeg skal præcisere, at ved 1. behandlingen, så har jeg overhovedet ikke sagt noget der meddelte noget uetisk ud fremlæggelse, men det er ud fra de reelle forhold. Og med hensyn til det der er sket her og nu, og jeg er meget interesseret i, at dette bliver afklaret.

 

Jeg har allerede argumenteret for, hvorfor jeg er uenig med fremskyndelsen af valgdatoen fra 22. november til den 15. november, men jeg skal i den henseende lige, at vi, der normalt er nødsaget til at samle en hel masse underskrifter, som vi gør nu, er imod fremrykkelsen. Vi regner derfor med, at vi så muligt skal være færdige med indsamlingen af underskrifter 5 uger før afholdelsen af valget.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Og det er ved 3. behandlingen af forslag til landstingslov om ekstraordinært valg til Grønlands Landsting. Og man skal også medtage valgdatoen den 15. november i år.

 

Og dem der er for forslaget bedes rejse sig. Det er samtlige tilstedeværende 31. Undskyld der er 30 for.

 

Og er der nogen der stemmer imod. Nej.

 

Og er der nogen der undlod at stemme.

 

1 undlod at stemme.

 

Dermed har flertallet gået ind for det, og man afholder så valg til Landstinget den 15. november.

 

 

Forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Og det er 3. behandling af forslag til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006. Og her ved 3. behandlingen, skal jeg lige spørge om der er nogen der har nogle bemærkninger.

 

Hvis det ikke er tilfældet, så skal vi have  en afstemning for 3. gang.

 

De der stemmer for forslaget til midlertidig landstingsbevillingslov for 2006 ved 3. behandlingen, dem der stemme for bedes rejse sig.

 

Det er samtlige tilstedeværende 31.

 

Dermed er denne sag afsluttet og færdigbehandlet og vedtaget.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Og inden mødet afsluttes, har Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit bedt om ordet.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja tak. Jeg vil blot på vegne af Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe, rette en tak til Jer alle med hensyn til vores samarbejde. Selvfølgelig har vi nogle politiske udmeldinger fra baglandet, og det er på baggrund deraf, at vi har debattet her.

 

Og her med hensyn til den kommende valgkamp, og det er det, vi skal henholde os til. Og vi er glade for, at Landsstyret i den tid der har været har haft et godt samarbejde. Selvfølgelig ærgrer det os, at med hensyn til behandlingen af landstingsfinanslovsforslaget, at noget helt nyt og historisk, hvor det er under indførelse af Grønlands Hjemmestyre, hvor der så er gennemført forhandlinger blandt parlamentet, og det har været i orden, men man er så nået til det stade, hvor man har vurderet, at man ikke kan gå længere, og vi beklager os også over, at det ikke blev færdiggjort.

 

Men jeg mener, at den kutyme man har brugt, påviser nødvendigheden af en større samarbejde i Landstinget uanset, hvem der danner Landsstyre, at Landstingets ansigt udadtil må stå endnu mere klart, når det gælder viljen til samarbejde.

 

Og viljen til samarbejde og udvise dette til befolkningen, den bør være mere præcis og tydelig for befolkningen må vide, at arbejde med tvistigheder, det kan man ikke fortsætte med, fordi når vi kommer ind i mødelokalerne, har vi gjort et ordentligt arbejde. Og der er også god udvalgsbehandlinger, og vi kan også se, at der kan være nogle problemer der i nogle gange.

 

Men som vi kan sige generelt fra Inuit Ataqatigiits side, vil jeg rette en tak for samarbejdet. Og for den kommende valgkamp, så håber jeg på, at I alle sammen, hvor det blev vellykket for os. Jeg ønsker ligesom alle andre, at vi har en god og ordentlig valgkamp.

 

Til Landstingsformanden. Tak for det meget omfattende arbejde, hvor du også har udvist, at du kan samle Landstinget, og det arbejde du har udført. Og vi håber så på, at det bliver et godt eksempel på arbejdet her, også påvirker Landstinget, og det kan så Landstinget også fortsætte med.

 

Jeg siger tak til Jer alle sammen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Og den næste der har bedt om ordet, det er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Efterfølgende Jakob Sivertsen, Atassut, Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet ordfører.

Ja tak. Og det gældende Landsting, det er den sidste mødedag. Og jeg vil ikke undlade på vegne af Kandidatforbundet, at række en tak til Jer alle sammen, og ikke mindst til embedsmændene og til betjentene og til tolkene, at dem der deltager i arbejdet her og fortsætter arbejdet her, og ikke mindst til vælgerne, hvor de i løbet af denne valgperiode har givet gode input og støttet mig i mit kommende fortsatte arbejde, dem vil jeg også rette en stor tak til dem.

Kom godt hjem alle sammen, og tak til Jer alle.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Jakob Sivertsen, Atassut. Efterfølgende Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.

Ja tak. Ja fra Siumut vil vi heller ikke undlade, at man i løbet af denne valgperiode, at med hensyn til de landstingsmedlemmer vi har samarbejdet med, og også til formandskabet, og ikke mindst til embedsmændene, som i det daglige landstingsarbejde også har ydet stor støtte i det tunge arbejde, som vi har udført.

 

Og til de forskellige partier, der vil vi gerne sige tak for, at vi i udvalgsarbejderne, at man ikke henholder sig til de partimålsætninger man har, men at det er det daglige service over for befolkningen, at man så vidt muligt prøver på at løse problemerne, og det er så det centrale i udvalgsarbejdet, som også bliver en stor lettelse for udvalgsmedlemmerne.

 

Man kan måske ikke sige, at som et mangeårigt landstingsmedlem, så har jeg mødt en hel masse forskellige landstingsmedlemmer, og med hensyn til de nuværende landstingsmedlemmer, som jeg har været med på rejser og udvalgsarbejder, og uden at jeg bliver adskilt og uden partitilhørsforhold og det samarbejde vi har ført, det har været en stor styrke for os. Og så håber jeg på, og ønsker fra Atassut, at vi fortsætter med det efter valget. 

 

Afslutningsvis med hensyn til dem der ikke stiller op til valget, og som måske eventuelt kan være usikre på genvalg, dem vil jeg gerne opfordre til, at de skal gennemføre en god og ordentlig valgkamp, fordi jeg har ikke regnet med, at jeg ville være landstingsmedlem i løbet af sammenhængende 27 år, fordi det er viljen der giver styrke, og samarbejdsviljen er også en styrke.

 

Mange tak og have en god valgkamp.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Så er det Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Ja på vegne af Siumut-gruppen vil jeg komme med korte bemærkninger til det gældende Landsting, som er ved at være ophørt. Vi siger tak for de gode og dårlige oplevelser, som vi har i fællesskab har oplevet, og ikke mindst en særskilt tak til vores samarbejdspartnere, og at vi har haft et tæt samarbejde med andre partier, det siger jeg tak for.

 

Til embedsmændene vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak, fordi vi godt nok giver dem travlhed, at man så vidt muligt har kunne servicere os ordentligt, og ikke mindst til Landstingsformanden siger vi tak for, og hans embedsmænd.  Det er så Landstingets formand, som vi siger tak til.

 

Jeg håber på, at I vil komme velbeholden hjem, og vi håber så på, at I vil have en godt og god valgkamp, og som det allerede er sagt, så ønsker vi en god og korrekt valgkamp fra Siumuts side.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Ja til landstingsmedlemmerne og til landstingsgrupperne og da samtlige formænd har udtalt sig, så mener jeg, at der er grund til at sige noget. Vi vil rette tak til alle. Og uden at nævne dem særskilt, fordi vi kommer nok til at mangle nogle, men jeg vil afslutte fra Demokraternes side med hensyn til de faldne bemærkninger der faldt i dag, at man har en ordentlig valgkamp, og de udsagn der er fremkommet, dem vil jeg hilse velkommen.

 

Og jeg håber på, at dette vil videreføres til vores partibaglande, fordi dem, der kan have en god og ordentlig valgkamp, dem kan man spænde ben for, hvor det er nogle udefrakommende formænd, der har et alt for hård opførsel. Derfor vil jeg gerne benytte denne lejlighed til, at med hensyn til vores baglande, at vi har en god og ordentlig målsætning om, at være med til en ordentlig og korrekt valgkamp.

 

Tak til Jer alle sammen, og held og lykke i fremtiden. Og jeg regner med, at dem jeg ikke vil være med i fremtiden, dem vil jeg gerne følge med i fjernsynet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

Ja dermed er mødet ved at være færdig. Og jeg vil ikke undlade, at sige tak til samtlige landstingsmedlemmer her. Og det jeg har været glad over, det vil jeg udtale, at I valgte mig alle sammen til et meget vanskeligt arbejde dengang. For samtlige forskellige personligheder, at man skulle kunne samle dem, og være formand for dem, det er ikke altid let. Men man har haft et glædeligt samarbejde.

 

Og nu er vi i gang med at modernisere forretningsorden for Grønlands Landsting, og det er så det kommende Formandskab, der skal fortsætte arbejdet.

 

Og i disse år, hvor vi har ønsket at gøre noget godt, og vil have nogle spændende omgivelser. Derfor håber jeg på, at I vil komme til valgkampen både med glæde og lyst, og det er jeg overbevist om, at I vil gøre det.

 

Og med hensyn til de personer I vil møde, og uanset om I er uenige med dem, at vi også vil høre på dem, som I har på mig, det vil jeg fortsætte med.

 

Det er så en af de grønlandske digtere, Josva Kleist, som i sit digt, og de ord han har brugt, og som vi altid har hørt mange gange under valgkamp, og som vi nok ikke vi l undgå at høre i den kommende valgkamp ¿ et af ordene lyder ¿ gad vide hvor mange grønlændere der her i dette lag siger, at det er meget vanskeligt at få det ændret med hensyn til de forhold og det udstyr som de udstyr de har, det vil de fortsætte med.

 

Og derfor med hensyn til hans digt om ændring, den kan I læse videre når i kommer hjem.

 

Og med disse bemærkninger, så vil jeg ønsker Jer en god valgkamp og velbeholden hjem, men jeg vil gerne se Jer i løbet af dagen ¿ denne dato.

 

Mange tak. Og mødet er så slut.

 

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, tallimanngorneq 23. september 2005, nal. 11:00

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 1

 

 

Ataatsimiinnerup ammarneqarnera ullormullu oqaluuserisassat akuersissutigineqarnerat.

(Inatsisartut siulittaasuat).

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Inatsisartunut Naalakkersuisunut ilaasortat tamaasa 2005-imi Inatsisartut immikkut ataatsimiinnissaannut matumunnga, taamaasilluni ammarneqartumut tikilluaqquakka. Taamatuttaaq Inatsisartut Ombudsmandiat, Naalagaaffiup sinniisaa tikilluaqquakka.

Inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnerat Naalakkersuisut Siulittaasuata Hans Enoksenip, ulloq 16. september 2005-imi saaffiginnissutaanit tinguneqartumik tunngaveqarpoq. Ataatsimiigiaqqusineq pivoq Inatsisartut suleriaasiannit § 37 imm. 3 malillugu. Ilaasortat ulloq 23.september 2005-imi Nuummut tikereersimanissaannik pilersaaruteqareerneq eqqarsaatigalugu, sapaatip akunneranik piffissaliilluni aggersaaneq Naalakkersuisut Siulittaasuata qinnutiginninneranut nunatsinnullu Naalakkersuisunut naapertuuttutut isigaara.

 

Inatsisartunut ilaasortat ullumi ataatsimiinnermut anngunnissaminnut tamarmik periarfissaqarsimapput. Immikkut ittumik ataatsimiinneq ullormik ataatsimik sivisussuseqartussatut naatsorsuutigineqarmat nalunaarutigissavara, taamaalillunilu ataatsimiinneq unnunnginnerani naammassineqassalluni.

 

Immikkut aggersaanertalimmik ataatsimiinnermi suliassat aggersaanermut tunngavigineqartut kisimik Inatsisartunit suliarineqartarput.

Naalakkersuisut Siulittaasuata ulloq 16. September 2005-imi saaffiginnissutaa tunngavigalugu makku isummerfigissallugit Inatsisartut aggersarneqarput.

 

Siullermik Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsissaatut siunnersuut.

Kiisalu 2006-imi aningaassaliissutissanut Inatsisartut inatsisiligassagaattut siunnersuut.

Inatsisartuni siunnersuutit marluk ullumi ataatsimiinnissatsinni suliassagut, suleriaatsimi §29 naapertorlugu pingasoriarlutik suliarineqartassapput. Tamanna pisinnaaqqullugu suliarinninnerit ataasiakkaat akornanni ullut pingasut ingerlareersimanissaannik suleriaatsimi paragrafini 30-imi aamma  31-imi aalajangersakkat saneqqunneqartariaqassapput.

 

Ullormut oqaluuserisassat Inatsisartunit akuersissutigineqarnerat ilutigalugu, inatsisissatut siunnersuutit marluusut, suliarineqarnissaanut piffissaliussat taaneqartut saneqqunneqarnissaat akuersissutigineqassasoq naatsorsuutigaarput. Suleriaatsimi §40 innersuussutigalugu taamatut sanioqqutsineq pisinnaavoq.

