FM 2003/76 - Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut ingerlatsinerata nutaanngorsarnissaa naleqqussarnissaalu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu...(Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

FM 2003/76 - Forslag til forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration. (Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

3. februar 2003                                                           FM 2003/76

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat til Landstingets forårssamling 2003:

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

Der har i den samfundsmæssige debat været stigende fokus på spørgsmålet om, hvorledes vi i Grønland kan indrette og organisere den offentlige administration, så den i langt højere grad tager udgangspunkt i den grønlandske virkelighed, det vil sige de fakta: at vi er en befolkning på ca. 55.000 indbyggere, har et spredt bosætningsmønster, manglende faglært og akademisk arbejdskraft, og er et tosproget samfund. Den offentlige administration kritiseres blandt andet for at være langsommelig, ufleksibel, dyr, lukket, og direkte kopi af administrationer i andre lande.

På baggrund af de seneste års debat, synes der at være bred enighed blandt samtlige politiske partier og i befolkningen om nødvendigheden af at sætte en målrettet forandrings- og nyudviklingsproces i gang. Denne debat foregår typisk under overskriften ?grønlandisering?, men meget få gør sig den ulejlighed at definere, hvad der forstås ved dette begreb. Problemet er, at begrebet ofte ?misbruges? i en symbolsk og følelsesladet politisk retorik. På den måde er det ikke befordrende at bruge begrebet som afsæt for en forandrings- og udviklingsproces. Grønlandisering er efter IA?s opfattelse et begreb med mange nuancer og facetter. Det handler blandt andet om uddannelse og opkvalificering af den fastboende arbejdskraft. Det handler om kultur og sproglig identitet. Det handler om at opbygge nogle samfundsmæssige systemer (politiske, økonomiske og administrative) som passer til os. Her er det oplagt aktivt at inddrage vore uddannelsesinstitutioner, for eksempel Ilisimatusarfik og Handelsskolerne.

Det daværende Landsstyre igangsatte i 1999 et organisationsudviklingsprojekt i Grønlands Hjemmestyres centraladministration med det formål?at skabe en mere effektiv og enkel administration, som i højre grad tager udgangspunkt i grønlandske forhold, og hvor opgaverne i højere grad løses af den fastboende arbejdskraft? (se projektsekretariatet Sukaqs hjemmeside www.gh.gl/sukaq/).

Sukaq har gennemført en række analyser, men der har været meget lidt fokus på resultaterne og implementeringen af Sukaqs anbefalinger. Umiddelbart er det vanskeligt at få øje på nyskabelserne og en ændret organisationskultur. Set udefra får man  indtryk af, at de forskellige direktorater?lever? meget hvert sit liv tilsyneladende uden forpligtelse til at følge op på de konkrete anbefalinger. Med den begrundelse er det ønskeligt, at Landsstyret fremkommer med en status for Sukaqs arbejde, herunder også en redegørelse for, hvilke overvejelser Landsstyret gør sig om de næste faser i moderniseringen af administrationen.       

Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Landstinget indtil dato ikke har været inddraget i diskussionerne om hvilke mål, der skal lægges til grund for opbygning af en grønlandsk administration. En så vigtig proces bør videreføres med inddragelse af samtlige partier og medlemmerne i Landstinget.  Vi mener derfor at tiden er inde til at partierne fremlægger deres visioner for og bud på en moderne og effektiv administration med afsæt i den grønlandske virkelighed. Og ønsker på den baggrund en forespørgselsdebat med følgende indhold:

      Hvad forstår vi ved grønlandisering i forhold til modernisering af Hjemmestyreadministrationen og den kommunale administration?

      Hvad er de konkrete mål/delmål for implementering og hvordan sikres det, at målene implementeres i praksis? 

      Hvad skal tidsperspektivet  være for moderniseringen?

      Hvordan sikres ressourcerne til at gennemføre målsætningerne?

IA ser frem til en fremadrettet og konstruktiv debat i landstinget på baggrund af denne forespørgsel.

FM 2003/76 - Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut ingerlatsinerata nutaanngorsarnissaa naleqqussarnissaalu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu...(Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

3. februar 2003                                                        UPA 2003/76

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu Inatsisartut upernaakkut 2003-mi ataatsimiinneranni oqaluuserisassatut  siunneruutigaara:

Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut ingerlatsinerata nutaanngorsarnissaa naleqqussarnissaalu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

Nunatsinni pisortat allaffissornikkut ingerlatsinerat annerusumik Nunatsinni pissusiviusunit aallaaveqartinniarlugu qanoq ilusiligaanisaa aaqqissugaanissaalu pillugu apeqqut inuiqatigiinni oqallinnermi annertunerujartortumik qitiutinneqartalerpoq, matumani piviusut pineqarlutik: Inuiaqatigiit ikittuinnaavugut 55.000-it missaannaanik innuttaqarluta, innuttaasut siammaseqisumi najugaqarfeqartiterput, sulisunik ilinniarsimasunik qaffasissumillu ilinniarsimasunik amigaateqarpugut, inuiaqatigiiuvugullu marlunnik oqaaseqartut. Pisortat allaffissornikkut ingerlatsinerat arriippallaarnerarlugu, eqarpallaarneralugu, akisunerarlugu, matoqqasuunerarlugu nunanilu allani pissutsinik issuaanerunerarlugu isornartorsiorneqartarpoq.

