FM 2003/64 - Inatsisartut inatsisaanni § 35 naapertorlugu Nunatsinni pineqaatissinneqarsimasut matoqqasumik paarnaarussiveqalernissaat pillugu UKA 2001-imut... (Per Rosing-Petersen, Siumut)

FM 2003/64 - Forslag til forespørgselsdebat i henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden om om spørgsmålet om etablering af lukket fængsel i... (Per Rosing-Petersen, Siumut)

28. januar 2002   FM 2003/64

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om etablering af et lukket fængsel i Grønland.

(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)

Det er ikke sjældent i Danmark, at politisk engagerede personer tager omfattende initiativer for at få danskere, der er fængslet i udlandet, hjem til Danmark. Ser vi på den seneste periode blev flere danskere, fængslet i Thailand og Venezuela, bragt hjem til Danmark, bl.a. ved omfattende diplomatiske initiativer. Som begrundelse for disse diplomatiske initiativer fremhæves bl.a de store kulturelle og sproglige forskelle mellem afsonerens hjemland og det land, hvor straffen afsones. Afsoning i et land, hvor afsoneren ikke er kendt med sproget og kulturen, og hvor afsoneren reelt ikke er afskåret fra besøg af familie og venner, er ikke human. De danske myndigheders og politikeres indsats for at bringe danskere i udlandet hjem til afsoning i Danmark er derfor noget man kan glæde sig over og se op til.

Som bekendt blev hjemmestyreordningen indført for snart 22 år siden, hvor man overtog et begrænset antal ansvarsområder, og hvor danskerne ønskede at beholde retsvæsenet, og stadig har det den dag i dag.

På baggrund heraf er det interessant for os grønlændere at se, hvordan justitsministeriet løser sine opgaver og varetager sit ansvar i forbindelse med anbringelse af personer, med grønlandsk baggrund i danske fængsler. Derudover kan man også godt medtage anbringelser i detentioner op til flere dage i alle byer med politistation.

De nævnte forhold indgik i retsvæsenkommissionens opgaver allerede i 1994, og så vidt jeg husker, har Amnesty International indbragt en klage over den danske stat, da de pågældende forhold jo slet ikke harmonerer med menneskerettighederne. Men hvad skete der? Blev forholdene rettet op? Nej.

Vi Grønlændere er kun få, og et enkelt menneskets værdi er betydelig mere mærkbar i forhold til nationer med mange borgere.

Derfor må vi sige, at det er aldeles uacceptabelt, at man fra dansk side slet ikke har ønsket at rette op på forholdene indtil dato, skønt de danske myndigheder på den anden side gør, hvad de kan, for at hjælpe danskere, der er fængslet i andre lande. Er det ikke på tide, at Landsstyret gør noget ved sagen? Vi har ingen grund til at vente længere, og vi har som et samfund slet ikke råd til det. Efter min mening er det Landsstyrets pligt at stille strenge krav, hvis den danske stat ikke kan indfri sine forpligtelser.

Man kan selvfølgelig ikke straffe en lovovertræder dobbelt ved at fængsle pågældende i et andet land. Sådanne forhold vil danskere slet ikke kunne acceptere i Danmark, hvorfor skal det så kunne være acceptabelt for grønlændere?

Under et møde mellem Landstingets Formandskab og Folketingets Præsidium, hvor jeg deltog som suppleant, fornemmede jeg, at det er meget nødvendigt med en reaktion fra Grønlands Landsstyre.

Jeg genfremsætter derfor mit forslag, da behovet stadig er stigende, ligesom Amnesty International har udtalt sin støtte til etablering af et lukket fængsel i Grønland.

FM 2003/64 - Inatsisartut inatsisaanni § 35 naapertorlugu Nunatsinni pineqaatissinneqarsimasut matoqqasumik paarnaarussiveqalernissaat pillugu UKA 2001-imut... (Per Rosing-Petersen, Siumut)

28. januar 2003              UPA 2003/64

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu matumuuna imaattumik apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitsivunga:

Nunatsinni parnaarussivimmik matoqqasumik pilersitsinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)