Ullormut oqaluuserisassat taamatut akuersissutigineqassasut inassutigaara.

Apeqqutigissavara tamatumunnga tunngatillugu oqaaseqartoqarumanersoq.

Anthon Frederiksen  takanna.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Siulittaasup tikilluaqqusineranut qujavunga, pinngitsoorusunngilangali oqaatigissallugu ullormut oqaluuserisassat massakkut saqqummiunneqartut naalakkersuinikkut pisut ajorluinnartut pissutigalugit allatut ajornartumik Kattusseqatigiit sinnerlugit akueriinnartariaqaratsigit, immikkoortullu kingusinnerusut aamma soorunami eqqartorneqarnerani oqaaseqaateqarumaarpugut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava qinnuteqarpoq aamma Finn Karlsen, Atassut. Takanna.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaat sinnerlugit misigisimavunga maanga oqaluttarfimmut qaqilaassallunga.

Pingaaruteqarmat ullormut oqaluuserisassat aallartitsinnagit aningaasanut inatsit pillugu isumaqatigiinniarnerit ingerlasimanerannut nassuiaateqalaassallunga.

 

Piffissami kingullermi tusagassiuutinit annertuumik soqutigineqarsimavoq, aningaasanut inatsisissap isumaqatiginiutigineqarneranut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu isumaqatigiilluinnarnerannut Atassutip ilanngunniarneqarnera.

Atassummit erseqqissaatigissavarput aningaasanut inatsisissap isumaqatigiinniarniutigineqarnerannut Atassummit piumasaqaatigut Naalakkersuisunut ingerlateqqikkatsigit, taamatullu isumaqatigiinniarneq aallaavigalugu peqataaffigisinnaasagut peqataaffigisinnaanngisavullu oqaaseqarfigisimallugit allaganngorlugillu aamma Naalakkersuisunut tunniussimallugit. Tassa una allagaq pivara 14. September. Tassaniipput Royal Greenlandip allaffissuanut pisinissamut akerliliinerput aammalu atuarfiit namminersortitat 15 millioninik aningaasaliiffiginiarneqarnerannik itigartitsinerput.

Tassa taamatut erseqqilluinnartumik tunngavilersorlugu Naalakkersuisunut una allaganngorlugu tunniuppara.

 

Taamaattumik Atassummit Inuit Ataqatigiit Demokraatillu isumaqatigiinnerannut, isumaqatigiinnerat imaluunniit isumaqatigiissimanerat Atassummit peqataaffigisinnaanngilarput. Atassut Naalakkersuisunik isumaqatigiinniarmat. Atassut Naalakkersuisunut isumaqatigiinniarmat partiinuunngitsoq. Taamatut erseqqissaassuteqarlunga, Atassummit pissusissamisoorsoraarput ullormut oqaluuserisassat taamatut isikkoqartillugit akuersaarneqarnissaat.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara immikkoortoq 1 maannakkut oqallisigigatsigu taava aningaasanut tunngasut immikkullu qinersisoqarnissaanut tunngasut taakkua punktimi tulliuttumi oqallisigineqarumaarmata.

Tassa ataatsimiinnerup maannakkut aallartinnerani apeqqutigisakka tassaapput, ullormut oqaluuserisassat taakkua akuersissutigiumaneqarnersut aammalu piffissarititaasut ullunut pingasunuugaluartut sanioqqullugit ullumikkut naammassinniarnissaq akuerineqarnersoq. Taanna apeqqutigissavara, tamatumunnga inuit isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

31-it.

 

Tamarmik isumaqataapput. Qujanaq. Taamaasilluni ullormut oqaluuserisassat akuersissutigineqarput taakkulu naammassillugit ullumikkut suliarineqassapput, aammalu immikkut ulluni pingasuni piumasarisaasut taamaasillugit sanioqqunneqarsinnaanerat akuerineqarpoq.

 

Taava tulliullugu tikipparput Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 23. september 2005.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 3

 

 

Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taanna Naalakkersuisut Siulittaasuannit saqqummiunneqartinnagu oqaatigissavara, Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuummut suliarinninnermut atatillugu oqaatigineqassammat, Inatsisartut siunnersuummut akuersissutiginninnermikkut maanna Naalakkersuisuusunik atuukkunnaarsitsissammata.

 

Inatsisartunut ilaasortat Jens Napãtôq aamma Rasmus Frederiksenip Naalakkersuisutut tunuarnerat Naalakkersuisut Siulittaasuata siusinnerusukkut nalunaarutigaa. Siunnersuutillu maanna suliarineqartup Inatsisartunit akuersissutigineqassappat, Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut taakku marluk Naalakkersuisut Inatsisartunit atuukkunnaarsinneqassasut aamma ilisimassavarput.

Maannalu Naalakkersuisut Siulittaasuat oqaaseqassaaq.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa 15. November 2005 Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

Inatsisartunut immikkut qinersisoqarnissaanut tunuliaqutaasoq sukumiisumik eqqartussanngilara. Naalakkersuinikkut pissutsit tamatumunnga peqqutaasut Inatsisartunit inunnillu tamanik ilisimaneqareerput. Immikkut qinersisoqarnissaata pilerneranut tunuliaqutaasoq eqqarsaatigalugu inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit innersuussutigissavakka. Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunit akuersortumik oqaluuserisassanngortippara. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, tassani siulliulluni Siumumit Otto Jeremiassen.

 

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisup Siulittaasuata immikkut Inatsisartunik qinersisoqarnissaanik noqqaanera Siumumit ima oqaaseqarfigissavarput.

Naalakkersuinermi Inatsisartut sulinerat aamma tunngaveqarpoq Naalakkersuisut minnerunngitsumik amerlanerussuteqarlutik sulisitaasut isumaqatigiissutiminnik tunngaveqarlutik tatigeqatigiillutik ingerlatsisarnissaat.

Tamanna Inatsisartut nalinginnaasumik sulineranni toqqammavissat annersaraat. Illuatungiliuttut allallu ikinnerussuteqartut namminneq iliuuseqarnermikkut annertuumik politikkikkut angusaqarniarnissaminnut Naalakkersuisunut tatiginnillutik isumaqatigiinniartarnerat ileqquuvoq. Tamannalu aamma ingerlaqqissaaq soorlumi suliassat allat aamma unigatik ingerlaqqinnissaat, aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq suleqatigalugu ingerlanneqartassasut qinersinissap tungaanut.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut Siulittaasuata killiffigisani nalilerlugu innuttaasunut qinersinissamik periarfissiinera Siumumiit pissusissamisoortutut pisariaqartutullu Siumumiit akuersaarparput.

Maanna tulliuppoq qineqqusaarnissaq Siumumiillu kissaatigissavarput qineqqusaarneq pisarnermisut torersumik tamatsinnit ingerlanneqarumaartoq. Tamatta angorusupparput Nunatta inuisalu pitsaanerpaamik siunissami qaninnerusumi ungasinnerusumilu atugaqarnissaat, taamaattumik qineqqusaartuusuugut torersumik tamanillu pissarsiviusumik, eqqarsaatinik isummanillu nutaanik pinngorartitsiffiusumik.

 

Nunatsinni inuit qinigaat innuttaasullu imaannaanngitsunik suliassaqarpugut tamatumanilu Siumut aaqqiiniarluni pisarnermisut suleqataassaaq. Tamatumani qinersinissap pisussaassuserput akisussaanerpullu minnerulersinngilaa, akerlianik oqartariaqarpugut annerusumik akisussaaneq uagut tigujartugarput angeqisumik pisussaaffiliisoq torersumik kingunissalimmillu sulinissatsinnut.

Qinersinissaq matumani periarfissiiumaartoq Siumumiit qularinnginnatsigu, qilanaarluta nuannaarlutalu qineqqusaaqqataanissarput qularutigineqassanngilaq.

 

Inatsisartunut siunnersuutit ullumi suliarineqartussat Inatsisartut suleriaasiannut §40 innersuussutigalugu periarfissaliussat sanioqqunneqarsinnaanerat aamma akuersaarparput, Siumumiit qinersinissap oqareernitsituut akuersissutigiumavarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aamma Inuit Ataqatigiinni qinersinissatsinnut qilanaarpugut. Qinersisariaqalernerput nuannerpianngitsunik tunuliaqutaqaraluartoq, ukioq ilivitsoq sinnilaarlugu sioqqutsilluta qinersilernitsigut, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu nutaani patajaannerusumik tunngavissaqarluni inuiaqatigiit siulersorneqalernissaat periarfissinneqassaaq.

 

Inuit Ataqatigiit neriuutigaarput Inatsisartunut nutaanik qinersinissaq Naalakkersuisunillu nutaanik ivertitsinissaq pissutigalugit, inuiaqatigiit pisariaqanngitsumik qinguarsarneqassanngitsoq, aamma tamanna pissutigalugu siusinnerusukkulluunniit qinersinissaq kissaatiginaraluarpoq. Neriuutigaarput juullertinnagu Naalakkersuisunik nutaanik ivertitsisinnaassalluta. Taamaattumik inatsisissatut siunnersuut taperserlugu taasissaagut.

 

Suliassat inuiaqatigiit kalaallit ingerlaasiannik malunnaatilimmik allanngortitsisussat qiterpiaannut, killiffitsinnilu kinguporsorata, siuariartorlutali siunissarlu qunuginagu ingerlanissarput qinersisartut peqatigalugit qulakkeerniartariaqalerparput.

Soorunami naggataatigut qinersisartut aalajangissavaat kikkut nunap ingerlanneqarnerani siuttoriumanerlugit, qularutigineqassanngilarli Inuit Ataqatigiit sulinerput nangillugu ilungersoqqinnissamut piareersimagatta.

 

Naggataatigut aamma uagut torersumik qineqqusaartoqarnissaanik kissaateqarnerput oqaatigissavara, innuttaasut politikkerillu akornanni tatigeqatigiilluni ataqqeqatigiillunilu suleqatigiissinnaaneq Inatsisartunut qinersinikkut tunngavilertariaqarpoq. Qineqqusaarneq aamma qineqqusaartut akornanni ataqqeqatigiilluni ingerlanneqartariaqarpoq, taamaaliornikkummi aamma politikerit innuttaaqatiminnik ataqqinnillutik sulerusunnerat takutinneqarsinnaammat.

Neriuppugut qinersisartut pisinnaasut tamavimmik  qineqqusaarnermi peqataalluarumaartut, ullormilu qinersivissami tamavitta aamma qinersiartorumaartugut.

 

Taamaasillunga aamma nalunaarutigivara immikkut piffissaliussat saneqqullugit inatsisiliortoqarsinnaanera akuersaaratsigu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Finn Karlsen  Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Immikkut ittumik qinersinissamut tunngatillugu inatsisissamut Atassummiit imaattumik oqaaseqassaagut. Siullermik Atassummiit oqaatigissavarput maanna Inatsisartunut immikkut ittumik qinersisoqarnissaa nalunaarutigineqarnera nuannaarutigigatsigu. Qinersisoqarnissaa nuannaarutigigatsigu, qinersisoqarnissaata nalunaarutigineqarnera nuannaarutigatsigu. Soorunami pingaaruteqarluinnartoq tassalu ukiup tullianut aningaasanut inatsisissaq naammassineqartussaajunnaarnera ajuusaarnarpoq, tamannalu maanna utaqqiisaagallartumik inatsisiliornikkut taarserneqarallassaaq.

 

Taamatut aningaasanik inatsisissatut siunnersuutaagaluartoq atorunnaarluni igiinnagassanngornera ajuusaarnaraluartoq, illuatungaatigut Atassummiit pisariaqarluinnalersorisimavarput, nunatsinni politikkikkut inuiaqatigiinnut sullissineq torernerusumik ingerlattariaqarluinnalersimasoq, tamannalu qinersisoqartinnagu iluarsineqarsinnaasorinngilarput, taamaammat qinersinissamik Naalakkersuisut Siulittaasuata suaaruteqarnera nuannaarutigalugu ilassilluarsimavarput. Naluneqanngilarmi aasap ingerlanerani Atassummit ersarissumik piumasaqarsimanerput, naalakkersuinikkut nunatta aqunneqarnera torinngilluinnartumik ingerlanneqalernera peqqutigalugu, ilaatigut inuiaqatigiinni annertoqisumik sunniuteqartumik  aalajangiisarnerit inuiaqatigiit qulaatiinnarneqartarneratut isikkullit akuersaarneqarsinnaannginneri, soorlu akinik assigiiikkunnaarsitsineq tusarniaanermi akissutit tusaanngitsuusaaginnarlugit torinngitsumik aalajangiivigineqarsimasoq.

 

Ilaatigut sinersortaatinik angallanneq, ilaasunik angallassineq nalorninartorsiorfiusorujussuanngortinneqartoq, soorunami tamakkerlugit maanna taakkartorsinnaanngikkaluarlugit, taammaammat Atassummit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiorluarnissaq, inuiaqatigiit toqqissisimanerusumik politikkikkut aqunneqarnissaat pingaartilluinnaratsigu. Immikkut qinersisoqarnissaanut inatsisissaq akuerseqataaffigissavarput.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta oqareernitsitut immikkut ittumik qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut akuerseqataaffigalugu taaseqataassaagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen,  Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa Demokraatit tungaaninngaanniit Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu, Inatsisartut inatsisissaatut imatut naatsumik oqaaseqarfigissavarput.