Ukiuni kingullerni oqallinneq tunngavigalugu, politikkikkut partiinit innuttaasunillu tamanit annertuumik isumaqatigiittoqarpoq, siunnerfeqartumik allanngortiterilernermik nutaanngorsaalernermillu aallartitsisoqarnissaa pisariaqarluinnartoq. Oqallinneq tamanna?kalaalinngorsaanermik? qulequtaqartinneqakkajuppoq, ikittuinnaalli taaguutip qanoq paasineqarnissaa erseqqissaatigisarpaat. Ajornartorsiutaasorlu tassaavoq, oqaaseq amerlasuutigut politikkikkut oqarluartaarnermi ersersitsiniutitut misigissutsikkullu?atornerlunneqartarmat?. Taamaasiornikkut allannguilernissamut nutaanngorsaalernissamullu kalaalinngorsaaneq aallaavigissallugu ornigineqarneq ajorpoq. Inuit Ataqatigiinni isumarput naapertorlugu kalaalinngorsaaneq imartoqaaq assigiinngitsorpassuarnullu tunngasuulluni. Ilaatigut kalaalinngorsaaneq nunaqavissut ilinniartitaanerannut piginnanngorsartuarnerannullu tunngavoq. Kulturikkut oqaatsitigullu kinaassutsimut tunngavoq. Inuiaqatigiinni naalakkersuinikkut, aningaasarsiornikkut allaffissornikkullu periutsit uagutsinnut naleqquttut pilersinnissaannut tunngavoq. Matumani pissusissamisoorluinnarpoq ilinniarfiit pigisatta, assersuutigalugu Ilisimatusarfik aamma Niuernermik Ilinniarfiit, suleriaqqinnissami peqataatinnissaat.

1999-imi Naalakkersuisuusut Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiani aaqqissugaanerup ineriartortinnissaanut suliniut aallartippaat, siunertarineqarluni? allaffissornikkut ingerlatsinerup naammassisaqarfiunerusup pisariinnerusullu tunngavissinnissaa, Nunatsinnilu pissusiviusunik aallaveqarnerusup tunngavissinnissaa, suliassallu ullumikkornit annerusumik nunaqavissunik naammassineqartussanngortillugit? (takuuk suliniummut allaffeqarfiup Sukap qarasaasiakkut nittartagaa www.gh.gl/sukaq/).

Sukap nalilersueqqissaarnerit arlaqaqisut ingerlassimavai, misissuinerilli aamma Sukap kaammattuutaasa atuuttussanngortinneqarnissaat isiginiarneqarpallaarsimanngillat. Imaaliallaannaq nutaaliornerit aaqqissuussaanermilu ileqqut allanngortinnissaat takujuminaapput. Avataanit isigalugu isumaqaqqajaanarpoq pisortaqarfiit assigiinngitsut tamarmik immikkut ingerlasut, soorlulusooq kaammattuutigineqartunik pivisunngortitsinissamut pisussaaffeqanngitsut. Tamanna pissutigalugu Sukap suliaata killiffianik Naalakkersuisut nassuiaateqarnissaat kissaatiginarpoq, ilanngullugulu allaffissornerup nutaanngorsarnerani alloriaqqinnissat tulliuttut pillugit Naalakkersuisut qanoq isumaliuteqarnersut nassuiaatigeqquneqarluni.

Inuit Ataqatigiinni malugaarput allaffissornerup kalaalerpaluttup pilersikkiartuaarlugu anguniarnerani suut tunngaviusariaqarnerinik oqallinnermi, ulloq manna tikillugu Inatsisartut akuutinneqanngitsut. Ineriartortitaq taama pingaaruteqartigimmat, partiit Inatsisartunilu ilaasortat tamaasa peqataatinnerisigut ingerlanneqartariaqarpoq. Taamaattumik allaffissornermik nutaaliaasumik naammassisaqarluarfiunerusumillu, Nunatsinnilu pissusiviusunik aallaaveqartumik takorluukkanik oqariartuutiginiakkanillu partiit saqqummiussaqassaqanissaannut piffissanngortoq. Tamanna pissutigalugu makkuninnga imaqartumik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq kissaatigaarput:

     Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu allaffissornikkut ingerlatsinermi nutaanngorsaanissamut tunngatillugu kalaalinngorsaaneq qanoq paasivarput?

        Atuuttussanngortitsinissamut tigussaasumik anguniakkat suuppat, anguniakkallu pissusiviusutigut atortussanngortinneqarnissaat qanoq ililluni qulakkeerneqassava?

        Nutaanngorsaanermut piffissalersuineq qanoq issava?

        Anguniakkat piviusunngortinnissaannut atuagassarititat qanoq qulakkeerneqassappat?

Apeqquteqaat manna tunngavigalugu siunissamut isigisumik kingunissalimmillu Inatsisartuni oqallinnissaq Inuit Ataqatigiit qilanaaraat.