Vestnordisk Råds rekommandationer

20120913 09:22:45
Vestnordisk Råds rekommandationer

Landstingets Bureau

 

 

Vestnordisk Råds rekommandationer

 

 

Ajourført 18. september 2008

J.nr. 01.25.01/08EM-LABU-00002

Punktnummer:

Behandlingsdato:

Forslagstitler:

 

Pkt. 130:

 

1. beh. 11/11

2. beh. FM 2009

 

Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at sikre, at de vestnordiske fiskeriministre en gang årligt på et fælles møde som fast programpunkt diskuterer vestnordisk fiskeri og fangst i forhold til den Europæiske Union. Vestnordisk Råd anmoder ministrene om, at en årlig redegørelse for denne diskussion tilgår Vestnordisk Råd i forbindelse med Rådets årsmøde, således, at Vestnordisk Råd kontinuerligt holdes opdateret om de vestnordiske regeringers synspunkter på sager af fælles interesse i forhold til EU.

(Ruth Heilmann, Delegationsformand)

 

Svarnotat 1. beh.

 

 

Pkt. 142:

 

1. beh. 12/11

2. beh. FM 2009

 

Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre og den islandske regering til at aftale, at landene opretter officielle konsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer også Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre til at oprette repræsentationskontorer i hinandens lande. Landene opfordres til i videst muligt omfang at benytte fælles kontorfaciliteter ved oprettelsen af disse.

(Ruth Heilmann, Delegationsformand)

 

 

Pkt. 144:

 

1. beh. 11/11

2. beh. FM 2009

 

Vestnordisk Råd støtter bæredygtig udnyttelse af alle levende naturressourcer heriblandt fugle, fisk og pattedyr.

Vestnordisk Råd opfordrer derfor Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering til, at tage initiativer som har til formål, at styrke koordineringen mellem de vestnordiske lande med henblik på at fremme aftaler, som sikrer en bæredygtig udnyttelse af de vestnordiske bestande af fugle, fisk og pattedyr. Vestnordisk Råd finder, at der er en sammenhæng mellem de biologiske naturressourcers udvikling og den globale klimaændring. Vestnordisk Råd noterer sig derfor med tilfredshed, at der gennem de senere år er iværksat nye initiativer indenfor klimaforskningen i alle de vestnordiske lande. Rådet skal i denne forbindelse opfordre til, at regeringerne sikrer, at der til stadighed foregår en udveksling af studerende og undervisere mellem de vestnordiske forskningsmiljøer.

(Ruth Heilmann, Delegationsformand)

 

Svarnotat 1. beh.

 

 

Pkt. 147:

 

1. beh. 12/11

2. beh. FM 2009

 

Vestnordisk Råd henstiller til Islands regering, Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre, at de står for afholdelse af en Vestnordisk dag den sidste fredag i august og fejrer dagen hvert år i alle de vestnordiske lande fra og med 2010. Vestnordisk Råd opfordrer landenes myndigheder til at tilrettelægge dagen i samarbejde med Vestnordisk Råd, vestnordiske generalkonsulater og konsulater, hovedstæder, turistråd og kulturinstitutioner i de enkelte lande samt lederne af de nordiske huse.

(Ruth Heilmann, Delegationsformand)

 

Svarnotat 1. beh.