 

Aap, Naalakkersuisut ukiuni kingullerni ingerlanerat ilaatigut Demokraatit tungaaninngaanniit tatiginartumik ingerlasoqarneranik amigaateqarneq annertuumik taakkartortarsimavarput. Massakkulluaasiit tatiginnilluta suaarutigineqarsimasoq tassalu 22. November qinersinissamik suaaruteqarneq aallaavigalugu piareersareerluta, ullumikkut aatsaat tusalerparput ulloq taanna aamma allanngortinneqarsimasoq.

Ajuusaarnaraluaqaaq oqartariaqarluni, taamatut ililluni Naalakkersuisut Siulittaasuata allanngujaassutsini attatiinnarini takutikkaa, tassalu sangujuaartuarnini sangujoraartuarnini isummiussaminillu attasisinnaassuseqanngissutsini, tamanna ajuusaareqaarput, imaanngitsoq qinersinissamik suaaruteqarneq taanna ajorigatsigu, naamerluinnaq kisiannili innuttaasut sinnerlugit takukatalluinnaratsigu oqaatigisat allanngortittuarneqarnerat.

 

Taamaattumik Demokraatit tungaaninngaanniit innuttaasunut suaarutigineqareersoq tassalu 22. November qinersisoqarnissaa uagut attatiinnarparput. Inuit tamatumunnga piareersalereerput, nalunngilara inuit ilaasa angalanissartik ilaatigut aamma allanngortinnikuugaat tamanna pillugu. Imaluunniit aalajangersarnikuuaat tamanna pillugu.

Tassami utoqqatsissutaasinnaanngilaq sapaatip akunneranik nikisitsinikkut sumik tatiginarnerusumik pilersitsisoqarsinnaanissaa.

Sapaatip akunninnguanik siusinnerusukkut kingusinnerusukkulluunniit qinersisoqaraluarpat, nunatsinni pissutsit allanngungaarnavianngillat. Taanna isumaqarpunga naqissuserlugu erseqqissaatigereersinnaallunga. Isumaqarluinnarpungalu ilumut inuiaqatigiit asissorlugit imaluunniit ataqqillugit pissusilersorniaraanni, taava qinersinissaq taanna qangarsuarli suaarutigitinneqarsimasariaqaraluartoq, taamaattumik Demokraatit tungaaninngaanniit erseqqissumik taassavarput, tatiginnilluta suaarutigineqarsimasoq tigunikuusarput innuttaasutulli allatut, tassa 22. November uagut tungitsinninngaanniit aallaavissatut isigigatsigu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Kalaallit Nunatta Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

 

Siullermik Naalakkersuisut Siulittaasorigallagaata immikkut Inatsisartunut qinersisoqarnissaanut tunuliaqutaasoq pillugu sukumiisumik eqqartuerusunnginnera tupinnartuliatut takorluunngilara, ilami naalakkersuinikkut pisut taama kusananngilluinnartigisut nammineq ulluinnarni akisussaaffigalugit eqqartornissaat orniginassanngeqaat.

 

Naalakkersuinikkummi aqutsineq ajuilluni ajorpoq, tamanna kikkunnilluunniit takuneqarsinnaalereerpoq.

Inatsisartut ukiaq manna nalinginnaasumik ataatsimiinnissaraluarput pisussaajunnaartoq ilisimavarput. Oqaluuserisassarpassuit inuiaqatigiinnut pingaarutillit aamma naalakkersuisooqatigiit isumaqatiikkunnaarnerisigut qatangiinnartinneqarput. Eqqaamassavarput aatsaat taama pisoqalinngimmat, tassami qinigaaffiup matuma atuuttup siuliani, taakkualu aamma siuliini pisartut, inuiaqatigiinni siuarsaataanngilluinnartut aamma ilisimavagut, tassami naalakkersuinikkut unittoortoqartillugu inuiaqatigiit kinguariartinneqartarput, suliassarpassuit, aningaasarsiorneq inuutissarsiornermullu tunngasut imaannaanngitsumik kinguneqapiluttartut pisarput, oqartaraagut silaannaq salinneqartariaqartoq. Aamma kingullermik taama oqaluttoqartoq nalunngilarput, kisianni kingullermik silaannarmik saliisoqarnissaanik oqalunneq qanoq kinguneqarpa.

Paaseqqiinnarparput partiit maannakkut Naalakkersuisuusut naalakkersuisuujuartillugit silaannaap salinneqarsinnaanera killeqartuassasoq, taammaattumik inuiaqatigut matumuuna ilungersortumik qinnuigisariaqarput qinertagatoqqasi attatiinnaraluarussigit, naalakkersuinikkut saliisoqarsinnaanera tamakkiisumik pinavianngitsoq.

 

Aamma Naalakkersuisunngortitsisarnerni Naalakkersuisunngortinneqartussat minnerpaamik inatsisinik ilisimasaqalaartarnissaat piumasaqaataasariaqalerpoq, inuillu qinigaannik Naalakkersuisuutitaqartarneq -  inuillu qinigarinngisaannik Naalakkersuisuutitaqartarneq taamaatinneqartariaqarpoq.

Nunarput inuit qinigaannik aammalu inatsisinik ilisimasaqalaarnerusunik aqunneqartariaqalerpoq.

 

Aamma pinngitsoorusunngilanga uparuassallugu, naalakkersuisooqatigiit partiivisa aappaa, tassalu Siumut partiip, iluminni aaqqiagiinnginnerujussuit pilersittagai inuiaqatigiinnut toqqissisimananngilluinnarmata. Minnerunngitsumik Siumup qinigaaffiup uuma iluani Naalakkersuisunik taarseeqqattaarnerujussua aamma eqqarsaatigalugu.

 

Inatsisartunut ilaasortatut Kattusseqatigiit sinnerlugit assorujussuaq kanngusuppunga, uffa naak uanga immaqa kanngusuttussaanngikkaluarlunga, kisianni inuiaqatigiit sinnerlugit naalakkersuinikkut kanngunartuliat, nunattalu avataaniit aamma kusananngilluinnartumik tiguneqartut, nunatta Naalakkersuinikkut kanngunarluinnartumik aqunneqarnera pillugu Inatsisartuni ilaasortaasugut tamatta utoqqatserlutalu inuiaqatigiinnut kanngusunnerput takutittariaqarparput.

Tamanik ilisimaneqalereerpoq Naalakkersuisut Siulittaasorigallagaata qinersinissaq Novemberip 22-ianut avammut suaarutigigaa, kisianni maanna Inatsisartunut siunnersuutigineqarpoq 15. November 2005 Inatsisartunut qinersisoqassasoq.

 

Ilumut Naalakkersuisut Siulittaasuat aalajangersinnaassusermik peqarnersoq apeqquserneqartariaqarpoq, tassami inuiaqatigiit maannamut ersarissumik ilisimatinneqareerput 22. november qinersisoqassasoq, kisianni taamatut nalunaareernerup kingorna ullualunnguit qaangiummata aamma qinersinissamut ulluliunneqartoq allanngortinneqareerpoq. Pissutsit taamaattut inuiaqatigiit toqqissisimanissaannut naapertuutinngilluinnarput.

 

Qinersinissaq nalunaarutigineqarmat inuiaqatigiinni inuppassuit iluarisimaarinnittut tusagassiuutitigut paasitinneqarpugut, aamma taamaattariaqavippoq. Kisianni inuiaqatigiit uukapaasiarisutut ilillugit pinnguarineqartariaqanngillat, Naalakkersuisut Siulittaasorigallagaata aalajangiussisinnaannginnera pissutigiinnarlugu.

Ulloq aalajangiunneqartoq siulleq aamma inuiaqatigiinnut nalunaarutigineqareersoq, tassalu 22. November 2005 Inatsisartunut qinersivissaasoq Kattusseqatigiinniit aalajangiusimavarput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Innersuussutigissavara ataatsit isummerfissat tunngavigalugit partiininngaanniit oqaaseqartussat tulliit oqaaseqaqqullugit tassa qinersinissamik maannakkut 15. Novemberimik Naalakkersuisut Siulittaasuata siunnersuutaa, kisiannili siusinnerusukkut nalunaarutigineqarsimasoq aamma taanna 22. November taakkua illuatungiliuttut ilaasa taamaasillutik aalajangiusimavaat. Maannakkut oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa qinersisariaqalernerput annerusumik eqqartussanngilara, politikkikkut malinnaaffigineqarpoq, innuttaasunit, Inatsisartunut ilaasortanit, Naalakkersuisunut ilaasortanit allarpassuarnillu. Aamma tulluusimaarutigisariaqarpoq innuttaasut eqeersimaarnerulernerat, malinnaalerulernerat, uparuaasinnaanngornerat.

Siumukarnerput tassuuna kiffaanngissutsikkut tulluusimaarutigissallugu pissutissaqarpugut.

 

Aamma iluarisimaarpara assut Siumut oqaaseqartuata taamatullu aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuisa pissuserissaarlutik maani qinersinissaq siunnersuutigineqartoq taperserlugu oqariartuuteqarmata. Aamma isumaqarpunga taamaattariaqartoq, aamma qineqqusaassaagut qineqqusaassaqqaarpugut, kisianni uanga nammineerlunga inunnik ajortisaarineq nikassaaneq atorlugu qineqqusaarnianngilanga.

Inuiaqatigiit kissaataat suliakkiutigineqartut pissuserissaarlunga qineqqusaarlunga ingerlanniarpara. Akerartorusukkusinga akerartukutsoorniarsinga, taanna ilissi nammineq akisussaaffigiumaarparsi aamma pisariaqarfiatigut akisinnaanissara naatsorsuutigissavarsi.

 

Taamatullu aamma perip, Per Berthelseni, Kattusseqatigiillu siuttuat Anthon Frederiksen  uattulli pisinnaatitaaffeqarpusi, uattulli periarfissaqarpusi Naalakkersuisunut Siulittaasunngornissassinnut.

Taamaammat akerartuinikkut tamakku anguneqarsinnaanngillat kisianni suleqatigiinnikkut, inuiaqatigiinnut oqariartuuteqarnikkut aatsaat anguneqarsinnaapput.

 

Aamma qinertagatoqqasi qineqqittariaqanngilasi, taamatut oqaluttarneq tunngavigineqarsinnaanngilaq. Inuup nammineq pisinnaatitaaffigaa kikkut taassanerlugit. Innuttaasut qinersisartut qunusaarneqarsinnaanngillat imatut imatullu iliorussi, uku ajorput. Imatut imatullu iliorussi, uku pitsaanerupput.

Pisinnaatitaaffiit ataqqiniarsigit maani oqariartuuteqartarpusi innuttaasut ataqqillugit ingerlatserusullusi. Taamaammat kikkunnik qinersissanersut ilissi aalajangigassarinngilasi, inuit namminneq aalajangerumaarpaat.

 

Taavalu qinersinerup siuartinneqarnera tunngaveqarpoq. Sapinngisamik piffissaq sivikinnerpaaq inuiaqatigiit iluanni uninngatinneqartut uninngatinneqarnissaat, aammalu sapinngisamik aningaasanut inatsisissaq ukiortaaminngaanniit atulersinneqarsinnaappat tamatsinnut toqqissisimanarnerpaajussammat.

 

Taamaammat malugaara amerlanerussuteqartut Novemberip 15.-iani qinersinissaq tapersersoraat. Aamma qilanaarpugut qineqqusaarnissatsinnut, kisianni uagut akerartuilluta nikassaallutalu qineqqusaarneq ingerlannianngilarput, taamaaliorusuttut nammineq taamaalioriannguarlik uagut inuiaqatigiit kissaataat aallaavigalugit sulinissaq ingerlatissavarput, aamma uanga tassani peqataassaanga.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraatit taanna pereerpat Anthon Frederiksen aamma oqaaseqarumapput. Erseqqissaatigissavara taanna ullup aalajangiiffiginissaa aamma siunnersuummi ilaammat.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja, kisianni tassa nuannaarutigivara una massakkut toqqaannartumik naalaartartunut aallakaatinneqarmat. Uanimi inuppassuit massakkut qularnanngitsumik imminnut aperissapput, kina pissuserissaartumik oqarnersoq, kina nikanarsaalluni pinersoq.

Demokraatit tungaaninngaanniit Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersinissamik 22. November ulluliullugu suaaruteqarmat ataqqingaaratsigu, allat ullumik allamik taaguilernerat peqataaffigiumanngilluinnarsimavarput, ataqqilluinnaratsigu Naalakkersuisut Siulittaasuata qaqugukkulluunniit allamik akuliuffigineqarani ulluliillunilu nalunaaruteqarsinnaanera.