Danmarkimi takornartaanngilaq politikikkut suliaqartut nunani allani danskinik parnaarussaasimasunik angerlartitsiniarlutik annertuumik suliniuteqartarnerat. Piffissaq kingulleq qiviaannarutsigu Thailandimi aammalu Venezuelami danskit parnaarussaasut annertuumik ilaatigut diplomati aqqutigalugu arlallit angerlartinneqarput. Taamatut diplomati atorlugu iliuuseqarnernut tunngaviutinneqarput parnaarusimaneqartup nunagisaani nunamilu pillaatissinneqarfigisaanni kulturikkut oqaatsitigullu annertuunik assigiinngissuteqartoqarnera. Nunami parnaarusimaneqartup oqaatsinik kulturimillu ilisimasaqarfiginngisaani, parnaarusimaneqartullu ilaquttaminit ikin-ngutiminillu tikeraarneqarnissamut mattusimaneqarfigisaani parnaarusimaneqarneq inuppalaartuunngilaq.Taamaammat danskit oqartussaasuisa danskillu politikerit nunani allani parnaarussanik Danmarkimi parnaarusimaneqartussanngorlugit suliniuteqartarnerat nuannaarutissaavoq mali-tassaqqillunilu.

Nalunnginneqartutuut ukiut 24-ingajaat matuma siorna Namminersornerulerpugut, akisussaaffiillu killilimmik amerlassusillit tiguneqarsimallutik, danskillu eqqartuussiveqarfimmik tigum-minniinnarusussimallutik, ullumimullumi suli tigummillugu.

Tamanna tunngavigalugu kalaaliulluni soqutiginaateqanngitsuunngilaq inuiannik kalaallinik aallaavillit danskit parnaarussiviinut inissinneqaraangata inatsiseqarnermut ministereqarfiup suliassani akisussaaffinilu qanoq naammassisarnerai paasisaqarfigissallugu. Taassuma saniatigut aamma illoqarfinni tamaginni politeeqarfiusuni isertitsivilinni ilaatigut ullut arlerlugit mattussisarnerit ilanngunneqarsinnaalluarput.

Pissutsit taakkartukkakka 1994-imili eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliarsuup suliaanut ilaapput, aamma eeqqamasakka malillugit Amnesty Internationalip Danmarkip naalagaaffianut isorinnissut apuunnikuuaa, pissutsimmi pineqartut inuit piginnaatitaaffiinut naapertuunngilluinnarmata.Taamaakkaluartoq susoqarpa? Aaqqiisoqarpa? Naamik.

Kalaallit inuiaat uagut ikittunnguuvugut, taamaattumik inuup ataatsip nalinga inuiannguanut uagutsinnut annertuumik malunnaataasarpoq inuiassuarnut allanut inuttuunut naleqqiulluta.

Taamaattumik oqartariaqarpugut danskit tungaanniit manna tikillugu aaqqeerusussuseqannginneq akuerineqarsinnaanngilluinnartoq, massa illua tungaatigut danskit oqartussaasui pisinnaasartik malillugu qallunaat nunani allani parnaarusimaneqartut ikiorniarlugit iliuuseqarfiginiartaraat. Piffissanngunnginnerpa naalakkersuisut iliuuseqarnissaannut? Utaqqeqqinnissatsinnut tunngavis-saqanngilluinnarpugut, inuttullu inuiattullu aamma akissaqanngilluinnarpugut; isumagalu malillugu naalakkersuisut pisussaaffigaat Danmarkip naalagaaffiata akisussaaffini naammassisinnaanngippagit sakkortuumik piumasaqassalluni.

Soorunami pinerluttoq pineqaatissinneqassooq, kisianni marloriaammik pillarneqartariaqanngilaq nunagisaq qimallugu parnaarussaanikkut. Danmarkip pissutsit taamaattut danskinut akuerinar-tinngilluinnarpai, sooq taava kalaallinut akuerinartissavai?

Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Folketingillu Siulittaasoqarfiata ataatsimiinneranni sinniisussatut peqataaninni malunnarsorinarpoq iliuuseqarnissamut nunatta naalakersuisuininngaanniit qisuariartoqarnissaa pisariaqarluinnartoq.

Pisariaqartitsineq suli annertusiartormat aammalu Amnesty Internationalip Kalaallit Nunaanni matoqqasumik parnaarussivimmik pilersitsisoqarnissaa taperserlugu oqaaseqareermat siunnersuutiga saqqummiuteqaqqippara.