 

Taamaattumik allat ullumik allamik eqqarsalermata tamanna erseqqissumik naaggaarsimavarput oqarluta Naalakkersuisut Siulittaasuata tassani piginnaatitaaffii ataqqilluinnarparput, taamaattumillu sumilluunniit allanngortinnissaa uagut tungitsinninngaanniit eqqarsaatigisimanngilarpulluunniit.

Ileqqorissaangaarluta pissuserissaangaarluta ataqqinnillutalu tusaatissatut tiguinnaratsigu, taamaattumik uani uanga oqariartuutinni mamiatsaatigisatit, aap mamiatsaatigisinnaavatit, kisianni isumaqavippunga Naalakkersuisut Siulittaasutut allanngujaassutsimik takutitatuat maannamut takujuagaqarput tassaalersimasoq, isummiussanik attatiinnartitsisinnaannginneq tamannalu toqqissisimanngissutiginikuuarput, sivisoorujussuarmik.

 

Akerartuinerunngilaq politikkikkut naliliilluni oqariartuutaavoq. Taamaattumik neriuppunga aamma oqaluttarfik atoqqissanngikkit atera taallugu, Demokraatinuku sinnerlugit oqariartuuteqarlunga. Atera taallugu akerartussallunga imaluunniit allatigut pissuserissaarnermik sumilluunniit taaneqarsinnaasumik utertitsiviginiassallunga.

 

Ataqqinningaarluta ulloq 22. November illit nammineerlutit siullerpaallutit pisussaaffiit atorlugu oqariartuutit ataqqingaarlugu sikiinnarlugu angernikuuarput, taamaattuminguna taanna attakkipput. Aamma uani qinersinissami tatiginartumik tunngaveqartumik ingerlasinnaaniassagatta, takutitsilaariartali oqariartuutigut attatiinnarsinnaagatsigit.

Kisianni tigulluarparput, aammalu neriuutigalugu Siumup maanna marloriarluni oqaaseqarnermigut, Siumut gruppiani, Landstingimut gruppiani Siulittaasoq, aamma massakkut Naalakkersuisut Siulittaasup aamma Siumumi siulittaasuusup oqariartuutaa, tassalu torersumik qineqqusaarnerup ingerlanissaanut neriorsuutaa. Nerioqaagut taanna attanneqassasoq.

 

Uagut suliassat salliutillugit ingerlaasillit pingaartittuuarput. Innuttaasut kikkuuneri aallaaviginagit, kisianni tassa ajoraluartumik akisussaassuseqarnermut atatillugu inuit kikkuuneri aamma qimarratigineqarsinnaaneq ajorpoq.

Tassa politikkeritut inissikkaanngatta taava akisussaaffeqalertarpugut, kiinnertartuulertarpugut, taamaattumillu nalunaarutigineqartut aamma inuttut uatsinnut tutsinneqartalertarlutik, kisianni tassa isumaqassanngilatit illiugavit taamaaliortoqartoq, naamerluinnaq. Taanna paasiinnassavat, nuannarisorsuuakkit aamma qinersinissamut atatillugu nerioqaanga, tassa illit nammineq kissaatigigukku taanna qinigassanngortinnissat, angusaqarluarumaartutit taanna qularutigissanngilat.

Inuttut malersuinianngilagut kisianni erseqqissarusupparput taanna. Isummiussat attatiinnarneqarsinnaanerat pingaartitarivarput, sangujoraarneq nuannarisarinngilarput taannalu ippigiuarsimavarput.

 

Uaguttaaq neriorsuutigissavarput torersumik qineqqusaarnissaq. Isumaqarpunga takutittarnikuusarput taanna ingerlatiinnarumallugu, inuttarsiunerunngitsumik kisianni politikkikkut qulequttanik assigiinngitsunik siunnerfitsinnik erseqqissaateqarnikkut soorunami aporaaffittaqarsinnaasunik kisianni, aap, torersumik qaammarsaanertaqartumik iluamik paasisitsiniaanertaqartumik ingerlanissaq kajungeralugu qineqqusaassaagut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen. Tassa qulequtaq innersuussutigeqqissavara Inatsisartuni  immikkut qinersisoqarnissa pillugu aalajangiisoqassammat aammalu ulloq tassani siunnersuutigineqartoq 15. November ilanngullugu.

 

Anthon Frederiksen  takanna.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa oqaluttarfik manna atorlugu pissutsit piviusut eqqartuleraanngakkit Kattusseqatigiit sinnerlugit, ila tupigusuttarpunga pissutsit ajortut eqqaaqqusaanngitsutullusooq ilillugit saqqummiunneqartarmata. Pissutsinukua ajortut iluarsiniarlugit aamma soorunami maanngaanniit oqarsinnaatitaanerput atortaripput. Pissutsit ajoruttormata tikkuartorpagut iluarsineqarnissaat anguniarlugu. Minnerpaamilluunniit akerartuisutut tamanna eqqarsaatigineqanngilaq.

Pissutsit iluarsineqassappata taava oqaluttarfik una atorlugu iluarsiniarneqartariaqarput, taanna Naalakkersuisut Siulittaasuata paasisimanngikkuniuk isumaqarpunga piffissanngortoq paasissallugu, una oqaluttarfik aqqutaasariaqarmat pissutsit ajortut aaqqinniarlugit tikkuartornissaannut, uparuartornissaannut iluarsiniarnissaanullu suliniuteqarnissamut.

 

Kaammattuisinnaatitaavugut siunnersuuteqarsinnaavugut aamma inuiaqatigut kaammattorlugillu siunnersorsinnaavagut. Tamanna killilerneqartariaqanngitsoq isumaqarpugut.

Uanga uani oqalunninni oqanngilanga pinngitsooratik innuttaasut pinngitsuunngivillutik qinersisariaqartut allanik. Soorunami kialluunniit qinersisartup nammineerluni akisussaaffigalugulu pisinnaatitaaffigivaa, inanneqarsinnaapput aamma inattaqaagut qineqqusaarnerpassuarni taamaattumik ullumikkut aammalu piffissami sivitsortumi pisut naalakkersuinikkut pisut avaanngunarluinnartut nunatta iluaqqutiginngilluinnagai tikkuartortariaqarput oqaatigalugillu ersarissumik. Minnerpaamilluunniit qinikkat uatsinnut ittooraluta uparuarsinnaanataluunniit inissittariaqanngilagut. Eqqartortariaqarpagut.

 

Uanga septembarip 16-iani tusagassiuutitigut Naalakkersuisut Siulittaasua nalunaaruteqarmat, 22. novemberi qinersisoqartariaqartoq aamma iluarisimaqaara, aammalu taanna aallaavigalugu sulinerput aallartereersimallugu. Aamma taamaappoq inuiaqatigiit taamatut tusarlerneqartut, taanna ulloq aalajangiusimasutut inissereersimavaat, soorlu aamma Demokraatit oqaaseqartuata oqaatigigaa, aallaat inuit ilaasa angalanissaminnut tunngatillugu ulloq taanna aamma pingaartillugu aaqqissuutereersimagaat. Taamaattuminguna uanga aamma eqqumiigigiga tupigalugulu, sooq sapaatip akunneranik siuartinneqassanersoq, imaaliallaannaq allanngortinneqarmat.

 

Ilumummi 2006-imut inatsisissaq - aningaasanut inatsisissaq, Naalakkersuisut eqqarsaatigilluareersimagunikku, minnerunngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasuata taava qinersinissaq siusinnerujussuakkulli nalunaarutigisimasariaqaraluarpat.

Massakkut nalunaareernerup kingorna sapaatip akunnikkaarlugu allanngortittaqattaarnagu.

Tamanna tatiginassusermik minnerpaamilluunniit ersersitsissutaanngilaq. Utoqqatserpunga.

 

Kisianni tassa partiit oqaaseqartui qiviassagaanni, ulloq aalajangersimasumik taanngilaat.

Uangalu uani nalornivunga 15. novembari imaluunniit 22. novembari, taanna akuersaarneqarnersoq.

Innuttaasut tamarmik ilisimatinneqareerput 22. novembari, tamarmik nalunngilaat, kisianni ullumikkut aatsaat allakkatigut takutinneqarpugut 15. novembari allanngortinneqartoq. Massakkut partiit oqaaseqartui immaqa avataanit tusaagaanni inuit isumaqassapput tassa 22. novembari amerlanerit akuersissutiginiaraat.

Taamaattumik kissaatiginassagaluarpoq partiit oqaaseqartuisa ersersarsinnaappassuk Atassutikkut Inuit Ataqatigiit, Siumukkullu ullu sorleq toqqarneraat.

 

Paasisinnaagaluarpara, uanga kisianni avataaninngaanniit tusarnaartut eqqarsaatigalugit ersersaanissaq pisariaqassaaq. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa akuerineqarsimasumi inatsisissami erseqqissumik allassimavoq, ilumoorpoq, pappiaqqat taakku agguaanneqartut kingulliit tassaammata, Naalakkersuisut Siulittaasuata nalunaarutigigaa Inatsisartunut qinersisoqassasoq ullorlu qinersivissaq 15. novemberi 2005-imut aalajangiullugu.

 

Tassa ullumikkut oqallinnermut taanna tunngaviuvoq.

Oqallinnermi maannakkut amerlanerussuteqartut isummaminnik erseqqissumik nalunaareermata, kingulliit marluk oqaaseqarteriarlugit taasisitsissaanga.

 

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat, taanna pereerpat Palle Christiansen, Demokraatit.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Aamma assut nuannaarutigaara Demokraatit torersumik qineqqusaarnissamut peqataajumallutik oqariartuuteqarmata, taamaalilluta torersumik inuiaqatigiit sullikkumallugit piumassuseqarnerput maani uppernarsarneqartoq, neriuppunga oqaasiinaannani timitalimmik qineqqusaarnermi atorneqarumaartoq.

 

Aamma allanngujaanneq sumut killeqarnersoq tamatta naliligassarivarput. Tusagassiorfinni malinnaanitsinni qinersinissaq oqariartuutigineqarmat allaat eqqartorneqarpoq partiit Siumut avaqqullugu Naalakkersuisuliorsinnaaneq ammaffigigaat. Taava allanngujaaneq sumiippa Demokraatit aamma tassa peqataammata taammatut oqariartuuteqarnermut.

Tassa taamatut periarfissaq uagut atorusussimanngilarput nalunaareeratta, immaqa periarfissaqarsinnaagaluarput allanik partiinik isumaqatigiinniassalluta, kisianni taanna uagut kissaatiginngilluinnaqqissaarparput.

Silaannarmik saliinissaq inuiaqatigiit kissaatigisaat, taanna naammasserusukkatsigu.

 

Kattusseqatigiit oqaaseqartuannut annerusumik oqaaseqarfigissanngilara. Pissutsit ajorsimappata taava aaqqinniarlugit suleqataaniarit akerartuineq timitaliinngisaannarpoq. Suleqatigiinnikkut aatsaat pissutsit aaqqinneqarsinnaasarput.

Uagut pissuserissaarluta inoqativut ataqqillugit qineqqusaarnissarput ingerlatissaqqaarparput.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit. Taava taanna pereerpat Per Berthelsen, naatsumik oqaaseqartillariarlugu taava taasissaagut.

 

Palle Christiansen, Demokraatit.

Demokratini politikkikkut siulittaasup tulliatut, politikkikkullu oqaaseqartartutut Demokratit Inatsisartuni gruppiat sinnerlugu ukiut pingasut suliffigeriikkatsinnut pissanganartunut Inatsisartut qutsaviginiarpakka. Misilittagaqarfiulluarsimavoq ilinniutaalluarlunilu, ilimagilluinnarparalu kikkut tamarmik sapinngisamik pitsaanerpaamik sulisimasut naak tusarnerpallaarunanngikkaluartoq. Taamaattumik qujanaq!

 

Qineqqusaartussat tamaasa qineqqusaarluarnissaannik kissaappakka, maani issiasusi kiisalu qineqqusaartussat sinerissamiittut, Demokratiniillu qamannga pisumit neriuutigaarput qineqqusaarneq tulliuttussaq politikkimut tunngajumaartoq, tassani siumut isigaluta kingullu qiviassanata, immitsinnullu maannakkut pisut iliuuseqarfigisinnaanngisagut pillugit assortuuteqinata.

 

Inuiaqatigiit Kalaallit amerlasuut sinnerlugit Naalakkersuisut Siulittaasuat qinersinissamik aalajangiineranut qutsavigissavara. Aalajangiineq pitsaasuuvoq, tassa siusinnerusumiissimasinnaagaluarporlu, soorlu aasarli, siornali imaluunniit siornaalli pisimasinnaagaluartoq. Apeqqutaavallaanngilaq tamanna.

 

Demokraatininngaanniit oqaatigerusupparput Kalaallit Nunaat inuaqatigiit kaammattorusullugit, isornartorsiortumik eqeersimaartumillu qineqqusaaqqullugit.

Eqeersimaarfigissavaat suut piviusorpalaarnersut, suullu qineqqusaarnerinnaanersut piviusunngortinneqarnavianngitsut. Siornatigut suut tusareerpisigit, suullu piviusunngortinneqarsimappat?

 

Taamaattumik taama naatsumik oqaaseqarlunga, maannakkumut qujaniarpunga. Qineqqusaarluarisi! Imaassinnaavoq takoqqittugut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tulliuppoq Per Berthelsen, Demokraatit, naatsumik.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja, tassa paatsuuinerinaasit ilaat naqqiuteqarfiginiaannarlugu tassa, Naalakkersuisut Siulittaasuata allatut naalakkersuisooqatigiiliorsinnaanermut taasai uagut peqataaffiginikuunngilavut, oqaannarnikuuvugut periarfissat ammatillugit taavalu tassani, una salliutillugu inuiaqatigiinni assakaasut kaaviinnarnissaat qulakkeerumallugu, aningaasanut inatsisissaq isumaqatigiissutigineqaqqaarsinnaanissaa qinersinissamik nalunaaruteqartoqartinnagu.

 

Tassa tulleriiaarineq taanna pinikuuarput isumaqarpunga tusagassiortut arlallit uppernarsarsinnaajumaaraat uagut sumilluunniit taanna pinnginnatsigu nutaamik naalakkersuisuliornissaq, taanna sumilluunniit siunnerfeqartutut takusinnaanngilarput ukioq ataasiinnarmi ataqatigiinniarnissaq.

Taamaattumik sumilluunniit taanna Demokraatininngaanniit isummiussaanngilaq, oqaannarnikuuvugut periarfissaq ammartippagut, taava nalilersuinerinaasiit soqutiginartut soqutiginanngitsullu assigiinngitsut piortorsimassapput.

 

Kisianni tassa Pallip politiskordføritut politikkikkut oqaaseqartartutut taanna tassa oqarnera aamma taassavara, tassa qineqqusaarnissaq nuannersumik perorsarsimarpaluttumik ingerlannissaa qilanaarutigaarput, aamma uanga tassa aalajangiinnikuuara sassaqataaqqissallunga. Kisianni aatsaaginnaq assilineqarpunga immaqa naatsorsuutigigamiuk iseqqissanngitsunga. Pallip oqarneratut tassa takussavarput, qinersilluarisi qineqqusaarluarisilu qilanaaqataavunga.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqareernittut maannakkut taasissaagut. Kalaallit Nunaata Inatsisartuini immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut taasissutigissavarput.

Naamik oqaatigeriikkattut oqaatigereerpara arlaleriarlunga maannakkut taasissutigissagipput.

Isumaqarama erseqqissumik partiinit nalunaartoqareersoq isummerfigalugu taanna, taamaattumik oqaluuserisassamut tullermut ingerlatinnata maannakkut taasissaagut.

 

Taava Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartunut inatsisissaatut siunnersuut maannakkut taasissutigissavarput. Tassani siunnersuutigineqarluni Inatsisartunut qinersisoqassasoq novembarip 15.-ani ukioq manna 2005, tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

Nikorfaannarallaritsi kisitsisua.

 

30-it.

 

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

 

Soqanngilaq.

 

Taasinngitsoortoqarpa.

 

Ataaseq.

 

Taamaasilluni amerlanernit akuersissutigineqarpoq ukioq manna 15. november 2005 Inatsisartunut qinersisoqassasoq.

 

Taava aappassaanneerneqarnera pingajussaaneerneqarnissaalu punktip tulliata suliarereernerata kingornatigut ingerlanneqarumaarpoq.

 

Maannakkut tikipparput oqaluuserisassat tulliat, tassalu immikkoortoq 2, 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisiigallagassatut siunnersuut.

 

Ullut ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 23. september 2005.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

2006-imut aningaasaliinissamut inatsisigigallagassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassunga atatillugu oqaatigissavara taama inatsisiliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataasa innarlerneqaratik ingerlaannarnissaannut pisariaqartumik tunngavissiisoqassammat, tassungalu atatillugu oqaatigineqassaaq Inatsisartut Inatsisartullu allattoqarfiata ingerlanneqarneranut aningaasartuutit kiisalu tapiissutit Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit aqutsivigineqartut 2005-imi aningaasaliissutinut annertussutinneqartut aallaavigalugit ingerlanneqarsinnaanissaat aamma tunngavissaatinneqarmat.

Naak Inatsisartut siunnersuummi erseqqissumik  taasaqanngikkaluartut tunngavissaq taanna atuuttutut isigineqarpoq.

 

Maannalu oqaaseqassaaq Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisut sinnerlugit 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisaagallartutut siunnersuut saqqummiutissavara.

 

Ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2006-imut aningaasat inatsissaatut siunnersuut ulloq novembarip 15-iat nallertinnagu naammassillugu Inatsisartunit suliarineqarnissaa ilimananngilaq.

Missingersuusiornermulli inatsimmi piumasarineqarpoq, ukioq aningaasanik inatsiseqarfiusoq sioqqullugu ulloq novembarip 15-iat nallertinnagu aningaasaliinissamut inatsit Inatsisartunit akuerineqarsimassasoq.

 

Taamaaqataanik aningaasarsianik akileraarutit pillugit inatsimmi nuna tamakkerlugu akileraarutinut aammalu nuna tamakkerlugu immikkut akileraarutinut akileraartarnermut %-ip aalajangerneqarfissaattut novembarip 15-at piffissaliunneqarpoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisaagallartussatut siunnersuutaat saqqummiunneqarpoq matumuuna, taamaasilluni 2006-imut aningaasanut inatsip Inatsisartunit akuerineqarnissaata tungaanut Namminersornerullutik Oqartussat akornuserneqaratik sulinerminnik ingerlatseqqinnissaannut Naalakkersuisut piginnaatinneqarlutik.

 

Siunnersuummi § siullianni aamma aappaanni aalajangersakkatigut 2003-mut aamma 2004-imut aningaasaliinissamut Inatsisartut inatsisaagallartitsinerat assigalugu nalinginnaasumik piginnaatitsinerit tunniunneqarput.

Sanaartugassat aamma pilersaarusiat Inatsisartunit aallartinneqareersimasut aamma Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataanni attartortakkani aningasaleeqqinnerit aallartinneqarnissaat pillugit Naalakkersuisunut qinnuteqaatit Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaani akuerineqartussanngorlugit aammattaaq siunnersuut piginnaatitsivoq.

 

Siunertarineqarpoq, ukiortaajutinnagu aningaasanut inatsimmik Inatsisartut akuersisimanngikkaluartut, Namminersornerullutik Oqartussat sanaartorneranni kinguaattunnginnissaq.

Taakku saniatigut siunnersuummi inissiat attartorneqartartut aamma boligstøtte atorlugu illuliat utertinneqarsimasut tunineqarnissaannut, kiisalu nammineerluni illuliornissamut 2006-imi pisiassat januaarip qaammataani inniminnerneqartussanut neriorsuuteqarnissamut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput.

 

Aammattaaq iluarsaasinissamut immikkullu ittunik aserfallatsaaliinissamut taarsigassarsisitsinissamut kiisalu boligstøtte atorlugu illulianik iluarsaassinissamut tapiissuteqarnissamut killeqartumik neriorsuuteqarnissamut siunnersuut piginnaatitsivoq.

 

Siunnersuut aamma Arctic Umiaq Line A/S tuneqarnissaanut Naalakkersuisut suliaata ingerlatiinnarneqarnissaanut piginnaatitsitsivoq.

Tunisineq Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaanit akuerineqaqqaartussaavoq.

 

Siunnersuuteqarnikkut aamma Naalakkersuisut Inatsisartut suleriaasiannik § 41-imik immikkut akuerineqarnissaminnut qinnuteqarput, taamaalilluni inatsisissatut siunnersuut ataatsimiititaliami suliassanngortinneqassanngilaq siullermeerneqareerneratali kingorna Inatsisartut ingerlaannartumik aappassaanneernera pingajussaanneerneralu suliarissallugu, taamaalilluni 2003-mut aamma 2004-mut aningaasaliinissamut inatsisaagallartumi Inatsisartut akuersissuteqarlutik suleriaaserisimasaat matuma suliarineqarnerata assigissavaa.

 

Taamatut oqaaseqarlunga 2006 aningaasaliinissamut inatsisaagallartussatut siunnersuut Inatsisartunit akuersaartumik suliassanngortippara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Simon Olsen, Siumut.

 

Simon Olsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut qinersinissaq Naalakkersuisut Siulittaasuannit nalunaarutigineqarpoq. Tamatuma kingorna Naalakkersuisut aningaasaqarnermullu inatsisiliap suliarilissavaat, pisortat ingerlataasa tamarmik unittuunnginnissaasa isumaginissaa.

Aningaasanut inatsisaagallartussatut akuersissutigineqartussap tamanna qulakkeertussaava, tamanna tunngavigalugu Siumumit allanik oqaaseqarnata inassutigissavarput siunnersuutip akuerneqarnissaa. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

2006-imut aningaasaliinissamut inatsisigigallagassatut siunnersuut pillugu Inuit Ataqatigiit imatut oqaaseqassaagut.

Tassa ukiut 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisigisallagassatut siunnersuut Inuit Ataqatigiinnit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu nalunaarutigissavarput siunnersuummut akuersaaratta.

 

Inatsisartunut qinersisussanngornitta kinguneranik ukiunut tulliuttunut, ukiumut tulliuttumut aningaasanut inatsisissap maleruagassat naapertorlugit kingusinnerusukkut akuerineqartussanngussammat, matumuuna inatsisiigallartussatut maannangaaq akuersissutigisariaqarparput.

Inuiaqatigiit pinngitsooratik ukiumi nutaami inatsisitigut toqqammaveqarlutik ingerlaqqinnissaanni, inatsisissatut siunnersuut tunngavigalugu pisinnaanissaa Inuit Ataqatigiinnit pissusissamisoortutut isigivarput.

 

Akileraarutissatut aningaasalissutissatullu pisussaaffigisavut toqqammaviusussat innuttaasut ilisimareertariaqarmassuk, Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut saqqummiussaat annertunerusumik oqaaseqarfiginagu akuersaaratsigu matumuuna nalunaarutigissavarput.

Taama oqaaseqarluta 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisaagallartussatut siunnersuut taama isikkoqartillugu aappassaanneerneqarnissaa pingajussaaneerneqarnissaanullu inatsisitigut periarfissaq malillugu siunnersuut akuersaarparput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Qinersinissamik nalunaartoqareermat tamannalu Inatsisartuni akuerineqareerluni, taava avaqqunneqarsinnaanngilaq 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisaagallartussamik Inatsisartut akuersissuteqarnissaat.

Atassummiit siunnersuut akuersaassavarput ima oqaaseqarluta.

 

Ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2006-imut aningaasat inatsisissaanut Inatsisartut inatsisissaat missingersuusiornermut inatsit malillugu 15. november 2005 naammassillugu suliarineqareersimasussaavoq, massakkullu aalajangerneqareermat 15. november Inatsisartunut qinersisoqassasoq, tamatumalu kingunerisaanik aningaasanik inatsisissaq naammassillugu suliarineqarsinnaajunnaarmat, pisariaqarpoq inatsisaagallartussamik akuersissuteqartoqarnissaa, taamaaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat 2006-ip aallartinnerani aningaasanut inatsisissap akuersissutigineqarnissaata tungaanut sulinerminnik ingerlatseqqinnissaanut Naalakkersuisut piginnaatinneqassammata, taamaasilluni sapinngisamik akornguteqarpallaanngitsumik ingerlareersut ingerlaqqissinnaassammata aammalu aalajangersaaffigineqareersut ingerlanneqarsinnaassammata.

 

Siunnersuummi aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap soorlu sanaartugassanut il.il. akuersisarsinnaanissamut piginnaatinneqarnissaa akuersaarparput. Taamaaliornikkut nunatsinni aningaasarsiornikkut eqquinerlussinnaanerup annikinnerpaaffimminiitinneqarnissaa matumani pingaartikkatsigu.

Siunnersuut aamma Arctic Umiaq Line A/S tuneqarnissaannut Naalakkersuisut suliaata ingerlatiinnarnissaanut piginnaatitsivoq. Tamanna akuersaarparput.

 

Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap akuersineratigut naammassineqarsinnaasutut. Ima paasineqassanngilaq, Atassummiit Naalakkersuisut tuniniaanermi periusaat tamakkiisumik tapersersoripput, takusinnaagatsiguliuna piffissap imaalinerani suliamik unitsitsinissamik piumasaqassagutta, angallannikkut aaqqissuussineq ukiumi nutaamiit unittoorluinnarsinnaasoq.

Atassummiit takorusunnerusimagaluaqaarput Arctic Umiaq Line A/S tuniniarnera ammasumik tuniniaanikkut pilerinarnerpaamik neqerooruteqartumik ujartuinikkut ingerlanneqassasoq, tamannali Naalakkersuisunit pingaartinneqarani soqutiginnittut ataasiinnaat neqerooqataasussatut, neqerooruteqartussatut aalajangerneqarsimappput. Piffissarlu imaalereermat qinersinerup kingorna aatsaat suliat ingerlanneqariassagaluarpata, angallannikkut pissutsit ajorsilluinnassammata akuerseqataasariaqarpugut.

Taamatut oqaaseqarluta 2006-imut aningaasaliinissamut inatsisaagallartussatut siunnersuut Atassummiit akuersaarparput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Skaaning, Demokraatit.

 

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokraatit sinnerlugit nassuerutigissavarput una immikkut ittumik aningaasaliinissamut inatsisigigallagassatut siunnersuut akueralugu. Taamaaliornissaq pisariaqartuuvoq, inuiaqatigiit ingerlanneqassappata, taamaattumillu akuererusupparput.

Tassungali tunngatillugu aamma uanga pingaartippara oqaluttuarissallugu isumaqatigiinniarnerit taakkununngalu tunngatillugit politikerit akunnerminni tusagassiutinilu paatsuuinerit. Imaappoq, Demokratit Inatsisartunut isermata, siullermik december 2002-mi, oqaaseqartartutut oqaaseqaqqaarama kissaatigaara, aningaasaliinermut inatsit pillugu naalakkersuisooqatigiit illuatungiliuttullu akunnerminni isumaqatigiinniarneq aallartissagaat.

 

Taamaalillutalu qularnaarlugu Kalaallit Nunaanni blokpolitikkip qaangiussimanera. Maannakkulli 2006-imut aningaasanut inatsit aatsaat tikikkutsigu taassuma kissaatip piviusunngortinneqarnissaa. Ersaripporlumi taamatut kissaateqarluni oqaraanni, taava aamma Demokratit piareersarluta aallartissuugut, ulloq isumaqatigiinniarnermut periarfissaq takkuppat. Taamaasiorsimavugullu aamma piareersarluarsimagaanni taava aamma iluaqqutissaqartuarpoq, piareersarsimanngitsunut allanut sanilliullugu.

 

Uagut isumaqatiginninniarluta suliaqarsimavugut. Pingasoriarluta isumaqatigiinninniarsimavugut, tamatigullu pitsaalluinnartumik ajunngilluinnartumillu isumaqatiginninniutigineqartussat toqqammavissaqarsimapput, partiinut tamanut nassiunneqarsimasunik.

 

Kisianni paasineqarmat pingajussaanik isumaqatiginninniartugut, arlaqartorlu tassanngaannarsarsuaq itilertunik, immaqa piareersimanngissusermik peqquteqartumik, paasileramikku saqqummiussatik ilaanngitsut, suna tamarmi ajortippoq. Taamaasilluni qinersinissamik nalunaaruteqartoqarpoq.

 

Massakkut ima inissisimavugut, soorlu 2002-imi inissisimasugut. 2006 aatsaat tikeqqaarneqassaaq aningaasanut inatsit akuerineqassappat. Inuiaqatigiinnut tamanna naapertuutinngilaq. Inatsisartunut tamanna naapertuutinngilaq. Inuussutissartiornermut naapertuutinngilaq.

Politikerinik maaniittoqarpoq ersarinngitsumik oqaatiginnittunik, tassagooq Demokratit Inuit Ataqatigiillu aningaasanut inatsit pillugu isumaqatigiissimasut. Maannakkorpiaq ersarissartariaqarpara taamaattoqanngitsoq.

 

 

Naalakkersuisunut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq isumaqatiginninniarfigisimavarput taavalu naatsorsuutigilluinnarlugu Naalakkersuisuninngaanniit piginnaatitsissuteqarluni isumaqatiginninniartoq. Partiinullu assigiinngitsunut saaffiginneqattaassalluta pisariaqarsorisimanngilarput, isumaqaratta taassuma pisussaaffigigaa, paasivarpulli taamaattoqanngitsoq. Taamaattumik naatsorsuutigilluinnarparput piginnaatitsissuteqartoq.

 

Taama pisoqartoq paasivarput ulloq kingulleq unnukkut arfineq pingasunut, taamaattumillu massakkut inissisimanitsinnut inissisimalersimalluta. Uggornarpoq aningaasanut inatsit piviusunngunngitsoormat, pitsaalluinnartunik amerlasuunik imaqarmat, siornatigulli aallartinneqarsimasinnaagaluartunik.

 

 

Demokraatininngaanniit immikkoortut marluk isumaqatiginninniarnermi aalajangiusimavagut. Friskoleqalerusuppugut meeqqanullu ombudsmandeqarusulluta. Taakkualu isumaqatiginninniutigisimavagut, kisianni allanik unitsitsiinnartarsimalluta.

 

Kisianni taamaakkaluartoq oqaatigissavarput tulleriissaarlugit suunuku massakkut aningaasanik inatsisip akuerinngitsoorneranik piviusunngortinngitsuussagivut. Partiinut aamma Naalakkersuisunut friskolemik aaqqissuussineq isumaqatiginninniutigisimavarput, meeqqallu atuarfimmi nerisaqartalernissaannut tunngasut. Meeqqat ombudsmandeqarnissaannut periarfissat misissorsimavavut. Demokratiniit aammattaaq

 

Tassa Demokraatininngaanniit utoqqalinersiallit saniatigut sulillutik aningaasarsiornissaminnut periarfissaasa qaffannissaat. Tamannalu akuersaarneqarpoq.

 

Meerartaareernermi sulinngiffeqartarnerup sivitsornissaa,  ukiakkut katersuunnermi saqqummiupparput, maannakkullu taakkua aamma piviusunngortinniagaagaluarpavut. Uggornarpoq tamakku taamatut inerneqarallarnissaat soorlu ullumikkut pisoqarnera taamatut kinguneqartoq.

 

Kisianni soorunami inatsisissaagallartoq tapersersorlugu taaseqataaffigissavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Finn Karlsen.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Kattusseqatigiinni ilisimavarput Inatsisartuni immikkut qinersisoqartariaqalersillugu allatut ajornartumik aningaasanut inatsisaagallartumik akuersissuteqartarneq tamannalu soorunami inuiaqatigiit unittuunnginnissaannik annertuumik peqquteqarpoq, taamaattumik inatsisaagallartussatut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarniarpara, kisianni ukua ilanngullugit malugeqquniarpakka, aamma inuiaqatigiinnut ullumikkorpiaq eqqarsaatigalugit aamma politikkikkut aalajangiiffigineqartariaqartut tassalu ilisimaneqartutuut ukiuni kingullerni pinngortitap allanngoriartornera pissutigalugu nunaqarfinni pingaartumik avannarliunerusuni aammalu soorunami kujataani tunumilu piniartoqarfinni ameerniarnernut tunngasut. Ulluni kingullerni ammit amminut tapiissuteqartarnermut tunngasut affaannanngorneri piniartunut, minnerunngitsumik piniarnerinnarmi inuutissarsiuteqartunut annertuumik sunniuteqapiluttussat ukiup sinneranut ilanngullugit aningaasaqarnermut ataatsimiitaliami nalilersuiffigilluarneqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit ilungersortumik qinnuteqaatigivara.

Tassa misilittagaareersut tunngavigalugit ukiorluarnerani pingaartumik piniartukkormiut aningaasaqarniarnikkut annertuumik ilungersunartumik eqqorneqartarmata.

 

Aappaattullu Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqarsarnartippara umiarsuaatileqatigiiffiup Arctic Umiaq Line A/S tunineqarnissaanut tunngasut eqqartorneqartut inuiaqatigiinni, annertunerusumik inuiaqatigiit akornanni neqeroorutigineqaratillu annertunerusumik eqqartorneqanngimmata, Kattusseqatigiinni isumaqarpugut inuiaqatigiit pigisaat tuniniarneqassatillugit, Kalaallit Nunatsinni innuttaasut aammalu Kalaallit Nunatsinni najugaqartut siulliullugit aperineqartariaqartut aammalu periarfissinneqartariaqartut inuiaqatigiit pigisaannik tuniniaanermi pisinissaminnut periarfissaqarnerat, taamaasilluni qulakkeeqqullugu, tassami namminersulivinnissaq eqqartortillugu Kalaallit inuiaqatigiit pigisaat tamaasa avammut tuniorartalissagutsigit, taamaaliornikkut inuiaqatigiit nalilinnik pigisaqarnerat annaaneqarsinnaammat.

 

Tamannalu Kattusseqatigiinni isumaqarpugut namminiilivinnissamut nukittorsaataanavianngitsoq, taamaattumik inuiaqatigiinnut minnerpaamik nunaqavissut piginneqataasinnaanerat taanna ilanngullugu sulissutigeqqullugu Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavarput, aammalu neriuutigalugu Inatsisartunut qinersereernerup kingorna tamanna Inatsisartunit aalajangivinneqarluni aalajangerneqarumaarpoq.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Qujanaq. Tassa ataatsimiinneq ammarmat oqaaserisannut tunngatillugu erseqqissaassuteqaqqilaartariaqarpunga, tassa Siulittaasup oqarneratut piffissaanngitsumi saqqummiisimanera pillugu, tassami manna tikillugu tusagassiorfiit aviisillu oqaatigiuarpaatigut Atassut, Demokraatit Inuit Ataqatigiillu tamakkiisumik isumaqatigiissimasut.

Amerlanerpaarpaartigut, taanna ilumoorpoq, isumaqatigiippugut.

 

Ullaaq manna Sermitsiami saqqummersumi aamma taamatut allassimavoq. Allaat allassimavoq uagut Naalakkersuisunut tunniussavut allaganngorlugit Royal Greenlandip illorsuata pisiarinissaanut, namminersortumik atuarfittaarnissamut tunngasut, uagut aamma isumaqataaffigisimagipput. Ullaaq aamma Sermitsiami saqqummersumi taama allassimavoq.

Naak uagut Sermitsiakkut, Atuagagdliutitigut raatiukkullu tamakku erseqqissaavigigaluarlugit taamaattoqanngitsoq.

 

Tassa taakkua qulakkeerluaqqaartinnagit uagut aningaasaliiffigiumanagit oqaatigivarput, erseqqissumik allaganngorlugillu tunniullugit Naalakkersuisunut, taavalu aningaasat taakkununnga atugassiissutigineqaraluartut, meeqqat atuarfeqarfiinut aserfallassimaqisunut sinerissami. Atorneqarnissaat allaganngorlugu aamma tunniullugit, taanna erseqqissaassutigavara, taamatut erseqqissaassuteqarpunga aviisini raatiumi tv-milu taamatut issuarneqaqattaartuaannaratta. Taamaanngimmat.

Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tulliuppoq Nunanut allanut Aningaasaqarnermullu Naalakkersuisoq.

Ilaasortat qinnuigissavakka issiavimminnut uteqqullugit tassa, aamma una suliassaq siullermeerneqartoq naammassippat, aappassaanneeraluta qinersinissamut aalajangerneq taasissutigissagatsigu. Taamaasilluni taaseqattaarnerit ingerlakkumaaratsigit, uuma siullermeernera naammasseriarpat.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Soorunami inatsisissatut siunnersuut una assortorneqarsinnaanngilaq akuerineqartariaqarluni, taammaammat qujassutigaara tamanna paasineqarluni partiinit tamanit akuersaarneqartoq tusaasinnaagakku.

 

Ilumoorpoq oqaatigineqartutut isumaqatigiinniarnerit aningaasamik inatsisissamik ingerlanneqarsimapput. Periuseq taanna nutaajuvoq, upernaaq juuni naalersoq Inatsisartuni partiit sinniisiisaanit saqqummiunneqartut Naalakkersuisut pilersaarutigigipput aggustip naanerani septembarip aallartinnerani isumaqatigiinniarnissat ingerlanneqassasut.

Taamaattumik aamma isertuaalluinnartumik illuatungeriilluta isummersorsimavugut tamanut aliikkutassiaralugu maanngaanniit oqaluttuarinianngilakka.

Kisianni periuseq nutaajuvoq aamma periutsit nutaat aallartikkaanngatsigit nalorsartarpugut.

 

Isumaqatigiinniarsimanermi partiit tamarmik peqataasimasut peqataasimanerat, isummanik naapitsitsiniaasinnaasimanerat, aammalu nutaanik aqqutissarsiorsinnaasimanerat qujassutigissallugu Naalakkersuisut sinnerlugu uanga pissutissaqarpunga.

Naalakkersuisunit piginnaatitsissut aallaavigalugu isumaqatigiinniarneq ingerlanneqarsimammat, taamaattumik piffissap maanga killinnerannik kaammaattuutigiinnassavara periuseq partiit ataavartussanngorlugu, nutaamik qinigaareernerup kingorna periarfississagaat.

 

Pisariillisaataavoq, annertuumik isumaqatigiinniarnermut eqaatsumik isummersorsinnaanermut periarfissiivoq.

Taamatullu oqaraanni, isumaqatigiinniarnissaq ingerlakkumallugu akuersaarsimagaanni, naalakkersuisuugaanni imaluunniit partiiugaanni, ataasiakkaarluni ilisimasariaqarpoq, isumaqatigiinniarnermik, isumaqatigiinniarnermi pilliuteqartariaqarneq.

Isumaqatigiinniarluta illuatungeriit ilisimasariaqarpaat. Tamakku aqqusaartariaqarput.

 

Tikkuartuiinnarluni suut tamaasa siunnerfigisat pineqarsinnaanerat ajornaqaaq. Isumaqatigiinniarnermi naaperiaasinnaanerit takutinneqartut isumaqarpunga Inatsisartut nutaanngorumaartussaq naalakkersuisunngortitassaasalu, partiit tunuliaquttatik peqatigalugit periuseq una misilinneqartoq periarfississagaat.

 

Arctic Umiaq Line-mut tunngatillugu Inatsisartut, ilisimaneqassaaq Inatsisartuni sipaaqqusinerit ukiut tallimat ingerlaneranni 100 milliuuningajannik sipaaqqusaaneq pillugu isumaqatigiinniartoqarsimammat, isumaqatiginninniarnerillu naammassineqarneranni periuserineqartussatut angusarineqarsimasoq partiit tamarmik sinniisorisaasa Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami, akuersissutigisimavaat.

 

Massakkullu aamma tusagassiutitigut oqaatigineqareersutut  piginnittuujumallutik massakkut killiffiusut. Tassa kattullutik Arctic Travel Groupimik taallutik, piginneqataarusuttut periarfissiisut takuneqarsinnaavoq, innuttaasut ataasiakkaat sulisulluunniit kikkuugaluartut piginneqataanissaannik periuseq ammaffigigaat, taammaammat isumaqarpunga angusarineqartoq, namminersulernissamut ilaatigut qularnartunngortitsiniarnermik taaneqassappat tupinnassasoq.

 

Innuttaasut piginneqataanissaminnut ilaatigut periarfissineqarput, tunngaviorsorli killiffigisatsinni tassa, Inatsisartut taamatut sipaaqqusinerannut toqqammaveqarluta angusarisinnaasarput pitsaanerpaaq, pitsaanerpaatut isigisarput Inatsisartuni saqqummiussinnaasimagatsigu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

 

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa aningaasanut inatsisissaagallartup isumaqatigiinniutigineqarnerani uagut oqariartuutigineqarpugut Siumumi, uagut kisitta akerliusugut allaffissuarmut pisinissamut, taavalu friskoliliornissamut.

Taamatut aamma Naalakkersuisunit ilisimatinneqarpugut, kisianni allakkanik tigusaqanngilagut Atassumminngaaniit, taamaammat kaammattuutigissavara ataatsimiinneq unitsikkallarneqassasoq.

Allakkat taakku paasisariaqarpagut apuunneqarsimanersut. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, ataatsimiinneq unikkallassaaq minuttit 15-nit, taavalu taassuma kingornatigut ataatsimiinneq nangeqqissalluni.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 23. september 2005.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2 nanginnera.

 

 

2006-imut aningaasaliinissamut inatsisigigallagassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava inatsisissaq, aningaasaliinissamut inatsisiliigallarnissamut siunnersuut maannakkut siullermeerlugu eqqartorneqarpoq.

Apeqqutigissavara aallamik oqaaseqartoqarumanersoq.

Josef Motzfeldt, tassa Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Ataatsimiinnerup unitsinngilaataanni isumaqatigiinniarnerit qaangiutereermat isumaqatigiinniaraluarsimanerit qaanngiutereermata maani eqqartuiffigissallugit pisariaqartutut oqaatigisaraluara, soorunami utertippara.

Massakkut sumut atussaneripput nalugaluarlugu, erseqqissaatigissavara isumaqatigiinniarnerit ulluisa kingullianni septemberip 14-iani, ualikkut Atassut nutaat, tassa isumaqatigiiniarnerit ingerlaneranni Atassutip allattoqarfiani allatsi nikissimavoq.

Isumaqatigiinniartut nikissimapput, Siulittaasut nikissimavoq, nikissimapput. Taammaattumik piareersarsimaneq killeqartorujussuussimavoq, tupinnanngitsumik. Taamaaattumik ualikkut Atassummik isumaqatigiinniarnerit naggataamik naapissutigigatsigit tallima¿qeqqata missaani, allakkat Finn Karlsenimit atsiorneqarsimasut tiguakka. Royal Greenlandip illutaanik pisinissaq kinguartinneqassasoq, nalilersuilluartoqarnissaa pisariaqarsorinavimmat.

 

Tassami paasinarmat iluarsartariaqalivissimasoq, allaat akia ima qaffatsigisinnaalluni kvardratmiiterimut 23.000 kruunit angullugu katillugu akeqalaartarsinnaanerarneqarmat.

Aappaa atuarfiit namminersortitanut aningaassaliissutigineqartut 15 million kruunit kinguartinneqassasut, tamatumani ilungersunartumi sinerissap ilaanni atuarfiit, qanoq aserfallassimatigineri ilisimaarineri peqqutaalluinnartikkatsigit. Taammaammat sukkanerusumik aningaasanillu anginerungaartunik, anginerungaartumik aningaasaliiffigineqarnissaat pingaarnerusutut isigigatsigu.

 

Tassalu Atassummit isumaqatigiissutissamut allannguutigiumasat oqaasertaat, aningaasallu taakkununnga atugassiissutigineqarsimagaluit sinerissami meeqqat atuarfiinut aserfallassimaqisunut iluarsartuussinermut annersaat atugassiissutigineqassasut kissaatigivagut.

Allakkat taakkua tigoreerlugit isumaqatigiinniarnerit ingerlaqqipput. Tassalu nassuiaatigineqartut uanninngaanniit qanoq ititigisumik naluara tikissanerlugit.

 

Siullermik allaffissuarmut tunngatillugu. Iluarsartuussinissamik taamatut annertutigisumik pisariaqartitsisoqanngitsoq Sanaartornermi Pisortaqarfik Naalakkersuisut Siulittaasuata pisortaqarfigigallagaa nalunaaruteqarpoq, iluarsartuussinissamut ukiut tamaasa 100.000 atorneqartareermata, taakku atorneqaannassasut.

Taammaattumik iluarsartuussinerujussuarmik kiminngaanniit tusagaqarsimanerit, uanga taanna nassuiarsinnaanngilara.

Nassuiaatigineqareerput tassuunakkut attartortuunermut piginnittuunermut periutsip atorneqarnera uani, taamaalillunilu ukiuni tulliuttuni 6, 7, 8 9-milu aningaasanut inatsisissaajumaartartussat nukissaqarfiginerunissaat siunnerfigineqarmat.

 

Aappaattut atuarfinnut tunngatillugu erseqqissaatigivara, Inatsisartut inatsisaanni ukiarmi ortuubarimi akuersissutigineqartoq aamma Atassummit akuersissutigineqartoq atuarfiit sinerissami tamarmi, Nuummilu sinerissamilu iluarsartuunnissaat qanoq tulleriinneqassasoq. Tassanilu Atassutip akuerseqataaffigisaa tassaasoq, Nuummi atuarfiit 2005-iminngaanniit 2015-imut 245 millioninik aningaasaliiffigineqassasut.

 

Taava oqarpunga, taava imaappoq sinerissami atuarfigissarnissanut aningaasanut tiguneqarnatik, Nuummi atuarfiliassanut taakkua 15 millionit atugassiissutigineqarsinnaapput 2007-imi. Isumaqatigiinniarnerit Nuup Kommuneani pilersitsiniartumillu ajunngitsumik ingerlanneqarsimappata.

Ataatsimiinneq taamannak naatsunnguamik oqaluttuarereerlugu oqaatigissavara, taava avissaarpugut Siumut isumaqatiginninniartuisa oqaatigimmassuk, ajunngilaq paasivarput, kisianni aningaasanut inatsisissaq inimi oqaluuserineqalerpat, ukua allagarisimasagut taaginnarumaarpagut. Kisiannili isumaqatigiissut taamaattoq peqataaffigissallugu oqaluttarfimminngaanniit uparuaanissartik ammatiinnarlugu.

Oqaluttuaq takinerunngilaq.

 

Aamma sumut atussanerparput, oqaluttuarisaanermi misissueqqissaartussat immaqa soqutigiumaarpaat qanoq, nalunaaqquttat akunneri qanoq ingerlasimanersut. Kisianni ullumikkut maani Inatsisartut atorunnaareersut sumut atussaneripput uanga paasisinnaanngilara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Uanga isumaqatiginninniarsimagaluarnerit qaangiutereersut aammalu atorunnaareersut piffissaajarfiginianngilakka, kisianni pisussat aammalu piffissami tulliuttumi aggertumi naammattoorumaagassagut sillimaffigisassagullu isumaqarpunga pingaarnerpaajusut.

Suliassap siiullermeerneqarnera apeqquteqaatigisakka akissuteqarfigineqanngitsut paasilluassallugit soqutigivara.

 

Tassa aalisartut piniartullu ameerniarnerannut taakkua qulakkeerneqarnissaat ukiup sinneranut. Qulakkeerunneqarnissaat taanna Kattusseqatigiinni assorujussuaq soqutigivarput, aappaattullu Arctic Umiaq Linemut tunngasut, aningaasaqarnermut Naalakkersuisuugallartup nalunaarnera naapertorlugu paasivara, innuttaasut aamma periarfissinneqartut taannalu tusarlugu nuannaarutigivara, taamaattumik taassuma kingusinnerusukkut uterfigineqarnissaa naatsorsuutigivara.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

 

Josef Motzfeldt, Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

Ilumoorpoq ukioq mannamut ameerniarnermut tapiissutit 30 milliuuniusut Inatsisartunit akuersissutigineqarput. Taakkunannga 7,5 milliuunit assartuinernut, pisiortortunut akiliutinut taavalu taamatut allaffissornermi aningaasaateqarneq, aningaasartuuteqarnermut Great Greenlandip atussagai.

 

22,5 millionit allagartalerneqarsimapput illuatungeriit, tassalu Aalisartut Piniartullu Kattuffiata Great Greenlandillu isumaqatiginiutigineqassasut, ukioq naallugu atugassaanerat innimigalugu. Taamatut Inatsisartut oqaasertaliillutik inatsimmi 2005-imi allagartaliipput.

Kisianni tassa nungupput, assorujussuaq natsernik sualummik nunatta avannaatungaani, natsernik assorujussuaq pisaqartoqarsimavoq, qujanartumik. Taamaattumik Naalakkersuisut ippassaq ataatsimiinnerminni qinnuteqaat Great Greenlandiminngaanniit KNAPK-minngaanniillu nassiunneqarsimasoq suliarivaat. Tassanilu 1,3 millionit akuersissutigineqarput, akuersissutigineqarput Naalakkersuisuninngaanniit. Atorneqassasut, kisianni Aningasaqarnermut ataatsimiititaliap isummernissaa tassani apeqqutaavoq.

 

Aamma saqqummiussissummi oqaatigineqartutut, ammit pisiarineqartut iluanaarutit qaffakkiartortarmata Naalakkersuisut soorunami taanna illuatungeriinnut, KNAPK-mut Great Greenland-imullu tikkuarniarpaat. Tassa imaappoq naatsorsuutigisariaqarpoq aningaasat atugassiissutigineqartut massakkut, Landskarsiminngaanniit taavalu aamma qularnanngitsumik Great Greenlandiminngaanniit ilaneqartariaqartut.

Taakkua aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap akuerissappagit ukiup sinneranut

naammaginartumik ameerniarnerup ingerlaqqinnissaa.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq. Aamma Demokraatit sinnerlugit oqaaseqarnera naatsuararsuussaaq, tassa ilaatigut apeqqutigineqarmat massakkut una isumaqatigiinninniarnerugaluartoq iluatsinngitsoormat sumut atorsinnaanerparput, kisianni isumaqarpunga ilinniutitut atussagipput tassungalu atatillugu tassa uagut oqaannassaagut, isumaqartuarsinnarpugut suleriaaseq taanna atorneqartoq iluatinnaateqarluinnartoq aalluteqqinneqartariaqartoq. Aamma uteqqissavarput Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup isumaqatigiinninniarnermi suleriaasia pitsaalluinnartutut nalilernikuullugulu avammut nalunaarutiginikuugatsigu attapparput.

 

Taamaattumillu aamma naak akuerseqataareeraluarluta Aningaasanut inatsisaagallartussamik aappaagumut taava tassa ugguaatigaarput anguniakkat atituumik tunngaveqartumik ilusilikkat iluatinnartorparparssuarnik imaqarmata, taamaattumik Demokraatininngaanniit ataasiakkaat taagunngikkaluarlugit siunnerfik iluatigigatsigu, naqissuserumavarput ingerlanneqarnerat ¿ pitsaasumik ingerlanneqartutut nalileratsigu attatiinnarparput, taavalu oqaatigissallugu uagut tungitsinninngaanniit suleriaqqinnissami Aningaasanut inatsisip taassuma isumaqatiginninniutaagaluartup tunngavia pingaartillugu aallaavigalugulu suleqataaniarnissaq ingerlanniaratsigu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni siullermeerneqarnera oqallisigineqarpoq aammalu amerlanernit taperserneqarluni, tassanilu oqaatigineqartut uterfigilaassagukkit, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq suleqatigalugu suliassat unittuunnginnissaat ingerlanneqarnissaa aammalu immikkut Arctic Umiaq Line¿p isumaqatigiinniutigineqarnera alaatsinaanneqarnissaa aamma taamaalilluni aamma innersuussutinut ilaavoq.

 

Taava maannakkut taasissutigissavarput taamak isikkoqarluni akuerineqarsinnaaneranut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit ¿ maannakkut aappassaaneerneqarluni taasissutigineqassaaq.

 

Isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 31-it tamarmik isumaqataapput.

 

Taava maannakkut uterfigissavarput pingajussaaniigassaq, tassa Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa.

 

 

 

 

 

 

 

Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 23. september 2005.

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 3

 

 

Kalaallit Nunaata Inatsisartuinut immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Pingajussaaneerneqarnera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara pingajussaaneerneqartinnagu oqaaseqartoqarumanersoq.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa erseqqissassavara suliassap siullermeerneqarnerani minnerpaamilluunniit akerartuinermik aammalu ileqqulunnermik tunngaveqartumik saqqummiussaqannginnama, kisiannili pissutsit piviusut maannakkut pisut isornaqisut qulaarneqarnissaat assut soqutigigakku. Ullulerneqarnerata qinersinissap 22-aninngaanniit siullermik aalajangiunneqaraluartutuut 15-anut nuunneqarnera, taava akerlerineqarneranut tunngaviit erseqqissareerpakka, kisianni aamma tassunga atatillugu oqaatigissavara uagut, pisarnertut atsiortitsinerpassuarnik katersisariaqartartugut maannamullu aamma katersisugut, aamma piffissamik tamatumani siuartitsinermut akerliunitsinnut aamma taanna pissutaammat. Taamaattumik atsiortitsinerit katersagut naatsorsuutigaagut soorunami piffissaq sapaatit akunneri tallimat sioqqullugit naammassereerniassallugit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, neriuppugut taanna aamma naammassineqarumaartoq.

 

Taava maannakkut pingajussaaneerneqarnerani Kalaallit Nunaanni Inatsisartunik immikkut qinersisoqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut tamatumunnga ilanngullugu 15. november, ukioq manna qinersinissaq pingajussaaneerneqarneranut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit: 31 tamarmik isumaqataapput ¿ naagga utoqqatserpunga 30-it.

 

Taava akerliusumik taasisussaqarpa; taamaanngilaq.

Taasinngitsoortoqarpa; 1.

 

Taamaalilluni amerlanernit akuersissutigineqarpoq, taamaalillutalu ukioru 15. november 2005 Inatsisartunut qinersissaagut.

 

Taava maannakkut pingajussaaneerneqartussaq 2006-imut Aningaasaliinissamut inatsisiliigallarnissaq siunnersuut pingajussaaniissagatsigu apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Taamaanngippat pingajussaaneerlugu maannakkut taasissaagut.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 23. september 2005.

 

 

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

 

 

2006-imut Aningaasaliinissamut inatsisiliigallarnissaq siunnersuut

(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneerneqarnera)

 

 

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

2006-imi Aningaasaliissutissanut inatsisaagallartussatut siunnersuut. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 31-it tamarmik isumaqataapput.

 

Taamaalillunilu aamma taanna suliassaq naammassineqarpoq ¿ akuerineqarpoq.

 

Taava ataatsimiinneq naatinnagu Aqqaluk Lynge oqaaseqarnissaminut qinnuteqarpoq.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Qujassuteqalaaginnarniarlungaana Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni ilaasortaatitai sinnerlugit maani suleqatigiissimanermi qutsaviginiarlusi tamassi. Soorunami politikkikkut tamatta aallaaveqarluta maani oqallittarnermi oqallittarpugut aammalu massakkut qineqqusaarnissatsinnut soorunami aamma taanna toqqammaviussaaq.

 

Nuannaarutigaarput Naalakkersuisut atanerminni suleqatigiilluarsimanerat. Soorunalumi uggoraarput Aningaasaqarnermut inatsisissap suliarineqarnerani nutaamik oqaluttuarisaanermi namminersulerattali nutaamik iliuuseq, tassalu parlamentip Inatsisartut aamma illuatungiliuttut peqatigalugit ataatsimut isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarsimasut ajorsimanngikkaluarmata, killissanili tikissimavaa, uagullu aamma ajuusaarpugut tamanna naammassineqanngimmat. Kisianni isumaqarpunga takutikkaa taamatut periuseqarnerup siunissami Inatsisartut aamma ataatsimoorlutik suleqatigiinnerunissaat pisariaqartoq, kikkulluunniit naalakkersuisuugaluarpata, Inatsisartut suleqatigiinnissaminnik inuiaqatigiinnut takutitsinerat erseqqinnerusariaqarpoq. Inuiaqatigiimmi ilisimasariaqarpaat imatut aporaalluni sulineq ingerlanneqartanngimmat. Ataatsimiiffinnut iseraangatta pissuserissaarluta pisarpugut, udvalginut sulinerit aamma isertorfissaqartarput ¿ ilaatigullu tamakku ilaatigut aamma ajornartorsiutigisarigut takusarparput.

 

Kisianni oqaatigerusuppara Inuit Ataqatigiinninngaanniit ataatsimut isigalugu suleqatigiinnitsinnut qujanaq. Aamma qineqqusaalernissassinni neriuppugut tamassi iluatsittumik ingerlajumaartusi allatulli aamma kissaatigaarput torersumik qineqqusaartoqarnissaa.

 

Siulittaasumut qujanarsuaq suliamut taamak annertutigisumut aamma ataatsimoortitsillutit maani suliarnut neriuppugullu aamma illit arlaatigut maani sulinermi sunniuteqaatit ajunngitsumik sunniuttartoq, ilitsersuisarnerillu pisartut taakkua aamma ingerlateqqissinnaarumaaritit.

 

Tamassinnut qujavugut.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa Inatsisartut maanna atuuttut naggataamik ataatsimiippugut aammalu soorunami Kattusseqatigiit sinnerlugit pinngitsoorusunngilanga tamassinnut qujassuteqassallunga, minnerunngitsumik atorfilinnut aammalu betjentinut, nutserisunut, maani sulinerup ingerlanneqarneranut peqataasunut tamanut. Minnerunngitsumillu qinersisartunut aamma uuma qinigaaffiup ingerlanerani immersuilluartarsimasunut, siunnersuuteqarniarninni kaammattuisarsimasunut ¿ minnerunngitsumik aamma taakkununnga qujarusuppunga.

 

Tamassi angerlamut apissilluarnissassinnik kissaappassi ¿ qujanarlu.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut. Taanna pereerpat Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Uaguttaaq Atassummiit pinngitsoorusunngilagut qinigaaffiup matuma ingerlanerani Inatsisartut ilaasortaannut suleqatigisimasatsinnut taavalu aamma Siulittaasoqarfimmut minnerunngitsumillu allaffimmiunut ulluinnarni Inatsisartuni sulinermi annertuumik aamma uagutsinnut suliassanik oqimaatsunik tapersuisarsimanerat pillugit. Aammalu partiinut assigiinngitsunut qujarusuppugut, ataatsimiititaliami ilaatigut partiimi anguniakkat pivallaarnagit, kisiannili innuttaasut ulluinnarni sullinneqarneranni ajornartorsiutit aaqqinniarnissaat qitiutillugit, tamatigut ataatsimiititaliani sulisarneq assut ilaasortanut oqilisaataasarmat.

 

Ukiorpassuarni immaqa taamak taaneqarsinnaanngikkaluartoq, ilaasortat assigiinngitsorpassuit naapissimasakka maannalu aamma ilaasortaaqatikka, angalaartarninni ataatsimiititalianilu peqataasarninni immikkut immikkoortinneqarnanga partiilersorneqanngitsumik suleqatiginnittarsimaneq assut nakooqqutaammat, nangittumik qinersereernerup kingorna ingerlateqqinnissaa Atassummiit kissaatigaarput.

 

Naggataatigut immikkut qinigassanngorteqqinngitsut aammalu immaqa ilaatigut qinigaaqqinnissaminnik ilaatigut immaqa nalornisinnaasut kaammattussavakka qineqqusaarluarnissaannik. Uanga naatsorsuutiginngisaannarsimagaluarpara ukiut 27-ersuit ingerlaannartumik ilaasortaasinnaanersunga. Piumassuseq nukiuvoq aamma suleqatiginnissinnaaneq nukiuvoq ¿ qujanarujussuaq qineqqusaarluarniarisi.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Otto Jeremiassen, Siumut.

 

Otto Jeremiassen, Siumup oqaaseqartua.

Uanga Siumut gruppi sinnerlugu annikitsunnguamik oqaaseqassuunga, Inatsisartuni maanna atuuffitsinni naalersumi qujavunga ukiuni maani killiffitsinni ajunngitsuni, nuannersuni nuanniitsunilu suleqatigiissimanitsinnut minnerunngitsumillu aamma Naalakkersuisoqatigisimasagut soorunalimi immikkut qutsavigiumavagut aamma allat partiit taamatut suliniarnitsinni qanimut suleqatigisarsimasagut tamaasa.

 

Minnerunngitsumillu atorfilittanut aamma manna iluatsillugu qujajumavunga, sutigut tamatigut ulapaartitsaraluarluta ajunngitsunik naammassiniagaqarlutik sullissinnaasarsimammatigut aammalu Naalakkersuisut Siulittaasuanut qujavugut, taassumalu atorfilittaanut ¿ Inatsisartut Siulittaasuannut aamma qujavugut.

Neriuppugut angerlamut apuulluarumaartusi aammalu neriuppugut qineqqusaarluartoqarumaartoq aammalu oqaatigeriikkatsituut torersumik qineqqusaarnissaq kingumut uteqqillugu kissaatigiinnarumavarput. Qujanaq.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraatit.

 

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa Landsting¿imi ilaasortanut gruppenut siulittaasut tamarmik oqaaseqareermata aamma pinngitsoornanga oqaaseqalaartariaqassaanga. Tassa qutsavissat kikkuusinnaasut tamat Demokraatininngaanniit qutsavigissavagut taanerlutaqaqinagatta taakkartuinata. Kisianni uanga Demokraatit tungaanninngaanniit naggasiutigalugu ullumikkut oqaatigineqartut akornanni torersumik qineqqusaarnissamik oqariartuut tikilluaqqujumavara, neriuppungalu aamma tamanna partiinut tunuliaqutitsinnut ingerlatinneqassasoq. Tassami torersumik qineqqusaartut qineqqusaarsinnaanerat naallerarneqarsinnaavoq avataaniittuusut ingasaassisumik pissusilersornerisigut. Taamaattumik manna periarfissaq atorlugu uagut tunuliaqutigisagut siunnerfimmik kusanartumik, tassalu torersumik qineqqusaarnissamik kaammattuummut peqataanissaannik kaammattorumavakka.

 

Qujanarsuaq tamassi aamma siunissami ingerlalluarisi, naatsorsuutigaara ilarpassui maani peqatigeqqinngikkukkit fjernsynikkut malinnaaffigisarsinnaajumaarlugit.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni ataatsimiinneq naammassilerpoq. Uangattaaq pinngitsoorumanngilanga qutsavigiumallugit maani Inatsisartuni Ilaasortat tamaasa.

 

Nuannaarutigisimasara oqaatigissavara, tassa tamarmiullusi taamanikkut qinerassinga assut suliassamut erloqinartumik tunisimagassinga, tassa inuit taamak assigiinngitsigisut ataatsimoortinniarneri tamaasa, tamaasami siulittaasuuffigalugit oqitsuinnaaneq ajorpoq, kisianni nuannersumik suleqatigiinneqarpoq.

 

Maannakkut Inatsisartut suleriaasiat nutarterlugu aallarteruttorparput taannalu aamma siulersuisunngortussanut ingerlateqqinnerumaarpoq.

 

Taamatullu aamma ukiut makku naleroratsigit nuannersunik tusarusulluta, alianaatsunillu aamma ilaannikkut isigisaqarusuttarluta, neriuppunga qineqqusaarnissinni nuannaarlusi qiimallusilu ¿ tamanna qularinngilara qineqqusaarumaartusi aammalu inuit naapitasi tamaasa isumaqatiginngikkaluarussigilluunniit aamma tusarnaarlugit pisarnissisut ingerlatsiumaartusi!

 

Kalaallit taalliortuisa ilaat Josva Kleist taalliamini oqaasia qineqqusaarnermi arlaleriarujussuarluta tusarnaartagarput aamma qineqqusaarnissinni maani tusanngitsoornavianngilarput ¿ oqaasertaasa ilai imaammata:

 

¿Qassiit kalaallit inuuneq tamaani

allanngulaarneq ajornarnerarpaat

pissutsit maani atortorisatillu

taakku kisiat pigiumavaat¿

 

Taava allanngornissamik taalliaa angerlarussi taanna sinnera atuarumaarparsi.

 

Taamak oqarlunga qineqqusaarluarnissassinnik kissaallusi angerlamullu apuulluarnissassinnik kissaappassi, kisianni aamma ulloq naatinnagu tamassi aamma takoqqilaarusuppassi.

Qujanaq.

 

Ataatsimiinneq naammassivoq.